En komparativ analyse af SF og SFU s principprogrammer

Aalborg universitet Gruppe 28 Humanistisk informatik En komparativ analyse af SF og SFU s principprogrammer 1. Semester projekt Humanistisk Informatik, Aalborg Universitet, 2008 Rasmus Kjær, Thomas Oehlenschlæger, Kasper Kjems & Daniel Ravn 1 af 100

Projekttitel: En komparativ analyse af SF og SFU s principprogrammer Afleveringsdato: 17. december 2008. Projektets omfang: 167.065 (med mellemrum), 69,61 normalsider Studieretning: 1. Semester Humanistisk Informatik Gruppe 28: Underskrift: Rasmus Kjær Daniel Ravn Thomas Oehlenschlæger Kasper Kjems Vejleder: Underskrift: Søren Husted 2

Aalborg universitet Gruppe 28 Humanistisk informatik 1.0 Indledning...7 2.0 Metode...9 Videnskabsteoretiske refleksioner...12 3.0 Kommunikationsteori...14 3.1 Roman Jakobsons sprog- og kommunikationsmodel...15 4.0 Stephan Toulmins argumentmodel...19 4.1 Toulmins udvidede argumentmodel...21 4.2 Argumenttyper...24 5.0 Appelformer...29 6.0 Ordvalg...31 6.1 Lix-tal...32 6.2 Leksikalske kæder...33 6.3 Overleksikalisering...33 6.4 Konnektorer...33 6.5 Anaforer...34 6.6 Semantisk isotopi...35 7.0 Sætningsskema stilistiske skrivestile...37 7.1 Normalstil...39 7.2 Ræsonnerende stil...39 7.3 Semi-ræsonnerende stil...40 8.0 Introduktion til de to principprogrammer...41 8.1 SF s princip- og perspektivprogram...41 8.2 SFU s Principprogram...42 8.3 Opsummering...43 9.0 Kommunikationsanalyse...44 9.1 Kommunikationsanalyse af SF s principprogram...44 3 af 100

9.1.1 Kontakt...44 9.1.2 Afsender...44 9.1.3 Modtager...45 9.1.4 Meddelelse...45 9.1.5 Kode...45 9.1.6 Kontekst...46 9.1.7 De dominerende sprogfunktioner i SF s principprogram...47 9.1.8 Den emotive sprogfunktion i SF s principprogram...47 9.1.9 Den referentielle sprogfunktion i SF s principprogram...49 9.1.10 Andre sprogfunktioner i SF s principprogram...50 9.2 Kommunikationsanalyse af SFU s principprogram...51 9.2.1 Kontakt...51 9.2.2 Afsender...51 9.2.3 Modtager...51 9.2.4 Meddelelse...52 9.2.5 Kode...52 9.2.6 Kontekst...52 9.2.7 De dominerende sprogfunktioner i SFU s principprogram...53 9.2.8 Den emotive sprogfunktion i SFU s principprogram...54 9.2.9 Den referentielle sprogfunktion i SFU s principprogram...55 9.2.10 Den poetiske sprogfunktion i SFU s principprogram...56 9.3 Opsummering af de to kommunikationsanalyser...56 10.0 Argumentationsanalyse...58 10.1 Argumentationsanalyse SF...58 10.2 Argumentationsanalyse af SFU...64 10.3 Opsummering...71 4

Aalborg universitet Gruppe 28 Humanistisk informatik 11.0 Appelformerne i SF og SFU s principprogrammer...72 11.1 Appelformer i SF s principprogram...72 11.2 Appelformer i SFU s principprogram...73 11.3 Opsummering...74 12.0 Ordvalgsanalyse...75 12.1 Abstraktionsniveau og sværhedsgrad...75 12.2 Abstraktionsniveau (SF)...76 12.3 Abstraktionsniveau (SFU)...77 12.4 Leksikalske kæder i SF s principprogram...78 12.5 Leksikalske kæder i SFU s principprogram...80 12.6 Opsummering af abstraktionsniveau og leksikalisering for SF og SFU...81 12.7 Opsummering af abstraktionsniveau for SF og SFU...81 12.8 Opsummering af leksikalisering for SF og SFU...82 12.9 Konnektorer i SF s principprogram...82 12.10 Semantisk isotopi i SF's principprogram...83 12.11 Anaforer i SF s principprogram...83 12.12 Konnektorer i SFU s principprogram...84 12.13 Semantisk isotopi i SFU s principprogram...85 12.14 Anaforer i SFU s principprogram...85 12.15 Opsummering (konnektorer, semantisk isotopi, anaforer)...86 13.0 Sætningsskemaanalyse...87 13.1 Sætningsskemaanalyse af SF - indledning...87 13.2 Sætningsskemaanalyse af SFU - indledning...88 13.3 Sætningsskemaanalyse af SF Politisk regulering af markedet...90 13.4 Sætningsskemaanalyse af SFU Politisk regulering af markedet...91 13.5 Opsummering...91 5 af 100

14.0 Konklusion...93 15.0 Perspektivering...96 16.0 Ansvarsliste...97 17.0 Litteraturliste...98 6

Aalborg universitet Gruppe 28 Humanistisk informatik 1.0 Indledning Vi lever i en verden, hvor der både kommercielt og politisk kæmpes en hård kamp om befolkningens opmærksomhed og tilslutning. Denne kamp omfatter i betydelig grad den måde, hvorpå virksomhederne og de politiske partier henvender sig til befolkningen. Dette sker i takt med tidens teknologiske udvikling, der hver dag fornyer måden, hvorpå der kommunikeres fra afsender til en stadigt voksende modtagergruppe. Jo flere mennesker man kan nå ud til og påvirke, des større er magtpotentialet i et demokratisk samfund. Netop derfor er fokus på kommunikation, med det formål at overbevise en modtagergruppe, blevet genstand for stor interesse. Udviklingen har imidlertid sat gang i en række kognitive processer hos modtagerne, der har gjort dem mere medierefleksive. De er således i en vis grad, bevidst eller ubevidst, i stand til at genkende og afsløre de manipulerende elementer, der kan optræde fra afsendernes side. Det kan derfor være lidt af en kamp, når politikere eksempelvis skal overbevise vælgerne om deres synspunkter. Spørgsmålet er, hvorvidt politikerne rent faktisk er i stand til at benytte sig af taktikker, der gør det muligt at vinde vælgerne tilslutning, eller om vælgerne, i kraft af deres medierefleksivitet, snarere er i stand at gennemskue politikernes argumentationsstrategier. Der er i denne projektgruppe en overbevisning om, at der på den partipolitiske scene gennem de sidste 10 år er skabt et øget fokus på formidlingen og kommunikationen til den danske befolkning. En udvikling der eksempelvis er tydeliggjort af partiernes stigende brug af spin-doktorer og retorikere, når den daglige politik skal udformes. Dette øgede fokus på den politiske formidling har skabt grobund for en del antagelser i denne projektgruppe. Når afsender bevidst gør sig bestemte retoriske og metakommunikative overvejelser om en given tekst, bliver afsender-modtager relationen et interessant aspekt i enhver kommunikationsrelateret problemstilling. Målsætningen for afsenderen vil i en politisk tekst ofte være at overbevise modtageren om egne holdninger og synspunkter. Det nærværende projekt vil beskæftige sig med den politiske kommunikation, der henvender sig til forskellige befolkningsgrupper i det danske samfund. Vi har i den forbindelse stillet os selv følgende spørgsmål: Er der forskel på de retoriske virkemidler, der benyttes når der fra politisk side kommunikeres til forskellige befolkningsgrupper, og er formidlingen rettet mod unge markant anderledes end den politiske formidling, der retter sig mod den voksne og mere erfarne del af befolkningen? 7 af 100

Sådanne spørgsmål har motiveret denne projektgruppe og vil blive en del af den overordnede problemstilling for den kommende opgave. For at besvare vores problemstilling, som den præsenteres til sidst i indledningen, tager vi afsæt i Socialistisk Folkeparti (SF) samt deres ungdomsorganisation Socialistisk Folkeparti Ungdom (SFU). SF kommer således til at agere repræsentant for den politiske afsender, der har den voksne og mere erfarne del af befolkningen som intenderet modtagergruppe, mens SFU har den yngre del af befolkningen som den intenderede modtagergruppe. Da SF er et folketingsparti, er der tale om en organisation, der er afhængig af stemmer. SF s intenderede modtagere, må derfor være personer, der er 18+. Dog skal det nævnes, at folketingspartier også prøver at hverve folk under 18 for derved at sikre sig deres stemme, når de er myndiggjorte. Generelt set må det kunne konkluderes, at SF s intenderede modtagergruppe er myndige personer med stemmeret. For SFU forholder det sig anderledes. De er i ordets egentlige forstand ikke et parti, men derimod en organisation, der blot beskæftiger sig med politik og er derfor ikke afhængige af stemmer. Som det fremgår af navnet, henvender SFU sig til den yngre del af befolkningen - dvs. unge mennesker, der endnu ikke er myndige, men alligevel er politisk engagerede. I projektgruppen hersker der en formodning om, at ungdomspartiernes kommunikation udadtil har et mere radikalt præg end den kommunikation, der udspringer fra moderpartiorganisationerne. Vi kæder bl.a. en sådan antagelse sammen med vores forventning om, at moderpartierne oftere vil formidle sin politik, så den appellerer til et bredere udsnit af den danske befolkning. Dette med det formål at maksimere antallet af medlemmer og stemmer. Ved f.eks. at komme med radikale socialistiske udmeldinger risikerer SF at miste stemmer fra den mere midtersøgende del af den danske vælgerskare. SFU har ikke samme politiske målsætning. Som det blev nævnt ovenfor, er SFU ikke et politisk parti, der kæmper for pladser i Folketinget. De er en organisation, der er uafhængig af stemmetilslutning. Derfor kan de også tillade sig at formidle deres holdninger mere radikalt. Dette projekt skulle gerne være med til at be- eller afkræfte, om ungdomspartiernes kommunikation udadtil er mere radikal, end kommunikationen, der stammer fra moderpartierne. Problemstillingen for det kommende projekt lyder som følger: Med hvilke tekstsproglige virkemidler kommunikerer henholdsvis SF og SFU til deres intenderede modtagergruppe? Analysen heraf skal være med til afdække de formidlingsmæssige ligheder og forskelle mellem SF og SFU. 8

Aalborg universitet Gruppe 28 Humanistisk informatik 2.0 Metode Temarammen for dette semesterprojekt er tekst, form og indhold, hvorfor vi tager vores analytiske afsæt i det skriftsproglige medie. Vores analyse beskæftiger sig specifikt med to politiske tekster. Der er gjort en række metodiske overvejelser i forbindelse med valget af tekster. Vi har bestræbt os på at finde to sammenlignelige tekster til analysen, der opfylder en række specifikke kriterier. Indholdet af teksterne skal så vidt muligt omhandle samme emne, have samme kompositoriske opbygning og samme hensigt. Ved på denne måde at holde en række faktorer konstante, har vi en formodning om, at den eventuelle variation mellem teksterne vil afhænge af afsendernes måde at formidle sine tekster. Vi har hermed forsøgt at højne validiteten i vores analyse. Ved en sammenligning af tekster med forskelligt indhold, forskellig opbygning og hensigt, er der en risiko for, at de formidlingsmæssige forskelle mellem de to tekster snarere vil skyldes indholdet, opbygningen eller hensigten, og ikke det forhold, at der er tale om to forskellige afsendere. På denne måde har vi søgt at skabe det bedste grundlag for en komparativ analyse. For at besvare vores problemstilling, med de førnævnte kriterierne for udvælgelse af tekster in mente, retter vi vores analysefokus mod SF og SFU s politiske principprogrammer. Når valget netop falder på SF og SFU skyldes det, at de begge udgør veletablerede politiske organisationer i Danmark. Ungdomsorganisationer, med få medlemmer og en lille organisation, vil kun have et begrænset tekstmateriale til rådighed. Da SFU er landets største ungdomsorganisation 1, har vi her fundet et tilstrækkeligt stort tekstmateriale, og der er derved skabt et godt fundament for en komparativ analyse af formidlingen, der udspringer fra henholdsvis SF og SFU. Vi har udvalgt en række teorier, som vi finder vedkommende og givtige, når analysefokus er politisk skriftsproglig kommunikation. Disse teorier er efterfølgende blevet strikket ind i en analysemodel. Analysemodellen bliver således vores brugerdefinerede teori, der skal sige noget om formidlingen i et principprogram. Vi applicerer vores analysemodel på begge principprogrammer. De fund der bliver gjort i løbet af analysen i henholdsvis SF og SFU s principprogram vil afsluttende blive sammenholdt, for derved at afgøre, om der eksisterer en forskel i den måde, SF og SFU formidler deres budskaber. Der vil samtidig, som opgaven skrider frem, komme en række delkonklusioner eller opsummeringer. Det vil blive gjort efter hvert afsnit i analysedelen, for derved løbende at holde de to principprogrammer op mod hinanden. Vi vil i det følgende komme med en beskrivelse af de tanker og overvejelser, vi har gjort os i forbindelse med udvælgelsen af teori. Herefter vil vi give en oversigt over vores analysemodel for proaf 1 De politiske partiers ungdomsorganisationers medlemstal 2000 2008, bilag 11 9 af 100

jektet. En sådan model skal give et indblik i den måde, hvorpå den kommende analyse bliver grebet an og struktureret. De enkelte teorier, vi benytter, skal gøre det muligt at anskue de to principprogrammer ud fra flere forskellige vinkler. På denne måde er det vores forhåbning, at vi ender ud med en analyse, der nuancerer de formidlingsmæssige forskelle i de to principprogrammer på bedst mulig vis. Da der med vores analyseobjekt er tale om to politiske tekster, er det nærliggende at kigge nærmere på det argumentbrug, der bliver benyttet. Da betydningsdannelsen af en tekst er afgørende, er det tilmed interessant at kigge nærmere på teksternes semantik, og endeligt vil vi finde ud af, om det, på et syntaktisk niveau, er muligt at finde forskelle mellem de to principprogrammer. Til at analysere teksterne på et overordnet niveau, benytter vi os af Roman Jakobson og hans kommunikationsmodel. Jakobsons kommunikationsmodel er ofte er velegnet til at åbne en tekst. Hermed mener vi konkret, at modellen kan benyttes til at redegøre for tekstens forskellige grundelementer, samt til at afgøre, hvilke af disse grundelementer, der gør sig særligt gældende (har afgørende betydning) i teksten. I forlængelse heraf kan det nævnes, at kommunikationsmodellen ofte bruges til at afdække afsender-modtagerforholdet i en tekst. Netop afsender-modtager relationen har som nævnt i indledningen høj relevans for dette projekt. Da der med principprogrammerne er tale om argumenterende tekster, vil vi også analysere teksterne ud fra Toulmins argumentationsteori. Vi vil i den forbindelse se på den argumentationsstrategi SF og SFU benytter sig af i deres principprogrammer. Som det bliver nævnt i det kommende afsnit om argumentationsteori, kan argumenter, hvis de kobles sammen, optræde på to bestemte måder i argumentrækker og argumenthierakier. I vores argumentationsanalyse vil vi se, hvorledes argumenterne optræder i de to programmer. Herudover vil vi fastslå typen af de argumenter, SF og SFU benytter sig af. Appelformerne vil blive inddraget i forlængelse af Toulmins argumentationsteori. Ved at analysere på de forskellige appelformer, som de kommer til udtryk i de to principprogrammer, retter vi et specifikt fokus på den udtryksform, SF og SFU anvender. For at analyse principprogrammernes semantiske sammenhæng, vil vi beskæftige os med det ordvalg, afsenderen i de to principprogrammer bruger. Vi vil således her se nærmere på de sproglige virkemidler, der anvendes i de to principprogrammer. Konkret vil vi se på teksternes abstraktionsniveau, leksikalske kæder, konnektorer, semantisk isotopi og anaforer. For at analyse den syntaktiske sammenhæng i hvert af de to principprogrammer, inddrager vi til sidst sætningskemaet. Det skal gøre det muligt at afdække de stiltyper, der er gjort brug af. Som det bliver præsenteret i vores teori, kan man i den forbindelse sondre mellem tre specifikke stiltyper: 10

Aalborg universitet Gruppe 28 Humanistisk informatik normalstil, semi-ræsonnerende stil og ræsonnerende stil. Vi har en formodning om, at SF s principprogram hovedsageligt er kendetegnet ved den ræsonnerende stil, hvor SFU s program snarere bærer præg af semi-ræsonnerende stiltræk. I nedenstående figur 1 er vores analysemode illustreret. Figur 1 - Analysemodel for det kommende projekt Det er værd at bemærke, at en sådan analysemodel naturligvis ikke er anvendelig til en analyse af enhver tekst. Tekster er forskellige, hvorfor anvendeligheden af forskellige sprogteorier også varierer fra tekst til tekst. Som der er blevet gjort rede for, er det vores idé, at særligt disse præsenterede teorier er velegnede til en analyse af to politiske tekster, som netop er vores fokus. Denne model skal være med til at muliggøre den komparative analyse. I den kommende analyse vil vi ofte fokusere på fire specifikke tekstuddrag to uddrag fra hvert af de to principprogrammer. De to indledninger i principprogrammerne er valgt som specifikke uddrag. SF s indledning er vedlagt som bilag 3 SFU s indledning som bilag 5. En tekstpassage fra SF s principprogram udgør det tredje specifikke tekstuddrag, vi vil analyse (bilag 4). Dette afsnit 11 af 100

ligner på mange måder et uddrag fra SFU s program, der findes under overskriften: SFU s vision om et nyt samfund (bilag 6). Uddragene vil hovedsageligt udgøre det centrale analysemateriale i forbindelse med vores argumentationsanalyse, ordvalgsanalyse samt sætningsskemaanalyse. De fire uddrag er nøje udvalgt med det forhold for øje, at de skal være repræsentative for den resterende tekstdel i de to principprogrammer. I vores tilgang til projektet har vi, på en række måder, forsøgt at højne validiteten. Det er blevet nævnt, at vi, vha. vores komparative design, har valgt så sammenlignelige tekster som muligt. Samtidig har vi bevidst forsøgt at holde en distance til teksterne. Vi træder så at sige ud af modtagerrollen for derved at gøre det muligt at foretage en objektiv analyse af de to programmer. I relation hertil har vi i vores indledning, præsenteret de fordomme og antagelser, der ligger til grund for analysen. Overvejelser vedrørende fordomme og antagelser og deres betydning, bliver i høj grad fokus for det kommende afsnit. Her vil vi redegøre for de videnskabsteoretiske refleksioner, vi har gjort os i forbindelse med projektet. Videnskabsteoretiske refleksioner Efter nu at have præsenteret de metoder og teorier vi vil applicere på de to principprogrammer, vil vi klargøre en række videnskabsteoretiske refleksioner, vi har gjort os. Der vil i den forbindelse blive taget et videnskabsteoretisk udgangspunkt i den hermeneutiske forskningstradition. Ordet hermeneutik stammer fra det græske hermeneuein, der betyder at fortolke (Ihde, 1998: 9). Det udgør en central hermeneutisk grundantagelse, at mennesket ikke kan gå til en tekst (eller et socialt fænomen) uden værdier og fordomme. Den tyske filosof Gadamer beskæftiger sig med denne antagelse i sit litterære hovedværk Wahrheit und Methode. Det er hans opfattelse, at mennesket ønsker og vil forstå, og at forståelse derfor altid er udgjort af hhv. forforståelse og fordomme. Som det er præsenteret i indledningen har særligt én specifik fordom motiveret denne projektgruppe. I gruppen hersker der en formodning om, at ungdomsorganisationernes kommunikation udadtil har et mere radikalt præg, end den kommunikation, der udspringer fra moderpartiorganisationerne. En sådan fordom udgør en del af denne gruppes forståelseshorisont, og udgør således vores personlige indgangsvinkel til dette projekt (Højberg: 321-326) Med den kommende komparative analyse af de to principprogrammer sætter vi denne forståelseshorisont i spil vi udfordrer den. Idéen er her, at vi med vores analyse ønsker at provokere vores egen forståelse af emnet, for derved at udvide egen horisont og revurdere egne fordomme om emnet. 12

Aalborg universitet Gruppe 28 Humanistisk informatik Et essentielt begreb inden for hermeneutikken er den hermeneutiske cirkel, der overordnet set beskæftiger sig med den menneskelige forståelse som en cirkulær proces. Den cirkulære proces finder sted, idet der konstant eksisterer en vekselvirkning mellem delene og helheden af teksten. Denne vekselvirkning inkluderer såvel fortolkeren og genstanden (de to principprogrammer), og betragtes af hermeneutikere som en betingelse for den menneskelige erkendelsesproces, eksistens og erfaring. Det er mellem teksten og læserens forforståelse, at meningen opstår (Højberg, Henriette: 320-321). Når vi derfor i vores arbejde med projektet, fortolker og analyserer indholdet i SF og SFU s principprogrammer for at besvare vores problemstilling, opstår der automatisk en cirkulær proces. Den egentlige fortolkning begynder ved vores første gennemlæsning, der giver en overordnet forståelse af principprogrammerne i deres helhed. Tekstens enkeltdele kan så sættes i forhold til helheden, og vi opnår derved en ny og mere nuanceret forståelse eller erkendelse. I projektgruppen har vi på denne måde, og løbende som procesforløbet er fremskredet, tilegnet os en ny forståelse og viden om vores analyseemne. Denne fortolkningsproces, hvor helheden stilles over for delene, kan i princippet foregå i det uendelige, hvorfor den hermeneutiske cirkel også kan beskrives som en spiral. Forståelsen af et emne kan således altid blive mere nuanceret. Det betyder derfor, at den konklusion vi drager i vores projekt, kan skabe grobund for en videre analyse og en større og mere nuanceret forståelse af den politiske kommunikation rettet mod forskellige befolkningsgrupper. 13 af 100

3.0 Kommunikationsteori Kommunikation foregår som et minimum imellem to specifikke aktører en kommunikationsafsender og en modtager. Afsenderens målsætning er at sende en meddelelse, der når frem til en intenderet modtager. Mennesket besidder en række udtryksformer, der muliggør en kommunikativ handling (Drotner et al, 2006:175). Vi kommunikerer vha. tale, gestik og mimik, men kommunikation rækker også ud over sådanne udtryksformer. En af semiotikkens og kommunikationsteoriens grundlæggende påstande kan følgelig formuleres således: Mennesket kan ikke, ikke kommunikere. Formuleringen kan forekomme noget besværlig og spidsfindig, men den fortæller i virkeligheden en hel del. Alt hvad mennesket siger og gør kan betragtes som kommunikation, men det kan samtidig alt det, vi ikke siger og ikke gør. Vi kommunikerer også, når vi er bevidste herom. 2 Jørgen Fafner, professor i retorik ved Københavns Universitet 1970-95, hævder i sit værk om klassisk og moderne retorik, at menneskets sprog har to indbyrdes sammenhængende virkemåder (Fafner, 2005: 82-83). Fafner sondrer mellem en erkendende og en kommunikerende virkemåde. Sprogets erkendende virkemåde gør sig hovedsageligt til genstand for analyse og forskning inden for sprogpsykologien, hvor forholdet mellem sprog og tanke bl.a. udgør et centralt problemfelt. Sprogets kommunikerende virkemåde optager i højere grad kommunikationsteoretikerne, og forskningen på dette område beskæftiger sig med den kommunikation, der retter sig ud mod samfundet og de mennesker, der omgiver os. Det er da også sprogets kommunikerende virkemåde, der har interesse for dette afsnit. Afsnittet vil lægge sin teoretiske hovedvægt på Roman Jakobsons sprog- og kommunikationsmodel. Karl Bühler, tidligere professor i filosofi, introducerer i 1934 en af de ældste kommunikationsmodeller, der kendes. Hans Organ-model har siden hen inspireret en række sprogforskere, heriblandt Roman Jakobson, der har viderebragt og videreudviklet Bühlers idéer. Bühlers kommunikationsmodel er præget af en række af de filosofiske betragtninger, Platon gjorde sig om sprogets betydning for vores kommunikation. Platon så sproget som et organon eller med andre ord et nødvendigt værktøj, der muliggør en kommunikation mellem mennesker (Henriksen, 2001: 14). Bühlers kommunikationsmodel opererer i sin korteste forstand med tre specifikke grundelementer: En afsender, en modtager og det han kalder genstande og sagsforhold. Hvert af de tre grundelementer har en tilhørende sprogfunktion nemlig en emotiv, der er tilknyttet afsenderen, en konativ, der er tilknyttet modtageren og en referentiel funktion, der knytter sig til genstande og sagsforhold. Roman Jakobaf 2 http://www.cosignconference.org/downloads/papers/scalisi_cosign_2001.pdf. 14

Aalborg universitet Gruppe 28 Humanistisk informatik sons sprog- og kommunikationsmodel medtager alle disse elementer, men som det kommer til udtryk i det følgende, tilføjer han en række nye kommunikative grundelementer med hver deres sproglige grundfunktion. 3.1 Roman Jakobsons sprog- og kommunikationsmodel Roman Jakobsons Linguistics and poetics publiceredes i 1960 og har helt frem til i dag udmærket sig som et af de centrale værker inden for semiotikken og lingvistikken (Chapman & Routledge, 2005: 144). Jakobson præsenterer heri sin sprog- og kommunikationsmodel. Hvor han har haft sit fokus på den verbale kommunikation, da modellen blev udformet, er det essentielt at fastslå, at den tilmed kan benyttes i forbindelse med den skriftsproglige kommunikation. Roman Jakobson opererer i sin kommunikationsmodel med seks distinkte grundelementer for en kommunikationssituation. De enkelte elementer ses illustreret i nedenstående figur 2. Figur 2 - Kommunikationssituationens grundelementer Kontekst Afsender Meddelelse Modtager Kontakt Kode Note: Sammensat som den ser ud i Medier og kultur (Drotner et al, 2006:176) Blandt de seks grundelementer er afsender, modtager samt den meddelelse, der ønskes viderebragt de tre mest fremtrædende. Grundantagelsen i Roman Jakobsons model er imidlertid, at kommunikation ikke kun skal ses i relationen mellem afsender, meddelelse og modtager der skal mere til (Thorlacius, 2004:79-80). Kommunikation forudsætter ifølge Roman Jakobson en kontekst, der beskæftiger sig med den sammenhæng, meddelelsen bringes i. Konteksten skal være forståelig for modtageren, og skal, hvis den ikke er verbal, kunne verbaliseres (Jakobson, 1979: 135). Herudover forudsættes en kontakt, der udgøres af et fysisk medium og en psykologisk forbindelse mellem af- 15 af 100

sender og modtager (fx en avis eller en telefonlinje). Til sidst forudsættes det, at afsender og modtager benytter sig af en fælles kode, hvilket i sin bredeste forstand vil sige, at de benytter sig af det samme sprog. Jakobsons idé er således, at alle seks bestanddele skal være til stede, hvis en kommunikation skal finde sted. De enkelte grundelementer er så at sige gensidigt afhængige (Drotner et al, 2006:176). Roman Jakobson hævder nu, at der eksisterer en række funktioner i sproget, som hver især knytter sig til et af de seks grundelementer, vi netop har gennemgået. Han hæfter sig særligt ved, hvordan disse seks sprogfunktioner sætter sig spor i selve meddelelsen. Det er hans overbevisning, at samtlige sprogfunktioner er til stede i meddelelsen men ikke nødvendigvis i det samme omfang. Hvor én given meddelelse kan være domineret af en eller få bestemte sprogfunktioner, kan en anden meddelelse være domineret af én anden eller få andre (Thorlacius, 2004: 80, Drotner et al, 2006:176). De kommunikative funktioner er opstillet neden for på en sådan måde, at de svarer til grundelementerne i figur 3. Figur 3 - De kommunikative grundfunktioner Referentiel Emotiv Poetisk Konativ Fatisk Når der rettes et fokus mod de seks grundfunktioner, er det naturligt at tage sit afsæt i de funktioner, der retter sig mod afsenderen og modtageren. Afsenderens funktion er emotiv, idet dens primære opgave er at give udtryk for (eller lyve om) afsenderens følelser, holdninger eller ønsker (Jakobson, 1979: 136, Drotner et al, 2006: 178). Den emotive funktion er således med til at synliggøre afsenderen i kommunikationen og i meddelelsen. Der kan i verbal kommunikation såvel som i tekster eksi- Metakommunikativ Note: Sammensat som den ser ud i Medier og kultur (Drotner et al, 2006:176) 16

Aalborg universitet Gruppe 28 Humanistisk informatik stere en række tegn på, at en given meddelelse er domineret af den emotive sprogfunktion. Hyppigt brug af personlige pronominer i 1. person (jeg, vi), følelsesverber ( irritere, bekymre, glæde ), interjektioner ( åh, av ) og et generelt værdiladet ordvalg kan eksempelvis være tegn på netop denne funktion. 3 Den emotive funktion er følgelig ofte dominerende i dagbøger, personlige breve og lignende. Den konative sprogfunktion fokuserer på modtageren, og skal få denne til at handle på en bestemt måde. Der er således med modtagerens konative funktion tale om, at afsenderen i kraft af sin meddelelse søger at styre modtageren i en bestemt retning. Afsenderen kan fx bebude en ordre eller et påbud (Fafner, 2005: 88). Den konative funktion dominerer i verbal kommunikation og i tekster, hvor der bliver gjort markant brug af vokativer (fx Kasper, Thomas ) og imperativformer ( drik ). Funktionen er ofte fremtrædende i reklamer, som netop søger at få modtageren til at handle på en bestemt måde. Den referentielle funktion knytter sig til konteksten. Denne funktion påvirker specifikt meddelelsen i form af den virkelighed (kontekst), den refererer til og handler om. Der kan eksempelvis eksistere en konkret reference til bestemte personer, steder eller tidsmæssige begivenheder. Den referentielle funktion er ofte dominerende i tekster, der reporterer et konkret sagsforhold på en neutral og videnskabelig måde (fx nyhedsartikler). Meddelelsen i kommunikationssituationen har ifølge Roman Jakobson tilknyttet en poetisk sprogfunktion. Denne funktion beskriver måden hvorpå, tingene siges frem for på det, der helt konkret siges. Der er således her et fokus på the message for its own sake, og meddelelsen kan netop med et fokus på sig selv lege med sine egne udtryk og indhold (Fafner, 2005: 98). Den poetiske funktion er særligt fremtrædende i æstetiske værker (lyrik, roman, drama), men det er alligevel Roman Jakobsons påstand, at den tilmed er at finde i alle andre sproglige aktiviteter og tekster som en underliggende, ledsagende faktor (Jakobson, 1979: 138). Der findes en række tegn på, at den poetiske funktion er til stede i tekster. Brugen af enderim, bogstavrim, parallelisme og rytme er blot nogle af de kreative sprogformer, der kan vidne om en tilstedeværelse af denne sprogfunktion. Hvor den poetiske funktion fokuserer på meddelelsen i sig selv, fokuserer den metakommunikative funktion på koden, der benyttes i meddelelsen. Den metakommunikative funktion optræder i sin reneste form, når meddelelsen i sig rummer træk, der samtidig stiller sig uden for meddelelsen selv og kommenterer den (Drotner et al, 2006: 178). Der er således tale om et slags sprog om af 3 Noter fra Søren Frimanns forelæsning om Roman Jakobson og klassiske kommunikationsteoretikere (bilag 15). 17 af 100

sproget eller en skrift om skriften 4, som når man finder en definition i en ordbog. Der er altså tale om en kode, modtageren skal knække for at forstå meddelelsen, og modtageren udfylder fx en metasproglig funktion, når han spørger: Hvad mener du? (Jakobson, 1979: 139). Den sidste af de seks grundfunktioner er den fatiske. Denne funktion knytter sig til kontakten, og har som sin primære funktion at etablere, vedligeholde eller afbryde kommunikationen mellem afsender og modtager. Idéen om den fatiske kommunikation blev introduceret af Malinowski i 1923, og blev betragtet som en sproglig bekræftelse på menneskeligt samvær (Fafner, 2005: 96). Smalltalk, intetsigende konversation, hilseritualer (hej, farvel), brug af personlige pronominer i 2. person og vokativer (Du, Kasper) eller høflighedsfraser (hvordan går det?) er alle tegn på den fatiske sprogfunktion. De enkelte grundelementer og deres tilhørende grundfunktioner er i det ovenstående blevet gennemgået og vil senere blive benyttet i den analytiske del. Som en afsluttende bemærkning skal det imidlertid fremhæves, at Roman Jakobsons sprog- og kommunikationsmodel netop er en model, der forenkler virkeligheden. Dette synes på en gang at være en styrke og en svaghed. Netop når der forskes inden for et så bredt felt, som kommunikationsteorien tilhører, er en kommunikationsmodel som Roman Jakobsons bl.a. med til at organisere vores viden og give en helhedsforståelse for de enkelte dele i kommunikationsprocessen. Omvendt bør man have for øje, at enhver forenkling af virkeligheden har et selektivt præg. Nogle elementer inddrages, men andre (måske relevante) elementer udelukkes. af 4 Noter fra Søren Frimanns forelæsning om Roman Jakobson og klassiske kommunikationsteoretikere. (Jf. bilag 14) 18

Aalborg universitet Gruppe 28 Humanistisk informatik 4.0 Stephan Toulmins argumentmodel Stephan Toulmin var engelsk filosof og logiker. Han beskæftigede sig med kommunikation og udviklede på baggrund af den logiske syllogisme sin argumentmodel. Argumentmodellen har 6 bestanddele, hvori 3 af delene - nemlig påstand (1), belæg (2) og hjemmel (3) er obligatoriske, mens de resterende tre dele: styrkemarkør (4), gendrivelse (5) og rygdækning (6) er fakultative. Modellen opstilles derfor i to trin: En grundmodel og en udvidet model (Jørgensen & Onsberg, 1999: 12-13). Grundmodellens obligatoriske dele og deres indbyrdes sammenhæng ses konkret illustreret i nedenstående figur. Der vil i første omgang blive foretaget en kort præsentation af de enkelte obligatoriske dele. For at opnå en større forståelse for grundmodellens anvendelighed, vil den herefter blive appliceret på et teksteksempel hentet fra Berlingske. Figur 4 - Argumentmodellens grundlæggende dele Belæg (B) Påstand (P) Hjemmel (H) 1. Påstand Argumentmodellens påstand skal betragtes som den udmelding, afsenderen prøver at få modtageren tilslutning. Det skal ske gennem belægget og hjemmelen. Påstanden er en form for pointe eller konklusion. I en argumentationssituation kan der ofte være tvivl om påstanden. For at finde påstanden i en tekstpassage, kan man derfor med fordel stille sig selv følgende spørgsmål: Hvad er det, der kan være tvivl om? Adverbier som derfor og altså kan ofte tydeliggøre påstanden i en tekst (Jørgensen & Onsberg, 1999: 14; Drotner et al, 1998: 152). 19 af 100

2. Belæg Belægget er grundlaget for fremsættelsen af en påstand. Afsender underbygger således sin påstand med et belæg. Belægget må aldrig give anledning til uenighed eller tvivl mellem afsender og modtager - det udgør så at sige udgangspunktet for argumentationen. Adverbier som fordi & da kan ofte tydeliggøre belægget i en tekst (Jørgensen & Onsberg, 1999: 14-15; Drotner et al, 1998: 152). 3. Hjemmel Hjemmelen i argumentationen er det forbindende led mellem påstanden og belægget. Man kan her stille det konkrete spørgsmål: Hvordan kommer man fra belæg til påstand? Hjemmelen vil oftest være implicit, og det er her afsender og modtager kan være enige eller uenige. Adverbier som eftersom kan ofte tydeliggøre hjemmelen i en tekst (Jørgensen & Onsberg, 1999: 15; Drotner et al, 1998: 152). Et eksempel hvor grundmodellens bestanddele indgår Følgende tekstuddrag fra artiklen SF: Fogh lyver om Afghanistan, blev bragt i Berlingske d.11. januar 2007. Uddraget, der ses nedenfor, vil blive behandlet vha. de obligatoriske dele i Toulmins grundmodel. Det sker i figur 5. Det var en kendt sag, at der blev udøvet tortur. Amnesty International sendte den 1. februar 2002 en advarsel til regeringen. Det gav anledning til et spørgsmål stillet i Folketingssalen af tidligere SFformand Holger K. Nielsen, hvor han redegjorde præcis for det samme. Derfor er det simpelthen usandt, når statsministeren siger: "Vi vidste det ikke", sagde Villy Søvndal onsdag i Folketingets spørgetid. 5 af 5 Kilde: http://www.berlingske.dk/article/20070110/danmark/101100821/ (15/12 2008) 20

Aalborg universitet Gruppe 28 Humanistisk informatik Figur 5 - Argumentmodellens grundlæggende dele med eksempel Belæg: Grundmodel Han siger han intet kendskab havde til tortur i Afghanistan Hjemmel: Det var en kendt sag, at der blev udøvet tortur i Afghanistan. Påstand: Statsministeren taler usandt 4.1 Toulmins udvidede argumentmodel Toulmins udvidede argumentemodel kan som førnævnt indeholde tre fakultive dele. Toulmin operer her med det, han kalder styrkemarkører, gendrivelse og rygdækning. Den udvidede model ses illustreret nedenfor, og kan samlet set kan bestå at seks bestanddele. Der skal også her foretages en kort introduktion af de enkelte fakultive dele, og disse benyttes ligeledes i eksemplet fra tidligere. Figur 6 - Den udvidede argumentmodel med de tre fakultive dele Belæg (B) Styrkemarkør (S) Påstand (P) Hjemmel (H) Gendrivelse (G) Rygdækning (R) 21 af 100

4 Styrkemarkør Styrkemarkøren knyttes til påstanden og signalerer i høj grad, hvor sikker afsenderen er på sin påstand. Styrkemarkøren kan både være svækkende og styrkende. Det kan være ord som sandsynligvis, nødvendigvis, måske, ubetinget, garanteret etc. Ved at bruge de svækkende styrkemarkører dækker afsenderen sig godt ind og opnår samtidig en effekt, der signalerer ærlighed. Styrkemarkøren defineres ud fra, hvor sikker afsender er i sin hjemmel - jo stærkere hjemmel, des stærkere styrkemarkør, og jo svagere hjemmel, des svagere styrkemarkør (Drotner et al, 1998: 153). 5 Gendrivelse Gendrivelsen knytter sig til styrkemarkøren. Den bliver brugt til at afvæbne og foregribe modargumenter, hvis afsender fx har usikkerhedsmomenter eller forbehold i sin påstand. Afsenderen kan således neutralisere mulige indvendinger og modangreb. En gendrivelse kunne typisk indeholde ord som medmindre (Drotner et al, 1998: 153-154). 6 Rygdækning Rygdækningen bruges til at gøre hjemlen endnu stærkere den fremfører yderligere dokumentation og konkretisering af hjemlen. Et eksempel hvor bestanddelene i den udvidede model indgår I teksten, vi bruger som eksempel, optræder gendrivelse (G) ikke, og vi har følgelig, for eksempelets skyld, tilføjet en fiktiv del til Villy Søvndals udtalelse. Eksemplet neden for viser os tilmed, at det er ligegyldigt, hvilken rækkefølge de seks bestanddele optræder i. Det var en kendt sag, at der blev udøvet tortur (H). Amnesty International sendte den 1. februar 2002 en advarsel til regeringen (R). Det gav anledning til et spørgsmål stillet i Folketingssalen af tidligere SFformand Holger K. Nielsen, hvor han redegjorde præcis for det samme. Derfor er det simpelthen (S) usandt (P), når statsministeren siger: "Vi vidste det ikke(b)", Medmindre han er umådelig glemsom. (G) sagde Villy Søvndal onsdag i Folketingets spørgetid. 22

Aalborg universitet Gruppe 28 Humanistisk informatik Figur 7 - Den udvidede argumentmodel med eksempel Belæg: Han siger han intet kendskab havde til tortur i Afghanistan Hjemmel: Det var en kendt sag, at der blev udøvet tortur i Afghanistan. Styrkemarkør: Simpelthen Gendrivelse: Medmindre han er umådelig glemsom Påstand: Statsministeren taler usandt Rygdækning: Amnesty International sendte den 1. februar 2002 en advarsel til regeringen Der er nu blevet gjort rede for de seks bestanddele i Toulmins model. Som en afsluttende bemærkning, er det imidlertid værd at pointere, at et enkelt argument sjældent optræder alene. Ofte vil der nemlig eksistere en kobling mellem forskellige argumenter i en tekst. Sådanne koblinger kan enten findes i form af en argumentrække eller et argumenthierarki. Argumentrækker opstår, når der som et minimum fremføres to sideordnede argumenter. Argumenthierakierne opstår derimod, når et overordnet argument, har en række underordnede argumenter. 23 af 100

4.2 Argumenttyper Argumenttyperne ligger sig til hjemlen og defineres ud fra hjemlen. I det følgende afsnit vil argumenttyperne blive behandlet. Vi har valgt at inddele dem i syv argumenttyper, som de ses nedenfor. Dette afsnit indeholder en kort introduktion af de syv argumenttyper. 1. Tegn 2. Årsag 3. Klassifikation 4. Generalisering 5. Sammenligning 6. Autoritet 7. Motivation 1. Tegn Tegnargumentet er bygget op således, at belægget er et tegn/symptom på påstanden. Dette gør hjemlen til et kendetegn. Når hjemlen fremstår som kendetegn, er argumenttypen et tegnargument. Figur 8 Et eksempel på et tegnargument B: Peter har rødt udslet over hele kroppen P: Peter har mæslinger H: Rødt udslet er et tegn/symptom på mæslinger (Jørgensen og Onsberg, 1999: 48) 2. Årsag Årsagsargumentet kan vendes på to måder - fra årsag til virkning eller fra virkning til årsag. Belægget er årsag, hvis påstanden er virkning. Belægget er virkning hvis påstanden er årsag. Hjemlens rolle er her, at belægget medfører påstanden eller omvendt. Dette illustreres neden for med et eksempel på hver af de 2 måder. 24

Aalborg universitet Gruppe 28 Humanistisk informatik Figur 9 Et eksempel på et årsagsargument (fra årsag til virkning) B: salget er for småt P: Brugsen holder op med at forhandle galocher H: Ringe salg af en vare medfører at den tages af hylden Figur 10 Et eksempel på et årsagsargument (fra virkning til årsag) B: Telefonen er død P: Vi har glemt at betale H: Restance til telefonvæsenet medfører lukning af telefonen (Jørgensen og Onsberg, 1993: 48-49) Klassifikation I klassifikationsargumentet repræsenterer belægget et medlem af en bestemt klasse, og påstanden indeholder klassens fællestræk. Hjemlen indeholder begrundelsen for påstanden. Et eksempel på et klassifikationsargument ses nedenfor. 25 af 100

Figur 11 Et eksempel på et klassificeringsargument B: Sokrates er et menneske P: Sokrates er dødelig H: Mennesker er dødelige (Jørgensen og Onsberg, 1999: 49-50) Generalisering Generaliseringsargumentet minder om klassifikationsargumentet. Forskellen er blot, at man i generaliseringsargumentet inducerer, hvor man i klassifikationsargumentet deducerer. Nedenfor ses et eksempel på et generaliseringsargument. Figur 12 Et eksempel på et generaliseringsargument B: Den jeg stak i var mør P: Kartoflerne er færdige H: Hvis en kartoffel i gryden er mør, må de alle være møre (Jørgensen og Onsberg, 1999: 50-51) Sammenligning Hjemlen i et sammenligningsargument indeholder ligheder mellem det, der sammenlignes. Det argumenterende i et sammenligningsargument består i, at ens ting skal behandles ens. Denne argumenttype vil blive illustreret via et eksempel nedenfor. 26

Aalborg universitet Gruppe 28 Humanistisk informatik Figur 13 Et eksempel på et sammenligningsargument B: Min veninde Lise har lov til at blive så længe P: Jeg skal først komme hjem kl. 2 fra festen H: Når Lise må, må jeg også Jeg må det samme som Lise (Jørgensen og Onsberg, 1999: 51-52) Autoritet I et autoritetsargument henvises der til en autoritet. De baseres således på modtagerens tillid til en given kilde. En autoritet kan være alt fra en tømrer til et leksikon - det afhænger af situationen og autoritetens anseelse inden for det omdiskuterede område. Nedenfor ses et eksempel på et autoritetsargument Figur 14 Et eksempel på et autoritetsargument B: Det står i The Standard Family Reference Encyclopedia P: Richard Nixon blev født den 9.1.1913 H: Leksikon oplysninger er pålidelige (Jørgensen og Onsberg, 1999: 52-54) 27 af 100

Motivation I motivationsargumentet appelleres der til modtagerens emotionelle side. Modtagerens værdier i form af etik og moral er afgørende for at tilslutning til argumentet opnås. Herunder ses et eksempel på et motivationsargument Figur 15 Et eksempel på et motivationsargument B: Det er synd for ham P: Tilgiv Jeppe at han drikker (Jørgensen og Onsberg, 1999: 54-55) H: VI vil gerne tilgive den vi har medlidenhed med 28

Aalborg universitet Gruppe 28 Humanistisk informatik 5.0 Appelformer Når man står som afsender af et budskab og søger tilslutning, er det ikke blot argumenterne for eller imod, der er afgørende. Det er i høj grad også udtryksformen, der er relevant. Der skelnes mellem tre appelformer hhv. logos, etos og patos, som vi vil komme nærmere ind på i afsnittet nedenfor. Logos Logos appellerer til modtagerens intellekt vha. logisk og saglig argumentation. Sprogbrugen i logos-appellen holdes neutral og så objektiv som mulig. Brugen af følelsesladede udtryk begrænses til et minimum. Logos-appellen har sin styrke i at virke rationel, men den kan nemt blive upersonlig og kedelig, hvis den står alene (Jørgensen & Onsberg, 1999: 62). Denne appelform benyttes ofte i lovstof og i akademisk arbejde. Etos Etos appellerer primært til modtageren gennem de stabile længerevarende følelser. Der er her et fokus på afsenderens kvalifikationer og troværdighed. Udgangspunktet for etos-apellen er, at der hos modtageren skal skabes en følelse af troværdighed over for afsenderen. Lykkedes dette for afsenderen, vil denne lettere kunne overbevise modtageren. Man kan forestille sig en situation, hvor Kim Milton (kendt fodbolddommer) udtaler sig om fodboldregler. Da han på forhånd bliver betragtet som en autoritet inden for området, vil han nemmere kunne overbevise modtageren. Ved at benytte logos-appel kan afsenderen yderligere højne sin troværdighed og derved styrke etosappellen. Etos referer typisk til afsenderen, men kan udvides til at omfatte enhver autoritet, afsenderen henviser til (Jørgensen & Onsberg, 1999: 62-63). Det ses blandt andet i reklamer, hvor der eksempelvis henvises til diverse tandlæger, make-up-artister etc. Patos Tilslutning gennem patos-appel finder sted, når afsenderen appellerer til modtagerens letvakte følelser. Disse følelser er derfor ofte mere spontane. Det kan være følelser som vrede, glæde, medlidenhed, misundelse etc. For at skabe disse følelser vil ordvalget ofte være værdiladet. Patos er mere velegnet i taleform frem for tekstform, da brugen af patos er mere effektiv i nuet. Stemningen i en talesituation er svær at overføre til skrift (Jørgensen & Onsberg, 1999: 64-65). 29 af 100

Generelt set er det sådan med de tre appelformer, at de fungerer dårligt enkeltvis. For meget Patos kan gøre teksten hul og indholdsløs. For meget logos gør teksten kedelig og upersonlig (Jørgensen & Onsberg, 1999: 64-65). 30

Aalborg universitet Gruppe 28 Humanistisk informatik 6.0 Ordvalg Som vi har set det under det kommunikationsteoretiske afsnit, er det kommunikationsafsenderens målsætning at viderebringe et budskab til en intenderet modtager. Hvis modtageren skal forstå budskabet, er det afgørende, at dette viderebringes i en tekst, der så vidt muligt kan forstås af modtageren. For at skabe en lettilgængelig tekst bliver det ordvalg, afsenderen benytter sig af essentielt. På et noget overordnet niveau kan der, når fokus er på ordvalget i en tekst, kigges på det abstraktionsniveau, hvorpå ordvalget befinder sig. I den forbindelse kan der introduceres en såkaldt abstraktionsstige. Denne ses illustreret nedenfor i figur 16 med et konkret eksempel. Figur 16 - Abstraktionsstigen med et konkret eksempel Stigen består af tre niveauer af et ord, der har samme semantiske betydning. Øverst på stigen er det mest abstrakte niveau (redskab). I takt med, at man bevæger sig ned af stigen (graveredskab, spade) bliver ordvalget mere og mere konkret og jordnært. Stigen og det konkrete eksempel (figur 16) kan udvides med ord i både top og bund, hvorfor ordvalget kan gøres yderligere abstrakt eller konkret (Grunwald et. al., 1997: 26-27) For at sikre, at modtageren forstår teksten, kan afsenderen med rette vælge ord, der befinder sig på et så lavt abstraktionsniveau som muligt. Der vil i den kommende analyse, med vores komparative fokus for øje, blive foretaget en overordnet analyse og vurdering af det abstraktionsniveau, hvorpå SF og SFU s principprogram befinder sig. Dette teoretiske afsnit om ordvalg, skal tilmed præsentere en række analyseredskaber, der kan benyttes til at analyse og vurdere tekstsammenhængen i en tekst. Der vil blive præsenteret analysered- 31 af 100

skaber, der hovedsageligt retter sig mod tekstens overordnede sammenhæng. Herunder introduceres leksikalske kæder og overleksikalisering. Ligeledes vil der også blive præsenteret analyseredskaber, der beskæftiger sig med tekstsammenhængen på et mikroniveau. Ved at analysere konnektorer, anaforer og semantisk isotopi i en tekst, er det muligt at undersøge, hvorledes sætningernes indbyrdes semantiske sammenhæng fungerer. 6.1 Lix-tal Hvad angår sværhedsgraden af de enkelte ord benyttet i en tekst, kan det være yderst svært at fastslå, hvornår et ord kan betegnes som svært. En LIX-talsberegning (LæbarhedsIndeX) er en traditionel indikator for en teksts sværhedsgrad. Måden man udregner LIX-tallet, er illustreret ved nedenstående ligning. O = Antal ord P = Antal punktummer L = Antal lange ord, defineret som værende ord med over 6 bogstaver 55 < + Meget svær, faglitteratur på akademisk niveau, lovtekster. 45-54 Svær, f.eks. saglige bøger, populærvidenskabelige værker, akademiske udgivelser. 35-44 Middel, f.eks. dagblade og tidsskrifter. 25-34 Let for øvede læsere, f.eks. ugebladslitteratur og det skønlitteratur for voksne 24 > Let tekst for alle læsere, f.eks. børnelitteratur Man skal dog omgås dette værktøj med forbehold. Der er tale om en kvantitativ metode, der egentlig ikke tager højde for modtageren. Ideelt set burde man udspørge en række personer om, hvilke ord de opfatter som svære. Det ville give et mere kvalitativt svar. Igen ville det åbne endnu en problemstilling, da det i høj grad afhænger af de personer, man spørger. Hvis man eksempelvis spørger en medicinudannet, om ordet katar er et svært ord, ville denne svare nej, da det i medicinkredse er en alment kendt betegnelse for betændelse i slimhinden. Svaret ville være et andet, hvis man spørger en bankrådgiver. Opfattelsen af ordenes sværhedsgrad, handler således i høj grad om, hvor anvendte de er i daglig tale. 32

Aalborg universitet Gruppe 28 Humanistisk informatik Definitionen af et svært ord er i forbindelse med lix-tal, et ord der indeholder mere end 6 bogstaver. Der er imidlertid ikke mange, der vil kategorisere ordet børnefødselsdag som værende svært. Men da det er læsbarheden, LIX-tallene omhandler, spiller længden af ordene en rolle, og den vil derfor også blive appliceret på de to principprogrammer. 6 6.2 Leksikalske kæder For nemt at danne sig et overblik over indholdet i en given tekst, er det nærliggende at kigge på de nøgleord, der optræder. Sådanne nøgleord danner indholdsmæssige forbindelser i teksten, og disse udgør såkaldte leksikalske kæder. De leksikalske kæder er med til at skabe en sammenhæng i teksten således, at den gennem tekstforløbet ikke afviger fra sit overordnede emne. Leksikalske kæder er blot gentagelser af ord tidligere brugt i teksten, men for, at teksten ikke skal blive kedelig og ensformig, kan synonymer til nøgleordet også indgå i en leksikalsk kæde (Frimann, 2004: 51-52). Med en tekst, der omhandler katastrofen med de to fly, der ramte World Trade Center i 2001, vil et ord som fly angiveligt optræde mange gange. Brugen af synonymer ( to fly, det andet fly, endnu et fly, passagerfly ) kan så gøre teksten mere interessant 7. 6.3 Overleksikalisering Overleksikalisering er jævnlige gentagelser af ét ord eller synonymer deraf. Afsenderen kan med brug af overleksikalisering gøre tekstens overordnede emne helt tydelig for modtageren. Overleksikalisering er kompakte eller tætte, leksikalske kæder. Der er således ingen skarp grænse mellem leksikalske kæder og overleksikalisering, og skellet herimellem vil ofte hvile på en subjektiv vurdering. Hvis der kommer mange referencer til én leksikalsk kæde, er der tale om overleksikalisering. Dette bliver ofte brugt i reklamer, hvor afsenderen har som målsætning at sikre sig, at modtageren husker navnet på produktet. 6.4 Konnektorer Konnektorer er ord, der binder sætninger i en tekst sammen. Formålet med konnektorer i tekster er at øge læsbarheden. Ordet tekst stammer fra det latinske textus og betyder vævning eller samaf 6 www.elkan.dk/lixtal.asp, d. 8 december 2008 7 Noter fra Søren Frimanns forelæsning om sprogbrugsanalyse med fokus på sætningen (Jf. bilag 13). 33 af 100