Sikkerhedsuddannelse for vikarer - Forslag til praksis Psykiatri & Social Region Midtjylland
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Baggrund og formål...3 1.2 Arbejdsgruppens opgave...3 1.2.1 Afgrænsning...3 1.3 Proces...4 2. Sikkerhedsmæssige risici - vikarer...4 3. Kategorisering af vikarer...5 4. Nødvendig sikkerhedsuddannelse - vikarer...6 5. Afsluttende overvejelser...8
1. Baggrund og formål Det er et mål i Psykiatri og Social, at der er den nødvendige sikkerhed for alle medarbejdere. Det er derfor centralt, at der arbejdes systematisk med introduktion, opnåelse af kompetencer i forebyggelse af vold og konflikthåndtering samt kendskab til centrale elementer i Model for Sikkerhed. Både af hensyn til den enkelte medarbejder og af hensyn til kolleger, brugere og patienter. Model for Sikkerhed giver som udgangspunkt en fastlagt ramme for den sikkerhedsmæssige uddannelse af personalet, hvilket har rejst et spørgsmål i HMU om, hvorvidt dette skal gælde i alle tilfælde uden undtagelse fx også ved vikarer med en beskæftigelsesdecimal på under 0,22 eller lokale tilkaldevikarer, hvis man ellers på anden måde kan klæde dem på til de funktioner, de skal varetage? Ovenstående, har i sit udgangspunkt primært handlet om sikkerhed ved brugen af vikarer i behandlingspsykiatrien. På baggrund af de spørgsmål dette har affødt, besluttede PSL primo 2014, at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal: drøfte og komme med forslag til fælles retningslinjer for nødvendig sikkerhedsuddannelse for vikarer i psykiatrien 1.2 Arbejdsgruppens opgave Arbejdsgruppen har således haft til opgave, at komme med anbefalinger til, hvordan det sikres, at vikarers sikkerhedsmæssige kompetencer modsvarer de opgaver de sættes til. Herunder er arbejdsgruppen blevet bedt om at forholde sig til: - Hvilke vikarer kan der være tale om Vikarer fra Vikar Region Midt, egne medarbejdere der arbejder på anden afdeling, tidligere ansatte (herunder efterlønnere), gruppen af studerende og eventuelle andre - Brugen af vikarer fra vikarbureau overfor egne lokale vikarer - Hvilken sikkerhedsuddannelse der må anses som absolut nødvendig - Sammenhængen mellem opgaver og uddannelsesniveau 1.2.1 Afgrænsning Arbejdet centreres i første omgang omkring vikarer indenfor behandlingspsykiatrien, og det er hensigten, at de opnåede resultater efterfølgende vil kunne danne udgangspunkt for et lignende arbejde indenfor Socialområdet. Side 3
1.3 Proces Arbejdsgruppen har mødtes 3 gange. PS-administrationen har på baggrund af arbejdsgruppens input udarbejdet et oplæg, som indeholder forslag til rammerne for nødvendig sikkerhedsuddannelse for vikarer. Det efterfølgende ansvar for implementering og efterlevelse af retningslinjerne herunder eventuel revision af relevante funktionsbeskrivelser - ligger hos afdelingsledelserne. 1.4 Arbejdsgruppen er sammensat af: Asger Bjerre Ledende Oversygeplejerske - Afdeling Q (formand) Ann Pejs afdelingssygeplejerske Regionspsykiatri Vest Inge Voldsgaard Ledende oversygeplejerske - Afdeling P Tre medarbejderrepræsentanter fra HMU: Jesper Priskorn FællesTR og lokal arbejdsmiljøkoordinator, afdeling Q Helene Lynøe TR, BUC Jan Otkjær FællesTR - Regionspsykiatrien Viborg/Skive Linda Munk Dall Arbejdsmiljøkoordinator HR, Administrationen (Tovholder) Jette Marie Lund Arbejdsmiljøkoordinator HR, Administrationen 2. Sikkerhedsmæssige risici - vikarer Det er et fælles mål i hele Psykiatri og Social, at det skal være trygt og sikkert for alle at gå på arbejde. Derfor arbejdes der hele tiden på, at vurdere på risici og handle derefter. Netop dette, er en væsentlig årsag til, at spørgsmålet vedr. vikarers sikkerhedsuddannelse er rejst i HMU regi. Model for Sikkerhed foreskriver en ramme, der siger, at alle medarbejdere skal gennemgå en kompetencegivende uddannelse i konflikthåndtering og sikkerhed. Vikarer skal, hvor det skønnes relevant, uddannes tilsvarende. Det er arbejdsgruppens vurdering, at der bredt i behandlingspsykiatrien anvendes vikarer, som ikke har den fulde basisuddannelse, men som går ind og løser opgaver på lige fod med det faste personale i afsnittet. De faste medarbejdere løfter oftest en ekstra byrde, når de går i vagt med vikarer. Uanset vikarernes faglige og personlige kompetencer, så hviler der et større ansvar på de faste medarbejderes skuldre. Når man så samtidig arbejder i potentielt konfliktfyldte situationer, hvor det er af stor vigtighed at man kan aflæse og risikovurdere, men også handle roligt i optrappede situationer, så giver det utryghed, hvis kompetencerne ikke er på plads Side 4
3. Kategorisering af vikarer Inden det har muligt at drøfte hvilke kompetencer der som minimum skal være til stede hos vikarer, har det vist sig hensigtsmæssig at danne et overblik over, hvilke typer af vikarer behandlingspsykiatrien anvender. Det har nemlig vist sig, at være forskelligt hvilke typer af vikarer de enkelte afdelinger anvender. Nedenstående er et skema som kategoriserer de vikartyper, som arbejdsgruppen mener, er dækkende for hvad der bruges i behandlingspsykiatrien. Vikarer - behandlingspsykiatrien Region Midtjylland Kategori 1 2 3 4 5 Hvilke Vikarer Vikarer fra Tidligere Studerende/ Restgruppe vikarer Region andre ansatte der elever af vikarer anvendes Midt afdelinger nu arbejder i psyki- som vikarer atrien? Defineret Vikarer som Vikarer som Ansatte der har Elever og FADL - vagter ved er ansat er fastansat været studerende der Psykologstud ved Region på én fastansatte på som en del af erende Midt stamafdeling, en deres udd. Udd. medar- vikarkorps/ men som stamafdeling. forløb har bejdere fra afløser vikarierer på været i Socialpsyk. kontoret en anden psykiatrien på Evt. andre et sengeafsnit Kompeten Har Har Har Har For nogles cer ift. gennemført gennemført gennemført udelukkende vedkom- konfliktfo basisuddan basisuddanne basisuddan- deltaget i den mende, så rebyggels nelsen, som lsen i nelsen i lokale deltager de i e udbydes på konflikthåndt konflikthånd- introduktion på egne Risskov ering i tering afdelingen, tilrettelagte forhold til herunder evt. moduler ift. deres faste korterevarende konflikthåndt ansættelse konflikthånd- ering på teringsundervis stamafdeling ning Som det fremgår af skemaet, er der tale om overordnede kategoriseringer af vikarer, og listen er givetvist ikke fuldt udtømmende. Det er dog arbejdsgruppens Side 5
overbevisning, at kategorierne dækker langt hovedparten af de vikarer der bruges i behandlingspsykiatrien i dag. I kategoriseringen har arbejdsgruppen forholdt sig til, hvilken basisuddannelse i konflikthåndtering de forskellige vikarer har. Alle vikarer gennemgår på lige fod med faste medarbejdere, et lokalt introduktionsprogram i løbet af den første måned (jf Fællespsykiatrisk retningslinje vedr. introduktion af nye medarbejdere 1.4.3). Her introduceres vikaren til afdelingens arbejde med sikkerhed herunder alarmer, procedurer og andet ift brug af risikovurderinger, konflikthåndtering, relevant lovgivning og lign. Under introduktion følges vikaren af tæt kollegial støtte og sparring, især i de risikobetonede situationer. Hvor faste medarbejdere derudover gennemfører en basisuddannelse i konflikthåndtering, så er der store forskelle i hvilke kompetencer vikarerne kommer med. Vikarer fra kategori 1, 2 og 3 forventes alle at have gennemført den samme basisuddannelse i konflikthåndtering på lige fod med det faste personale. Det er således de to sidste kategorier 4 og 5 tidligere elever og studerende, samt restgruppen af vikarer, som ikke kan forventes at have entydige sikkerhedsmæssige kompetencer. Kategorien af tidligere elever/studerende har i høj grad et kendskab til afdelingen og dens målgruppe, men studerende sættes ofte til særligt udvalgte opgaver, og er i øvrigt tæt fulgt af personalet på afsnittet. Studerende gennemfører således ikke basisuddannelsen i konflikthåndteringen under deres praktik/studieforløb. Restgruppen af vikarer, som blandt andet dækker FADL vagter, gennemfører ej heller basisuddannelsen. FADL vagterne gennemfører i deres regi et sygeplejefagligt kursus, som klæder dem på, til at løse opgaver i psykiatrien. I dette kursus indgår et 5 timers modul i konflikthåndtering og kommunikation. Det er således arbejdsgruppens vurdering, at de sikkerhedsmæssige risici ved brugen af vikarer kan opstå i de to sidstnævnte kategorier. Desværre kan denne tendens ikke ses entydigt ud af de registreringer af voldsrelaterede arbejdsulykker der er lavet i EASY, da anmelderen oftest ikke angiver hvorvidt medarbejderen er vikar. Flere evidensbaserede undersøgelser viser dog, at det nedsætter risikoen for at blive udsat for vold, at medarbejderen har en kompetencegivende uddannelse ift. konflikthåndtering [Lars Peter Sønderbo Andersen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Herning m.fl; Videngrundlag om vold og trusler om vold på arbejdspladsen. Videncenter for Arbejdsmiljø, 2012.] 4. Nødvendig sikkerhedsuddannelse - vikarer I arbejdsgruppen har det været vigtigt først og fremmest at skabe en løsning omkring brug af vikarer, der skaber tryghed for dem der skal gå på arbejde. Side 6
Samtidig har det også været vigtigt at holde for øje, at opgaver skal løses med det personale der er til stede. Der har været bred enighed i gruppen om, at det optimale ville være, kun at bruge uddannet personale med den fulde basisuddannelse i konflikthåndtering, som vikarer. Der har dog også været enighed om, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt og realistisk at forvente. Det har derimod vist sig mere realistisk, at drøfte muligheden af at bruge forskellige vikarer til forskellige opgaver. Rammen har været en generel drøftelse af de opgaver der løftes i behandlingspsykiatrien, og hvilke sikkerhedsmæssige kompetencer der som minimum må være til stede. Det kan være vanskeligt og i et vist omfang ude af proportioner at sende alle vikarer af sted på den fulde basisuddannelse i sikkerhed. Dette, fordi vikarer som gruppe, har et vist flow og flygtighed over sig. Nogle vikarer anvendes kun ganske få timer om måneden, andre vikarer er der kun for et halvt år, før de stopper igen. Samtidig skal deres funktion jo modsvares af kompetencer indenfor det sikkerhedsmæssige område. Arbejdsgruppen har i deres drøftelser været omkring flere modeller i hensigten med at skabe et passende kompromis der skaber tryghed for alle. Anbefalingen er dog som følgende: Alle vikarer - uanset kategori - gennemfører lokal introduktion som den er beskrevet i retningslinje 1.4.3 Vikarer der skal indgå i den daglige vagtplan med dertil faste opgaver, skal have de nødvendige faglige kompetencer indenfor psykiatri og have gennemført den fulde basisuddannelse i konflikthåndtering, som modsvarer den uddannelse det øvrige faste personale på afsnittet har. (på den måde tilgodeses det faktum, at der er forskel på konflikthåndteringsuddannelser alt efter, hvor man er ansat i Regionen) Vikarer som indgår i den daglige vagtplan og har den fulde basisuddannelse i konflikthåndtering, skal på genopfriskning/vedligehold minimum 1 gang årligt. Vikarer der ikke har den fulde basisuddannelse, kan kun bruges til at løse opgaver som går udover den daglige vagtplan. De kan fx bruges til at sidde som fast vagt. Der vil være tale om konkrete opgaver som følges af tæt kollegial sparring fra det faste personale. Vikarer som går ud over den daglige vagtplan og de faste opgaver skal i stedet for den fulde basisuddannelse gennemføre et 1 dags kursus. ½ dag med undervisning i konfliktnedtrappende kommunikation og ½ dag med interne konfliktinstruktører, som underviser i psykofysisk træning. Denne dag skal være gennemført 1-3 måneder efter ansættelsesstart. 1 dagskurset forestås lokalt. Ovenstående kan beskrives i denne model: Side 7
Vikarer som indgår i den daglige faste vagtplan Vikarer som går uden for den faste vagtplan Lokal introduktion Ja Ja Hvilken sikkerhedsmæssig uddannelse kræves? Den fulde basisuddannelse som modsvarer det faste personale i afsnittet 1 dags kursus i: Konfliktnedtrappende kommunikation Psykofysisk træning Hvilke opgaver kan løses Må deltage i alarmsituationer Daglige faste opgaver Ja, når basisuddannelse + kursus i tvang er gennemført Særligt definerede opgaver, som går udover de normeringsbestemte Må deltage i alarmsituationer, når vedkommende har været ekstra ved minimum 5 alarmsituationer i afsnittet, og når afdelingsleder vurderer at vedkommende er klar til selvstændigt at deltage. Må ikke deltage i alarmsituationer uden for eget afsnit 5. Afsluttende overvejelser Undervejs i arbejdsgruppens drøftelser, er der flere gange dukket overvejelser op, som umiddelbart har ligget udenfor gruppens opdrag. Nogle af dem har dog haft indirekte betydning for gruppens anbefalinger, og gruppen har derfor valgt afslutningsvist at gøre opmærksom herpå. En drøftelse har været den forskellige uddannelse i konflikthåndtering som det faste personale i regionen gennemgår i henholdsvist øst til vest. Arbejdsgruppen har forsøgt at tage hensyn til dette faktum, ved at anbefale, at vikarernes sikkerhedsmæssige kompetencer altid skal modsvare det faste personale, man vikarierer for. Det er samtidig gruppens overvejelse, at afdelingernes behov for vikarers sikkerhedsmæssige kompetencer ikke adskiller sig mellem de forskellige dele af regionen og at det ville være mere overskueligt, hvis uddannelsen i konflikthåndtering var ens på tværs af regionen. Derudover er der peget på at der skal sikres den nødvendige kapacitet i kurserne. Uden denne kapacitet vil det blive vanskeligt at leve op til den tidsmæssige ramme, forslaget sætter for gennemførelse af basisuddannelsen. Side 8