Talent 2016 1
INDHOLD Talent2016 3 Baggrund for projektet 4 Vores mål Hvor er vi i dag? Opstart af projektet 5 Skolesamarbejde 6 Folkeskoler og ungdomsuddannelser Folkeskolen Ungdomsuddannelsens fraværspolitik Synlighed på skolen Udvælgelse af talenter 7 Krav for at blive testet Udvælgelse på baggrund af test Træning i klubberne 8 Samlinger for alle talenterne 8 Hvad er der blevet af talenterne? 9 Talenter der er stoppet 9 Nuværende talenter 9 Sportslige resultater for nuværende talenter 11 Skader Fokus på Talentudviklingsmiljøet 13 Talent2016 VS. Kristoffer Henriksen Det gode miljø i overskrifter 14 Sportsmål støttes af det omgivende miljø Afrunding 16 Fremtid 17 Anbefalinger Samlet Budget 2009-2012 18 Ordforklaring 2
TALENT2016 I 2008 besluttede Danmarks Rocenter (DRC) at prøve kræfter med den ny form for talentudvikling, inspireret at et engelsk/australsk projekt. Projektet er blevet støttet af Team Danmark. I denne evaluering af talentrekrutteringsprojektet Talent2016 vil vi dele vores resultater, erfaringer og oplevelser omkring arbejdet med talentudvikling/rekruttering. Dette skal lægge op til en diskussion omkring talentudvikling til fyraftensmødet den 11.9.12 arrangeret af Team Danmark. 3
BAGGRUND FOR PROJEKTET Talent2016 tager udgangspunkt i et talentprojekt der har kørt i England og Australien (Sporting Giants). Deres mål har været, at finde talenter, der på sigt kunne gøre sig gældende på deres rolandshold. De har haft stor succes med de talenter, de har fundet og mange af dem har vundet internationale medaljer. Englænderne har udarbejdet nogle minimumskriterier for højde, armspænd, styrke og udholdenhed, som de vælger talenter ud fra. Disse data er lavet på baggrund af roere i den åben klasse, der har vundet medaljer ved OL og VM. Hvis disse krav så vidt muligt bliver indfriet, mener de, at man havde en person, der har det fysiske potentiale til at blive elite roer i den åbne klasse (I den åbne/tunge klasse er der ingen vægtkrav til roerne, modsat letvægstklassen). Vi har i vores projekt taget udgangspunkt i disse data i udvælgelsen af talenterne. Vores mål Målet for den danske udgave af projektet er, at finde unge der har et fysisk potentiale til at blive eliteroere med henblik på at vinde medaljer til OL 2016 i Rio i den åbne/ tunge klasse. Hvor er vi i dag? Fra projektet startede i forbundsregi i 2009 og til dags dato er ca. 60 talenter på landsplan blevet rekrutteret. Der har været en overvægt af drenge i forhold til piger. I skrivende stund er der 23 talenter tilbage fordelt på 5 klubber - 12 piger og 11 drenge, alle mellem 16 og 24 år. 4
OPSTART AF PROJEKTET Vi udarbejdede en projektbeskrivelse, der blev sendt rundt til vores klubber og kraftcentre, hvor vi inviterede dem til at deltage i projektet. Følgende klubber meldte positivt tilbage, DSR (København), Aarhus, Odense, og Bagsværd (alle 4 er kraftcentre) samt Haderslev Roklub. Vi etablerede et samarbejde med skoler og ungdomsuddannelser, der lå i en afstand af max 20 kilometer fra roklubben. Vi forsøgte så vidt muligt at undgå, at eleverne boede for langt væk fra klubberne. Erfaringer viser, at en lang daglig transporttid til træning er en ulempe. Efter aftale med de idrætsansvarlige på skolerne, kom vi på besøg og testede de elever der havde lyst og interesse og som levede op til højdekravet, 180 cm og derover for piger og 190 cm og derover for drenge. 5
SKOLESAMARBEJDE Folkeskoler og ungdomsuddannelser Vi har besøgt knap 50 skoler i de 5 byer, der er involveret i projektet. Vi har primært lagt vores fokus på ungdomsuddannelser (STX, HHX og HTX), hvor der har været størst chance for, at eleverne levede op til højdekravet. Det har også været her, skolerne har bakket mest op om projektet og ikke har haft problemer med, at vi selekterede blandt deres elever. De ungdomsuddannelser hvor vi etablerede et godt samarbejde med idræts-/kontaktlæreren fra starten, har også været de skoler, hvor vi har testet flest, og hvor eleverne har været meget engageret. Ofte har lærerne på forhånd spottet nogle elever, der gerne ville testes. Derudover har vi selv været til stede på skolen om morgenen, når eleverne ankom. Hvilket gav os mulighed for, at spotte elever og inviterer dem til at blive testet i løbet af dagen. Folkeskolen Det har været svært at lave aftaler på folkeskolerne, da skolens politik ofte er, at man ikke må vælge nogen elever frem for andre og det er jo netop det vi gør ved at udvælge på højden. Desuden er de færreste folkeskoleelever store og stærke nok endnu, til at leve op til projektets fysiske krav. På de folkeskoler vi har besøgt, har vi haft stor succes med at have romaskiner med ud, som de elever vi ikke ville teste kunne prøve. Det har krævet ekstra testpersonale. Ungdomsuddannelsens fraværspolitik En anden vigtig faktor har været om eleverne på ungdomsuddannelserne har fået lovligt fravær, når de blev testet. Hvis det har været tilfældet, har vi ofte fået testet rigtig mange elever i løbet af en dag. Når vi kun har haft pauserne til at teste i, har der ikke været tid nok, og vi har ikke fået testet særlig mange. Synlighed på skolen Her har samarbejdet med lærerne været enormt vigtig. Mange steder har lærerne lagt vores informationsmateriale på deres intranet og hængt vores foldere rundt om på skolen. Det har betydet, at eleverne har haft mulighed for at tage stilling til, om de havde lyst til at deltage i testen når vi kom. Har vores besøg passet med skolens morgensamling, har det givet os mulighed for, at fortælle om vores projekt til hele skolen. Det har haft den positive effekt, at eleverne har været gode til at opfordre kammerater til at deltage. Udvalgte citater fra lærerne Jeg - og skolen - oplevede besøget positivt. Som idrætslærer synes man jo altid at det er dejligt med noget ekstra fysisk aktivitet i skoleskemaet;-) Vi vil helt bestemt være interesseret i at få besøg igen Jeg mener ikke, man skal være så berøringsangste, fordi der kan rekrutteres unge mennesker til idrætsgrene, de ellers af forskellige grunde ikke er kommet i kontakt med. Vi taler jo ikke her om en DDR-model med benhård sortering, men en blødere, dansk model! God måde at finde talenter på. 6
UDVÆLGELSE AF TALENTER Krav for at blive testet Vi søgte piger og drenge i alderen 15-20 år. Pigerne skulle være ca. 180 cm eller derover og drengene skulle være ca. 190 cm eller derover. For at blive udvalgt skulle de unge deltage i en test, hvor vi målte deres højde, armspænd samt styrke og udholdenhed. Styrketesten blev udført på en dyno (styrkemaskine), hvor vi målte hvor mange watt de kunne presse med benene og trække med armene. Udholdenhed blev målt på en arm/ ben cykel, hvor de lavede en trappetest. Ydermere spillede en subjektiv vurdering, der blev foretaget af testpersonalet, også en væsentlig rolle i udvælgelsen samt erfaring fra andre sportsgrene. I den subjektive vurdering lagde vi vægt på engagementet og tilgang/udførelse af testen. Inden testen udfyldte eleven et skema, med deres personlige data, samt informationer om deres erfaring inden for anden sport. På dette skema, noterede vi også deres testresultater og samt de subjektive kommentarer vi havde. Målet med mødet var, at informere mere deltaljeret om projektet og fortælle hvilke krav, der blev sat til talentet, samt hvilke forventninger talentet kunne have til klubben og Danmarks Rocenter. Vi har altid oplevet en positiv dialog på disse møder. Efterfølgende blev der i alle klubber afholdt en informationsaften for talenterne og deres forældre, så de kunne møde hinanden, trænerne og se faciliteterne i klubben. Udvælgelse på baggrund af test Ved udvælgelsen af talenterne blev datamaterialet samt den subjektive vurdering gennemgået af den pågældende klubtræner, landsholdstræner/ne og talentkoordinatoren. Vi sammenlignede vores datamateriale med det engelske datamateriale. Der blev i fællesskab udvalgt hvilke talenter, der skulle kontaktes og tilbydes at starte i projektet. Det var en udfordring at udvælge talenterne ud fra datamaterialet. Det var kun få personer der entydigt skilte sig ud og scorede højt på alle parametre (højde, armspænd, styrke og udholdenhed). Derfor blev parametre som alder, engagement ved testen, samt hvor meget talentet havde dyrket andre sportsgrene også en vigtig faktor i vores udvælgelse. Til forskel fra det engelske projekt har vi haft meget få personer at vælge imellem, og vi har derfor også udvalgt enkelte talenter, der ikke levede helt op til de fysiske krav og her har den subjektive vurdering været meget vigtig. De udvalgte talenter blev kontaktet pr. telefon. Dem der ikke blev udvalgt fik en personlig mail, hvor der blev lagt vægt på deres fortrin i de forskellige test. Dem som lå lige under udvælgelseskriterierne, men alligevel havde et fysisk potentiale, blev opfordret til at kontakte deres lokale roklub, for at komme ned og se om roning var noget for dem. Vi arrangerede et personligt møde med talentet og dennes forældre samt den lokale træner og Talent2016 koordinatoren. 7
TRÆNING I KLUBBERNE Klubberne skulle fra start have mulighed for at tilbyde træning 4 gange om ugen. I træningen skulle der være stor fokus på alternativ træning ca. 70% og 30% rotræning. Målet for talenterne var, at de inden for 2-3 år have opnået et niveau, der gjorde, at de var klar til at blive en del af et kraftcenter. Fra start har det været vigtigt ikke kun at måle talenternes fremgange på distancer og tider, men også på deres tekniske færdigheder i båden samt bådhåndtering. Der skal være fokus på en helstøbt roer. SAMLINGER FOR ALLE TALENTERNE Samlingerne har vi lagt stor vægt på fra starten. Vi har afholdt fem samlingerne om året, hvor vi har haft fokus på at klæde talenterne på, frem mod deres karriere som eliteroere. Vi har derfor haft diverse oplæg fra eliteroere, sportspsykologer, fysioterapeuter, styrketræner, diætister mm. Derudover har der været stort fokus på ergometer- og vandtræning. De første samlinger strakte sig kun over en dag men, senere blev det til to dage. Talenterne ville gerne have mere tid til det sociale og vi fandt sammen med dem ud af, at vi skulle udvide samlingen til to dage. Der blev lagt vægt på, at trænerne fra de deltagende klubber også deltog i samlingerne. Det gav trænerne mulighed for at erfaringsudveksle og sparre om deres roere. 8
HVAD ER DER BLEVET AF TALENTERNE? Talenter der er stoppet Evalueringen med talenterne der er stoppet, er foregået dels pr. telefon og dels pr. mail. Det er ikke alle talenter, der er stoppet, vi har haft mulighed for at få fat i efterfølgende. Det er vores generelle opfattelse, at de talenter der har været en del af projektet både i kortere og længere tid, har været rigtig glade for det. Mange af dem savner det sociale i klubben, når de er stoppet. ( ) jeg savner da også mine rokammerater, men da jeg ikke føler at jeg tør satse min uddannelse og fremtidige velvære for en evt. guldmedalje til OL har jeg som bekendt valgt at hoppe fra ( ) at jeg ikke er klar til at satse alt. Jeg tør ikke sige så gør vi det, droppe venner, familie, fritidsaktiviteter i forbindelse med skole osv. for at ro intensivt. Der er ingen tvivl om, at dem der bliver udvalgt er meget beæret over det og i starten er de ikke i tvivl om at de skal med til OL. Efter noget tid i projektet går det op for dem, hvor hårdt det egentlig er, og at det kræver rigtig meget af dem man bliver ikke automatisk den bedste, fordi man er udråbt som talent. Vores opfattelse er, at der ikke er nogen af talenterne, der mener, at de har spildt deres tid, men alle er blevet nogle erfaringer rigere. Selvom man kan sige, at jeg sprang fra 6 år for tidligt, har jeg virkelig fået meget ud af jeres veltilrettelagte program, både ved en masse nye, gode bekendtskaber, men også ved at lære meget om mig selv. Om at sætte mig mål, og nogen gange nå dem, at kende min grænse og at disponere min tid bedre og finde hovedprioriteterne hvilket jo alt sammen er nyttigt her i livet. 9
For nogen af talenterne har det krævet ofre at være en del af projektet, såsom mindre tid til venner, kæreste og familie og lektier. På trods af, at vi har gjort et stort forarbejde med at informere om projektet, er det svært at forklare hvilke omkostninger det kan have at være eliteidrætsudøver. ( ) Jeg synes ikke jeg fik særlig meget information om hvor meget mit liv ville ændre sig, da jeg startede. Det var en kæmpe omvæltning hvor mange af mine dags rytmer blev ændret og mit sociale liv blev ændret radikalt. Der kunne godt have været mere information om det. Jeg synes også i negligerede at der kunne opstå skader når man roede. Det kunne i have mere informerende og sige at når der dyrkes idræt på elite plan er der en højere chance for skader. Der er ingen tvivl om, at det er en kæmpe omvæltning i deres liv at blive en del af dette projekt, men samtidig er det også en Once in a liftetime opportunity, og det har vi ikke lagt skjul på. Nuværende talenter De 23 talenter der er tilbage i talentprojektet, træner 6-8 gange om ugen og de fleste har nået kraftcenter niveau og er blevet en del af deres lokale kraftcenter. Der skal stadig lægges mange timer i træningslokalet og på vandet, før at de kan blande sig med eliten. I nedestående skema er der en oversigt over de nuværende talenters sportslige resultater og fremtid. 10
Sportslige resultater for nuværende talenter Talenter Bedste resultater til DM (udendørs) Bedste resultat på 2000 meter ergometer Status Pt. Klub/ Kraftcenter Dreng 1 Har ikke deltaget 06:33,6 Træner 6 gange om Klub 2020 ugen. Træner med den tyske roklub. Dreng 2 Har ikke deltaget 06:41,6 Træner 6 gange om Klub? ugen. Træner med den tyske roklub. Dreng 3 Har ikke deltaget 06:38,7 Skadet genoptræner Klub 2020 Pige 1 Har ikke deltaget 07:44,8 Skadet genoptræner Klub? Pige 2 Har ikke deltaget Ingen Skadet genoptræner Klub? Pige 3 Har ikke deltaget Ingen Skadet, overvejer at stoppe Kraftcenter? Pige 4 Pige 5 2011: DM Bagsværd: 5. plads Senior B, 2000 meter. 2011: DM Bagsværd 9.plads senior B. 2000 meter Ingen Skadet, overvejer at stoppe 07:08,4 Har U23 som mål i 2013 Dreng 4 Har ikke deltaget Ingen Har fast 2x makker han træner med Dreng 5 Pige 6 2011: DM Århus: 4. plads JM1X, 1500 meter, 3. plads JM2x, B, 1500 meter 2010: DM Bagsværd: 4. plads i 1x 06:39,6 Samlet 7. plads ved Junior VM 2012 i 8 er Ingen Skadet, har mistet gejsten Pige 7 Har ikke deltaget Ingen Er blevet hofteopereret, men træner næsten som før. Pige 8 Har ikke deltaget 07:14,1 Er ikke helt afklaret med hvad hun vil. Dreng 6 Har ikke deltaget 07:02,4 Arbejder på at blive mere udholden Dreng 7 2012: DM Branbrand: 4. plads JM1X A, 2000 meter, 4. plads JM2X, A 06:28,2 Samlet 7. plads ved Junior VM 2012 i 8 er Kraftcenter? OL Kraftcenter 2016 Kraftcenter 2016 Kraftcenter 2020 Kraftcenter? Kraftcenter 2016 Kraftcenter 2016 Kraftcenter? Klub 2020 Dreng 8 Har ikke deltaget 06:32,4 Ikke udtaget til U23 Klub 2020 Pige 9 2011: DM Århus, 1. plads W8+, 07:31,2 Overvejer at stoppe Klub? 2000 meter Pige 10 2011: DM Århus: 2. plads JW1X, 1500 meter Ingen Udtaget til JVM i 4x og fik en samlet 13. plads Klub 2020 11
Pige 11 2011: DM Århus: 1. plads W2X, 07:00,1 Klub 2016 2. plads W4X, 2000 meter Pige 12 2011: DM Århus: 2. plads W4X, Ingen Kraftcenter? 2000 meter, 1. plads 8+, 2000 meter Dreng 9 06:08,8 Kraftcenter 2016 Dreng 10 06:02,4 Kraftcenter 2016 Dreng 11 06:04,6 Kraftcenter? Skader Desværre har talenterne været ramt af en del skader i blandt andet knæ, hofte og ryg. Mange af dem har været væk fra træning i perioder, eller har kun kunne træne i et mindre omfang. De har alle været igennem et forløb hos en fysioterapeut og har brugt meget tid på genoptræning og alternativ træning. Vi har haft svært ved at gennemskue, hvad det er der har forårsaget denne store mængde skader. Nogen af talenterne har aldrig trænet før eller kun meget lidt og kender derfor ikke deres krops faresignaler og har måske ikke været godt til at stoppe i tide. Til trods for at vi har lagt op til store mængder alternativ træning, er det sandsynligvis vandtræningen og ergometertræning der har været i fokus i klubberne og så har 4 gange træning om ugen været en stor mængde for talenterne. Selvom talenterne har været skadet i kortere eller længere perioder, har klub, træner samt rokammerater været dygtige til, at holde dem fast i træningsmiljøet. 12
FOKUS PÅ TALENTUDVIKLINGSMILJØET At skabe et godt talentudviklingsmiljø har fra start været en vigtig målsætningen i vores projekt og har også været til stede i de fleste af de deltagende klubber. Det har dog været en stor udfordring, at arbejde med fem forskellige klubber, der hver har deres måde at udvikle talenter på, og som ikke altid ligger i tråd med, hvordan Danmarks Rocenter tænker talentudvikling. Vores holdning har været at undgå at topstyre projektet, hvilket til tider har medført, at vi er gået på kompromis med klubbernes måde at håndtere talenterne på. Vi er gået på kompromis omkring udvælgelsen, hvor der er kommet flere talenter med i projektet(der ikke opfyldte de fysiske krav) end vi synes der skulle med. Det har nærmest været umuligt, at styre den daglige træning i fem klubber, selvom der er udstukket retningslinjer. Hvis vi maler med den brede pensel, er det de klubber der i forvejen har haft et godt ungdomsmiljø, der har haft størst succes med talenterne. Desuden kan vi se, at de klubber hvor trænerne har lagt et stort personlig engagement også er der, hvor miljøet har fungeret. De klubber der har haft fokus på langsigtet udvikling og ikke lige nu og her resultater har også klaret sig godt. Udfordringerne har primært været, hvor talentgruppen har været for store og talenterne har følt sig overset eller hvor strukturen i forhold til træning ikke har været fast nok. Her mener vi, at der ikke er blevet sat tilpas store krav til talenterne om at møde til træning. Talenterne har fra starten selv skulle styre deres nye hverdag, og er ikke blevet vejledt i hvordan de skulle agere i denne nye verden. Det er en proces der skal læres. TALENT2016 VS. KRISTOFFER HENRIKSEN Talenterne skal ikke bestemme om de skal træne 4 eller 6 gange om ugen, men de kan have indflydelse på hvornår vi lægger de forskellige træningspas, så det passer ind i deres hverdag. Vi som trænere sætter rammerne, talenterne kan være med til at bestemme indholdet.citat fra talenttræner Ovenstående erfaringer har vi sat op mod Kristoffer Henriksens model Det gode miljø i overskrifter. Vi har for hvert af hans træk beskrevet vores erfaringer med Talent2016 samt givet et bud på fremtidig indsatser på baggrund af vores erfaringer 13
Det gode miljø i overskrifter Træk Erfaringer med Talent2016 Fremtidig indsat 2013-2016 Støttende træningsgrupper Nære rollemodeller Åbenhed og videndeling Det er vigtigt at de nye talenter hurtigt blive en del af det eksisterende talentmiljø i klubben. På den ene side skaber det positive rollemodeller for de nye talenter og man undgår at de erfarende roere griner og peger fingre af de nye talenter - Man griner ikke af sine venner. Skabe sammenhold mellem talenter der er udvalgt efter Talent2016 metoden. De erfarende talenter skal være rollemodeller og øse ud af deres viden omkring træning, uddannelse, familie mm. Det gør man ved, blandt andet at inkludere de nye talenter i miljøet så hurtigt som muligt. Samling af trænerne ved Talent2016 samlingerne og vidensdeling om arbejde med talenterne. Afholdelse af telefonmøder mellem DRC og trænerne. Vi skal blive ved med at holde fokus på de gode træningsfællesskaber mellem de eksisterende talenter og de nye talenter. Blandt andet ved fælles træningstider så vidt muligt, mentor ordning etc. Inkludere de nye talenter i det eksisterende sociale miljø så hurtigt som muligt eksempelvis ved fællestræning, fællesspisning og sociale arrangementer uden for roning samt mentor ordning. Endnu mere videndeling og åbenhed mellem trænere. Bruge af hinandens ressourcer. Bruge landstrænere og kraftcentertrænere som en mere aktiv ressource. Sportsmål støttet af det omgivende miljø Familie Vigtig med opbakning fra forældrene. Det har vi gjort ved, at holde møde med talentet og forældrene samt at opfordre forældrene til at blive en del af klubmiljøet. Der er meget forskellig tradition fra klub til klub i hvor meget man inddrager forældre Skole Da talenterne endnu ikke har medaljer med i bagagen eller er på et højt niveau, har det været svært at få opbakning fra deres skoler. Venner Det betyder meget for talenterne, at deres gamle venner bakker op om projektet og støtter deres nye prioriteringer. Det betyder også meget at få gode venner i klubben, der kender sporten og livet som roere. Inddrage forældre i det omfang, forældrene har mulighed og lyst til at hjælpe. God dialog med lærerne. Have fokus på, at vi fra start skal hjælpe talenterne med at strukturere deres hverdag. 14
Udvikling af personlige egenskaber og færdigheder Træning der skaber bred basis Plads til det frie initiativ Langsigtet udvikling Integrerede indsatser Stærk og sammenhængende gruppekultur Det har fra starten været målet at udvikle "det hele menneske". Vi har lagt stor vægt på at skolen IKKE måtte nedprioriteres. Trænerne har fokus på, at roerne skal lære at træffe deres egne beslutninger både når det kommer til træning samt i deres private liv. Da vi først finder vores talenter i en relativ sen alder (15-20 år) har de fleste prøvet kræfter med andre sportsgrene. Vi har fra starten lagt vægt på, at talenterne ikke KUN skulle ro, men have en alsidig træning, blandt andet for at undgå for mange skader. Roerne skal lære at tage initiativ til rotræning samt alternativ træning. De skal være gode til at kunne planlægge deres træning så det passer til deres hverdag Talenter skal udvikles langsomt, og der skal ikke være fokus på sportslige resultater de første 2-3 år men fokus på udviklingsmål. Åbenhed mellem talenter og trænere. Der skal være en god dialog, så man sammen kan skabe den bedste hverdag både inden og uden for klubben. Skabe gode relationer til Danmarks Rocenter, så talenter og træner også føler sig trygge ved at kontakte os. Ensartethed i hverdagen og mellem træner og træner samt mellem talenter og træner. Forsat holde fokus på, at talenterne skal dannes til at være "hele mennesker". Være endnu bedre til at få klubberne til at holde fokus på den alternative træning. Evt få talenterne sreenet hos en fysioterapeut efter x-antal måneder inde i projektet. Det vil give både træner og talent mulighed for at arbejde med de svage punkter på kroppen. Mere fokus på vigtigheden af alternativ træning. Evt screene talenterne, så vi bliver opmærksomme på, hvor de er svagest og dermed bedre kan målrette den alternative træning til den enkelte person. Åbenhed mellem talenter og trænere. Der skal være en god dialog, så man sammen kan skabe den bedste hverdag både inden og uden for klubben. Skabe gode relationer mellem Danmarks Rocenter og træner, klubber og talenter, så talenter og træner også føler sig trygge ved at kontakte os. Det vi lover talenterne er også det de får. 15
AFRUNDING De sidste to års rekruttering har været rigtig spændende. Det er dog stadig svært at sige, hvor langt vi er i forhold til vores målsætning, om at vinde to medaljer til OL i Rio 2016. Vi mener ikke, at denne form for rekruttering kan stå alene, men er en god måde at supplere den almindelige talentudvikling på. Vi har ikke en endegyldig opskrift på, hvordan man spotter talenter der IKKE allerede er en del af rosporten. Der har bestemt været mange udfordringer og mange ting, som vi ikke kunne have forudset og dermed taget højde for i processen. Vi har nogle rigtig dygtige talenter. Nogle har potentiale til at tage medaljer allerede i 2016 og flere spås gode muligheder for at tage medaljer i 2020. En af de største udfordringer vi har haft, har været problemer med skader. Hvis projektet skal kører igen, skal vi have større fokus på, at have eksperter tilknyttet der kan står for stabilitet og mobilitetstræning, samt lave løbende screeninger på talenterne. 16
FREMTID I nedenstående SWOT analyse har vi listet styrker, svagheder, muligheder og trusler op for fremtidige projekter. Analysen er lavet på baggrund af vores oplevede erfaringer. Styrker (Interne) Skoler/forældre/klubber Erfaringer Investering God opbakning Nye roere Skjulte talenter Skadesforebyggende Afledte effekter talenter rekrutterer venner Sen specialisering Samarbejde på tværs af klubber Muligheder (Eksterne) Øget kendskab til roning Flere medlemmer i klubber Flere dyrker roning Bedre eksponering Brug af sociale medier Nye sponsorater på baggrund af øget omtale Samarbejde på tværs af forbund Svagheder (Interne) Forbundet prioriterer ikke tung roning Faciliteter Manglende trænerkompetencer Stort frafald af talenter Alder på talenter Økonomi Ikke nok personale til at gennemføre mange test på kort tid. Trusler (Eksterne) Klubber modarbejder Forskellige interesser og agendaer Tabt investering ingen talenter i 2016 Negativ omtale Skader Manglende kapital Talenternes alder Manglende sponsorer Modstandere investerer mere ANBEFALINGER Være meget bevidst om, hvilke retningslinjer der skal være til deltagende klubber og være sikker på, at klubberne har lyst til at arbejde under disse retningslinjer. Her tænker vi blandt andet overordnede rammer for projektet og træningsmetoder. Udarbejde en skriftlig samarbejdsaftale med de deltagende klubber, som man kan holde hinanden op på. Hold fokus på et socialt fællesskab for talenterne det er det der i første omgang skal fastholde dem i projektet. Samarbejde med specialister, diætister, sportspsykologer, fysioterapeuter o.lign. Lav klubbesøg hvor man både er i dialog med trænere og talenterne. Fokus på at klubben i forvejen har et godt ungdomsmiljø og har ressourcerne til at skabe et. Skab et godt samarbejde med kommunen 17
SAMLET BUDGET 2009-2012 2009 2010 2011 2012 Administration og test ca. 12 talenter ca. 20 talenter ca. 30 talenter ca. 27 talenter Koordinator 150.000 324.000 324.000 324.000 Træner/testmedarbejder 255.000 240.000 300.000 300.000 Aktiviteter Samlinger og regattaer 140.000 219.000 261.000 250.000 Eksterne eksperter 6.000 30.000 65.000 55.000 Materiel Både, diverse udstyr 200.000 250.000 286.200 20.000 Diverse Transport, kontor etc. 100.000 102.000 29.500 34.500 PR materiale 8000 20.000 10.000 10.000 Samlede udgifter 985.000 1.155.000 1.275.700 928.500 Ordforklaring Administration og test Talent2016 koordinatoren har arrangeret og været med rundt og besøge skolerne i landet. Den deltagende klub har stillet med en testmedarbejder, der kunne hjælpe med at teste eleverne. Dette har givet et godt kendskab til eleven, når de skulle udtages til projektet og når de mødte op i klubben. Aktiviteter Aktiviteter dækker over samlingerne samt deltagelse i regattaer. Samlingerne har været med til at skabe et fællesskab mellem talenterne. Vi har til hver samling haft eksterne eksperter (diætist, styrketræner, landsholdroere, sportspsykolog etc.) på besøg. Det har haft til formål at udvikle den hele roere og uddanne dem til at være dygtige eliteidrætsudøvere. Materiel Vi har investeret i en del nyt bådmateriel. Klubberne har ikke haft materiel nok, der passede til de høje og tunge talenter, der er kommet via projektet. Vi har også investeret i vægtudstyr og spinning cykler, så talenterne har mulighed for at lave alternativ træning. Diverse Diverse dækker over PR materiale, benzin og broafgift, overnatning i forbindelse med test, internet, mobil etc. 18
19
Udgiver: Dansk Forening for Rosport og Team Danmark Forfatter: Mette Berner Christensen, Danmarks Rocenter Redaktion: Mette Berner Christensen, Danmarks Rocenter Finn Andersen, Danmarks Rocenter Lars Christensen, Danmarks Rocenter Lars Green Bach, Team Danmark Projektets bidragsydere: Haderslev Roklub, Erik Neve Nielsen Kraftcenter Odense, Henrik Thistrup Rocenter Aarhus, Finn Andersen Danske Studenters Roklub, Henrik Stenberg Asmussen og Rune Gärtner Bagsværd Roklub, Bjørn Dohrn Foto Mette Berner Christensen, Danmarks Rocenter Finn Andersen, Danmarks Rocenter Layout Formegon / Casper Horsnæs Larsen