FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål



Relaterede dokumenter
Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Årsplan 9.x. dansk TG. Skolerejse

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse Der arbejdes med følgende materialer:

På Friskolen Østerlund lægger vi i danskundervisningen særligt vægt på

Årsplan 9.x. dansk TG. Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål Forberedelser til skolerejsen 35

Årsplan 9.x. dansk TG. Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 33 Grammatik Sådansk Forberedelser til skolerejsen 36

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan i dansk for 8.klasse

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker klassetrin.

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Årsplan 2011/2012 for dansk i 2. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Fælles Mål Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål Dansk. Faghæfte 1

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin ( klasse).

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Årsplan 9.kl. 2018/2019

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan for 9. A & B klasse i Dansk for skoleåret 2018/2019

Delmål og slutmål; synoptisk

Årsplan for dansk 7.x SJ

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag

Faglig årsplan Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

Læreplan Identitet og medborgerskab

Kristendom delmål 3. kl.

Årsplan for 4.klasse i dansk

Dansk FS10 - Årsplan 2012 / 2013 på Gørlev Idrætsefterskole Hold: Sune Hilden

Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P

Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Årsplan for dansk i 4.klasse

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august Identitet og formål

Årsplan for 3.klasse i dansk

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons:

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Valgfag til dig, som snart skal i 7. klasse

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Historie. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:

Årsplan for kristendom i 2.a

Årsplan for 0.x i dansk

Årsplan for dansk i 6.klasse

Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK. Formål

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING

Religion C. 1. Fagets rolle

Kristendomskundskab. Slutmål efter 9. klassetrin for faget kristendomskundskab

Tilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Italiensk A stx, juni 2010

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse Bundne prøvefag

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole Analyse & fortolkning (mundtligt)

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Religion på Rygaards skole

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.

Tysk. Formål for faget tysk. Slutmål for faget tysk efter 9. klassetrin

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012

Det handler bl.a. om:

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Fransk begyndersprog A hhx, august 2017

Kropslig dannelse. Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen. Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017

Transkript:

Materiale til FILOSOFI i PRAKSIS af Henrik Krog Nielsen på Forlaget X www.forlagetx.dk FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Herunder følger en beskrivelse af FILOSOFI i PRAKSIS i forhold til almene kvalifikationer. Arbejdet med FILOSOFI i PRAKSIS vil i mange tilfælde bevæge sig på tværs af folkeskolens forskellige fag og vil derfor nemt kunne anvendes i tværfaglige forløb. Opgaverne kan både besvares individuelt og gennem gruppearbejde. Alle opgaver lægger op til videreformidling. Filosofimetode 1, 2 og 3 vil alle kunne anvendes til større emnebaserede og problemorienterede projektopgaver. Arbejdet med FILOSOFI i PRAKSIS vil i kraft af det metodiske element og opgavernes problematiserende og undersøgende udformning kunne udvikle skolekundskaber og akademiske færdigheder, altså virke alment studieforberedende (AT). I kraft af emnernes begrebslige karakter og den fagterminologi, der følger med arbejdet, vil både specifik og tværfaglig viden kunne tilvejebringes og elevernes abstraktionsevne og sprog kunne udvikles. Gennem elevernes indbyrdes refleksioner og videreformidlingen af arbejdet vil elevernes samarbejdsevner kunne udvikles. Også som enkeltperson vil eleven kunne blive udfordret/afprøvet, bl.a. hvad angår personligt initiativ og evne til at gøre et stykke arbejde færdigt. Også gruppefremlæggelse vil stille krav til den enkelte. Der lægges i det hele taget vægt på stillingtagen/personlig begrundelse i forhold til komplekse spørgsmål. 1

Herunder følger en beskrivelse af FILOSOFI i PRAKSIS i forhold til fagene kristendomskundskab, dansk, historie, samfundsfag og musik. FILOSOFI INTRO vil i kraft af at være en introduktion til filosofi med tilhørende opgaver kunne inddrages selvstændigt i faget kristendomskundskab. Filosofimetode 1: Idépyramiden er en undersøgelsesmetode, som kan anvendes på et næsten ubegrænset antal emner med det formål at brede emnet ud. Der lægges bl.a. op til at arbejde med begreber, idealer, symboler, logoer, kunst, ordsprog, kendte personer, sportsgrene, videnskaber og opfindelser. Arbejdet med denne filosofimetode vil kunne imødekomme krav om systematisk undersøgelse (i høj grad ved brug af IT) af et udvalgt emne, og vil reelt set kunne anvendes inden for alle fag, men vel nok især i fagene dansk, historie og samfundsfag. Filosofimetode 2: Begrebsanalyse opstiller 12 punkter til begrebsanalyse, hvor der lægges op til at arbejde med mangfoldige kilder, fx eventyr, myter, ordsprog, aviser, reklamer, sangtekster, billeder, kunst, symboler, film, bøger fra forskellige fag og historiske og politiske sammenhænge. Derudover gennemføres der i et længere opgaveafsnit en analyse af begrebet kærlighed. Arbejdet med denne filosofimetode vil kunne imødekomme krav om beskæftigelse med værdier, idealer og kultur altså med almene tilværelsesspørgsmål. Arbejdet med denne filosofimetode vil nemt kunne høre ind under fagene dansk, historie, samfundsfag og kristendomskundskab. Filosofimetode 3: Etik vedrører etik. Filosofimetode 3 rummer to metodeafsnit. Det første opgaveafsnit spænder over en mængde problemstillinger, lige fra personlige værdier til globale problemstillinger, fra spørgsmål om hvad samvittighed er til spørgsmål om forskellige livssyn/menneskesyn. Det afsluttende opgaveafsnit, som er et af bogens Niveau 2 afsnit (betyder lidt over grundskoleniveau) tager udgangspunkt i fire hovedpositioner inden for etikken (regel-, sindelags-, konsekvens- og dialogetikken). Arbejdet med denne filosofimetode vil kunne imødekomme krav om inddragelse af etik og egner sig til fagene kristendomskundskab, samfundsfag, dansk og historie. Filosofimetode 4: Musikpyramiden indbefatter musik og film (billedsekvenser), og i mindre omfang også sangtekster og egne tekster. Ud over faget musik vil metoden også kunne anvendes i fagene billedkunst, dansk og engelsk/tysk/fransk. 2

Herunder er fremhævet med fed, hvad arbejdet med FILOSOFI i PRAKSIS i mange tilfælde vil passe på i forhold til 1) folkeskolens formål, 2) den obligatoriske projektopgave på 9. klassetrin og 3) fagene kristendomskundskab, dansk, historie og samfundsfag. FILOSOFI i PRAKSIS i forhold til folkeskolens formål (her i sin helhed): 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. FILOSOFI i PRAKSIS i forhold til folkeskolens obligatoriske projektopgave på 9. klassetrin: Opgaven skal udarbejdes inden for et bestemt fag eller en bestemt fagrække. Projektopgaven er en tværfaglig opgave, der tager afsæt i fagenes mål. 1. Stk. 2. Projektopgaven skal bidrage til at udvikle elevens projektfaglige kompetencer. 2. Stk. 2. Inden for det overordnede emne vælger eleven et delemne, der giver mulighed for at inddrage viden, metoder og arbejdsformer fra flere fag. 3

FILOSOFI i PRAKSIS i forhold til folkeskolens formål for faget kristendomskundskab: Stk. 2. Udover kristendommen skal eleverne opnå kundskaber om ikke kristne religioner og livsanskuelser. Stk. 3. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne grundlag for personlig stillingtagen og medansvar i et demokratisk samfund. FILOSOFI i PRAKSIS i forhold til folkeskolens trinmål for faget kristendomskundskab vedrørende livsfilosofi og etik efter 9. kl.: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at - diskutere og forholde sig til grundlæggende tilværelsesspørgsmål og trosvalg på et fagligt grundlag - identificere forskellige menneske- og natursyn og forholde sig til dem på baggrund af normer, etikker og bagvedliggende værdier - diskutere og forholde sig til egen og andres opfattelse af tilværelsen på et fagligt grundlag. FILOSOFI i PRAKSIS i forhold til folkeskolens formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse. Stk. 2. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Undervisningen skal styrke elevernes beherskelse af sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Undervisningen skal udvikle elevernes udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i sprog, litteratur og andre udtryksformer. 4

FILOSOFI i PRAKSIS i forhold til folkeskolens trinmål for faget dansk 9. kl.: Det talte sprog: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at tale forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen anvende et nuanceret og sikkert ord- og begrebsforråd udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form forstå og beherske sprogets samspil med andre udtryksmidler læse klart og flydende op og udtrykke en personlig forståelse af det læste lytte aktivt i samtale og være åbne og analytiske, når de vurderer deres egen og andres mundtlige fremstilling Det skrevne sprog læse: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at fastholde det væsentlige af det læste i mundtlig og skriftlig form forholde sig analytisk og reflekteret til tekster og andre udtryk fra forskelligartede medier bruge læsning af digitale og trykte tekster samt grafiske udtryk som redskab til omverdensforståelse vurdere eget udbytte af det læste forstå og bruge forskellige kilder målrettet og kritisk Det skrevne sprog skrive: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at styre skriveprocessen fra ide til færdig tekst udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form skrive forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til genre og situation præsentere en tekst i samspil med andre grafiske udtryksmidler anvende computeren som redskab og bruge informationsteknologi hensigtsmæssigt som kommunikationsmiddel og i forskellige skriveforløb bruge skriftsproget som støtte for tænkning og som et praktisk redskab i hverdagen. Sprog, litteratur og kommunikation: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at erhverve viden om sprog og sprogbrug, om sprogets forskellige funktioner, variation, opbygning og grammatik udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation karakterisere og anvende forskellige genrer, stilarter og de vigtigste regler for sprogrigtighed demonstrere et analytisk beredskab over for ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur og andre udtryksformer gøre rede for og anvende forskellige genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske aspekter i litterære tekster og andre udtryksformer forholde sig analytisk, vurderende og produktivt til sagprosa og andre udtryksformer udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i komplekse produktioner anvende informationsteknologi og elektroniske mediers muligheder bevidst og hensigtsmæssigt anvende informationsteknologi til søgning og kommunikation 5

FILOSOFI i PRAKSIS i forhold til folkeskolens formål for faget historie: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Undervisningen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie, jf. folkeskolelovens formålsbestemmelse. Stk. 2. Ved at arbejde med udvikling og sammenhænge i det historiske forløb skal eleverne udbygge deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres viden om, forståelse af og holdninger til egen kultur, andre kulturer samt menneskers samspil med naturen. Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik over og fordybelse i historiske kundskabsområder og styrke deres indsigt i kontinuitet og forandring. Stk. 3. Undervisningen skal styrke elevernes historiske bevidsthed og identitet og give dem indsigt i, hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte, og give dem forudsætninger for at forstå deres samtid og reflektere over deres handlemuligheder. Undervisningen skal stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at formulere historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden. FILOSOFI i PRAKSIS i forhold til folkeskolens formål for faget samfundsfag: Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund, jf. folkeskolelovens formålsbestemmelse. Stk. 2. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler kompetencer, kritisk sans og et personligt tilegnet værdigrundlag, der gør det muligt for dem, at deltage kvalificeret og engageret i samfundsudviklingen. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne forstår sig selv og andre som en del af samfundet, som de både påvirker og påvirkes af, og at de forstår hverdagslivet i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv. Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne kender og i praksis respekterer samfundets demokratiske spilleregler og grundværdier. 6

FILOSOFI i PRAKSIS i forhold til folkeskolens formål for faget musik som valgfag. Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Undervisningen skal bibringe dem forudsætninger for livslang og aktiv deltagelse i musiklivet og for at kunne forholde sig til samfundets mangeartede musiktilbud. Stk. 3. Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af dansk og udenlandsk musiktradition som en del af kulturlivet, dels således som den indgår i det aktuelle samfundsliv, dels i dens historiske perspektiv. FILOSOFI i PRAKSIS i forhold til folkeskolens slutmål og læseplan for faget musik som valgfag. Eleven skal - kunne reflektere over et musikalsk arbejde - dokumentere et intensivt og fordybende arbejde med musik i en musikalsk fremførelse eller et musikrelateret projekt. Undervisningen skal omfatte analyse af og refleksion over musikkens struktur og udtryk. Arbejdet skal munde ud i en form for præsentation, fx en afslutningskoncert eller en projektpræsentation. 7