Journalnummer 2014-021-00379 Referat fra FSU møde 04. 04. 2014 Tilstede: Dekan Hanne Kathrine Krogstrup (HKK) (deltog alene under punkt 1), Prodekan Søren Kristiansen (SGK), Jesper Lindgaard Christensen (JLC), Preben Horsholt Rasmussen (PHR), Carina Budum Ertman (CBE), Lis Carlsen (LC), Poul Thøis Madsen (PTM), Otto Simonsen (OS) Sekretariat: Vibeke Pedersbæk (VP, referent) 1. Godkendelse af dagsorden Ansvarlig for opfølgning Dagsordenen blev godkendt med den bemærkning, at dekanen alene havde mulighed for at deltage under punkt 2 Status på rebudgettering 2014. I relation hertil ville dekanen referere kort fra HSU mødet den 2. april, som i øvrigt behandles særskilt under punkt 8. Nyt fra HSU. 2. Status på rebudgettering 2014 Dekanen orienterede om status på rebudgetteringen 2014. Som det fremgår af redegørelsen for budgetstatus 2014 for det Samfundsvidenskabelige Fakultet, som FSU fik fremsendt forud for seneste møde, stod fakultetet ved afslutningen af regnskabsåret 2013 over for et besparelseskrav på ca. 21 mio. kr. i 2014. Dette krav er efterfølgende reduceret til godt 14 mio. kr. som følge af revisionen af STÅ-prognosen for 2014, som udarbejdes på baggrund af STÅ tællingen pr. 1. april 2014. Forøgelsen af STÅ indtægterne fordeler sig forskelligt på institutterne. Som situationen ser ud på nuværende tidspunkt får Institut for Statskundskab og Juridisk Institut vanskeligt ved at indfri besparelseskravene i budget 2014, mens det ser ud til, at de øvrige institutter kan nå i mål. I forhold til Institut for Statskundskab og Juridisk Institut arbejdes der nu på at gennemgå brugen af uddannelsesmidler, ligesom gamle og nye projekter på Institut for Statskundskab dissekeres for at belyse økonomien i heri. Den 24. april 2014 skal fakultetet aflevere en genopretningsplan til Rektoratet og skal her nå et besparelseskrav på 14,4 mio. kr. Genopretningsplanen skal hvile på et sikkert grundlag for at Rektoratet vil acceptere den. I forhold til den forøgede STÅ prognose for 2014 har Rektoratet godkendt denne med den betingelse, af der af de forøgede STÅ indtægter afsættes 25 % til at dække usikkerheden i forhold til STÅ-prognosen. Sammen med genopretningsplanen godkendes fakultetets stillingsplan. Dekanen er opmærksom på, at der midlertidige er stillinger, som udløber ved udgangen af april og maj måned, og at disse medarbejdere har et behov for at opnå sikkerhed omkring muligheden for
genbesættelse eller for at overgå til en ny stilling. Dekanen var opmærksom på, at der som følge af den økonomiske situation på SAMF blandt medarbejderne er usikkerhed omkring særligt 2 forhold: 1. Kan den økonomiske situation medføre nye afskedigelser? 2. Vil der ske endnu en forøgelse af undervisningsforpligtigelsen? I forhold til førstnævnte oplyste dekanen, at afskedigelser er blevet drøftet, men imod afskedigelser taler blandt andet, at der pga. opsigelsesbetingelserne først opnås en fuld økonomisk effekt efter 9 måneder. I forhold til sidstnævnte omkring en eventuel forøgelse af undervisningsforpligtigelsen har dekanatet i den økonomiske situation vanskeligt ved at argumentere for, at fakultets undervisningspligt er lavere end på HUM, som fakultetet almindeligvis sammenligner sig. Dekanen oplyste, at hun ved HSU mødet den 2. april havde gjort opmærksom på, at en forøgelse af undervisningspligten er vanskelig, da SAMF samtidig har haft så stor succes med at tiltrække eksterne forskningsmidler. For store undervisningsforpligtelser kan gøre det vanskeligt at få brugt de eksterne forskningsmidler, hvilket kan medføre et fald i indtægterne. Den direkte besparelse ved at øge undervisningspligten til 1050 timer for professorer og lektorer (samme niveau som på HUM) er opgjort til knap 1.4 mio. kr. i et mindre forbrug på D-VIP. Såfremt BFI produktionen og forbruget af eksterne midler falder, idet forskerne har mindre tid til publicering og eksternt finansierede projekter, vil SAMF ikke kunne realisere besparelsen på 1.4 mio. kr. SGK orienterede om, at undervisningspligten og en evt. harmonisering af forberedelsesnormer har været til drøftelse i direktionen, hvilket vil betyde lavere forberedelsesnormer for VIPere på SAMF. Der blev imidlertid ikke truffet beslutning herom, da fakulteternes uddannelser og arbejdsbyrde forbundet med tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen er meget forskellig. PTM bemærkede, at de lave normer for fx bedømmelser på HUM er uholdbar og derfor ikke bør lægges til grund for fastlæggelsen af normer på de øvrige fakulteter. I stedet bør de negative konsekvenser af meget lave normer bringes frem og diskuteres. JLC bemærkede, at han var enig i, at en forøgelse af undervisningspligten vil eksekvere nedgang i BFI, ligesom det vil demotivere medarbejdere. JLC havde dog forstået, at dekanen ikke mener at kunne agere anderledes, hvis der kommer et evt. pålæg fra rektoratet. JLC tilføjede hertil, at et evt. pålæg fra rektoratet om at øge undervisningspligten vil være ødelæggende for fakulteternes autonomi, som ledelsen på universitetet ellers værner om i mange andre sammenhænge.
PHR rejste spørgsmålet om, hvorledes processen omkring forhandlingen omkring en ny arbejdstidsaftale gribes an. Den gældende arbejdstidsaftale om VIP ernes undervisningspligt på SAMF er opsagt, og det blev besluttet, at forhandlingen genoptages, når genopretningsplanen er på plads ultimo april måned. Dekanen tilføjede, at en genopretning af økonomien kræver fokus på særligt 3 områder: 1) Det er helt afgørende, at undervisningspligten udnyttes fuldt ud for alle faste VIP, således forbruget af D-VIP nedbringes. 2) Alle projekter bør gennemgås med henblik på at vurdere økonomien i dem. 3) Fokus på forøgelse af STÅ-produktionen 3. Status på arbejdet med APV på institutterne SGK redegjorde for baggrunden for punktet. Dekanatet har på baggrund af en opfordring fra Akademisk Råd over for Rådet redegjort for, hvorledes institutterne arbejder med at sikre et godt arbejdsmiljø for VIP med særlig fokus på forskningstid. APV en har vist, at fakultetet står over for udfordringer i forhold til arbejdspresset hos VIP, arbejdsvilkårene for ph.d., herunder oplevelse af ensomhed samt de fysiske rammer for forskning og undervisning. For at lette arbejdspresset hos VIP arbejdes der blandt andet med at sikre sammenhængende forskningstid gennem kalenderfastsat forskningstid, fokus på forskningsledelse, sabbatical, og fortsat professionalisering af den administrative forskningsstøtte. Derudover er hjemtagning af eksterne midler et vigtigt led i at sikre forskningstiden, ligesom fakultetets handlingsplan for forskningen fokuserer på at skabe bedre rammebetingelser for forskning. I forhold til Ph.d.s arbejdsvilkår er der bl.a. fokus på, at alle ph.d. tilknyttes en forskningsgruppe, ligesom der etableres mentorordninger. JLC bemærkede, at et effektivt instrument til at sikre forskningstid vil være at lempe reglerne omkring brug af opsparet forskningstid. SGK svarede hertil, at der i konkrete tilfælde ses på dispensationer fra reglerne. PHR tilføjede, at det er vigtigt, at resultaterne af arbejdet formidles til og drøftes med medarbejdergruppen. JLC opfordrede til, at der skriftligt samles op på, hvad der faktisk er sket af konkrete handlinger. Dette fordi mange medarbejdere tænker om APV, at det blot er tal/papir uden handling/konsekvens.
4. Pulje og principper om ny løn FSU drøftede på baggrund af anmodning fra B-siden og Notat om lønmidler til forhandling ved ny-lønsforhandlinger principperne for fastlæggelsen af puljen til brug for lønforhandling. Baggrunden var, at JLC og PHR fandt det uholdbart og uacceptabelt, at der har været udmeldinger om, at der ikke var midler til ny løn. Normalt forhåndsbudgetteres 1,25 1,5 pct af lønsummen til ny løn/lokale lønmidler. Derfor undrede det at der i økonomisk vanskelige tider er varians i den del af løndannelsen. Der er enighed om, at der principielt hverken en øvre eller en nedre grænse for størrelsen af de enkelte tillæg eller det samlede forhandlingsresultat. Ved overenskomstfornyelsen forhandles den generelle lønstigning på plads, mens parterne foretager et skøn over, hvad den lokale lønstigning forventes at resultere i i løbet af perioden. Ved seneste overenskomstfornyelse i 2013 blev resultatet, at der samlet set, over de to år overenskomsten løber, vil være en central lønstigning på 1,1 %, mens der forventes en årlig lokal lønudvikling på 0,5 %. Det er parternes skøn over den lokale lønudvikling, og dette skøn er ikke bindende for de lokale parter. OS ønskede ikke at melde ud, hvor meget fakultetet budgetterer med i forbindelse med lønforhandlingerne, da det vil svække A-sidens forhandlingsposition. OS oplyste dog, at overenskomstparternes forventning til den lokale lønudvikling naturligvis tages i betragtning, når niveauet lægges fast. En del af den forventede lokale lønstigning på SAMF er allerede båndlagt i de forhåndsdefinerede kriterier, der er indbygget i SAMF lønaftalen og professor- aftalen. Dette medfører, at der forlods bruges af de lokale lønmidler. I den optik er der altså kun ganske få lønmidler at forhandle om ved ny-løns forhandlinger i perioden 2013 2015. JLC indvendte hertil, at der på det punkt ikke er nogen anderledes situation i 2013-15 ift. tidligere, hvor der også har været anciennitetsbestemte lønstigninger på lektorstigen. PHR understregede, at det er vigtigt at holde sig for øje, at der principielt hverken er en øvre eller nedre grænse, men at det altid skal sikres, at der skal være midler til alle kvalificerede. Dette er et hovedelement i aftalen om Ny Løn fra 1998, som ifølge PHR vanskeligt kan fraviges. SGK og OS var enig i, at der altid skal være midler til forhandling også i en situation, hvor fakultetet er økonomisk presset, men midlerne må naturligvis sættes i forhold til fakultetets økonomiske situation. Der var en drøftelse af, om der skal defineres nogle tydeligere rammer for, hvad der hvad der udløser tillæg. JLC påpegede, at der er sket en ændring i, hvordan den nuværende lønaftale praktiseres i forhold til, hvornår lektorer rykker et trin op i forhold til lektortillæg I, II, III og IV. Det er ifølge JLC sådan, at det gennem flere år har været praksis, at en lektor rykkede op ved trin I,II,III som følge af højere anciennitet, forudsat almindelig jobvaretagelse, men at der nu
synes at være en ændret praksis i retning af vurderinger ved alle 3 trin. Problematikken skyldes til dels formuleringen omkring, at lektorer som hovedregel gives tillæg efter de bekrevene principper. PTM var af den opfattelse, at hovedregel bør præciseres. JLC var af den opfattelse at det er vigtigt, at der er både et anciennitetselement og et performanceelement i løndannelsen. SGK svarede hertil, at dekanatet noterer sig synspunkterne, og at spørgsmålet tages op i forbindelse med evt. fornyelse af aftalen. CBE rejste spørgsmålet om, hvorvidt det giver en skævvridning af systemet, at der ikke er lønaftale på TAP-siden. LC oplyste, at HK har ikke har ønsket en aftale, da den kan begrænse forhandlingsmulighederne for B-siden. 5. Evaluering af anvendelse af medarbejdersamtaler Sekretariatet har indhentet information omkring afviklingen af MUS samtaler hos institutlederne på fakultetets institutter, herunder antal afholdte MUS samtaler i forhold til ansatte etc. OS gav FSU en tilbagemelding herpå. Status er, at 3 institutter og fakultetssekretariatet har gennemført MUS samtaler med (stort set) alle medarbejdere inden for det seneste år. Nogle institutledere har uddelegeret MUS samtaler. Ét institut har udskudt samtaler med VIP medarbejderne i 2013, men genoptager samtalerne i maj 2014. 2 institutter har ikke meldt tilbage på sekretariatets forespørgsel, hvilket SGK fandt beklageligt. JLC oplyste, at MUS er på dagsordenen den kommende uge i det lokale SU på Institut for Økonomi og Ledelse, hvor det har været vanskeligt at finde tid til afvikling af MUS samtalerne. CBE bemærkede, at afholdelse af MUS samtaler også indgår i vurderingen af muligheden for at blive institutionsakkrediteret. 6. Status på Campus København FSU havde forud for mødet fået tilsendt Delstrategi for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved AAU-CBH, januar 2014. SGK oplyste, at fakultetsledelsen har drøftet, om der skal være en selvstændig strategi for Campus København. Det er besluttet, at der ikke skal ikke ligge en selvstændig strategi, men at Campus skal følge og integreres i de respektive institutternes strategi. Det er imidlertid vigtigt hele tiden at være opmærksom på og udnytte de fordele, der er forbundet med
campus geografiske placering i hovedstaden. PTM oplyste, at dele af strategien er udfordret af, at den professor, som Institut for Statskundskab har ansat med henblik på opbygning af en forskningsenhed inden for politividenskab har sagt op pr. 1. maj 2014. Der er forstsat stor efterspørgsel på moduler på masteruddannelsen i politivirksomhed i efteråret, men strategien for uddannelsens fremtidige virke er usikker. 7. Evaluering af FSU arbejdet Sekretariatet havde forud for mødet udarbejdet en række spørgsmål til evaluering af samarbejdet. SGK spurgte til, om medlemmerne havde feed-back på spørgsmålene. FSU fandt, at processen omkring dagsordenen fungerer tilfredsstillende. Der kan dog med fordel ske en organisatorisk opstramning på mødedisciplinen, idet tidsrammen flere gange skrider. Formand og næstformand for FSU godkender dagsordenen for møderne, men udvalgsmedlemmerne kan til møderne forslå, at punkter flyttes. Nogle gange fremsendes særligt økonomi bilagene lidt sent, hvilket kan vanskeliggøre forberedelsen. Sekretariatet foretager hele tiden en afvejning af, hvor lang tid sekretariatet skal vente med udsendelsen i forhold til at sikre, at FSU får de nyeste tal. FSU fandt, at referaterne er meget brugbare og har den rette detaljeringsgrad. Der er fortsat potentiale for at øge informations flowet omkring FSUs aktiviteter til niveau 3. Det blev besluttet fremadrettet også at indkalde suppleanterne til møderne, men det er naturligvis frivilligt for suppleanterne, om de ønsker at deltage. CBE oplyste, at Henriette Frahm nu er suppleant for CBE i FSU og derfor også bør indkaldes. JLC oplyste, at Samarbejdssekretariatet har udarbejdet et materiale, som guider samarbejdet igennem evalueringen. I forbindelse med næste års evaluering overvejes det, om dette værktøj skal bruges. 8. Nyt fra HSU JLC oplyste om, at han på seneste HSU møde havde rejst et punkt angående uhensigtsmæssighederne i budgetmodellen. Fluktuationer fra år til år gør det meget vanskeligt at budgettere. Punktet vil blive drøftet nærmere på næste HSU-møde, hvor budgetprincipperne for 2015 er på dagsordenen. Der er udarbejdet nye retningslinjer for MUS og LUS. JLC oplyste, at der på mødet var blevet rejst kritik af, at MUS kan uddelegeres til personer, som ikke har ledelsesmæssige beføjelser.
HSU har vedtaget en ny standardforretningsorden for Samarbejdsudvalg ved AAU. Forretningsordenen tages op til drøftelse på næstkommende møde med henblik på en evt. justering af FSU forretningsorden. Der har i HSU været en drøftelse af finansiering af TR modellen, som mangler at blive fuldt ud effektueret på SAMF. Fakultetssekretariatet følger op det på dette hurtigst muligt. Meddelelser 9. Meddelelser fra dekanen Der var ingen meddelelser. 10. Meddelelser fra b-siden Der var ingen meddelelser. 11. Evt. PTM var af den opfattelse, at fakultetets årsrapport ikke i tilstrækkeligt omfang afspejler de meget alvorlige økonomiske problemer fakultetet står overfor. SGK noterede sig synspunktet.