råde'] vores.eret er en klarer clet er r denlræfie n ikke )et er rd der.ellige Begge typer argumenter kan være gode som argumenter. De er hver især konsistente, hvilket vil sige. at cle er sarlnrenhængende og uden indre modsigelser. Men det er op til hver enkelt af os at vuldere, hvilken vægt de fbrskellige argumenter skal have. Det synes rigtigt, at alle borgere b6r kunne behandles fbr sygdomme. Men det synes også rigtigt. at vi ikke har r'åd - eller ikke i'i1 eive penge nok - til et ubegrænset antal behandlinger. Hvad gør vi så? Vi rnå veje det ene argument op mod det andet. Argumentets vægt kan så Øges via den måde, vi fbrmer og frerrfører argurrenterne på. Her komrner clen rnundtlige dirrrension ind i biltedet. Ovenfor står argumenterne på skrifi. Men mundtligt kan du tilføre argumenterne 'noget mere'. idet du kan anvencle et tonctirlcl og dit kropssprog i dit tbrs6g på at ligerc' overbevise anclre om, at clin vægtning af i.rrgumenterne så det rkt, at n0gcn 98Øre synsste af le bc- er den, der skal gælde. Derfbr er det en god id6 at arbe.lde på at blive bedre til at argumentere. Selv i de tilfielde. hvor vi l"ryggcr et argument på lakta. kan vi have fbrskellige opthttelser af, hvacl vi kan udlccle lf de fakta. Og måske er vi også uenige om, hvilke fakta der i en given sammenhæng er de mest relevante at inddrage. Pointen med disse betragtninger er. at vi ikke kan unrlvære argumenter. når vi skal tage stilling til cn sag. Samticlg skal vi se kritisk på de fremlagte argumenter - både vore egue og de andres. Strid via argumentcr afgør'es ofie a1'argumentefnes vægt. & er girnlcn- Hvad er et argument? tes rke )te t- Et argument består kort sagt af en begrundet påstand7s. Der kan være 6n eller flere begrunclelser. Det er en betingelse, at begrundelserne er relevante i fbrhold til påstanden. Ellers leverer begrunclelserne ikke støtte til piistanden. At hævde, at Pia er den ældste i klassen, tbrdi hun er en pige. er således ikke noget argument, da begrundelsen ("HLrn er en pige") ikke er relevant fbr påstanden ("Pia er den ælclste i klassen"). Relevans er- altså et krav, hvis et uclsagn skal kr.rnne kaldes et argument. Men det føder en ny problernstilling. Vi er nenrlig ofte uenige om. hvad der er relevant i en given situation. Hvis Pia ikke er den ældste, men i steclet den beclste tilat skrive stil, fordi lrun eren pige. så vil de fleste af os nok stadig hævde, at det er en irrelevant begrunclelse. Men nogen vil måske hævde, at piger generelt skriver bedre end drenge, og derved er der 75 Begrundelscrne svarer til 'præmisser'. mens piistirndcn svlrer til 'konklusion'. jf. indled ningen pii kapitlct.
76 lingelsk fikrsol' (f.l9l2). \orn pldsentercde sin argumentntionstcori i 958. ller l ises kun glundnlodellen. Der findes ogsir r'n udvidet m0del. sotn kan ses pir bogens h.jernmeside (wwu'. systisme.dk/m u nrlt- ighcd). tbr clenr efableret eu relevant satnnrenhæn-t i flreuntentet. Det crjo en antagelse - en mening man kan have - og den kan som sådan hverken bevises eller modbevises. Men arqumentet s.ivner ovcrbevisningskrafi. fbrcli mange ikke accepterer, at begrundelsen er relevant. lnden fbr nyere retorik anvender nran sorn rcgel Stephen ToulminsTn model fbr argumentation. Toulmin peger også på, at et argument består af nogle begrllndelser, der t-ører frem tilen konklusion. Han skelner irnidler'- tid rrellem de direkte og de indirekte (underfbrståede) begrundelser. Arsumenter kommer sålecles til at bestå af tre led, der ser således ud: Belæg Påstand Argument Hjemmel 77 Sonr unclcrfirrstiret er hjemlen ikke synlig i lrrgun)entct. Mon det er tuktisk olte d6r', ur-nig hedernc gcrnntet sig. Påstanden er det synspllnkt, def skal argumenteres fbr. Påstanden er nle(l andre ord konklusionen. Belægget er dcn clirekte begrundelse, der udgøt' den afgørcnde støttc fbr påstanden. Beltegget er et synligt lecl i argumerttet. H.lemlen er den indirekte eller underltrrståede begrundelse, dcr er ct genelelt synspunkt, som både talcren og tilhgrerrte kender og accepterer". Hjernlcn ef altså en underfbrstiret holdning. som vi forudsættc-r, at alle er' enige i - hvilket dog ikke behøver at være tilfældet. Påstanden er svaret p 'Derfttr...'. Belit-qget er svaret på'rttdi...'. Og hjemlen er svaret på'ltlct.jeg antoger, u...' Lad os se pii et eksempcl, hvor to rncnnesker argurnenterer fbl hvc'r deres synspunkt 0m samme sag: 7lJ Skole tirr særligt intelligentc elever. 'Abning.n af clen t-ørste danske specialskole fbr hgjtbegavede børn beklages af prof'essor Niels Egeluncl, Danrnarks Pædagogiske Universitet: 'Jeg synes, det er vigtigt, at man i den tid, hvor man går i skole. rnflder bredden i samfundct o-g lærer at tage hensyn til hinanden. Derfor bpr vi også have skolen lor allc,' siger han. Mentiqa-skolensis stifter Pcrnille Buclr-Rørncr: 'Det er vigtigt, ogsl fbr det danske samfunds 'remtid, at disse børn bliver undervist pli dercs nivertu.' Skolen irbner i Søbclrg vecl København." nt,hetle rne.tt2.dk. 30701
Vi har her to argumentcr, der lbrer til to fbrskcllige konklusioncr. Argurltcnternes begrundelser er begge relevante. Men relevansen kan ikke af-- gøre, hvilket argument der vejer tungest' Argumenterne kan stilles sirledes op i Toulmins model: Det er vistigt, at man i den tid, hvor man gar i skole, møder bredden ; samfundet og lærer at tage Børn lærer at -) hensyn til respektere hinanden. hinandens forskelligheder ved at alle går i samme skole. Derfor bør vi også have skolen for alle Det er vigtigt for det danske samfunds fremtid, at højtbegavede børn bliver undervist på deres niveau. Niels Egelund (icvinsten vetl at lacle hjemler være underfbrståede er, at argumentet bli- \cr kortere og clervccl enklere. Vi må regne med, at tilhørerne selv låbgger dem til. lsær når argumenter fremføres mundtligt, er det vigtigt at ir(rre argumenterne så korte og overskuelige som muligt. Vi kan nemlig ikke med Øret holcle samlrlen på lige så lange udsagn, som vi kan med øjet, når vi læser7e. Hvem har så ret, Egelund eller Buch-RØmer? Det kan ikke afgøres objektivt, dvs. gældencle for alle. Vi må hver især kigge på argumenterne og derudfra afgøre, hvilket af argumenterne der vejer tungest i fbrhold til vores øvfl ge OverDevlsnlnger. Dcr er en række ord, der markerer, at et udsagn er menl. som et argument. de to ovennævnte argunrenter er det orclet 'derfor'. De ord kalder man orguntentmctrkqlrer. Det drejer sig om orcl som 'fbrdi', 'det skylclcs at', 'da', 'idet' m.fl. Nogle a1'dem markerer, at nlr følger konklusionen (fx 'dcrfor' og 'f'ølgelig'). Andre markerer. at nu kommcr begrundclserne (fx 'fordi'og'da'). Dct er ikke altid, at arglrmcntmarkørerne er synlige i et arglrment. men de vil stadig være underfbrståede - ligesorn hjernlerne er 79 Sc evt. ont firrskellen mellem talesprog og skriftsprog. s. -58 59. "Det vi kan opnå med argumenter i en politisk debat, er alene at kaste lodder i en vægtskå, sådan at vor sag - i hvert fald hos nogle af dem vi taler til - virker mere tungtveiende." Christian Kock,2003
r undertbrståede. Mundtligt frenrf'ørtc argumellter vil dog være nenllltere at opf'atte fbr tilhørerne, hvis arsunrentmarkl4rerne el synlige. Som nævnt kan påstanden komme både fbr og efter begrundelserne. Det kræver fbrskellig brug af argumentmark6rer, hvilket fglgende oversigt bl.a. viser: Påstand og begrundelser Hvis påstanden kommer først og begrundelserne bagefter, vil følgende argumentmarkører skulle stå umiddelbart foran begrundelserne: Hvis begrundelserne kommer først og påstanden bagefter, vil følgende aryumentmarkører skulle stå umiddelbart foran oåstanden: Argumentmarkører fordi, idet, eftersom, på grund af, det sl<yldes, da (m.fl.) derfor, følgelig, ergo, heraf ses det, det medfører, hvilket viser (m.fl.) Det kan være vanskeligt at gennemskue, hvordan ct argument er bygget op. Det gielder især, når der er tale om sammensatte argumenter, hvor 6t argurnent skill begrunde belægget i et andet afgullcut. Sammensatte argur.nenter kan være nlldvendige, fbr af og til er en sag jo kompliceret. og det kan gøre dct ngdvendigt at byggc ct ovcrordnet argument op af unclerordnede trrgumenter. Her f6lger et eksempel på et sammensat argument, hvor argurrrent skal levere grundlag fbr argument 2: tl t p - Dyr er levende væsener ligesom mennesker. Derfor må vi ikke tilføre dyr unødig smerte. Smertefulde dyreforsøg inden for kosmetikindustrien er 'unødige smerter' ngen levende væsener må forvoldes unødig smerte Der{or skal smertefulde dyreforsøg inden for kosmetikindustrien forbydes. D clt
Men det skal i enhver situation overvejcs, hvorvidt gennentslagskraftcn i c1 argument svækkes eller styrkes ved at bruge sammensatte og dervcd konrplicerede argumenter. Skriftligt kan læseren måskc fglge en længere kæcle af sammensatte argumenter, men mundtligt vil dct ofie knibc for (rre1 at lglge med. Gend rivelse af modargumenter Dcr er altid relevante argumenter lbr det modsatte synspunkt. Ellers er cler jo ikke behov fbr en diskussion. Dct er vigti-et at have ibaghovcdct, niir rrran selv skal argumentere. Dels styrker det ens troværdighed, at man viser. at man er i stand til at se en sag fra mcldpartens synsvinkel, dels styrkel det ens egen argumentation. at man fbregriber eventuelle modarslll-nenter. Det er godt at tænke over modargumenter, nirr man sclv skal lrrgumentere - ogsir selv om man ikke vil trække modargumenterne frem. Det skærper ens egen argurnentation og hjælper en til at tinde ud af, hvad rnan skal virre særligt oprnierksom på. Genttrittel.se handler netop om at lbregribe eventuelle modargumenter. Miin mii tænke: Hvad kan nogen fincle på at indvendc irr-rod mit synsplrnkt'? Da modargumenterne kan være lige så relevante som ens egne arsumenter. må man sandsynliggøre, at ens egnc argurnentcr vcjer tungcst. Du kan i princippet gendrive på to måder: Du kan lbrsvare dine egne argumenter, eller du kan angribc modpartens argumenter. Du fbrsvarer cline c-{ne argumenter vecl at tage fbrbehold på punkter, hvor du forudser ellcr regner med, at tilh6rerne har nogle indvendinger. Et eksernpel: Vi er nødt til at begrænsc vorcs cnergiforbrug af hensyn til miljl,llct - mednirulre t,i kan producere renere energi nted et lttvere CO,- udslip. (Forbeholdet står i kursiv) Du angriber modpartens argumenter vcd at tage fat i dent og så diskutere dern på dine præmisser. Dct kan fx foregå således: Det er vigtigt at afgive sin stemme til de forskellige valg, hvis rrran vil bevarc et stærkt den'rokrati. Nogett.stnes tntiske, at det er ligegvldigt, ont nlen ufgirer en enkelt stentilte eller e.j,./or den ger
F ittgen.for.skel. Men det er jeg ikke enig i. Ligegyldigt bliver det aldrig. At afgive sin stemnte er en ntiide at vise respekt for demokratiet på. Og den, der ikke gider stcntme, nrisrer sarnridigt retten til at kritisere. (Modargumentet står i kur.siv, gendrivelsen fl,rlger lige efter) ti l "Det er nødvendigt, ligesom når det drejer sig om logiske slutninger, at man er i stand til at tale overbevisende om det modsatte [...] for at vi kan være fuldt på det rene med, hvordan sagen ligger, og for at vi, dersom en anden argumenterer på uberettiget måde, selv kan være i stand til at gendrive ham." Her vil clet vrere clig. der fprer ordet, og jo færre indvenclingel du tillader at komme frem, des mere klar og solid virker din egen argumentation. Det kan lyde aggressivt at skulle angribe moclpartens ar-qumentel-. Ja. bare ordet 'modpart' signaleler, at man indgår i en kamp. hvor man skal sliis for sin sag. Men er det ikke også det, man gør, når der er noget, man briender firr? enhver diskussion er der viljer på spil. Vi diskuterer kun. fbrdi der er noget, vi vil. Fordi der er noget, vi fbletrækker frem fbr noget andct. Og det er der ikke noget galt i. så længe kampen fokuserer på holdninger og s-ynspunktel og ikke pii personer. Vi må liere at tænke en sag fra rnindst to sider. Ved at linde de relevantc argumenter fbr det modsntte synspunkt bliver vi i stand til at se sagen i et br-edere perspektiv. Det giver os cn id6 om, hl,or kornpliceret sagen er og tvinger os til at skærpe vores egne argumenter. det ovenstående er det fbrudsat, at modpartens argumentation bygger pr'i relevlnte samrnenhienge. Men det kan selvfblgelig også ske. itt vi finder modargumenterne irrelevantc eller på anden måde fejlagtige. så lald må -uendrivelsen sætte ind d6r. Dårlige argumcnter må bekæmpes. og dent hndes der mange a. Her skal blot præsenteres tre typer af argumenter, sonl man ikke b@r acceptere og derfbr mri lbrspge at gendrive. Aristoteles, ca. 340 f.ka noget at gøre Nogle irrgumenter går efter per.sonert frem Jbr sugen. Det ser vi eksempelvis i de amerikanske valgkampe, hvor der ofie bruges rnel'e knrclt på at sil tvivl om modpartens r.noral og handlekraft end på at rettærdiggøre ens egne holdningcr. Selvf-ølgelig kan en person stå i så dirrligt ys, at clet får konsckvenser lbr trovierdigheclen. Men i almindelighed er det irrelevant fbr en argumentation at påpege, hvilkc' lilbgjelighcder en person i ovrigt har. Hvis Petcr er imod et forslag, er det irrelcvant at påpege, at han altid skal brokke sig. Det har jo ikkc med hans argutnentation i den kclnkrete sag' Det er i ste-
dct et udtryk tbr at ville titla:gge Pctcr en adlzerd. sorn skal svække hans holcln ing. Andre itrgullenter bygger utlelukkende på.ft)lelser - på sympaticr eller llntipatier. Et sådant argument kan se sålcdes ud: Jeg synes, at han skal \,ære lbrmand, 1br jeg har altid godt kunnet lide ham. l..llel'man hatr en personlig aversiont" mod nogen, hvilket nran så forspger u0 Stnrk rnodvrlie rrt pakke irtd i et argument: Dct har-han ikke kunnet tidlisere, så det kan han nok heller ikke nu. ller er lblgcnde undcrlbrstået: Jeg kan ikke lide harn. så jeg har ikke tiltro ril ham. Alt sammen fglelser. Det skal dog slås 1ast. at der finclcs mange situationer. hvor n'ran kan rrgurrentere fbr. at bestcrnte lblelscr skal respekteres. Retsf/lelsen er ek- 'cnrpclvis en l-ølelse. de fleste er pafitte til at give en vis vægt ien argunrentation. Og man kan såmænd også _voclt argurnentere fbr, at elelanter rkkc må udryddes, tbrdi cle cr søde. Pointcn hercr bare, al man i s:i lald ttt :kal gøre det klart i argumentct, at man gerne l'il havc. at der tages hen- :yn til disse lplelser. Derved argulnenterer man ud ti-a den opfattclse, at litlclsen skal respekteres og ikke ud tia følelsen i sig selv'i. nlrste ltl'snit vil (lel l'renrgii. at firlelscr- ( plthos) kan blules til at orstærke et argrln)ent. Sc s. u3-8,1. Et nok så kraftigt raserir,rdbrud kan aldrig blive et argurlrent. En trcclje type ar-sulnenter bygger på suaga cmttlogier. En analogi betyder 'lighecl' og brlrges eksempelvis ved at sammenstille to lbrhold. der på visse punktcr lignel hirranden. Disse fællestriek bruges så til at lade det ene fbrholcl fbrklarc det andct. Det kan vilere elt god og oplysende måcle at ar-
gumentere på. nen hvis ikke tlellestriekkctrc er relcvurrte i sanrmcnhængcn, har vi i stcclet en svag anakrgi. Sc fx flalgerrdc analogiargument: Niir no-uen overtræder lovcn. skal cle stral'l'es. Derfbl skal børn ogs/i straffes. niir de ikke overholcler-e-lt afiale. De flestc af os vil nok syncs. at analo-eien her misbrr-rges. En lovovertrædelse sanrmenstilles nred en manglende overholdelse al'en aftale. Men er det relevant at sammenligne fbrpligtclsen over fbr cn lov med forpligtelsen ovcr ftx en aftale'? Og skal bajrn altid kunne leve op til denne fbrpligtelse? Det syncs at være en analogi. der ikke holdcr, lbrcli cle påståede lbllcstræk i iinalogien ikke Lrnticlclelbart nratcher hinanclcn. Analogier benyttes ofte sorn argumentationslbrnt. Niir. rran mødcl dem, bør lnan være på vagt clver ful de svage analogier og lbrslage at gcndrive dern. Ud over at tage lbrbehold ovcr lor egne argllmenter og gendrivc mocl partens kan miin vælge en tredje reaktion over fbr modargumenter: Tavshed. Men hvorviclt det er en gcld rcaklion, rnå nran vnrclel.e i cien konkrctc situation. TilhØrerne kan oplhtte tavshcd sont et negativt udtryk lbr. ilt man ikke har noget godt svlr pii ntodargumentenre. cller at man ikke ligr. har tetrrkt over mulige indvenclin-ter. Men tavshed kan også fungere positivt som en rnåde at 'tic r-nodparten ihjel' på. Samtidig skal man tænke pir. at antallet af arguntenter bpr bcgrænses. Man bør sont hovedregel hpr.jst bruge tre itrsumenter i en sag. Derfbr bør man overveje. ont det er en god id6 at give- placls lilgendrivclscr iens alsurnentation. Det erclet sor.n reoel nren altså ikke altid. De tre appelformer Argumentelskal overbevisc. Det kan gøres ved at tale til lbrnuf'ten hos tilhgtrcrne. Merr nran kan o-lsir tule til t'plclserne i fbrsøget på at overbevi.sc tilhlarerne ien sag. Man siger. at lnan appellerer til tilhørerne. Du kan anvende fbrskellige appelformer til at srøtte din argurrcntation. nden for retorikken anerkcnder man nemlig. at erkendelse og flllelsc ikke kan skillcs ad i kornmunikation. Som taler spiller din personlighed med i konrnrunikationen. Pli santrne ntirde spiller tilhørelncs tblelser rned i fbrståelsen ()g acccpten af det. clu siger. Du bør clerlirl ol'ervejc, hvilke appelfbrnrer vil