Randers Kommunes spørgsmål om byrådsmedlemmers inhabilitet i forbindelse med retssag anlagt mod kommunen. Ved mail af 7. maj 2017 har Randers Kommune rettet henvendelse til KL, idet Randers Kommune ønsker, at KL udarbejder et notat med vurdering af, hvorvidt tre byrådsmedlemmer er inhabile i forbindelse med byrådets eventuelle behandling af spørgsmål vedrørende en stævning indgivet mod Randers Kommune af de tre byrådsmedlemmer. Derudover ønsker kommunen en vurdering af, om der kan gives sagsindsigt i dokumenterne i relation til sagen, og om byrådsmedlemmerne kan gøre brug af deres ret til at få en sag på byrådets dagsorden. Side 1 af 10 1. Baggrund Den 24. marts 2017 fremsendte advokat Lasse Hummelhof Frandsen på vegne af tre byrådsmedlemmer en stævning mod Randers Kommune. Det fremgår af stævningsskrivelsen, at de tre byrådsmedlemmer påstår en beslutning om ændring af Randers Kommunes styrelsesvedtægt af 22. juni 2015 ophævet eller kendt ulovlig, subsidiært at byrådets beslutning ligeledes af 22. juni 2015 om omkonstituering af kommunens stående udvalg tilsidesættes som ugyldig eller kendes ulovlig. Det fremgår af stævningen, at de tre byrådsmedlemmer finder, at ændringen af styrelsesvedtægten og omkonstitueringen skyldes, at et flertal i byrådet ønskede at fratage de tre byrådsmedlemmers deres formandsposter i udvalgene. Den 24. maj 2017 har advokat Sune Fugleholm afgivet svarskrift på vegne af Randers Kommune. Det fremgår af svarskriftet, at Randers Kommune påstår frifindelse i sagen. Det fremgår at sagens oplysninger, at de tre byrådsmedlemmer har indbragt beslutningerne truffet den 22. juni 2015 for Statsforvaltningen, daværende Indenrigs- og Socialministerium og Ombudsmanden. Det fremgår af Statsforvaltningens udtalelse i sagen af 25. juni 2016, at Statsforvaltningen ikke fandt, at Randers Kommune havde handlet i strid med lovgivningen ved vedtagelsen den omhandlede ændring af styrelsesvedtægten eller den efterfølgende omkonstituering. Daværende Indenrigs- og Socialministerium fandt i svar af 30. september 2015 ikke grundlag for at tage sagen op til behandling. Ombudsmanden oplyste i brev af 4. januar 2016, at han ikke foretog yderligere på baggrund af henvendelsen fra de tre byrådsmedlemmer.
Den 29. maj 2017 har det ene af byrådsmedlemmerne stillet en række spørgsmål til borgmesteren og kommunaldirektøren i Randers Kommune i forbindelse med retssagen, ligesom vedkommende byrådsmedlem i Randers Kommune har stillet beslutningsforslag om, at Randers Kommune tager bekræftende til genmæle overfor påstandene i stævningen af 24. marts 2017. Randers Kommune har oplyst, at forvaltningen typisk behandler en retssag sådan, at byrådet jævnligt orienteres om sagens forløb pr. mail, og at processkrifter ikke godkendes af byrådet, men sendes til orientering. Derudover kan der blive tale om mundtlig orientering af økonomiudvalget. Det kan ikke udelukkes at der kan være beslutninger, der skal træffes af processuel karakter, som ønskes forelagt til byrådets beslutning. Side 2 af 10 Derudover har Randers Kommune oplyst, at der i forbindelse med retssager normalt fremsendes dokumenter mellem advokat og klient vedrørende sagens behandling, som det vil være uhensigtsmæssigt kommer til modpartens kendskab, idet dokumenterne kan indeholde oplysninger om, hvordan sagen forventes gennemført, eksempelvis udkast til processkrifter, overvejelser om strategier for sagens førelse, vidnespørgsmål m.v. Såfremt sådanne dokumenter kommer til modpartens kendskab, vil det give modparten en fordel, som denne ikke er tiltænkt. 2. Inhabilitet 2.1 Reglerne om inhabilitet Den kommunale styrelseslov (lovbekendtgørelse nr. 318 af 28. marts 2017) indeholder bestemmelser om byrådsmedlemmers inhabilitet. Det fremgår således af lovens 14, stk. 1, og 2, at: " 14. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, hvorvidt et medlem har en sådan interesse i en sag, at han er udelukket fra at deltage i kommunalbestyrelsens forhandling og afstemning om sagen. Stk. 2. Et medlem skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis der foreligger forhold, der kan give anledning til tvivl om hans habilitet." Det fremgår af 14 i lov om kommunernes styrelse, at et medlem af kommunalbestyrelsen kan have en sådan interesse i en sag, at medlemmet er udelukket fra at deltage i kommunalbestyrelsens forhandling og afstemning om sagen. Den kommunale styrelseslov indeholder ingen angivelse af, hvornår en interesse har en sådan karakter, at et kommunalbestyrelsesmedlem er udelukket fra at deltage i afgørelsen af en sag. Dette spørgsmål måtte tidligere løses på grundlag af almindelige retsgrundsætninger. De fleste af disse er nu udtrykt i forvaltningslovens kapitel 2, men hvor forvaltningsloven ikke finder direkte anvendelse, er principperne stadig relevante. Bestemmelsen omhandler kommunalbestyrelsesmedlemmers såkaldte specielle inhabilitet, dvs. tilfælde, hvor et kommunalbestyrelsesmedlem har en særlig interesse i forhold til en bestemt sag, jf. forvaltningslovens 3.
Følgende fremgår af forvaltningslovens (lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014) 3: " 3. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis 1) vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er eller tidligere i samme sag har været repræsentant for nogen, der har en sådan interesse, Side 3 af 10 5) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed. Stk. 2. Inhabilitet foreligger dog ikke, hvis der som følge af interessens karakter eller styrke, sagens karakter eller den pågældendes funktioner i forbindelse med sagsbehandlingen ikke kan antages at være fare for, at afgørelsen i sagen vil kunne blive påvirket af uvedkommende hensyn. Stk. 3. Den, der er inhabil i forhold til en sag, må ikke træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af den pågældende sag." Afgørelsen af inhabilitetsspørgsmål i henhold til forvaltningslovens 3 beror på en samlet vurdering, hvor flere forskellige hensyn skal afvejes. Det antages, at den pågældende er afskåret fra at deltage i en sags behandling, hvis vedkommende har et sådant forhold til sagen eller dens parter, at det ud fra en generel vurdering er egnet til at vække tvivl om, hvorvidt den pågældende vil kunne behandle sagen på upartisk måde. En beslutning om at anse et byrådsmedlem for inhabilt indebærer således ingen tilkendegivelse om, at det pågældende medlem konkret må antages at ville lægge vægt på usaglige hensyn. I denne sammenhæng skal det bemærkes, at formålet med inhabilitetsregler ikke alene er at sikre, at den enkelte sag behandles korrekt, men også, at der ikke skabes mistillid til den offentlige forvaltning. I overvejelserne bør dog tillige indgå, at der ikke i unødigt omfang lægges hindringer i vejen for, at byrådsmedlemmer kan deltage i sagsbehandlingen i byrådet. Forvaltningslovens 3, stk. 1, nr. 1, anfører nærmere, at et byrådsmedlem, der har en særlig personlig eller økonomisk interesse i en sags udfald, er inhabilt ved behandlingen af sagen. Det kan være vanskeligt at angive, hvor stærk en personlig eller økonomisk interesse i en sag der skal foreligge, for at der er tale om inhabilitet i henhold til bestemmelsen. Angivelsen af, at interessen skal være særlig, indikerer dog, at ikke en hvilken som helst interesse i en sag medfører inhabilitet. Det må kræves, at interessen har en vis styrke, ligesom det er en forudsætning, at der ikke er tale om en interesse af mere almen karakter. Jo mere generel
en sag er, desto stærkere skal et byrådsmedlems interesse i sagens udfald således være, for at der kan være tale om inhabilitet. Inhabilitet vil i almindelighed foreligge, når der er tale om personlige eller økonomiske interesser, der allerede har aktualiseret sig i dispositioner, f.eks. afgivelse af tilbud eller indledelse af forhandlinger om et arbejde, der kan blive iværksat, hvis f.eks. et byråd vedtager et bestemt forslag. 1 2.2 Vurderingen i den konkrete sag For at afgøre, hvorvidt de tre byrådsmedlemmer er inhabile, må der foretages en nærmere vurdering af deres interesse i sagen. Det afgørende er således, om der foreligger en sådan særlig interesse, som efter princippet i forvaltningslovens 3, stk. 1, nr. 1, må anses for uvedkommende, eller der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om kommunalbestyrelsesmedlemmernes upartiskhed, jf. princippet i forvaltningslovens 3, stk. 1, nr. 5, og som ud fra en generel vurdering ville kunne anses for at påvirke deres interesse i sagen. Side 4 af 10 Det skal bemærkes, at der ikke synes at være praksis hverken ved tilsynet eller domstolene, som behandler de spørgsmål, som Randers Kommune rejser. Spørgsmålet om inhabilitet for de tre medlemmer giver endvidere anledning til nogen tvivl. På den ene side, kan det synes uhensigtsmæssigt og urimeligt, at et byrådsmedlem, som har lagt sag an mod kommunen, også ved at deltage i byrådets behandling af en sag så og sige kan sidde med på modpartens side og være med til at beslutte, hvordan modparten skal forholde sig til en stævning. Det kan således anføres, at byrådsmedlemmet ved at tage retlige skridt i forbindelse med beslutningen, har fået en sådan personlig interesse i sagen, at vedkommende ikke længere upartisk kan tage stilling til nogen spørgsmål med relation til retssagen i byrådet. På den anden side kan der peges på, at sagen drejer sig om interne forhold i kommunens udvalgsstruktur og sammensætning, og uanset om der er lagt sag an mod kommunen, er det hensigtsmæssigt, hvis alle byrådsmedlemmerne får adgang til at ytre sig i forbindelse med behandlingen af sager, som vedrører sådanne beslutninger. 2.2.1. For så vidt angår det konkrete forslag til behandling i Randers Kommunes byråd fra de tre byrådsmedlemmerne, som har stævnet kommunen, så fremgår det af forslaget, at Randers Byråd skal tage stilling til, om kommunen kan tage bekræftende til genmæle over for påstandene i stævningen af 24. marts 2017. Der er tale om, at byrådet skal tage stilling til, om kommunen vil fastholde beslutningen om ændring af styrelsesvedtægten og omkonstituering truffet den 22. juni 2015. Beslutninger som de tre byrådsmedlemmer deltog i behandlingen af. 1 Se Hans B. Thomsen m.fl., Lov om kommunernes styrelse med kommentarer, 2. udg. 2010, side 118 ff., Niels Fenger, Forvaltningsloven med kommentarer, 1. udg. 2013, Hans Gammeltoft-Hansen, Inhabilitet i forvaltningen, 1. udg. 2011 side 20 ff.
Forslaget indebærer således at Randers Kommunes byråd skal tage stilling til lovligheden af en beslutning, byrådet tidligere har truffet, som vedrører spørgsmål om kommunens styrelsesvedtægt og omkonstituering af kommunens stående udvalg, hvori de tre byrådsmedlemmer også deltog og ikke var inhabile ved behandlingen. Der er tale om en beslutning som det kommunale tilsyn efterfølgende har vurderet og ikke fundet ulovlig, ligesom Folketingets ombudsmand ikke har fundet anledning til at foretage noget i sagen. Det er KL s vurdering, at de tre byrådsmedlemmer, som har stævnet Randers Kommune ikke er inhabile ved en eventuel behandling af spørgsmålet om, hvorvidt Randers Kommune skal tage bekræftende til genmæle i sagen. Vurderingen er begrundet i, at de tre byrådsmedlemmer var habile til at deltage i behandlingen ved byrådets oprindelige behandling af sagen. Anlæggelsen af retssagen er således det eneste nye i sagen, men dette fører efter KLs vurdering ikke i sig selv til, at de tre byrådsmedlemmer er inhabile ved en fornyet behandling af sagen. Side 5 af 10 Noget andet er, om de tre byrådsmedlemmer er inhabile ved stillingtagen til andre spørgsmål, der måtte opstå i kommunen som følge af sagsanlægget, jf. herom nedenfor 2.2.2. 2.2.2 For så vidt angår Randers Kommunes spørgsmål vedrørende de tre byrådsmedlemmers eventuelle inhabilitet i forbindelse med, at Randers Byråd fremtidigt evt. skal behandle spørgsmål vedrørende proces- eller strategiskridt i forbindelse med stævningen og en efterfølgende domsforhandling, må det efter KLs opfattelse antages, at de tre omtalte medlemmer af byrådet er inhabile. Karakteren af den interesse som opstår ved, at medlemmerne indgiver stævning mod Randers Kommune og derved bliver modpart til Randers Kommune i en retssag, må efter KLs opfattelse betyde, at alle tre har en sådan personlig interesse i at påvirke sådanne beslutninger derhen, at de tre byrådsmedlemmer står bedst muligt i forbindelse med den retssag, som de tre har anlagt mod Randers Kommune. Der består således et klart modsætningsforhold mellem de tre byrådsmedlemmers interesse og Randers Kommunes interesse i sagen. Det er forudsat i arbejdet mellem advokat og klient, at der er fortrolighed vedrørende oplysninger, som udveksles mellem advokaten og klienten. Dette udgangspunkt kommer ligeledes til udtryk i forvaltningsloven og offentlighedslovens regler om aktindsigt i den offentlige administration. Efter forvaltningsloven 14, nr. 3, omfatter retten til partsaktindsigt således ikke myndigheders brevveksling med sagkyndige til brug i retssager eller ved overvejelser af, om retssag bør føres. Bestemmelsen svarer til offentlighedslovens 27, nr. 4, og har til formål at sikre, at det offentlige på samme måde som en modpart har ret til som grundlag for sine overvejelser at søge fornøden sagkyndig vejledning, uden at sagens parter skal have adgang til at gøre sig bekendt med sådanne responsa m.v., jf. Forvaltningsloven med kommentarer af Niels Fenger, 1. udgave, 2013, side 415.
Efter retsplejelovens 41 c, stk. 1 (lovbekendtgørelse af nr. 1257 af 13. oktober 2016), kan der, hvor der er anvendt skriftlig forelæggelse eller procedure, alene gives aktindsigt efter der er afsagt dom. Efter lovens 41 c, stk. 3 kan der dog i særlige tilfælde gives aktindsigt 2 dage før en hovedforhandlings start. Efter retsplejelovens 298, kan domstolene endvidere efter begæring af en part (A) pålægge modparten (B) at fremlægge dokumenter, der er undergivet Bs rådighed, hvis disse dokumenter indeholder noget, som A vil anvende som bevis medmindre der derved vil fremkomme oplysning om forhold, som han ville være udelukket fra eller fritaget for at afgive forklaring om som vidne, jf. 169-172. Side 6 af 10 Skriftudvekling med advokater vil således ikke være omfattet af editionspligten, idet det fremgår af lovens 170, stk. 1, at advokater ikke kan afkræves vidneforklaring vedrørende oplysninger, som er kommet til deres kundskab ved udøvelsen af deres virksomhed med undtagelse af de ganske særlige tilfælde, som er omfattet af 170, stk. 2, hvilke ikke er relevante i forbindelse med dette spørgsmål. Dette taler også for at de tre sagsøgende byrådsmedlemmers interesse er af en sådan særlig karakter, at den er omfattet af 3, stk. 1, nr. 1 særlig personlig interesse. Det er uhensigtsmæssigt, hvis parterne i en retssag får indflydelse på modpartens proces- eller strategibeslutninger, og den interesse de tre byrådsmedlemmer har i at påvirke sådanne spørgsmål til fordel for deres sag mod kommunen ved domstolen, må antages at være af en sådan personlig interesse af en styrke og karakter, at de vil være inhabile jf. forvaltningslovens 3, stk. 1, nr. 1. Hvis det modsatte blev antaget ville forholdet være ulige, da Randers Kommune ikke har en tilsvarende mulighed for at få indsigt i de 3 byrådsmedlemmers tilsvarende overvejelser om strategi mv med deres advokat, og det ville være dårligt harmonerende med udgangspunktet for retsplejelovens regler om gennemførelsen af retssager ved domstolene. 3. Sagsindsigt I overensstemmelse med Randers Kommune anmodning, behandles spørgsmålet om, hvorvidt det generelt må antages, at sagsindsigt i oplysninger udvekslet mellem Randers Kommune og kommunens advokat i forbindelse med stævningen fra de tre byrådsmedlemmer kan begrænses. 3.1. Reglerne om sagsindsigt Den kommunale styrelseslov indeholder i 9 regler om byrådsmedlemmers adgang til sagsindsigt. Den har følgende ordlyd: " 9. Ethvert medlem af kommunalbestyrelsen har som led i varetagelsen af sit hverv ret til at gennemse sagsmateriale, der i endelig form foreligger i kommunens administration. Stk. 2. Begæring om sagsindsigt efter stk. 1 skal rettes til borgmesteren.
Stk. 3. Borgmesteren kan begrænse retten til sagsindsigt, når det er nødvendigt af hensyn til sagernes ekspedition, eller når en adgang til sagsindsigt i øvrigt vil være forbundet med uforholdsmæssigt store vanskeligheder " Bestemmelsen er indføjet i loven ved lov nr. 380 af 14. juni 1995, der bygger på betænkning 1271/1994 om kommunalpolitikernes arbejdsvilkår. 9, stk. 2, er ændret ved lov nr. 381 af 28. maj 2003 på baggrund af betænkning 1425/2002 om indsigt i den kommunale administration. Bestemmelsen fra 1995 lovfæstede den allerede eksisterende adgang til sagsindsigt. Denne er tillige behandlet i betænkning 894/1980 om kommunale styrelsesformer og kommunalpolitikernes arbejdsvilkår m.v., kapitel VI, afsnit 6.2., hvoraf bl.a. følgende fremgår: Side 7 af 10 " Ethvert kommunalbestyrelsesmedlem er principielt medansvarlig for den kommunale forvaltning, og han vil efter styrelseslovens regler kunne drages til ansvar også for beslutninger, der træffes af administrationen eller af udvalg, som han ikke er medlem af f.eks. for manglende tilsyn med sagsbehandlingen. Det er givet, at alene adgangen efter offentlighedsloven ikke kan være tilstrækkelig, når det gælder en kontrolfunktion, udøvet af de for administrationen ansvarlige kommunalbestyrelsesmedlemmer. Medmindre der i lovgivningen er faste holdepunkter for det modsatte, synes et kommunalbestyrelsesmedlem derfor at måtte have adgang til på begæring at gennemse eksisterende sagsakter i kommunen, også for at udnytte sine ovennævnte rettigheder efter styrelseslovens [bestemmelse om kommunalbestyrelsesmedlemmers initiativret, jf. den gældende lovs 11]. Det synes også forbundet med store vanskeligheder at finde acceptable kriterier for hvilke oplysninger, der (bortset fra de nævnte sager, hvor kommunalbestyrelsen er uden kompetence) skal forholdes medlemmerne, og hvem der skal afgøre dette. Ganske vist må det antages, at kommunalbestyrelsesmedlemmernes henvendelse til forvaltningen som nedenfor fremhævet må rettes gennem borgmesteren som daglig leder, at denne eller kommunalbestyrelsen må kunne fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved gennemsyn, og at de ansatte må kunne henvise tvivlsspørgsmål om gennemsyn til borgmesteren. Borgmesteren må imidlertid ved afgørelsen alene kunne begrænse adgangen ud fra saglige hensyn. Af de specielle bemærkninger til den ved lov nr. 380 af 14. juni 1995 indføjede 9 i lov om kommunernes styrelse, jf. Folketingstidende 1994-95, tillæg A, sp. 2083 f., fremgår bl.a. følgende: Bestemmelsen lovfæster den eksisterende adgang til sagsindsigt. Retten er knyttet til varetagelsen af hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem/udvalgsmedlem, og det materiale, der begæres sagsindsigt i, må derfor vedrøre et anliggende, som vil kunne indbringes for kommunalbestyrelsen/udvalget som kompetent organ. Retten omfatter således ikke f.eks. skatte-forvaltningens sager vedrørende skatteligning. Sager vedrørende sociale ydelser til enkeltpersoner kan ikke indbringes for kommunalbestyrelsen, men medlemmerne af det stående udvalg, som varetager de pågældende sagsområder, har som led i dette hverv ret til sagsindsigt i sager inden for disse områder.
Ved sagsmateriale forstås alle dokumenter, der vedrører sagen, samt indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter. Dokumenter omfatter foruden egentlige skriftstykker også andre aktstykker (f.eks. film, lydbånd og videooptagelser). Retten til sagsindsigt omfatter også dokumenter, der er undtaget fra offentlighed efter lov om offentlighed, herunder interne notater og referater. Sagsmateriale, der befinder sig i institutioner m.v., er også omfattet." Af betænkning 1425/2002 om indsigt i den kommunale administration side 72. fremgår blandt andet følgende: Side 8 af 10 "Retten til sagsindsigt er knyttet til varetagelsen af hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem,og materialet, der begæres sagsindsigt i, skal derfor vedrøre en sag, som vil kunne indbringes for kommunalbestyrelsen som kompetent organ. Et kommunalbestyrelsesmedlem, der på grund af inhabilitet er afskåret fra at deltage i en sags behandling, har ikke ret til sagsindsigt i den pågældende sag efter bestemmelsen." Økonomi- og Indenrigsministeriet har i brev af 8. december 2011 til en statsforvaltning udtalt sig om rækkevidden af retten til sagsindsigt i medfør af 9 i lov om kommunernes styrelse. Det fremgår heraf, at: "Når bortses fra materiale i sager, hvor kommunalbestyrelsens behandling af en sag er afskåret ved lov, vil det være det klare udgangspunkt, at alt materiale, der foreligger i endelig form i kommunen, er omfattet af et kommunalbestyrelsesmedlems ret til sagsindsigt, idet det kan vedrøre en sag, som vil kunne indbringes for kommunalbestyrelsen, og begæringen om sagsindsigt således fremsættes som led i medlemmets hverv. Hvis det imidlertid kan konstateres, at en anmodning om sagsindsigt alene fremsættes som led i varetagelsen af interesser, som er uden sammenhæng med kommunalbestyrelseshvervet f.eks. varetagelsen af rent private interesser, herunder chikanøse eller i øvrigt retsstridige hensyn vil en sådan anmodning efter ministeriets opfattelse ikke være omfattet af ordlyden i 9, stk. 1, hvorefter anmodningen skal være et led i varetagelsen af hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem. Bestemmelsen i 9, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse gør udtømmende op med de tilfælde, hvor det er muligt at afslå en begæring om sagsindsigt eller begrænse sagsindsigt, der vedrører en sag, der kan indbringes for kommunalbestyrelsen, og fremsættes som led i kommunalbestyrelsesmedlemmets hverv, jf. afsnit 3. Borgmesteren og eventuelt kommunalbestyrelsen vil med hjemmel i 9, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse alene kunne afslå eller begrænse sagsindsigt ud fra hensyn, der er sagligt begrundet i de forhold, som er nævnt i bestemmelsen. " Det fremgår således af Økonomi- og Indenrigsministeriets udtalelse, at borgmesteren og byrådet i særlige tilfælde kan afslå begæringer om aktindsigt. Der er ikke i udtalelsen taget stilling til, hvorvidt sådanne særlige tilfælde er
tilstede, hvor et byrådsmedlem udtager stævning mod den kommune, hvori vedkommende er indvalgt i byrådet. Af Lov om kommunernes styrelse med kommentarer, 2. udg. 2010, side 95 fremgår følgende: "Det har tidligere været antaget, at et kommunalbestyrelsesmedlem, der på grund af inhabilitet er afskåret fra at deltage i behandlingen og afgørelsen af en sag, ikke har ret til sagsindsigt i den pågældende sag efter bestemmelsen, jf. også betænkning nr. 1425/2002, side 72. Et inhabilt kommunalbestyrelsesmedlem kan imidlertid formentlig benytte sin initiativret til at rejse en sag i kommunalbestyrelsen jf. note 2 til 11. På den baggrund medfører det forhold, at et kommunalbestyrelsesmedlem på grund af sin inhabilitet er afskåret fra at deltage i behandlingen og afgørelsen af en sag, antagelig ikke i sig selv, at den pågældende er afskåret fra retten til sagsindsigt. Retten til sagsindsigt er dog begrænset i forhold til oplysninger, der er fortrolige i forhold til det pågældende medlem." Side 9 af 10 Det fremgår af ovenstående, at alene det forhold, at et byrådsmedlem er inhabil i en sag næppe fører til, at vedkommende ikke kan få sagsindsigt efter 9. Det fremgår imidlertid også, at i det omfang oplysningerne, som der søges aktindsigt i er fortrolige i forhold til medlemmet, som søger sagsindsigt, kan sagsindsigten afskæres. Der er således sket en udvikling fra betænkning 1425/2002 om indsigt i den kommunale administration til i dag. 3.2 Vurdering af spørgsmålet om sagsindsigt I det konkrete spørgsmål er der tale om, hvorvidt tre byrådsmedlemmer i Randers Kommune, som har stævnet Randers Kommune, kan få sagsindsigt i dokumenter vedrørende proces- og strategispørgsmål relateret til den konkrete retssag. Som redegjort for ovenfor vedrørende spørgsmålet om inhabilitet, er der i forvaltnings- og offentlighedsloven taget stilling til spørgsmålet for så vidt angår parter i sager ved forvaltningen og offentlighedens mulighed for at få aktindsigt i sådanne dokumenter. Det fremgår klart af begge lovregler, at myndigheders brevveksling med sagkyndige til brug i retssager eller ved overvejelser af, om retssag bør føres, ikke er omfattet af retten til aktindsigt. Det fremgår endvidere af retsplejelovens regler om aktindsigt i forbindelse med domstolenes behandling af retssager, at der som udgangspunkt ikke er aktindsigt før evt. domsafsigelse, ligesom reglerne om edition ikke omfatter korrespondance mellem den der er part retssagen og dennes advokat. Det klare udgangspunkt i de beskrevne bestemmelser er således, at dokumenter indeholdende oplysninger om proces- og strategispørgsmål og vurderinger i forbindelse med en eventuel retssag er fortrolige oplysninger mellem klient og dennes advokat. Som nævnt ovenfor er det KL s vurdering, at de tre byrådsmedlemmer vil være inhabile i forbindelse med behandlingen af sager vedrørende sådanne proces- og strategibeslutninger i relation til en evt. retssag.
Adgang til sagsindsigt i sådanne dokumenter vil endvidere betyde, at de tre byrådsmedlemmer ville få en utilsigtet fordel i forbindelse med afviklingen af en eventuel retssag. På den baggrund er det KL s vurdering, at der vil kunne være tale om oplysninger, som vil være fortrolige i forhold til de tre medlemmer, som har indgivet stævning mod Randers Kommune, og at de derfor vil kunne afskæres fra sagsindsigt i oplysninger mellem Randers Kommune og dennes advokat, som vedrører proces- og strategibeslutninger vedrørende en eventuel retssag. Side 10 af 10 4. Retten til at indbringe et spørgsmål for byrådet Afslutningsvist bemærkes det, at ethvert byrådsmedlem formentlig har ret til at indbringe ethvert spørgsmål om kommunens anliggender for byrådet jf. kommunestyrelseslovens 11, også består uanset om den pågældende på grund af inhabilitet er afskåret fra at deltage i sagens behandling. 5. Opsamling Det er KL s vurdering, at de tre medlemmer af Randers Kommunes byråd, som har indgivet stævning mod Randers Kommune, ikke er inhabile i forbindelse med en evt. behandling af, om kommunen skal tage bekræftende til genmæle i retssagen, som et byrådsmedlemmerne har anmodet om at få på byrådets dagsorden. Det er KL s vurdering, at de tre medlemmer af byrådet, som har indgivet stævning mod Randers Kommune vil være inhabile, hvis Randers Kommunes byråd har en sag på dagsordenen om proces- eller strategispørgsmål vedrørende førelsen af en eventuel retssag, som følge af stævningen fra de tre byrådsmedlemmer. Vedrørende sagsindsigt er det KL s vurdering, at de tre medlemmer af byrådet, som har indgivet stævning mod Randers Kommune ikke kan få sagsindsigt jf. kommunestyrelseslovens 9, hvis oplysningerne indeholder proces- eller strategispørgsmål vedrørende førelsen af en eventuel retssag, som følge af stævningen fra de tre byrådsmedlemmer. Et byrådsmedlem kan formentlig benytte initativretten selv om vedkommende er inhabil. Dette indebærer dog ikke at medlemmet kan deltage i behandlingen af sagen, hvis reglerne om inhabilitet indebærer, at dette ikke kan ske.