En komparativ analyse af SF og SFU s principprogrammer

Aalborg universitet Gruppe 28 Humanistisk informatik En komparativ analyse af SF og SFU s principprogrammer 1. Semester projekt Humanistisk Informatik, Aalborg Universitet, 2008 Rasmus Kjær, Thomas Oehlenschlæger, Kasper Kjems & Daniel Ravn 1 af 100

Projekttitel: En komparativ analyse af SF og SFU s principprogrammer Afleveringsdato: 17. december 2008. Projektets omfang: 167.065 (med mellemrum), 69,61 normalsider Studieretning: 1. Semester Humanistisk Informatik Gruppe 28: Underskrift: Rasmus Kjær Daniel Ravn Thomas Oehlenschlæger Kasper Kjems Vejleder: Underskrift: Søren Husted 2

Aalborg universitet Gruppe 28 Humanistisk informatik 1.0 Indledning...7 2.0 Metode...9 Videnskabsteoretiske refleksioner...12 3.0 Kommunikationsteori...14 3.1 Roman Jakobsons sprog- og kommunikationsmodel...15 4.0 Stephan Toulmins argumentmodel...19 4.1 Toulmins udvidede argumentmodel...21 4.2 Argumenttyper...24 5.0 Appelformer...29 6.0 Ordvalg...31 6.1 Lix-tal...32 6.2 Leksikalske kæder...33 6.3 Overleksikalisering...33 6.4 Konnektorer...33 6.5 Anaforer...34 6.6 Semantisk isotopi...35 7.0 Sætningsskema stilistiske skrivestile...37 7.1 Normalstil...39 7.2 Ræsonnerende stil...39 7.3 Semi-ræsonnerende stil...40 8.0 Introduktion til de to principprogrammer...41 8.1 SF s princip- og perspektivprogram...41 8.2 SFU s Principprogram...42 8.3 Opsummering...43 9.0 Kommunikationsanalyse...44 9.1 Kommunikationsanalyse af SF s principprogram...44 3 af 100

9.1.1 Kontakt...44 9.1.2 Afsender...44 9.1.3 Modtager...45 9.1.4 Meddelelse...45 9.1.5 Kode...45 9.1.6 Kontekst...46 9.1.7 De dominerende sprogfunktioner i SF s principprogram...47 9.1.8 Den emotive sprogfunktion i SF s principprogram...47 9.1.9 Den referentielle sprogfunktion i SF s principprogram...49 9.1.10 Andre sprogfunktioner i SF s principprogram...50 9.2 Kommunikationsanalyse af SFU s principprogram...51 9.2.1 Kontakt...51 9.2.2 Afsender...51 9.2.3 Modtager...51 9.2.4 Meddelelse...52 9.2.5 Kode...52 9.2.6 Kontekst...52 9.2.7 De dominerende sprogfunktioner i SFU s principprogram...53 9.2.8 Den emotive sprogfunktion i SFU s principprogram...54 9.2.9 Den referentielle sprogfunktion i SFU s principprogram...55 9.2.10 Den poetiske sprogfunktion i SFU s principprogram...56 9.3 Opsummering af de to kommunikationsanalyser...56 10.0 Argumentationsanalyse...58 10.1 Argumentationsanalyse SF...58 10.2 Argumentationsanalyse af SFU...64 10.3 Opsummering...71 4

Aalborg universitet Gruppe 28 Humanistisk informatik 11.0 Appelformerne i SF og SFU s principprogrammer...72 11.1 Appelformer i SF s principprogram...72 11.2 Appelformer i SFU s principprogram...73 11.3 Opsummering...74 12.0 Ordvalgsanalyse...75 12.1 Abstraktionsniveau og sværhedsgrad...75 12.2 Abstraktionsniveau (SF)...76 12.3 Abstraktionsniveau (SFU)...77 12.4 Leksikalske kæder i SF s principprogram...78 12.5 Leksikalske kæder i SFU s principprogram...80 12.6 Opsummering af abstraktionsniveau og leksikalisering for SF og SFU...81 12.7 Opsummering af abstraktionsniveau for SF og SFU...81 12.8 Opsummering af leksikalisering for SF og SFU...82 12.9 Konnektorer i SF s principprogram...82 12.10 Semantisk isotopi i SF's principprogram...83 12.11 Anaforer i SF s principprogram...83 12.12 Konnektorer i SFU s principprogram...84 12.13 Semantisk isotopi i SFU s principprogram...85 12.14 Anaforer i SFU s principprogram...85 12.15 Opsummering (konnektorer, semantisk isotopi, anaforer)...86 13.0 Sætningsskemaanalyse...87 13.1 Sætningsskemaanalyse af SF - indledning...87 13.2 Sætningsskemaanalyse af SFU - indledning...88 13.3 Sætningsskemaanalyse af SF Politisk regulering af markedet...90 13.4 Sætningsskemaanalyse af SFU Politisk regulering af markedet...91 13.5 Opsummering...91 5 af 100

14.0 Konklusion...93 15.0 Perspektivering...96 16.0 Ansvarsliste...97 17.0 Litteraturliste...98 6

Aalborg universitet Gruppe 28 Humanistisk informatik 1.0 Indledning Vi lever i en verden, hvor der både kommercielt og politisk kæmpes en hård kamp om befolkningens opmærksomhed og tilslutning. Denne kamp omfatter i betydelig grad den måde, hvorpå virksomhederne og de politiske partier henvender sig til befolkningen. Dette sker i takt med tidens teknologiske udvikling, der hver dag fornyer måden, hvorpå der kommunikeres fra afsender til en stadigt voksende modtagergruppe. Jo flere mennesker man kan nå ud til og påvirke, des større er magtpotentialet i et demokratisk samfund. Netop derfor er fokus på kommunikation, med det formål at overbevise en modtagergruppe, blevet genstand for stor interesse. Udviklingen har imidlertid sat gang i en række kognitive processer hos modtagerne, der har gjort dem mere medierefleksive. De er således i en vis grad, bevidst eller ubevidst, i stand til at genkende og afsløre de manipulerende elementer, der kan optræde fra afsendernes side. Det kan derfor være lidt af en kamp, når politikere eksempelvis skal overbevise vælgerne om deres synspunkter. Spørgsmålet er, hvorvidt politikerne rent faktisk er i stand til at benytte sig af taktikker, der gør det muligt at vinde vælgerne tilslutning, eller om vælgerne, i kraft af deres medierefleksivitet, snarere er i stand at gennemskue politikernes argumentationsstrategier. Der er i denne projektgruppe en overbevisning om, at der på den partipolitiske scene gennem de sidste 10 år er skabt et øget fokus på formidlingen og kommunikationen til den danske befolkning. En udvikling der eksempelvis er tydeliggjort af partiernes stigende brug af spin-doktorer og retorikere, når den daglige politik skal udformes. Dette øgede fokus på den politiske formidling har skabt grobund for en del antagelser i denne projektgruppe. Når afsender bevidst gør sig bestemte retoriske og metakommunikative overvejelser om en given tekst, bliver afsender-modtager relationen et interessant aspekt i enhver kommunikationsrelateret problemstilling. Målsætningen for afsenderen vil i en politisk tekst ofte være at overbevise modtageren om egne holdninger og synspunkter. Det nærværende projekt vil beskæftige sig med den politiske kommunikation, der henvender sig til forskellige befolkningsgrupper i det danske samfund. Vi har i den forbindelse stillet os selv følgende spørgsmål: Er der forskel på de retoriske virkemidler, der benyttes når der fra politisk side kommunikeres til forskellige befolkningsgrupper, og er formidlingen rettet mod unge markant anderledes end den politiske formidling, der retter sig mod den voksne og mere erfarne del af befolkningen? 7 af 100

Sådanne spørgsmål har motiveret denne projektgruppe og vil blive en del af den overordnede problemstilling for den kommende opgave. For at besvare vores problemstilling, som den præsenteres til sidst i indledningen, tager vi afsæt i Socialistisk Folkeparti (SF) samt deres ungdomsorganisation Socialistisk Folkeparti Ungdom (SFU). SF kommer således til at agere repræsentant for den politiske afsender, der har den voksne og mere erfarne del af befolkningen som intenderet modtagergruppe, mens SFU har den yngre del af befolkningen som den intenderede modtagergruppe. Da SF er et folketingsparti, er der tale om en organisation, der er afhængig af stemmer. SF s intenderede modtagere, må derfor være personer, der er 18+. Dog skal det nævnes, at folketingspartier også prøver at hverve folk under 18 for derved at sikre sig deres stemme, når de er myndiggjorte. Generelt set må det kunne konkluderes, at SF s intenderede modtagergruppe er myndige personer med stemmeret. For SFU forholder det sig anderledes. De er i ordets egentlige forstand ikke et parti, men derimod en organisation, der blot beskæftiger sig med politik og er derfor ikke afhængige af stemmer. Som det fremgår af navnet, henvender SFU sig til den yngre del af befolkningen - dvs. unge mennesker, der endnu ikke er myndige, men alligevel er politisk engagerede. I projektgruppen hersker der en formodning om, at ungdomspartiernes kommunikation udadtil har et mere radikalt præg end den kommunikation, der udspringer fra moderpartiorganisationerne. Vi kæder bl.a. en sådan antagelse sammen med vores forventning om, at moderpartierne oftere vil formidle sin politik, så den appellerer til et bredere udsnit af den danske befolkning. Dette med det formål at maksimere antallet af medlemmer og stemmer. Ved f.eks. at komme med radikale socialistiske udmeldinger risikerer SF at miste stemmer fra den mere midtersøgende del af den danske vælgerskare. SFU har ikke samme politiske målsætning. Som det blev nævnt ovenfor, er SFU ikke et politisk parti, der kæmper for pladser i Folketinget. De er en organisation, der er uafhængig af stemmetilslutning. Derfor kan de også tillade sig at formidle deres holdninger mere radikalt. Dette projekt skulle gerne være med til at be- eller afkræfte, om ungdomspartiernes kommunikation udadtil er mere radikal, end kommunikationen, der stammer fra moderpartierne. Problemstillingen for det kommende projekt lyder som følger: Med hvilke tekstsproglige virkemidler kommunikerer henholdsvis SF og SFU til deres intenderede modtagergruppe? Analysen heraf skal være med til afdække de formidlingsmæssige ligheder og forskelle mellem SF og SFU. 8

Aalborg universitet Gruppe 28 Humanistisk informatik 2.0 Metode Temarammen for dette semesterprojekt er tekst, form og indhold, hvorfor vi tager vores analytiske afsæt i det skriftsproglige medie. Vores analyse beskæftiger sig specifikt med to politiske tekster. Der er gjort en række metodiske overvejelser i forbindelse med valget af tekster. Vi har bestræbt os på at finde to sammenlignelige tekster til analysen, der opfylder en række specifikke kriterier. Indholdet af teksterne skal så vidt muligt omhandle samme emne, have samme kompositoriske opbygning og samme hensigt. Ved på denne måde at holde en række faktorer konstante, har vi en formodning om, at den eventuelle variation mellem teksterne vil afhænge af afsendernes måde at formidle sine tekster. Vi har hermed forsøgt at højne validiteten i vores analyse. Ved en sammenligning af tekster med forskelligt indhold, forskellig opbygning og hensigt, er der en risiko for, at de formidlingsmæssige forskelle mellem de to tekster snarere vil skyldes indholdet, opbygningen eller hensigten, og ikke det forhold, at der er tale om to forskellige afsendere. På denne måde har vi søgt at skabe det bedste grundlag for en komparativ analyse. For at besvare vores problemstilling, med de førnævnte kriterierne for udvælgelse af tekster in mente, retter vi vores analysefokus mod SF og SFU s politiske principprogrammer. Når valget netop falder på SF og SFU skyldes det, at de begge udgør veletablerede politiske organisationer i Danmark. Ungdomsorganisationer, med få medlemmer og en lille organisation, vil kun have et begrænset tekstmateriale til rådighed. Da SFU er landets største ungdomsorganisation 1, har vi her fundet et tilstrækkeligt stort tekstmateriale, og der er derved skabt et godt fundament for en komparativ analyse af formidlingen, der udspringer fra henholdsvis SF og SFU. Vi har udvalgt en række teorier, som vi finder vedkommende og givtige, når analysefokus er politisk skriftsproglig kommunikation. Disse teorier er efterfølgende blevet strikket ind i en analysemodel. Analysemodellen bliver således vores brugerdefinerede teori, der skal sige noget om formidlingen i et principprogram. Vi applicerer vores analysemodel på begge principprogrammer. De fund der bliver gjort i løbet af analysen i henholdsvis SF og SFU s principprogram vil afsluttende blive sammenholdt, for derved at afgøre, om der eksisterer en forskel i den måde, SF og SFU formidler deres budskaber. Der vil samtidig, som opgaven skrider frem, komme en række delkonklusioner eller opsummeringer. Det vil blive gjort efter hvert afsnit i analysedelen, for derved løbende at holde de to principprogrammer op mod hinanden. Vi vil i det følgende komme med en beskrivelse af de tanker og overvejelser, vi har gjort os i forbindelse med udvælgelsen af teori. Herefter vil vi give en oversigt over vores analysemodel for proaf 1 De politiske partiers ungdomsorganisationers medlemstal 2000 2008, bilag 11 9 af 100

jektet. En sådan model skal give et indblik i den måde, hvorpå den kommende analyse bliver grebet an og struktureret. De enkelte teorier, vi benytter, skal gøre det muligt at anskue de to principprogrammer ud fra flere forskellige vinkler. På denne måde er det vores forhåbning, at vi ender ud med en analyse, der nuancerer de formidlingsmæssige forskelle i de to principprogrammer på bedst mulig vis. Da der med vores analyseobjekt er tale om to politiske tekster, er det nærliggende at kigge nærmere på det argumentbrug, der bliver benyttet. Da betydningsdannelsen af en tekst er afgørende, er det tilmed interessant at kigge nærmere på teksternes semantik, og endeligt vil vi finde ud af, om det, på et syntaktisk niveau, er muligt at finde forskelle mellem de to principprogrammer. Til at analysere teksterne på et overordnet niveau, benytter vi os af Roman Jakobson og hans kommunikationsmodel. Jakobsons kommunikationsmodel er ofte er velegnet til at åbne en tekst. Hermed mener vi konkret, at modellen kan benyttes til at redegøre for tekstens forskellige grundelementer, samt til at afgøre, hvilke af disse grundelementer, der gør sig særligt gældende (har afgørende betydning) i teksten. I forlængelse heraf kan det nævnes, at kommunikationsmodellen ofte bruges til at afdække afsender-modtagerforholdet i en tekst. Netop afsender-modtager relationen har som nævnt i indledningen høj relevans for dette projekt. Da der med principprogrammerne er tale om argumenterende tekster, vil vi også analysere teksterne ud fra Toulmins argumentationsteori. Vi vil i den forbindelse se på den argumentationsstrategi SF og SFU benytter sig af i deres principprogrammer. Som det bliver nævnt i det kommende afsnit om argumentationsteori, kan argumenter, hvis de kobles sammen, optræde på to bestemte måder i argumentrækker og argumenthierakier. I vores argumentationsanalyse vil vi se, hvorledes argumenterne optræder i de to programmer. Herudover vil vi fastslå typen af de argumenter, SF og SFU benytter sig af. Appelformerne vil blive inddraget i forlængelse af Toulmins argumentationsteori. Ved at analysere på de forskellige appelformer, som de kommer til udtryk i de to principprogrammer, retter vi et specifikt fokus på den udtryksform, SF og SFU anvender. For at analyse principprogrammernes semantiske sammenhæng, vil vi beskæftige os med det ordvalg, afsenderen i de to principprogrammer bruger. Vi vil således her se nærmere på de sproglige virkemidler, der anvendes i de to principprogrammer. Konkret vil vi se på teksternes abstraktionsniveau, leksikalske kæder, konnektorer, semantisk isotopi og anaforer. For at analyse den syntaktiske sammenhæng i hvert af de to principprogrammer, inddrager vi til sidst sætningskemaet. Det skal gøre det muligt at afdække de stiltyper, der er gjort brug af. Som det bliver præsenteret i vores teori, kan man i den forbindelse sondre mellem tre specifikke stiltyper: 10

Aalborg universitet Gruppe 28 Humanistisk informatik normalstil, semi-ræsonnerende stil og ræsonnerende stil. Vi har en formodning om, at SF s principprogram hovedsageligt er kendetegnet ved den ræsonnerende stil, hvor SFU s program snarere bærer præg af semi-ræsonnerende stiltræk. I nedenstående figur 1 er vores analysemode illustreret. Figur 1 - Analysemodel for det kommende projekt Det er værd at bemærke, at en sådan analysemodel naturligvis ikke er anvendelig til en analyse af enhver tekst. Tekster er forskellige, hvorfor anvendeligheden af forskellige sprogteorier også varierer fra tekst til tekst. Som der er blevet gjort rede for, er det vores idé, at særligt disse præsenterede teorier er velegnede til en analyse af to politiske tekster, som netop er vores fokus. Denne model skal være med til at muliggøre den komparative analyse. I den kommende analyse vil vi ofte fokusere på fire specifikke tekstuddrag to uddrag fra hvert af de to principprogrammer. De to indledninger i principprogrammerne er valgt som specifikke uddrag. SF s indledning er vedlagt som bilag 3 SFU s indledning som bilag 5. En tekstpassage fra SF s principprogram udgør det tredje specifikke tekstuddrag, vi vil analyse (bilag 4). Dette afsnit 11 af 100

ligner på mange måder et uddrag fra SFU s program, der findes under overskriften: SFU s vision om et nyt samfund (bilag 6). Uddragene vil hovedsageligt udgøre det centrale analysemateriale i forbindelse med vores argumentationsanalyse, ordvalgsanalyse samt sætningsskemaanalyse. De fire uddrag er nøje udvalgt med det forhold for øje, at de skal være repræsentative for den resterende tekstdel i de to principprogrammer. I vores tilgang til projektet har vi, på en række måder, forsøgt at højne validiteten. Det er blevet nævnt, at vi, vha. vores komparative design, har valgt så sammenlignelige tekster som muligt. Samtidig har vi bevidst forsøgt at holde en distance til teksterne. Vi træder så at sige ud af modtagerrollen for derved at gøre det muligt at foretage en objektiv analyse af de to programmer. I relation hertil har vi i vores indledning, præsenteret de fordomme og antagelser, der ligger til grund for analysen. Overvejelser vedrørende fordomme og antagelser og deres betydning, bliver i høj grad fokus for det kommende afsnit. Her vil vi redegøre for de videnskabsteoretiske refleksioner, vi har gjort os i forbindelse med projektet. Videnskabsteoretiske refleksioner Efter nu at have præsenteret de metoder og teorier vi vil applicere på de to principprogrammer, vil vi klargøre en række videnskabsteoretiske refleksioner, vi har gjort os. Der vil i den forbindelse blive taget et videnskabsteoretisk udgangspunkt i den hermeneutiske forskningstradition. Ordet hermeneutik stammer fra det græske hermeneuein, der betyder at fortolke (Ihde, 1998: 9). Det udgør en central hermeneutisk grundantagelse, at mennesket ikke kan gå til en tekst (eller et socialt fænomen) uden værdier og fordomme. Den tyske filosof Gadamer beskæftiger sig med denne antagelse i sit litterære hovedværk Wahrheit und Methode. Det er hans opfattelse, at mennesket ønsker og vil forstå, og at forståelse derfor altid er udgjort af hhv. forforståelse og fordomme. Som det er præsenteret i indledningen har særligt én specifik fordom motiveret denne projektgruppe. I gruppen hersker der en formodning om, at ungdomsorganisationernes kommunikation udadtil har et mere radikalt præg, end den kommunikation, der udspringer fra moderpartiorganisationerne. En sådan fordom udgør en del af denne gruppes forståelseshorisont, og udgør således vores personlige indgangsvinkel til dette projekt (Højberg: 321-326) Med den kommende komparative analyse af de to principprogrammer sætter vi denne forståelseshorisont i spil vi udfordrer den. Idéen er her, at vi med vores analyse ønsker at provokere vores egen forståelse af emnet, for derved at udvide egen horisont og revurdere egne fordomme om emnet. 12

Aalborg universitet Gruppe 28 Humanistisk informatik Et essentielt begreb inden for hermeneutikken er den hermeneutiske cirkel, der overordnet set beskæftiger sig med den menneskelige forståelse som en cirkulær proces. Den cirkulære proces finder sted, idet der konstant eksisterer en vekselvirkning mellem delene og helheden af teksten. Denne vekselvirkning inkluderer såvel fortolkeren og genstanden (de to principprogrammer), og betragtes af hermeneutikere som en betingelse for den menneskelige erkendelsesproces, eksistens og erfaring. Det er mellem teksten og læserens forforståelse, at meningen opstår (Højberg, Henriette: 320-321). Når vi derfor i vores arbejde med projektet, fortolker og analyserer indholdet i SF og SFU s principprogrammer for at besvare vores problemstilling, opstår der automatisk en cirkulær proces. Den egentlige fortolkning begynder ved vores første gennemlæsning, der giver en overordnet forståelse af principprogrammerne i deres helhed. Tekstens enkeltdele kan så sættes i forhold til helheden, og vi opnår derved en ny og mere nuanceret forståelse eller erkendelse. I projektgruppen har vi på denne måde, og løbende som procesforløbet er fremskredet, tilegnet os en ny forståelse og viden om vores analyseemne. Denne fortolkningsproces, hvor helheden stilles over for delene, kan i princippet foregå i det uendelige, hvorfor den hermeneutiske cirkel også kan beskrives som en spiral. Forståelsen af et emne kan således altid blive mere nuanceret. Det betyder derfor, at den konklusion vi drager i vores projekt, kan skabe grobund for en videre analyse og en større og mere nuanceret forståelse af den politiske kommunikation rettet mod forskellige befolkningsgrupper. 13 af 100

3.0 Kommunikationsteori Kommunikation foregår som et minimum imellem to specifikke aktører en kommunikationsafsender og en modtager. Afsenderens målsætning er at sende en meddelelse, der når frem til en intenderet modtager. Mennesket besidder en række udtryksformer, der muliggør en kommunikativ handling (Drotner et al, 2006:175). Vi kommunikerer vha. tale, gestik og mimik, men kommunikation rækker også ud over sådanne udtryksformer. En af semiotikkens og kommunikationsteoriens grundlæggende påstande kan følgelig formuleres således: Mennesket kan ikke, ikke kommunikere. Formuleringen kan forekomme noget besværlig og spidsfindig, men den fortæller i virkeligheden en hel del. Alt hvad mennesket siger og gør kan betragtes som kommunikation, men det kan samtidig alt det, vi ikke siger og ikke gør. Vi kommunikerer også, når vi er bevidste herom. 2 Jørgen Fafner, professor i retorik ved Københavns Universitet 1970-95, hævder i sit værk om klassisk og moderne retorik, at menneskets sprog har to indbyrdes sammenhængende virkemåder (Fafner, 2005: 82-83). Fafner sondrer mellem en erkendende og en kommunikerende virkemåde. Sprogets erkendende virkemåde gør sig hovedsageligt til genstand for analyse og forskning inden for sprogpsykologien, hvor forholdet mellem sprog og tanke bl.a. udgør et centralt problemfelt. Sprogets kommunikerende virkemåde optager i højere grad kommunikationsteoretikerne, og forskningen på dette område beskæftiger sig med den kommunikation, der retter sig ud mod samfundet og de mennesker, der omgiver os. Det er da også sprogets kommunikerende virkemåde, der har interesse for dette afsnit. Afsnittet vil lægge sin teoretiske hovedvægt på Roman Jakobsons sprog- og kommunikationsmodel. Karl Bühler, tidligere professor i filosofi, introducerer i 1934 en af de ældste kommunikationsmodeller, der kendes. Hans Organ-model har siden hen inspireret en række sprogforskere, heriblandt Roman Jakobson, der har viderebragt og videreudviklet Bühlers idéer. Bühlers kommunikationsmodel er præget af en række af de filosofiske betragtninger, Platon gjorde sig om sprogets betydning for vores kommunikation. Platon så sproget som et organon eller med andre ord et nødvendigt værktøj, der muliggør en kommunikation mellem mennesker (Henriksen, 2001: 14). Bühlers kommunikationsmodel opererer i sin korteste forstand med tre specifikke grundelementer: En afsender, en modtager og det han kalder genstande og sagsforhold. Hvert af de tre grundelementer har en tilhørende sprogfunktion nemlig en emotiv, der er tilknyttet afsenderen, en konativ, der er tilknyttet modtageren og en referentiel funktion, der knytter sig til genstande og sagsforhold. Roman Jakobaf 2 http://www.cosignconference.org/downloads/papers/scalisi_cosign_2001.pdf. 14

Aalborg universitet Gruppe 28 Humanistisk informatik sons sprog- og kommunikationsmodel medtager alle disse elementer, men som det kommer til udtryk i det følgende, tilføjer han en række nye kommunikative grundelementer med hver deres sproglige grundfunktion. 3.1 Roman Jakobsons sprog- og kommunikationsmodel Roman Jakobsons Linguistics and poetics publiceredes i 1960 og har helt frem til i dag udmærket sig som et af de centrale værker inden for semiotikken og lingvistikken (Chapman & Routledge, 2005: 144). Jakobson præsenterer heri sin sprog- og kommunikationsmodel. Hvor han har haft sit fokus på den verbale kommunikation, da modellen blev udformet, er det essentielt at fastslå, at den tilmed kan benyttes i forbindelse med den skriftsproglige kommunikation. Roman Jakobson opererer i sin kommunikationsmodel med seks distinkte grundelementer for en kommunikationssituation. De enkelte elementer ses illustreret i nedenstående figur 2. Figur 2 - Kommunikationssituationens grundelementer Kontekst Afsender Meddelelse Modtager Kontakt Kode Note: Sammensat som den ser ud i Medier og kultur (Drotner et al, 2006:176) Blandt de seks grundelementer er afsender, modtager samt den meddelelse, der ønskes viderebragt de tre mest fremtrædende. Grundantagelsen i Roman Jakobsons model er imidlertid, at kommunikation ikke kun skal ses i relationen mellem afsender, meddelelse og modtager der skal mere til (Thorlacius, 2004:79-80). Kommunikation forudsætter ifølge Roman Jakobson en kontekst, der beskæftiger sig med den sammenhæng, meddelelsen bringes i. Konteksten skal være forståelig for modtageren, og skal, hvis den ikke er verbal, kunne verbaliseres (Jakobson, 1979: 135). Herudover forudsættes en kontakt, der udgøres af et fysisk medium og en psykologisk forbindelse mellem af- 15 af 100

sender og modtager (fx en avis eller en telefonlinje). Til sidst forudsættes det, at afsender og modtager benytter sig af en fælles kode, hvilket i sin bredeste forstand vil sige, at de benytter sig af det samme sprog. Jakobsons idé er således, at alle seks bestanddele skal være til stede, hvis en kommunikation skal finde sted. De enkelte grundelementer er så at sige gensidigt afhængige (Drotner et al, 2006:176). Roman Jakobson hævder nu, at der eksisterer en række funktioner i sproget, som hver især knytter sig til et af de seks grundelementer, vi netop har gennemgået. Han hæfter sig særligt ved, hvordan disse seks sprogfunktioner sætter sig spor i selve meddelelsen. Det er hans overbevisning, at samtlige sprogfunktioner er til stede i meddelelsen men ikke nødvendigvis i det samme omfang. Hvor én given meddelelse kan være domineret af en eller få bestemte sprogfunktioner, kan en anden meddelelse være domineret af én anden eller få andre (Thorlacius, 2004: 80, Drotner et al, 2006:176). De kommunikative funktioner er opstillet neden for på en sådan måde, at de svarer til grundelementerne i figur 3. Figur 3 - De kommunikative grundfunktioner Referentiel Emotiv Poetisk Konativ Fatisk Når der rettes et fokus mod de seks grundfunktioner, er det naturligt at tage sit afsæt i de funktioner, der retter sig mod afsenderen og modtageren. Afsenderens funktion er emotiv, idet dens primære opgave er at give udtryk for (eller lyve om) afsenderens følelser, holdninger eller ønsker (Jakobson, 1979: 136, Drotner et al, 2006: 178). Den emotive funktion er således med til at synliggøre afsenderen i kommunikationen og i meddelelsen. Der kan i verbal kommunikation såvel som i tekster eksi- Metakommunikativ Note: Sammensat som den ser ud i Medier og kultur (Drotner et al, 2006:176) 16

Aalborg universitet Gruppe 28 Humanistisk informatik stere en række tegn på, at en given meddelelse er domineret af den emotive sprogfunktion. Hyppigt brug af personlige pronominer i 1. person (jeg, vi), følelsesverber ( irritere, bekymre, glæde ), interjektioner ( åh, av ) og et generelt værdiladet ordvalg kan eksempelvis være tegn på netop denne funktion. 3 Den emotive funktion er følgelig ofte dominerende i dagbøger, personlige breve og lignende. Den konative sprogfunktion fokuserer på modtageren, og skal få denne til at handle på en bestemt måde. Der er således med modtagerens konative funktion tale om, at afsenderen i kraft af sin meddelelse søger at styre modtageren i en bestemt retning. Afsenderen kan fx bebude en ordre eller et påbud (Fafner, 2005: 88). Den konative funktion dominerer i verbal kommunikation og i tekster, hvor der bliver gjort markant brug af vokativer (fx Kasper, Thomas ) og imperativformer ( drik ). Funktionen er ofte fremtrædende i reklamer, som netop søger at få modtageren til at handle på en bestemt måde. Den referentielle funktion knytter sig til konteksten. Denne funktion påvirker specifikt meddelelsen i form af den virkelighed (kontekst), den refererer til og handler om. Der kan eksempelvis eksistere en konkret reference til bestemte personer, steder eller tidsmæssige begivenheder. Den referentielle funktion er ofte dominerende i tekster, der reporterer et konkret sagsforhold på en neutral og videnskabelig måde (fx nyhedsartikler). Meddelelsen i kommunikationssituationen har ifølge Roman Jakobson tilknyttet en poetisk sprogfunktion. Denne funktion beskriver måden hvorpå, tingene siges frem for på det, der helt konkret siges. Der er således her et fokus på the message for its own sake, og meddelelsen kan netop med et fokus på sig selv lege med sine egne udtryk og indhold (Fafner, 2005: 98). Den poetiske funktion er særligt fremtrædende i æstetiske værker (lyrik, roman, drama), men det er alligevel Roman Jakobsons påstand, at den tilmed er at finde i alle andre sproglige aktiviteter og tekster som en underliggende, ledsagende faktor (Jakobson, 1979: 138). Der findes en række tegn på, at den poetiske funktion er til stede i tekster. Brugen af enderim, bogstavrim, parallelisme og rytme er blot nogle af de kreative sprogformer, der kan vidne om en tilstedeværelse af denne sprogfunktion. Hvor den poetiske funktion fokuserer på meddelelsen i sig selv, fokuserer den metakommunikative funktion på koden, der benyttes i meddelelsen. Den metakommunikative funktion optræder i sin reneste form, når meddelelsen i sig rummer træk, der samtidig stiller sig uden for meddelelsen selv og kommenterer den (Drotner et al, 2006: 178). Der er således tale om et slags sprog om af 3 Noter fra Søren Frimanns forelæsning om Roman Jakobson og klassiske kommunikationsteoretikere (bilag 15). 17 af 100

sproget eller en skrift om skriften 4, som når man finder en definition i en ordbog. Der er altså tale om en kode, modtageren skal knække for at forstå meddelelsen, og modtageren udfylder fx en metasproglig funktion, når han spørger: Hvad mener du? (Jakobson, 1979: 139). Den sidste af de seks grundfunktioner er den fatiske. Denne funktion knytter sig til kontakten, og har som sin primære funktion at etablere, vedligeholde eller afbryde kommunikationen mellem afsender og modtager. Idéen om den fatiske kommunikation blev introduceret af Malinowski i 1923, og blev betragtet som en sproglig bekræftelse på menneskeligt samvær (Fafner, 2005: 96). Smalltalk, intetsigende konversation, hilseritualer (hej, farvel), brug af personlige pronominer i 2. person og vokativer (Du, Kasper) eller høflighedsfraser (hvordan går det?) er alle tegn på den fatiske sprogfunktion. De enkelte grundelementer og deres tilhørende grundfunktioner er i det ovenstående blevet gennemgået og vil senere blive benyttet i den analytiske del. Som en afsluttende bemærkning skal det imidlertid fremhæves, at Roman Jakobsons sprog- og kommunikationsmodel netop er en model, der forenkler virkeligheden. Dette synes på en gang at være en styrke og en svaghed. Netop når der forskes inden for et så bredt felt, som kommunikationsteorien tilhører, er en kommunikationsmodel som Roman Jakobsons bl.a. med til at organisere vores viden og give en helhedsforståelse for de enkelte dele i kommunikationsprocessen. Omvendt bør man have for øje, at enhver forenkling af virkeligheden har et selektivt præg. Nogle elementer inddrages, men andre (måske relevante) elementer udelukkes. af 4 Noter fra Søren Frimanns forelæsning om Roman Jakobson og klassiske kommunikationsteoretikere. (Jf. bilag 14) 18

Aalborg universitet Gruppe 28 Humanistisk informatik 4.0 Stephan Toulmins argumentmodel Stephan Toulmin var engelsk filosof og logiker. Han beskæftigede sig med kommunikation og udviklede på baggrund af den logiske syllogisme sin argumentmodel. Argumentmodellen har 6 bestanddele, hvori 3 af delene - nemlig påstand (1), belæg (2) og hjemmel (3) er obligatoriske, mens de resterende tre dele: styrkemarkør (4), gendrivelse (5) og rygdækning (6) er fakultative. Modellen opstilles derfor i to trin: En grundmodel og en udvidet model (Jørgensen & Onsberg, 1999: 12-13). Grundmodellens obligatoriske dele og deres indbyrdes sammenhæng ses konkret illustreret i nedenstående figur. Der vil i første omgang blive foretaget en kort præsentation af de enkelte obligatoriske dele. For at opnå en større forståelse for grundmodellens anvendelighed, vil den herefter blive appliceret på et teksteksempel hentet fra Berlingske. Figur 4 - Argumentmodellens grundlæggende dele Belæg (B) Påstand (P) Hjemmel (H) 1. Påstand Argumentmodellens påstand skal betragtes som den udmelding, afsenderen prøver at få modtageren tilslutning. Det skal ske gennem belægget og hjemmelen. Påstanden er en form for pointe eller konklusion. I en argumentationssituation kan der ofte være tvivl om påstanden. For at finde påstanden i en tekstpassage, kan man derfor med fordel stille sig selv følgende spørgsmål: Hvad er det, der kan være tvivl om? Adverbier som derfor og altså kan ofte tydeliggøre påstanden i en tekst (Jørgensen & Onsberg, 1999: 14; Drotner et al, 1998: 152). 19 af 100

2. Belæg Belægget er grundlaget for fremsættelsen af en påstand. Afsender underbygger således sin påstand med et belæg. Belægget må aldrig give anledning til uenighed eller tvivl mellem afsender og modtager - det udgør så at sige udgangspunktet for argumentationen. Adverbier som fordi & da kan ofte tydeliggøre belægget i en tekst (Jørgensen & Onsberg, 1999: 14-15; Drotner et al, 1998: 152). 3. Hjemmel Hjemmelen i argumentationen er det forbindende led mellem påstanden og belægget. Man kan her stille det konkrete spørgsmål: Hvordan kommer man fra belæg til påstand? Hjemmelen vil oftest være implicit, og det er her afsender og modtager kan være enige eller uenige. Adverbier som eftersom kan ofte tydeliggøre hjemmelen i en tekst (Jørgensen & Onsberg, 1999: 15; Drotner et al, 1998: 152). Et eksempel hvor grundmodellens bestanddele indgår Følgende tekstuddrag fra artiklen SF: Fogh lyver om Afghanistan, blev bragt i Berlingske d.11. januar 2007. Uddraget, der ses nedenfor, vil blive behandlet vha. de obligatoriske dele i Toulmins grundmodel. Det sker i figur 5. Det var en kendt sag, at der blev udøvet tortur. Amnesty International sendte den 1. februar 2002 en advarsel til regeringen. Det gav anledning til et spørgsmål stillet i Folketingssalen af tidligere SFformand Holger K. Nielsen, hvor han redegjorde præcis for det samme. Derfor er det simpelthen usandt, når statsministeren siger: "Vi vidste det ikke", sagde Villy Søvndal onsdag i Folketingets spørgetid. 5 af 5 Kilde: http://www.berlingske.dk/article/20070110/danmark/101100821/ (15/12 2008) 20

Aalborg universitet Gruppe 28 Humanistisk informatik Figur 5 - Argumentmodellens grundlæggende dele med eksempel Belæg: Grundmodel Han siger han intet kendskab havde til tortur i Afghanistan Hjemmel: Det var en kendt sag, at der blev udøvet tortur i Afghanistan. Påstand: Statsministeren taler usandt 4.1 Toulmins udvidede argumentmodel Toulmins udvidede argumentemodel kan som førnævnt indeholde tre fakultive dele. Toulmin operer her med det, han kalder styrkemarkører, gendrivelse og rygdækning. Den udvidede model ses illustreret nedenfor, og kan samlet set kan bestå at seks bestanddele. Der skal også her foretages en kort introduktion af de enkelte fakultive dele, og disse benyttes ligeledes i eksemplet fra tidligere. Figur 6 - Den udvidede argumentmodel med de tre fakultive dele Belæg (B) Styrkemarkør (S) Påstand (P) Hjemmel (H) Gendrivelse (G) Rygdækning (R) 21 af 100

4 Styrkemarkør Styrkemarkøren knyttes til påstanden og signalerer i høj grad, hvor sikker afsenderen er på sin påstand. Styrkemarkøren kan både være svækkende og styrkende. Det kan være ord som sandsynligvis, nødvendigvis, måske, ubetinget, garanteret etc. Ved at bruge de svækkende styrkemarkører dækker afsenderen sig godt ind og opnår samtidig en effekt, der signalerer ærlighed. Styrkemarkøren defineres ud fra, hvor sikker afsender er i sin hjemmel - jo stærkere hjemmel, des stærkere styrkemarkør, og jo svagere hjemmel, des svagere styrkemarkør (Drotner et al, 1998: 153). 5 Gendrivelse Gendrivelsen knytter sig til styrkemarkøren. Den bliver brugt til at afvæbne og foregribe modargumenter, hvis afsender fx har usikkerhedsmomenter eller forbehold i sin påstand. Afsenderen kan således neutralisere mulige indvendinger og modangreb. En gendrivelse kunne typisk indeholde ord som medmindre (Drotner et al, 1998: 153-154). 6 Rygdækning Rygdækningen bruges til at gøre hjemlen endnu stærkere den fremfører yderligere dokumentation og konkretisering af hjemlen. Et eksempel hvor bestanddelene i den udvidede model indgår I teksten, vi bruger som eksempel, optræder gendrivelse (G) ikke, og vi har følgelig, for eksempelets skyld, tilføjet en fiktiv del til Villy Søvndals udtalelse. Eksemplet neden for viser os tilmed, at det er ligegyldigt, hvilken rækkefølge de seks bestanddele optræder i. Det var en kendt sag, at der blev udøvet tortur (H). Amnesty International sendte den 1. februar 2002 en advarsel til regeringen (R). Det gav anledning til et spørgsmål stillet i Folketingssalen af tidligere SFformand Holger K. Nielsen, hvor han redegjorde præcis for det samme. Derfor er det simpelthen (S) usandt (P), når statsministeren siger: "Vi vidste det ikke(b)", Medmindre han er umådelig glemsom. (G) sagde Villy Søvndal onsdag i Folketingets spørgetid. 22

Aalborg universitet Gruppe 28 Humanistisk informatik Figur 7 - Den udvidede argumentmodel med eksempel Belæg: Han siger han intet kendskab havde til tortur i Afghanistan Hjemmel: Det var en kendt sag, at der blev udøvet tortur i Afghanistan. Styrkemarkør: Simpelthen Gendrivelse: Medmindre han er umådelig glemsom Påstand: Statsministeren taler usandt Rygdækning: Amnesty International sendte den 1. februar 2002 en advarsel til regeringen Der er nu blevet gjort rede for de seks bestanddele i Toulmins model. Som en afsluttende bemærkning, er det imidlertid værd at pointere, at et enkelt argument sjældent optræder alene. Ofte vil der nemlig eksistere en kobling mellem forskellige argumenter i en tekst. Sådanne koblinger kan enten findes i form af en argumentrække eller et argumenthierarki. Argumentrækker opstår, når der som et minimum fremføres to sideordnede argumenter. Argumenthierakierne opstår derimod, når et overordnet argument, har en række underordnede argumenter. 23 af 100

4.2 Argumenttyper Argumenttyperne ligger sig til hjemlen og defineres ud fra hjemlen. I det følgende afsnit vil argumenttyperne blive behandlet. Vi har valgt at inddele dem i syv argumenttyper, som de ses nedenfor. Dette afsnit indeholder en kort introduktion af de syv argumenttyper. 1. Tegn 2. Årsag 3. Klassifikation 4. Generalisering 5. Sammenligning 6. Autoritet 7. Motivation 1. Tegn Tegnargumentet er bygget op således, at belægget er et tegn/symptom på påstanden. Dette gør hjemlen til et kendetegn. Når hjemlen fremstår som kendetegn, er argumenttypen et tegnargument. Figur 8 Et eksempel på et tegnargument B: Peter har rødt udslet over hele kroppen P: Peter har mæslinger H: Rødt udslet er et tegn/symptom på mæslinger (Jørgensen og Onsberg, 1999: 48) 2. Årsag Årsagsargumentet kan vendes på to måder - fra årsag til virkning eller fra virkning til årsag. Belægget er årsag, hvis påstanden er virkning. Belægget er virkning hvis påstanden er årsag. Hjemlens rolle er her, at belægget medfører påstanden eller omvendt. Dette illustreres neden for med et eksempel på hver af de 2 måder. 24

Aalborg universitet Gruppe 28 Humanistisk informatik Figur 9 Et eksempel på et årsagsargument (fra årsag til virkning) B: salget er for småt P: Brugsen holder op med at forhandle galocher H: Ringe salg af en vare medfører at den tages af hylden Figur 10 Et eksempel på et årsagsargument (fra virkning til årsag) B: Telefonen er død P: Vi har glemt at betale H: Restance til telefonvæsenet medfører lukning af telefonen (Jørgensen og Onsberg, 1993: 48-49) Klassifikation I klassifikationsargumentet repræsenterer belægget et medlem af en bestemt klasse, og påstanden indeholder klassens fællestræk. Hjemlen indeholder begrundelsen for påstanden. Et eksempel på et klassifikationsargument ses nedenfor. 25 af 100

Figur 11 Et eksempel på et klassificeringsargument B: Sokrates er et menneske P: Sokrates er dødelig H: Mennesker er dødelige (Jørgensen og Onsberg, 1999: 49-50) Generalisering Generaliseringsargumentet minder om klassifikationsargumentet. Forskellen er blot, at man i generaliseringsargumentet inducerer, hvor man i klassifikationsargumentet deducerer. Nedenfor ses et eksempel på et generaliseringsargument. Figur 12 Et eksempel på et generaliseringsargument B: Den jeg stak i var mør P: Kartoflerne er færdige H: Hvis en kartoffel i gryden er mør, må de alle være møre (Jørgensen og Onsberg, 1999: 50-51) Sammenligning Hjemlen i et sammenligningsargument indeholder ligheder mellem det, der sammenlignes. Det argumenterende i et sammenligningsargument består i, at ens ting skal behandles ens. Denne argumenttype vil blive illustreret via et eksempel nedenfor. 26

Aalborg universitet Gruppe 28 Humanistisk informatik Figur 13 Et eksempel på et sammenligningsargument B: Min veninde Lise har lov til at blive så længe P: Jeg skal først komme hjem kl. 2 fra festen H: Når Lise må, må jeg også Jeg må det samme som Lise (Jørgensen og Onsberg, 1999: 51-52) Autoritet I et autoritetsargument henvises der til en autoritet. De baseres således på modtagerens tillid til en given kilde. En autoritet kan være alt fra en tømrer til et leksikon - det afhænger af situationen og autoritetens anseelse inden for det omdiskuterede område. Nedenfor ses et eksempel på et autoritetsargument Figur 14 Et eksempel på et autoritetsargument B: Det står i The Standard Family Reference Encyclopedia P: Richard Nixon blev født den 9.1.1913 H: Leksikon oplysninger er pålidelige (Jørgensen og Onsberg, 1999: 52-54) 27 af 100

Motivation I motivationsargumentet appelleres der til modtagerens emotionelle side. Modtagerens værdier i form af etik og moral er afgørende for at tilslutning til argumentet opnås. Herunder ses et eksempel på et motivationsargument Figur 15 Et eksempel på et motivationsargument B: Det er synd for ham P: Tilgiv Jeppe at han drikker (Jørgensen og Onsberg, 1999: 54-55) H: VI vil gerne tilgive den vi har medlidenhed med 28

Aalborg universitet Gruppe 28 Humanistisk informatik 5.0 Appelformer Når man står som afsender af et budskab og søger tilslutning, er det ikke blot argumenterne for eller imod, der er afgørende. Det er i høj grad også udtryksformen, der er relevant. Der skelnes mellem tre appelformer hhv. logos, etos og patos, som vi vil komme nærmere ind på i afsnittet nedenfor. Logos Logos appellerer til modtagerens intellekt vha. logisk og saglig argumentation. Sprogbrugen i logos-appellen holdes neutral og så objektiv som mulig. Brugen af følelsesladede udtryk begrænses til et minimum. Logos-appellen har sin styrke i at virke rationel, men den kan nemt blive upersonlig og kedelig, hvis den står alene (Jørgensen & Onsberg, 1999: 62). Denne appelform benyttes ofte i lovstof og i akademisk arbejde. Etos Etos appellerer primært til modtageren gennem de stabile længerevarende følelser. Der er her et fokus på afsenderens kvalifikationer og troværdighed. Udgangspunktet for etos-apellen er, at der hos modtageren skal skabes en følelse af troværdighed over for afsenderen. Lykkedes dette for afsenderen, vil denne lettere kunne overbevise modtageren. Man kan forestille sig en situation, hvor Kim Milton (kendt fodbolddommer) udtaler sig om fodboldregler. Da han på forhånd bliver betragtet som en autoritet inden for området, vil han nemmere kunne overbevise modtageren. Ved at benytte logos-appel kan afsenderen yderligere højne sin troværdighed og derved styrke etosappellen. Etos referer typisk til afsenderen, men kan udvides til at omfatte enhver autoritet, afsenderen henviser til (Jørgensen & Onsberg, 1999: 62-63). Det ses blandt andet i reklamer, hvor der eksempelvis henvises til diverse tandlæger, make-up-artister etc. Patos Tilslutning gennem patos-appel finder sted, når afsenderen appellerer til modtagerens letvakte følelser. Disse følelser er derfor ofte mere spontane. Det kan være følelser som vrede, glæde, medlidenhed, misundelse etc. For at skabe disse følelser vil ordvalget ofte være værdiladet. Patos er mere velegnet i taleform frem for tekstform, da brugen af patos er mere effektiv i nuet. Stemningen i en talesituation er svær at overføre til skrift (Jørgensen & Onsberg, 1999: 64-65). 29 af 100

Generelt set er det sådan med de tre appelformer, at de fungerer dårligt enkeltvis. For meget Patos kan gøre teksten hul og indholdsløs. For meget logos gør teksten kedelig og upersonlig (Jørgensen & Onsberg, 1999: 64-65). 30

Aalborg universitet Gruppe 28 Humanistisk informatik 6.0 Ordvalg Som vi har set det under det kommunikationsteoretiske afsnit, er det kommunikationsafsenderens målsætning at viderebringe et budskab til en intenderet modtager. Hvis modtageren skal forstå budskabet, er det afgørende, at dette viderebringes i en tekst, der så vidt muligt kan forstås af modtageren. For at skabe en lettilgængelig tekst bliver det ordvalg, afsenderen benytter sig af essentielt. På et noget overordnet niveau kan der, når fokus er på ordvalget i en tekst, kigges på det abstraktionsniveau, hvorpå ordvalget befinder sig. I den forbindelse kan der introduceres en såkaldt abstraktionsstige. Denne ses illustreret nedenfor i figur 16 med et konkret eksempel. Figur 16 - Abstraktionsstigen med et konkret eksempel Stigen består af tre niveauer af et ord, der har samme semantiske betydning. Øverst på stigen er det mest abstrakte niveau (redskab). I takt med, at man bevæger sig ned af stigen (graveredskab, spade) bliver ordvalget mere og mere konkret og jordnært. Stigen og det konkrete eksempel (figur 16) kan udvides med ord i både top og bund, hvorfor ordvalget kan gøres yderligere abstrakt eller konkret (Grunwald et. al., 1997: 26-27) For at sikre, at modtageren forstår teksten, kan afsenderen med rette vælge ord, der befinder sig på et så lavt abstraktionsniveau som muligt. Der vil i den kommende analyse, med vores komparative fokus for øje, blive foretaget en overordnet analyse og vurdering af det abstraktionsniveau, hvorpå SF og SFU s principprogram befinder sig. Dette teoretiske afsnit om ordvalg, skal tilmed præsentere en række analyseredskaber, der kan benyttes til at analyse og vurdere tekstsammenhængen i en tekst. Der vil blive præsenteret analysered- 31 af 100

skaber, der hovedsageligt retter sig mod tekstens overordnede sammenhæng. Herunder introduceres leksikalske kæder og overleksikalisering. Ligeledes vil der også blive præsenteret analyseredskaber, der beskæftiger sig med tekstsammenhængen på et mikroniveau. Ved at analysere konnektorer, anaforer og semantisk isotopi i en tekst, er det muligt at undersøge, hvorledes sætningernes indbyrdes semantiske sammenhæng fungerer. 6.1 Lix-tal Hvad angår sværhedsgraden af de enkelte ord benyttet i en tekst, kan det være yderst svært at fastslå, hvornår et ord kan betegnes som svært. En LIX-talsberegning (LæbarhedsIndeX) er en traditionel indikator for en teksts sværhedsgrad. Måden man udregner LIX-tallet, er illustreret ved nedenstående ligning. O = Antal ord P = Antal punktummer L = Antal lange ord, defineret som værende ord med over 6 bogstaver 55 < + Meget svær, faglitteratur på akademisk niveau, lovtekster. 45-54 Svær, f.eks. saglige bøger, populærvidenskabelige værker, akademiske udgivelser. 35-44 Middel, f.eks. dagblade og tidsskrifter. 25-34 Let for øvede læsere, f.eks. ugebladslitteratur og det skønlitteratur for voksne 24 > Let tekst for alle læsere, f.eks. børnelitteratur Man skal dog omgås dette værktøj med forbehold. Der er tale om en kvantitativ metode, der egentlig ikke tager højde for modtageren. Ideelt set burde man udspørge en række personer om, hvilke ord de opfatter som svære. Det ville give et mere kvalitativt svar. Igen ville det åbne endnu en problemstilling, da det i høj grad afhænger af de personer, man spørger. Hvis man eksempelvis spørger en medicinudannet, om ordet katar er et svært ord, ville denne svare nej, da det i medicinkredse er en alment kendt betegnelse for betændelse i slimhinden. Svaret ville være et andet, hvis man spørger en bankrådgiver. Opfattelsen af ordenes sværhedsgrad, handler således i høj grad om, hvor anvendte de er i daglig tale. 32

Aalborg universitet Gruppe 28 Humanistisk informatik Definitionen af et svært ord er i forbindelse med lix-tal, et ord der indeholder mere end 6 bogstaver. Der er imidlertid ikke mange, der vil kategorisere ordet børnefødselsdag som værende svært. Men da det er læsbarheden, LIX-tallene omhandler, spiller længden af ordene en rolle, og den vil derfor også blive appliceret på de to principprogrammer. 6 6.2 Leksikalske kæder For nemt at danne sig et overblik over indholdet i en given tekst, er det nærliggende at kigge på de nøgleord, der optræder. Sådanne nøgleord danner indholdsmæssige forbindelser i teksten, og disse udgør såkaldte leksikalske kæder. De leksikalske kæder er med til at skabe en sammenhæng i teksten således, at den gennem tekstforløbet ikke afviger fra sit overordnede emne. Leksikalske kæder er blot gentagelser af ord tidligere brugt i teksten, men for, at teksten ikke skal blive kedelig og ensformig, kan synonymer til nøgleordet også indgå i en leksikalsk kæde (Frimann, 2004: 51-52). Med en tekst, der omhandler katastrofen med de to fly, der ramte World Trade Center i 2001, vil et ord som fly angiveligt optræde mange gange. Brugen af synonymer ( to fly, det andet fly, endnu et fly, passagerfly ) kan så gøre teksten mere interessant 7. 6.3 Overleksikalisering Overleksikalisering er jævnlige gentagelser af ét ord eller synonymer deraf. Afsenderen kan med brug af overleksikalisering gøre tekstens overordnede emne helt tydelig for modtageren. Overleksikalisering er kompakte eller tætte, leksikalske kæder. Der er således ingen skarp grænse mellem leksikalske kæder og overleksikalisering, og skellet herimellem vil ofte hvile på en subjektiv vurdering. Hvis der kommer mange referencer til én leksikalsk kæde, er der tale om overleksikalisering. Dette bliver ofte brugt i reklamer, hvor afsenderen har som målsætning at sikre sig, at modtageren husker navnet på produktet. 6.4 Konnektorer Konnektorer er ord, der binder sætninger i en tekst sammen. Formålet med konnektorer i tekster er at øge læsbarheden. Ordet tekst stammer fra det latinske textus og betyder vævning eller samaf 6 www.elkan.dk/lixtal.asp, d. 8 december 2008 7 Noter fra Søren Frimanns forelæsning om sprogbrugsanalyse med fokus på sætningen (Jf. bilag 13). 33 af 100

menføjning 8. Konnektorerne væver sætningerne sammen til en fuldstændig tekst. Konnektorerne henviser til noget enten foregående eller kommende i teksten. Det er svært at finde tekster, hvor konnektorer ikke forefindes, da de som nævnt er vigtige for læsbarheden. Benyttes konnektorerne hensigtsmæssigt, skal læseren ikke bruge så meget energi på at tolke sammenhængen mellem sætningerne. Undlades en konnektor mellem to sætninger, skal læseren derimod selv gætte sig til sammenhængen. Oftest finder man konnektorer i argumentative tekster, da konnektorer ofte fungerer som eksplicitering af den bagvedliggende argumentation. En del konnektorer indeholder underforståede forudsætninger. Men og alligevel afslører eksempelvis, at der er tale om en modsætning mellem de to informationer, der gives i to sætninger. Den information som kommer efter konnektoren er således her en slags indvending mod det første udsagn. Dette kan eksemplificeres med følgende sætning: Han er skatteinspektør, men alligevel meget sjov at være sammen med. (Jensen, 2002: 20). Her bruger afsenderen bevidst ordene men og alligevel, da denne ser en forskel mellem det at være skatteinspektør, og det at være sjov (Jensen, 2002: 18-20). 6.5 Anaforer En anaforisk reference finder sted, når afsenderen refererer tilbage til et tidligere tekstsegment i teksten. En sådan reference sker ikke nødvendigvis ved at gentage tekstsegmentet. Anaforer har, sammen med konnektorer, størst betydning for, om vi opfatter en tekst som nem eller svær læselig. Det er de personlige pronominer, der oftest benyttes til at referere tilbage til tidligere tekstsegmenter. Ved hjælp af nominalsyntagmer kan man referere tilbage til et ord uden nødvendigvis at bruge det samme ord. Dermed bliver der gennem teksten skabt en stabilitet. Emnet ændrer sig ikke - blot ordene. Dermed kan anaforerne godt indeholde ny information uden at dette virker forvirrende for læseren. Dog er der undtagelser, hvis der eksempelvis ikke må ske misforståelser. Dette kan være, hvis en producent skal sikre sig, at kunden ikke misforstår en brugsanvisning. For at opsummere kan man sige, at anaforer tillader at gentage tidligere objekter eller personer. Dette gør automatisk teksten mere stabil. Anaforer er altså kæder, der forefindes gennem hele teksten, og dermed binder den sammen (Jensen, 2002: 20-22). af 8 Noter fra Søren Frimanns forelæsning om sprogbrugsanalyse med fokus på sætningen (Jf. bilag 14). 34

Aalborg universitet Gruppe 28 Humanistisk informatik 6.6 Semantisk isotopi Semantisk isotopi beskriver den betydningsmæssige sammenhæng mellem forskellige objekter i teksten. Der er ikke tale om kæder, men snarere om netværk. Når afsenderen ønsker at forklare, beskrive eller argumentere i en tekstsekvens, kan han med fordel sikre sig, at der eksisterer et semantisk overlap mellem ordene. Hvis man for eksempel skal forklare, hvad en bank semantisk betyder, vil man per automatik bruge ord, man kan sætte i forbindelse med stedet. Dette kan eksempelvis være penge, kassen eller lånet. Disse ord fortæller alle sammen noget om stedet bank. Det semantiske overlap mellem de valgte ord skaber altså en logisk sammenhæng og gør, at læserens forståelse af teksten bliver gradvist mere tydelig gennem læsningen. De ord, afsenderen vælger, skal dog have en vis beslægtet betydning. Hvis dette ikke er tilfældet, vil teksten hurtigt fremstå rodet og ukontinuerlig. Det ses konkret i eksemplet nedenfor. (1) Jeg gik ind i banken. Heldigvis godkendte de lånet (2) Jeg gik ind i banken. Klovnen var sjov. I eksempel 1 eksisterer der en betydningsmæssig sammenhæng mellem de to helsætninger. Banken og godkendelse af lånet udgør et semantisk overlap. Dette er ikke tilfældet med eksempel 2. Her forvirrer ordet klovn mere end det gavner, og vil under alle omstændigheder kræve en tilføjelse eller en forklaring. Der synes ikke at være et semantisk overlap. Et andet essentielt begreb som knytter til semantisk isotopi er redundans. Redundans er en gentagelse af tekstelementer hvor det betydnings- eller indholdsmæssige gentages flere gange. Dette benyttes blandt andet til at tydeliggøre en holdning. Redundans kan benyttes, så man som afsender ikke er i tvivl om, at læseren har forstået teksten eller budskabet. Her er nogle uddrag fra en pressemeddelelse fra Dansk Folkeparti 9 : Udlændinges fup med sociale ydelser skal stoppes.. Den trafik skal stoppes, og den skal stoppes.. som skal stoppes.. så skal der ganske enkelt lukkes for pengekassen under alle omstændigheder skal der stoppes for udbetalingerne. af 9 Eksemplet er hentet fra tekstlingvistik ind i teksten (Halskov Jensen, Elisabeth: 25) 35 af 100

Overskriften på denne pressemeddelelse er: Udlændinges fup med sociale ydelser skal stoppes nu Samråd om sagen. Man kan her se, at DF s standpunkt, der lyder, at udbetalingerne skal stoppes gentages flere gange. Gentagelsen sker såvel ved en ordret gentagelse, som ved en omskrivning. Her vil modtageren ikke være i tvivl om Dansk Folkepartis holdning til den omtalte sag. 36

Aalborg universitet Gruppe 28 Humanistisk informatik 7.0 Sætningsskema stilistiske skrivestile I vores analyse vil vi inddrage Didrechsens sætningsskema. Det er gjort med det henblik at beskrive de stilistiske forskelle og ligheder i sproget, der bliver anvendt i henholdsvis SF og SFU s principprogram. Sætningsskemaet skal være med til at beskrive balancen mellem sætningernes forvægt og bagvægt. Denne viden vil vi så bruge til at fastslå, hvilke stiltyper der er tale om i principprogrammerne. De teorier og begreber der vil blive brugt til at forklare disse vil ske i henhold til Susanne Annikki Kristensens Grammatiske grundbegreber Kunsten at lave en grammatisk analyse. Forud for sætningsskemaet skal der naturligvis være foretaget en syntaksanalyse af teksterne for at sikre, at konstituenterne bliver indsat på de rigtige pladser i sætningsskemaet. Denne del af teorien vil ikke blive behandlet i denne opgave, da en redegørelse af teorien omhandlende syntaksanalysen vil være alt for omfattende, og samtidig ikke af stor relevans for det nærværende projekt. Der vil derfor heller ikke optræde syntaksanalyse i den senere analysedel. Placeringen af diverse led i sætningsskemaet vil heller ikke blive beskrevet af samme grund. Når der er udfærdiget en korrekt syntaksanalyse, og denne er indsat korrekt i sætningsskemaet, er det muligt at kigge nærmere på den pågældende sætnings forvægt og bagvægt. Ved forvægt er der tale om, at fundamentet eller en af pladserne i Neksusfeltet er fyldt med omfangsrige led eller ledsætninger. (Kristensen, 2006: 67). Omvendt er der bagvægt, når omfangsrige led samt ledsætningerne [er] placeret i Indholdsfeltet. (Kristensen, 2006: 69). Med henblik på analysen er det dog vanskeligt per definition at afgøre, hvornår en sætning har forvægt eller bagvægt. Det kan være et tvivlsspørgsmål, hvornår der helt præcist er tale om omfangsrige led. I vores analyse vil der blive konkluderet og henvist til de generelle tendenser, der tegner sig gennem bilagene. Nedenstående tabel 1 skulle gerne give et billede af, hvad der menes, når der tales om henholdsvis forvægt og bagvægt. 37 af 100

Tabel 1 Sætningsskema (forvægt/bagvægt) Fundamentfelt Neksusfelt Indholdsfelt Fundament Verbal Substantial adverbial Verbal Substantial Adverbial Neutral Derfor Havde Manden ikke fået Sit kørekort Alligevel vægt taget Forvægt Da manden Måtte Han ikke køre Bil havde fået alt for meget at drikke Bagvægt Alle folk Ved at det er fuldstændig når man uan- har druk- svarligt at ket mange køre bil øl Skrifter, hvor der overvejende er tale om forvægt i sætningerne, betegnes af nogle som sværere tilgængelige sætninger. (Kristensen, 2006: 69). Grunden hertil findes ved at se på sætningens subjekt og det finitte verbum i neksusfeltet. Jo mere forvægt der optræder i sætningen, jo længere vil der også være mellem subjekt og verbum. Sætningen kan virke uoverskuelig, når koblingen mellem subjekt og verbum finder sted meget sent i sætningen. Konstruktioner med forvægt anvendes oftest i akademiske skrifter eller lovtekster. (Kristensen, 2006: 69). Anderledes forholder det sig med sætninger, der overvejende er præget af bagvægt. Ved bagvægt er subjektet og verbalet placeret relativt tæt på hinanden, hvorefter de omfangsrige led samt ledsætninger er placeret i indholdsfeltet. Konstruktioner med bagvægt har talesprogsnære træk; talesprog har således en klar tendens til at anvende bagvægtskonstruktioner (Kristensen, 2006: 69). Der opstår dog en fare, hvis enten forvægt eller bagvægt bliver benyttet ekstremt: Ved voldsom forvægt bliver sætningen vanskelig at begribe i sin helhed fordi der går lang tid og mange bestemmelser forud for det finitte verbum. Ved voldsom bagvægt er det omvendt vanskeligt at fastholde den overordnede sammenhæng i sætningen fordi der oplades flere og flere led i slutningen som forskubber modtagerens fokus. I begge tilfælde vil modtageren risikere at miste orienteringen. (Jørgensen, 1999: 61). Vi vil i det følgende beskrive de forskellige stiltyper, der kommer til at gøre sig gældende i SF og SFU s principprogram. Det virker unødvendigt at inddrage samtlige stiltyper, da de ikke vil blive benyttet i analysen. 38

Aalborg universitet Gruppe 28 Humanistisk informatik 7.1 Normalstil Normalstilen er den af stiltyperne, der lægger sig tættest op ad talesproget, og stiltypen bliver også ofte omtalt som talesprogsstilen. Da der i talesprog er tale om et simpelt og enkelt sprog, er der ligeledes en tendens til at benytte sig af korte helsætninger. Endvidere er det kendetegnende for normalstilen, at teksten overvejende [er] parataktisk og polysyndetisk med bagvægt (Jørgensen, 1999: 63). Ved paratakse forstår vi, at helsætningerne er sidestillede (sidestillingskonjunktionaler som f.eks. og, samt) frem for indlejrede i hinanden (underordningskonjunktionaler som f.eks. at, fordi). På denne måde kan man undgå helsætninger, hvori der indgår mange og lange ledsætninger. Når teksten er polysyndetisk betyder det, at konjunktionerne der skal beskrive sætningernes relation til hinanden er til stede i teksten, frem for udeladt eller underforstået. I de tilfælde, hvor ledsætningerne optræder, fungerer disse oftest som objekts- eller adverbialledsætninger, som normalt placeres i Indholdsfeltet. Normalstilen har altså langt overvejende bagvægt. (Kristensen, 2006: 70). I normalstilen vælger man desuden ofte, i forsøget på at skabe en letlæselig tekst, at placere enten subjektet eller adverbialet(tid, sted, betingelse) i fundamentet. På denne måde bliver rammen og den handlende i forhold til verbet præsenteret tidligt i sætningen. Subjektet eller adverbialet kan desuden have en tendens til at være korte og ensartede. Dette kan være medvirkende til at give teksten en klang af børnesprog, og dermed virke en smule naiv. Dermed ikke sagt, at normalstilen behøver at fremstå naiv. 7.2 Ræsonnerende stil Inden for de forskellige stiltyper stiller den ræsonnerende stil sig nærmest i modsætning til normalstilen. Dette ser vi blandt andet i sætningsskemaet. Ved den ræsonnerende stil er der nemlig ofte tale om forvægt, fordi man benytter sig af mere abstrakte led i fundamentet (Kristensen, 2006: 75), så som ledsætninger og verber med infinit form. Grunden hertil er, at den ræsonnerende stil ofte bruges i akademiske tekster og i lovstof. I disse sammenhænge søger man at finde hensigter, årsager og betingelser for begivenheder (Kristensen, 2006: 75). Det er derfor ofte adverbielle ledsætninger og indholdsadverbialer, der angiver årsag og betingelse i fundamentet ved ræsonnerende stil, eftersom lovtekster og videnskabelige afhandlinger netop skal angive betingelserne og argumenterne for en sag. (Kristensen, 2006: 75). Da den ræsonnerende stil i høj grad benytter sig af ledsætninger, resulterer det ofte i lange helsætninger. Ved den ræsonnerende stil vil man ligeledes finde mange forskelligartede konjunktionaler, der har til formål at angive årsag, virkning og følge (Kristensen, 2006: 75). 39 af 100

7.3 Semi-ræsonnerende stil Den semi-ræsonnerende stil rummer elementer fra både normalstilen samt den ræsonnerende stil og indeholder klare manipulerende tendenser. (Kristensen, 2006: 75). Tekster, hvori den semiræsonnerende stil optræder, har ofte det formål at skulle overbevise sin læser om de påstande, antagelser og meninger der kommer til udtryk i teksten. Den semi-ræsonnerende stil ses derfor hyppigt i f.eks. læserbreve. Disse tekster[semi-ræsonnerende] ligner de mere akademisk prægede tekster meget, men en afgørende forskel er, at der ofte gøres brug af sætningsadverbialer så som jo og da samt neksusadverbialer, der angiver afsenderens/forfatterens sikkerhed eller usikkerhed mht. stoffet, som kommer til udtryk: usikkerhed: muligvis, måske, angiveligt... sikkerhed: sikkert, givetvis, jo... (Kristensen, 2006: 75) Som det blev nævnt ovenstående, prøver afsenderen, ved at benytte sig af den semi-ræsonnerende stil, at overbevise sin modtager. Ved at benytte disse adverbialer, forsøger man at skabe en forudindtaget enighed mellem afsender og modtager - en enighed, der langtfra nødvendigvis er til stede. Den semi-ræsonnerende stil kan derfor også siges at være en manipulerende stiltype. Sidst men ikke mindst er der en klar tendens til bagvægt, men dette på en sådan måde, at de anvendte ledsætninger som oftest udgør sætningernes objekter og adverbialled. (Kristensen, 2006: 78) 40

Aalborg universitet Gruppe 28 Humanistisk informatik 8.0 Introduktion til de to principprogrammer Som et springbræt til den kommende analyse af SF og SFU s principprogrammer, skal disse først kort introduceres. Et principprogram indeholder i sin bredeste forstand et politisk partis overordnede og principielle holdninger til en række emner. 10 SF s aktuelle princip- og perspektivprogram blev vedtaget på SF s landsmøde i 2003. SFU s principprogram er vedtaget i 2008. I vores metodiske afsnit er der blandt andet lagt væk på, at SF og SFU s principprogrammer i deres kompositoriske opbygning er meget sammenlignelige. Dette afsnit vil specifikt beskæftige sig med dette forhold. Afsnittet vil, for derved kort at introducere de to principprogrammer og deres indhold, klarlægge den kompositoriske opbygning for hvert af de to principprogrammer. Når blikket rettes mod den kompositoriske opbygning, fokuseres der helt konkret på de bestanddele eller byggeelementer, de to principprogrammer er sammensat af (Jørgensen, 1999: 127). 8.1 SF s princip- og perspektivprogram SF s principprogram kan inddeles i fem overordnede dele. I den første del (indledningen) rejser SF en grundlæggende kritik af det bestående samfund. De fremhæver her en række negative samfundsforhold (miljøproblemer, social marginalisering etc.), som kædes sammen med kapitalismens tilstedeværelse i samfundet. I indledningen præsenterer SF tilmed, i overordnede vendinger, deres vision for det, de kalder et andet og bedre samfund (SF s principprogram: 1). Den anden del beskæftiger sig mere specifikt med de samfundsvisioner, SF ønsker realiseret. 11 Den overordnede vision præsenteres her som en demokratisk socialisme, der skal fremprovokere en grundlæggende ændring af samfundet (SF s principprogram: 2). I afsnittet benyttes flere steder en punktopstilling, der blandt andet tydeliggør SF s politiske visioner og de strategiske løsningsforslag, de ønsker implementeret. Tredje del af principprogrammet tager form som en reel samfundsanalyse af det bestående danske samfund. 12 Her beskriver SF en lang række af kapitalismens negative følgevirkninger. Det er ikke formålet med denne introduktion af principprogrammerne at beskrive disse følgevirkninger ned i mindste detalje. Overordnet set, er det imidlertid SF s holdning, at en kapitalistisk samfundsstruktur af 10 http://www.folketinget.dk/baggrund/00000040/00232560.htm, 3. december 2008 11 Begyndende fra afsnit 2 Strategi: Demokratisk socialisme (SF s Princip- og Perspektivprogram: 1) 12 Begyndende fra afsnit 3 Analyse: Et ulige samfund i en ulige verden (SF s Princip- og Perspektivprogram: 3) 41 af 100

som den danske i mange henseender skaber ulighed, er undertrykkende og hæmmer solidariteten i samfundet. Den fjerde del falder i naturlig forlængelse af den foregående samfundsanalyse. 13 Her rettes et konkret fokus på de hovedopgaver, samfundet står overfor, hvis det, ifølge SF, skal udvikle sig i en demokratisk socialistisk retning. Der er således tale om de strategiske hovedopgaver, der skal tages højde for, hvis de skitserede samfundsproblemer (tredje del af principprogrammet) skal løses. Også her benytter SF en punktopstilling, der generelt er fremmende for læserens forståelse af principprogrammet. SF s principprogram rundes af med et afsluttende afsnit (Den femte del) 14. Her opsummeres på kortest mulige facon, de pointer der er blevet skitseret i principprogrammet. Dvs. den overordnede vision ( indførelsen af demokratisk socialisme ), samfundsanalysen ( liberalismens og kapitalismens betydning ) og de strategiske hovedopgaver ( et modspil fra venstre ). 8.2 SFU s Principprogram SFU s principprogram kan ligesom sit moderpartis program naturligt inddeles i fem overordnede dele. De enkelte afsnit falder tilmed stort set i den samme overordnede rækkefølge. SFU s program benytter ligesom SF et indledende afsnit (indledningen), der rejser en kritik af det eksisterende samfund. Også her betragtes den kapitalistiske samfundsstruktur som den store synder. Den overordnede vision om en ny samfundsstruktur ( En anden verden er mulig! ) introduceres også hos SFU i deres indledning (SFU s principprogram, 2008: 1). SFU foretager efter de indledende betragtninger deres analyse af det eksisterende samfund. 15 De analytiske betragtninger er ikke så dybdegående og detaljerede som hos SF, men de beskæftiger sig med en række af de samme aspekter. Fokus er således også her på kapitalismens tilstedeværelse i samfundet, og de uhensigtsmæssige bivirkninger den medfører (ulighed, udbytning etc.). Hvor SFU i den tredje del 16 af principprogrammet fokuserer på deres visionære tanker for et demokratisk, solidarisk og bæredygtigt samfund (SFU s principprogram, 2008: 4), klarlægger og udstikker SFU i den fjerde del en række af de opgaver og principper, de ønsker at følge for at realiaf 13 Begyndende fra afsnit 4: Strategiske hovedopgaver: Et politisk kursskifte (SF s Princip- og Perspektivprogram: 7) 14 Begyndende fra afsnit 5: Afslutning: Et nyt samfund i et nyt århundrede (SF s Princip- og Perspektivprogram: 12) 15 Begyndende fra afsnittet: Menneske og samfund (SFU s principprogram, 2008: 1) 16 Begyndende fra afsnittet: socialisme et samfund for mennesker (SFU s principprogram, 2008: 4) 42

Aalborg universitet Gruppe 28 Humanistisk informatik sere et socialistisk samfund. SFU s principprogram har, ligesom hos SF, en opsummerende afslutning, hvor de væsentligste pointer kort trækkes frem i lyset. 17 8.3 Opsummering Det er således i denne introduktion fremhævet, at SF og SFU s principprogrammer i deres kompositoriske opbygning er meget sammenlignelige. Programmerne medtager samtidig en lang række af de samme overordnede betragtninger og holdninger til en række samfundsrelaterede emner. Den kommende analyse skal, i relation til vores problemstilling, være med til at klarlægge eventuelle forskelle i den måde SF og SFU konkret formidler deres budskaber. af 17 Begyndende fra afsnittet: En anden verden er nødvendig! (SFU s principprogram, 2008: 8) 43 af 100

9.0 Kommunikationsanalyse Roman Jakobsons kommunikationsmodel vil, som nævnt i vores metodeafsnit, blive appliceret for derved at positionere de to principprogrammer ud fra en række kommunikationsanalytiske termer. Der vil blive foretaget en kommunikationsanalyse for såvel SF som SFU s principprogram. De to analyser bygges op på samme vis. I første omgang fokuseres der på de grundelementer, Roman Jakobson opererer med. Vi vil derfor først klarlægge kontakt, afsender, modtager, meddelelse, kode og kontekst. Herefter foretages en analyse af de dominerende sprogfunktioner. Analysen afsluttes med et opsummerende afsnit, hvor forskelle og ligheder mellem de to principprogrammer fremdrages. 9.1 Kommunikationsanalyse af SF s principprogram 9.1.1 Kontakt SF s politiske principprogram fra 2003 udgør kontakten i denne kommunikationssituation. Principprogrammet udgør således det fysiske medium, der muliggør en psykologisk forbindelse mellem afsender og modtager. 9.1.2 Afsender Afsenderen af principprogrammet er det politiske parti Socialistisk Folkeparti. En sådan betragtning kan præciseres. SF s princip- og perspektivprogram er vedtaget på SF s landsmøde i 2003. Landsmøderne udgør specifikt de politiske partiers øverste myndighed og udgøres af alle niveauer inden for partierne. 18 Det betyder således, at SF, som afsender af principprogrammet, står stærkt, idet der er sikret et samtykke og en opbakning til programmet fra en stor del af det politiske bagland. SF kommer til at fremstå noget subjektiv i sin rolle som afsender. Dette kan kædes sammen med det forhold, at principprogrammet udelukkende beskæftiger sig med partiets egne værdier og holdninger til en række samfundsforhold. Afsenderens (SF s) subjektive karakter vil blive kommenteret, når fokus senere i kommunikationsanalysen, retter sig mod de dominerende sprogfunktioner i principprogrammet. Her er særligt den emotive sprogfunktion interessant. af 18 http://www.folketinget.dk/default.asp?id={070de390-f332-454d-90e6-bbc507891581} 44

Aalborg universitet Gruppe 28 Humanistisk informatik 9.1.3 Modtager Modtagerne af SF s principprogram kan ikke fastlægges med en fuldkommen nøjagtighed. Dog kan vi her forvente, at SF har sine egne medlemmer som én intenderet modtagergruppe. I en bredere forstand kan modtagergruppen fastsættes som den del af den danske befolkning, der, på den ene eller anden facon, har en interesse i partiets værdier og holdninger. Det kan eksempelvis være potentielle medlemmer eller tilhængere af partiet. Alt taget i betragtning tyder meget på, at SF har en bred intenderet modtagergruppe for øje med deres politiske principprogram. 9.1.4 Meddelelse SF ønsker, som Roman Jakobsons grundmodel forudsætter, at viderebringe en meddelelse til sin modtagergruppe. Den overordnede meddelelse i SF s principprogram formuleres stærkt i indledningen på følgende måde: Vi står overfor så store udfordringer, at en ny social og miljømæssig udvikling er nødvendig, hvis civilisationen skal overleve og hvis der skal skabes anstændige levevilkår for alle (SF s principprogram, 2003: 1). 9.1.5 Kode Som nævnt i teoriafsnittet er det af væsentlig betydning, at modtagerne i en kommunikationssituation kan afkode den meddelelse, der viderebringes fra afsenderen. SF benytter i principprogrammet en kode, som i det mindste, kræver et minimalt kendskab til visse samfundsrelaterede termer. Der er tale om termer såsom social marginalisering, globalisering, markedskræfter, kapitalisme etc. (eksemplerne er hentet fra SF s principprogram, 2003: 1). Ordvalget i principprogrammet befinder sig tilmed flere steder på et så højt abstraktionsniveau, at teksten kan forekomme vanskelig for modtageren. Vi vil senere i vores ordvalgsanalyse fokusere på dette, men et par eksempler fra principprogrammet kan illustrere dette forhold. Når der eksempelvis i indledningen (bilag 3) benyttes ord og udtryk som selvforvaltningstradition, sammenhængskraft og kulturradikalisme kan det være svært for læseren at følge med. Det er problematisk med et så højt abstraktionsniveau, når partiet netop har en bred intenderet modtagergruppe med deres principprogram. En del af modtagergruppen vil forstå de abstrakte og samfundsvidenskabelige termer en anden del vil formodentlig have noget mere vanskeligt herved. SF forsøger imidlertid, på en række måder, at gøre deres holdninger og budskaber overkommelige for modtagerne. De benytter sig f.eks. flere steder af punktopstillinger, og formår derved at gøre indholdet i principprogrammet mere overkommeligt og forståeligt for læseren. En sådan punktop- 45 af 100

stilling ses blandt andet i indledningen til principprogrammet, hvor SF i korte træk klarlægger deres socialismeopfattelse. 9.1.6 Kontekst Skal modtageren forstå afsenderens meddelelse er det afgørende, at de har kendskab til og forstår den kontekst, hvori teksten indgår. Den kulturelle kontekst i SF s principprogram retter sig mod den politiske virkelighed, modtagerskaren i dagens Danmark er en del af. I løbet af principprogrammet refererer afsenderen til en lang række samfundsforhold og forsøger på denne måde at påvirke sin meddelelse. Som vi senere vil se, er den referentielle funktion også blandt de dominerende sprogfunktioner i principprogrammet. Nedenfor er de seks grundelementer, vi netop har gennemgået, opsummeret i figur 17. FIGUR 17 - De kommunikative grundelementer som de optræder i SF s principprogram Kontekst - Samtidsorienteret med fokus på den politiske virkelighed, modtagerskaren er en del af Meddelelse Afsender: - Socialistisk Folkeparti Vi står overfor så store udfordringer, at en ny social og miljømæssig udvikling er nødvendig, hvis civilisationen skal overleve og hvis der skal skabes anstændige levevilkår for alle Modtager: - Egne medlemmer - Danskere med interesse for partiets holdninger og værdier Kontakt: - SF s princip- og perspektivprogram, 2003 Kode - Samfundsvidenskabelig terminologi - Højt abstraktionsniveau 46

Aalborg universitet Gruppe 28 Humanistisk informatik 9.1.7 De dominerende sprogfunktioner i SF s principprogram SF s principprogram er i det ovenstående blevet positioneret ud fra de kommunikative grundelementer, Jakobson opererer med. Roman Jakobson hævder, at der knytter sig én specifik sprogfunktion til hvert af grundelementerne i en kommunikationssituation. Sprogfunktionerne er til stede i selve meddelelsen, men ikke nødvendigvis i det samme omfang. Denne sidste betragtning gør sig da også gældende for SF s principprogram. Principprogrammet er særligt domineret af emotive (knyttet til afsenderen) og referentielle (knyttet til konteksten) sprogfunktioner. Disse sprogfunktioner vil derfor blive analyseret i afsnittene 8.1.8 og 8.1.9, men i afsnittet 8.1.10 vil vi se, at også andre sprogfunktioner præger SF s principprogram. 9.1.8 Den emotive sprogfunktion i SF s principprogram SF optræder, som nævnt, meget subjektiv i deres principprogram, hvilket harmonerer med det forhold, at den emotive sprogfunktion dominerer igennem hele principprogrammet. Funktionens primære opgave består netop i at give udtryk for afsenderens følelser, holdninger eller ønsker. I indledningen (bilag 3) fremtræder den emotive sprogfunktion særligt tydelig, idet der flere steder bliver gjort brug af personlige pronominer i 1. person i form af vi. Brugen af vi er her med til at synliggøre SF og de holdninger, de besidder. Dette ses nedenfor med to konkrete citater fra indledningen af principprogrammet. Vi står overfor så store udfordringer, at en ny social og miljømæssig udvikling er nødvendig, hvis civilisationen skal overleve og hvis der skal skabes anstændige levevilkår for alle (SF s principprogram, 2003: 1). Vi slider så meget på de naturlige ressourcer, at ressourceknaphed i stigende grad skaber konflikter (SF s principprogram, 2003: 1). SF som afsender tilkendegiver med et vi i disse citater, at de selv er en del af det samfund, der står over for store udfordringer (første citat), ligesom de også selv er med til at slide så meget på de naturlige ressourcer, at ressourceknaphed i stigende grad skaber konflikter (andet citat). Med en sådan formidlingsmetode synliggøres SF i kommunikationen, og deres holdning er ikke til at tage 47 af 100

fejl af SF ønsker en række samfundsforandringer. Dette bliver endnu mere tydeligt, når SF som afsender mange steder omtaler sig selv i 3. person ental. Eksempelvis skriver de følgende: SF vil en grundlæggende ændring af samfundet (SF s principprogram, 2003: 2). SF træder her ud af rollen som en del af et samlet vi, der sammen med den resterende del af befolkningen står over for store udfordringer. De er her mere præcise og markante i deres udmelding. Det er SF, og SF alene, der vil en grundlæggende ændring af samfundet. I afslutningen af deres principprogram skriver de på lignende facon følgende: SF er ikke tilfreds med verden, som den ser ud i dag (SF s principprogram, 2003: 12) Ved netop at omtale sig selv i 3. person ental til sidst i principprogrammet, gør SF det helt tydeligt over for deres modtagergruppe, at netop de er et modspil fra venstre, der ønsker et forandret samfund. Brugen af værdiladede ord er tilmed en indikator for tilstedeværelsen af den emotive sprogfunktion. SF benytter sig flere steder af værdiladede ord, for på denne måde at gøre egne holdninger helt tydelige. I tekstuddraget: demokratisk regulering af markedet (bilag 4), skriver SF følgende om beslutninger truffet af bestyrelser og topledere: De tager beslutningerne alene af hensyn til virksomhedens egne interesser. Der er ofte tale om nationale eller globale monopoler, som enevældigt træffer beslutninger af betydning for utallige borgere. De særligt værdiladede ord er understreget i ovenstående citat. Ved at sammenkæde nationale og globale monopoler med et enevælde, som ofte tillægges en negativ betydning i en vestlig optik, kommer SF s holdning markant til kende. SF mener således, at bestyrelser og topledere dagligt træffer beslutninger med betydning for samfundet, og at disse beslutninger ikke tager hensyn til borgerne. SF skriver endda, at beslutningerne påvirker utallige borgere. 48

Aalborg universitet Gruppe 28 Humanistisk informatik Et andet eksempel på et sådant negativt ordvalg, og en markant udmelding fra SF s side, finder vi, når SF kalder forskellen mellem verdens rige og fattige for en tikkende bombe. Brugen af en sådan metafor tydeliggør tilmed deres holdning. Citatet ses nedenfor: Den store forskel mellem rige og fattige i verden er en tikkende bombe for os alle (SF s principprogram, 2003: 1) 9.1.9 Den referentielle sprogfunktion i SF s principprogram Den anden dominerende sprogfunktion i principprogrammet er den referentielle. SF påvirker mange steder deres meddelelse ved at lade den referere til en lang række samfundsforhold. Dette kan illustreres ved at inddrage et eksempel. SF skriver blandt andet følgende i deres indledning til principprogrammet (bilag 3): Vi oplever en social marginalisering, hvor flere og flere køres ud på et sidespor også i den rige del af verden hvilket nødvendiggør nye tiltag (SF s principprogram, 2003: 1) SF refererer her til det bestemte forhold, at der i Danmark eksisterer en betydelig social marginalisering. En reference til dette samfundsforhold gør det muligt for SF at komme med den påstand, at nye politiske tiltag er nødvendige. SF refererer på lignende måde til en lang række kendetegn ved det bestående samfund (miljøproblemer, globalisering, nye teknologiske fremskridt), og benytter disse referencer til at retfærdiggøre deres overordnede påstand om, at SF ønsker et forandret samfund. SF er flere steder meget konkrete i den måde, de refererer til de forskellige samfundsforhold. I afsnittet Globalisering og internationale udfordringer (SF s principprogram, 2003: 6), omtaler SF de globale uligheder, og refererer i den forbindelse til en række faktuelle oplysninger. Partiet skriver i den forbindelse: Det er uholdbart, at over 1 mia. mennesker må leve for under 1 dollar om dagen, at godt og vel halvdelen af jordens befolkning må leve for under 2 dollars om dagen, at den globale indkomstfordeling i de seneste 40 år er blevet stadig skævere, og at mindre end 20 % af jordens befolkning bruger mere end 80 % af energiressourcerne 49 af 100

Med så konkrete referencer til oplysninger der angiveligt bygger på kvantitative undersøgelser, formår SF at tydeliggøre nødvendigheden af poliske tiltag, der skal sikre global lighed og retfærdighed. 9.1.10 Andre sprogfunktioner i SF s principprogram De emotive og referentielle sprogfunktioner dominerer SF s principprogram. Det betyder imidlertid ikke, at de andre sprogfunktioner, Jakobson opererer med, er helt fraværende. Den poetiske sprogfunktion optræder eksempelvis som en underliggende, ledsagende sprogfunktion, og vha. denne krydrer SF deres meddelelse til modtagergruppen. Det kreative sprogbrug og den poetiske sprogfunktion kommer blandt andet til udtryk i indledningen af SF s principprogram. Et citat brugt tidligere kan understøtte dette synspunkt. Den store forskel mellem rige og fattige i verden er en tikkende bombe for os alle (SF s principprogram, 2003: 1) SF benytter sig her af billedsprog og er med formuleringen en tikkende bombe kreativ i deres formidling. Det lykkes herved at fange modtagergruppens interesse. Dette kreative sprogbrug optræder dog kun i et begrænset omfang i principprogrammet. En anden sprogfunktion er også værd at fremhæve i relation til SF s principprogram. Selvom den konative sprogfunktion ikke er dominerende, har den alligevel en væsentlig betydning, når den endelig optræder. Et eksempel herpå ses i nedenstående citat fra indledningen af principprogrammet: Men udviklingen kan ændres hvis vi vil (SF s principprogram, 2003: 1) I dette citat er det tydeligt at se, hvordan afsenderen forsøger at styre modtageren i en bestemt retning. SF siger således indirekte, at modtagergruppen kan ændre udviklingen. Det kræver blot, at de tilslutter sig eller handler i overensstemmelse med SF s holdninger og værdier. 50

Aalborg universitet Gruppe 28 Humanistisk informatik 9.2 Kommunikationsanalyse af SFU s principprogram 9.2.1 Kontakt SFU s principprogram udgør kontakten i den anden kommunikationssammenhæng, der skal analyseres. Deres principprogram bliver således her det psykologiske bindeled mellem afsender og modtager. 9.2.2 Afsender Afsenderen af SFU s principprogram er den politiske organisation Socialistisk Folkepartis Ungdom. På samme måde som hos SF, gælder det for SFU, at deres årlige landsmøde udgør organisationens øverste myndighed. SFU s principprogram er vedtaget på deres landsmøde i 2008, hvor de medlemmer af organisationer, der ønskede det havde mulighed for at deltage. 19 Vedtagelsen af principprogrammet er således sket med et samtykke fra såvel den organisatoriske top som bund, hvorfor SFU fremstår som en afsender, der repræsenterer et samlet SFU. 9.2.3 Modtager En præcis analyse af modtagerne af SFU s principprogram er svær at foretage og vil kræve en empirisk undersøgelse. Meget tyder dog på, at organisationens intenderede modtagergruppe er den yngre del af den danske befolkning. SFU skriver herom følgende på deres hjemmeside: SFU er der hvor unge folkesocialister er organiseret og har et fællesskab til at lave politiske aktiviteter. 20 Med dette for øje er det nærliggende, at SFU s principprogram henvender sig til de unge mennesker, der enten er en del af SFU eller har en interesse for deres værdier og holdninger. Netop da SFU er en organisation og ikke et politisk parti (som SF), er det tilmed muligt for SFU, med principprogrammet, at have en endnu mere specifik intenderet modtagergruppe for øje. Som en organisation er de, i modsætning til de politiske partier, ikke afhængige af en vælgermæssig opbakning. Derfor kan de principielt tillade sig at indrette deres meddelelse på en sådan måde, at den særligt appellerer til de unge mennesker, der besidder et, for SFU, tilstrækkeligt stort socialistisk hjerte. af 19 http://sfu.dk/248/faq1 3 december 2008 20 http://sfu.dk/249/faq2 3. december 2008 51 af 100

9.2.4 Meddelelse Den overordnede meddelelse fra SFU til modtagerskaren præsenteres allerede i overskriften til deres principprogram. Budskabet er til at få øje på, når SFU her skriver følgende: Socialisme er fremtiden! Dette budskab ledsages i indledningen af principprogrammet af en række påstande. Med til SFU s overordnede meddelelse og budskab hører bl.a., at en anden verden ikke bare er mulig: en anden verden er nødvendig!. 9.2.5 Kode SFU benytter sig generelt af en kode, som flere steder kan være vanskelig at afkode for modtagergruppen. Det generelle ordvalg og afsenderens høje abstraktionsniveau, gør visse steder teksten vanskelig at forstå. Når afsender eksempelvis benytter abstrakte ord og udtryk såsom livsfornødenheder og vidensøkonomier kan det være svært at følge med. Det er derfor nødvendigt for læserne af SFU s principprogram, at de har et vist kendskab til og er fortrolige med en række samfundsfaglige udtryk og termer, hvis de skal forstå de mere detaljerede dele af SFU s meddelelse. I den henseende er det dog værd at fastslå, at SFU med principprogrammet angiveligt betragter de politisk interesserede unge, som en betydelig intenderet modtagergruppe. Med en politisk interesse vil en sådan modtagergruppe, med stor formodning, være i besiddelse af en politisk viden, der gør det muligt for dem at knække koden. 9.2.6 Kontekst Det leder os frem til den sidste af Jakobsons grundelementer nemlig konteksten. På dette område er der ikke stor variation i forhold til den kontekst, der blev præsenteret for SF s principprogram. Konteksten retter sig her mod samtiden og har sit fokus på den politiske virkelighed, de unge politisk interesserede (modtagergruppen) er en del af. De seks grundelementer, som netop er blevet gennemgået, er opsummeret i figur 18 nedenfor 52

Aalborg universitet Gruppe 28 Humanistisk informatik Figur 18 De kommunikative grundelementer, som de optræder i SFU s principprogram Kontekst - Samtidsorienteret med fokus på den politiske virkelighed, de unge politisk interesserede er en del af. Meddelelse Afsender: - Socialistisk Folkeparti Ungdom - Socialisme er fremtiden! - en anden verden [er] ikke bare er mulig: en anden verden er nødvendig! Modtager: - Den yngre del af den danske befolkning - Unge politisk interesserede. Kontakt: - SFU s principprogram fra 2008 Kode - Samfundsvidenskabelig terminologi - Højt abstraktionsniveau 9.2.7 De dominerende sprogfunktioner i SFU s principprogram Som det gjorde sig gældende for SF s principprogram, er SFU s principprogram domineret af få af Roman Jakobsons sprogfunktioner. Dette principprogram er, ligesom SF s, hovedsageligt domineret af emotive og referentielle sprogfunktioner. Afsnittene 8.2.8 og 8.2.9 vil analysere disse funktioner. Som det vil fremgå, er den poetiske sprogfunktion imidlertid mere fremtrædende i dette pro- 53 af 100

gram, end det gør sig gældende i SF s. Den poetiske sprogfunktion får derfor sit eget afsnit (8.2.10) i den kommende analyse. 9.2.8 Den emotive sprogfunktion i SFU s principprogram De emotive sprogfunktioner dominerer i høj grad SFU s principprogram. Dette er, ligesom med SF s principprogram, naturligt, da SFU i principprogrammet udtrykker deres subjektive værdier og holdninger til samfundets indretning. Det gør sig også gældende for SFU s principprogram, at den emotive sprogfunktion fremtræder særligt tydeligt i de sætninger, hvor afsenderen gør brug af det personlige pronomen vi. Et eksempel herpå findes i afsnittet om SFUs vision om et nyt samfund (Bilag 6). Her skriver de følgende om kampen for et demokratisk, solidarisk og bæredygtigt samfund. Vi kæmper for dette i hverdagen, men vi anerkender, at det ikke til fulde er muligt under kapitalismen, hvor profit sættes over mennesker (SFU s principprogram, 2008: 4) Her er der tale om et andet vi end det, der blev analyseret i SF s principprogram. Her dækker vi alene over SFU som politisk organisation. Det er således her helt tydeligt SFU s holdning og ønske, at der skal ske et opgør med kapitalismen for at skabe et demokratisk, solidarisk og bæredygtigt samfund. SFU benytter ligesom SF tilmed en formidlingsform, hvor de ofte omtaler sig selv i 3. person ental, for også på denne måde at klargøre deres holdninger og ønsker. I forlængelse af det ovenstående citat skriver de blandt andet, at: SFU vil udbrede demokratiet til alle dele af samfundet (SFU s principprogram, 2008: 4) Det generelle ordvalg SFU benytter sig af, er ligeledes med til at understøtte den emotive sprogfunktion i principprogrammet. Et klassisk eksempel herpå er hentet fra afsnittet Det kapitalistiske samfund hvor SFU skriver følgende om forholdet mellem kapitalejerne og arbejderne: Denne udbytning foregår systematisk, og på den måde bliver den grundlæggende sociale relation mellem mennesker i det kapitalistiske samfund kapitalisternes tyveri fra arbejderklasse (SFU s principprogram: 2), 54

Aalborg universitet Gruppe 28 Humanistisk informatik SFU understreger med ordvalget tyveri det grundlæggende synspunkt om, at det kapitalistiske samfund har skabt et urimeligt og uretfærdigt forhold i den sociale relation mellem mennesker. Som en sidste bemærkning i forbindelse med den emotive sprogfunktion i SFU s principprogram, er det værd at nævne, at de flere steder benytter sig af interjektionstegn for at understrege deres holdninger. SFU benytter sig af interjektionstegn tre gange i indledningen og to gange i afslutningen. I indledningen benyttes de på følgende måde: Socialisme er fremtiden! En anden verden er mulig! en anden verden er nødvendig! (SFU s principprogram, 2008: 1) Ved at benytte et interjektionstegn i en sætning, hvor hovedargumentet fremføres (socialisme er fremtiden!), fremstår den helt tydelig i teksten. Med tre interjektionstegn i indledningen forekommer SFU på dette punkt noget radikal i deres formidlingsmetode. 9.2.9 Den referentielle sprogfunktion i SFU s principprogram SFU påvirker, som SF, tilmed deres meddelelse ved at lade den referere til den politiske virkelighed og kontekst, meddelelsen indgår i. Den referentielle sprogfunktion optræder mange steder i principprogrammet, idet der refereres til en række kendetegn ved samfundet. Som eksempel kan den første linje af SFU s principprogram fremdrages: Hver dag bliver verdens rigeste endnu rigere, mens fattigdommen rammer stadig flere. (SFU s principprogram, 2008: 1) Der refereres her til det stadig voksende skel mellem verdens rigeste og fattigste, og denne reference udgør blot en blandt mange, der skal retfærdiggøre SFU s påstand om, at en anden verden er nødvendig (samfundets kønsdiskrimination, ulige ressourcefordeling, miljøproblemer). I forbindelse med den referentielle sprogfunktion er det interessant, at SFU ofte er lidt ukonkrete i deres referencer. Der refereres ikke her, som vi fx så det hos SF, til faktuelle oplysninger. Derfor forekommer 55 af 100

principprogrammet også visse steder noget overfladisk. Det behandler en række emner uden rigtigt at gå i dybden med dem. 9.2.10 Den poetiske sprogfunktion i SFU s principprogram Den poetiske sprogfunktion er ikke kun fremtrædende i indledningen af SFU s principprogram. De benytter gennem hele deres principprogram et kreativt sprogbrug. SFU forsøger indledningsvis at fange læserskarens interesse med en række kreative formuleringer. Et eksempel herpå ses i citatet nedenfor. I kapitalismen er indflydelse afhængig af størrelsen på pengepungen, og mennesker og miljø kommer i anden række efter penge og profit. (SFU s principprogram, 2008: 1) I modsætning til SF forsøger SFU tilmed at opretholde interessen til deres modtagergruppe, idet de gennem principprogrammet opretholder deres poetiske sprogbrug. Som et af mange eksempler, er nedenstående citat illustrativt og viser igen, hvordan SFU på finurlig vis, forsøger at formidle deres meddelelse, så den skal blive mere interessant for deres modtagere. Kun ved at skabe et troldspejl, der bilder arbejderklassen ind, at kapitalismens interesser er lig med samfundets interesser kan massernes interesse i en revolution sløres og deres revolutionære kraft tøjles (SFU s principprogram, 2008: 2). Afsenderens formidling med brug af forskellige sproglige virkemidler, kan imidlertid blive så kreativ og finurlig, at teksten bliver unødvendig vanskelig for modtagergruppen. Noget kunne tyde på, at ovenstående sætning er på vippen til at blive dette. 9.3 Opsummering af de to kommunikationsanalyser Ud fra ovenstående kommunikationsanalyse kan vi fastslå, at de to afsendere, SF og SFU, har forskellige intenderede modtagergrupper med deres respektive principprogrammer. Meget tyder på, at SF har en bred intenderet modtagergruppe, der inkluderer alle de danskere, der har en interesse for 56

Aalborg universitet Gruppe 28 Humanistisk informatik partiets holdninger og værdier. SFU s intenderende målgruppe er noget smallere, idet de særligt ønsker at appellere til den yngre del af den danske befolkning. Meddelelsen og det overordnede budskab i de to principprogrammer ligner hinanden meget. Såvel SF som SFU ønsker samfundsforandringer, der skal trække samfundet i en socialistisk retning. Til at formidle denne meddelelse benytter de begge en kode, der gør brug af en samfundsvidenskabelig terminologi. Det er i denne forbindelse blevet belyst, at et minimalt kendskab til visse samfundsfaglige udtryk og termer er nødvendigt for at forstå de mere detaljerede dele af de to principprogrammer. Flere steder befinder de to principprogrammer sig tilmed på et så højt abstraktionsniveau, at det kan være vanskeligt for modtagerne at følge med. Dette på trods af det forhold, at modtagerne af de to principprogrammer ofte er politisk interesserede. SF er i den forbindelse blevet fremhævet, idet de flere steder benytter sig af punktopstillinger, der er med til at tydeliggøre deres holdninger og værdier. Konteksten for de to principprogrammer er begge rettet mod den politiske virkelighed, vi danskere er en del af. Mange steder i de to principprogrammer refereres der til denne virkelighed, hvorfor den referentielle sprogfunktion er dominerende. De to principprogrammer er hovedsageligt domineret af den emotive og den referentielle sprogfunktion. For begge principprogrammer er det med eksempler blevet belyst, at den emotive sprogfunktion særligt kommer til udtryk i forbindelse med brugen af det personlige pronomen vi og en omtaleform i 3. person ental. Samtidig bliver SF og SFU s holdninger og ønsker særligt tydelige, når afsenderne gør brug af et værdiladet ordvalg. SFU benytter sig i modsætning til SF samtidig af interjektionstegn. Den referentielle sprogfunktion kommer til udtryk i begge principprogrammer, for derved at retfærdiggøre det overordnede budskab. Det skal i den forbindelse fremhæves, at SF oftere benytter mere konkrete referencer, end det gør sig gældende for SFU. Til sidst skal det fremhæves, at den poetiske sprogfunktion er markant mest fremtrædende hos SFU, som flere steder benytter et poetisk, kreativt sprog for at opretholde forbindelsen til modtagergruppen. Dette sidste forhold vil blive videre belyst i analyseafsnittet, der beskæftiger sig med ordvalget i de to principprogrammer. 57 af 100

10.0 Argumentationsanalyse 10.1 Argumentationsanalyse SF I SF s principprogram argumenteres der for en række politiske samfundsændringer, der skal føre det danske samfund i en demokratisk socialistisk retning. I det kommende afsnit vil vi i første omgang søge at fastlægge den overordnede påstand, som den præsenteres i indledningen af SF s principprogram (bilag 3). Fokus er her på den udmelding, SF ønsker modtagernes tilslutning til. Under inddragelse af Toulmins argumentmodel rettes blikket dernæst mod de argumenter, der er relevante for denne overordnede påstand. Den overordnede og centrale påstand i SF s principprogram som den står præsenteret indledningsvist er, at en ny social og miljømæssig udvikling er nødvendig (SF s principprogram, 2003: 1). For at undersøge, hvordan den overordnede påstand underbygges, vil vi beskæftige os med det ordvalg, afsenderen har brugt i indledningen. Der kan sondres mellem ord, afsenderen angiveligt opfatter som hhv. positive og negative. Denne opdeling ses illustreret i nedenstående skema 2. Skema 2. Afsenderens ordvalg, som det optræder i indledningen Positive Socialistisk Grønt parti Arbejderbevægelsen Humanistisk Folkelig Kulturradikal Medmenneskelig Ansvarlighed Frihed Fælles Lighed Åben Demokratisk Revolution Solidaritet Miljømæssig bæredygtighed Negative Økonomisk Forskel Våbensystemer Kapitalister Markedskræft Transnationale Selskaber Uretfærdigheder Skæve Magtforhold Usikkert En tikkende bombe Hvor afsenderens positive ordvalg understøtter SF s positive holdning til en demokratisk, socialistisk samfundsstruktur, understøtter det negativt ladede ordvalg i modsætning hertil SF s kritiske syn på liberalismen og den kapitalistiske samfundsstruktur. Dette harmonerer godt med den overordnede påstand, der netop siger, at samfundet nødvendigvis skal udvikle sig i en mere socialistisk retning. 58

Aalborg universitet Gruppe 28 Humanistisk informatik SF gør i deres indledning brug af en argumentationsstrategi, som både indeholder argumentrækker og argumenthierarkier. Disse tager deres afsæt i den overordnede påstand nemlig, at en ny social og miljømæssig udvikling er nødvendig (SF s principprogram, 2003: 1). Nedenfor vil vi ved hjælp af Toulmins argumentmodel beskrive sammenhængen i de argumenter, som optræder i indledningen. I den første del af indledningen findes den første argumentrække bestående af to argumenter. Den overordnede påstand, som før er præsenteret, optræder som argumentets påstand. Argumentrækken ses nedenfor. Figur 19 -Første argument i argumentrækken: B: den store forskel mellem rige og fattige i verden er en tikkende bombe for os alle P: at en ny social og miljømæssig udvikling er nødvendig H: en social udvikling vil begrænse den store forskel mellem rige og fattige og dermed demontere den tikkende bombe. Dette argument går tydeligvis på den socialistiske del af SF s program, og belægget er her ikke den bløde værdi, at goderne skal fordeles retfærdigt, men derimod, at det vil ende i krig og kaos, hvis vi ikke gør noget. Altså: Det går også ud over dig selv, hvis der ikke bliver gjort noget. Udtrykket En tikkende bombe giver klart et billede af, at vi kommer nærmere og nærmere afgrunden. 59 af 100

Figur 20 - Andet argument i argumentrækken: B: Miljøproblemerne vokser og ændre grundlæggende ved livsbetingelserne på jorden. P: at en ny social og miljømæssig udvikling er nødvendig H: livsbetingelserne på jorden bliver grundlæggende ændret med den nuværende kurs, derfor er der brug for en ny udvikling. Argumentrækker består generelt af sideordnede argumenter. I den præsenterede argumentrække i SF s indledning, understøtter afsenderen (SF) sin overordnede påstand med to forskellige belæg. Det ene med fokus på en social problematik og det andet med fokus på en miljømæssig problematik. Vores andet argument i argumentrækken følges op af et underordnet argument, som bakker det overordnede argument op mht. den miljømæssige problematik. Derved dannes et såkaldt argumenthierarki, hvor påstanden i nedenstående argument (argument 3) udgøres af belægget i det ovenstående (andet argument). Figur 21 - Tredje argument B: vi slider så meget på de naturlige ressourcer, at ressourceknaphed i stigende grad skaber konflikter. H: Knaphed på ressourcer skaber konflikter og ændrer vores livsbetingelser. P: Miljøproblemerne vokser og ændre grundlæggende ved livsbetingelserne på jorden. 60

Aalborg universitet Gruppe 28 Humanistisk informatik SF gør brug af en argumentationsstrategi, som både benytter sig af argumentrækker og argumenthierarkier, hvor argumenterne fremstår i et samspil og derved skaber en synergieffekt. Dette gør den overordnede påstand stærkere. Vores andet tekstuddrag, som beskrevet i metodeafsnittet (Bilag 4), skal ligeledes benyttes i argumentationsanalysen for at give et bedre helhedsbillede af argumentationen i principprogrammet. Igen findes den overordnede og centrale påstand i tekststykket. Denne lyder som følger: SF ønsker derfor en nyordning af forholdet mellem samfund og marked, så menneskets frihed og reelle valgmuligheder bliver afgørende. (SF s Principprogram, 2003: 8). For at underbygge denne overordnede påstand, vil vi igen beskæftige os med det ordvalg, afsenderen har brugt. Der sondres atter mellem ord, afsenderen angiveligt opfatter som hhv. positive og negative. Denne opdeling ses illustreret i nedenstående skema 3. Skema 3 Afsenderens ordvalg, som det optræder i bilag 4 Positive Sociale og miljømæssige hensyn Lighed Retsgarantier Frihed Valgmuligheder Velfærd Sundhed Medmenneskelige Demokratiske Regulering Hensyn Konkurrencelovgivning Monopollovgivning Miljøafgifter Forbud/påbud Arbejdstagerrettigheder Sociale minimumsstandarder Arbejdsmiljøkrav Rammer Spilleregler Borgere Arbejdstagere Forbrugere Negative Markedet Markedsmekanismerne Bestyrelser Topledere Private Virksomheder Egne interesser Monopoler Enevældigt Alene ud fra den positive ordliste kan det fornemmes, hvad SF s holdning til markedet er. Den synes at være, at der skal skabes en nyordning af forholdet mellem samfund og marked, så menneskets frihed og reelle valgmuligheder bliver afgørende. Her vægtes menneskets frihed over mar- 61 af 100

kedets. Den negative ordliste vender sig mod markedet, og dem der kontrollerer det, hvilket også afspejles i argumenterne i teksten. I afsnittet Demokratisk regulering af markedet. (Bilag 4), fremsættes følgende to påstande. Markedet er nødvendigt. Markedet kræver regulering. Dette er vigtigt for et parti som SF, fordi det adskiller partiet fra den rent liberalistiske idé om et frit marked, men også fra den rene socialistiske ide om samfundseje. I Toulmins model ser de to påstande ud, som det er illustreret nedenfor: Figur 22 B: Markedet kan fordele goder mellem forbrugerne P: Markedet er en væsentlig magtstruktur i vores samfund. H: det er vigtigt, at forbrugerne får nogle varer. Figur 23 B: Markedet kan ikke tage sociale og miljømæssige hensyn. Markedet kan ikke skabe lighed. Og markedet kan ikke stille retsgarantier. P: Demokratisk regulering af markedet er nødvendig. Gendrivelse: Markedet er velegnet til effektivt at fordele goder mellem forbrugere. H: Det der skaber ulighed, ødelægger miljøet og behandler folk uretfærdigt kan ikke accepteres. 62

Aalborg universitet Gruppe 28 Humanistisk informatik I afsnittet efter det indledende kan det overordnede argumentet frit formuleres som: En nyordning af forholdet mellem samfund og marked er nødvendig, så menneskets frihed og reelle valgmuligheder bliver afgørende. Den overordnede påstand er sammensat ud fra bilag 4 (SF s principprogram: Demokratisk regulering af markedet: 8). Det argumenterende i teksten bliver nu dæmpet en smule. Fokus er nu primært rettet mod forslag til, hvordan den skitserede problemstilling kan løses. I den sidste del af det udvalgte afsnit (bilag 4) opstår der, ligesom i indledningen (bilag 3), en argumentrække. Denne række består af 3 argumenter, hvor den overordnede påstand fremstår som påstanden i alle 3 argumenter. Nedenfor er argumentrækken stillet op i Toulmins grundmodel. Figur 24 Første argument i argumentrækken B: Der tages dagligt mange beslutninger af væsentlig betydning for samfundets udvikling og prioriteringer af bestyrelser og topledere i private og halvoffentlige virksomheder. H: Det nuværende forhold på markedet er uretfærdigt fordi beslutninger ikke tages af folket. P: En nyordning af forholdet mellem samfund og marked er nødvendig, så menneskets frihed og reelle valgmuligheder bliver afgørende SF slår her på, at en væsentlig del af beslutninger af betydning foretages i lukkede kredse uden for folkets kontrol. De appellerer derved til en stor del af vælgerskaren, der mener, at samfundet skal være gennemsigtigt og retfærdigt indrettet. Figur 25 Andet argument i argumentrækken B: bestyrelser og topledere i private og halvoffentlige virksomheder tager beslutningerne alene af hensyn til virksomhedens egne interesser. H: Når der kun tænkes på virksomhedens og egne interesser, bliver der ikke taget hensyn til menneskets frihed og reelle valgmuligheder P: En nyordning af forholdet mellem samfund og marked er nødvendig, så menneskets frihed og reelle valgmuligheder bliver afgørende 63 af 100

Her fortsættes med et andet belæg for samme påstand. Ikke alene tages beslutningerne i lukkede kredse. Beslutningstagerne tænker kun på virksomhedens og egne interesser. Herved styrkes påstanden ved hjælp af et nyt belæg og en ny hjemmel. Figur 26 Tredje argument i argumentrækken B: Der er ofte tale om nationale eller globale monopoler, som enevældigt træffer beslutninger af betydning for utallige borgere, arbejdstagere og forbrugere men uden hensyntagen til disses interesser. P: En nyordning af forholdet mellem samfund og marked er nødvendig, så menneskets frihed og reelle valgmuligheder bliver afgørende H: Enevælde og monopoler hører ikke hjemme i et demokratisk samfund.. I tredje argument indeholder belægget for påstanden ord som før er omtalt på negativsiden (monopoler og enevældigt). Disse ord er med til at afslutte argumentrækken kraftfuldt og med effekt. Argumentrækken bliver brugt til at ytre forskellige belæg for den samme påstand uden at gentage den samme påstand. Dette gøres ved at henvise til den overordnede påstand. Dermed undgår man gentagelser, som gør teksten kedelig. Argumenttyperne i teksten er primært motivationsargumenter. Motivationsargumenter forbindes typisk med udtryk som sympati, aversion, medlidenhed, ambitioner, ønsker, håb og idealer. Alle udtryk, som ofte forbindes med politiske budskaber. 10.2 Argumentationsanalyse af SFU SFU s principprogram argumenterer for en række politiske samfundsændringer, der skal føre det danske samfund i en demokratisk socialistisk retning - ligesom SF s. I det kommende afsnit fastlægges den overordnede påstand, som den præsenteres i indledningen af SFU s principprogram. Her fokuseres på den udmelding, SFU ønsker modtagernes tilslutning til. Under inddragelse af Toul- 64

Aalborg universitet Gruppe 28 Humanistisk informatik mins argumentmodel rettes blikket dernæst mod de argumenter, der er relevante for denne overordnede påstand. Den overordnede og centrale påstand i SFU s principprogram som den står præsenteret indledningsvist synes at være, at en anden verden er nødvendig! En verden uden krig, hvor folket har magten, og hvor alle har lige muligheder (SFU s principprogram, 2003:1). For at undersøge, hvordan den overordnede påstand underbygges, vil vi beskæftige os med det ordvalg, afsenderen har brugt i indledningen. Der kan sondres mellem ord, afsenderen angiveligt opfatter som hhv. positive og negative. Denne opdeling ses illustreret i nedenstående skema. Skema 4 - Afsenderens ordvalg, som det optræder i bilag 5 Positive Velfærdssamfund Tryghed Frihed Hensyn Mennesker Miljø Staten Græsrødder Fagforeninger Venstrefløjens partier Studenter- og elevorganisationer Folket Lige muligheder Negative Det økonomiske system Kapitalismen Penge Profit Privatisering Nedskæringer Forringelser Krig Orden Verdens rigeste Afsenderens positive ordvalg understøtter den retning, SFU vil udvikle samfundet i - nemlig en socialistisk retning. Det negativt ladede ordvalg repræsenterer i modsætning hertil SFU s kritiske syn på det kapitalistiske samfund. Dette harmonerer med den overordnede påstand, der netop siger, at et nyt samfund som udvikles i en mere socialistisk retning er nødvendigt. SFU og SF ligner hinanden i opbygningen af deres argumentationsstrategi i indledningen (bilag 5), som både indeholder argumentrækker og argumenthierarkier, der tager sit afsæt i den overordnede påstand. Nedenfor vil vi ved hjælp af Toulmins argumentmodel beskrive sammenhængen i de argumenter, som optræder i SFU s indledning. I indledningen er der to argumenter, der må anses som værende overordnede. De to overordnede argumenter kan ses som sideordnede og danner derfor en argumentrække. Men de to overordnede argumenter har også en række underordnede argumenter, som 65 af 100

derfor danner et argumenthierarki. Nedenfor vil argumentrækken og hierarkierne blive analyseret ved hjælp af Toulmins grundmodel. Figur 27 Første argument i argumentrækken (1.0) B: Hver dag bliver verdens rigeste endnu rigere, mens fattigdommen rammer stadig flere. P: en anden verden er nødvendig! En verden uden krig, hvor folket har magten, og hvor alle har lige muligheder H: en anden verden er nødvendig, det er uretfærdigt at de rigeste bliver rigere mens fattigdommen stadig rammer flere Argumentet er det første argument i argumentrækken. Det har et enkelt underordnet argument og danner derfor et argumenthierarki. Argumentets underordnede argument optræder i teksten kort før den overordnede påstand. Det underordnede argument virker som en form for opsummering. Nedenfor ses det underordnede argument. Figur 28 - Underordnet argument (1.1) B: verdens rigeste får stadig mere magt H: Når verdens rigeste får mere magt kan magten ikke overgå til folket, derfor er en anden verden nødvendig. P: en anden verden er nødvendig! En verden uden krig, hvor folket har magten, og hvor alle har lige muligheder Med dette underordnede argument, er et argumenthierarki dannet. Nedenfor ses det andet overordnede argument i SFU s indledningsafsnit (bilag 5). 66

Aalborg universitet Gruppe 28 Humanistisk informatik Figur 29 Andet argument i argumentrækken (2.0) B: Hvert år forringes og udhules det velfærdssamfund, som skaber tryghed og frihed for flertallet af danskere. P: en anden verden er nødvendig! En verden uden krig, hvor folket har magten, og hvor alle har lige muligheder H: Tryghed og velfærd er en ret for alle Dette andet overordnede argument følges op af hele fire underargumenter. Derfor præsenteres blot belæggene for disse fire underargumenter. B2.1 Det økonomiske system, kapitalismen, sætter overskud til virksomheder over alle andre hensyn, og troen på kapitalisme med et menneskeligt ansigt giver ikke længere mening. B2.2 I kapitalismen er indflydelse afhængig af størrelsen på pengepungen, og mennesker og miljø kommer i anden række efter penge og profit B2.3 flertallet bestemmer ikke over egen hverdag B2.4 vi ser i Danmark nedskæringer og forringelser i vores velfærd SFU bruger en argumentationsstrategi, som både benytter sig af argumentrækker og argumenthierarkier, men deres hierarkier kan nemt komme til at fremstå som gentagelser, da de underordnede argumenter ligger sig utrolig tæt op af de overordnede. Det får teksten til at virke en smule indholdsløs. 67 af 100

Vores andet tekstuddrag SFU s principprogram, som beskrevet i metodeafsnittet (bilag 6) skal ligeledes benyttes i argumentationsanalysen for at give et bedre helhedsbillede af argumentationen i principprogrammet. Igen findes den overordnede påstand i tekststykket. Den kan frit formuleret som: et opgør med kapitalisme og indførelse af socialisme er nødvendig (sammensat ud fra SFU s principprogram, 2008: 4). For at underbygge denne overordnede påstand, vil vi igen beskæftige os med det ordvalg, afsenderen har brugt. Der sondres mellem ord, afsenderen angiveligt opfatter som hhv. positive og negative. Denne opdeling ses illustreret i nedenstående skema. Skema 6 - Afsenderens ordvalg, som det optræder i bilag 6 Positive Demokratisk Solidarisk Bæredygtigt samfund Frie og lige individer Kæmper Socialisme Fællesskabet Demokratisk kontrol Regulering Staten Medarbejderbestemmelse Negative Kapitalismen Profit Privat sektor Afsenderens positive ordvalg afspejler SFU s forhåbning om indførelsen af socialisme, hvorimod det negative ordvalg afspejler SFU s syn på det kapitalistiske samfund, som de netop vil gøre op med. Dette harmonerer med den overordnede påstand, der netop tilsiger, at et opgør med kapitalismen og indførelse af socialisme er nødvendig. Denne tekstpassage indeholder klart færre belæg for de i teksten fremsatte påstande, end de tidligere gennemgåede tekstpassager. Eksempelvis fremsættes påstanden: et demokratisk samfund er et samfund, hvor borgerne har lige, fuld og uindskrænket kontrol over samfundets indretning og udvikling (SFU s principprogram, 2008: 4) uden noget belæg. I tekstpassagen ligges i højere grad vægt på visioner og håb. Disse visioner og håb knytter sig dog også til den overordnede påstand, men de er ikke i sig selv argumenter. Der opstår dog et argumenthierarki, der hænger godt sammen. 68

Aalborg universitet Gruppe 28 Humanistisk informatik Hovedargumentet i argumenthierarkiet har den overordnede påstand som argumentets påstand. Nedenfor vil vi ved hjælp af Toulmins argumentmodel beskrive sammenhængen i argumenthierarkiet, som optræder i SFU s tekstpassage. Figur 30 Overordnede i argumenthierarkiet B: kapitalismen sætter profit over mennesket. P: et opgør med kapitalisme og indførelse af socialisme er nødvendig H: Mennesket er vigtigere end profit Figur 31 Første underordnede argument i argumenthierarkiet B: Demokratiet er i dag præget af ulige magtfordeling, fordi kapitalisterne har uforholdsmæssig stor indflydelse P: et opgør med kapitalisme og indførelse af socialisme er nødvendig H: Alle har ret til indflydelse. Herefter optræder belægget fra første underordnede argument, som påstand i det andet underordnede argument. 69 af 100

Figur 32 Andet underordnede argument i argumenthierarkiet B: Demokratiet er afgrænset fra den private sektor P: Demokratiet er i dag præget af ulige magtfordeling, fordi kapitalisterne har uforholdsmæssig stor indflydelse H: Kapitalisterne vil holde den private sektor uden for demokratisk indflydelse, og det giver en ulige magtfordeling Argumenthierarkiet bliver brugt til at underbygge det overordnede argument uden at gentage påstanden. Det er blot belæggene der gentages i teksten, og den overordnede påstand optræder implicit. SF s principprogram var mest præget af motivationsargumenter, og SFU bygger næsten udelukkende deres argumenter op som motivationsargumenter. Der er en overordnet tendens til, at SF bruger flere argumenttyper i deres argumenter, hvor SFU ofte udelukkende bruger motivationsargumenter. Nedenfor vil to argumenter om samme problematik fra hhv. SF og SFU s principprogram blive sammenlignet, for netop at gøre forskellen på brugen af argumenttyper tydelig. Figur 33 B: den store forskel mellem rige og fattige i verden er en tikkende bombe for os alle. P: at en ny social og miljømæssig udvikling nødvendig H: en social udvikling vil begrænse den store forskel mellem rige og fattige og dermed demontere den tikkende bombe. 70

Aalborg universitet Gruppe 28 Humanistisk informatik Dette er en blanding af et årsagsargument og et motivationsargument, da bivirkningerne af forskellen mellem rige og fattige, bliver afgørende for hjemlen. Men i hjemlen spilles der også på modtagerens frygt ved at kalde forskellen en tikkende bombe, der kan ramme os alle. Herefter vil vi se på et motivationsargument, som optræder i SFU s indledning. Figur 34 B: Hver dag bliver verdens rigeste endnu rigere, mens fattigdommen rammer stadig flere. P: en anden verden er nødvendig! En verden uden krig, hvor folket har magten, og hvor alle har lige muligheder H: en anden verden er nødvendig, det er uretfærdigt at de rigeste bliver rigere mens fattigdommen stadig rammer flere Dette motivationsargument bygger sin argumentation udelukkende på uretfærdigheden i forskellen mellem rige og fattige. Argumentet tilføjer altså ikke nogle deciderede bivirkninger for modtageren af teksten, og derfor adskiller denne form for argumentation sig fra måden, hvorpå SF argumenterer. 10.3 Opsummering Både SF og SFU gør brug af en argumentationsstrategi, som både benytter sig af argumentrækker og argumenthierarkier, hvor argumenterne, der fremstår i et samspil synes at skabe en synergieffekt. Derved bliver den overordnede påstand stærkere. Men SFU s hierarkier kan dog nemt komme til at fremstå som gentagelser, da de underordnede argumenter ligger sig utrolig tæt op af de overordnede. Det får SFU s principprogram til at virke en smule indholdsløst. En gentagelse man både hos SF og SFU undgår i argumentrækker, som bliver brugt til at komme med forskellige belæg for den samme påstand uden at gentage den samme påstand. Dette gøres ved at henvise til den overordnede påstand. Argumenttyperne i teksten er hos begge er primært motivationsargumenter. Motivationsargumenter forbindes typisk med udtryk som sympati, aversion, medlidenhed, ambitioner, ønsker, håb og idealer. Alle udtryk som ofte forbindes med politiske budskaber. Der er dog en tendens til at SF bygger sin argumentation på flere argumenttyper end SFU, som næsten udelukkede bruger motivationsargumenter i deres argumentation. 71 af 100

11.0 Appelformerne i SF og SFU s principprogrammer Vi vil i det følgende afsnit kigge nærmere på hvordan, henholdsvis SF og SFU bruger de tre forskellige appelformer: logos, etos og patos. Vi vil undersøge på hvilken måde og i hvilket omfang de to principprogrammer benytter sig af appelformerne. Vi vil starte med at analysere på SF s principprogram, hvorefter vi fortsætter med SFU s. Til sidst i afsnittet vil vi opsummere vores fund. 11.1 Appelformer i SF s principprogram I indledningen af SF s principprogram (bilag 3) er brugen af patos-appel dominerende. Da denne appelform ikke er kompliceret, er den velegnet til en indledning. Læseren kan uden de store problemer forholde sig til afsenderens letforståelige budskaber: Vi står overfor så store udfordringer, at en ny social og miljømæssig udvikling er nødvendig, hvis civilisationen skal overleve og hvis der skal skabes anstændige levevilkår for alle (SFs principprogram, 2003: 1). Afsenderen, SF, går her ind og spiller på modtagernes letvakte følelser i dette tilfælde spilles der på frygt. Vendingen hvis civilisationen skal overleve har en fængende effekt på læseren, da dette er en dramatisering og af en holdning. Ikke alene spilles der på frygt, men også på retfærdighed, da SF indirekte siger, at der ikke hersker anstændige levevilkår for alle. I denne appel bruges etos i samspil med patos, og SF drager fordel af deres ry som et social- og miljøbevidst parti, hvilket gør deres argument for en ny social og miljømæssig udvikling stærkere. Til trods for SF s udprægede brug af patos i indledningen (bilag 3), bliver de dominerende appelformer herefter etos og logos. Disse er gennemgående for resten af principprogrammet. Ved at lade logos-appel være den dominerende i et tekstsegment, styrkes afsenders etos-appel, da logosappellen har en saglig virkning, og derfor får afsenderen til at fremstå troværdig. Denne troværdighed bygger ofte på fakta. Nedenfor vises et eksempel på en logos-appel, som netop tager sit udspring i faktuelle oplysninger: Det er uholdbart, at over 1 mia. mennesker må leve for under 1 dollar om dagen, at godt og vel halvdelen af jordens befolkning må leve for under 2 dollars om dagen, at den globale indkomstfordeling i de seneste 40 år er blevet stadig skævere, og at mindre end 20 % af jordens befolkning bruger mere end 80 % af energiressourcerne. (SFs principprogram, 2003: 6). 72

Aalborg universitet Gruppe 28 Humanistisk informatik Denne form for argumentation regnes for at være en saglig argumentation, der holdes neutral, objektiv og appellerer til intellektet. Alt i alt er logos den mest dominerende appel-form i SF s principprogram. 11.2 Appelformer i SFU s principprogram Brugen af appelformer i indledningen af SFU s principprogram (bilag 5) er væsentlig præget af patos-appel. Patos-appel er relativt ukompliceret, da denne bruges til at vække de letvakte følelser, og er derfor nem at forholde sig til. Patos-appel er oplagt i en indledning. Hver dag bliver verdens rigeste endnu rigere, mens fattigdommen rammer stadig flere. (SFU s principprogram, 2008: 1). Her er det tydeligt, at der appelleres til de letvakte følelser. Dette gøres via følelser som uretfærdighed og medlidenhed. SFU prøver, gennem disse spontane følelser, at få læserens tilslutning. Ordene rigere og fattigdom bliver sat overfor hinanden, hvormed afsenderen forsøger at skabe en følelse af uretfærdigheden hos modtageren. Ikke blot i indledningen (bilag 5) er patos tungest på vægtskålen. Men senere i principprogrammet bliver etos- og logos-appel bragt mere på banen. Patos-appel er dog stadig den dominerende appelform gennem resten af principprogrammet. Resultatet er stigende global ulighed, sult og underudvikling til fordel for vestlig økonomisk vækst. (SFU s principprogram, 2008: 3). Igen er det tydeligt, at SFU gennem patos-appel forsøger at vække medlidenhed hos modtageren. Uretfærdighed er en anden følelse, der igen bliver draget ind. Her er det stillet op som om, at den vestlige verdens økonomiske vækst sker på bekostning af sult og underudvikling. Indimellem ser man dog også eksempler på logos-appel. Nedenfor ses et eksempel på logos-appel i teksten I de kapitalistiske samfund har menneskene skabt de største industrielle fremskridt i verdenshistorien. Mennesket er langt mindre sårbart overfor naturens luner og benytter i dag de naturkræfter, der tidligere truede menneskets eksistens, til sin egen fordel i produktionen. (SFU s principprogram, 2008: 2). 73 af 100

I dette eksempel bliver logos-appellen brugt til at fremhæve nogle fordele ved kapitalismen. Logosappel kan være med til at styrke afsenders etos-appel. I denne sammenhæng gøres det ekstra stærkt, da logos-appellen kommer til at fremstå som en form for indrømmelser. De kommer til at fremstå hudløst ærlige. Når SFU s etos er blevet styrket er det muligt at komme med nogle mere vovede påstande, og stadig virke troværdig. Et eksempel på dette ses her: Gennem en kulturel dominans, skabt af blandt andet retssystem og privatejede massemedier, forsøger kapitalisterne at definere en virkelighed, der passer til deres interesser. (SFU s principprogram, 2003: 2). Her forsøger SFU på ny at vække de letvakte følelser hos læseren. Kapitalisterne bliver fremstillet som egoister, der definerer virkeligheden efter egne interesser. 11.3 Opsummering I begge principprogrammers indledning bliver der benyttet patos. Dette er en god starter, da denne appel er nem at fange læseren med. Forskelligt for de to principprogrammer er, at hvor SFU er meget centreret om patos-appel, bevæger SF sig mere mellem alle tre former for appel. At SFU, stort set, ignorerer de to andre appelformer, ud over patos gør, at principprogrammet har en tendens til at virke indholdsløst. Hvor SFU spiller meget på de letvakte følelser, bruger SF i stedet alle tre appelformer, og kan vække flere følelser, end blot den spontane. SF benytter sig meget af logos og styrker dermed deres etos-appel, hvilket får SF, som afsender, til at fremstå troværdig. 74

Aalborg universitet Gruppe 28 Humanistisk informatik 12.0 Ordvalgsanalyse Vi vil i afsnittet kigge nærmere på det ordvalg, SF og SFU benytter sig af. Analysen opererer på to niveauer. Et niveau, der tager udgangspunkt i principprogrammerne i deres helhed. Her beskæftiger vi os med principprogrammernes abstraktionsniveau samt leksikalisering og overleksikalisering. Herefter vil der følge en opsummering. Vi indsnævrer derefter vores analyse, så den på mikroniveau, vil analysere sætningernes interne sammenhæng i de to principprogrammer. I den forbindelse behandles konnektorer, semantisk isotopi og anaforer. Dette afsluttes ligeledes med opsummering. 12.1 Abstraktionsniveau og sværhedsgrad I teoriafsnittet 5.0 Ordvalg bliver det kort omtalt, at der i tekster findes forskellige abstraktionsniveauer, der grundlæggende handler om, hvor konkret afsenderen henviser i teksten. En lignende problematik, der også har at gøre med abstraktionsniveauet, bliver taget op i forbindelse med kommunikationsanalysen og Roman Jakobsons seks sprogelementer. Under Koden bliver det kort introduceret, at det deciderede ordvalg i de to principprogrammer flere steder ligger på et så højt abstraktionsniveau, at det bliver et problem for modtagernes afkodning af teksten. I den forbindelse er det også interessant at kigge på ordenes sværhedsgrad, da dette i høj grad har indflydelse på modtagernes afkodning af teksten. Der er således to elementer, der for vores vedkommende spiller ind på afkodningen af meddelelsen. For det første skal det af afdækkes, hvor abstrakt eller konkret der henvises i teksten. For det andet skal sværhedsgraden af de ord, der benyttes, belyses. Et partis principprogram er roden i partiet, og har til formål at tilkendegive partiets holdninger og værdier. Da principprogrammerne netop udgør fundamentet for partiernes ideologiske profil, er det kun naturligt, at disse ikke beskæftiger sig med de helt aktuelle begivenheder og debatter. I principprogrammer er man nødt til at tale om generelle tendenser i samfundet og deres langsigtede visioner. Netop dette faktum spiller ind på det abstraktionsniveau, der benyttes i teksten. Der vil derfor altid findes et højt abstraktionsniveau i tekster om f.eks. principprogrammer, og da der skal tales meget generelt, er det ikke muligt at henvise konkret. Det kan have det resultat, at teksterne blive meget flyvske og filosofiske, og derfor er svære at forholde sig til. Det skal være dette afsnits formål at klarlægge de problemstillinger der kan opstå, når modtageren skal afkode og forstå de to principprogrammer. 75 af 100

12.2 Abstraktionsniveau (SF) Som det blev nævnt indledende til dette afsnit, vil man oftest, i tekster som SF s principprogram, se et højt abstraktionsniveau. Dette kan vi blandt andet se i det relativt lave brug af proprier, SF undtaget. Nøgleord som Danmark, dansk(e) og folketing(et) optræder henholdsvis 11, 8 og 4 gange i en tekst på cirka 34 normalsider, der omhandler den danske politiske situation. Dette må siges at være relativt lavt. Ordet dansk(e) hører naturligvis ikke under kategorien proprier, men er dog med til at vise, hvor lidt konkret der henvises i teksten. Under punkt 4. Strategiske hovedopgave: Et politisk kursskifte (bilag 4), opstilles der kun generelle socialistiske synspunkter for, hvordan SF synes samfundet skal se ud (frihed, lighed, solidaritet, økologisk bæredygtighed, social og økonomisk udvikling, global ansvarlighed). Der fremstilles således ikke konkrete forslag til, hvordan det skal ændres. Dette er dog ikke en kritik af SF s principprogram, da det er vores overbevisning, at man vil finde det samme abstraktionsniveau i andre folketingspartiers principprogrammer. Principprogrammet er med til at tegne et billede af partiets holdninger. For SF gælder det, at de vil afskaffe kapitalismen, fordi de ikke tror på markedets fordeling af goder. De vil skabe frihed, lighed og velfærd for alle. Dette er alle ord, der klinger godt, men kan betegnes som floskler, og har ikke det store konkrete indhold. Som det blev eksemplificeret under Koden, benytter SF sig flere gange af ord, som f.eks. forsigtighedsprincippet, internationalistisk, internationalt udsyn, konsekvent solidaritet og selvtilstrækkelighed, der i sig selv kan virke meget abstrakte at forholde sig til. Det skal dog hertil nævnes, at ordene er taget ud af en kontekst, og derfor i højere grad virker abstrakte og uforståelige. Dog mener vi, at SF s principprogram indeholder enkelte elementer, der får den til at fremstå konkret. Brugen af punktopstillinger må siges at konkretisere tekstindholdet ligesom der eksisterer enkelte direkte og konkrete henvisninger (se afsnittet: Miljø- og forbrugerbeskyttelse, konkurrencelovgivning, fælles selskabsbeskatning, lønmodtagerrettigheder, aftalelovgivning - SF Princip- og perspektivprogram, 2003: 12) Hvad angår ordenes sværhedsgrad, er det nødvendigt at vende fokus mod SF s intenderede modtagergruppe. Som det tidligere blev nævnt (afsnit 5.1 Lixtal) skal ordenes sværhedsgrad ses i forhold til modtagergruppen. Dette kom vi også delvist ind på under Koden, hvor vi rejste den bekymring, at brugen af for mange fremmedord kan have konsekvenser for modtagernes forståelse af teksten. Hvis principprogrammet er henvendt til den generelle befolkning, ville mange kategorisere ovenstående ord som svære. Hvis den intenderede modtagergruppe er meget politisk orienteret, er ovenstående ord næppe fremmede for dem, og ordenes sværhedsgrad vil derfor være lav. Som det blev belyst under kommunikationsmodellen, er modtagergruppen bred, og principprogrammet vil kunne 76

Aalborg universitet Gruppe 28 Humanistisk informatik forstås af nogen, mens det hægter andre af. En LIX-tal beregning af SF s principprogram har 53 i sværhedsgrad, hvilket placerer den i kategorien Svær. 12.3 Abstraktionsniveau (SFU) Vi nævnte ovenstående, at SF generelt set, var meget abstrakte i deres måde at skrive på. Dette gør sig også gældende i SFU s principprogram. Faktisk forholder det sig således at, SFU er det i yderligere grad end det var tilfældet hos SF. Dette ses også i det lave brug af proprier: Danmark 3, danske 2 og Folketinget 1. For god ordens skyld skal det igen påpeges, at dansk(e) ikke er et proprium. Der er her tale om en tekst, der er noget kortere end SF s principprogram, og hyppigheden af ordene er derfor selvsagt også lavere. Alligevel er det rimeligt at argumentere for, at brugen af proprier er meget lav i SFU s principprogram. Det er meget generelle tendenser, der beskrives i programmet, så som kapitalismens fremgang, de fattiges tilstands fortsatte forværrelse, og man kan med forbehold argumentere for, at programmet kunne være skrevet af enhver socialist i den vestlige verden. Dette gør sig især tydeligt under afsnittet Menneske og samfund (SFU s principprogram, 2008: 1), der ikke indeholder nogen direkte referencer til den reelle verden, og minder på mange måder om marxistisk filosofi. Denne tendens gør sig gældende i store dele af teksten, og der forekommer ingen steder statistiske analyser, som det er tilfældet i SF s principprogram. Derfor kommer SFU s principprogram nemt til at virke som en tekst der næsten udelukkende benytter sig af de floskler, der blev omtalt i ovenstående afsnit, som ganske vidst beskriver grundholdningerne, men heller ikke mere end det. Endnu et forhold, der spiller ind på tekstens abstraktionsniveau, er i hvor høj grad teksterne gør brug af et figurativt sprog. Det figurative sprog kan deles op i to - troper og figurer. Figurer er blandt andet anaforer, som bliver beskrevet under Anaforer. Troperne har at gøre med billedsprog. En højere grad af billedsprog, medfører en højere grad af fortolkning fra modtagerens side, hvilket kan problematisere afkodningen af teksten. I forhold til SF s principprogram, bliver der i SFU s benyttet en højere grad af billedsprog. Eksempler herpå ses nedenfor. troen på kapitalisme med et menneskeligt ansigt giver ikke længere mening (SFU s principprogram, 2008: 1). 77 af 100

Kun ved at skabe et troldspejl, der bilder arbejderklassen ind, at kan massernes interesse i en revolution sløres og deres revolutionære kraft tøjles. (SFU s principprogram, 2008: 2) mænd fra Mars og kvinder fra Venus. (SFU s principprogram, 2008: 3) Ved at benytte et værktøj som billedsprog, får principprogrammet desuden et mere skønlitterært præg. Billedsproget kan have en tendens til at spille på følelser, frem for logik. Dette er i god tråd med de fund, der er gjort under appelformer, hvor det bliver konkluderet, at SFU i høj grad gør brug af pathos-appel. Sværhedsgraden af ordene benyttet i SFU s principprogram skal igen ses i forhold til den intenderede modtagergruppe. Der er her tale om en noget yngre modtagergruppe, da vi må formode, at SFU henvender sig til unge under 18, der endnu ikke har stemmeret. Man kan derfor hævde, at teksternes sværhedsgrad derfor bør være lavere, da modtagergruppen endnu ikke har så omfattende et ordforråd. I henhold til en LIX-beregning, der ligger på 55, som placerer læsbarheden i samme kategori som hos SF, nemlig Svær. Det tyder derfor på, at SFU ikke har taget højde for sin intenderede modtager. Derimod kunne man også rejse det argument, at SFU s intenderede målgruppe er politisk engagerede, og at ordvalget derfor er passende. 12.4 Leksikalske kæder i SF s principprogram Ud fra hvilke ord der jævnligt bruges i en tekst, kan man hurtigt konkludere hvilket emne, den omhandler. Det er disse ord, der kaldes nøgleord. Nettet af nøgleord danner leksikalske kæder. Gennem hele SF s partiprogram benyttes en række leksikalske kæder. Nogle af de mest brugte, er ordene; kapital, samfund, demokrati og økonomi eller omskrivninger/synonymer heraf (Se tabeller nederst i afsnittet). Af de fire ord er samfund, det, som bliver nævnt flest gange, hvorimod kapital bliver nævnt færrest gange. Ved hjælp af disse nøgleord kan SF selv tydeliggøre tekstens indhold. Dermed er modtageren heller ikke i tvivl om, at der er en rød tråd gennem teksten. Indholdet i SF s principprogram centraliserer sig ikke kun om ét emne, men varierer mellem flere. Dette være 78

Aalborg universitet Gruppe 28 Humanistisk informatik sig; forandring af klassesamfundet, globalisering, politisk kursskifte, klima m.fl. Dette vækker imidlertid ikke undren, da de har lavet en inddeling af emnerne i principprogrammet. Dermed koncentrerer de enkelte emner til enkelte afsnit. Der bliver i principprogrammet varieret mellem korte og lange sætninger, hvor SF ofte i de korte, bruger vendinger, som forsøger at få kapitalismen til at stå i et slet lys. Ord som undertrykkelse, gennemsyrer og at få pengene til at yngle bliver alle brugt, som et forsøg herpå. SF bruger ikke ordet Danmark andet end to gange i partiprogrammet. Til gengæld omtaler de ofte sig selv altså SF. Således er læseren ikke i tvivl om, at det er deres holdning, der kommer til udtryk. Skema 7 - Leksikalske kæder i SF s principprogram LEKSIKALSKE KÆDER, SF s PRINCIPPRO- GRAM LEKSIKALSKE KÆDER, SF s PRINCIPPRO- GRAM LEKSIKALISEREDE ORD ANVENDT LEKSIKALISEREDE ORD ANVENDT KAPITAL 3 gange SAMFUND 55 gange - Kapitalisme 8 gange - Kapitalejere 3 gange - Kapitalistisk 7 gange I alt - Velfærdssamfund 13 gange - Øvrige 25 gange 93 gange - Øvrige 3 gange DEMOKRATI 13 gange I alt ØKONOMI 24 gange 5 gange - Demokratisk 25 gange - Demokratisering 4 gange - Økonomisk 42 gange I alt 42 gange I alt SOLIDARITET I alt 47 gange 7 gange 7 gange KAMP 13 gange - Klassekamp 0 gange - Øvrige 2 gange I alt 15 gange 79 af 100

12.5 Leksikalske kæder i SFU s principprogram I SFU s principprogram kan man ligeledes se på emnerne i teksten, ved at kigge på nøgleordene, som jo danner de leksikalske kæder. De oftest forekommende ord er samfund og kapital, mens ord som demokrati og økonomi er væsentlig nedprioriteret. Gennem disse leksikalske kæder kan SFU bestemme, hvilket emne teksten skal omhandle. Og her er der valgt, bevidst eller ubevidst, at lægge vægt på samfundet og kapitalismen. Herom bruger SFU en del negativt ladede ord, og via disse ord forsøger SFU endvidere at sætte kapitalismen i et dårligt lys:..tyveri fra arbejderklassen..,...at den sætter hensynet til profit over alt andet.. (SFU principprogram, 2008: 2) Mht. til SFU s brug af ordet kapital, kan man tale om, at der er tale om en overleksikalisering. Dette gøres, så læseren ikke er i tvivl om, hvilket emne der omtales i teksten. Og med tilføjelserne af negativt ladede ord, er man heller ikke i tvivl om deres holdning. Det kan i øvrigt tilføjes, at SFU s principprogram kunne være taget ud af hvilken som helst marxistisk bog. Som belyst i analyseafsnittet om abstraktionsniveauet i de to principprogrammer, underbygges denne påstand ved, at der i teksten kun bruges ordet Danmark tre gange, og, at SFU ikke nævner dem selv specielt mange gange. Derfor kunne argumenterne i teksten, sagtens fremsættes af ethvert andet venstreorienteret parti. 80

Aalborg universitet Gruppe 28 Humanistisk informatik Skema 8 - Leksikalske kæder i SFU s principprogram LEKSIKALSKE KÆDER, SFU s PRINCIPPRO- GRAM LEKSIKALSKE KÆDER, SFU s PRINCIPPRO- GRAM LEKSIKALISEREDE ORD ANVENDT LEKSIKALISEREDE ORD ANVENDT KAPITAL 4 gange SAMFUND 93 gange - Kapitalisme 32 gange - Kapitalejere 0 gange - Kapitalistisk 18 gange - Øvrige 2 gange - Velfærdssamfund 2 gange - Øvrige 14 gange - I alt 109 gange - DEMOKRATI 9 gange I alt ØKONOMI 56 gange 1 gange - Demokratisk 14 gange - Demokratisering 0 gange - Økonomisk 7 gange - Øvrige 1 gange - I alt 23 gange - KAMP 21 gange I alt SOLIDARITET I alt 9 gange 4 gange 4 gange - Klassekamp 5 gange - Øvrige 1 gang - I alt 27 gange 12.6 Opsummering af abstraktionsniveau og leksikalisering for SF og SFU 12.7 Opsummering af abstraktionsniveau for SF og SFU Ud fra de to ovenstående analyser af principprogrammerne, er der forskelle at finde mellem de to tekster. Læsbarheden er næsten den samme, men ellers skiller de to tekster sig noget fra hinanden, hvad angår abstraktionsniveau. SF er blandt andet i stand til at henvise mere konkret og forslagene er mere konkrete, end det er tilfældet hos SFU. Dette kommer også på tale i forbindelse med Roman Jakobson under den referentielle funktion, hvor det konkluderes, at SF er mere referentielle end SFU. Dette har til dels den effekt, at sproget kommer til at minde om sproget i filosofiske tekster. 81 af 100

Hos SFU skabes der desuden i højere grad et billedunivers, der skal illustrere SFU s betragtninger og synspunkter, hvor der hos SF kun bliver benyttet døde metaforer, hvilket vil sige metaforer, der gennem tiden er blevet til faste vendinger. Konkluderende skal det nævnes, at abstraktionsniveauet i tekster i sidste ende er en skønssag, da der ikke er nogen direkte værktøjer til at beskrive abstraktionsniveauet. Eksemplerne givet i analysen giver dog nogle indicier på hvor højt et abstraktionsniveauet i teksten er. 12.8 Opsummering af leksikalisering for SF og SFU Hvor man ser, at SF s brug af leksikalske kæder er forholdsvis jævnligt fordelt, er SFU s principprogram meget centreret om én leksikalsk kæde, nemlig ordet kapital. Dette bliver nævnt 109 gange i principprogrammet, hvorimod det kun nævnes 24 gange i SF s. Da begge tekster er principprogrammer, er det ikke overraskende ord som økonomi, samfund, demokrati osv., som er blandt de mest benyttede. Dette er imidlertid også tilfældet for begge principprogrammer. Især i SFU s tilfælde kan der i nogle steder af teksten argumenteres for at der er tale om overleksikalisering, mens der i andre steder blot er tale om almindelige leksikalske kæder. 12.9 Konnektorer i SF s principprogram Disse hjælper med at gøre teksten mere letlæselig, og er vigtige for læsbarheden, hvilket der også er brug for, da teksten er præget af lange sætninger. De mest benyttede konnektorer i dette partiprogram er og, som og der. De har, som sådan, ingen betydning for tekstens indhold, men gør, at teksten er mere letlæselig. Disse er vigtige, især i en tekst som ellers ville virke tung, i og med, at den er argumenterende. Og i en argumenterende tekst som denne, bruges konnektorer også til at tydeliggøre et argument: betydning for utallige af borgere, arbejdstagere og forbrugere men uden hensynstagen til disses interesser. (SF s principprogram, 2003: 8) Her er det ordet men, afsenderen bevidst bruger til at understrege, at monopoler enevældigt træffer beslutninger, mens der ikke bliver taget hensyn til borgerne. Men viser i dette tilfælde en modsætning mellem de to informationer, adskilt af punktummet. Den sidste sætning er altså en slags indvending mod den første information. I afsnittet Demokratisk regulering af markedet (bilag 4), benyttes ofte konnektorerne som og der. Disse bliver brugt til at forbinde lange sætninger, så disse ikke virker rodede. 82

Aalborg universitet Gruppe 28 Humanistisk informatik 12.10 Semantisk isotopi i SF's principprogram Semantisk isotopi gør, at teksten fremstår logisk og sammenhængende. Man kan i overskriften bestemme hvilke begreber, der er tekstens indhold. Disse begreber er vigtige at få til at fremstå som semantisk forbundne i teksten. Overskriften lyder: Demokratisk regulering af markedet. Dermed er der lagt et grundlag for, hvad tekstafsnittet omhandler. Derfor kommer det ikke uventet for læseren, at der i teksten bliver brugt ord som konkurrenceregulering, monopollovgivning og arbejdsmiljøkrav. Det havde været svært for læseren, hvis der pludselig var ord som motorvejsafgift, bropenge eller klimakonference. Disse ord har imidlertid ikke noget at gøre med den betydningsmæssige sammenhæng. Derfor vil de blot virke forvirrende. Og SF forstår at holde den røde tråd, og forvirrer derfor ikke læseren ved at bruge ord, som ikke relaterer til emnet. Derfor er deres principprogram jo også delt op i punkter, så man undgår at blande for mange holdninger sammen. Hvis man læser SF s principprogram, må man imidlertid også være indforstået med, at der opstår politiske vendinger. SF s principprogram er helt sikkert præget af svære ord og mange lange sætninger. En måde at tydeliggøre en holdning eller mening er gennem redundans, som indebærer gentagelse af betydnings- og indholdsmæssige ord. I SF s afsnit Demokratisk regulering af markedet (bilag 4), bliver der ofte brugt ord, der skaber en sammenhæng mellem afsnittets overskrift og indholdet i afsnittet. Her bruger de vendinger som: underlægges en politisk regulering adfærden på markedet ændres fundamentalt. for en mere demokratisk styret finansiel sektor. (SF s principprogram, 2003: 8) Læseren er hermed ikke i tvivl om, at det er SF s holdning, at de demokratisk vil regulere markedet. Denne holdning kan modtageren læse gentagne gange gennem teksten. Således mister teksten ikke fokus, og afsenderen sikrer sig, at modtageren forstår budskabet. 12.11 Anaforer i SF s principprogram Anaforer er en virkningsfuld gentagelse af et eller flere ord, i begyndelsen af sætninger, der følger efter hinanden. Disse kan bruges til at referere tilbage i teksten til tidligere nævnte tekstsegmenter. 83 af 100

Dette er ikke nødvendigvis, ved ordret gentagelse af det tidligere brugte ord. I SFs principprogram i afsnittet Demokratisk regulering af markedet, bliver dette dog brugt. Markedet er en meget markedet ikke kan. Markedet kan ikke Markedet kan ikke skabe lighed. Og markedet man ikke (SF s principprogram, 2003: 8) Her bliver ordet marked præsenteret i overskriften, og i de første fem sætninger af afsnittet bruges ordet marked yderligere fem gange. Her går SF konsekvent ind og bruger ordet så mange gange som muligt, da der så ikke hersker tvivl om, at dette er emnet. Og dette flettes endvidere sammen med alt det markedet, ifølge SF, ikke er i stand til. I og med, at modtagerne så ikke er i tvivl om emnet, synes teksten mere letlæselig. Teksten bliver altså gennem sammenkædningen af anaforer mere forståelig og binder den sammen. Dette kan være nødvendigt i en svær tekst som denne. 12.12 Konnektorer i SFU s principprogram SFU s partiprogram bærer meget præg af konnektorer. Disse, hjælper med til at gøre teksten nemmere at læse. De har ikke nogen direkte betydning for indholdet, men får blot teksten til at hænge sammen. Sætningerne i SFU s partiprogram er ikke så lange, alligevel er der brugt 11 konnektorer på 20 linjer (bilag 6). De mest brugte konnektorer er: og, som, men og der. SFU s bruger, endvidere konnektorerne til at tydeliggøre holdninger og til at overbevise læseren vha. argumentationer, som gøres mere tydelige via konnektorerne. Her argumenterer afsenderen for, at kapitalismen sætter skabelsen af mere økonomi højere end mennesker: at det ikke til fulde er muligt under kapitalismen, hvor profit sættes over mennesker (bilag 6). Her bruges ordet hvor som en tilføjelse til den information, som ligger inden kommaet. Der bliver her tilføjet, at under kapitalismen er mennesker ikke så meget værd som mennesker. Dette er kendetegnende gennem afsnittet, da dette jo er en politisk, og dermed også argumenterende tekst. 84

Aalborg universitet Gruppe 28 Humanistisk informatik 12.13 Semantisk isotopi i SFU s principprogram Gør at teksten fremstår logisk og sammenhængende. Der bliver i afsnittet valgt nogle begreber, som er tekstens indhold. Disse begreber er vigtige at få til at fremstå, som semantisk forbundne. Når SFU i overskriften SFU s vision om et nyt samfund (bilag 6) bruger ordene SFU, vision og samfund har de lagt grundlaget for indholdet af teksten. Dermed kan de uden problemer senere bruge ord, som lægger sig op ad disse ord. Dette er i denne tekstsekvens ord som kapitalismen, socialisme og demokrati. Disse ord undrer ikke læseren, da de omhandler det samme emne, som bliver påpeget i overskriften. Der kan argumenteres for, at en læser, som sætter sig for at læse et principprogram er indforstået med at sådanne ord kan forekomme. Endvidere kan redundans, som nævnt i teoriafsnittet, bruges til at tydeliggøre en holdning eller mening. Dette gøres simpelt ved gentagelse af betydnings- eller indholdsmæssige ord. I SFU s afsnit bruges ordet demokrati mange gange. SFU ønsker et demokratisk SFU vil udbrede demokratiet Demokrati er den eneste styreform Derfor skal samfundet demokratiseres (SFU s principprogram, 2008: 4-5) Dermed ved læseren hele tiden hvad teksten omhandler. På denne måde sikrer afsenderen at modtageren husker og forstår budskabet. Læseren vil, efter at have læst afsnittet, vide hvor SFU står, og være overbevist om, at de tager demokratiseringen af samfundet meget alvorligt. 12.14 Anaforer i SFU s principprogram Anaforer er en virkningsfuld gentagelse af et eller flere ord, i begyndelsen af sætninger, der følger efter hinanden. Anaforer kan benyttes til at referere tilbage i teksten til tidligere nævnte tekstsegmenter, uden nødvendigvis at gentage det tidligere brugte ord. I SFU s principprogram, i afsnittet Solidaritet, bliver dette dog brugt: I et solidarisk samfund Det solidariske samfund 85 af 100

Solidaritet indebærer Et solidarisk samfund (SFU s principprogram, 2008: 5) Ordet samfund bliver præsenteret i overskriften og i de efterfølgende 14 sætninger, bruges ordet solidaritet yderligere seks gange. SFU bruger konsekvent ordet så mange gange, da man som læser ikke kan være i tvivl om hvilket emne det læste. Endvidere giver disse gentagelser også teksten stabilitet. Alt dette kan virke som en vision, og et ønske når sætninger gentagne gange bliver startet ens, ligesom man tidligere har set det med Martin Luther Kings I have a dream 12.15 Opsummering (konnektorer, semantisk isotopi, anaforer) Konnektorer er også meget benyttede i begge tekster. Kendetegnende for begge tekster er, at de mest benyttede konnektorer er og, som, men og der. Dette er imidlertid ikke nogen overraskelse, da det er blandt de mest almindelige. Da det jo er argumentative tekster, kan argumenterne ofte hjælpes på vej, eller understreges, ved hjælp af konnektorer. Dette har vi også set eksempler på i begge principprogrammer. Semantisk isotopi, som jo gør at en tekst fremstår logisk og sammenhængende, er benyttet i begge tekster. Der bliver ikke brugt ord, som læseren ikke kan have forventet at se i et principprogram. Både SF og SFU forstår at holde en rød tråd gennem deres afsnit. Fælles for begge principprogrammer er, at de er delt op afsnit, hvor hvert afsnit omhandler ét emne. Dermed kan læseren allerede i overskriften læse hvilket emne afsnittet omhandler, og dermed bliver læseren ikke forvirret af de benyttede ord i afsnittet. Anaforer er benyttet i både SF og SFU s principprogrammer. Dette benyttes til at referere tilbage til emnet, henholdsvis, marked og solidaritet. Gennem gentagelserne får læseren hele tiden indtrykket af hvilket emne teksten omhandler. Der er ingen markant forskel i brugen af disse. 86

Aalborg universitet Gruppe 28 Humanistisk informatik 13.0 Sætningsskemaanalyse I teoriafsnittet, nærmere betegnet sætningsskemaet, blev det i indledningen beskrevet, at sætningsskemaet blandt andet skulle bruges til at beskrive, i hvor høj grad teksterne var domineret af enten forvægt eller bagvægt. Denne viden skulle være med til at determinere hvilke stiltyper, der gjorde sig gældende i henholdsvis SF og SFU s principprogram. Som det også bliver beskrevet under metodeafsnittet, vil den komparative analyse mellem SF og SFUs principprogrammer i denne analysedel være opdelt i to. Vi vil starte med en analyse af SF s principprograms indledning(bilag 7), for efterfølgende at sammenligne denne med SFU s principprograms indledning(bilag 9). Vi vil på samme måde sammenligne de to øvrige tekstuddrag, SF Politisk regulering af markedet(bilag 8) og SFU Politisk regulering af markedet(bilag 10). Dette vil ende ud i et opsummerende afsnit, der beskæftiger sig med de forskelle og ligheder, der er at finde i sætningsskemaet hos SF og SFU. 13.1 Sætningsskemaanalyse af SF - indledning Når vi ser sætningsskemaerne med SF s indledning (bilag 7) igennem, tegner der sig hurtigt nogle generelle tendenser, hvad angår sætningernes forvægt og bagvægt. Som det er kendetegnende for tekster domineret af bagvægt, er der også i SF s indledning tale om omfangsrige led samt ledsætninger placeret i Indholdsfeltet. Faktisk forholder det sig således, at der på helsætningsniveau næsten udelukkende er tale om sætninger med bagvægt. Der er ingen sætninger med forvægt og kun ganske få sætninger, der kan siges at have neutralvægt. Det vil sige, at henholdsvis fundament- og neksusfeltet på den ene side og indholdsfeltet på den anden side er udfyldt af nogenlunde lige omfangsrige konstituenter eller ledsætninger. I SF s indledning er der især tale om objektive ledsætninger, der er hypotaktiske, hvilket resulterer i lange og indlejrede ledsætninger, samt omfangsrige konstituenter i indholdsfeltets substantiale felt, som giver helsætningerne stærk bagvægt. Ulempen ved at benytte sig af så mange hypotaktiske ledsætninger, er, som det også blev nævnt under teoriafsnittet, at der bliver opladet flere og flere led i slutningen, som forskubber modtagerens fokus. Se nedenstående eksempel. 87 af 100

k Fundamentfelt Neksusfelt Indholdsfelt Fundament verbal substantial Adverbial Verbal Substantial Adverbial Vi står overfor så store udfordringer, (1)at en ny social og miljømæssig udvikling er nødvendig, (2)hvis civilisationen skal overleve (3)og hvis der skal skabes anstændige levevilkår for alle. Hvis vi skal se dette i henhold til teoriafsnittes behandling af de forskellige stiltyper, står det klart, at vores formodning om at SF s principprogram ville være domineret af den ræsonnerende stil, er forkert. Den ræsonnerende stil var jo netop karakteriseret ved ofte at benytte forvægt, fordi der er abstrakte led i fundamentet. De har til opgave at beskrive hensigter, årsager og betingelser. Dette er ikke tilfældet i SF s indledning. 13.2 Sætningsskemaanalyse af SFU - indledning Helsætningerne i SFU s indledning minder på mange områder om SF s indledning. Det gør sig også gældende i SFU s indledning, at sætningerne overvejende er domineret af bagvægt. Dog synes bagvægten ikke at være så tydelig, som det er tilfældet hos SFU. Dette ser vi blandt andet i brugen af underordnede ledsætninger forstået således, at der hos SF optræder flere ledsætninger underordnede hinanden i f.eks. indholdsfeltets substantialfelt(jf. Ovenstående eksempel 3 ledsætninger). I modsætning hertil forekommer der i SFU s indledning ikke nær så mange ledsætninger, og konstituenterne er ikke så omfangsrige. Hos SFU optræder der aldrig mere end to ledsætninger i indholdsfel- 88

Aalborg universitet Gruppe 28 Humanistisk informatik tet. Desuden er der hos SFU en tendens til, at fundamentet og neksusfeltets pladser (dvs. forvægt) er mere fyldt ud. Se nedenstående eksempel. K Fundament F Under parolen En anden verden er mulig! (6)Når verdens rigeste får stadig mere magt, (7)når flertallet end ikke bestemmer over egen hverdag, (8)og når vi i Danmark ser nedskæringer og forringelser i vores velfærd verbal Substantial adverbial Verbal v s a V samler græsrødder, fagforeninger, venstrefløjens partier, studenterog elevorganisationer Substantial S sig må Det Stå lysende klart, (9)at en anden verden ikke bare er mulig; (10)en anden verden er nødvendig Adverbial A Ud fra sætningsskemaet kan vi også konkludere, at der hos SFU generelt bliver benyttet kortere helsætninger, end det er tilfældet hos SF. 89 af 100

13.3 Sætningsskemaanalyse af SF Politisk regulering af markedet Med hensyn sætningernes forvægt/bagvægt er der i dette uddrag sket en mindre forskubning. Helsætningerne er stadig domineret af bagvægt, men der er flere sætninger med neutralvægt, og der optræder også enkelte sætninger med overvejende forvægt, som illustreret i eksemplet nedenfor. K Fundament v s a V S A Ved anvendelse af redska- Skal adfærden på mar- ændres Fundamentalt. ber som konkurrencere- kedet gulering og monopollovgivning, miljøafgifter, forbud/påbud, arbejdsstrategier, sociale minimumsstandarder, arbejdsmiljøkrav etc. Da vægtforskydelsen ikke er større, end det er tilfældet i uddraget, er det svært at analysere, hvad denne forandring i forvægt/bagvægt skyldes. Men da uddraget hører under Strategiske hovedopgaver: et politisk kursskifte (bilag 4), hvor der vil blive beskrevet hensigter, årsager og betingelser for partiets strategier, er det i fin tråd med de karakteristika, der er gældende for forvægt. Sætninger med forvægt er netop kendetegnet ved at have abstrakte led i fundamentet, og som det står beskrevet under den ræsonnerende stil, skal dette netop bruges til at forklare og beskrive hensigter, årsager og betingelser. Vi kan, med forbehold, derfor også sige, at der hos SF, i dette uddrag, er en større grad af den ræsonnerende stiltype. Man kan hertil supplere, at de lange helsætninger, grundet de mange ledsætninger, ligeledes er kendetegnende for den ræsonnerende stil. Ydermere kan det nævnes, at der bliver brugt relativt mange forskelligartede konjunktionaler, der har til formål at angive årsag, følge og virkning, (f.eks. hvor, fordi, at, etc.) hvilket også er kendetegnende ved den ræsonnerende stil. 90

Aalborg universitet Gruppe 28 Humanistisk informatik 13.4 Sætningsskemaanalyse af SFU Politisk regulering af markedet Som vi nævnte ovenstående, kan man argumentere for, at der var elementer af den ræsonnerende stiltype i bilag 4. Der var tale om et andet tekstindhold, som havde indvirkning på sætningernes forvægt/bagvægt. Der er, som tidligere nævnt i metodeafsnittet, tale om nogenlunde det samme indhold i SFU s uddrag. Det handler ligeledes om de strategier og visioner, partiet har for fremtiden. Vi mener ligeledes, at der hos SFU i bilag 10 er en tendens til i højere grad at benytte sig af forvægt i sætningerne. Dette er efter vores mening af samme grund, som det er tilfældet ved SF, hvilket er at tekstindholdet har indvirkning på vægten i sætningerne. 13.5 Opsummering Hvis vi skal tegne et overordnet billede af sætningsskemaanalysen, må det konkluderes, at samtlige tekstuddrag er klart domineret af bagvægt, selvom der hos både SF og SFU i bilag 8 og bilag 10 forefindes en smule forvægt i en række af sætningerne. Dog synes vi, at bagvægten er tydeligst hos SF, eller med andre ord mere massiv pga. flere ledsætninger i indholdsfeltet, end det er tilfældet hos SFU. I forlængelse heraf er der hos SFU en tendens til at benytte kortere helsætninger. Selvom både SF og SFU benytter sig af lange helsætninger, indeholdende flere ledsætninger, hvilket er kendetegnende for den ræsonnerende stil, er det vores overbevisning, at der pga. den dominerende bagvægt ikke kan være tale om den ræsonnerende stiltype, når der tages udgangspunkt i uddragene fra SF s og SFU s principprogrammer. Dog synes vi heller ikke, at der, blot fordi der er tale om bagvægt, er tale om normalstil. De lange helsætninger og indlejrede ledsætninger vidner langtfra om et talesprogsnært sprog. Det er derfor nærliggende at kigge nærmere på den semiræsonnerende stil, der rummer elementer fra både normalstilen og den ræsonnerende stil og samtidig har en tendens til at være domineret af bagvægt, som det er tilfældet i uddragene fra SF og SFU. Dog udskiller disse uddrag sig markant fra den semi-ræsonnernde stil på et centralt punkt. Hverken hos SF eller SFU bliver der gjort brug af sætningsadverbialer eller neksusadverbialer, som det ellers er kendetegnende for den semi-ræsonnerende stil. Grunden til, at SF og SFU ikke har benyttet sig af disse, kan sandsynligvis være, at teksterne ville miste noget af det formelle, der ellers præger de to principprogrammer. Hvis den formelle tone forsvinder, mistes der muligvis også objektivitet, og derved vakler troværdigheden. Om bagvægten i de to principprogrammer kan der argumenteres for, at der med bagvægt bruges en stiltype der er nem forståelig, fordi subjekt og verbal placeres tæt på hinanden, og derfor kan læses og forstås af en bred befolkningsgruppe. Som vi også ovenstående 91 af 100

har nævnt, kan voldsom bagvægt også være med til at forskubbe modtagerens fokus på grund af de mange opladede led i slutningen af sætningen. Sammenfattende kan der om de to principprogrammers forskelle siges, at der ikke er de store afvigelser udover, at der hos SF er en tendens til at bruge flere ledsætninger i helsætningerne. Hertil kan det argumenteres, at dette er tilfældet, fordi SF er mere konkrete i deres tekstindhold med hensyn til forslag, strategier og begrundelser - elementer som vil optræder i ledsætninger. SFU derimod taler mere generelt om nogle overordnede samfundsmæssige filosofiske betragtninger, der ikke medfører lange ledsætninger. 92

Aalborg universitet Gruppe 28 Humanistisk informatik 14.0 Konklusion Problemstillingen for dette projekt har været følgende: Med hvilke tekstsproglige virkemidler kommunikerer henholdsvis SF og SFU til deres intenderede modtagergruppe? Analysen heraf skal være med til afdække de formidlingsmæssige ligheder og uligheder mellem SF og SFU. Denne problemstilling er blevet belyst ud fra flere forskellige sprogteorier, som er blevet præsenteret i vores analysemodel (metodeafsnit). Den komparative analyse af SF og SFU s principprogrammer har konkret omfattet følgende analyseredskaber: kommunikationsanalyse, argumentationsanalyse, appelformsanalyse, ordvalgsanalyse samt sætningsskemaanlyse. Vi vil i det følgende fremhæve de fund, der er gjort i løbet af analysen. Roman Jakobsons kommunikationsmodel er blevet brugt med det formål at positionere de to principprogrammer ud fra en række kommunikationsanalytiske termer. I den forbindelse har vi, i første omgang, bestemt Jakobsons kommunikative grundelementer i de to principprogrammer. Vi har konkret set, at afsenderne, SF og SFU, har forskellige intenderede målgrupper med deres principprogrammer. Hvor SF appellerer til et bredt udsnit af den danske befolkning, appellerer SFU særligt til den yngre del af den danske befolkning. Meddelelsen i SF og SFU s principprogrammer ligner hinanden meget. De ønsker begge samfundsforandringer, der skal trække samfundet i en socialistisk retning. For at videregive denne meddelelse anvender de begge en kode, hvori de i høj grad gør brug af en samfundsvidenskabelig terminologi. Konteksten for de to principprogrammer er begge rettet mod samtiden, forstået som den politiske virkelighed, vi danskere er en del af. I forbindelse med kommunikationsteorien har vi ligeledes beskæftiget os med de dominerende sprogfunktioner i de to principprogrammer. Vi har her set, at såvel SF som SFU s principprogram er domineret af emotive og referentielle sprogfunktioner. Det fremgår således tydeligt, at de to tekster er et udtryk for SF og SFU s politiske holdninger og værdier. Den referentielle sprogfunktion er ligeledes markant i begge programmer, da der ofte refereres til den politiske virkelighed, vi danskere er en del af. Dette ses imidlertid mest tydeligt hos SF, da de er mere konkrete i deres referencer. Som et sidste element i kommunikationsanalysen er det fremhævet, at den poetiske sprogfunktion i højere grad dominerer i SFU s principprogram, end det gør sig gældende for SF s. Med et kreativt sprogbrug forsøger SFU ofte at opretholde en forbindelse til deres intenderede modtagergruppe. Stephen Toulmins argumentationsteori er blevet appliceret på de to principprogrammer med det formål at finde eventuelle forskelle i SF og SFU s måde at argumentere på. Sammenfattende kan det konkluderes, at SF og SFU minder om hinanden på mange måder i deres argumentationsstrategi. 93 af 100

Grundlæggende ses der en tendens til, at ét overordnet argument i hvert af principprogrammerne bliver støttet af argumentrækker og hierarkier. Der findes dog nogle små forskelle. SF s argumentation kommer til at virke knapt så gentagende, når der bruges argumenthierarkier. Som belyst i argumentationsanalysen minder SFU s argumenter i argumenthierkierne således mere om hinanden, end det gør sig gældende for SF. Vi har også set, at SFU i højere grad end SF benytter sig af motivationsargumenter, hvorfor SFU oftere søger at spille på modtagergruppens følelser. Efter vores argumentationsanalyse har vi rettet vores fokus på den udtryksform, SF og SFU benytter sig af. Vi har i den forbindelse set på brugen af logos, etos og patos appelformer i de to principprogrammer. Vi har konkret set, at såvel SF som SFU benytter sig af patos-appel i deres indledning af principprogrammerne. I afsnittet har vi konkluderet, at en sådan appelform netop er oplagt i en indledning da en appelform, der appellerer til modtagernes letvakte følelser er oplagt til at fange læsernes opmærksomhed. Hvor patos-appellen fortsat er den dominerende i den resterende del af principprogrammet hos SFU, benytter SF sig snarere af alle tre appelformer. SF forsøger således at vække andre følelser hos modtagerne end de spontane og letvakte. Det er tilmed blevet konkluderet, at SFU s hyppige brug af patos-appel flere steder får deres principprogram til at virke noget indholdsløst. Vores ordvalgsanalyse er foretaget på to specifikke niveauer. Et overordnet niveau, der beskæftigede sig med principprogrammerne i deres helhed, og et mere tekstnært niveau. På det overordnede niveau har vi set på abstraktionsniveauet i de to principprogrammer. Sværhedsgraden af ordene befandt sig, i henhold til LIX-tals beregningen, på samme sværhedsgrad i begge principprogrammer. Som det også blev konkluderet tidligere, i forbindelse med kommunikationsmodellen, tegner der sig en klar tendens til, at der hos SF refereres mere konkret. Hos SFU bliver der desuden i høj grad gjort brug af et figurativt sprog, hvilket i sammenhæng med de få konkrete referencer, får deres principprogram til minde om en filosofisk tekst. I forbindelse med leksikaliseringen i de to principprogrammer er et fund særligt interessant. Her er det konkret belyst, at hvor SFU særligt fokuserer på et bestemt emne (kapitalisme), beskæftiger SF sig i deres principprogram med flere forskellige emner (velfærdssamfund, solidaritet, demokratisk). På det mere tekstnære niveau har vi beskæftiget os med konnektorer, semantisk isotopi og anaforer, som de optræder i de to principprogrammer. Det er blevet konkluderet, at brugen af konnektorer er hyppig i såvel SF som SFU s principprogram. Med brugen af konnektorer søger de begge at sikre sig, at deres argumenter fremstår så tydelige som muligt. Vi har ligeledes konkluderet, at både SF og SFU benytter semantisk isotopi for derved at sikre en rød tråd gennem de enkelte afsnit i de to principprogrammer. Til sidst har vi i vores 94

Aalborg universitet Gruppe 28 Humanistisk informatik tekstnære analyse set, at SF og SFU gør brug af anaforer, for derved mange steder at referere tilbage til de emner, der behandles i principprogrammet. I den tekstnære ordvalgsanalyse af SF og SFU kan vi således konkludere, at de begge forsøger at gøre deres principprogrammer letlæselige og lettilgængelige for deres intenderede modtagergruppe. Som det sidste led i analysen har vi foretaget en sætningsskemaanalyse af de to principprogrammer. Vi har inddraget denne analysevinkel for også at se på teksterne på et syntaktisk niveau. Ud fra de fire særligt udvalgte tekstuddrag har vi kunnet konkludere, at SF og SFU s principprogrammer er domineret af bagvægt. Det er i den forbindelse imidlertid belyst, at bagvægten i SFU s principprogram er mere udtalt end det gør sig gældende for SF. Bagvægten i de to principprogrammer er mest tydelig i de to principprogrammers indledninger og en anelse mindre tydelig i de tekstuddrag, der omhandler SF og SFU s samfundsanalyse (bilag 3 og 4). Som nævnt i metodeafsnittet har det været projektgruppens formodning, at SF s principprogrammer ville være ræsonnerende, mens SFU s principprogram ville være semi-ræsonnerende. Vi har i denne opgave fået afkræftet denne formodning. Ud fra vores analyse må vi konkludere, at det ikke har været muligt at bestemme stiltypen for de to principprogrammet. Som en afsluttende bemærkning vil vi til sidst atter rette fokus på den antagelse, som i udbredt grad har motiveret denne projektgruppe. I indledningen har vi stillet os selv følgende spørgsmål: Har ungdomspartiernes kommunikation udadtil et mere radikalt præg end den kommunikation, der udspringer fra moderpartiorganisationerne. Denne opgave har til dels afkræftet denne antagelse. SF og SFU minder meget om hinanden i deres formidling, men visse forskelle har vist sig. Vi har bl.a. set, at SFU med deres hyppige brug af patos-appel, og deres generelt mere poetiske sprogbrug virker mere radikale i deres formidling. 95 af 100

15.0 Perspektivering Analysefokus for dette projekt har været SF og SFU s politiske principprogrammer. Som det er belyst er SF s program vedtaget i 2003 og SFU s i 2008. Dette skaber grobund for refleksioner. SF s principprogram er vedtaget på et tidspunkt, hvor partiet stadig var ledet af den tidligere formand Holger K Nielsen. Siden 2005 er der imidlertid sket meget med SF. Partiet skiftede i 2005 formand og har med Villy Søvndal i spidsen oplevet en kolossal fremgang. De er i dag landets tredje største politiske parti. 21 Partiet er på mange fronter i fremdrift, og er gået på kompromis med flere af deres mest radikale socialistiske værdier og holdninger, som de står nedskrevet i principprogrammet fra 2003. I et interview med Villy Søvndahl bragt i nyhedsavisen 1/5 2008, erkender han konkret, at principprogrammet kan opfattes som noget fjernt fra den politik, Villy Søvndahl som partiets formand udfører til dagligt. Som han selv udtrykker det, ændrer verden sig og det gør SF også. 22 Søvndahl åbner i interviewet tilmed op for den mulighed, at der kunne skrives et nyt principprogram. Et principprogram der indholdsmæssigt passer til SF s nuværende politiske profil. Spørgsmålet bliver derfor, om SF i dag ville formidle deres principprogram på anden vis. Det kunne netop tænkes, at SF med deres politiske udvikling og forandring in mente, i dag ville formidle deres principprogram anderledes end det er blevet gjort i 2003. En komparativ analyse af SFU s principprogram (2008) og et opdateret principprogram fra SF, kunne således danne et godt fundament for en ny analyse, der muligvis vil give helt andre resultater og fund, end dem vi har gjort os. af 21 http://www.catinet.dk/nyheder/indexflashchart/tabid/460/default.aspx (14/12 2008) 22 http://avisen.dk/villy-soevndal-skrotter-sf-s-socialistiske-vaerdier_8187.aspx (14/12 2008) 96

Aalborg universitet Gruppe 28 Humanistisk informatik 16.0 Ansvarsliste Thomas Kasper Daniel Rasmus Indledning x x x X Metode x x x X Teori -------------- -------------- -------------- -------------- Roman Jakobsons kommunikationsmodel X Toulmins argumentatiosteori Appelformer Ordvalg Abstraktionsniveau Sætningsskema x x Analyse -------------- -------------- -------------- -------------- Indledende om de to principprogrammer Roman Jakobsons kommunikationsmodel x Toulmins argumentationsteori x Appelformer x x x X Ordvalg Abstraktionsniveau Sætningsskema x Konklusion x x x X Perspektivering x x x X Tegn (med mellemrum) 167.065 svarende til 69,61 normalsider x x x x x X X Rasmus Futtrup Kjær Thomas Oehlenschlæger Kasper Kjems Daniel Ravn 97 af 100

17.0 Litteraturliste Chapman, Siobhan & Routledge, Christopher: Key Thinkers in Linguistics and the Philosophy of language. Edinburgh University Press, 2005, s. 139-146. Drotner, Kirsten, Jensen, Klaus Bruhn, Poulsen, Ib, Schrøder, Kim (1. Udgave, 11. Oplag 2007): Medier og kultur, Kbh.: Borgens Forlag. Fafner, Jørgen (9. Reviderede oplag, 2005): Retorik. Kbh., Akademisk Forlag. Frimann, Søren (2004): Kommunikation tekst i kontekst. Tekstanalyse med systematisk funktionel lingvistik, Aalborg Universitetsforlag, s. 19-63 og 109-123) (Fra kompendiet til faget: Analyse af kommunikation via skriftsproglige medier) Henriksen, Carol (2001): Modeller for kommunikation og public relations. Frederiksberg, Roskilde Universitetsforlag. Højbjerg, Henriette: Hermeneutik. S. 309-346. (Fra kompendiet til faget: Videnskabsteori, humanistisk informatik, 2008) Ihde, Don (1998): Interpreting hermeneutics: Origin, Development, and Prospects. In: Expanding Hermeneutics. Visualism in Sciences. Northwestern University Press. Everston Illinois. S. 9-25. (Fra kompendiet til faget: Videnskabsteori, humanistisk informatik, 2008) Jakobson, Roman (1999): Linguistics and poetics. In: (Eds.) Jaworski, A. & Coupland, N.: The Discourse Reader. London: Routledge, 1999, s. 54-62. Jakobson, Roman (1979): Elementer, funktioner og strukturer I sproget: udvalgte artikler om sprogvidenskab og semiotik. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag, 1979, s. 135-143. Jensen, E.H. 2003: Tekstlingvistik ind i teksten. I: Jensen, E.H./Olesen, J.A. (red): Tekstens univers: en introduktion til tekstvidenskab. Århus: Klim, s. 13-31. Jørgensen, Keld Gall (5. Oplag, 2005): Stilistik. Kbh., Nordisk Forlag. Jørgensen, Charlotte, Onsberg, Merete (2. Udgave, 1999): Praktisk argumentation. Thorlacius, Lisbeth (2004): Visuel kommunikation på www. I: Engholm, Ida & Klastrup, Lisbeth (red.) Digitale verdener. Gyldendals bogforlag. København. S. 79-100. 98

Aalborg universitet Gruppe 28 Humanistisk informatik Andet: Grundwald et al (2. Udgave, 1997): Journalistens sprog: med et sprogligt eftersyn. Århus, Ajour. Kristensen, Susanne Annikki (2006): Kunsten at lave en grammatisk analyse. http://www.hum.aau.dk/~annikki/grammatiske_grundbegreber.pdf Scalisi, Raffaella: A semiotic communication model for interface design. Science and Design, University of Turin, http://www.cosignconference.org/downloads/papers/scalisi_cosign_2001.pdf. Noter fra Søren Frimanns forelæsning om Roman Jakobson og klassiske kommunikationsteoretikere. Vedlagt i bilag 12 Artiklen: SF: Fogh lyver om Afghanistan, bragt i Berlingske d.11. januar 2007. LIX-tals beregner: www.elkan.dk/lixtal.asp, d. 8 december 2008 Noter fra Søren Frimanns forelæsning om sprogbrugsanalyse med fokus på sætningen (Bilag 14). Folketingets hjemmeside: http://www.folketinget.dk/baggrund/00000040/00232560.htm, 3. december 2008 Folketingets hjemmeside: http://www.folketinget.dk/default.asp?id={070de390-f332-454d-90e6-bbc507891581} SFU s hjemmeside: http://sfu.dk/248/faq1 3 december 2008 SFU s hjemmeside: http://sfu.dk/249/faq2 3. december 2008 99 af 100

Bilag: SF principprogram Bilag 1 SFU Principprogram Bilag 2 SF Indledning Bilag 3 SF analyse Bilag 4 SFU indledning Bilag 5 SFU analyse Bilag 6 Sætningsskema SF Indledning Bilag 7 Sætningsskema SF analyse Bilag 8 Sætningsskema SFU Indledning Bilag 9 Sætningsskema SFU analyse Bilag 10 De politiske ungdomsorganisationers medlemstal Bilag 11 Villy Søvndal skrotter SF s socialistiske værdier Bilag 12 Opinionsmåling d. 14 december Bilag 13 Forelæsning: Frimann, Søren: Metasproglig funktion Bilag 14 Forelæsning: Frimann, Søren: Emotiv funktion Bilag 15 100