EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)



Relaterede dokumenter
RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012

REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. 3 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. 3 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Torsdag den 17. marts 2011

ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Tirsdag den 9. januar 2018

RE-RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Tirsdag den 26. april 2011

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester. Mandag den 13. januar :00-11:00

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II. Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI, modul 1.2. Medicin og MedIS 1. semester. Torsdag den 21. februar :00-11:00

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 1. SEMESTER MAKROSKOPISK ANATOMI 1 UDVIDET PRÆPARATPRØVE. Fredag den 2. januar kl

RE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I. Tirsdag d.13. februar timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) MedIS 1. semester. Onsdag den 20. januar 2010

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester. Mandag den 13. januar :00-11:00

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 6. januar 2016

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 S11Sy Dato: kl

RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen

RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen

Sommereksamen Side 1 af 5

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: Kl

Próvtøka. Human fysiologi. Hósdagin 7. juni 2001 kl Í uppgávusettinum eru 20 uppgávur, allir spurningar skulu svarast

Ernæring, fordøjelse og kroppen

BIOLOGI A. Torsdag den 14. maj Kl STX091-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009

Førstegangsindlæggelse af en 21-årig ekspedient med smerter i venstre side af brystkassen samt et sår på benet, der ikke vil heles.

Studieplan Humanbiologi Semester 3

Informationsbrochure til patienter

Eksamen den 7. april Cellulær og Integrativ Fysiologi

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Skriftlig tværfaglig mappe-eksamen. onsdag den 25. aug kl torsdag den 26. aug. kl

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af

Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL

Informationsbrochure til patienter

En 62-årig mekaniker indlægges for første gang på hospital på grund af afkræftning, svimmelhed og konfusion.

Cellen og dens funktioner

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 S11Vy Dato: kl

1. C E L L E R - O P B Y G NING OG FUNKTIO N 2. D N A, D N A - K O P I E R I N G O G C E L L E D E L I N G

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 14. JANUAR, 2016

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

Familiær middelhavsfeber

DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Dags dato åå mm-dd

Patientvejledning. For højt stofskifte

ANAFYLAKTISK REAKTION. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center. Medicinsk Ambulatorium, Lungeambulatoriet

Dosering af anæstesistoffer

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR

ORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 4. Januar timer skriftlig eksamen

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

Gruppe opgave til akupunktør uddannelsen.

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion. Afdeling/Blodbanken

Skader som følge af alkoholindtag

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU

SVAR-ARK TIL EKSAMEN I EKSAMEN I MODUL 2.1. FORDØJELSESSYSTEMET. HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER.

Hypo- og hyperthyreose hos voksne. - De vigtigste anbefalinger fra den kliniske vejledning

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1

SARKOIDOSE. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Lungeambulatoriet

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Stress en udfordring i parforholdet. Psykolog Ole Rabjerg

Funktionelle Lidelser

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07V D. 19. juni 2007 kl

Atrieflimmer. Forkammer-flimren. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Åreknuder i spiserøret

Eksamen: Biologi C-niveau 2a bi

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL

Herning HF og VUC 17bic / HP. kort forklare opbygningen af pro- og eukaryote celler og gennemgå forskelle mellem dem.

Transkript:

SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Torsdag den 15. januar 2009 Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede data Documenta Physiologica udlånes af fagområdet Dette opgavesæt består af 6 nummererede sider. Efterse venligst straks, at alle sider forefindes i det udleverede opgavesæt. Besvarelserne skal gives på det udleverede, specielle besvarelsesark inkl. kopier. Flere sider kan fås hos eksamensvagten. Der må kun skrives med kuglepen. Skriv så tydeligt som muligt. Husk, at påtegne samtlige besvarelsesark med eksamensnummer, fag, dato og sidetal. Ved bedømmelsen vil alle delspørgsmål blive vægtet ligeligt. 1

Følgende termer anvendes i opgaveformulering Angive (eller anføre): En besvarelse i få, klare ord og med angivelse af enheder, hvor det er relevant. - fx angiv en muskels virkning. -fx angiv størrelsen af det normale blodvolumen. Beregne: Beskrive: Beskriv kort:: Definere: Gør rede for: Gør kort rede for: Karakterisere: Klassificere: Markere, indtegne: Nævne (eller benævne, navngive): Opdele eller inddele: Skitsere: Tegne: En kvantitativ behandling af flere konkrete talstørrelser. -fx beregn den samlede cirkulerende blodmasse for en normal person i hvile. En systematisk, sammenhængende meddelelse i ord, evt. ledsaget af forklarende tegninger. -fx beskriv forløbet af en udførselsgang. Anvendes også, hvor man ønsker en faktuel fremstilling af fysiologiske sammenhænge uden inddragen af årsags-virkningsmekanismer. -fx beskriv galdesyrekredsløbet og betydningen af galde i fordøjelsesprocesserne. Detaljer udelades. En kort beskrivning af begrebets eller strukturens væsentligeste træk. Bør løses præcist med korrekt anvendelse af fagets termer. -fx definér et perifert ganglion. -fx definér kolloidosmotisk tryk. En systematisk, sammenhængende fremstilling, der omfatter struktur, funktionelle/strukturelle sammenhænge eller årsags-virkningsmekanismer og eventuelle forløb i tid (embryonale udviklingsforløb eller aldersvariationer). -fx gør rede for udviklingen af septum interatriale eller galdeblærens funktion. -fx gør rede for virkningen af insulin på glykose- og glykogenomsætningen. Detaljer udelades. En kort angivelse af de funktionelle/strukturelle hovedtræk, som kendetegner strukturen eller organet, d.v.s. sætte i kategori på grundlag af angivne egenskaber (morfologiske og/eller funktionelle). -fx karakterisér et organ i forhold til peritoneal beklædning. Gruppere anatomiske strukturer i kategorier eller klasser. -fx klassificér trådkomponenter i hjernenerver. Ofte på en skematisk tegning. -fx markér klapperne i hjertets ostier eller relationer til naboorganer. En simpel opremsning af anatomiske navne. -fx nævn hjernenerverne. Afgrænse og benævne de dele af strukturer eller organer, der er anatomisk navngivne. -fx tyndtarmens inddeling i duodenum. jejunum, ileum. Anvendes, når man ønsker kendskab til kurvens forløb. Der angives, hvilke parametre der belyses, men uden kvantitative data. -fx skitsér compliancekurver for en isoleret lunge under oppustning og udtømning. Anvendes, når man ønsker tegnet et nøjagtigt kurveforløb med angivelse af enhedernes størrelse på ordinat og abscisse. -fx tegn en ekspirationskurve for forceret eksiratorisk volumen. 2

Opgave 1: En 50-årig entreprenør har gennem et par år lidt af hjertebanken, har selv i hvile let ved at komme til at svede, haft rød blussende hudfarve, har følt sig træt og har tabt i vægt trods god appetit, hvilket han på grund af hyppige diareer har taget som udtryk for dårlig fordøjelse. Hans familie og medarbejdere finder, at hans personlighed har ændret sig, at han er blevet præget af rastløshed, nervøsitet og emotionel instabilitet, ligesom de har bemærket, at han ryster på hænderne. Han søger nu læge for svaghedsfølelse, trykken i brystet og ubehag ved hjertet. Lægen indlægger ham akut på mistanke om tyreotoksisk krise. 1. Beskriv den histologiske opbygning af gl. thyreoidea. 2. Angiv de væsentligste strukturer der ligger posteriort for gl. thyreoideas to lapper. 3. Gør rede for den overordnede kontrol af hormonsekretionen fra gl. thyreoidea. Angiv de dele af centralnervesystemet der er involveret. 4. Gør rede for gl. thyreoideas optagelse af jod. 5. Gør rede for hovedtrækkene i syntese og sekretion af thyreoideahormoner. 6. Gør rede for thyreoideahormons virkning på stofskiftet, herunder på iltoptagelse og varmedannelse. På grund af patientens hjertebanken og tremor sættes han i behandling propranolol, som er nonselektiv beta-blokker. 7. Redegør for klassifikation og anatomisk lokalisation af beta-adrenoceptorer. 8. Redegør for bivirkningerne af beta-blokkere. Propranolol nedbrydes i leveren af CYP1A2, som induceres af tobaksrygning. 9. Angiv definitionen på enzyminduktion og redegør kort for den kliniske betydning heraf. En af thyroxins måder at øge stofskiftet på antages at være stimulering af transporten af reduktionsækvivalenter over mitokondriemembranen via de såkaldte redox-shuttles. 10. Beskriv overførsel af reduktionsækvivalenter fra cytosol NADH til respirationskæden og hvorledes dette giver anledning til etablering/vedligeholdelse af den protonmotoriske kraft. 11. Angiv, hvad den protonmotoriske kraft kan bruges til og forklar kort, hvorledes dette sker. I forbindelse med højt energiindtag af bl.a. sukrose finder en syntese af fedt sted. 3

12. Gør rede for hvorledes omsætningen af sukrose kan levere kulstof, energi og reduktionsækvivalenter til syntesen af den fedtkomponent, der lagres i vore adipøse væv. 13. Angiv de enzymer, der i hver af ovennævnte omsætninger er regulatoriske. Han lider også af hovedpine, og da han søger læge, har han også åndenød. Under indlæggelsen fortæller han, at hans kontor, hvor han opholder sig adskillige timer dagligt er beliggende i en tidligere lagerbygning, hvor der bl.a. har været opbevaret sædekorn. En af lægerne finder det derfor relevant at undersøge, om han kan have været udsat for kviksølv fra bejset korn. En blodprøve viser, at hans blodkviksølv ligger lidt højere end den biologiske grænseværdi på 3,5 μg/dl blod, hvorunder der antages ikke at være risiko for toksiske effekter. Kviksølv optræder på forskellige kemiske former, nemlig som elementært kviksølv, uorganisk og organisk kviksølv. 14. Redegør for hvordan den kemiske form påvirker absorption og fordeling af kviksølv i kroppen. 15. Angiv målorganer for de tre former for kviksølv. 4

Opgave 2: En 52-årig kvinde har gennem flere måneder følt madlede og træthed. Hendes familie synes, at hun ser dårlig ud, og at det hvide i øjnene bliver mere og mere gulligt. Kvinden søger læge, som foranstalter indlæggelse. I en blodprøve findes koncentrationen af bilirubin kraftigt forøget. 1 Redegør for bilirubins dannelse og udskillelse og diskuter her ud fra de mulige principielle årsager til patientens sygdom. (PB) Patientens hud bliver efterhånden kraftigt gulfarvet, urinen bliver mørk og afføringen grålig og fedtet. 2 Diskuter hvilken udvikling i patientens sygdom, der kan være ansvarlig for nævnte symptomer og tegn og redegør for de tilgrundliggende patogenetiske mekanismer. (PB) 3 (PB) Angiv om gulsot vil opstå ved blokade af: a. ductus cysticus b. ductus hepaticus communis c. ductus choledochus 4. (PB) Anfør for hver af nedenstående tilstande sandsynlige årsager til gulsot når patienten: a. har affarvet og fedtholdig afføring b. har nedsat evne til at koagulere blodet samt udviser forhøjede leverenzymer i plasma c. har massiv anæmi 5. Redegør kort for den fysiologiske regulering af leverens galdesyre syntese og sekretion. (PB) 6. (PB) Beskriv følgerne af en total afløbshindring for galden til tarmen, for a. leverens galdesyresyntese b. plasmakoncentrationen af bilirubin c. fordøjelse og absorption af kostens triglycerid 7. Redegør for den fysiologiske regulering af galdeblæretømning. (PB) Galde indeholder flere detoxifikationsprodukter bl.a. galdesalte. 8. Angiv typereaktionen katalyseret af cytokrom P450 (CYP). (OSA) Patientens lidelse vil kunne føre til påvirkning af leveren, således at intracellulære enzymer frigøres til blod. Hepatocytterne har et højt indhold bl.a. transaminaser, og man kan derfor tage et øget indhold heraf i blodet, som udtryk for, at leveren er lidende. 5

9. Beskriv aminotransferasereaktionen i generel form, og anfør et vigtigt koenzym/en vigtig prostetisk gruppe for reaktionen. (OSA) 10. Anfør enzymnavn, substrater og produkter i den reaktion, som fører til en transaminering af aminosyren alanin. (OSA) Den 52-årige kvinde tilhører en jødisk familie og hendes forældre er fætter og kusine. Hendes far har en bror med leversygdom. Behandlende læge får derfor mistanke om, at kvinden lider af Dubin- Johnsons syndrom, der er en sygdom der især rammer jøder af mellemøstlig herkomst. Debutalder varierer fra 10 uger til 55 år. 11. Giv et skøn over den mulige arvegang af Dubin-Johnsons syndrom og begrund svaret. (KK) 12. Dubin-Johnsons syndrom optræder hos 1 ud af 100.000 jøder af mellemøstlig herkomst. Kvindens mand tilhører den samme befolkningsgruppe som hun selv. Hvad er risikoen for at deres børn udvikler sygdommen? (KK) 6