Faglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR

Relaterede dokumenter
lige MULIGHEDER En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats PIXI

INDHOLD. Indledning 3. Strategi for tidlig forebyggende indsats 5. Strategiens formål og mål 6. Strategiens fokusområder 7. Tema 1 7.

Rådgivningskatalog. Omlægning til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats

Fælles Børn - Fælles Indsats

Ramme og retning. Partnerskab om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR. Informationsmøde om puljen

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Børn og Unge i Furesø Kommune

Ramme for partnerskabet. Investering i efterværn. Viden til gavn

Indsatskatalog, Forebyggelse og Tidlig Indsats

BØRN- OG UNGEPOLITIK. Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være

Bilag 3 Ressourceteam på institutionsområdet

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

SUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik

Rådgivning om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats

Retningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

April Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune

Strategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0

FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

Svendborg Kommune. Udviklingsplan for 2019 i Familieafdelingen. Kvalitet i sagsbehandlingen og Tværgående samarbejde.

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres

Selvevaluering. Selvevalueringen er et led i Task Forcens screening og analyse af kommunens organisering og sagsbehandling på børne- og ungeområdet.

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

SUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger

Børne- og Ungepolitik

UDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi

Børne- og Ungepolitikken

Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger.

Omstilling til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats. 15. januar 2018

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

Indhold Ansøgning: Understøttelse af omlægning til en tidlig og forebyggende indsats på området for udsatte børn og unge

STRATEGI FOR INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I

Sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Velfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge. Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed

INKLUSIONS- KOORDINATOR

Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR

Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet. Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune

VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Sammenhængende børnepolitik i Jammerbugt Kommune

Sammenhængende børnepolitik

Forebyggelsesstrategi fælles sigtelinjer for forebyggelse af eksklusion og udsathed blandt børn og unge i Københavns Kommune

Børne- og Ungepolitik

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Sagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Det forpligtende samarbejde Mødestruktur der understøtter Børne- og Ungestrategien. Baggrundsnotat

TEMASEMINAR I PARTNERSKABSNETVÆRKET

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud

Godt du kom - et Fælles Ansvar Udviklingsindsatser

Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version )

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.33

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter

Børne- og Ungepolitikken. Tværgående politik for Herning Kommune

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014

Sunde fællesskaber og sammenhæng Børn og unge deltager aktivt i sunde fællesskaber - Derfor vil vi skabe sammenhæng og helhed i børns og unges liv

FAGLIG LEDELSE OG STYRING

Formål med ressourceteam

Arbejdsgangsbeskrivelse TVÆRS ENHED

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

FAGLIG LEDELSE OG STYRING

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Flest mulige børn og unge skal have deres trivsel og udvikling sikret i den nære og almene indsats.

Lige Muligheder Resultater fra omlægningen til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)

Proceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov

Faglig ledelse og styring: en huskeliste i omlægningsarbejdet til en tidlig forebyggende indsats!

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen

FOREBYGGELSESSTRATEGI

Et Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

Styrkelse af den forebyggende indsats, herunder særligt den kriminalpræventive indsats

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019

UDVIKLINGSPLAN. for Dagtilbudsområdet

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

KLYNGELEDELSESPROFIL KØBENHAVNS KOMMUNE

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Indledning Læsevejledning

Sammenhængende Børnepolitik

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd

Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi

BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør

Godkendelse af udviklingsstrategi for børn, unge og familier i Aalborg Kommune - 2. behandling

SPECIALPÆDAGOGISK ENHED - STØTTE I DAGTILBUD PÅ 0-6 ÅRS OMRÅDET NORDDJURS KOMMUNE

Transkript:

Faglige pejlemærker for den tidlige og forebyggende indsats i PPR

Baggrund Som led i projektet Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR er der udviklet faglige pejlemærker for den tidlige forebyggende indsats i PPR. De faglige pejlemærker skal danne en faglig og strategiske ramme og retning for den tidlige forebyggende indsats i PPR, herunder for det tværgående og lokale udviklingsarbejde i initiativet. I relation hertil skal de faglige pejlemærker fungere som et fælles retningsgivende dialog- og styringsredskab for udviklingsarbejdet internt i partnerskabskommunerne, på tværs af kommunerne og i samarbejdet med og Deloitte. Formålet er endvidere, at pejlemærkerne på sigt kan inspirere andre kommuner på området. 1. version af de faglige pejlemærker er udviklet i opstartsfasen af projektet og de kvalificeres og revideres løbende gennem projektperioden i et partnerskab mellem og de 11 deltagende partnerskabskommuner. Målet er, at en endelig version af de faglige pejlemærker er udarbejdet ved projektets afslutning i 2020. 2

Pejlemærke 1 Løsninger udviklet i tæt samarbejde med børn, familie og netværk, så tæt som muligt på det almene hverdagsliv PPR understøtter og fastholder løsninger så tæt på det almene hverdagsliv som muligt I arbejdet med og omkring barnet fokuserer PPR både på barnet som individ, på barnets kontekst og på barnet i konteksten. I arbejdet med og omkring børnegrupper fokuserer PPR både på gruppen som fællesskab, på gruppens kontekst og på gruppen i konteksten PPR inddrager og bringer aktivt barnets perspektiv i spil i afdækningen af ressourcer og vanskeligheder, i udviklingen af løsninger, og i opfølgningen på dem PPR samarbejder relevant og kontinuerligt med familien og det faglige og sociale netværk omkring barnet under hele forløbet, med henblik på at kvalificere samt indgå i løsninger og understøtte ejerskab i barnets deltagelsesarenaer. 3

Pejlemærke 2 Vidensbaseret og systematisk opmærksomhed på alle børns trivsel og udvikling, og opfølgning på bekymring PPR understøtter en fælles vidensbaseret tilgang til opfølgning på alle børn og børnefællesskabers trivsel, udvikling og læring for at sikre systematisk opsporing af børn i sårbare og udsatte positioner, særligt ved overgange og skift PPR bidrager systematisk med faglig sparring i tværfaglige fora vedrørende tidlig opsporing og tidlig intervention målrettet børn, børnefællesskaber og deres kontekst PPR understøtter systematisk kompetenceudvikling blandt fagprofessionelle med henblik på at understøtte identificering af støttebehov og systematisk opfølgning på bekymring i nærmiljøet. 4

Pejlemærke 3 Målrettede og helhedsorienterede interventioner, der matcher behov og ressourcer hos barnet eller børnefællesskabet og konteksten PPR forestår dækkende og vidensbaserede interventioner af forebyggende, foregribende og mere indgribende karakter målrettet enkelte børn, børnefællesskaber og konteksten PPR matcher fleksibelt indsatserne til behov og ressourcer hos barnet, børnefællesskabet og konteksten PPR supplerer og bygger bro til kommunens øvrige tilbudsvifte på social-, sundheds- og almenområdet PPR sikrer systematisk opfølgning på, om iværksatte interventioner udført i regi af PPR fører til den ønskede udvikling hos barnet, i børnefællesskabet og konteksten PPR sikrer, at specialiseret viden oversættes og omsættes til praksis i barnets nærmiljø, herunder ved at understøtte fagprofessionelle i at forestå interventioner i nærmiljøet PPR understøtter systematisk opfølgning på, om iværksatte interventioner, forestået af fagprofessionelle i nærmiljøet, fører til den ønskede udvikling hos barnet, i børnefællesskabet og i konteksten, særligt ved overgange og skift. 5

Pejlemærke 4 Tværfagligt koordineret og målrettet praksis, som skaber overskuelighed og kontinuitet for barn og familie PPRs virke baseres på et fælles sprog på tværs af aktører i kommunen, en fælles overordnet faglig retning i det tværfaglige samarbejde, samt et fælles fokus på evaluering af de interventioner, der arbejdes med PPRs virke baseres på, at alle aktører kender egen og andres rolle, kompetencer og ansvar PPRs virke baseres på en systematisk praksis for det tværfaglige samarbejde i konkrete forløb, som understøtter fælles mål med interventionen samt vejen til at nå dem, tæt koordinering samt løbende vidensdeling og opfølgning PPRs virke baseres på, at det i det tværfaglige samarbejde løbende sikres, at mål med interventionen samt de forskellige aktørers rolle er tydelige for og afstemt med barn og familie PPRs virke baseres på, at der sikres kontinuitet i forhold til de fagpersoner, der har kontakt med barn og familie PPR bidrager til det tværfaglige samarbejde med særligt fokus på at fastholde et helhedsorienteret perspektiv på tværs af specialiserede fagligheder. 6

Pejlemærke 5 Høj faglighed og tydelig faglig retning i PPRs virke PPRs virke baseres på et tydeligt beskrevet styringsgrundlag, der sætter mål, rammer og faglig retning for PPRs praksis i sammenhæng med kommunens samlede forebyggende indsats for børn og unge i sårbare og udsatte positioner PPR har tydelige arbejdsgange samt rolle- og ansvarsfordeling internt i PPR og i det tværfaglige samarbejde, som understøtter, at den faglige retning omsættes i praksis PPRs virke baseres på kvalificeret og kontinuerlig faglig ledelse og sparring, som understøtter den faglige retning og skaber rum for individuel og fælles faglig refleksion PPRs virke baseres på, at kompetencerne i PPR samlet set imødekommer målgruppens behov, samt at individuel og fælles kompetenceudvikling sker på baggrund af målgruppens behov og med afsæt i den faglige retning for arbejdet i PPR PPRs virke baseres på, at organiseringen af PPR imødekommer målgruppens behov i relation til tilgængelighed og ydelsestyper. 7