Årsplan for idræt i 4. klasse



Relaterede dokumenter
Årsplan for idræt klasse

ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3.klasse Henrik Stougaard

ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3. og 4. klasse 2011/12

Undervisningsplan for idræt

Fagplan for idræt. Stk. 3. I faget idræt skal eleverne udvikle forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab.

Læseplan for idræt Helsingør Privatskole

Årsplan for 4. og 5. klasse i idræt, 2016/17

2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT

Idræt. Formål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier

Formål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier.

Årsplan idræt 2. årg

Undervisningsplan for idræt på Davidskolen

Årsplan for 4. og 5. klasse i idræt, 2015/16

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE

1. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT

Årsplan for Idræt, kost og ernæring for 1. klasse 2012/2013.

Jeg glæder mig til endnu et sjovt, udfordrende, aktivt og svedigt år sammen med 2. klasse til idræt.

Årsplan for 6. og 7. klasse i idræt, 2015/16

4. OG 5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT

4. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT

Årsplan for 5.A og 5.C 2011/2012

Årsplan for pigeidræt i 5.klasse

Årsplan idræt 8. klasse Solhverv Sted Ansvarlig Teori/Tema

Årsplan for 2. klasse idræt 2017/2018

Årsplan MIM 2011/2012, 2. og 3. klasse

Selam Friskole. Fagplan for Idræt

Fagformål: boldbasis, redskabsaktiviteter, løb spring og kast. Læringen i bevægelse handler også om de kropslige og sociale oplevelser i idrætslige

Alsidig idrætsudøvelse (Eleven kan anvende grundlæggende sammensatte bevægelser i idrætspraksis)

Idrætsunderviningen er tilrettelagt omkring tre kompetenceområder, som hver især omfatter færdigheds- og vidensområder.

IDRÆT 2. KLASSE. Lærer: Vivi Sandberg/Søren Jørgensen. Forord til idræt i 2. Klasse:

Odense Friskole. Fagplan For idræt

Årsplan for idræt 2. Årgang

Årsplan motion, kost og bevægelse for 1. klasse 2016/17

Kompetenceområde Efter 2. klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin

Pige idræt. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:

Boldspil Mål: - udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke - aflevere og modtage med forskellige boldtyper - spille enkle

Idræt er skolens bevægelsesfag - og det er vigtigt for ALLE.

Årsplan Idræt Årgang

RANTZAUSMINDE SKOLE. Orientering om idrætsundervisningens indhold på Rantzausminde Skole. Eks. Idræt.et fag med holdninger!

ÅRSPLAN IDRÆT. 9. klasse 2019/20. Undervisningsmateriale. Årsplan

Årsplan Idræt 2-5. Uge Forløb/Undervisningen Fokuspunkter Materialer Uge Udendørslege To mand frem for en enke Ståtrold Stafet

Idræt Fælles Mål 2019

Årsplan i idræt for 6.ABC for skoleåret 2012/13

Udtalelser og elevplaner i idræt

Idræt på Langmarkskolen

Årsplan for idræt i 0. klasse

Årsplan for skoleåret 2018/19

Årsplan for idræt 8. klasse

HG Idrætsfritidsklub

IDRÆT I ELITESPORTSKLASSERNE

Årsplan for idræt 6. klasse Idrætslærer : Laith +Hafidha

Årsplan for skoleåret 2018/19

Gymnastik Fagplan for 6. Klasse Skoleåret august

Fælles Mål Idræt. Faghæfte 6

Årsplan for skoleåret 2018/19

Årsplan for idræt i kl.

Bilag 6 - Idræt Kompetencemål

Undervisningsbeskrivelse for idræt i 9.klasse Rosenlundskolen 2014/15 Lærer Charlotte Oreby Eriksen

RANTZAUSMINDE SKOLE Orientering om idrætsundervisningens indhold på Rantzausminde Skole

HG Idrætsfritidsklub

8. Årgang. Alle deltager. Alle deltager. Eleverne kan udføre forlæns- og baglæns ruller. Eleverne kan lave håndstand med støtte.

Tidsplan for idræt på 4. årg. Dalgasskolen (GA, JA)

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Idræt klasse Grindsted Privatskole 2017 / Alsidig idrætsudøvelse Løb, spring og kast Natur og udeliv

Undervisningsbeskrivelse

Foreløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole

Årsplan for idræt i 5. klasse

Idrætsundervisningen er tilrettelagt i moduler af 95 min. varighed

- Alsidig idrætsudøvelse (Eleven kan anvende grundlæggende sammensatte bevægelser i idrætspraksis)

Idræt. Formål og perspektiv. Emneområder

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

!!! Undervisningsplan med slut- og delmål for gymnastik. Formål. Undervisningsplan for gymnastik

Næstved Boldklubs skoletilbud

Forord. Den røde tråd idræt

KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER

Idræt, kost og ernæring for 0.-8.klasse

UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2016 Fokus på balance, samarbejde og forskellige udtryksformer

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2017 Fokus på balance, samarbejde og forskellige udtryksformer

Der undervises i legegymnastik 1 time om ugen i 1-3. klasse, 2 ugentlige timer svømning i 4. klasse, og 2 ugentlige timer idræt i 5-12.

Idræt klasse. UGE EMNE INDHOLD MATERIALER MÅL EVALUERING Hvor

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Idræt Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2012

Læringsmateriale til pædagoger og lærere FOLD LUNGERNE UD. Bevægelse, leg og idræt for Klasse

Årsplan for idræt i 4. klasse

Undervisningsbeskrivelse

Læseplan for faget idræt

Der undervises i legegymnastik 1 lektion (45 min.) om ugen i 1. til 5. klasse Fra klasse 2 ugentlige lektioner

Idræt. Kompetencemål 9. klasse

Undervisningsbeskrivelse

DGI SMARTsport. Prøven i idræt 9. klassetrin. Kropsbasis - Mapop.

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Formål for faget idræt

Undervisningsbeskrivelse

Transkript:

Årsplan for idræt i 4. klasse Holmegårdsskolen Maria Smed (MS) & Nicki-Gean Lefevre (NL) Skoleåret 2012/2013 Årsplanen tager udgangspunkt i de centrale kundskabs- og færdighedsområder: Kroppen og dens muligheder Idrættens værdier Idrætstraditioner og idrætskulturer De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at: få indsigt i og beherske forskellige kropslige udtryksformer og anvende kropslige kompetencer opleve, at mestringen, kampen, legen og dansen i idrætten har betydning for den personlige, sociale og kulturelle identitet. kende til idrættens betydning, socialt, kulturelt og samfundsmæssigt. opnå indsigt i sammenhængen mellem livskvalitet, sundhed, fysisk bevægelse og kroppen kommunikationsmuligheder. Undervisningens tilrettelæggelse - herunder organisering, undervisningsmiljø herunder socialisering & evaluering: Organisering: 1

Undervisningen vil i ugerne 31-41 så vidt muligt foregå udendørs. I ugerne 43-14 vil undervisningen foregå indendørs, og i ugerne 15-25 er vi så vidt muligt udendørs igen. Undervisningen vil blive organiseret ud fra følgende sociale former: Klasseundervisning, hvor den samlede gruppe elever under min ledelse beskæftiger sig med samme indhold på samme måde og inden for samme tidsramme. Gruppeorganisation, hvor klassen opdeles i mindre grupper. Partnerorganisation, hvor to elever arbejder forpligtende sammen om et fagligt indhold. Individuelt arbejde, hvor den enkelte elev skal øve eller fremvise, fx atletik. Undervisningsmiljø - herunder socialisering: Undervisningen tilrettelægges således, at den fremmer udviklingen af elevernes kropslige koordination gennem idrætslige handleformer. Tilrettelæggelsen af undervisningen tager udgangspunkt i, at eleverne i stigende grad skal udvikle indsigt i og ansvar for egen rolle i forhold til fællesskabet. Gennem undervisningen udfordres eleverne til at reflektere over, hvad der sker, når de bruger og udfordrer sig selv fysisk. Undervisningen skal medvirke til at udvikle elevernes forståelse for idrætskulturens mangfoldighed. Vi vil løbendes sætte forskellige perspektiver/fokuseringer på den faglige indlæring Eleverne skal opleve at LÆRE noget, ikke blot LAVE noget. Der vil fx blive arbejdet koncentreret med det at være gode vindere og gode tabere. Målet er at skabe et undervisningsmiljø præget af respekt, tillid og samarbejde. Vi vil arbejde med tolerance og skabe plads til alle trods de forskellige forudsætninger. Der vil også være fokus på at gøre børnene robuste, således at de kan lære at tåle modstand. Når et barn møder modstand, bearbejder vi denne sammen, således at ingen melder sig fysisk eller psykisk ud af undervisningen. Overordnet vil der i elevernes personlige og sociale udvikling således blive fokuseret på: samarbejde, at udvikle tillid, at tage ansvar, gensidig respekt, fairplay og ligeværd. Endelig stilles der store krav til børnenes aktive deltagelse. Det er vigtigt, at alle føler, at det er rart og nødvendigt at deltage, at det er naturligt at klæde om, varme op, og at det er en selvfølge, at man går i bad efterfølgende. 2

Evaluering: Vi vil foretage løbende evaluering i den daglige undervisning. Efter jul vil vi bl.a. evaluere på elevernes evne til medbestemmelse og fysisk udfoldelse, når de selv skal stå for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af et opvarmningsprogram med forskellige lege. Vi vil derudover foretage en BIB-test fem gange på skoleåret for at teste elevernes kondital og hermed konditionsmæssige forbedring. Eleverne introduceres desuden for Coopertesten, som også vil blive gennemført i løbet af året. Tilrettelæggelsen af den praktiske idrætsundervisning 3

Aktivitetsplan Ret til ændringer forbeholdes! Uge Tema Aktivitet Organisering og arbejdsformer Fokusområde Mål 32-34 Sociale lege og samarbejdsøvelser Fangelege: Katten efter musen, Ståtrold, Alle er den tik, Huggetagfat, Snup-hale. Dyreleg, Vaskemaskinen, Tvekampe. Terningeløb med samarbejdsøvelser på stationer. Lange spring og hink + evaluering ved brug af aktivitetsark/checkliste. Gruppekast Klasseundervisning, gruppeorganisation og partnerorganisation. Opvarmning Samarbejde, hvor eleverne prøver kræfter med forskellige roller i samspillet med klassekammeraterne. At få sved på panden og pulsen op. Deltage i og forstå forskellige lege. Lære at følge og overholde regler. Improvisere og tænke konstruktivt. Vise hensyn til kammeraterne. Finde muligheder for fysisk udfoldelse i naturen. Bruge naturen miljømæssigt forsvarligt. 35-38 Atletik løb, spring, kast Løb: 60 meterløb Spring: Lange spring og hink. Længdespring og højdespring Kast i kastestationer: præcision, længdekast, slyngbold, væltespil, bowling og spydkast. Udholdenhedsløb i Rebæk sø/damhussøen. Vi arbejder både med atletiklignende aktiviteter, hvor der tages udgangspunkt i de legende elementer samt færdige atletikaktiviteter. Vi arbejder i grupper, parvis og individuelt Fokus på afsæt, løb, spring, hop og forskellige kast. Eleverne skal eksperimentere med forskellige kast- og springtyper for at opnå kendskab til hensigtsmæssige valg. Udføre enkle former for løb, spring og kast. Kontrollere grundlæggende bevægelser, først og fremmest gå, løbe, hoppe, hinke, vende og dreje. Inddrage eleverne i aktiviteternes planlægning og gennemførelse Opdrage eleverne til at arbejde selvstændigt. Lære eleverne at reflektere over egen praksis og dermed vurdere sig selv; herunder at kende og anerkende fysiske forskellig mellem sig selv og andre. 4

39-41 Boldbasis (BIB-test i uge 34) Forskellige opvarmningsøvelser: - Sommerfuglemodellen med driblinger, afleveringer og stafetløb. - Individuelle øvelser med bold - Pararbejde med bold Boldbasisspil: Boldtagfat, Kryds og bolle, Hulahopringebold, Studsbold, Tyren i ringen/smørklat, Headespil, Haleleg, Gris, Pletbold. Klasseundervisning, gruppeorganisation, partnerorganisation og individuelt arbejde. Samarbejde, fairplay, afleveringer, modtagninger, driblinger, finter, screeninger, spilbarhed, bredde og dybde i spillet, opdækning, opdækningsformer. Opfatte, vurdere, beslutte og handle. Skabe et udgangspunkt for de etablerede boldspil. At stifte bekendtskab med begreber og færdigheder som: Afleveringer, modtagninger, driblinger, finter, screeninger, spilbarhed, bredde og dybde i spillet, opdækning, opdækningsformer. Præsentation af spil-hjulet. At få kendskab til spil-hjulet. 42 Efterårsferie Uge Tema Aktivitet Organisering og arbejdsformer Fokusområde Mål 43-46 MBU drama, konditionsdans, stomp. / Karate Enkle bevægelsesopgaver til musik: Dans med faldskærm, Stopleg, Gruppeleg, Spejldans, Spejldans (parvis) Hvis vi får tid laver vi stomp med spande, dåser, koste, sorte affaldssække, vandflasker mm. Vi arbejder i grupper, parvis og individuelt. Fordybelse, rytme, bevægelse, stemninger. At styrke elevernes motoriske udvikling, udvikling af fantasi og kreativitet, fællesskabsfølelsen samt den enkeltes bevidsthed omkring kroppens egen formåen. Lytte til og mærke pulsen i musik. Lære at bruge kroppen mere alsidigt til også ekspressive danseformer. Kende til og beherske grundeelementerne i Labans bevægelsesteori. At kunne anvende planer, rum, retning, tid, impuls og bevægelsesudslag med og uden musik Mime og fortælle historier ved hjælp af kroppen og rummet. Udtrykke stemninger med kroppen. At få stimuleret rytmesansen gennem samspil mellem rytme, lyd og bevægelse. 5

47-51 Akrobatik og behændighed (BIB-test i uge 47) Akrobatik, håndstand, hovedstand, forøvelser til kraftspring Stationer med kropsspænding. Vælt træstammen, Løft træstammen, Køre trillebør, Tæppeflise-race, Træstammerne rulles, Træstammen fældes, Træstammetransporten. Der arbejdes primært ved stationer i grupper á 4 samt partnervis ved behændighedsaktiviteter og udøvelsen af kraftspring. Samarbejde, modtagning, kropsspænding, balance og krydsfunktioner, at turde eksperimentere kropsligt. Kontrollere grundlæggende bevægelser. Bruge spænding og afspænding. At opnå kendskab til og sikkerhed i modtagning. Vise fortrolighed med forskellige redskaber. Øvelser med vægt på armene (stationstræning) Formel 1-race, Australsk håndstand, Krabbegang, Harehop, Den stillesiddende tudse, Rundt om guldbarren. Udføre grundlæggende gymnastiske færdigheder som afsæt, svæv, landing, spring, vægt på armene. Akrobatik: Forskellige mimeopgaver i grupper, stationstræning med forskellige akrobatiske øvelser. Eksperimentere med tyngdepunkt, balancer og krydsfunktioner. Behændighedsaktiviteter med håndstand. Udtrykke forskellige figurer kropsligt. Forøvelser til kraftspring på stationer. Udvise sikkerhed i balancer og krydsfunktioner. Mime og fortælle historier ved hjælp af kroppen og rummet. Samarbejde med flere. 52 Juleferie Uge Tema Aktivitet Organisering og arbejdsformer Fokusområde Mål 1-6 Redskabsgymnastik (BIBtest i uge 3) Hænge-/Hæve-aktiviteter i Tarzanland. Behændighedsaktiviteter med håndstand, Vejrmøller og Araberspring. Trampolintilvænning på minitrampolin. Højt overslag strakt overslag. Eleverne får indledningsvis mulighed for at bevæge sig på en redskabsbane (Tarzan-land). Herefter øver vi de forskellige gymnastiske spring (én øvelse pr. undervisningsgang, så vi kan modtage) mens der individuelt laves behændighedsøvelser på mindre stationer. Fokus er på at anvende spænding og afspænding i udførelsen af de grundlæggende gymnastiske færdigheder. Sikkerhed i balance og krydsfunktioner. At have kendskab til modtagning og tage Udføre grundlæggende gymnastiske færdigheder som løb, spring, afsæt, svæv, landing, rulle, forflytning, vægt på armene og hop Anvende spænding og afspænding. Udvise sikkerhed i balancer og krydsfunktioner Kende opvarmningens formål og udførelse. 6

Kraftspring. Lavt overslag hovedspring, Rulle til salto Redskabsspring. ansvar og udvise tillid over for sine klassekammerater. Kendes til grundtræningselementerne Udarbejde og udføre små serier med behændighedsøvelser og gymnastiske elementer Udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed Acceptere forskelligheder i egne og andres færdigheder Kende til elementære forhold om kroppens funktioner 7 Vinterferie Uge Tema Aktivitet Organisering og arbejdsformer Fokusområde Mål 8-14 Opvarmning og muskeludholdenhed søvelser. Elementær grundtræning og kropsbasis. (BIB-test i uge 9) Grundøvelser introduceres. Eleverne skal parvis stå for opvarmningslege, hvor løb og pulsstigning er i fokus. Træning af kroppens store muskelgrupper. Eleverne kan frit vælge fra de i klassen gennemgåede lege/aktiviteter samt vælge egne kendte fra f.eks. fritidsaktiviteter. Der er fokus på elevernes medindflydelse, ansvar og lysten til at forevise øvelser og lege for klasse- kammeraterne. Demokrati i idræt. Anvende grundlæggende bevægelsesfærdigheder Planlægge og gennemføre enkle former for opvarmning og grundtræning. Bidrage med idéer til fysisk aktivitet sammen med andre. Deltage i og forstå enkle idrætslige lege. 15-18 Etablerede boldspil, herunder landerobringsspil, skyttegravsspil og slagbold Kidsvolley, Basket, Fodbold og Rundbold. Boldbasisspil (som eleverne har kendskab til fra starten af skoleåret) bruges som opvarmningsdiscipliner. Hernæst udføres de etablerede boldspil. Der vil desuden blive lavet turneringer. Fokus er på at kunne anvende boldbasisfærdigheder i det etablerede boldspil. Opfatte, vurdere, beslutte og handle At stifte bekendtskab med begreber og færdigheder som: Afleveringer, modtagninger, driblinger, finter, screeninger, spilbarhed, bredde og dybde i spillet, opdækning, opdækningsformer. Teoretisk kendskab til Spilhjulet og dets muligheder i udarbejdelsen af boldspil samt 7

justering af allerede eksisterende boldspil. Opfinde eget boldspil med udgangspunkt i Spilhjulet. 19-22 Løb og orienteringsaktivitet er i uderummet (BIB-test i uge 23) Introduktion til rutemåler på motion-online.dk Løbetur med styrkeøvelser og intervalløb (der differentieres ved at de hurtige løbere løber ned og henter de bagerste i rækken ved to forskellige markeringer på løberuten). Terningeløb med fokus på løbemønstre Huske o-løb/stjerneløb med løbskort. Vi arbejder klassevis, med pararbejde og med individuelt arbejde. Fokus er på at samarbejde, opnå fornemmelse for rum og retning i naturen samt aflæsning af kort. Kontrollere enkle bevægelser som gang og løb. Opnå fornemmelse for rum og retning. Følge enkle regler for adfærd i naturen Aflæse kort og følge angivelser Bruge naturen miljømæssigt forsvarligt Orienteringsbane med postmarkeringer og løbskort. 23-25 Atletik løb, spring, kast. Ultimate. Løb: 60 meterløb og 400 meterløb Spring: Længdespring og højdespring Kast: Kastestationer og evt. spydkast Forskellige slags kast og træning af teknik. Der Vi arbejder med forskellige opvarmningsøvelser inden for atletikken samt færdige atletikaktiviteter. Vi arbejder i grupper, parvis og individuelt Udøvelse af færdige atletikaktiviteter med sammenligning af resultater fra skoleårets begyndelse. Udføre enkle former for løb, spring og kast. Kontrollere grundlæggende bevægelser, først og fremmest gå, løbe, hoppe, hinke, vende og dreje. Inddrage eleverne i aktiviteternes planlægning og gennemførelse. afsluttes med en Ultimate kamp. Opdrage eleverne til at arbejde selvstændigt. Lære eleverne at reflektere over egen praksis og dermed vurdere sig selv; herunder at kende og anerkende fysiske forskellig mellem sig selv og andre. 8