HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. august 2014 Sag 288/2013 (1. afdeling) A og B (advokat Søren Kjær Jensen, beskikket) mod Ankestyrelsen (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) Biintervenient til støtte for Ankestyrelsen: Kommunernes Landsforening (advokat K. Hagel-Sørensen) og Sag 289/2013 A (advokat Søren Kjær Jensen, beskikket) mod Ankestyrelsen (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) Biintervenient til støtte for Ankestyrelsen: Kommunernes Landsforening (advokat K. Hagel-Sørensen) I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 15. afdeling den 14. oktober 2013.
- 2 - I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Poul Søgaard, Jon Stokholm, Michael Rekling, Oliver Talevski og Kurt Rasmussen. Påstande I sag 289/2013 (landsrettens sag B-1229-12) har appellanten, A, nedlagt påstand om, at Ankestyrelsen skal anerkende, at hun i forbindelse med hjemmetræning af sin handicappede datter er berettiget til dækning af tabt arbejdsfortjeneste svarende til 37 timer pr. uge, subsidiært svarende til et mindre timetal, herunder 33, 30, 27 eller 24 timer pr. uge, alt med virkning fra den 1. august 2009. Indstævnte, Ankestyrelsen, har påstået stadfæstelse. I sag 288/2013 (landsrettens sag B-1448-12) har appellanterne, A og B, nedlagt følgende påstande: Principalt Ankestyrelsen skal anerkende, at A og B pr. 1. juni 2010 er berettiget til merudgiftsydelse efter servicelovens 41 til aflastning 10 timer ugentligt med op til 118 kr. pr. time, subsidiært et lavere beløb fastsat efter rettens skøn, dog højere end 80 kr. i timen. Subsidiært Ankestyrelsen skal anerkende, at Det Sociale Nævns afgørelse af 25. november 2010 er ugyldig. Mere subsidiært Hjemvisning. Indstævnte, Ankestyrelsen, har over for A og Bs principale og mere subsidiære påstande påstået stadfæstelse. Ankestyrelsen har over for den subsidiære påstand påstået frifindelse. Anbringender I sag 288/2013 har A og B til støtte for den subsidiære påstand anført, at Det Sociale Nævn og X Kommune fejlagtigt har fundet, at hjælpen efter servicelovens 41 alene ydes til delvis
- 3 - dækning af de samlede udgifter. Det er en væsentlig retlig mangel ved afgørelsen, der bør føre til afgørelsens ugyldighed. Ankestyrelsen har om A og Bs subsidiære påstand anført, at det ikke anfægtes, at der efter servicelovens 41 skal ske fuld dækning af nødvendige merudgifter. Det beror på et skøn over familiens samlede forhold, om barnets nedsatte funktionsevne nødvendiggør merudgifter i forhold til en familie med et barn uden nedsat funktionsevne. Der er efter afgørelsen afsat 10 timer om ugen til en timeløn på 80 kr., og der er ikke grundlag for at tilsidesætte skønnet om en samlet merudgift af denne størrelse til aflastning. Højesterets begrundelse og resultat Sag 289/2013 Sagen angår prøvelse af Ankestyrelsens afgørelse af 28. februar 2011. Ved denne afgørelse tiltrådte Ankestyrelsen, at A ikke havde ret til yderligere dækning af tabt arbejdsfortjeneste end for de 14 timer, som X Kommune ved afgørelse af 16. marts 2009 havde bevilget til hjemmetræning af As datter, C. A havde ansøgt kommunen om som hidtil at få dækket tabt arbejdsfortjeneste for 37 timer om ugen. Spørgsmålet er, om kommunen har været berettiget til som sket at begrænse dækningen af tabt arbejdsfortjeneste. Det fremgår af servicelovens 32, stk. 7, at kommunen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter 42 til forældre, der forsørger og træner et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i hjemmet. Formålet med reglerne er at kompensere moderen eller faderen for det tab af arbejdsindtægter, der skyldes, at den pågældende på grund af hjemmetræningen ikke vil kunne passe sit arbejde. Der er i serviceloven ikke hjemmel til at yde moderen eller faderen vederlag for selve hjemmetræningen eller til at kompensere for tabt arbejdsfortjeneste, der skyldes, at moderen eller faderen hjemmeunderviser barnet. C er født i 2000 og var derfor på afgørelsestidspunktet i 2009 i den undervisningspligtige alder. Hun blev undervist hjemme, men da der som nævnt ikke er hjemmel til at kompensere for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med hjemmeundervisning, måtte X Kommune ved udmå-
- 4 - lingen af den tabte arbejdsfortjeneste tage højde for, hvor stor en del af denne der skyldtes hjemmeundervisning. Højesteret har ikke grundlag for at tilsidesætte X Kommunes skøn, hvorefter kommunen alene ville yde dækning af tabt arbejdsfortjeneste for 14 timer ugentligt som følge af hjemmetræning. Der er således ikke holdepunkter for at fastslå, at kommunens afgørelse er baseret på usaglige kriterier, eller at kommunen har sat skønnet under regel i strid med forvaltningsretlige principper. Højesteret har navnlig lagt vægt på, at afgørelsen er baseret på omfanget af Cs undervisning med udgangspunkt i normtallet for indskoling, og på, at kommunen i overensstemmelse hermed fremkom med et konkret specialskoletilbud til C, som indebar undervisning mv. i 23 timer om ugen. Højesteret stadfæster herefter dommen i sag 289/2013. Sag 288/2013 Sagen angår prøvelse af Det Sociale Nævns afgørelse af 25. november 2010. Ved denne afgørelse tiltrådte Det Sociale Nævn, at A og B i overensstemmelse med X Kommunes afgørelse af 20. maj 2010 ikke har ret til merudgiftsydelse efter servicelovens 41 til aflastning ud over 10 timer ugentligt til 80 kr. pr. time. Højesteret lægger til grund, at X Kommune har skønnet, at det har været nødvendigt med en merudgift til aflastning i 10 timer om ugen, og at Det Sociale Nævn ikke har fundet grundlag for at tilsidesætte kommunens skøn. Spørgsmålet er herefter alene, om kommunen har været berettiget til at fastsætte timesatsen for aflastningen til 80 kr. Det fremgår af servicelovens 41, at der skal ydes dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne mv., og at det er en forudsætning, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne. Efter denne bestemmelse kan der bl.a. ydes dækning af udgifter til en hjælper til aflastning i eget hjem, og der skal i den forbindelse ske fuld betaling af den nødvendige merudgift.
- 5 - Af X Kommunes brev af 3. august 2010 fremgår bl.a., at kommunens serviceniveau som udgangspunkt fra 2010 er 80 kr. i timen for privat selvvalgt aflastning, og at der alene ydes tilskud til aflastning. I Det Sociale Nævns afgørelse af 25. november 2010 er der bl.a. henvist til, at hjælpen til privat pasning alene er et tilskud. Højesteret forstår herefter såvel kommunens som nævnets afgørelse på den måde, at A og B alene har krav på delvis betaling af de nødvendige merudgifter til aflastning. En sådan fortolkning af servicelovens 41 er forkert, da der som nævnt skal ske fuld betaling af de nødvendige merudgifter. Såvel kommunens som nævnets afgørelse lider derfor af en retlig mangel, og Ankestyrelsen har ikke godtgjort, at denne mangel har været uden betydning for resultatet. Højesteret har ikke grundlag for at skønne over, hvad timesatsen skal opgøres til, men finder, at myndighederne må tage stilling hertil med udgangspunkt i, at timesatsen skal gøre det muligt for A og B i praksis at antage den nødvendige hjælp til aflastning. Højesteret tager herefter A og Bs subsidiære påstand til følge, således at Ankestyrelsen skal anerkende, at Det Sociale Nævns afgørelse af 25. november 2010 er ugyldig. Sagsomkostninger I sagsomkostninger for Højesteret i sag 289/2013 skal A (dennes retshjælpsforsikring), subsidiært statskassen, betale 200.000 kr. til Ankestyrelsen. Beløbet dækker udgifter til advokat. I sagsomkostninger for landsretten i sag 288/2013 skal Ankestyrelsen betale 24.000 kr. til A og B. Beløbet dækker udgifter til advokat med 20.000 kr. og retsafgift med 4.000 kr. I sagsomkostninger for Højesteret i sag 288/2013 skal Ankestyrelsen betale 31.000 kr. Beløbet dækker udgifter til advokat med 25.000 kr. og 6.000 kr. i retsafgift, jf. retsplejelovens 332, stk. 1. Sagsomkostningsbeløbet indbetales til Højesteret, der efter dækning af udgifterne til fri proces afregner med retshjælpsforsikringen. Beløbet på 6.000 kr. tilfalder statskassen. Thi kendes for ret: I sag 289/2013 (landsrettens sag B-1229-12) stadfæstes landsrettens dom.
- 6 - I sag 288/2013 (landsrettens sag B-1448-12) skal Ankestyrelsen anerkende, at Det Sociale Nævns afgørelse af 25. november 2010 er ugyldig. I sagsomkostninger for Højesteret i sag 289/2013 skal A (dennes retshjælpsforsikring), subsidiært statskassen, betale 200.000 kr. til Ankestyrelsen. I sagsomkostninger for landsretten i sag 288/2013 skal Ankestyrelsen betale 24.000 kr. til A og B. I sagsomkostninger for Højesteret i sag 288/2013 skal Ankestyrelsen betale 31.000 kr., som indbetales til Højesteret. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens 8 a.