Fag: Biologi Klasse: 7.abc Lærer: Susanne Stenholm, Christina Thurmann, Jytte Pedersen & Henrik Stillits



Relaterede dokumenter
Fagårsplan 10/11 Fag: Geografi Klasse: 7.a.b.c. Lærer: Jytte Pedersen Fagområde/ emne

Årsplan Geografi. Oversigt. Materiale. Mål. Aktiviteter. Geografi 6/7. klasse

Geografi evaluering Regionale og globale mønstre

Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet

Klasse: 8.b Lærer: Jytte Pedersen Relation til Fælles Mål

Geografi. Slutmål for faget geografi efter 9. klassetrin

GEOGRAFI. Formål med faget

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Geografi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan 2012/ ÅRGANG - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan Biologi. Oversigt. Materiale. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Evaluering. Biologi 7. klasse

Undervisningsplan for faget geografi

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Årsplan Skoleåret 2012/13 Geografi

Årsplan Biologi 8. klasse 2011/2012

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07:

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Fællesfaglige trinmål Biologi, fysik/kemi og geografi

TeenTrash klasse Fysik/kemi

Biologi. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

9.kl anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver

Årsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07:

Årsplan for fag: Geografi 7. årgang 2015/2016

UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Udfordringsfag klasse

Årsplan Skoleåret 2013/14 Fysik

Årsplan Kemi/Fysik. Materiale. Oversigt. Mål. Aktiviteter. Evaluering. Kemi/fysik 7. klasse

Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Didaktiske overvejelser for 8.a i geografi, biologi og fysik/kemi

Intern evaluering af Biologi på Sjællands Privatskole (SPS)

Årsplan Skoleåret 2012/13 Fysik/Kemi

Årsplan geografi, ældste klasse

Årsplan 2012/ a/b - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

Formål for faget geografi. Slutmål for faget Geografi

Glacial baggrund for en lokalindustri

Biologi. Formål for faget biologi. Slutmål for faget biologi efter 9. klassetrin. De levende organismer og deres omgivende natur.

Årsplan for Biologi i 7. klasse

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik

Undervisningsplan for natur/teknik

Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf ,

Biologi årlig evaluering på Ahi Internationale Skole

Et tværfagligt undervisningsforløb i fysik, matematik, geografi og biologi. SOLFANGER

Årsplan for Naturfag i overbygningen.

Globale mønstre Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI

GEOGRAFI. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der

Del- og slutmål for faget geografi.

Ahi. Fællesmål. efter 9.kl

UVMs Læseplan for faget Geografi

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Årsplan for 6.klasse i natek

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :

Geografi. Jonas Albrekt Karmann (JK), Lars Skytte (LA) og Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål

Årsplan for Sciencefagene i udskolingen

Natur/teknik delmål 2. klasse.

Skolens slut- og delmål samt undervisningsplaner for geografi og geologi

Odense Friskole. Fagplan for Fysik/Kemi

Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af?

Årsplan for natur/teknik 6. klasse 2013/14

Læseplan for faget natur/teknik klassetrin

Natur og Teknik 4 og 5 klasse

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

Årsplan 2013/ ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

GEOGRAFI. Undervisning i geografi på Bordings Friskole FÆLLES MÅL 2009

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Gaia

Natur og Teknik Fysik og Kemi 6. og 7 klasse 2013/2014

GEOGRAFI ÅRSPLAN - 7.Kl 2015/16

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

Læseplan for faget biologi

Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse Periode Indhold Faglige mål

Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen

Klassetrinmål: 1. klasse:

Trinmål. for etablering af et Skolespor som et fl erfagligt/ tværfagligt projekt i udskolingen.

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

Årsplan Skoleåret 2013/14 Biologi

Læreplan for faget biologi

Årsplan for natur/teknik 6. klasse 2012/13

Biologi Fælles Mål 2019

Delmål og slutmål; synoptisk

Faglig årsplan Skolerne i Oure Sport & Performance

Årsplan i biologi klasse

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur

Årsplan 4. Årg Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden


Årsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20

Natur/Teknologi Kompetencemål

Hold /2014. Årsplan for biologi, geografi, fysik og kemi. v/ faglærer Hanne Vilhelmsen.

Undervisningsplan med slut- og delmål for. biologi

Geografi delmål 8. kl.

Transkript:

Fag: Biologi Klasse: 7.abc Lærer: Susanne Stenholm, Christina Thurmann, Jytte Pedersen & Henrik Stillits Fagområde/ emne Periode Mål Relation til Fælles Mål Arbejdsform Materialer Evaluering Eleverne skal: Ferskvand Fødekæder: Ferskvands organismer, stadier, levevis, fødegrundlag osv. Dyr og insekter som indikatorer Særegne insekter/planter Stillestående vand/rindende vand menneskets påvirkning af naturen, 33-41 Kende til deres omgivelser, blive bekendt med hvordan videnskaben arbejder, blive opmærksom på den menneskelige påvirkning af naturen, kende til basis organismer og økosystemer generelt for ferskvand, samt blive bekendt med feskvandets størtse problem i DK - artsbestemmelse, færden i naturen, anvende enkelt udstyr, indsamle videnskabeligt materiale, give eks. hvordan biologisk viden bliver til undersøge udvalgte danske biotoper for at forstå økologiske sammenhænge, kende udvalgte organismer sammenligne forskellige organismer arters tilpasning til levested naturlige og Bio- makker Kopier Vandinsekter opslagsbøger Fiskenet og dørslag rapport/ fremlægger om (CL): Kampe - løkke Å test

Livsbetingelser for dyr og for planter i ferskand (evt græstepper) eutroficering menneskeskabte ændringer i økosystemer, eksempler på aktuelle lokale og globale miljøproblemer, - Krop, funktion og Uge 43 51. Blive bedre beskrive funktionen af Klasseundervisning Ind i biologien Rapport motion bruger af egen og sammenhængen Praktisk arbejde Bios Funktions apparatet Fælles med krop. mellem skelet, muskler, Faglig læsning www.altomkost.dk Organer Idræt, som Forstå grunden sanser og nervesystem 2 og 2 Kopier 8 kostråd kører til at træne, spise give eksempler på undersøgelser Film Motions påvirkning af træningslærer. sundt og pleje hvordan livsstil og Svinehjerter kroppen evt. skader. levevilkår påvirker Knæled fra svin menneskets sundhed Torso, skelet, o.a. Seksualundervisning Uge 1 7. Selv bestemme kende funktionen af Klasseundervisning, Bios Løs klassesnak Pubertet hvornår de vil ukønnet og kønnet deler en enkelt gang Pjecer Kønsorganer Fælles med have børn, få formering på celle- og i drenge og piger. Kondomer Prævention og graviditet dansk, som seksuelt organismeniveau, Fagliglæsning med Hands on fra Kønssygdomme, herunder bl.a. arbejder overførte herunder menneskets opgaveløsning. samlingen livmorhals kræft. med følelser sygdomme og forplantning Spil, film Nettet Fagbegreber og hvad de vil Selv studie + italesættelse bruge deres minirapport (en af disse. sexliv til. kønssygdom) Forstå de Besvarelse af fysiologiske elevernes

forandringer. spørgsmål. Landbrug 11-24 Eleverne opnår Kende og beskrive Bio-makker Grundbog, kopi Test Kap: Landbrug/Biavl/ Brug af vilde dyr og planter (dele af emnet ligger i de tværfaglige projekter) (afbrudt af ferier og lign, samt tværfaglige forløb) kendskab til forskellige holdninger til landbrug som erhverv. Arbejder med holdninger indenfor udvalgte organismer Sammenligne forskellige typer af organismer, Eks. på arters tilpasning, Hovedtræk for fotosyntesen og dens betydning, Redegøre og lign. - Bla. Multible choice - Evt. opgave i del af emnet dyrevelfærd, for de vigtigste fkt. af miljø og indre organer, Forklare sundhed biologiske processer i Fra jord til bord landbrug, produktion, tankegang fiskeri, Eksperimenter, anvende udstyr, Undersøge, Fotosyntese Spaltning, reflektion, absorbtion, bølgespektret, uv, farver, synet Fotosyntese / respiration Grønkorn, celleopbygning Planteforsøg: Lys, Vand, gødning, varme, luft Uge 11 14 Fælles mellem fysik og biologi Forstå de nødvendige livsprocesser for planter, samt sollysets karakter. Kende nutidens forestilling om solsystemets opbygning Fy Gøre rede for hovedtræk ved fotosyntese og respiration, herunder disse processers Hypotere, forsøgsudvikling, forsøg. Pasning over længere tid. 2 og 2 øvelser Klasseundervisning Prisma 7, lyset fra solen Ind i biologien Kopier Bønner Jord Vandpest Vintergækker Plante vækst Prøve

Osmose, hårkar grundlæggende betydning i økosystemer Fy kende levende cellers bygning og funktion Bi forklare forskellen mellem dyre- og planteceller, såvel i flercellede som encellede organismer Bi gøre rede for hovedtræk ved fotosyntese og respiration, herunder disse processers betydning i økosystemer (fælles med fysik/kemi) BI Prismer Spejle Kulørte lamper Sukker Produktion og dyrkning Syre/ base Alkohol, herunder gæring af sukker Mål sukkerindhold Krystalisering Funktion i kroppen Dyrkningsmetode Transport af sukkerrør, historisk sukkervej, levevilkår i sukkerrørsprodukserende egne og sukkerens historiske betydning for Uge 17 24 fysik, 18 biologi, 20 geografi Råvarekendskab, kemisk, fysiologisk, geografisk og historisk. kende eksempler på, at teknologiudvikling er tæt forbundet med fysisk og kemisk viden Fy beskrive udvalgte produkters og materialers fremstilling, anvendelse, genanvendelse eller deponi Fy kende eksempler på produktionsprocesser og deres delprocesser, herunder gæring. Fy redegøre for, hvordan -

disse. Varetransport af vandvejen. I-, u-lande. forskellige erhverv, herunder landbrug, er afhængige af naturgrundlaget Bi give eksempler og forklaringer på, at forskellige dyrkningsmønstre er afhængige af og har indflydelse på naturforholdene Bi give eksempler på aktuelle lokale og globale miljø- og sundhedsproblemer. Bi beskrive industrilokalisering i forhold til råstoffer, arbejdskraft, transport og markeder i både i- og ulande Ge kende til fordeling af rige og fattige regioner i verden. Ge kende til forekomst og udnyttelsen af råstoffer i Danmark og andre regioner. Ge 2kende til regional og global handel, infrastrukturer og kommunikationsformer samt udveksling af tjenesteydelser og

arbejdskraft Ge Fagårsplan 10/11 Fag: Geografi Klasse: 7.a.b.c. Lærer: Susanne Stenholm, Christina Thurmann, Jytte Pedersen & Henrik Stillits Fagområde / emne Period e Mål Eleverne skal have kendskab til: Intro til faget 33-34 - til faget geografi og øge opmærksomhede n på fagudtryk Danske naturlandskaber 33-41 -istider - primær- og sekundær landskabsdan nelse - gletsjer, moræne, hedesletter, bakkeøer - 4 klinter i Danmark - det ældste og det yngste - geologi Relation til Fælles Mål til formål for faget geografi - Give eksempler på is, vands og vinds erosions-, transportog aflejringsformer og deres betydning for landskabers udformning. - Kende til dannelsen af det danske istidslandskab og anvende enkle begreber til at Arbejdsform Klasseundervisning & dialog Klasseundervisning/dialo g - makker- og gruppearbejde Debat/plenum - feltarbejde Materiale r Geotoper 1 s. 4-7 Geotoper 2 s. 52-61 - GeotopNet Tjek på geografien (kopiark) + materiale om sten Evaluering mundtlig Fælles mundtlig evaluering, elevernes egne tjekspørgsmål/sva r og logbog

beskrive landskabsformer, herunder hævet havbund, smeltevandsslette, moræne- og dødislandkaber. -Kende til udnyttelsen af naturlige råstoffer. Klima 43-4 Det danske vejr (vandrende lavtryk og tilhørende fronter) Klimazoner og plantebælter (Vahl) Øves i at analysere og fortolke klimakort. Øves i at analysere og -Kende processerne i et geologisk kredsløb: forvitring, erosion, transport, aflejring ogbjergartsdannelse. -Placere de væsentligste elementer i det globale vindsystem, herunder polarfronte, passatvinde og IKT. -Beskrive det globale vandkredsløb. -Beskrive og forklare Jordens inddeling i klimazoner og plantebælter og give Klasseundervisning/dialog, individuel/makker/gruppear b. Debat/plenum Feltarbejde Geotoper 1 s. 36-43 mm - GeotopNet Tjek på geografien (kopiark) mm Fælles mundtlig evaluering, elevernes egne tjekspørgsmål/sva r og logbog

fortolke hydrotermfigurer Øves i at iagttage vejret og registrere meteorologiske data. Monsunen i Asien Klimaændringer eksempler på arters tilpasning til forskellige typer af levesteder og livsbetingelser (fælles med biologi) Give eksempler og forklaringer på at forskellige dyrkningsmønstre er afhængige af og har indflydelse på naturforholdene (fælles m. biologi) Anvende enkle fysiske begreber og sammenhænge i beskrivelsen af fænomener der knytter sig til vejr og klima, herunder vands tilstandsformer, temperatur, tryk, luftfugtighed, gnidningselektricitet og vindhastighed (fælles med fysik/kemi) Kende til naturlige klimasvingninger og

Verdens befolkning 15-24 Det handler om mennesker Er der plads til de mange mennesker? Geotop: Egypten Jagten på et nyt liv Geotop: Mexico Ciudad de Mexico menneskets påvirkning af Jordens klima herunder hvorledes CO2 udledes og indgår i naturen. Kende til den globale befolknings tilvækst og fordeling. Kende til fordelingen af verdens storbyer. Kende til fordeling af rige og fattige regioner i verden. Kende til befolkningsudviklin g i lande med forskellige udviklingstrin den demografiske transitionsmodel. Klasseundervisning/dialog, individuel/makker/gruppear b. Debat/plenum Geotoper 1 s. 26-35 - GeotopNet Tjek på geografien (kopiark) mm Fælles mundtlig evaluering, elevernes egne tjekspørgsmål/sva r og logbog. Den rige verden 5-14 Kende til fordeling af rige og fattige regioner i verden. Sammenligne egne Klasseundervisning/dialog, individuel/makker/gruppear b. Debat/plenum Geotoper 1 s. 18-25 - GeotopNet Tjek på Fælles mundtlig evaluering, elevernes egne tjekspørgsmål/sva r

levevilkår med levevilkår i fattige lande, kende til begrebet (BNP) samt en typisk erhvervsudvikling i henholdsvis rige og fattige lande. Sammenholde regioners erhvervsmæssige og økonomiske udvikling med levevilkårene. Kende til egen kultur set i forhold til fremmede kulturer. Kende til politiske, militære og økonomiske samarbejder mellem lande samt deres rolle i forbindelse med konfliktløsning, herunder sammenslutninger som EU, NATO, Verdensbanken og FN. geografien (kopiark) og logbog

Hele året vil vi have fokus på fagudtryk, disse noteres og forklares i arbejdshæftet. Vi vil tage aktuelle relevante geografiemner op i klassen. Ret til ændringer forbeholdes!!

Fagårsplan 10/11 Fag: Fysik & kemi Klasse: 7.abc Jytte Pedersen Lærer: Henrik Stillits, Susanne Stenholm, Christina Thurmann og Fagområde/ Periode Mål Relation til Arbejdsform Materialer Evaluering emne Eleverne skal: Fælles Mål El-lære Uge Kende til og kunne Kende generelle Fagliglæsning El-lære Daglig dialog forklare elektriske egenskaber ved El i hverdagen (forlængerledning) 33-41 begreber fra hverdagen. hverdagens stoffer og materialer, herunder elektrisk ledningsevne Forsøg El i hverdagen Afsluttende praktisk prøve Kende til forskellen på Kredsløb (serie og serie- og parallel), strømkilde (+ og pol), kortslutning, sikring, diagrammer, symboler, måleapparater, parallelforbindelse i et elektrisk kredsløb. Beskrive og forklare udvalgte eksempler på energioverførsel i hverdagen og teknikken Klasseundervisning enheder, strøm, spænding og modstand. Kunne konstruere Punkt fordybelse elektriske kredsløb ud fra forskellige Planlægge, gennemføre og evaluere praktiske og

betingelser. teoretiske undersøgelser Kunne anvende Benytte udstyr, redskaber måleudstyr i elektriske og hjælpemidler, der kredsløb. passer til opgaven Kunne udføre en korrekt Læse og forstå samling af en informationer i faglige forlængerledning. tekster Magnetisme Uge Kende til en magnets Anvende enkle fysiske Fagliglæsning Magnetisme og Daglig dialog egenskaber. eller kemiske begreber til menneskelig at beskrive hverdagens snilde fænomener, herunder Magnet, poler, 43 50 magnetisme Forsøg Afsluttende elektromagneter, Kunne magnetisere ved praktisk prøve magnetfelt, mekanik, el- strygning og jævnstrøm. motor, højtaler og kommunikation Kende eksempler på, at teknologiudvikling er tæt Klasseundervisning Kende til principperne forbundet med fysisk og for elektromagnetisme kemisk viden, herunder og anvendelserne. kommunikationsteknologi. Punkt fordybelse Beskrive og forklare udvalgte eksempler på

energioverførsel i hverdagen og teknikken Planlægge, gennemføre og evaluere praktiske og teoretiske undersøgelser Benytte udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven Læse og forstå informationer i faglige tekster Syrer og baser Uge Opnå viden om og Beskrive nogle Fagliglæsning Kopier fra Kemiet Daglig dialog færdighed i korrekt grundstoffer og kemiske i hjemmet adfærd i faglokalet. forbindelser, der har betydning for liv eller Sikkerhed, atomer, det 1 9 hverdag Forsøg Afsluttende periodiske system, praktisk prøve kemiske forbindelser, Kunne læse og forstå en forsøgsvejledning. ph, syrer, baser, Ioner, neutralisation Beskrive enkle principper i grundstoffernes periodesystem Klasseundervisning Kende til den moderne atom-fysik. Punkt fordybelse Kende enkle modeller,

herunder forestillingen om, at stof er opbygget af Kende til det periodiske partikler system. Kende generelle Kende til ph og kunne egenskaber ved måle ph. hverdagens stoffer og materialer, herunder surhedsgrad Kende til forskellige syrer/baser og deres reaktion med vand. Planlægge, gennemføre og evaluere praktiske og teoretiske undersøgelser Kunne udføre og redegøre for en neutralisation/fortynding. Benytte udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven Læse og forstå informationer i faglige tekster Fotosyntese Uge Forstå de nødvendige Kende nutidens forestilling Hypotere, Prisma 7, lyset fra Plante vækst livsprocesser for planter, om solsystemets forsøgsudvikling, solen Spaltning, reflektion, absorbtion, bølgespektret, 11 14 samt sollysets karakter. opbygning Fy Gøre rede for hovedtræk ved fotosyntese og respiration, herunder disse processers forsøg. Pasning over længere Ind i biologien Prøve

uv, farver, synet grundlæggende betydning tid. Kopier i økosystemer Fy kende Fotosyntese / respiration Grønkorn, celleopbygning Fælles mellem fysik og biologi levende cellers bygning og funktion Bi forklare forskellen mellem dyre- og planteceller, såvel i 2 og 2 øvelser Klasseundervisning Bønner Jord Planteforsøg: Lys, Vand, gødning, varme, luft Osmose, hårkar flercellede som encellede organismer Bi gøre rede for hovedtræk ved fotosyntese og respiration, herunder disse processers betydning i økosystemer Vandpest Vintergækker Prismer (fælles med fysik/kemi) BI Spejle Kulørte lamper Sukker Uge Råvarekendskab, kende eksempler på, at Faglig læsning Sukker og sød Fremlæggelser i kemisk, fysiologisk, teknologiudvikling er tæt kemi del områder Produktion og dyrkning Syre/ base Alkohol, herunder gæring af sukker Mål sukkerindhold 17 24 fysik, 18 24 biologi, geografisk og historisk. forbundet med fysisk og kemisk viden Fy beskrive udvalgte produkters og materialers fremstilling, anvendelse, genanvendelse eller deponi Fy kende eksempler på produktionsprocesser og deres delprocesser, herunder gæring. Fy Forsøg Klasseundervisning Punkt fordybelse Kemien vi spiser Kemi ti Film Kopier Nettet Krystalisering Funktion i kroppen 20-24 geografi redegøre for, hvordan forskellige erhverv, herunder landbrug, er afhængige af Sukker, gær Dyrkningsmetode naturgrundlaget Bi give eksempler og forklaringer Transport af sukkerrør, på, at forskellige

historisk sukkervej, levevilkår i sukkerrørsprodukserende egne og sukkerens historiske betydning for disse. Varetransport af vandvejen. I-, u-lande. dyrkningsmønstre er afhængige af og har indflydelse på naturforholdene Bi give eksempler på aktuelle lokale og globale miljø- og sundhedsproblemer. Bi beskrive industrilokalisering i forhold til råstoffer, arbejdskraft, transport og markeder i både i- og ulande Ge kende til fordeling af rige og fattige regioner i verden. Ge kende til forekomst og udnyttelsen af råstoffer i Danmark og andre regioner. Ge 2kende til regional og global handel, infrastrukturer og kommunikationsformer samt udveksling af tjenesteydelser og arbejdskraft Ge Ret til ændringer forbeholdes!!