Strategi for grunduddannelser i Københavns Kommune 2017 2020 Udarbejdet af Grunduddannelse København, Uddannelse og Arbejdsmiljø Godkendt af HR- Kredsen april 2017
1. Baggrund og formål med strategien Københavns Kommunes målsætning om at investere i kernevelfærd til københavnerne via styrket kvalitet, omstilling, udvikling og effektivisering af velfærdsopgaverne 1, er under pres. For at nå målet er der behov for tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft, men kommunen oplever vanskeligheder med rekruttering til centrale velfærdsområder. Denne uddannelsesstrategi har fokus på, hvordan udvikling af attraktive praktikuddannelser i Københavns Kommune kan bidrage til at sikre kommunen tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft 2. Med denne strategi gøres grunduddannelse til en kerneopgave, som skal have ledelsesfokus og prioriteres i driften på kommunens praktiksteder. 2. Mangel på tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft Især på sundheds- og ældreområdet og det sociale område er der mangel på arbejdskraft. Også på børne- og ungeområdet er der begyndende vanskeligheder med at rekruttere arbejdskraft. Efterspørgslen er stigende og ledigheden lav og faldende, hvilket fremgår af nedenstående grafer for lærere, sygeplejersker, SOSU-assistenter og pædagoger. 1 Budget 2016 og 2017 for Københavns Kommune. 2 Strategien er udarbejdet på baggrund af lovgivning, analyse af opgaveløsningen og dialoger med alle forvaltninger og har fokus på 13 grunduddannelser som alle har strategisk betydning rekrutterings- og opgavemæssigt for at omstillingen kan lykkes i Københavns Kommune. En uddannelsesstrategi for Københavns Kommune omsætter KKR Hovedstadens overordnede strategi til udvikling af grunduddannelserne, som BR godkendte efteråret 2015. 1
Tendensen for de fire personalegrupper forstærkes yderligere af, at andelen af medarbejdere, der er +55 år ligger mellem 16,5 og 27,7 %, at personaleomsætningen ligger på 16-25,8 %, og at for få nyuddannede søger ansættelse eller tilbydes ansættelse i kommunen. Det er kun 22 % af de nyuddannede lærere fra uddannelsesinstitutionen UCC og 42 % af et hold nyuddannede Social- og sundhedsassistent-elever fra Københavns kommune, der ansættes i kommunen. For sygeplejersker gælder, at 5 % af de nyuddannede sygeplejersker fra Professionshøjskolen Metropol, ansættes i kommunerne. De fleste ansættes på hospitalerne. Dermed bliver ansættelse af nyuddannede en stor strategisk udfordring. Muligheden for at lykkes med udvikling af kernevelfærden afhænger både af kvantitet og kvalitet. Det er vanskeligt at rekruttere et tilstrækkeligt antal medarbejdere og i stigende grad vanskeligt at sikre, at de ansatte har de efterspurgte kompetencer til at løfte investeringen i kernevelfærd til københavnerne. Social-, sundheds- og ældreområdet I takt med udviklingen af det nære sundhedsvæsen og det sociale område, herunder den stigende kompleksitet i social- og sundhedsopgaverne, er efterspørgslen på sundhedspersonale med bredere og mere specialiserede sundheds- og socialfaglige kompetencer steget i Københavns Kommune. KL fremhæver, at der er risiko for, at udviklingen af det nære sundhedsvæsen og det sociale område hæmmes, hvis kommunerne ikke kan rekruttere tilstrækkelig med kompetente medarbejdere i de kommende år 3. Aktuelt er status i Københavns Kommune, at det er vanskeligt at rekruttere og fastholde sygeplejersker 4 og at rekruttere social- og sundhedsassistenter og sundhedsplejersker 5. På sundheds- og socialområdet rummer den nye SOSU-assistentuddannelse på sigt muligheder for at reducere den jævnt stigende efterspørgsel på sygeplejersker, men aktuelt er der ikke tilstrækkelig søgning til SOSU-assistentuddannelsen og derfor ikke substitutionsmuligheder ad den vej. Det kan pege i retning af at afdække mulighederne for at rekruttere SOSU- hjælpere fra SUF og SOF til den nye SOSU-assistentuddannelse. Sundhedsplejersker kan substitueres med sygeplejersker med dispensation fra Sundhedsstyrelsen. Børne- og ungeområdet De faglige resultater for de københavnske børn og unge er i positiv udvikling, men ligger fortsat under landsgennemsnittet. Med folkeskolereformen forventes det, at der er fuld kompetencedækning i folkeskolens fag i 2020, hvilket betyder, at alle lærere vil være uddannet i de fag, de underviser i. Sådan er det ikke i kommunen i dag. Der forventes også øget anvendelse af IT i undervisningen samt fokus på klasseledelse, inklusion, og pædagogisk kompetenceudvikling 6 - og det er dermed en forudsætning, at medarbejderne har disse kompetencer. Aktuelt er status i Københavns Kommune, at det er vanskeligt at fastholde unge lærere under 35 år 7 og at rekruttere kvalificerede pædagoger til institutioner i områder med mange socialt udsatte familier. 3 Det nære sundhedsvæsen, KL, marts 2016. 4 Ifølge SUFs Kompetencestrategi (SUF, 2016) forlader en stor del af de sygeplejersker, der ansættes I SUF, forvaltningen inden for 2 år. 5 Sygeplejerske med videreuddannelse som sundhedsplejerske. Denne faggruppe er organisatorisk placeret i Børne- og Ungeforvaltningen, men hører uddannelsesfagligt under sundhedsområdet. 6 Pejlemærker for kompetenceudvikling i folkeskolen, Undervisningsministeriet, 2013. 7 Budgetnotat BUF, 2016. 2
På skoleområdet kan der ske substitution imellem lærere og pædagoger på områder, der ikke vedrører skolefag. Dagtilbuddene har allerede en relativ stor andel af ikke-uddannet personale. Der er i alt 6.285 medarbejdere inden for det pædagogiske område. Heraf er 61 % pædagoger, 5 % pædagogiske assistenter og 34 % er ikke-faguddannede medarbejdere. Skal der ske substitution fra lærere til pædagoger, må der derfor findes løsninger på dagtilbudsområdet, som kan understøtte målsætningen for kernevelfærd. Det kan pege i retning af, at der er behov for at uddanne de ikke-faguddannede medarbejdere på daginstitutionsområdet eller ansætte flere pædagogiske assistenter, et fagområde med en ledighed på 11 %. Kan den akutte mangel på arbejdskraft mindskes via tendenser i de unges uddannelsesvalg? Svaret er nej på den korte bane. Skærpede optagelseskrav på social- og sundhedsassistentuddannelsen har medført, at tilgangen af elever er stagneret. Der ventes et yderligere fald fra 2017 trods stigning i dimensioneringen 8. Læreruddannelsen har haft vigende søgning i en årrække. Sygeplejerskeuddannelsen har haft en lille, men ikke tilstrækkelig fremgang, og pædagoguddannelsen har haft en stigning, som først for alvor er slået igennem ultimo 2015. Da uddannelserne tager 3,5-4 år, vil der gå nogle år, før udbuddet af nyuddannet arbejdskraft øges. Udviklingen fremgår af nedenstående figur. 3. Konsekvenser, hvis Københavns Kommune ikke gør noget ved manglen på kvalificeret arbejdskraft Konsekvenserne af den aktuelle rekrutteringssituation på de ovenfor beskrevne velfærdsområder bliver, at stillinger ikke besættes eller besættes med medarbejdere på lavere uddannelsesniveau end det, kommunen reelt har behov for, i mange tilfælde endog med medarbejdere helt uden faglig relevant uddannelse. Udbyttet af Borgerrepræsentationens investering i kernevelfærd afhænger netop af, om kommunen er i stand til at tiltrække og fastholde tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft med de efterspurgte kompetencer. Kernevelfærdsopgaver løses af lærere, pædagoger, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, sundhedsplejerske og socialpædagoger sammen med borgerne, der, hvor borgerne er. Der kan sættes målsætninger, og der kan udarbejdes strategier og handleplaner, men hvis de medarbejdere og ledere, der skal implementere målsætninger og strategier samt gennemføre de konkrete opgaver, ikke kan rekrutteres eller ikke har de nødvendige kompetencer, så nås målene ikke. 8 Det antal praktikpladser kommunen skal stille til rådighed på den pågældende uddannelse. 3
4. Udvikling af attraktive praktikuddannelser som driver for rekruttering Manglen på tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft kan afhjælpes, hvis kommunen gør grunduddannelse til en kerneopgave med ledelsesfokus og høj prioritering i driften på kommunens praktiksteder i samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne og via interessevaretagelse på strategisk niveau. Men der er nogle sten på vejen, som først skal fjernes. Grunduddannelse kom kerneopgave i kommunen Grunduddannelsesopgaven skal professionaliseres, og opgaveløsningen skal målrettes kommunens egne rekrutteringsbehov 9 samt sikre, at elever og studerende bliver så dygtige, at kommunen gerne vil ansætte dem. Derudover skal kommunen gøre sig attraktiv for de nyuddannede. Konkurrencen fra andre kommuner og Region Hovedstaden er til at få øje på. Hvorfor er det nødvendigt? Det er det, fordi grunduddannelsesopgaven i volumen allerede fylder meget i kommunen, og fordi kommunen har et meget stort medansvar for, at elever og studerende opnår de efterspurgte kompetencer og gennemfører deres uddannelse 10. Ud over de fire velfærdsuddannelser som har særligt fokus i dette strategioplæg, uddanner Københavns Kommune medarbejdere på yderligere 19 uddannelser 11. Der er årligt ca. 4070 elever/studerende igennem et praktikuddannelsesforløb i Københavns Kommune. Det betyder, at der er én elev/studerende pr. 9 medarbejdere. Det årlige antal elever/studerende i praktik svarer til 1640 nettoårsværk. Grunduddannelserne på kernevelfærdsområderne er vekseluddannelser. Det betyder, at uddannelserne består af både skole- og praktikforløb. Kommuner og regioner har ansvar for praktikuddannelsen, som i gennemsnit udgør 40 % af et uddannelsesforløb. Grunduddannelse varetages i Københavns Kommune på de arbejdspladser, som er praktiksteder. Kommunen har således gode muligheder for at bidrage til at sikre, at elever og studerende har præcis de kompetencer, kommunen efterspørger og for at understøtte, at de gennemfører deres uddannelse. Det fordrer imidlertid, at enhederne prioriterer uddannelsesopgaven og arbejder for, at der skabes dynamiske læringsmiljøer, herunder at der opbygges viden om læring og om de uddannelser, praktikken vedrører. På de indre linjer i Københavns Kommune er der en række udfordringer. Praktikvejlederfunktionen er ikke professionaliseret, det samme gælder for den overordnede og individuelle uddannelsesplanlægning på visse uddannelser. På nuværende tidspunkt har forvaltningerne i stort omfang decentraliseret ansvaret for uddannelsesopgaven. Det har skabt uens vilkår og rammer for praktikkens afvikling, og det udfordrer kvaliteten i praktikuddannelsen. Hvis Københavns Kommune ønsker professionel praktikvejledning, fordrer det kompetente praktikvejledere, der kan tilbyde kompetent praktikvejledning. Øget professionalisering og ledelsesfokus er grundlag for, at kommunen får øget viden om, hvorvidt de konkrete grunduddannelsesopgaver på praktikstederne løses, så elever/studerende opnår de kompetencer, kommunen efterspørger. Kommunen kan også få indsigt i, om elever/studerende oplever attraktive læringsmiljøer, om de identificerer sig med opgaveløsningen på praktikstederne, om de er 9 Hvilket er i overensstemmelse med lovgivningen der netop præciserer, at arbejdsgiverne skal uddanne elever og studerende til eget arbejdskraftbehov på professionsbachelor- og erhvervsuddannelserne. 10 Frafaldsprocenterne på EUD-uddannelserne er op til 40 %. På MVU-uddannelserne ligger frafaldet mellem 20-30 %. 11 Fysioterapeut, ergoterapeut, professionsbachelor i Ernæring og sundhed, professionsbachelor i offentlig administration, socialrådgiver, kontoruddannelsen i offentlig administration, eventkoordinator, ernæringsassistent, gartner, groundman, greenkeeper, bager, IT supporter, godstransportchauffør, mekaniker, pædagogisk assistent, ejendomstekniker, tandtekniker og læge. 4
tilfredse med arbejdspladskulturen, og om de kan se job- og karrieremulighederne i Københavns Kommune. Der er behov for at tage stilling til, hvordan der kan skabes attraktive praktikuddannelser, og hvordan grunduddannelsernes praktikforløb kan styrkes gennem kompetent praktikvejledning og understøttelse af dynamiske læringsmiljøer på arbejdspladserne 12. Samarbejde med uddannelsesinstitutionerne Der er behov for tættere samspil mellem skoleundervisning og praktik. Et tæt samarbejde mellem kommunen og uddannelsesinstitutionerne er en forudsætning for, at intentionerne i de nye uddannelses- og studieordninger gennemføres i praksis. En vellykket implementering fordrer, at uddannelsesinstitutionerne løbende er opmærksomme på, hvad der sker i praksis og at de tilpasser uddannelserne, undervisningen og deres lærerkræfter til den dynamiske virkelighed. Kommunen må derfor have fokus på at efterspørge, at uddannelsesinstitutionerne vedvarende er opdaterede på såvel børneog ungeområdet som på social-, sundheds- og ældreområdet, og at de inddrager denne viden i undervisningen. Strategisk er der behov for at tage stilling til, hvorvidt nuværende samarbejdsformer med skolerne er tilstrækkelige til at understøtte implementeringen af de nye uddannelses- og studieordninger. Strategisk interessevaretagelse Københavns Kommunes strategiske interessevaretagelse foregår i flere sammenhænge. På politisk niveau og direktørniveau er samarbejdet i KKR hovedstaden et centralt fora for at påvirke fælles beslutninger på grunduddannelsesområdet. Københavns Kommune har aktuelt, via repræsentation i SOPU-skolens bestyrelse samt råd, udvalg og arbejdsgrupper på EUD- og MVU-niveau på relevante uddannelsesinstitutioner, haft indflydelse på indhold i bekendtgørelser, uddannelses- og studieordninger på erhvervsuddannelserne og på relevante professionsbacheloruddannelser. Københavns Kommunes ønsker er i vidt omfang blevet tilgodeset. Flere forvaltninger har etableret partnerskabsaftaler med uddannelsesinstitutioner. Partnerskaberne samarbejder om en bred vifte af temaer/problemstillinger fra aftaler om f.eks. at styrke sammenhængen mellem teori og praksis til samarbejde om, hvordan konkrete temaer som borgerinddragelse, rehabilitering og tværfagligt samarbejde operationaliseres i uddannelsesaktiviteter. Københavns Kommune er imidlertid ikke repræsenteret i bestyrelserne på professionshøjskolerne Metropol og UCC, uddannelsesudvalget for pædagoguddannelsen på UCC og uddannelsesudvalget på kontoruddannelsen i offentlig administration på Niels Brock. Strategisk er der behov for at tage stilling til, om Københavns Kommunes nuværende indflydelse er tilstrækkelig til at understøtte den strategiske interessevaretagelse. De strategiske valg på de ovenfor beskrevne områder skaber forudsætningerne for at udvikle attraktive praktikuddannelser, der understøtter rekruttering og fastholdelse af elever og studerende og dermed sikrer kommunen tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i fremtiden. 12 På et forvaltningsområde er der etableret studieunit med fokus på at professionalisere grunduddannelses-opgaven. 5
5. Handleplan For at realisere grunduddannelsesstrategien er der udarbejdet en handleplan, som omfatter 5 indsatsområder: 1. Styrket praktikvejledning med kompetente praktikvejledere. Væsentlige dele af uddannelsen af elever og studerende foregår i praktikken. Derfor er det afgørende, at praktikvejlederne er kompetente, har indgående viden om den uddannelse, de vejleder i, og er fagligt ajour med de kompetencer, Københavns Kommune efterspørger hos elever og studerende. 2. Dynamiske læringsmiljøer på arbejdspladserne. Grunduddannelse varetages primært på de enkelte praktiksteder. De lokale læringsmiljøer og enhedernes prioritering af uddannelsesopgaven er derfor afgørende for, om elever og studerende opnår kompetencer, gennemfører uddannelsen og har lyst til efterfølgende at blive ansat på arbejdspladser i Københavns Kommune. 3. Tættere samspil mellem skoleundervisning og praktik. Et tættere samspil mellem skole og praktik kan sikre, at undervisningen på skolen i større udstrækning afspejler praksis på de kommunale arbejdspladser, og at intensionerne i gældende og nye uddannelses- og studieordninger bliver implementeret på praktikstederne. 4. Rekruttering Københavns Kommune som attraktiv arbejdsplads. I lyset af aktuelle rekrutteringsudfordringer er det centralt, at flere elever og studerende søger uddannelse i KK og efterfølgende bliver ansat på kommunens arbejdspladser. 5. Styrket varetagelse af strategiske interesser. For at understøtte såvel Københavns Kommunes grunduddannelsesstrategi som KKR s Grunduddannelsesstrategi er der behov for at kommunens strategiske interesser på grunduddannelsesområdet bliver varetaget mere systematisk. Handleplanen indgår som bilag til uddannelsesstrategien og revideres medio 2020. 6
Strategi for grunduddannelser i Københavns Kommune Handleplan 2017-2020 Styrket praktikvejledning med kompetente praktikvejledere Væsentlige dele af uddannelsen af elever og studerende foregår i praktikken. Derfor er det afgørende, at praktikvejlederne er kompetente, har indgående viden om den uddannelse, de vejleder i og er fagligt ajour med de kompetencer, Københavns Kommune efterspørger hos elever og studerende. Indsatser Forvaltninger GRUK Kompetent praktikvejledning Hver forvaltning definerer deres forventninger og krav til kompetent praktikvejledning (fx praktikvejledernes uddannelsesniveau og organisering af praktikvejledningen). GRUK leverer inspirationsmodeller og formidler erfaringer med praktikvejledning på tværs af forvaltninger. Uddannelse af praktikvejledere Netværk for praktikvejledere Forvaltningerne afdækker behov for uddannelse af praktikvejledere. Forvaltningerne afklarer behovet for netværk for praktikvejledere med opdatering om uddannelsernes indhold og erfaringsudveksling på tværs af praktiksteder. GRUK etablerer og koordinerer samarbejde med udbydere af praktikvejlederuddannelse mhp at sikre relevante uddannelsestilbud (grunduddannelse for nye praktikvejledere samt opdateringsforløb). GRUK bistår med at arrangere et årligt netværksmøde. Dynamiske læringsmiljøer på arbejdspladserne Grunduddannelse varetages primært på de enkelte praktiksteder. De lokale læringsmiljøer og enhedernes prioritering af uddannelsesopgaven er derfor afgørende for, om elever og studerende opnår kompetencer, gennemfører uddannelsen og har lyst til efterfølgende at blive ansat på arbejdspladser i Københavns Kommune. Indsatser Forvaltninger GRUK Forventninger til praktikstedernes læringsmiljø Hver forvaltning definerer deres forventninger og krav til praktikstedernes læringsmiljøer. Dette danner baggrund for drøftelser med praktikstederne. GRUK samler og formidler forvaltningernes erfaringer med dynamiske læringsmiljøer. 7
Bedre gennemførelsesprocenter gennem evaluering af praktiksteder og trivselsmålinger Organiseringen af grunduddannelsesopgaven Elever og studerende indgår ikke i kommunens trivselsundersøgelse. Forvaltningerne gennemfører evalueringer og trivselsmålinger på praktiksteder. Forvaltningerne afklarer, hvordan organiseringen af grunduddannelsesopgave ønskes udviklet og forankret fra 2019 eksempelvis ved etablering eller samarbejde med central uddannelsesenhed. Herunder afklarer hver forvaltning evt. ønsker til budget 2019. GRUK udarbejder forslag til analyseværktøjer til evalueringer og fælles trivselsmåling, der sikrer ensartet gennemførelse i kommunen. GRUK samler og formidler erfaringer mellem forvaltninger og bistår med sekretariatsbistand i forbindelse med evt. budgetønsker. Tættere samspil mellem skoleundervisning og praktik Et tættere samspil mellem skole og praktik kan sikre, at undervisningen på skolen i større udstrækning afspejler praksis på de kommunale arbejdspladser, og at intensionerne i gældende og nye uddannelses- og studieordninger bliver implementeret på praktikstederne. Indsatser Forvaltninger GRUK Samarbejdsfora mellem praktiksteder og uddannelsesinstitutioner Forvaltningerne indgår i samarbejdsfora omkring de enkelte uddannelser. GRUK bidrager med at styrke det formelle samarbejde med uddannelsesinstitutionerne. Møder på ledelsesniveau mellem forvaltninger og skoler med fokus på at understøtte implementering og sikker drift Forvaltningerne inviterer til ledermøder på de uddannelsesområder, hvor det er relevant. GRUK bidrager med at etablere ledermøder på uddannelsesområder, hvor dette ikke findes og sikre, at møderne koordineres med kommunens generelle interessevaretagelse fx repræsentation i råd og udvalg. Rekruttering Københavns Kommune som attraktiv arbejdsplads I lyset af aktuelle rekrutteringsudfordringer er det centralt, at flere elever og studerende søger uddannelse i Københavns Kommune og efterfølgende bliver ansat på kommunens arbejdspladser. Indsatser Forvaltninger GRUK Analyser af rekruttering og arbejdskraftbehov Forvaltningerne afklarer ønsker til analyser af rekrutteringsbehov. GRUK udarbejder analyser på udvalgte strategiske områder med inddragelse af data fra KS og forvaltninger. 8
Rekruttering og branding af Københavns Kommune som uddannelsessted Årlig temadrøftelse i HR-Kredsen Forvaltninger udpeger deres behov for fælles aktiviteter med henblik på at styrke rekrutteringen af elever og studerende. HR-kredsen orienteres årligt om rekrutteringsudfordringer samt om udviklingen i optag, gennemførelsesprocenter, fravær og trivsel for elever og studerende. Forvaltningerne afklarer i samarbejde med GRUK, hvordan der mest hensigtsmæssigt kan leveres HR-data til analyser. GRUK gennemfører på baggrund af forvaltningernes udpegede behov fælles initiativer om rekruttering og branding på tværs af forvaltningerne. GRUK afrapporterer årligt til HRkredsen. Styrket varetagelse af strategiske interesser For at understøtte såvel Københavns Kommunes grunduddannelsesstrategi som KKR s Grunduddannelsesstrategi er der behov for at kommunens strategiske interesser på grunduddannelsesområdet bliver varetaget mere systematisk. Indsatser Forvaltninger GRUK Årlig grunduddannelseskonference på tværs af forvaltninger og uddannelser HR-kredsen inviterer til konferencen, som koordinerer det strategiske arbejde med grunduddannelse. Konferencens fokus besluttes af HR-kredsen. Forvaltningerne udpeger nøglepersoner fx repræsentanter i bestyrelser og udvalg. GRUK varetager i samarbejde med forvaltningerne planlægning og afholdelse af konferencen. Strategiske partnerskaber med uddannelsesinstitutioner At sikre repræsentation i alle relevante råd og udvalg herunder repræsentation i Metropols og UCCs bestyrelse Hjemmeside hurtigt overblik på tværs af forvaltninger Forvaltninger etablerer relevante strategiske partnerskaber. Forvaltningerne foreslår relevante kandidater, som godkendes af HRkredsen. Forvaltningerne afklarer ønsker til GRUKs hjemmeside, som kan sikre nem, opdateret information om uddannelsernes indhold og rammer. GRUK koordinerer og bistår forvaltningerne med sekretariatsfunktionen ifm repræsentanternes mødeforberedelse i bestyrelser, råd og udvalg. GRUK administrerer hjemmesiden, som løbende udbygges. 9