Naturfagsprøverne under forandring Naturfagsundervisning i fællesfagligt samarbejde CFU Sjælland den 27. september 2013
Fælles Naturfagsprøve Fra og med skoleåret 2005/06 blev det besluttet at indføre en fælles praktisk/mundtlig afgangsprøve i fagene biologi og fysik/kemi suppleret med digitale prøver i hvert af disse to fag. Faget Biologi udvides med 30 årlige timer på 9. klassetrin Trinmål efter 8. klassetrin suppleres med: Slut- og trinmål efter 9. klassetrin Afgangsprøven kunne i dette skoleår både gennemføres i prøveterminerne december- januar 2005/06 og maj-juni 2006. Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 2
Fælles Naturfagsprøve. Fra og med skoleåret 2005/06 blev det besluttet at indføre en fælles praktisk/mundtlig afgangsprøve i fagene biologi og fysik/kemi suppleret med digitale prøver i hvert af disse to fag. Faget Biologi udvides med 30 årlige timer på 9. klassetrin Trinmål efter 8. klassetrin suppleres med: Slut- og trinmål efter 9. klassetrin Afgangsprøven kunne i dette skoleår både gennemføres i prøveterminerne december- januar 2005/06 og maj-juni 2006. Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 3
Rapport fra Arbejdsgruppen vedrørende alternative prøveformer ved folkeskolens afgangsprøver 4.1. Fælles naturfagsprøve 4.1.1. Gældende regler 4.1.2. Tidligere udviklingsarbejder med en fælles naturfaglig prøve 4.1.3. Sammentænkning af naturfagene 4.1.4. Anbefalinger fra rapporten Et Fælles Løft 4.1.5. Arbejdsgruppens overvejelse om indførelse af en ny flerfaglig prøve i naturfag Juli 2008 Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 4
Forsøg med FÆLLESFAGLIGE NATURFAGSPRØVER 2009-2012 Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 5
Forsøg: Fællesfaglig Naturfagsprøve Ca. 15 skoler deltager i forsøget Skolerne har udformet og fået godkendt deres prøveform Prøven skal omfatte fagene biologi, fysik/kemi og geografi - og fokusere på de fællesfaglige elementer i de tre fag Forsøgsprøven erstatter den bundne praktisk-mundtlige prøve i fysik/kemi Skriftlig udtræksprøve i enten biologi, fysik/kemi eller geografi Skolerne opfordres til at formulere prøvevejledninger Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 6
Forsøg: Fællesfaglig Naturfagsprøve Eksempler på to prøveformer: 1. Lodtrukken prøve med lærerfremstillede opgaver og med 1-3 dages forberedende arbejde. I mange tilfælde 20 minutters eksamination. 2. Prøve med selvvalgt naturfaglig problemformulering som udarbejdes med vejledning af lærerne i den sidste del af undervisningstiden. 2 timers eksamination. Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 7
Fra Evaluering af forsøg 2009-2012 Elevernes motivation er større. Biologi og geografi får et statusløft blandt eleverne. Eleverne viser en bredere forståelse af naturfaglige forhold i omverdenen. Lærerne peger på, at øget fokus på tværfaglighed styrker de enkelte fag ved at gøre dem tydeligere. Samspillet mellem naturfagene styrker disse. Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 8
Fra Evaluering af forsøg 2009-2012 20 min er for kort eksaminationstid bl.a. bliver praksis ofte taberen. it kan udnyttes bedre til prøven Vigtigt med et godt samarbejde mellem lærerne Lærerne skal fungere som gode vejledere Vigtigt med funktionelt tværfaglige undervisningsforløb hvor relevante dele af hvert naturfag bidrager til (for eleverne) meningsfulde helheder. Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 9
Fra Evaluering af forsøg 2009-2012 Lærerne vurderer, at fysik/kemi indgik i den mundtligepraktiske prøve i højt omfang. Gruppeprøveformen kan bl.a. tilgodese elevernes mulighed for at foretage forsøg, at foretage faglige refleksioner på grundlag af dialog og at opnå trygge rammer, der fremmer præstationen. Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 10
Inddragelse af relevante dele af naturfagene Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 11
Praktiske forsøg/undersøgelser Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 12
Karakterfordeling 9 klasser med i alt 155 elever Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 13
Aftaleteksten af 7. juni 2013 Der gennemføres et udredningsarbejde af prøverne med henblik på at opnå et bedre og mere effektivt prøvesystem med mere målrettet censur og dermed øget samvær mellem lærer og elev i folkeskolen. Der igangsættes en kortlægning og analyse af status og udviklingspotentiale for eksisterende digitale løsninger. Der skal bl.a. overvejes øget brug af digitale prøver som fx selvrettende digitale prøver og skriftlig fremstilling med adgang til internettet. Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 14
Aftaleteksten af 7. juni 2013 På baggrund af udredningen og erfaringerne fra de igangværende forsøg med nye prøveformer udarbejdes et oplæg til videreudvikling af afgangsprøverne, hvor fokus bl.a. vil være på tværfaglige-, projekt- og produktorienterede prøver og prøver med brug af it. Dette oplæg forelægges aftaleparterne. Prøverne skal motivere og understøtte en moderne og tidssvarende undervisning, der også er rettet mod verden uden for folkeskolen. Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 15
Aftaleteksten af 7. juni 2013 Det skal også i forbindelse med prøverne være muligt at afprøve elevernes kompetence ved konkrete opgaver forankret i et partnerskab mellem eksempelvis skolen og lokale virksomheder. Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 16
5.1 i folkeskoleloven Indholdet i undervisningen vælges og tilrettelægges, så det giver eleverne mulighed for faglig fordybelse, overblik og oplevelse af sammenhænge. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at tilegne sig de enkelte fags erkendelses- og arbejdsformer. I vekselvirkning hermed skal eleverne have mulighed for at anvende og udbygge de tilegnede kundskaber og færdigheder gennem undervisningen i tværgående emner og problemstillinger. Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 17
Hvordan oplever elever omverdenen? Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 18
Fællesfaglige samarbejder kan udnytte synergieffekten i forlængelse af natur/teknik Oftest kan eleverne ikke Kemi Biologi Geografi overføre fagligt indhold fra det ene fag til det andet Fysik - på trods af beskæftigelse med samme emne! Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 19
Den menneskelige hjerne Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 20
Hjernecentre? Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 21
Sammenhæng mellem naturfagene Naturfagene har en stor fællesmængde i det faglige indhold, i arbejdsmetoder og erkendelsesmæssigt. Et af de fælles kendetegn er bl.a. en naturvidenskabelig metode med Undren og formulering af problemstilling Hypoteseopstilling Testning af hypotese ved kontrollerede eksperimenter Konklusion (verificering/falsificering) på grundlag af de empiriske data Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 22
Sammenhæng mellem naturfagene Sammenhæng på tre niveauer: 1. Samme faglige forhold set fra fagenes forskellige synsvinkler fx lys-bølger-brydning-øjet-synsopfattelse fødevarer-konservering-protein/fedt/kulhydrat-fordøjelse vejr og vejrfænomener stofkredsløb 2. Komplementære forhold fx fødevareproduktion/landbrug miljøproblemer energi og energiomsætning 3. Arbejdsmåder og tankegange Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 23
Hvad betyder ordene? Flerfaglig? parallelundervisning Fællesfaglig? Tværfaglig undervisning Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 24
Fællesfaglige undervisningsforløb tværfaglighed Funktionel tværfaglighed Udgangspunkt i og fokus på virkelighedsnære naturfaglige problemstillinger Undervisningsforløb opleves af eleverne som ét forløb en helhed! Enkeltfaglige forhold inddrages først til belysning af problemstillingens delelementer, når det er relevant for eleverne! Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 25
Problemorienteret projektarbejde Problemorientering Tværfaglighed Produktorientering Deltagerstyring/fællesstyring Eksemplarisk indholdsvalg Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 26
Hvad er et Problem?? Et erkendelsesproblem Et etisk eller politisk problem Et teknisk/praktisk problem Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 27
Problemstillinger Er årsagssøgende. Kan ikke kun besvares med ja eller nej. Kan f.eks. tage udgangspunkt i: Hvordan kan det være at? Hvor kommer det fra? Hvorfor opleves det sådan? Hvad indeholder det? Og hvorfor? Hvordan hænger det sammen? Hvad fører det til?? Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 28
Mindmap Proteiner, kulhydrater, fedt Drikkevand Enzymer Fordøjelse Sundhed Fødevareproduktion Fordøjelsessystemet Landskabsdannelse Grundvandsdannelse Bestanddele Kost Dyrkningsjorden Nedsivning Politisk-økonomiske forhold pesticider Kunstgødning EU Økologisk Dyrkningsmetoder Organisk gødning Konventionelt Næringsioner Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 29
Forskelligt præsterende elever 30 Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 30
Indledende overvejelser - i dialog med eleverne! Hvilke rammer gælder for arbejdet? Hvad handler dette om? Hvad er emnet? Hvorfor er det vigtigt? Relevans! For hvem er det vigtigt? Hvad ved vi i forvejen? Hvad vil vi gerne finde ud af? Vigtigt: vær kritisk! Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 31
Fællesfaglige naturfagsforløb Forudsætter overblik over og indsigt i sit fag identifikation af kernefagligheden overblik over de andre naturfag samarbejdsevne spørgeteknik refleksion hos elever Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 32
Slutmål i Naturfag Hvilket fag? Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at 1. vurdere de miljømæssige konsekvenser af samfundenes udnyttelse af naturgrundlaget 2. beskrive og forklare eksempler på fremstilling af produkter samt vurdere produktions-processers belastning af miljøet 3. beskrive menneskers anvendelse af naturgrundlaget samt inddrage perspektiver for bæredygtig udvikling Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 33
Trinmål efter 8. klassetrin Hvilket fag? Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at 1. give eksempler på de økologiske udfordringer der er forbundet med at producere bæredygtigt på grundlag af naturressourcer 2. beskrive, hvorledes anvendelse af råstoffer eller materialer kan påvirke ressourceforbrug, miljø og affaldsmængde, herunder kul, plast og træ 3. kende til de miljømæssige konsekvenser af samfundenes forbrugsmønstre Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 34
Faghæfter FM 2009 Fagformål Slutmål Trinmål Læseplan Undervisningsvejledning + synoptisk opstillet Målene i hvert fag inddeles i fire kategorier med tilhørende trinmål Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 35
Fælles Mål 2009 Faktaviden og afgrænsede færdigheder fylder meget ikke så meget! Forståelser, evne til at analysere, eksperimentere og bl.a. vurdere forudsætter selvfølgelig et vist mål af faktaviden og afgrænsede færdigheder. Men udbyttet af undervisningen skal helst rummer mere end det!! Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 36
Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 37
Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 38
13 fælles trinmål biologi fysik/kemi geografi Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 39
Natur/teknik Den nære omverden Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Slutmål: beskrive planter og dyr samt forklare deres funktioner, livsbetingelser og samspil med omgivelserne Trinmål efter 6. klassetrin: kunne forklare hovedtræk af dyrs og planters samspil ved fotosyntese og ånding med vægt på udveksling af kuldioxid og oxygen Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 40
Fælles naturfaglige trinmål - efter 8. klassetrin Biologi og fysik/kemi Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at gøre rede for hovedtræk ved fotosyntese og respiration, herunder disse processers betydning i økosystemer Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 41
Fælles naturfaglige trinmål - efter 8. klassetrin Biologi og geografi Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at beskrive Jordens inddeling i klimazoner og plantebælter og give eksempler på arters tilpasning til forskellige typer af levesteder og livsbetingelser Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 42
Fælles naturfaglige trinmål - efter 8. klassetrin Biologi, fysik/kemi og geografi Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at beskrive hovedtræk af vand og kulstofs kredsløb i naturen Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 43
Fælles naturfaglige trinmål - efter 9. klassetrin Biologi og fysik/kemi Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forklare fødens sammensætning, dens energiindhold og sundhedsmæssige betydning, herunder proteiner, kulhydrater og fedtstoffer Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 44
Fælles naturfaglige trinmål - efter 9. klassetrin Fysik/kemi og geografi Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at give eksempler og forklaringer på, hvordan energiproduktion kan ske på bæredygtig måde i forskellige dele af verden Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 45
Fælles naturfaglige trinmål - efter 9. klassetrin Biologi, fysik/kemi og geografi Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at redegøre for hovedtræk af Jordens tilblivelse, de grundlæggende betingelser for liv og naturvidenskabelige forestillinger om Jordens og livets udvikling Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 46
Andre relevante fælles trinmål, fx efter 9. klassetrin beskrive den biologiske betydning af energistrømme samt udvalgte kredsløb i forskellige økosystemer (bi) forklare, hvordan indgreb i naturens stofkredsløb kan påvirke miljøet, herunder anvendelse fossilt brændsel (fy/ke) anvende viden om industrilokaliseringen til forståelse af økonomiske sammenhænge i verden og miljømæssige konsekvenser (ge) give eksempler på hvordan biologisk mangfoldighed kan påvirkes af geografiske og fysisk-kemiske forhold (bi) Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 47
Andre relevante fælles trinmål, fx efter 9. klassetrin Forklare den biologiske baggrund for sundhedsproblemer knyttet til livsstil og levevilkår (bi) Forklare årsager, betydning og foranstaltninger i forbindelse med miljø- og sundhedsproblemer såvel lokalt som globalt (bi) forholde sig til de miljømæssige konsekvenser af samfundenes forbrugsmønstre og udnyttelse af naturgrundlag (ge) Vurdere aktuelle løsnings- og handlingsforslag vedrørende miljø- og sundhedsproblemer samt analysere tilhørende interessemodsætninger (bi) Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 48
Opmærksomhedspunkter Bredt formulerede trin- og slutmål Mange valgmuligheder for lærere og elever Praktisk-mundtlige prøve i fysik/kemi Centralt stillet elektronisk prøve i geografi og biologi Fokus på grundlæggende faglige begreber, forståelser, metoder, sammenhænge og Fællesfaglig naturfagsprøve?? Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 49
Faglige kundskaber og færdigheder 1. Faktaviden 2. Afgrænsede færdigheder, fx aflæsning af kurver, måle og aflæse ph 3. Mere komplekse færdigheder, fx undersøge, eksperimentere, analysere o.l. 4. Forståelse af begreber, sammenhænge o.l. 5. Brug af faglig indsigt som del af begrundelse for vurdering/holdning 6. Forslag til løsnings- og handlemuligheder Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 50
Fælles betegnelser Ilt (O) Oxygen Brint (H) Hydrogen Kvælstof (N) Nitrogen Kulstof (C) Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 51
Mange trinmål 100 80 60 40 20 Biologi Fysik/kemi Geografi Natur/teknik 0 1. 2. 3. 4. I alt Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 52
Biologi De levende organismer og deres omgivende natur Miljø og sundhed Biologiens anvendelse Arbejdsmåder og tankegange Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 53
Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund Arbejdsmåder og tankegange Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 54
Geografi Naturgrundlaget og dets udnyttelse Regionale og globale mønstre Kultur og levevilkår Arbejdsmåder og tankegange Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 55
EVA: Fælles Mål i folkeskolen Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 56
Præcisering og forenkling af Fælles Mål Fælles Mål for dansk og matematik præciseres og forenkles med henblik på, at de bedre kan anvendes af lærerne i undervisningen, og så det er tydeligt for lærere, pædagoger, ledere, forældre og elever, hvilke færdigheder, kompetencer og metoder eleverne skal tilegne sig. Med udgangspunkt i erfaringerne fra ændring af Fælles Mål for dansk og matematik vil Fælles Mål for hovedparten af resten af fagrækken ligeledes blive forenklet. Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 57
Præcisering og forenkling af Fælles Mål For at sikre enkelthed og ensartethed på tværs af fagene udarbejdes indledningsvis en master for udformningen af de konkrete Fælles Mål. Masteren skal fungere som en skabelon for, hvordan målbeskrivelsen skal udformes i de enkelte fag. Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 58
Fællesfagligt? Hvad er meningen? At hver naturfagslærer kører sit eget løb? At naturfagslærerne planlægger sammen, men underviser parallelt hver for sig? At naturfagslærerne planlægger sammen, og gennemfører undervisningen i det tværnaturfaglige emne/tema som ét sammenhængende forløb? Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 59
Fællesfaglige undervisningsforløb Mulighed for at opnå en synergieffekt. Mulighed for meningsfulde helheder. Fællesfaglige naturfagsforløb forudsætter lærersamarbejde om formulering af præcise læringsmål fra kernestoffet i biologi, fysik, kemi og geografi. Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 60
Naturfaglig kultur på skolen? = Naturfagslærere i samarbejde! Naturfagsteam Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 61
Naturfaglig kultur samarbejde om Lokale læseplaner og undervisningsplaner MÅL Undervisning på tværs af naturfagene i helheder Inddragelse af ressourcer uden for skolen Evaluering og evalueringsværktøjer Præcise overdragelsesforretninger Formulering af lokale udviklingsplaner Lokalt udviklingsarbejde Efter- og videreuddannelse - internt og eksternt Synliggørelse på skolen / i kommunen Ledelsens opmærksomhed og medvirken samt en hensigtsmæssig kollegial kultur Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 62
Naturfagteamets nødvendige drøftelser og beslutninger Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 63
Naturfagsteamet - Målfastsættelse Mål udformet af faglæreren/-lærerne: Centrale mål i årets undervisning ud fra Fælles Mål Faglige færdighedsmål Faglige kundskabsmål Faglige interessemål Centrale mål vedr. tværgående emner og problemstillinger Mål vedr. arbejdsformer Hvad skal evalueres hvornår, hvordan og af hvem? Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 64
Naturfagsteamet - Målfastsættelse Færdighedsmål: noget eleven skal kunne, beherske, mestre fx benytte bestemte naturfaglige begreber Kundskabsmål: noget eleven skal have kendskab til, indsigt i, viden om, erfaringer med fx udvalgte stoffer kredsløb i naturen Interessemål: noget eleven skal blive interesseret i fx bevare miljøet Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 65
Kernefaglighed Læreren skal sikre, at eleverne tilegner sig fagets grundlæggende faglige begreber, metoder, forståelser af sammenhænge, processer som eleverne skal arbejde med i forskellige sammenhænge og med progression i forskellige emner i forløbet 7. 9. klasse. Eleverne skal kunne anvende tilegnet viden og færdigheder. Naturfaglige kompetencer Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 66
Hvad skal drøftes og besluttes? Hvilke faglige mål? Hvilke grundlæggende begreber? Hvilke sammenhænge? Hvilke metoder og hvilke processer? Hvilken faglig progression? Hvilke klassetrin? Skal der undervises i, om eller med fagene og/eller på tværs af fagene meningsfulde helheder? Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 67
Fagdidaktiske overvejelser Hvad skal der undervises i? Hvad skal eleverne tilegne sig? Hvad skal styre undervisningen mål, lærebogsforfattere, lærerens faglighed eller? Hvilken betydning har grundbogen? Hvornår, hvordan og til hvad skal eleverne inddrages?? Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 68
Tydelige mål Arbejdet kan blive mere fokuseret, og der kan skabes større motivation hos eleverne, hvis læreren tydeliggør de faglige mål for eleverne inddrager eleverne i planlægningen lægger vægt på den faglige evaluering så eleverne bliver bevidste om meningen med deres arbejde og om deres egen læreproces Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 69
Engagement De naturfaglige problemstillinger skal tage udgangspunkt i virkelighedsnære, aktuelle og vedkommende problemstillinger / dilemmaer, som er meningsfulde for eleverne! Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 70
3 centrale fokuspunkter i journalistik Information Aktualitet Identifikation Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 71
Hvem skal indsamle data? formulere problemstillinger? opstille hypotese(r) som forklaring? eksperimentelt afprøve hypotese? forkaste/verificere ny hypotese?? Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 72
Elever skal føle ejerskab Undervisningsforløbets røde tråd skal følge klassens tankegang Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 73
Ejerskabet kan etableres ved at eleverne betragtes og respekteres som ligeværdige partnere at eleverne til fulde forstår baggrund for og hensigt med undervisningen at eleverne får indflydelse på proces og produkt at eleverne kan se deres fingeraftryk på undervisningens idéer, forløb og produkter at eleverne oplever en form for social anerkendelse af deres idéer, bidrag og resultater Efter Søren Breiting Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 74
18.4 På hvert klassetrin og i hvert fag samarbejder lærer og elev løbende om fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt. Elevens arbejde tilrettelægges under hensyntagen til disse mål. Fastlæggelse af arbejdsformer, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem lærerne og eleverne. Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 75
18.4 note Lærernes forpligtelse til at inddrage eleverne i planlægningen og tilrettelæggelsen af undervisningen fastslås i 18, stk. 4. I hvilket omfang, dette skal ske, afhænger af elevernes alder og modenhed. Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 76
Tag udgangspunkt i aktuelt stof og begivenheder DONG Energy poster 15 millioner kroner i en udvidelse af anlægget for produktion af bioethanol i Kalundborg. Anlægget skal blandt andet bygges om, så det kan håndtere en ny type genmodificeret gær, som vil gøre det muligt at få 50 procent mere bioethanol ud af en halmballe. Det vil gøre teknologien mere konkurrencedygtig. Fabrikken skal være et demonstrationsanlæg, fordi der er stor interesse især fra lande uden for EU for teknologi, som kan producere andengenerations-bioethanol. Globalt anses bioethanol for at være et af de mest effektive redskaber til at reducere CO2-udledningen i transportsektoren. Pol 25.2.2013 Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 77
Relevante trinmål, fx efter 8. klassetrin forklare vigtige biologiske processer knyttet til fødevareforarbejdning, herunder gæring, fremstilling af mejeriprodukter og konservering (bi) kende eksempler på produktionsprocesser og deres delprocesser, herunder gæring (fy/ke) kende fordele og ulemper ved udnyttelsen af forskellige energikilder (fy/ke) kende til energiproduktion lokalt, regionalt og globalt, herunder fossilt brændsel, atomenergi og vedvarende energi (ge) Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 78
Fukushima-ulykken Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 79
Felix Baumgartner Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 80
Årsplan Aktivitetsplan Målfastsættelse Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 81
Planlægning - årsplan FAGLIGE MÅL Emne Aktiviteter EVALUERING Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 82
Evalueringens 3 fokuspunkter 1. Hvordan er elevernes udvikling af faglige kundskaber og færdigheder? 2. Hvorfor har de lært noget og ikke noget andet? 3. Hvordan skal den efterfølgende undervisning tilrettelægges? Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 83
Hvilken faglighed? Løse opgaver/svare på spørgsmål Resultatformidling Informationsskolen bestemt lærebog bestemt emne bestemt pensum reproduktion Beskrivelsesviden (hvordan) Faglighed Stille spørgsmål /formulere faglige problemstillinger Undersøge og eksperimentere Vidensskolen færdigheder/metoder begreber/strukturer perspektiver/synsvinkler Forståelsesviden (hvorfor det? Hvad nu?) Handlingskompetence Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 84
Naturfag Omsætning Landbrug?? Energi Fødevarer Kredsløb Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 85
Virkeligheden har ikke altid kun ét svar Åbne opgaver Lærerens åbne spørgsmål Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 86
Når elever undersøger og eksperimenter, så Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 87
Naturfag er sproglige fag Der skal sættes ord på -uden sprog ingen begreber -ingen refleksion -ingen læring Husk at den faglige læsning og skrivning også hører hjemme i naturfagene! Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 88
Naturfaglighed Er også kompetencer til at kunne - undre sig og stille spørgsmål - formulere problemstillinger - foreslå undersøgelser og eksperimenter - udvælge og anvende relevant udstyr - generalisere - perspektivere til hverdagsliv m.m. Og hvordan fremmer vi det i en progression gennem hele skoleforløbet? Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 89
Organisering hvordan? Er det muligt at lave en meningsfuld undervisning i naturfagene med 45 minutter ad gangen? Tværfaglige forløb med fx matematik og dansk vil alle fagene kunne profitere af! Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 90
Fælles naturfagsundervisning Ge fordybelse Fy/ke fordybelse Bi fordybelse Fælles naturfagsundervisning Fy/ke fordybelse Bi fordybelse Ge fordybelse Fælles naturfagsundervisning Bi fordybelse Ge fordybelse Fy/ke fordybelse Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 91
Organisering 8.a 8.b 1. Bi Fy/ke 2. Bi Fy/ke 3. Fy/ke Ge 4. Fy/ke Ge 5. Ge Bi 6. Ge Bi 7. Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 92
Tilrettelæggelse af skoleåret Eksempler Semester -læsning Periodelæsning Blok i alle uger Aug Sept Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Fleksible selvstyrende team Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 93
Fællesfagligt - Tværfagligt Biologi Kemi Geografi Fysik Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 94
Hvilke naturfag er i spil her? Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 95
Hvilke naturfag er i spil her? Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 96
Nitrogenkredsløb Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 97
Udbredelse af O 2 -svind Den 13.-23.8.2012 Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 98
Lærerkvalifikationer Faglighed - at kunne undervise, fagdidaktisk kompetence - og engagement Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 99
Hvem skal være nysgerrig og have engagement? Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 100
Naturfaglig dannelse! Demokratisk dannelse! Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 101
God arbejdslyst! Fagkonsulent Keld Nørgaard Side 102