Finansforbundets magasin nr. 3, 2011. Pengeblind

Finansforbundets magasin nr. 3, 2011 Pengeblind Mange unge er uvidende om helt elementær privatøkonomi. Det giver bankerne en stor udfordring i at øge unges finansielle forståelse Læs side 12

www.bankpension.dk Man behøver ikke være bankansat for at eje sin pensionskasse Mange tror, at Bankpension kun er for bankansatte. Det er jo forståeligt med det navn. Men faktisk kan du også få din pension hos os, hvis du arbejder i et revisionsselskab, et forsikringsselskab, en investeringsforening eller en anden virksomhed, som er tilknyttet finanssektoren. Kan du også få din pension hos Bankpension? Ring til Michael Nielsen på 36 16 40 62 og få svaret. Og hvorfor er det så interessant? Blandt andet fordi du som medlem ejer Bankpension. Det betyder, at du får del i vores overskud, slipper for at betale gebyrer og bliver taget med på råd, når vi udvikler os. Det er ikke bare pension. Det er pension på samme vilkår som bankansatte.

indhold 20-23 Tema: rå tider i filialen 30-37 en hårfin balance 12 Unge er økonomiske analfabeter Næsten hver anden mellem 18 og 27 år kan ikke identificere det billigste af tre mulige lån 16 rodehovedet og ordensmennesket Mød to kolleger med helt forskellige holdninger til, hvordan et arbejdsbord ser ud 18 Forbundet får indflydelse i EU Finansforbundet er med i det eftertragtede GEBI-udvalg, der rådgiver EU-kommissionen om direktiver om regulering i den finansielle sektor 20 Fleksibilitet er en hårfin balance Selvledende medarbejdere kan have svært ved at sætte grænser for deres arbejde 24 nye øjne udløste bankkrak Milliarderne forsvandt lynhurtigt i Amagerbanken, uden der blev foretaget handler eller skete større udsving i boligpriserne 28 Find din indre girlpower To ud af tre kvinder i finanssektoren har problemer med at tage ordet i grupper 30 Tema: rå tider i filialen Lunten er blevet kortere blandt kunderne, særligt i storbyerne, lyder meldingen fra Nordea og Danske Bank 40 Skattely overlever Wikileaks Internettet har åbnet op for, at whistleblowere kan få global rækkevidde med deres afsløringer, men det er næppe nok til at få bugt med de mange skattely SKATTELY OVERLEVER WIKILEAKS 40 4-9 Nyheder 7 leder 38-39 globalt 44 bankhistorie 45 finanskronik 46 3 fede 48-49 det juridiske hjørne 52-53 ledige og seniorer 55 finans senior rejser 56-57 Finansjob nyt om job og karriere det faste Finans, Finansforbundets Magasin Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 3, marts 2011. Næste nummer fredag 1. april 2011 Udgiver: Finans forbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk Redaktion: Lotte Ustrup Christensen (ansv. red.), Carsten Jørgensen (redaktionsleder, DJ), cjo@finans forbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Jens Sillesen (DJ), jsi@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ), bv@finansfporbundet.dk Mette Tolling mto@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 www.dgmedia.dk Læserindlæg: Læserindlæg senest mandag 14. marts. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Kontrolleret oplag: 54.731 i perioden 1. januar-30. juni 2010 Design og tryk: Datagraf Forsidefoto: Thomas Steen Sørensen Finans marts 2011 3

Nyheder 2010 var et vigtigt år for Nordea. Medarbejdernes store indsats og vores gode kunderelationer gør, at vi står i en stærk position. Men vi er ydmyge over for de kommende udfordringer. Der er fortsat meget, vi kan gøre bedre Nordeas koncernchef, Christian Clausen, om rekordresultatet på godt 27 milliarder kroner i 2010 Få indflydelse på næste overenskomst Stress sætter sig på sidebenene Sociale stressfaktorer som fjendtlighed eller konflikter med kolleger og chefer, mobning og et anspændt arbejdsmiljø kan bidrage til ekstra kilo på sidebenene, skriver Magasinet Arbejdsmiljø med henvisning til en undersøgelse lavet af et forskerhold ved universitetet i Bern. 72 medarbejdere i en schweizisk virksomhed er fulgt over en toårig periode, og selvom enkelte taber sig som følge af stress, er der langt flere, som spiser mere og usundere, når de har sociale stressfaktorer inde på livet. Desuden sover flere dårligt, hvilket også er medvirkende til, at man tager på. Hvad er vigtigst i den næste overenskomst, der skal træde i kraft 1. april 2012? Er det løn, pension, fleksibel arbejdstid, uddannelse eller noget helt andet? Det kan alle aktive medlemmer af Finansforbundet få indflydelse på, når forbundet fra den 28. februar til den 11. marts åbner den elektroniske medlemsundersøgelse om ønsker til overenskomsten. Alle medlemmer får en invitation i form af en folder fra deres tillidsmand eller i en e-mail eller i et brev. Her forklares det, hvordan man deltager i undersøgelsen. Det er meget vigtigt, at så mange medlemmer som muligt udfylder det elektroniske spørgeskema. Ved at medvirke får man indflydelse på den kommende overenskomst, og for os, der skal forhandle en ny aftale på plads med arbejdsgiverne, er det helt fundamentalt, at de krav, vi rejser ved forhandlingsbordet, er i overensstemmelse med medlemmernes ønsker, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen. Kravet er, at man senest den 13. marts klikker sig ind på forbundets hjemmeside, finansforbundet.dk, og via logoet OK2012 på forsiden bevæger sig ind til selve undersøgelsen, hvor man skal angive sit cpr-nummer for at kunne deltage. Færre klagesager i 2010 Antallet af klager til Pengeinstitutankenævnet faldt til 1.119 sidste år mod 1.309 i 2009. I årets første 11 måneder var antallet af klager helt ende på 654, men formentlig på grund af, at overgangen for nye forældelsesregler udløb med udgangen af 2010, kom der over 400 nye sager til Pengeinstitutankenævnet i december. 4 Finans marts 2011

nyheder En 108-årig epoke er slut Medarbejderne i Amagerbanken har gennem de sidste år kæmpet en heroisk kamp for bankens overlevelse. I første omgang er kampen tabt Chok, sorg, vrede og angst for fremtiden er nogle af de følelser, der præger medarbejderne i Amagerbanken. Søndag den 6. februar om aftenen fik de besked om, at de sidste to-tre års overlevelseskampe har været forgæves. Oven i deres egen utryghed må de stå til regnskab over for kunder, der i nogle tilfælde har rigtigt mange penge i klemme eller slet og ret tabt. Når medarbejderne alligevel hænger sammen, står fast og møder op på arbejde, samtidig med at fornemmelsen er, at meget få af de 470 medarbejdere indtil videre har gjort brug af den psykologhjælp, der er tilbudt gennem Codan Care, skyldes det i høj grad det fantastiske sammenhold, de seneste års stormvejr har skabt. Men det betyder også utroligt meget, at rigtigt mange kunder udtrykker medfølelse, omsorg og forståelse for, at det ikke er medarbejdernes skyld. Faktisk langt flere end dem, der giver deres frustrationer luft ved møg - fald til medarbejderne i forreste række, siger fællestillidsmand og medarbejdervalgt repræsentant i bestyrelsen John Skafte. Han har sammen med sin kollega i bestyrelsen, tillidsmand Dan Hansen, gjort, hvad han kunne, for at støtte tillidsmændene i Amagerbanken, så de bedst muligt kunne hjælpe deres kolleger. Men det er svært, for det er en unik situation, som ingen af os har erfaringer med. Det eneste, vi kan gøre, er at improvisere, bruge vores sunde fornuft og trække på det, vi har lært om svære samtaler og forhandling på tillidsmandsuddannelsen. Derfor var vi også utroligt glade for, at Finansforbundets formandskab var med på det første fælles medarbejdermøde dagen efter bankens dødsdom. Her var det faktisk Finansforbundets formand, Kent Petersen, der viste mest situationsfornemmelse og gav medarbejderne den opbakning og støtte, der var behov for. I de første dage, efter konkursen var en realitet, lå medarbejderne vandret for at besvare alle kundernes spørgsmål. Spørgsmål, hvor svarene i de fleste tilfælde fortsat blæste i vinden. Og John Skafte er opmærksom på, at nogle medarbejdere først vil reagere efter et par dage, når informationen har bundfældet sig, og arbejdspresset er lettet. Jeg synes, at det er en god idé at gå i praksis-mode og lægge sit CV ud på relevante kanaler for at være bedst muligt forberedt. Og det er også det, Finansforbundets beredskab lægger op til med informationer og individuel vejledning. Men det er svært at forudsige, hvordan reaktionerne er på lidt længere sigt, og der skal være plads til alle. Personligt lægger han ikke skjul på, at han håber, at der dukker en køber op udefra. Indtil videre består Amagerbanken, og vores skæbne afhænger helt af, hvad en køber vælger at gøre. Måske er det mere en skøn drøm end en realistisk forhåbning, men tænk, hvis en udenlandsk bank købte hele butikken. Så ville den med ét hug få en stor bank med en helt særlig kultur og en fantastisk sammentømret medarbejderstab, siger John Skafte. Ved redaktionens slutning 24. februar var Amagerbanken endnu ikke officielt sat til salg. Direktør Henrik Bjerre Nielsen fra Finansiel Stabilitet oplyser, at han forventer, at et salg er overstået inden for de næste tre måneder. /ET Det betyder også utroligt meget, at mange kunder udtrykker medfølelse, omsorg og forståelse for, at det ikke er medarbejdernes skyld, siger fællestillidsmand John Skafte. Foto: Lisbeth Holten Finans marts 2011 5

nyheder Rigsrevisionen undersøger Finansiel Stabilitet Rigsrevisionen skal nu undersøge, hvorvidt de mange tusinde kunder, der har set deres bank krakke, har fået en retfærdig behandling af statens oprydningsselskab Finansiel Stabilitet. En række kunder i de krakkede Roskilde Bank, EBH Bank, Fionia Bank, Løkken Sparekasse, Eik Bank, Gudme Raaschou Bank og Capinordic Bank er alle havnet i Finansiel Stabilitet for en kortere eller længere periode, og flere har klaget over en ublid behandling. Ifølge rigsrevisor Henrik Otbo vil undersøgelsen være færdig inden sommer. Danskere er mest mentalt nedslidte Næsten 50 procent af de danskere, som i 2007 fik førtidspension eller fleksjob, fik det på baggrund af psykiske lidelser, og dermed er Danmark det land i verden, hvor flest er mentalt nedslidte. Det skriver Berlingske Tidende med henvisning til en OECD-analyse, hvor Danmark topper en liste over tildeling af pensioner med baggrund i psykiske lidelser foran Schweiz, Holland og Sverige. På globalt plan er der sket et utroligt skifte fra fysisk nedslidning til mental nedslidning. I den sammenhæng er Danmark frontløber, og det er en ekstremt bekymrende udvikling, siger OECD-rapportens forfatter, Christopher Prinz, der er senioranalytiker og ph.d. i demografi. Vækst i bankreklamer De største banker bruger millioner af kroner på at reklamere i tv og i dagblade. Især Arbejdernes Landsbank og Jyske Bank har øget deres reklamevolumen i 2010, skriver Finanswatch med henvisning til tal fra Gallup Adfacts. Arbejdernes Landsbank brugte 17 millioner kroner i de første 11 måneder af 2010 mod blot 650.000 kroner i 2005. Jyske Bank brugte 35 millioner i samme periode i 2010, hvilket er syv gange mere, end man brugte på reklamer i 2005. I foråret 2012 vil bestyrelsen for Jyske Bank foretage nogle dybe drøftelser om, hvilke muligheder der er for opkøb og fusioner. Jeg taler ikke nødvendigvis om en ny storbank, men om en bank, der gavner både aktionærer, kunder og ansatte bedst muligt Anders Dam, Jyske Banks ordførende direktør, til Finanswatch 6 Finans marts 2011

leder Finansforbundet bakker op om en tilbundsgående undersøgelse Hvordan kan det gå så galt på 88 dage? Næstformand Solveig Ørteby, formand Kent Petersen og næstformand Michael Budolfsen På dagen for Amagerbankens krak antydede bestyrelsesformand i banken, Niels Heering, med sine udtalelser i pressen, at kunderne burde have sagt sig selv, at deres investeringer i banken med lethed kunne gå tabt. Han henviser til, at prospektet til aktieemissionen i efteråret 2010 i sig selv burde have givet investorerne et fingerpeg om, at det ville gå den vej. Undskyld, men vi er forvirrede. For hvis hverken den danske stat, Finanstilsynet, Finansiel Stabilitet eller store investorer åbenbart synes, der var nogen ko på isen 88 dage forinden, hvordan i alverden skulle den enkelte private investor eller for den sags skyld den enkelte bankrådgiver så være i stand til at gennemskue, at Amagerbanken ville krakke? Hvis man var kunde eller bankrådgiver i Amagerbanken, så ville man ganske givet også have ræsonneret sig frem til, at den bank var så gennemlyst på alle ledder og kanter, at det nærmest måtte være Danmarks mest sikre bank. Finanstilsynet havde lige gennemgået bøgerne med lup og staten bevilget en garanti på 13,5 milliarder kroner. Når ikke engang tilsynet kan gennemskue bankens tilstand, så kan ingen vel forvente, at den lille investor, bankrådgiver og kunde skulle kunne have forudset bankens endeligt. Det er et helt urimeligt forsøg på at placere et ansvar, hvor det slet ikke hører hjemme. Men der hvor det kunne høre hjemme, der er der travlt ved håndvasken. For hvis man skal tro parterne i sagen, så har ingen svigtet deres ansvar. Finanstilsynet har gennemgået bankens bøger efter forskrifterne, siger de, Finansiel Stabilitet har angiveligt advaret ministeren, men åbenbart ikke nok til at stoppe staten i at poste en masse penge i banken, og store og professionelle investorer har sat penge i banken. Men hvordan kunne det så gå så grueligt galt? Hvordan kan et yderligere tab på hele tre milliarder kroner dukke op som trold af en æske på blot 88 dage? Det har vi ikke fået en forklaring på. Den finansielle sektor kan ikke leve med, at vi ikke får undersøgt, hvordan en virksomhed går ned på den måde. Tilliden til de danske banker daler, og det betyder, at det bliver dyrere for dem at låne i udlandet, og det kommer kunden til at betale for i form af højere renter. Derfor bakker Finansforbundet op om en tilbundsgående undersøgelse gerne under ledelse af kuratoren Boris Frederiksen. Det håber vi, der er politisk mod til at gennemføre. En ting er sikker: Finansforbundet vil gøre alt for, at ingen slipper af sted med at placere den moralske regning hos medarbejderne. n Finans marts 2011

nyheder Finansfædre vilde med orlov Krakkede banker lægges sammen Finansforbundet formand Kent Petersen betegner Finansiel Stabilitets planer om at fusionere sine forliste banker som fornuftig. Det er grundlæggende fornuftigt, at statens skraldespandsselskab, Finansiel Stabilitet, nu går i gang med at lægge sine syv forliste banker sammen i en mere koncernlignende struktur med fire forskellige enheder, der specialiserer sig på forskellige områder. En bank, et finansselskab, et pantebrevsselskab og et ejendomsselskab. Finansforbundets formand Kent Petersen roser planerne: Sammenlægningen giver god mening rent forretningsmæssigt set i forhold til det store arbejde med at afvikle de arrangementer, der er havnet i Finansiel Stabilitet. Og ser man på Finansforbundets arbejde med at støtte vores medlemmer, er det nemmere at indgå en større aftale med koncernen Finansiel Stabilitet, siger Kent Petersen. Privatkunder og erhvervskunder i de krakkede banker under Finansiel Stabilitet bliver nu samlet i en bank. Det drejer sig om kunder fra EBH Bank, Eik Bank, Nova Bank Fyn, Løkken Sparekasse, Pantebrevsselskabet af 2.juni 2009, Roskilde Bank samt Finansieringsselskabet af 11/2 2010 A/S. Og i løbet af nogen tid også kunder fra Amagerbanken. Med den nye struktur forventer bestyrelsesformanden i Finansiel Stabilitet, Henning Kruse Petersen, at der kommer mere fart i sagsbehandlingen af de kunder, der fortsat er i Finansiel Stabilitet. Vi er ikke begyndt på at tælle medarbejdere, men vi orienterer om det her på et tidligt tidspunkt, hvor vi er i proces, og der vil gå et par måneder eller tre, før den nye struktur er gennemført, siger Henning Kruse Petersen. Ifølge oplysninger i årsrapporten beskæftigede Finansiel Stabilitet samlet set 848 medarbejdere i 2009. Kent Petersen frygter ikke, at omstruktureringen får negativ betydning for medarbejderne ansat i Finansiel Stabilitet, uanset der bliver skåret i medarbejderstaben: I forhold til enhver anden bank ville vi have en anden tilgang, men her er det særlige, at Finansiel Stabilitet er et selskab, der næsten som sit formål har at blive afviklet. Derfor er vi mere optaget af at sikre efteruddannelse og kompetenceudvikling til vores medlemmer, så de står bedst muligt, når tiden i Finansiel Stabilitet er overstået, siger Kent Petersen./CR Nybagte fædre i finanssektoren tager over ni ugers orlov med deres små børn, viser en ny undersøgelse fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) baseret på en rundspørge til de 11 største forsikringsselskaber og 16 største pengeog realkreditinstitutter. Siden mandlige finansansatte i 2003 fik ret til fire ugers orlov inden den 14. uge efter barnets fødsel og tre måneders orlov med fuld løn i den resterende barselsperiode, er antallet af uger, som fædre i finanssektoren tager i barselsorlov, steget støt år for år, og fædre i Finanssektoren har i samme periode også taget en større del af orlov en end fædre på det øvrige arbejdsmarked. Eksempelvis viste en undersøgelse foretaget af Danmarks Statistik fra juni 2010, at fædre i den finansielle sektor tager op til en uge mere orlov end landsgennemsnittet./ SF 8 Finans marts 2011

Vores HD studerende kan levere resultater! Der stilles stadig større krav til fremtidens finansielle virksomhed. En HD uddannelse fra CBS giver dig nye faglige perspektiver og metoder til at løse dine arbejdsopgaver, og du får samtidig et forspring i forhold til nye karrieremuligheder. HD 2. del Finansiering HD 2. del Finansiering giver dig stærke faglige kompetencer til at analysere finansielle problemstillinger og drage relevante beslutninger på basis heraf. Du lærer metoder inden for finansiel analyse, værdiansættelse, afdækning af finansielle risici, grundlæggende usikkerheder, og meget mere inden for det finansielle fagområde. Kontakt HD F på tlf 3815 3610 eller mail bea.fi@cbs.dk HD 2. del Finansiel Rådgivning HD 2. del Finansiel Rådgivning sikrer dig det faglige grundlag for finansiel rådgivning af private og mindre erhvervskunder. Studiet er designet til at give dig fagligt overblik og finansiel analytisk kunnen, og gør dig kompetent til at afdække den enkelte kundes behov og interesser i konstruktiv dialog. Kontakt HD FR på tlf. 3815 3606 eller mail gk.fi@cbs.dk HD Læs mere på www.cbs.dk/hd

nyheder milliarder mere på bankbøgerne I løbet af 2010 er indskuddet til bankerne steget med 14 milliarder kroner, så danskerne i alt har 773 milliarder kroner stående. Det viser statistisk fra Danmarks Nationalbank. Samtidig er danskernes bankgæld faldet med cirka fem milliarder kroner, så den i dag er på 561 milliarder kroner. Flertal for at kulegrave finanskrisen I USA og lande som Irland, Island, Frankrig, Norge, England og Holland har økonomer endevendt årsagerne til finanskrisen for at finde svar på, hvordan en ny krise kan undgås. Herhjemme står Socialdemokraterne og SF klar med et forslag til en uafhængig undersøgelse af finanskrisen, som får opbakning fra Dansk Folkeparti. Og Finansforbundet tager også godt imod initiativet til en finanskrisekommission. Det er en rigtig god ide at nedsætte en kommission til at undersøge finanskrisen, så vi ikke igen skal have politiserende spekulationer om, hvad der gik galt, og hvem der har skylden. Det er samtidig også vigtigt, at det er en uvildig kommission, der er uden for politisk kontrol og sektorkontrol, siger Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, til Nyhedsbrevet Finans og tilføjer, at forbundet gerne stiller sin viden til rådighed for kommissionen./bv Beskedne overenskomster i det offentlige Pensionister vil hellere arbejde Mens politikerne diskuterer ældrebyrden og overvejer at afskaffe efterlønnen, går mange pensionister og efterlønnere med et ønske om at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Omkring en tredjedel af dem ville tage et lønnet arbejde, hvis de fik muligheden for det, viser en undersøgelse fra interesseorganisationen Ældre Sagen. Hvis vi lukker arbejdsmarkedet op for de ældre, der gerne vil deltage, så er problemerne med det aldrende samfund løst, siger professor Per H. Jensen fra Aalborg Universitet til Jyllands- Posten. I 2011 står lønnen helt stille for ansatte i staten, mens der i 2012 bliver stigninger til alle på 1,7 procent. Sådan lyder resultatet af overenskomstforhandlingerne på det statslige område. Inden for det kommunale område er parterne ligeledes enedes om et rundt 0 for lønstigninger i 2011, mens de kommunalt ansatte ifølge forliget kan se frem til en lønstigning på 2,65 procent i 2012. Resultaterne, der blev forhandlet på plads midt i februar, er nu til urafstemning hos medarbejderne. 10 Finans marts 2011

Tør du arbejde sammen med it-folk, der dagligt gør visioner til løsninger? Så tænk nyt Vi søger mange højt kvalificerede medarbejdere til en af Danmarks mest attraktive og udfordrende it-arbejdspladser. Læs mere, og send din ansøgning på nykredit.dk/it-job

finansiel dannelse Unge er analfabeter Hver fjerde mellem 18 og 27 år overtrækker kontoen hver måned, og næsten hver anden kan ikke identificere det billigste af tre mulige lån. Derfor har bankerne en stor udfordring i at øge unges finansielle forståelse Af Henrik Stanek, freelancejournalist Foto: Thomas Steen Sørensen Fire ud fem unge mellem 18 og 27 år betegner sig selv som økonomisk ansvarlige, men kun lidt over halvdelen sparer op til uforudsete udgifter. Hver fjerde overtrækker kontoen hver måned, og næsten hver anden kan ikke identificere det billigste af tre mulige lån. Det viser en undersøgelse, Danske Bank har lavet af unges finansielle forståelse. Tallene foruroliger os, ikke mindst fordi antallet af unge, der er registreret som dårlige betalere hos RKI, er steget i de senere år, siger Anne Melchiorsen, der er chef for bankens afdeling for samfundsansvar. Unge har adgang til lån via net og mobiltelefon, så det er vigtigt, de kan afgøre, om et tilbud er godt eller ej. Vi tror, at oplyste unge går ind til os frem for at tage hurtige, men dyrt forrentede lån. Men da de synes, de har styr på deres økonomi, kræver det et langt sejt træk, siger hun. Nordea kan supplere med helt nye tal, som viser, at danske unge er dårligere til at spare op end deres jævnaldrende i de skandinaviske lande. Hver tiende synes slet ikke, det er nødvendigt med en økonomisk buffer. Det er ikke ligetil at skabe gode vaner hos alle unge, mener forskningsleder Jens Christian Nielsen fra Center for Ungdomsforskning. En stor del af unges sociale liv går gennem forbrug. Et tilbud om et hurtigt forbrugslån kan være vejen til at komme på ferie med kammeraterne, selv om man egentlig ikke har råd. Udfordringen er at lære dem, at hvis de endelig skal låne, så skal de sætte sig ind i, hvilket lån der er billigst. Børn råder selv over deres penge, fra de er 15 år. Men deres forbrugsmønster har ændret sig. De ønsker sig ikke bare jeans og sportssko. De skal være af bestemte mærker, forklarer professor Birgitte Tufte fra Copenhagen Business School, CBS. Hun har været med til at skrive en bog om børns forbrug. Vi har interviewet 14-15-årige, som har 2.000 kroner om måneden bare til sig selv. Så mange penge har de færreste til sjov og ballade, når de flytter hjemmefra og danner par, og så er det, de tager forbrugslån. 20-årige tænker ikke over, at der løber en masse renter på. Det er ikke afgørende, at unge kan regne med renter, mener forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen fra Nordea. Men de skal forstå, at høj rente er en høj udgift. Derfor bruger vi energi på årlige omkostninger i procent, ÅOP, som udtrykker alle omkostninger i ét tal. Unge kan også bruge kontoudskrifter, netbank og saldokontrol via sms til at styre deres økonomi. Hvis man får en sms hver morgen, ved man, hvornår det er slut med biografture i denne måned, siger hun. Unge lever i nuet og skal med det samme kunne se fordelen ved at låne pengene i banken. Men banken stiller spørgsmål ved, om den unge kan betale lånet tilbage. Det får nogle til at ty til nettet, siger Jens Christian Nielsen. Økonomisk sans går i arv Når unge tager hurtige lån, hænger det også sammen med den måde, deres forældre agerer på. Når børn lærer at spare op, fortsætter det ind i voksenlivet. Men det har ikke været moderne at lægge til side i flere år. Forældrene har brugt løs af friværdien, og når man først er i gang med at låne, fortsætter det nemt, siger Birgitte Tufte fra CBS. Nordeas undersøgelser bekræfter, at manglende opsparing ikke kun er et problem blandt unge. Også voksne i Danmark har et svagere sparemønster end i broderlandene. Evnen til at omgås penge nedarves da også i lige linje og gennem flere generationer, viser interview, professor Ellen Nyhus fra uni- 12 Finans marts 2011

En stor del af unges sociale liv går gennem forbrug. Et tilbud om et hurtigt forbrugslån kan være vejen til at komme på ferie med kammeraterne, selvom man egentlig ikke har råd Jens Christian Nielsen, forskningsleder Finans marts 2011 13

finansiel dannelse Børn vil gerne lære om penge Danske Bank satser massivt på at fange børn og unge via nettet. Banken har blandt andet skabt online-universet Control Your Money, som udfordrer elever fra 4. til 10. klasse i privatøkonomi Af Henrik Stanek, freelancejournalist Foto Casper Balslev Forældre bærer hovedansvaret for at lære deres børn at omgås penge, men skoler og pengeinstitutter spiller også en rolle. Det har fået Danske Bank til at udvikle det netbaserede undervisningsmateriale Control Your Money. Vi går gennem skolen i håb om at kunne flytte noget, især for børn, der står over for en udfordring med økonomien på grund af deres sociale baggrund. Børn vil gerne lære om privatøkonomi i skolen, og lærerne vil gerne undervise i det, men de har manglet undervisningsmateriale. Derfor så vi et behov, fortæller Anne Melchiorsen, chef for Danske Banks afdeling for samfundsansvar. Det tyder på, at banken har ramt rigtigt. 1.500 matematiklærere har oprettet 2.000 klasser som brugere af Control Your Money, og en undersøgelse viser, at 98 procent af lærerne synes, det er et godt undervisningsredskab. Resten betegner det som et relevant supplement. Danske Bank tror, at oplyste forbrugere er gode forbrugere, fordi de vil gå i banken frem for at tage hurtige, men dyrt forrentede lån. Men det fremgår kun under vejledningen til lærere og forældre, at Danske Bank står bag materialet. Vi kan ikke målrette materialet på, at børnene skal blive kunder lige præcis hos os, men vi kan bidrage til en højere viden. Når folk agerer fornuftigt, gældsætter de sig ikke ud over deres formåen, siger Anne Melchiorsen. Fanger unge på Facebook Banken har også spillet Pengeby, hvor fem- til niårige kan lære om tings værdi. I den anden ende af skalaen kan 18- til 27-årige gå i Mind Your Money på bankens hjemmeside og læse om, hvordan det påvirker deres økonomi at flytte hjemmefra eller at blive gravid eller arbejdsløs. Banken har knyttet Mind Your Money til Facebook, hvor fire unge rådgivere blogger om gode ideer til, hvordan man kan spare op. Man kan også se små videofilm. For eksempel fortæller én, der går op i mode, hvordan hun finder tøj i genbrugsbutikker. versitetet i Agder i Norge har lavet med elever fra 9. klasse og deres forældre og bedsteforældre. Det er, som om nogle forældre tænker, at det med penge finder børnene selv ud af, mens andre taler med børnene om deres pengeforbrug næsten dagligt. Og mens nogle forældre går nøje op i, at børnene betaler smålån tilbage, ser andre gennem fingre med det, fortæller hun. Hvis børn lærer, at deres handlinger har konsekvenser, forstår de, at de skal børste tænder for at undgå huller og forberede sig til eksamen for at få gode karakterer. Forhold, som også er vigtige for ens økonomi, siger Ellen Nyhus. Økonomi i børnehøjde Nogle forældre bryder sig måske ikke om at tale om penge Det ser heller ikke godt ud blandt de voksne Danskerne bladrer hellere i reklametryksager end gennemgår deres privatøkonomi, selv om der kan være langt flere penge at hente her. I gennemsnit jagter de tilbud i 86 minutter om måneden, mens de kun bruger 67 minutter på privatøkonomien. Det viser en undersøgelse, Forsikring & Pension har lavet af danskernes finansielle forståelse. Sætter man sin lid til, at forældre alene kan klare opgaven med at gøre børn kloge på økonomi, går man galt i byen. For ligesom blandt unge synes langt de fleste 18- til 65-årige, at de har godt greb om deres privatøkonomi. Men der er et skel mellem selvoplevet og faktisk finansiel forståelse. 14 Finans marts 2011

Vi kan ikke målrette undervisningsmaterialet på, at børnene skal blive kunder lige hos os, men vi kan bidrage til en højere viden, siger Anne Melchiorsen chef for Danske Banks afdeling for Samfundsansvar. Man kan godt udleve en passion, selv om man ikke har mange penge. At interessere sig for økonomi er ikke interessant i sig selv. Det interessante er det, man kan gøre for pengene, siger Anne Melchiorsen, der til sommer lancerer et spil til 16-17- årige, der går på en ungdomsuddannelse. Finansrådets tilbud til folkeskolen hedder matematikkensunivers.dk, mens gymnasieelever konkurrerer om at etablere den bedste fiktive virksomhed i European Business Game. Vismandsspillet henvender sig både til de ældste klasser i folkeskolen og til ungdomsuddannelserne. Alle tre spil giver deltagerne finansiel forståelse. Vi overvejer løbende, hvordan vi kan servicere undervisningsverdenen. I øjeblikket har matematiklærerne fokus på finansiel forståelse, og mange vil have banker ud at fortælle i klasserne. Krisen gør det oplagt at undervise om for eksempel familiebudget, renter og årlige omkostninger i procent, ÅOP. Spørgsmålet er, hvordan vi fastholder det fokus, når vi ikke længere har krise, siger kommunikationsdirektør Lars Nielsen. Finansforbundet roser Danske Bank for bankens initiativer, men mener det bør være en fælles og koordineret sektorindsats, så det ikke kan gøres til endnu et parameter for konkurrence om kunderne. Vi opfordrer til, at sektoren søger sammen om at udbyde platforme og produkter til børn og voksne, der kan skabe større finansiel forståelse til gavn for både sektor og forbrugere og vi medvirker gerne, hvor vi kan bidrage med de kompetencer, vores medlemmer besidder, siger Finansforbundets næstformand Michael Budolfsen. n med deres børn, fordi de er bange for, at børnene skal blive bekymret for familiens økonomi. Men børn kan godt lære at få lommepengene til at holde til hele ugen, og at man ikke bare kan få alt det legetøj, man har lyst til, selv om der er penge i mors pung, mener Ann Lehmann Erichsen fra Nordea. Forældre skal ikke fortælle om boliglån og pensionsopsparing, men de kan tage børnene med på indkøb og snakke med dem om, at man ikke bare kan købe slik i store mængder. Der er også forældre, som siger til deres børn, at de selv må betale halvdelen af mobiltelefonen. Det kan gøre fysisk ondt på børnene at hæve pengene, men det er en god oplevelse, fordi de forstår, at de har færre penge tilbage. Igen handler det om at bringe økonomien i børnehøjde. Finansiel forståelse grundlægges altså tidligt, men ikke alle forældre bryder sig om, at banken fortæller dem, hvordan de skal tale økonomi med deres børn, vurderer Ann Lehmann Erichsen. Vi skal tænke os godt om, så det ikke fremstår som markedsføring, men som viden. Bankerne kan selv bidrage til at gøre børn og unge til gode kunder, mener Ellen Nyhus. For det første kan bankerne tilbyde dem en høj rente, så det betaler sig at spare op. For det andet skal de huske, at en tur i banken med sparegrisen kan være en stor skuffelse for de mindste, for banken tager jo de penge, de har talt og leget med. En lille præmie fra banken vil vise, at de har gjort noget godt, og kan gøre besøget til en positiv oplevelse. n Finans marts 2011 15

kontrast rodehovedet og ordensmennesket Begge arbejder i Sparekassen Sjælland, og efternavnene er næsten ens. Så hører lighederne op især har de helt forskellige holdninger til, hvordan et arbejdsbord ser ud Af Birgitte Aabo, freelancejournalist Foto Ricky Molloy Spild af tid! Så skal jeg jo finde det hele frem igen næste dag. Så kort kan it-medarbejder Jasper Viltoft forklare, hvorfor han ikke til daglig rydder sit skrivebord, inden han går fra arbejde i Sparekassen Sjællands hovedkontor i Holbæk. Et øjebliksbillede af hans skrivebord omfatter appelsinskræl og hele frugter, kaffekop, en bold, en bærbar på det ene hjørne, fire skriveredskaber (han napper ubevidst kuglepenne fra kollegaerne), visitkort, nøgler (han har glemt, hvad de er til), adskillige løse papirbunker og skriveblokke. Foruden selvklæbende huskelapper på bordpladen om at skaffe tastaturer, ringe til en afdeling, få printeren repareret og lignende. Nogle gange strukturerer jeg de gule sedler i grupper efter, hvad der haster, og hvad der er mindre vigtigt. Af og til løser problemerne sig selv, hvis de lagrer lidt, påpeger Jasper Viltoft, der ikke har ryddet op i sine skuffer, siden han blev ansat for otte år siden. Man kan aldrig vide, om det er noget, jeg får brug for, siger han og trækker en skuffe ud. Han finder blandt andet et beslag, han ikke kan identificere, skruetrækkere og lommelygter. Normalt går han ikke i skufferne: Jeg synes, det er meget overskueligt at have det hele liggende fremme, så jeg kan se alt, hvad jeg skal forholde mig til, siger Jasper Viltoft, der også har inddraget toppen af et arkivskab som mellemstation for et muligvis dødt tastatur. Kollegerne giver mig nogle bemærkninger, men jeg synes ikke, jeg roder særlig meget, konstaterer it-medarbejderen, der er vant til kommentarer hjemmefra: Hende derhjemme synes, at sengen skal reddes hver dag. Men vi skal i den igen om aftenen, og der er ingen, der ser på den i mellemtiden. Alt på rette plads Jasper Viltofts nærmeste kolleger har mere ordentlige skriveborde, men for at finde hans diametrale modsætning i hovedkontoret må der zoomes ind på kreditmedarbejder Birgitte Vitoft. Hun banker puderne hjemme i stuen, når sofaen forlades, og lægger mandens nøgler på plads, så han ikke kan finde dem. Ordensmennesket i hende slumrer ikke på arbejde. Når det er Birgitte Vitoft, der udfylder skemaer, står ingen felter tomme, og hendes skrivebord er altid ryddeligt og helt blankt efter endt arbejdsdag: Vi skal rydde til side af hensyn til personfølsomme oplysninger og rengøringen, men jeg ville gøre det under alle omstændigheder, fortæller Birgitte Vitoft, der løbende rydder op i sine skuffer og ved præcis, hvad der er i dem. Blandt andet ekstra tusch af den bestemte sorte slags, hun foretrækker der er ikke behov for at have mere end en enkelt fremme på bordet. Hendes skrivebord har snorlige bunker. To til højre, to til venstre delt op efter arbejdsprocessen. Foran hende står en bakke med det, hun derudover skal have fra hånden i prioriteret rækkefølge. Bunken vokser sig ikke stor, for hun foretrækker så vidt muligt at klare opgaver med det samme. Jeg sætter pris på selv at styre min tid, så jeg vil meget gerne have, at de erhvervsrådgivere, jeg hjælper, på forhånd booker tid i min kalender, siger Birgitte Vitoft, der går ud med skræller, straks frugten er spist. I modsætning til Jasper Viltoft, som får ro på af at kunne se alle sine opgaver spredt ud i en vifte, har Birgitte Vitoft altid haft det bedst i hovedet med orden: Jeg er målrettet ordensmenneske, og det passer godt med mit arbejde, men jeg accepterer selvfølgelig, at der er andre måder at arbejde på. It-folk opfatter jeg som lidt laissez faire de kan også møde i shorts på arbejde om sommeren, konstaterer Birgitte Vitoft, der selv holder sig til det almindeligt pæne kontortøj året rundt. n 16 Finans marts 2011

Jasper Viltoft It-medarbejder, 34 år: 2002: Uddannet datamatiker. 2002: Ansat i Sparekassen Sjælland. Birgitte Vitoft Kreditmedarbejder, 46 år: 1986: Elev og siden fastansat hos Forstædernes Bank. 1999: Boligrådgiver i Nykredit. 2000: Erhvervsrådgiver i Forstædernes Bank. 2008: Kreditmedarbejder i Sparekassen Sjælland. Finans marts 2011 17

Regulering Forbundet får indflydelse i EU Finansforbundet har landet en plads i det eftertragtede GEBI-udvalg, der rådgiver på de direktiver om regulering i den finansielle sektor, som EU-Kommissionen påtænker at udarbejde Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk Foto Scanpix Nye MiFID-regler, nye kapitalkravsdirektiver og øget beskatning er blot nogle af de reguleringsområder af den finansielle sektor, der for alvor er kommet på dagsordenen både blandt politikere herhjemme og blandt kommissærerne i EU siden finanskrisens start tilbage i 2008. Ikke mindst sidstnævnte har siden finanskrisens start holdt et vågent øje med, hvordan finansielle arbejdspladser bedriver virksomhed, og hvordan det bør gøres i fremtiden. Senest nedsatte EU-Kommissionen sidste år et såkaldt GEBI-udvalg Group of Experts in Banking Issues der skal være med til at sikre en direkte kommunikation mellem kommissionen og finansielle virksomheder, forbrugere og andre interessenter. Udvalgets arbejde består i at rådgive kommissionen omkring de reguleringstiltag, som kommissionen påtænker at udarbejde. Finansforbundet har landet en af de 40 pladser i det eftertragtede udvalg, som over 140 interessenter havde ansøgt om. Ud over Finansforbundet er Danmark også repræsenteret ved Danske Bank og Nykredit. Deltagelsen i GEBI-udvalgets arbejde giver ifølge Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, forbundet en unik chance for at få indflydelse på den fremtidige regulering i den finansielle sektor. Det giver os en kolossal indflydelse på netop udarbejdelsen af de direktivforslag, som kommissionen står for, fordi samtlige af de forslag, som kommissionen udarbejder, og som skal gå videre til parlamentet, bliver konsulteret i GEBI. Samtidig er det en fantastisk anerkendelse af det vidensniveau, som vi har i Finansforbundet i Danmark. Udvælgelsen af deltagerne i GEBI-udvalget sker jo gennem en international udvælgelsesrunde baseret på, hvad man har at komme med af kompetencer, så det er en fantastisk anerkendelse, siger næstformanden. Påpege uhensigtsmæssigheder Igennem de senere år er det blevet endnu vigtigere at have en klar stemme i EU, hvis man som organisation eller virksomhed vil have indflydelse på den fremtidige regulering i den finansielle sektor, fordi der er kommet meget større fokus på regulering i EU-regi. Så selvom forbundet i forvejen gennem eget lobbyarbejde, gennem Uni Finance, der er en del af den internationale paraplyorganisation Uni Global Union, og gennem Nordic Financial Unions (NFU) er i dialog med parlamentarikere i EU, er det første gang, at forbundet får en så direkte indflydelse som i GEBI. Og det er vigtigt, mener næstformanden. Ikke mindst, fordi de reguleringer, der sker i EU, kommer tættere på den almindelige medarbejder. Eksempelvis i forhold til lønsumsafgiften (Financial Activty Tax), som EU overvejer at indføre. I Danmark og i Frankrig vil det betyde en dobbeltbeskatning på arbejdskraft, fordi en 18 Finans marts 2011

Pladsen i GEBI-udvalget er en fantastisk anerkendelse af det vidensniveau, som vi har i Finansforbundet, siger Michael Budolfsen. sådan beskatning allerede eksisterer i de to lande, og det vil alt andet lige gå ud over den almindelige medarbejder, fordi det vil blive endnu dyrere for arbejdsgiveren at ansætte medarbejdere. Her mener vi, at det vil være mere hensigtsmæssigt at lave en balanceafgift i stedet for, siger næstformanden, der også peger på MiFID-direktiverne, der giver helt klare regler for rådgivning og salg, som får direkte indflydelse på den enkelte medarbejders hverdag. Og i de situationer er det uhyre vigtigt, at vi kan være med til så hurtigt som muligt at påpege nogle uhensigtsmæssigheder, hvis sådanne findes. På ret kurs I forbindelse med den stigende interesse for regulering af Finanskrisen udarbejdede forbundet i oktober 2009 en række forslag til regulering af den finansielle sektor i Danmark under overskriften På ret kurs. Nøgleordene for forslagene er bedre regulering, mere åbenhed og gennemsigtighed, et koordineret og stærkere tilsyn med de finansielle virksomheder og markeder og ikke mindst kvalitet og sikkerhed i rådgivningen. Det er netop disse nøgleord, som Finansforbundet ligeledes repræsenterer i GEBI-udvalget, der indtil videre har mødtes to gange. Jurist og reguleringsekspert i Finansforbundet Jesper Bo Nielsen sidder i GEBI for Finansforbundet. De første møder har været præget af, at kommissionen har haft en lang række områder, som de gerne vil have diskuteret, blandt andet kapitalkravdirektivet som for eksempel kan betyde, at Danmark må opgive de populære flexlån og lønsumsafgiften som før beskrevet. Han ser dog, at GEBI-udvalget på sigt vil blive en god mulighed for også at bringe egne idéer på banen. Her vil det eksempelvis være oplagt at komme ind på Finansforbundets idé om at lave en ekstern whistleblowerordning, så uregelmæssigheder i for eksempel ledelsen kan blive spottet tidligere, siger Jesper Bo Nielsen, der dog på peger, at der er stor spredning i, hvad de forskellige deltagere i GEBI mener og har interesse i. Ved det næste møde (afholdt sidst i februar efter artiklens deadline, red.) skal vi eksempelvis diskutere krisehåndtering. Kommissionen har foreslået, at der oprettes bankresolutionsfonde fonde, som virksomheder betaler til, men det er en ordning, vi allerede har fået i Danmark med Bankpakke 3, og der er det selvfølgelig overordentligt vigtigt for os og de andre danske interessenter at påpege de konkurrencemæssige ulemper, der ville være for danske virksomheder, hvis de først skulle betale til den danske fond og dernæst til en EU-fond. Her kunne løsningen være at få den eksisterende danske fond ind i systemet af EU-fonde, siger reguleringseksperten. n Finans marts 2011 19

det grænseløse arbejde En hårfin balance De brænder for opgaverne og bestemmer stort set selv, hvor og hvornår de arbejder. De elsker den fleksibilitet, der giver dem balance i familie- og arbejdsliv Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk Foto: Christoffer Regild Mit arbejde er i den grad grænseoverskridende. Torben Miller-Jørgensen er ikke i tvivl om, at han tilhører den voksende gruppe selvledende medarbejdere i Nordea, der har frihed til at arbejde til alle tider og på alle steder. Med den bærbare, mobilen og internettet kan Torben Miller-Jørgensen, der er nordisk ansvarlig for salg- og serviceprocesserne i filialerne, lige tjekke sin mail eller tage et par timers arbejde, når Johanna på 1½ år er lagt trygt til at sove. Hvis jeg har udestående opgaver, ville jeg være nødt til at blive siddende på kontoret, men det vil være mere ødelæggende for mit liv end at tage det med hjem og så begynde på jobbet igen efter klokken tyve. Det vil jeg langt hellere, siger den 38-årige cand.merc. Torben Miller-Jørgensen, der brænder for sine opgaver, er topmotiveret og selv styrer sin arbejdsdag: Man kan sige, at jeg er styret af de opgaver, jeg er inviteret med i, og derfor bliver det nemt de kolleger, der inviterer, der styrer min hverdag. Men hvornår jeg møder, hvornår jeg arbejder hjemme, hvornår jeg sidder det ene eller det andet sted, det planlægger jeg fuldstændig selv, siger Torben Miller-Jørgensen, der lever med, at man aldrig rigtig kan sige, at arbejdet er færdigt, blot fordi arbejdsdagen er slut. Selvledende medarbejdere kan have svært ved at sætte grænser for deres arbejde. Et problem, der forværres af misforholdet mellem arbejdsmængde og tid. Jeg tager mine opgaver med mig rundt hele tiden, men det er en hårfin balance, og man skal kunne prioritere, ellers kan det hurtig blive en stressfaktor, når man er online hele tiden. Derfor har jeg bevidst fravalgt at få mails på telefonen, fordi mails hurtigt bliver en stressfaktor, så længe du ikke gør noget ved dem, siger Torben Miller-Jørgensen. Overarbejde af egen drift Men at prioritere og måske sige nogle opgaver fra er ikke altid så enkelt, når man leder sig selv, mener adjunkt Anders Raastrup Kristensen, der forsker i selvledelse på CBS og i en ny bog om Det grænseløse arbejdsliv forsøger at tage udfordringerne fra det moderne arbejdsliv op. Nøgleordet er frihed. Selv om mange mennesker stadig er bundet af mødetider og arbejdspladser, så kan kampen om karriere og de gode opga- 20 Finans marts 2011