Cirkulation e Sygeplejersker NR 1 25. årgang Februar 2015 skfagligt Selskab for Kardiovaskulære og Thoraxkirurgi 2 Leder 3 Sygeplejestyrede atrieflimren klinikker 5 SIG AKS og Rehabilitering 6 Frivillige rådgivende patienter 10 Årsmødet 2014 ESVS 12 Goddag og farvel 13 Opslagstavlen 14 Kalenderen 15 Bestyrelsen for FS K&T
Velkommen Godt Nytår! Ida Elisabeth Højskov, redaktør Velkommen til 2015 og velkommen til årets første udgave af Cirkulation. Denne udgave byder på interessante artikler med ganske forskellige temaer. En beskriver erfaringer med Sygeplejestyrede atrieflimren klinikker og en anden tilsvarende med Frivillige rådgivende patienter og er fra henholdsvis Regionshospitalet Silkeborg og Odense Universitetshospital. Det er ganske interessant læsning til inspiration og eftertanke. Herudover indeholder Cirkulation også en opfordring fra 3 kollegaer til at oprette en særlig interessere gruppe (SIG-gruppe) under FS K&T med fokus på AKS og rehabilitering. Det primære som initiativtagerne gerne vil sætte fokus på, er patienternes forløb under indlæggelse såvel som, opstart af rehabilitering og overgangen mellem primær og sekundær sektor. Læs en mere uddybende beskrivelse af initiativet og hvad du skal gøre hvis det har fanget din interesse. Bagerst i Cirkulation findes et overblik over den konstituerede bestyrelse og hvilke ansvarsområder de enkelte medlemmer har påtaget sig. Endvidere er der i Cirkulation et indlæg om bestyrelsens 2 nye medlemmer. Afslutningsvis vil jeg opfordre jer alle til et lidt forsinket nytårsforsæt: Indsend indlæg til Cirkulation. Deadline til næste udgivelse vil fremgå af FS K&T s hjemmeside. Jeg ser frem til opfyldelse af nytårsforsættet. God læselyst med første udgave af Cirkulation 2015! Landkortet giver et overblik over kommende konferencer og kurser både nationalt og internationalt. Lad dig inspirere. 2
Sygeplejestyrede atrieflimren klinikker En metode til tværfaglige strukturerede forløbsprogrammer for patienter med atrieflimren Ina Qvist Sygeplejerske, cand.scient.san. Hjertemedicinsk afdeling, Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg. Baggrund Atrieflimren (AF) er den hyppigste behandlingskrævende arytmi (1;2). Hyppigheden er stigende med alder og forekomsten forventes at stige på grund af den voksende andel af ældre mennesker (3). I 2011 levede knap 93.000 personer med AF i Danmark(4), hertil kommer et antal ikke diagnosticerede patienter. AF er associeret med øget morbiditet og mortalitet. Arytmien medfører især komplikationer som iskæmisk apopleksi, systemisk tromboemboli og hjertesvigt og øger derved antallet af indlæggelser (1). Risiko for iskæmisk apopleksi er fem gange hyppigere hos patienter med AF end for patienter uden AF. Tyve procent af alle iskæmisk apopleksi skyldes AF, med en højere mortalitetsrisiko, da 1 ud af 4 patienter dør indenfor 30 dage(5). En tredjedel af AF-patienter er asymptomatiske, men to tredjedele oplever symptomer, som kan variere i sværhedsgrad og hyppighed over tid. Derfor er det vigtigt regelmæssigt at vurdere symptomerne og følge op på patienterne. Ud over forebyggelse af apopleksi og takykardi betinget hjerteinsufficiens er behandlingen rettet mod symptomlindring og forbedring af livskvalitet. En konsekvent anvendelse af evidensbaserede guidelines forventes at føre til bedre behandlingsresultater. Desværre er behandlingen af AF-patienter i praksis ofte ikke guidelinestyret (6), hvilket medfører dårlig symptomkontrol, mindre gavnlig effekt af behandlingen m.h.t. morbiditet og mortalitet samt dårlig udnyttelse af de samfundsøkonomiske ressourcer. Flere studier peger på, at tværfaglige strukturerede forløbsprogrammer for AF-patienter er en måde til at forebygge apopleksi og mortalitet blandt AF patienter, da efterlevelse af de anbefalede AF-guidelines vil øges (7;8). Det eneste videnskabelige studie omkring strukturerede forløbsprogrammer for AF-patienter har vist, at en sygeplejestyret AF klinik er signifikant bedre end vanlig behandling, målt på antal genindlæggelser for hjertekarsygdomme og død af hjertekarsygdom (9). Metode Hjertemedicinsk afdeling på Regionshospitalet Silkeborg har siden januar 2012 tilbudt alle patienter med verificeret AF et forløb i den sygeplejestyrede AF klinik. Forud er patienterne udredt via kardiolog enten på sengeafdeling eller i ambulatoriet, hvor der er lagt plan for AF-strategi (rytme eller rate kontrol), plan for behandling og evt. plan for yderligere kontrol med Holter monitorering, døgn-bt eller andet. Patienternes tilbydes et forløb over ca. 1 år med 4 besøg samt ekstra besøg eller telefonkontrol ved f.eks. medicinændringer. Derudover har patienterne mulighed for at kontakte klinikken ved anfald af AF eller andre spørgsmål. Ved hvert besøg: måles blodtryk, EKG og blodprøver Risikostratificering: CHA2DS2-VASc- og HAS-BLED-score Sikre sufficient AK-behandling Opmærksomhed på og behandling af evt. tilgrundliggende sygdomme (IHS, hjertesvigt, hypertension, klapsygdom, DM, KOL, nyreinsufficiens, hypertyreose, søvnapnø m.m.) Fastlæggelse af behandlingsstrategi (frekvenskontrol eller rytmekontrol) ud fra EHRA score og patientens flimmer byrde. 3
Patientuddannelse omkring: hvad er AF, symptomer, årsag, konsekvenser for patientens liv og adfærd og plan for, hvordan AF skal behandles eller kontrolleres. Dette har vist at have stor effekt på patienternes evne til at leve med AF og dermed øge deres livskvalitet (10;11). Desuden undervises AF patienterne i risikofaktorer til AF og trombedannelse under AF samt behandlingsmuligheder. Igennem forløbet bliver behandlingen justeret i henhold til de gældende guidelines, specialist sygeplejerskerne superviseres af kardiolog og sikre forståelse og empowerment hos patienten, således at de opnår bedre adherence (compliance) og bedre livskvalitet. Evaluering Siden september 2012 er udbredelsen af AF klinikker i Danmark sket via årlige netværksmøder omkring atrieflimren, foredrag til læge og sygeplejefaglige kardiologiske forums, indlæg i diverse medier samt efteruddannelse for sygeplejersker omkring atrieflimren af overlæge, dr.med. Lars Frost som primus motor og undertegnede. Gennem de sidste 2 år har flere sygehuse i landet oprettet en AF klinik med forskellig struktur og flere er på vej. Under DCS s arytmiarbejdsgruppe, arbejder en gruppe på et kommissorium omkring tværfaglige strukturerede forløbsprogrammer for patienter med atrieflimren. I den seneste guideline fra NICE anbefaler de individuel pakkeforløb til patienter med AF omkring pleje, behandling og information (12). Referencer 1. Heeringa J, van der Kuip DA, Hofman A, Kors JA, van HG, Stricker BH, et al. Prevalence, incidence and lifetime risk of atrial fibrillation: the Rotterdam study. Eur Heart J 2006 Apr;27(8):949-53. 2. Lloyd-Jones DM, Wang TJ, Leip EP, Larson MG, Levy D, Vasan RS, et al. Lifetime risk for development of atrial fibrillation: the Framingham Heart Study. Circulation 2004 Aug 31;110(9):1042-6. 3. Miyasaka Y, Barnes ME, Gersh BJ, Cha SS, Bailey KR, Abhayaratna WP, et al. Secular trends in incidence of atrial fibrillation in Olmsted County, Minnesota, 1980 to 2000, and implications on the projections for future prevalence. Circulation 2006 Jul 11;114(2):119-25. 4. Koch MBJ NF, Davidsen M, Juel K. Hjertekar-sygdomme i 2011. Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 2002. Statens Institut for Folkesundhed, 2014:44-51 2011. 5. Zoni-Berisso M, Lercari F, Carazza T, Domenicucci S. Epidemiology of atrial fibrillation: European perspective. Clin Epidemiol 2014;6:213-20. 6. Nieuwlaat R, Olsson SB, Lip GY, Camm AJ, Breithardt G, Capucci A, et al. Guideline-adherent antithrombotic treatment is associated with improved outcomes compared with undertreatment in high-risk patients with atrial fibrillation. The Euro Heart Survey on Atrial Fibrillation. Am Heart J 2007 Jun;153(6):1006-12. 7. Berti D, Hendriks JM, Brandes A, Deaton C, Crijns HJ, Camm AJ, et al. A proposal for interdisciplinary, nursecoordinated atrial fibrillation expert programmes as a way to structure daily practice. Eur Heart J 2013 Sep;34(35):2725-30. 8. Heidbuchel H, Verhamme P, Alings M, Antz M, Hacke W, Oldgren J, et al. European Heart Rhythm Association Practical Guide on the use of new oral anticoagulants in patients with non-valvular atrial fibrillation. Europace 2013 May;15(5):625-51. 9. Hendriks JM, de WR, Crijns HJ, Vrijhoef HJ, Prins MH, Pisters R, et al. Nurse-led care vs. usual care for patients with atrial fibrillation: results of a randomized trial of integrated chronic care vs. routine clinical care in ambulatory patients with atrial fibrillation. Eur Heart J 2012 Nov;33(21):2692-9. 10. McCabe PJ. What patients want and need to know about atrial fibrillation. J Multidiscip Healthc 2011;4:413-9. 11. McCabe PJ, Barnason SA. Illness perceptions, coping strategies, and symptoms contribute to psychological distress in patients with recurrent symptomatic atrial fibrillation. J Cardiovasc Nurs 2012 Sep;27(5):431-44. 12. Senoo K, Lau YC, Lip GY. Updated NICE guideline: management of atrial fibrillation (2014). Expert Rev Cardiovasc Ther 2014 Sep;12(9):1037-40. 4
SIG AKS og Rehabilitering Vi søger medlemmer til opstart af SIG AKS og rehabilitering Vores tanker om gruppens arbejde: Gruppen er pr. definition en særlig interessegruppe for sygeplejersker der interesserer sig for AKS patienter og/eller rehabilitering. Som medlem af gruppen vil du få mulighed for at deltage i et netværk af sygeplejersker der alle beskæftiger sig med AKS patienter på tværs af landet. Dine forudsætninger for at ansøge om medlemskab, er at du arbejder med AKS patienter eller har en eller anden berøring med denne patientgruppe. Vi er tre sygeplejersker der gerne vil opstarte en SIG AKS og rehabilitering. Vi er fordelt mellem akut kardiologisk modtageafsnit og rehabilitering fra Odense og Aalborg. Det primære vi gerne vil sætte fokus på, er patienternes forløb under indlæggelse såvel som, opstart af rehabilitering og overgangen mellem primær og sekundær sektor. Det første møde planlægges i april/maj, hvor vi mere præcis vil definere hvad vi vil arbejde med i gruppen. Der vil blive afholdt 3-4 møder årligt og gruppen skal bestå af 4-11 sygeplejersker. Har du interesse for at engagere dig i en særlig interessegruppe for AKS patienter og rehabilitering, håber vi at du vil sende en kort ansøgning. Vi vil gerne høre lidt om hvad du laver og dit særlige interesseområde inden for denne patientgruppe og hvad du tænker gruppen kan arbejde med. Du skal sende ansøgning og CV til Signe Rønberg Ejby; signe.ejby@rsyd.dk Ved specifikke spørgsmål til SIG-AKS og rehabilitering er du velkommen til at kontakte Signe Rønberg Ejby. Med venlig hilsen Jane Rahbek, Line Marie Friis og Signe Rønberg Ejby Klinisk og teoretisk erfaringsudveksling landet over Udvikling af sygeplejen til AKS patienter og rehabilitering til denne patientgruppe Udarbejdelse af materiale, der kan anvendes i klinisk praksis på tværs af sygehuse, regioner og kommuner Undervisning ved eksterne undervisere, så vi alle kan blive klogere på et specifikt emne i forbindelse med møder Arrangere og afvikle temadage om specifikke emner indenfor AKS og rehabilitering Synlige på landsmøder Ansøgningsfrist: 1. marts 2015 Du kan finde information om SIG på FS K&T s hjemmeside 5
Frivillige rådgivende patienter på Hjertemedicinsk Afdeling B, Odense Universitetshospital Lars Thrysøe Mette Christensen Anette Pedersen Adjunkt, sygeplejeforsker Afdelingssygeplejerske Oversygeplejerske Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Introduktion På Odense Universitetshospital tilbydes indlagte hjertepatienter samtaler med frivillige rådgivende patienter (1, 2). Tilbuddet startede som et projekt 1. juni 2012 og projektet er blevet evalueret efter et år. Denne artikel præsenterer de væsentligste resultater af projektet. Efter evaluering af projektet i august 2013 er tilbuddet blevet permanent. Indledningsvist gennemgås rammerne for ordningen. Samarbejdsaftale Inden opstarten af projektet blev der udarbejdet en samarbejdsaftale (3) mellem de sygeplejefaglige ledere på Hjertemedicinsk afdeling B, Odense Universitetshospital og Hjerteforeningen. Af aftalen fremgår at formålet med projektet er følgende: At patienterne oplever: At de rådgivende patienter har tid til samtale og nærvær også under lange forløb At de rådgivende patienter bidrager til at mindske ensomhed og give adspredelse At de rådgivende patienter kan give dem svar på nogle af de eksistentielle spørgsmål, som hjertekarsygdommen har afstedkommet. At sygehuspersonalet oplever: At de rådgivende patienter gør en positiv forskel for patienterne At de rådgivende patienter er værdifulde samarbejdspartnere At Hjerteforeningen har udvalgt og kvalificeret de rådgivende patienter på bedste vis At de rådgivende patienter oplever: At gøre en forskel for patienterne At være efterspurgt af patienterne At være vellidt og velkomne af sygehuspersonalet Ansvar Det er Hjerteforeningens opgave og ansvar at udvælge og uddanne de rådgivende patienter (RP), samt sikre løbende supervision af de RP. Uddannelsen indeholder bl.a. i introduktion til Hjerteforeningens normer, holdninger og værdier i relation til projekt Rådgivende Patienter og undervisning i samtaleteknik. Der er fokus på drøftelse af de RP s eget sygdomsforløb med henblik på at afklare den enkeltes eget forhold til sin egen sygdom. Hjerteforeningen kræver generelt, at der går minimum to år fra den RP s sidste store event til den enkelte kan deltage som RP. På Hjertemedicinsk afdeling er det afdelingssygeplejerskerne, der er ansvarlige for at introducere de RP er til hospitalet og afdelingens værdier og normer. Desuden gennemgås områder som hygiejne, arbejdsgange, og hjertesygdomme hos de indlagte patienter. Organisering De RP kommer i afdelingen hver onsdag eftermiddag fra 14.30 17.30 og der møder altid to RP ad gangen. Det fremhæves over for personalet, at en samtale med de RP er er et ekstra tilbud til patienterne, og at det ikke erstatter personalets opgaver. 6
Udgifter Alle udgifter i forhold til projektet er afholdt af Hjerteforeningen. Hjertemedicinsk Afdeling er ansvarlig for at finde et egnet lokale, hvor de RP er og patienter / pårørende kan tale uforstyrrede sammen. Evaluering Projektperioden er evalueret efter cirka et år, og i evalueringen indgår udtalelser fra patienter, personale og RP. Resultatet af evalueringen præsenteres i det følgende. Evaluering af projektperioden For at få en bred evaluering af projektet, er de involverede patienter / pårørende, de rådgivende patienter (RP) og personalet på Hjertemedicinsk Afdeling B blevet bedt om at evaluere ordningen. Patienter og pårørende 9 patienter (5 kvinder og 4 mænd) i alderen 49-81 (M: 63,88), 3 pårørende (2 mænd og 1 hustru) samt to børn sagde ja til at fortælle om deres oplevelser af de rådgivende patienter ved et kort interview. Samtalerne med RP varede ifølge patienterne mellem ca. 6 til ca. 30 minutter de fleste ca. 15 minutter. Patienterne gav alle udtryk for tilfredshed med muligheden for at kunne tale med RP under indlæggelsen. RP var for flere en kærkommen adspredelse, og patienterne fremhævede samtaler om at leve med hjertesygdom som særlig positive.... ligesom at tale med en ligesindet Jamen dialogen er en anden. For tit er det svar og modsvar og spørgsmål, hvis det er det medicinske personale eller sygeplejers- kerne Men det her var sådan en lidt fri samtale. Der var ikke nogen nærtstående ved (RP) Så jeg kunne prøve nogle spørgsmål af og få nogle svar hos mig selv. Hvordan lyder det, når jeg siger, at jeg er hjertepatient?... Der er jo følelser involveret i selv min bedste vennekreds. Så på en måde er det mere frit. Og det var det gode ved det. (mand, 49 år) Det var desuden betydningsfuldt, at RP viste interesse for, hvor patienter og pårørende kom fra og at RP gerne ville fortælle om sig selv. For nogle få informanter var kontakten med RP mindre givende på grund af deres aktuelle uafklarede situation. Alle informanter fremhævede RP s personlighed som afgørende for en positiv oplevelse og som afsæt for en tryg og behagelig samtale. Hun var meget sød. Hun var god til at lytte og sætte sig ind i vores situation. Det vigtigste er, at man har god kontakt med dem. (kvinde, 63 år) Desuden var det særlig værdifuldt, at RP selv var hjertesyg og dermed havde stået i tilsvarende eller lignende situation som patienterne. Netop det, at RP selv var hjertesyg, var en væsentlig og afgørende forskel mellem samtale med personale og samtale med RP. Patienterne følte sig derved ikke så alene med deres symptomer, og de fik øje for, at man kan have et godt liv, selvom man har en hjertesygdom. Jamen han fortalte om, at der er mange, der umiddelbart havde det rigtig, rigtig godt, selvom de var hjerte- patienter. Han kunne virkelig godt forstå mig, ikke også. Det var rart. Så tror man lidt mere på det, når man han selv er hjertepatient. I stedet for at der kommer nogen og siger: jamen jeg kender den og den, og de har det meget godt, ikke også. (kvinde, 53 år) Især én patient og dennes pårørende gav udtryk for nogen utilfredshed med mødet med RP. Den RP havde fortalt om sine noget dramatiske oplevelser af den for patienten forestående behandling, og det medførte, at såvel patient som pårørende blev meget bange for og utryg ved den kommende behandling. Det kom til at foregå lidt anderledes end jeg havde forestillet mig... Måske fordi jeg ikke er kommet så vidt... Jeg blev sådan mere forskrækket frem for at jeg synes, det var en god oplevelse Mand: også fordi han forklarede, hvor hårdt en sådan pacemaker slog. Det var det, der virkede så voldsomt på mig (kvinde 57 år + pårørende) Samstemmende anbefalede de, at RP ikke bør kommentere behandlingen, men holde sig til information om Hjerteforeningen, om kost og motion og lignende. Til trods for den ubehagelige oplevelse mente patienten, at tilbuddet om at tale med RP skulle fortsætte. 7
Rådgivende patienter Seks RP (fire mænd og to kvinder) drøftede i en fokusgruppe oplevelser af at være rådgivende patient. Alle RP var enige om, at de kunne bidrage med noget andet til patienter og pårørende end personalet. De havde bedre tid til at lytte og tale, de kunne som ligesindede sætte sig ind i patientens bekymringer, frustrationer og angst, og de kunne med deres eget eksempel indgyde håb om et godt liv efter hjertekarsygdom. RP om patientsamtale: Vi kan som hjertepatienter være et eksempel på, at man kan få et godt liv. Selvom man ligger der og har fået at vide, at man har fået et dårligt hjerte, så stopper livet ikke her. Det har man selv oplevet, at tro, at man ikke kom længere. Hvad sker der nu, hvad med dit arbejde, hvordan bliver din tilværelse fremover? Man kan sætte sig ind i nogle af de tanker, de gør sig, angsten og sådan nogle ting. RP om pårørende samtale: Jeg synes den er ligeså betydende som den for patienten. Jeg tror stadigvæk, at rigtig mange har svært ved at snakke med deres pårørende om det, selvom man skulle tro, at det er det nemmeste. Men jeg tror, at det er det sværeste. Vi kan som hjertepatienter være et eksempel på, at man kan få et godt liv Samarbejdet med sygeplejerskerne på afdelingerne fungerede ifølge de RP upåklageligt, og de følte sig velkomne på afdelingerne. De synes tre timer var et passende tidsrum, og at tidspunktet fra kl. 14.30 17.30 var godt, da det også giver mulighed for at tale med de pårørende. Det eneste de RP havde oplevet som problematisk, var, at det kunne være svært at nå rundt på alle afdelingernes stuer og samtidig have tid til at klare hovedet eller at få vendt noget i en samtale med en anden RP. Plejepersonalet 10 sygeplejersker med 6 måneder til 13 års anciennitet besvarede et spørgeskema. Spørgeskemaet blev besvaret med fritekst og havde fokus på, i hvor høj grad personalet fandt formål med RP var nået, og hvad de ville fremhæve som henholdsvis godt som mindre godt ved de RP s rolle. Det skal bemærkes, at fire af sygeplejerskerne ikke have nogen særlig fornemmelse af de RP s rolle, da de ikke havde talt med de RP eller med patienterne om deres oplevelser af RP. Trods dette havde de en mening om RP. Ideen er rigtig god, og jeg er sikker på, at mange patienter vil have rigtig godt udbytte af samtaler med RP (sygeplejerske, 9 års anciennitet). Svarene viste stor tilfredshed med de RP, der blev betragtet som et godt supplement til den kontakt, som personalet havde mulighed for at få med patienterne. At det er en uvildig person (ikke plejepersonale), der ikke næsten konstant bliver afbrudt, og som har tid og ro til at sætte sig ned og samtale / lytte (sygeplejerske, mange, mange års anciennitet). De RP blev beskrevet om diskrete og venligt opsøgende, og de tog sig god tid til at tale med patienterne. Det blev fremhævet som særlig godt, at RP var opsøgende ved at gå ind på stuerne, og ved at annoncere deres tilstedeværelse ved at opstille en Roll Up udenfor afsnittene. Desuden fremhævedes det positivt, at RP altid spurgte personalet, om der var patienter, de ikke skulle gå ind til. Ingen af sygeplejerskerne beskrev mindre gode kommentarer om RP, og kun få havde ændringsforslag. Således forslog én sygeplejerske, at RP skulle være mere synlige og en anden, at personalet burde rette større opmærksomhed på RP. 8
Perspektivering På baggrund af evaluering af projektperioden, er ordningen nu permanent. I det følgende præsenteres de ændringer, der er foretaget undervejs i projektet og efter ovenstående evaluering er gennemført. For at øge antallet af samtaler mellem RP og patienter/pårørende har vi indført, at de RP er går rundt på alle patientstuer og signalerer over for de indlagte patienter, at de er til stede, og at patienterne kan tale med dem, hvis de har behov. Det kræver situationsfornemmelse og erfaring af de RP er at gøre opmærksom på deres tilstedeværelse uden at påtvinge patienterne en formel samtale. Denne ændring har været mulig, fordi vi kender de RP er og har tillid til, at de anvender deres kompetencer til gavn for patienterne. Det er vigtigt, at afsnittets sygeplejersker er opmærksomme på at forberede og følge op på RP s tilstedeværelse, også selvom RP s indsats er et supplement til sygeplejerskernes professionelle kontakt med patienterne. Herved kan de RP få besked på, hvilke patienter der gerne vil tale med dem og hvem der ikke har behov. For at synliggøre de RP er, er der opsat fotografier af RP er på en tavle i afsnittet, de RP bærer navnskilt med Hjerteforeningens logo og der er udarbejdet en pjece om ordningen. De RP er hjertesyge og kan dø pludselig og uvarslet, og det kræver en særlig opfølgning af Hjerteforeningens personale kontinuerligt at supervisere de RP er. Der er udskiftning i gruppen af RP er og det er vigtigt, at de nye RP er modtager introduktion til funktionen af afdelingssygeplejerskerne i Hjertemedicinsk Afdeling, så de kan lære hinanden at kende, og så RP er får viden om de krav, som afdelingen har til den RP. De RP er har ønsket at modtage undervisning om de forskellige hjertesygdomme, men det er afvist, da det er ikke relevant for funktionen. Det vil desuden kunne påvirke den RP til at fokusere på det sygdoms- og behandlingsspecifikke i stedet for det som er hensigten, nemlig at: Lytte og berolige, give tid, opmærksomhed, forståelse og nærhed Give patienten mulighed for at tale om det at være syg og dagligdagen med en hjertesygdom Oplyse om og henvise til hjerteforeningens tilbud Afslutning Vi vil gerne opfordre andre afdelinger til at gøre brug af frivillige som supplement til sundhedspersonalets ydelser, da det gavner patienterne. Når ordningen er struktureret og velforberedt og de frivillige er kompetente, er det uproblematisk at samarbejde med de frivillige og Patientforeninger. På et borgertopmøde i Region Syddanmark med deltagelse af ca. 200 borgere svarede borgerne på spørgsmålet Er det en god ide af frivilliges indsats bliver en mere almindelig del af det offentlige sundhedsvæsen?. Ca. 60 % af de adspurgte svarede, at de frivillige kun bør løse opgaver, der i dag ikke løses af personalet (f.eks. sidde ved en døendes side, læse højt). Ca. 35 % svarede, at frivillige bør løse visse opgaver, der i dag varetages af personalet (f.eks.) hjælp til spisning og ca.15 % svarede, at det bør være lønnet personale der løser alle opgaver i sundhedsvæsenet. (4) Referencer 1. Schneider, M. (2012): Vi lytter. Hjertenyt, nr. 4 2. Stougaard, M. (2012): Klædt på til at lytte. Impuls til frivillige i Hjerte foreningen, nr. 4 3. Frivillige på hospitaler (2012): Samarbejdsaftale mellem afdeling B, OUH og Hjerteforeningen (kan rekvireres ved henvendelse til Over sygeplejerske Anette Pedersen anette.pedersen@rsyd.dk) 3. Teknologirådet for Danske Regioner (2011): SLUTRAPPORT De 5 borgertopmøder - Sundhedsvæsenet værdier og udfordringer, s. 84. http://www.regionmidtjylland.dk/files/regionshuset/kommunikationsafdelingen/borgertopm%c3%b8de%2011/borgertopm%c3%b8de. slutrapport.pdf 9
Årsmødet 2014 i European Society of Vascular Surgeons (ESVS) faglig inspiration og refleksion Søs Madelung Sygeplejerske Karkirurgisk ambulatorium Rigshospitalet Der var i år et todages program for sygeplejersker og teknikere tilrettelagt af de svenske karkirurgiske sygeplejersker, der er organiseret i Svensk Förening for Sjukskötersker inom Karlkirurgisk Omvårdnad. Der var tilmeldt over 70 sygeplejersker. Tema for indlæggene første dag var fokus på patienten og patientinddragelse. Det første indlæg med titlen Patient empowerment/ patient education blev holdt af sygeplejerske og professor Helena Leino-Kilpi fra Turku universitetshospital i Finland. I følge indlægsholderen skal empowerment ses som en proces, hvor patienten får kontrol over faktorer, der påvirker helbredet. De professionelle er resursepersoner og facilitatorer, der skal facilitere patientens adgang til egne og omgivende resurser. Målet med empowerment er, at patienten får viden (ikke kun information) og er i stand til at handle på baggrund af denne viden. Udfordringerne for os som sundhedsprofessionelle er bla. at diagnosticere patientens vidensniveau og behov for undervisning. Vi skal sikre, at vi er opdaterede på forskellige formidlingsformer, som fx internet/smartphones, og at undervisning og patientinformation har empowerment for øje. Om eftermiddagen fremlagde Katrine Hoffmann Pii, antropolog og adjunkt på Professionshøjskolen Metropol i København, resultater fra sit PhD-projekt under overskriften Patient participation and patient education in PAD patients. Kathrine Pii har indsamlet data på to karkirurgiske afdelinger, hvor hun har fulgt og interviewet læger, sygeplejersker og patienter gennem flere måneder. En af konklusionerne på 10
Abstract session Begge dage sluttede af med abstract session med korte indlæg, som gav et lille indblik i mange af de facetter, der er i den karkirurgiske pleje og behandling: Patientoplevelser Screening for aorta aneurismer Teamtræning på operationsgangen Risikofaktorreduktion Sårbehandling. arbejdet er, at hvor det for sygeplejerskerne har været vigtig at overlade valg og beslutninger til patienterne efter information og undervisning, så ønsker mange patienter konkret at få at vide af læger og sygeplejersker, hvad de skal gøre og ikke gøre. På andendagen var der fokus på sygeplejeforskning indenfor karkirurgi. Der blev fremlagt forskningsprojekter om patientsikkerhed i forbindelse med komplekse endovaskulære procedurer, avanceret sårbehandling og patientoplevelser ved PTA-behandling. Udover de faglige input, som foredragene gav, betød deltagelse i årsmødet, at vi, der var afsted fra karkirurgisk klinik på Rigshospitalet og Gentofte, blev inspireret til at snakke om faglige problemstillinger fra vores hverdag noget der ikke så tit er mulighed for i det daglige arbejde. Der var arrangeret fælles middag for alle sygeplejerskerne den første aften. Her var der mulighed for at snakke med vores kolleger fra de andre europæiske lande og få et indblik i, hvordan de arbejder. I 2016 er det Danmarks tur til at afholde ESVS årsmøde i København. Selvom der synes at være lang tid til, så skal vi i gang med at overveje tema, opbygning og mulige indlægsholdere rundt omkring på de karkirurgiske afdelinger. 11
Goddag og farvel Velkommen, Lene Linde Petersen og Ulla Dam-Schmidt Tak til Dorthe Steengaard Bødker Det er en glæde at kunne byde Lene Linde Petersen og Ulla Dam-Schmidt velkommen til FS K&T s bestyrelse. Lene kommer fra det nordjyske og arbejder på Hjertemedicinsk afdeling, afsnit S1, Aarhus Universitetshospital, Aalborg. Ulla kommer fra Nordsjælland og har arbejdsmæssig base på Kardiologisk-Nefrologisk-Endokrinologisk afdeling på Nordsjællands Hospital i Hillerød. Både Ulla og Lene har mange års erfaring indenfor den kardiologiske sygepleje. Velkommen til. For år tilbage var der en danskpopsang med titlen Goddag og farvel. Netop denne titel kunne FS K&T s bestyrelse desværre anvende. Glæden ved at være en fuldtallig bestyrelse var kort, idet Dorthe Steengaard Bødker ved det konstituerende bestyrelsesmøde meddelte at hun som følge af et kommende jobskifte var nødsaget til at trække sig fra bestyrelsen. Tak til Dorthe for et passioneret og konstruktivt bestyrelsesarbejde. Et stort og hjerteligt held og lykke skal lyde fra FS K&T med dine nye jobmæssige udfordringer. 12
Opslagstavlen Skriv til Cirkulation Debatindlæg og manuskripter modtages på e-mail og sendes til redaktør Ida Elisabeth Højskov: skovagervej@privat.dk Alle former for indlæg er velkomne. Hvis man er i tvivl om noget eller blot kunne tænke sig noget sparring, er man velkommen til at kontakte redaktøren. Sygeplejefaglig inspiration og sidste nyt: Faglig selskab for Kardiovaskulære og Thoraxkirurgiske sygeplejersker KURSUS ATRIEFLIMREN 2015 Den 10. -11. marts 2015 holdes der for 3. gang efteruddannelse for sygeplejersker indenfor atrieflimren. Efteruddannelsen arrangeret af netværksgruppen for atrieflimren og AF-klinikker. Du kan læse mere om programmet, pris og tilmelding på FS K&T s hjemmeside Deadline for tilmelding: mandag d. 23. februar 2015. Årsmøde Karkirurgisk Selskab 23. 24. oktober FS K&T s Landskursus 9. 10. november, Aarhus Stipendium FSK&T stiller en del af selskabets overskud til rådighed til medlemmerne i form af stipendie. Formålet med uddeling er at medvirke til dygtiggørelse af Selskabets medlemmer og udvikling af sygepleje indenfor Selskabets område. Stipendiet kan ydes til deltagelse i konferencer. Se den fulde ordlyd på FSK&T s webside. Ansøgningsfrist er: 1. februar, 1. maj, 1. august og 1.november. HUSK Opdatér din e-mail Ca. 74 medlemmer af FS K&T har ikke angivet en e-mailadresse under Min profil eller har angivet en e-mailadresse, der ikke længere bruges. FS K&T s medlemsliste opdateres løbende med følgende data; navn, adresse, tlf. og e-mail fra Min profil på DSR s hjemmeside. FS K&T vil gerne styrke kommunikationen til vores medlemmer gennem udsendelse af nyhedsbreve via mail og tidsskriftet. For at det kan lade sig gøre er din mailadresse vigtig at have I vores medlemsoversigt. Opdater derfor din e-mail under Min profil på Min side på DSR s hjemmeside. Benyt dette link til angivelse af din mailadresse: https://www.dsr.dk/_layouts/dsr/login.aspx?returnurl=%2f_ layouts%2fauthenticate.aspx%3fsource%3d%252f%255flayouts%252fdsr%252fviewmyprofile%252e aspx&source=%2f%5flayouts%2fdsr%2fviewmyprofile%2easpx Ansøgningsblanketten findes på FSK&T s webside og sendes til kasserer Lise Westerlin: lise.westerlin.01@regionh.dk eller til Rigshospitalet, Karkirurgisk Klinik Afsnit 3111, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø. Internatkursus 2015 Der er nu åbnet for tilmelding til Internatkursus i hjertesvigt d. 11.-13. marts for 2015. Deadline for tilmelding d. 2. februar 2015 Du finder flere oplysninger om kurset på FS K&T s hjemmeside. 13
Kalenderen Konferencer, årsmøder mm. i 2015 EuroPRevent 14. 15. maj, Lissabon, Portugal EuroPCR 19. 22. maj, Paris, Frankrig Heart Failure Congress 23. 26. maj, Sevilla, Spanien SATNU 2015 3. 5. september Nordisk Baltic Cardiology Congress 4. 6. juni, Tallinn, Estland EuroHeartCare 14. 15. juni, Dubrovnik, Kroatien Nordisk Baltic Cardiology Congress 4. 6. juni ESC Congress 29. august 2. september, London, England Scandinavian Association of Thoracic Nurses (SATNU) 3. 5. september, Bergen, Norge European Society of Vascular Surgery (ESVS) 23. 25. september, Porto, Portugal ESC Congress 29. august 2. september EuroPCR 19. 22. maj EuroPCR 19. 22. maj Årsmøde Karkirurgisk Selskab 23. 24. oktober, (dansk destination oplyses senere) EuroHeartCare 14. 15. juni FS K&T s Landskursus 9. 10. november, Aarhus EuroPRevent 14. 15. maj Heart Failure Congress 23. 26. maj ESVS 23. 25. september 14
Bestyrelsen for FS K&T Formand Inge Schjødt Ansvar DSR + Web Titel Klinisk sygeplejespecialist, cand. cur. Aarhus Universitetshospital, Hjertesygdomme Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N Kontakt Arb. mail: ingeschj@rm.dk Arb. tlf.: 29 27 01 77 Privat add.: Fortebakken 33, 8240 Risskov Privat tlf.: 20 19 96 45 + 86 17 43 98 Næstformand Charlotte Simony Ansvar Uddannelse, udvikling Medansvar EU-samarbejde + DASYS Titel Sygeplejerske, cand. pæd., ph.d.stud. Kvalitet- og uddannelsesafdelinge, Sygehus Syd, Region Sjælland Ingemannsvej 18, 4200 Slagelse Kontakt Arb. mail: cps@regionsjælland.dk Arb. tlf.: 27 57 62 07 Privat add.: Krudthusvej 14, 4200 Slagelse Privat tlf.: 27 57 62 07 + 58 52 59 53 Kasserer Lise Westerlin Ansvar Stipendieudvalg, SIG-grupper, ESVS Titel Afdelingssygeplejerske, SD (ledelse) Rigshospitalet, Karkirurgisk ambulatorium 3111 Blegdamsvej 9, 2100 København Ø. Kontakt Arb. mail: lise.westerlin.01@regionh.dk Arb. tlf.: 35 45 18 76 Privat add.: Alsikemarken 35, 2860 Søborg Privat. tlf: 24 20 72 94 Anita Tracey Ansvar Landskursus + SATNU, FS K&T s netværk Medansvar Europæisk arbejde Kontakt a.tracey@rn.dk Tlf.: 99 32 29 93 Pernille Palm Ansvar Europæisk samarbejde Medansvar Landkursus + Kasserer + Legat + DASYS Kontakt pjoh0022@bbh.regionh.dk Ida Elisabeth Højskov Ansvar Tidsskrift + Nordisk-baltisk samarbejde Medansvar Web Kontakt ida.elisabeth.hoejskov@rh.regionh.dk Tlf.: 35 45 18 43 Ulla Dam-Schmidt (Suppleant) Ansvar DASYS Medansvar Stipendieudvalg, Nordisk-Baltisk samarbejde, uddannelse Kontakt uda@regionh.dk Tlf.: 48 29 62 66 Lene Linde Petersen (Suppleant) Medansvar Landskursus, Cirkulation, SIG-grupper Kontakt lepe@rn.dk Tlf.: 97 66 45 00 Klinisk uddannelsesansvarlig sygeplejerske, MKS, Formand SATNU Hjerte-Lungekirurgisk afdeling, Aarhus Universitetshospital, Aalborg Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg Videnskabelig medarbejder, MKS, ph.d.stud Bispebjerg Hospital Kardiologisk afsnit Y21 Sygeplejerske, cand. cur., ph.d.stud Thoraxkirurgisk Klinik, RT Rigshospitalet Sygeplejerske, MKS, næstformand SIG-AF Kardiologisk-Nefrologisk-Endokrinologisk afdeling H0841 Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød Aalborg Sygeplejerske, Hjertemedicinsk afdeling, afsnit S1, Aarhus Universitetshospital, Aalborg, Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg Privat: Falstersgade 34 9000 Aalborg Tlf: 26 20 69 01 Privat: Rude Vang 14 2840 Holte Tlf: 25 36 13 56 Privat: Skovagervej 20 2920 Charlottenlund Tlf: 24 80 27 98 Privat: frulla@mail.dk Tlf: 25 39 58 89 Privat: Hvolgården 36 9310 Vodskov lene@tpe.dk Tlf: 29 72 71 72 15