FOKUSGRUPPER MED FORÆLDRE OG ELEVER OM FÆLLES MÅL AFRAPPORTERING

Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Notat Dato Maj, 2014 FOKUSGRUPPER MED FORÆLDRE OG ELEVER OM FÆLLES MÅL AFRAPPORTERING

FOKUSGRUPPER MED FORÆLDRE OG ELEVER OM FÆLLES MÅL AFRAPPORTERING INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Baggrund for forenkling af Fælles Mål 1 1.2 Formål med fokusgrupperne 1 1.3 Kort om metode og datagrundlag 1 1.4 Læsevejledning 2 2. Opsamling og fokuspunkter fremadrettet 4 2.1 Fokuspunkter fremadrettet 4 3. Forældre og elevers forståelse af kompetencemål 6 3.1 Forståelse og vurdering af kompetencemål for dansk og matematik 6 4. Forældre og elevers forståelse af færdigheds- og vidensmål 9 4.1 Forståelse og vurdering af færdigheds- og vidensmål for dansk og matematik 9 5. Fælles Mål som redskab til dialog om læring 12 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T +45 5161 1000 F +45 5161 1001 www.ramboll.dk

Afrapportering 1 af 13 1. INDLEDNING I dette notat præsenterer Rambøll Management Consulting (Rambøll) erfaringerne fra afprøvning af forenklede Fælles Mål på baggrund af fokusgrupper med forældre og elever på udvalgte skoler. 1.1 Baggrund for forenkling af Fælles Mål Fælles Mål er formuleret ud fra ønsket om at skabe en national målestok for, hvad der kan forventes, at folkeskoleelever skal tilegne sig af færdigheder i de forskellige fag på bestemte klassetrin. En evaluering af lærernes brug af Fælles Mål viste, at lærerne finder Fælles Mål 2009 svære at forstå, fordi målene er formuleret abstrakt og uklart og derfor også er vanskelige at anvende i undervisningen (EVA 2012). Som led i folkeskolereformen er det besluttet, at Fælles Mål skal forenkles, så målene bliver mere præcise og anvendelige for lærerne. De nye forenklede mål skal medføre, at målene understøtter lærernes daglige arbejde med planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen, og at det er tydeligt for lærere, pædagoger, ledere, forældre og elever, hvilke kompetencer, færdigheder og viden eleverne skal tilegne sig. Forenklingefærdigheds- og vidensmål n skal endvidere understøtte, at ledere, forældre, herunder forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen, og elever kan forstå målene godt nok til at være aktive medspillere i forhold til elevernes læring. Der er nedsat 27 arbejdsgrupper, der udarbejder udkast til forenklede Fælles Mål for hvert af folkeskolens fag, emner og valgfag. Arbejdsgrupperne for dansk og matematik er frontløbere. De er nu så langt i deres arbejde, at de foreløbige mål offentliggøres og afprøves i praksis. Undervisningsministeriet ønsker en åben proces om udformningen af de nye mål, hvor lærere, forældre og elever inddrages i en afprøvning af målenes anvendelighed. 1.2 Formål med fokusgrupperne På vegne af Undervisningsministeriet har Rambøll afprøvet udkast til de nye forenklede Fælles Mål for dansk og matematik gennem fokusgrupper med forældre og elever fra udvalgte skoler. 1 Formålet med afprøvningen er at undersøge forældre og elevers forståelse af de nye forenklede Fælles Mål. Erfaringerne fra afprøvningen skal indgå i den videre proces vedrørende forenkling af Fælles Mål. 1.3 Kort om metode og datagrundlag Afprøvningen bygger på fokusgrupper med forældre og elever på udvalgte skoler. Skolerne er strategisk udvalgt ud fra følgende kriterier: Skoler, der er vant til at arbejde med mål, og som har et ressourcestærkt forældre- og elevgrundlag. Skoler, der i mindre grad er vant til at arbejde med mål, og som har et mindre ressourcestærkt forældre- og elevgrundlag. Der er gennemført fokusgrupper på følgende skoler: Frederiksberg Ny Skole, Bavnehøj Skole og Amager Fælled Skole. Afprøvningen er gennemført i uge 10. Det bemærkes, at datagrundlaget er begrænset til et relativt lille antal informanter (13 forældre og 10 elever). Det er samtidig værd at bemærke, at forældre, der indvilger i at deltage i en fokusgruppe, formentlig med rette kan betegnes som ressourcestærke forældre, dvs. forældre der kan og vil tage aktivt del i deres barns skolegang. Således udgør disse forældre sandsynligvis ikke et repræsentativt udsnit. 1 UCC forestår afprøvning af Fælles Mål med lærere på udvalgte skoler.

Afrapportering 2 af 13 De to tabeller nedenfor viser et overblik over deltagerne i fokusgrupperne på de tre skoler. Tabel 1: Oversigt over fokusgrupper og antal informanter (forældre) Fokusgruppe med forældre Antal informanter Klassetrin Frederiksberg Ny Skole 5 0.-2. klasse Bavnehøj Skole 3 3.-4. klasse Amager Fælled Skole 5 9. klasse Informanter (forældre) i alt 13 Tabel 2: Oversigt over fokusgrupper og antal informanter (elever) Fokusgruppe med elever Antal informanter Klassetrin Amager Fælled Skole 5 9. klasse Bavnehøj Skole 5 7.-8. klasse Informanter (elever) i alt 10 Rammer for fokusgrupperne Forud for fokusgrupperne har Rambøll sendt udkast til Fælles Mål for dansk og matematik til informanterne. Grundet den korte tidsfrist for rekruttering og gennemførelse af interview har informanterne imidlertid haft begrænset tid til at forholde sig til målene på forhånd. Fokusgrupperne er gennemført med udgangspunkt i en semistruktureret interviewguide med fokus på at undersøge forældre og elevers forståelse og vurdering af Fælles Mål. Analysen af informanternes forståelse og vurdering bygger på en operationalisering af to begreber; henholdsvis tilgængelighed og relevans. - Tilgængeligheden hvorvidt de enkelte mål er til at forstå for forældre og elever. For at undersøge tilgængelighed er der spurgt ind til eventuelle sproglige udfordringer samt abstraktionsniveauet i målformuleringerne. Dvs. i hvilken grad informanten oplever, at målbeskrivelsen fremstår klart og tydeligt. I forlængelse heraf er informanterne blevet bedt om at formulere eksempler på, hvordan de forstår målenes indhold. - Relevansen af Fælles Mål opfattes som, hvorvidt og hvordan målene bidrager til, at forældre og elever får øget overblik over, hvad elever forventes at kunne på et givent klassetrin. Endvidere undersøges målenes relevans ift., om forældre og elever vurderer, at Fælles Mål kan være et nyttigt redskab til en styrket dialog mellem skole og hjem om den enkelte elevs læring og faglige udvikling. Under fokusgruppemøderne er deltagerne først blevet præsenteret for baggrunden for og formålet med forenklingen af Fælles Mål. Dernæst er deltagerne blevet præsenteret for kompetencemål for dansk og matematik for alle klassetrin, som herefter blev drøftet ift. ovennævnte undersøgelsestemaer og -spørgsmål. Dernæst er deltagerne blevet præsenteret for færdigheds- og vidensmål i dansk og matematik for de relevante klassetrin. Drøftelserne har taget udgangspunkt i udvalgte eksempler på mål, hvor deltagerne er blevet bedt om at beskrive deres forståelse og vurdering af det konkrete mål. Der er udvalgt eksempler på mål, der afspejler de forskellige niveauer i målformuleringerne (fagmål, gråzonemål og telegrammål), hvilket vi vender tilbage til i afsnit 4, der omhandler informanternes vurdering af udvalgte færdigheds- og vidensmål. 1.4 Læsevejledning Notatet består af fem afsnit. Efter dette indledende afsnit præsenterer vi i afsnit 2 en opsummering af hovedpointer fra afprøvningen samt en række fokuspunkter til det videre arbejde med forenkling af Fælles Mål. Afsnit 3 omhandler forældre og elevers forståelse og vurdering af kompetencemålene for dansk og matematik for 1.-9. klasse, mens afsnit 4 omhandler forældre og

Afrapportering 3 af 13 elevers forståelse og vurdering af udvalgte færdigheds- og vidensmål. Endelig analyseres forældre og elevers vurdering af Fælles Mål som et redskab til dialog om elevens læring i afsnit 5.

Afrapportering 4 af 13 2. OPSAMLING OG FOKUSPUNKTER FREMADRETTET I dette afsnit opsummerer vi hovedpointer fra afprøvningen af Fælles Mål blandt forældre og elever samt præsenterer en række fokuspunkter for det videre arbejde med forenkling og formidling af Fælles Mål. Forældre og elever vurderer, at Fælles Mål er et relevant redskab Overordnet set er både forældre og elever positivt indstillet overfor forenklingen af Fælles Mål. De finder det hensigtsmæssigt, at der er et ønske om at øge fokus på elevernes læring, herunder at inddrage forældrene i højere grad end hidtil som en ressource, der kan støtte op om deres børns læring. Forældrene udtrykker stor interesse og vilje til at indgå i dette samarbejde. Flere elever fremhæver i tråd hermed, at de forventer, at deres forældre vil sætte stor pris på, at det bliver tydeligere, hvad eleverne forventes at lære. Set i det lys lader det til, at der ligger et stort potentiale i, at Fælles Mål bliver et redskab til styrket dialog mellem skole og hjem om elevernes læring, herunder at forældrene i højere grad end hidtil kan understøtte deres børns læring. Afprøvningen blandt forældre og elever viser samtidig, at udkastet til Fælles Mål ikke alene ej heller i sin nuværende form vil lykkes med at indfri målsætningen. Afprøvningen peger i den forbindelse på særligt to udfordringer. Dels selve målformuleringerne, der overordnet set opleves som svære at forstå, dels behovet for at tydeliggøre forældres rolle i forhold til, hvordan de forventes at understøtte målene. Forældre og elever oplever, at Fælles Mål er svære at forstå Forældrene vurderer generelt, at de i et vist omfang får en større forståelse af og overblik over indholdet i dansk og matematik med de forenklede Fælles Mål. Samtidig oplever både elever og forældre, at størstedelen af målene er svært tilgængelige, fordi formuleringerne indeholder ord/ begreber, de ikke kender, samt at målene enten er for abstrakte eller komplekse. Det gælder både kompetencemål og færdigheds- og vidensmål. Forældre og elever efterlyser konkretisering af målene for at gøre dem mere forståelige. Det er i den forbindelse relevant at nævne, at ingen af de interviewede forældre eller elever har kendskab til Fælles Mål fra 2009. Dermed er de heller ikke i stand til at anerkende og værdsætte den forenkling af målene, som er foretaget i det nuværende udkast. Forældres rolle i forhold til Fælles Mål er uklar Forældre og elever oplever, at Fælles Mål primært henvender sig til lærere, og forventer, at lærerne skal arbejde indgående med målene i tilrettelæggelsen af undervisningen. Som tidligere nævnt ønsker forældrene at understøtte arbejdet med øget fokus på deres børns læring, men de ved ikke, hvordan og i hvilket omfang det forventes, at de skal involvere sig. De oplever således, at deres rolle i relation til Fælles Mål er uklar og udefineret. 2.1 Fokuspunkter fremadrettet På baggrund af erfaringerne fra afprøvningen blandt forældre og elever præsenteres nedenfor en række fokuspunkter, som det kan være relevant at forholde sig til i det fremadrettede arbejde med forenkling og formidling af Fælles Mål: Konkretisering af mål: For at forældre og elever skal kunne forstå Fælles Mål, er der behov for konkretisering af målformuleringerne. Følgende ændringer og tiltag vil ifølge informanterne kunne bidrage til konkretisering af målene: o Brug af eksempler, der viser, hvordan en given færdighed kan se ud i praksis, så det bliver tydeligere, hvad der arbejdes hen imod. Eksemplerne kan ifølge informanterne både bestå af grafiske illustrationer (fx én illustration pr. kompetencemål) samt skriftlige forklaringer.

Afrapportering 5 af 13 o Brug af bisætninger, der forklarer svære ord og fagbegreber. o Brug af hverdagssprog som erstatning for fagbegreber og svære ord. Formidling af mål: For at understøtte forældre og elevers forståelse af Fælles Mål er det vigtigt at målene formidles af flere kanaler. o Mundtlig formidling: Forældre og elever peger på, at Fælles Mål bør præsenteres af relevante lærere på et eller flere fælles møder, hvor der er tid og mulighed for at lærerne forklarer, eksemplificerer og uddyber de enkelte mål. Derudover ønsker informanterne, at målene drøftes i relation til den enkelte elev på individuelle møder. o Skriftlig formidling: Målene i skemaform kan ikke stå alene, hvis forældre og elever skal kunne forstå indhold og formål med Fælles Mål. De efterlyser dels ovennævnte konkretisering af mål i de enkelte skemaer, Dels efterlyser de et skriftligt materiale, der rammesætter og præsenterer Fælles Mål. Tydeliggørelse af forventninger til forældre: For at Fælles Mål kan bidrage til en styrkelse af dialogen mellem skole og hjem om elevers læring, er der behov for at tydeliggøre, i hvilket omfang og hvordan forældrene forventes at spille en rolle i arbejdet med læringsmål. Forældrene oplever deres rolle som modtagere af Fælles Mål som uklar og udefineret og efterlyser, at der udmeldes klare retningslinjer og eventuelt gode råd til, hvordan man som forælder kan støtte op om sit barns læring med udgangspunkt i Fælles Mål. Styrkelse af skole hjem samarbejde Flere forældre understreger, at de gerne ser, at arbejdet med Fælles Mål bidrager til at udvide det eksisterende samarbejde mellem skole og hjem. Hvis skole-hjem-samtaler i endnu højere grad end i dag skal omhandle Fælles Mål, er der ifølge forældrene behov for, at samtalerne afholdes hyppigere og varer længere, end den nuværende praksis giver mulighed for. Endvidere peger flere forældre på, at det vil være hensigtsmæssigt at koble arbejdet med Fælles Mål med elevplaner, ugeplaner og konkrete planer for undervisningsforløb.

Afrapportering 6 af 13 3. FORÆLDRE OG ELEVERS FORSTÅELSE AF KOMPETENCE- MÅL I dette afsnit analyseres forældre og elevers forståelse og vurdering af kompetencemålene for henholdsvis dansk og matematik for 1.-9. klasse. Kompetencemålene beskriver de overordnede læringsmål for elever i det respektive fag på et givent klassetrin. 3.1 Forståelse og vurdering af kompetencemål for dansk og matematik Både forældre og elever vurderer overordnet set, at kompetencemålene for dansk og matematik i et vist omfang bidrager til et øget overblik over fagets indhold, og hvad der forventes, at eleverne skal lære på bestemte klassetrin. Samtidig understreger særligt forældrene, at kompetencemålene er svære at forstå. Dels fordi de er bredt og relativt åbent formuleret, hvilket medfører uklarhed om, hvad der konkret forstås ved målene. Dels fordi målene ofte indeholder svære ord og/eller består af lange og komplekse sætninger, som kan være svære at forstå. Forældrene efterlyser generelt, at målene understøttes af eksempler, samt at der i højere grad anvendes hverdagssprog, herunder at svære ord (både fagbegreber og andre fremmedord) enten erstattes eller forklares i en bisætning. Der er imidlertid også kompetencemål, som forældre og elever forstår. I det følgende præsenteres først eksempler på kompetencemål, der opleves som klare og tydelige. Derefter præsenteres eksempler på kompetencemål, der opleves som uklare og svære at forstå. Eksempler på klare og tydelige kompetencemål Forældre og elever oplever nogle kompetencemål som klare og tydelige. Det gælder følgende mål: Eleven kan læse og diskutere teksters betydning i sammenhænge (dansk 7.-9. klasse, Læsning) Eleven kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer (dansk 7.-9. klasse, Kommunikation) Eleven kan læse enkle tekster og bruge dem i hverdagssammenhænge (dansk 1.-2. klasse, læsning) Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i nære og velkendte situationer (dansk 1.-2. klasse, Fremstilling) Eleven kan forklare geometriske sammenhænge og beregne mål (matematik 7.-9. klasse, Geometri og måling) Eleven kan vurdere statistiske undersøgelser og anvende sandsynlighed (matematik 7.-9. klasse, Statistik og sandsynlighed). Forældre og elever forstår umiddelbart disse kompetencemål, og de kan give eksempler på, hvordan de givne færdigheder kan se ud i praksis.

Afrapportering 7 af 13 Eksempler på uklare og abstrakte kompetencemål Andre kompetencemål opleves som abstrakte og uklare. Det gælder fx følgende mål, hvor der indgår svære ord, hvor sætningerne opleves som komplekse, og hvor målene er formuleret bredt og abstrakt (ord og begreber, der opleves som uklare og svære at forstå, er markeret med fed): Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster (dansk 7.-9. klasse, fortolkning) Eleven kan handle hensigtsmæssigt i situationer med matematik (matematik 1.-3. klasse, Matematiske kompetencer) Eleven kan handle med dømmekraft i komplekse situationer med matematik (matematik 7.-9. klasse, Matematiske kompetencer). Eleven kan udvikle metoder til beregninger med naturlige tal (matematik, 1.-3. klasse, Tal og algebra) Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger (matematik, 4.-6. klasse, Tal og algebra) Eleven kan anvende reelle tal og algebraiske udtryk i matematiske undersøgelser (matematik, 7.-9. klasse, Tal og algebra). Forslag til yderligere forenkling af kompetencemål Forældrene finder det problematisk, at de ikke forstår målformuleringerne, da det mindsker deres mulighed for at støtte op om barnets læring, fordi de ikke ved, hvad de givne kompetencer omhandler. Både forældre og elever efterlyser, at de kompetencemål, der opleves som uklare og abstrakte, med fordel kunne omformuleres ved brug af hverdagssprog samt ved brug af bisætninger, der forklarer fagbegreber og svære ord. Endvidere peger forældre på, at kompetencemålene med fordel kunne suppleres af eksempler, både skriftlige eksempler samt grafiske illustrationer, som kan bidrage til at konkretisere indholdet ved at skabe billeder og forestillinger om målenes indhold i praksis. En forælder på Frederiksberg Ny skole forklarer behovet på følgende måde: Jeg får ikke et billede frem på nethinden af, hvad mit barn skal kunne. Det ville virkelig hjælpe mig til at forstå målene, hvis det blev understøttet af et eller to eksempler. Så ville jeg formentlig tænke, nå ja, det ved jeg godt, hvad er, og så vil det alt andet lige være lettere at understøtte arbejdet mod det pågældende mål. Flere forældre reflekterer over kompetencemålenes sværhedsgrad og kompleksitet, set i forhold til hvorvidt den samlede forældregruppe vil kunne forstå målene. Således fremhæves det, at en forholdsvis stor gruppe forældre på skolen, efter deres vurdering, ikke vil kunne forstå målene. En forælder på Bavnehøj Skole udtrykker sin bekymring således: Jeg har læst litteraturvidenskab i 6 år og forstår ikke. hvad æstetiske og multimodale tekster betyder. Hvis jeg ikke forstår det, er der nok rigtig mange af forældrene på vores skole, som heller ikke forstår det. Samme forælder foreslår, at de svære betegnelser erstattes af forklaringer med brug af hverdagssprog. Flere forældre er opmærksomme på, at der på ene side er et hensyn til faglig præcision, som kan medføre brug af fagbegreber. På den anden side fremhæver de, at såfremt forældre og elever også er en vigtig målgruppe for Fælles Mål, så er det afgørende, at formidlingen af målene i højere grad målrettes forældre og elevers udgangspunkt nemlig at de ikke er fageksperter i alle fag. På den baggrund oplever særligt forældrene, at målene i det nuværende udkast primært henvender sig til lærere. Det skyldes særligt brugen af fagbegreber, som forældrene oplever som indforstået for lærere og andre fagpersoner. Flere forældre peger i forlængelse heraf på, at over-

Afrapportering 8 af 13 sigten over kompetencemål ikke kan stå alene. De har behov for, at målene oversættes, fx gennem supplerende materiale der kontekstualiserer målene eller gennem dialog med lærere. Flere forældre efterlyser, at skemaet med kompetencemål også omfatter mål for elever i børnehaveklasser. De påpeger, at starten på et skoleforløb på mange måder er afgørende for det resterende skoleforløb, hvorfor et tidligt fokus på læringsmål ifølge dem vil være hensigtsmæssigt. Enkelte forældre peger på, at det er uhensigtsmæssigt, at kompetencemålene knytter sig til klassetrin, idet det lægger op til en struktur, der ikke matcher rammerne på alle skoler. Forældre, hvis børn går i en skole, hvor undervisningen tilrettelægges ud fra fx aldersintegrerede hold og ikke klassetrin, oplever, at koblingen af mål til klassetrin er uhensigtsmæssig. Det foreslås alternativt, at kompetencemålene knyttes an til en ønsket faglig progression med tre eller fire niveauer (afhængigt af fag). Dermed levnes der ifølge disse forældre større rum til at tage højde for elevernes forskellige udgangspunkt og faglige udvikling som for den enkelte elev kan variere meget fra fag til fag. Som eksempel nævnes, at en elev i et fag kunne tænkes at være på niveau 2 og i et andet fag på niveau 3. Hvis kompetencemålene snarere er knyttet til niveauer og ikke bestemte klassetrin, vil det ifølge forældrene være lettere at arbejde med faglig udvikling, som tager afsæt i den enkelte elevs aktuelle kompetencer i hvert fag. Det bemærkes, at informanterne er opmærksomme på, at der i forhold til færdigheds- og vidensmål arbejdes med faser, der ikke er knyttet til klassetrin.

Afrapportering 9 af 13 4. FORÆLDRE OG ELEVERS FORSTÅELSE AF FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL I dette afsnit analyserer vi forældre og elevers forståelse og vurdering af udvalgte færdighedsog vidensmål for henholdsvis dansk og matematik på de relevante klassetrin. Færdigheds- og vidensmål er de overordnede kompetencemåls byggesten, som uddybende beskriver, hvad elever forventes at have af viden og færdigheder på et givent klassetrin. Koblingen mellem færdighedsog vidensmål i udkastet til de nye Fælles Mål er, at viden er en forudsætning for, at eleven besidder en færdighed. 4.1 Forståelse og vurdering af færdigheds- og vidensmål for dansk og matematik På tværs af klassetrin vurderer forældre og elever overordnet set, at størstedelen af de eksempler på færdigheds- og vidensmål for både dansk og matematik, som de er blevet præsenteret for, er svære at forstå. Der er dog også færdigheds- og vidensmål, som informanterne godt kan forstå. I det følgende præsenterer vi først eksempler på færdigheds- og vidensmål, der opfattes som klare og tydelige, dernæst eksempler på mål der opleves som uklare og komplekse. Eksempler på klare og tydelige færdigheds- og vidensmål Nogle færdigheds- og vidensmål fremstår klare og tydelige for forældre og elever. Dette gælder følgende mål: Eleven kan udarbejde enkle tekster med titel, start, midte og slutning (dansk 1-2. klasse, Fremstilling fremstil) Eleven kan tale om teksters temaer (dansk 1.-2. klasse, Fortolkning vurdere) Eleven kan kategorisere figurer (matematik 1.-3. klasse, Geometri og måling geometriske egenskaber og sammenhænge) Eleven har viden om chancebegrebet (matematik 1.-3. klasse, Statistik og sandsynlighed sandsynlighed) Eleven kan gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning (dansk 7.-9. klasse, Læsning find tekst) Eleven kan sætte teksten i relation til aktuelle problemstillinger (dansk 7.-9. klasse, Fortolkning sammenfatning). Forældre og elever oplever, at ovenstående eksempler på færdigheds- og vidensmål er formuleret på en måde, så de umiddelbart kan forstå målene, og de kan frembringe konkrete eksempler på målenes betydning.

Afrapportering 10 af 13 Eksempler på uklare og komplekse færdigheds- og vidensmål Forældre og elever oplever, at flere færdigheds- og vidensmål er uforståelige, enten fordi de indeholder ukendte fagudtryk (fagmål), er brede og ikke-konkrete (telegrammål) eller er komplekse (gråzonemål). I det følgende præsenteres eksempler på hver af disse typer af mål, som forældre og elever finder svære at forstå. Fagmål Informanterne hæfter sig blandt andet ved følgende mål med ukendte fagudtryk (markeret med fed i de følgende eksempler): Eleven har viden om læseforståelsesstrategier til multimodale tekster (dansk 3.-4. klasse, Læsning læsning) Eleven har viden om oplevelseslæsning og faglig læsning (dansk 3.-4. klasse, Læsning forberedelse af læsning) Eleven har viden om morfemer, ordklasser, enkle bøjningsformer og opslagsteknologier (dansk 3.-4. klasse, Fremstilling læs korrektur) Eleven har viden om tomme pladser og teksters tid og rum (dansk 3.-4. klasse, Fortolkning opleve og indlede) Eleven kan give og følge uformelle matematiske forklaringer (matematik 3.-4. klasse, Matematiske kompetencer ræsonnement of tankegang) Eleven har viden om enkle naturlige tal (matematik 1.-3. klasse, Tal og algebra tal) Eleven har viden om den pythagoræiske læresætning og trigonometri knyttet til retvinklede trekanter (matematik 7.-9. klasse, Geometri og måling geometriske egenskaber og sammenhænge) Eleven har viden om metakognitive læsestrategier (dansk 7.-9. klasse, Læsning læsning). Forældre og elever oplever, at ovenstående mål er svære at forstå på grund af de fagudtryk, som fremgår i formuleringerne. Telegrammål Forældre og elever oplever andre færdigheds- og vidensmål som uklare, fordi de er formuleret meget kortfattet, hvilket resulterer i, at de fremstår abstrakte og ikke-konkrete for forældre og elever. Forældre og elever fremhæver følgende færdigheds- og vidensmål som uklare og abstrakte: Eleven kan samtale om, hvad vi bruger sproget til (dansk 1.-2. klasse, Kommunikation sproglig bevidsthed) Eleven kan udtrykke sig kreativt (dansk 3.-4. klasse, Fremstilling fremstil) Eleven kan kommunikere mundtligt og visuelt i matematik (matematik 1.-3. klasse, Matematiske kompetencer kommunikation) Elven har viden om kendetegn ved undersøgende arbejde (matematik, 1.-3. klasse, Matematiske kompetencer problembehandling)

Afrapportering 11 af 13 Eleven kan læse omfangsrige tekster (dansk, 7.-9. klasse, Læsning læsning). Forældre og elever peger på, at disse mål bl.a. er uklare og abstrakte, fordi de mangler konkrete eksempler koblet til de enkelte mål. I lighed med informanternes efterspørgsel på konkretisering af kompetencemålene, peger de også på, at de uklare og abstrakte færdigheds- og vidensmål kan gøres lettere at forstå, hvis der knyttes konkrete eksempler til. Gråzonemål Nogle færdigheds- og vidensmål oplever forældre og elever som komplekse og svære at forstå, fordi sætningerne er lange og indeholder fremmedord og begreber (ikke fagudtryk), som de ikke kender. Det gælder følgende mål: Eleven har viden om indholdselementer i fortællende og informerende tekst (dansk 1.-2. klasse, Læsning forståelse) Eleven kan anvende konkrete, visuelle og enkle symbolske repræsentationer (matematik 1-3 klasse, Matematiske kompetencer repræsentation og symbolbehandling) Eleven kan kildekritisk vurdere bruger- og ekspertproduceret indhold (dansk, 7.-9. klasse, Læsning find tekst) Eleven kan sætte tekster i perspektiv til litterær og kulturel tradition og udvikling (dansk, 7.-9. klasse, Fortolkning perspektivere) Eleven kan iagttage udtryk for holdninger i sprog (dansk, 7.-9. klasse, Kommunikation sproglig bevidsthed). Informanterne har svært ved at forstå målenes betydning, fordi indholdet er beskrevet med komplekse sætninger, som de ikke kan tolke meningen ud af.

Afrapportering 12 af 13 5. FÆLLES MÅL SOM REDSKAB TIL DIALOG OM LÆRING I dette afsnit beskriver vi forældre og elevers vurdering af relevansen af Fælles Mål som redskab til dialog mellem skole og hjem om elevers læring. Fælles Mål er et relevant redskab Forældre og elever er generelt meget positivt indstillet overfor at være målgruppe for Fælles Mål. For det første finder de det værdifuldt, at elevernes læring i endnu højere grad sættes i centrum med de nye Fælles Mål, fordi de antager, at det vil bidrage til øget faglig udvikling. For det andet ønsker forældrene at tage del i deres børns læring, og det forventer de at kunne gennem samarbejde med lærere og Fælles Mål. I forlængelse heraf vurderer forældre og elever, at Fælles Mål er et relevant redskab i forhold til at styrke dialog og samarbejde mellem skole og hjem om elevens læring. En elev på Amager Fælled Skole udtrykker det således: Jeg tror, at mine forældre vil blive rigtig glade for, at de [med Fælles Mål] tydeligt kan se, hvad jeg forventes at lære. Forældre ønsker jo det bedste for deres børn, men hvis de ikke ved, hvad barnet skal lære, hvordan skal de så støtte op om det? Fælles Mål giver overblik På trods af at forældrene vurderer, at Fælles Mål er svært tilgængelige, anser de fleste målene som en mulighed for at få et mere detaljeret indblik i, hvad deres barn forventes at kunne på et givent klassetrin, hvilket de ikke tidligere har haft. En forælder fra Frederiksberg Ny Skole formulerer sit møde med færdigheds- og vidensmålene for matematik i 1.-3. klasse på følgende måde: Jeg har ikke før set sådan et overblik over, hvad matematik er i 1.-3. klasse, selvom noget af det er meget tungt formuleret. Barnets progression En forælder fra Bavnehøj Skole udtrykker sin vurdering af målenes potentiale som læringsmål ved at henvise til, at vedkommende søger tegn på læring hos sit barn, når de eksempelvis laver lektier sammen derhjemme. I denne proces kan udkastet til færdigheds- og vidensmål udgøre hendes målestok for, hvad hun kan forvente, at hendes barn skal kunne, og det øger hendes muligheder for at følge med i sit barns læring. Dog pointerer denne forælder, at et sådant udbytte af færdigheds- og vidensmål kræver, at målene bliver mere tilgængelige ved ikke at være på det høje abstraktionsniveau, som hun oplever, at målene er formidlet på i det afprøvede udkast. Behov for formidling af Fælles Mål til forældre og elever Samtidig oplever særligt forældrene, at det er uklart, hvilken rolle de forventes at spille i forhold til at understøtte arbejdet med læringsmål. De oplever, at lærerne er den primære målgruppe for Fælles Mål, mens forældre og elevers rolle er mindre klar. Dette begrundes særligt med målformuleringerne og brugen af fagbegreber, der indikerer, at det er fageksperter (lærere), der er modtager af teksten. Informanterne vurderer således, at såfremt elever og forældre er en vigtig målgruppe for Fælles Mål, er der behov for at målrette formuleringerne dem som modtagere eller at skabe tydelighed om forældre og elevers rolle som led i formidlingen af Fælles Mål. Kobling til ugeplanen Nogle forældre nævner muligheden for at koble de nye forenklede mål til elevernes ugeplan for på den måde at få inkorporeret målene i dialogen mellem forældre og lærere. Forældrene udtrykker, at muligheden for at anvende målene i samarbejde med lærerne vil kræve, at forældrene på forhånd har haft tid til at sætte sig ind i målene og danne sig et overblik over dem, førend de kan blive udgangspunkt for en eventuel skole-hjem-samtale. En forælder fra Frederiksberg Ny Skole udtrykker dette således: Hvis man skal bruge det som redskab til dialog, nytter det ikke noget, at læreren bare stikker det ud. Det skal være oversat til noget mere konkret.

Afrapportering 13 af 13 I forlængelse heraf udtrykker alle deltagende forældre et forbehold over for om den brede skare af forældre vil kunne forstå færdigheds- og vidensmålene. En af de deltagende tosprogede forældre, påpeger, at andre tosprogede forældre, der ikke har så stor indsigt i det danske sprog, vil være udfordret i forhold til at forstå målene. Vedkommende udtaler dette: Jeg synes, at det er svært forståeligt. Hvis det er nogle, som ikke har nemt ved dansk, så bliver det ikke nemmere. Formuleringerne viser finurligheder i det danske sprog. Dette understreger ifølge forældrene behovet for, at Fælles Mål formidles til forældre og elever på en måde, der tager afsæt i deres perspektiv og udgangspunkt, dvs. at der sker en form for tilpasning eller oversættelse af målene til forældre og elever.