Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 4-21 Budget 2004-2007 Indeholder Bevilling nr. 990 Ældrepleje og Omsorg 991 Folkepension 992 Omsorgstandpleje Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Ældreudvalget Behandlet i udvalget: 12-08-2003 Forvaltning: Social- og Sundhedsforvaltningen Behandlet i Økonomiudvalget: 19-08-2003 Afdeling: Omsorgsafdelingen og Ældre- og Handicapsafdelingen Vedtaget i Byrådet: 02-10-2003
Indholdsfortegnelse 1 Status for 2003... 304 2 Målsætninger og konkrete initiativer 2004-2007... 308 3 Budget 2004 2007 bevilling med bemærkninger... 312 Bilag 1: Budget 2004-2007 bemærkninger til de enkelte poster... 314 Bilag 2: Nøgletal... 318 Bilag 3 Mængdeprognose... 320 303
1 Status for 2003 Hjemmeplejen Områdets målgruppe er ældre og handicappede med nedsat fysisk, psykisk og/eller social funktionsevne. Høje-Taastrup Kommunes hjemmepleje yder personlig og praktisk bistand til borgere, der midlertidigt eller varigt har behov for hjælp. Tildeling af hjælp foretages af kommunens centrale visitationskorps ud fra en konkret, individuel vurdering af den enkelte borgers behov. I gennemsnit modtager 1.470 borgere hver uge personlig og/eller praktisk bistand fra hjemmeplejen. Hjemmeplejens kerneydelser er hjælp til rengøring, indkøb, tøjvask, madservice, personlig pleje, hjemmesygepleje, genoptræning, vedligeholdene træning, aflastning samt sociale, forebyggende og kulturelle aktiviteter. Tillige varetager Hjemmeplejen opgaver i forhold til social- og sundhedsuddannelserne, hjælpemidler og boligindretning, visitation til personlig og praktisk bistand samt visitation til pleje- og ældreboliger. Hjemmeplejen råder over en række forskellige boligtilbud til borgerne, herunder fire plejecentre og fire demensenheder (i alt 208 boliger fordelt på 194 plejeboliger og 14 aflastningspladser) samt 352 ældre- og handicapvenlige boliger. Hertil kommer bofællesskaber for seniorer. Hjemmeplejen omfatter tillige daghjem, dagcentre, træning, en bestillerenhed på rådhuset, kommunens forebyggelseskonsulenter, en demenskoordinator samt omsorgstandplejen. Folkepension Folkepensionsalderen i Danmark er nedsat fra 67 år til 65 år for personer, der er fyldt 60 år den 1. juli 1999 eller senere. Denne nedsættelse af aldersgrænsen vil først få betydning for nye folkepensionister fra år 2004. Folkepension består af et ensartet grundbeløb samt et pensionstillæg, der er højere for reelt enlige end for gifte/samlevende. Herudover er der mulighed for helbredstillæg, varmetillæg, boligydelse, nedsat lejeværdi af egen bolig (fra 2000 nedsat ejendomsværdibeskatning), nedsat TV-licens samt diverse rabatordninger. Med virkning fra 1. januar 2003 blev reglerne om helbredstillæg udvidet, så de nu omfatter dækning af udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling. Såvel grundbeløb som tillæg og boligydelse er indtægtsafhængige. Den integrerede ordnings opbygning Hjemmeplejen i Høje-Taastrup Kommune er organiseret i en integreret ordning, hvor service og pleje til ældre i eget hjem og på plejecentre er et funktionsområde under den samme ledelse i de enkelte distrikter. Ordningen består af tre distrikter, og en tværgående enhed: Distrikt Taastrup Vest Torstorp Plejecenter Distrikt Taastrup Øst Henriksdal Plejecenter og Kløverhuset Distrikt Nord Baldersbo Plejecenter og Sengeløse Plejecenter. Omfatter det geografiske område Fløng, Sengeløse og Hedehusene. Den tværgående enhed Omfatter den udkørende aften/nat ordning, der betjener borgere i eget hjem aften og nat. Under den tværgående enhed er desuden organiseret kommunens virkarkorps, rengøringskorps samt trænings- og aktivitetscentret Espens Vænge. Befolkningsgrundlag og udfordringer på området Høje-Taastrup Kommune går nye udfordringer i møde på ældreområdet i de kommende år. Befolkningsudviklingen vil stille store krav til kommunen. Der kan forventes en stor stigning i antallet af omsorgskrævende ældre over de kommende 10-15 år. Samtidig er den gennemsnitlige levealder stigende for både mænd og 304
kvinder. Flere borgere må som følge af disse udviklingstendenser forventes at få behov for de kommunale servicetilbud på ældreområdet. Det vil give et øget pres på serviceniveauet i hjemmepleje og det fornødne antal pleje- og ældreboliger i kommunen. Opdeles de over 67-årige i alderskategorier fordeler stigningen sig således: Tabel 10: Befolkningsudvikling i Høje-Taastrup Kommune Aldersgruppe 2003 2004 2005 2006 2007 2012 Befolkningsvækst (prc) 2003-2004 Befolkningsvækst (prc) 2003-2007 Befolkningsvækst (prc) 2003-2012 0-66 år 41.425 41.461 41.567 41.678 41.843 39.828 0,09% 1,01% -3,85% 67+ årige 4.325 4.442 4.640 4.825 4.985 5.985 2,69% 15,26% 38,38% 70+ årige 3.330 3.426 3.563 3.669 3.772 4.296 2,90% 13,26% 29,01% 75+ årige 1.974 2.005 2.091 2.176 2.254 2.470 1,59% 14,21% 25,11% 80+ årige 1.034 1.035 1.078 1.135 1.160 1.270 0,12% 12,21% 22,87% 85+ årige 404 414 442 464 467 514 2,48% 15,65% 27,30% 90+ årige 129 130 129 133 136 156 0,77% 5,47% 21,00% Befolkning i alt 45.750 45.902 46.206 46.503 46.828 45.813 0,33% 2,36% 0,14% Kilde: HTK Tal, befolkningsprognose april 2003. Figur 1: Stigende antal ældre i Høje-Taastrup Kommune 150,00 140,00 130,00 0-66 år 67+ årige 70+ årige 75+ årige 80+ årige 85+ årige 90+ årige 120,00 110,00 100,00 90,00 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Kilde: HTK Tal, befolkningsprognose april 2003. Figuren viser den forventede stigning i antallet af ældre borgere i Høje-Taastrup Kommune i perioden 2003-2012. Antallet af borgere i gruppen mellem 67-70 år stiger med 1660 (38 %), i gruppen mellem 70-80 år er stigningen på 1462 (28 %), mellem 80-90 år er stigningen på 346 (24 %) og i gruppen af borgere over 90-år er stigningen på 27 borgere (21 %). Især de ældste befolkningsgrupper har betydning for de kommunale opgavers omfang. Antallet af over 80- årige udgør i dag omkring 3 % af befolkningen i kommunen, mens de udgør 50 % af udgifterne på ældreområdet. Antallet af over 80-årige vil frem til 2007 stige med 196 borgere, en stigning på 13 %. Ses der helt frem til 2012, vil antallet af over 80-årige stige med 373 (24 %). Høje-Taastrup Kommune må samtidig imødese en ny befolkningsrelateret udfordring i de kommende år, fra det stigende antal ældre med anden etnisk baggrund end dansk. Det må forventes, at borgerne fremover vil stille mere forskelligartede krav og møde kommunen med nye behov hvad angår boliger, pleje, praktisk hjælp, aktivitetstilbud m.v. Vi kan forvente at se flere svage ældre (f.eks. demente), men også flere økonomisk velstillede og ressourcestærke ældre end i dag. Også de pårøren- 305
de kan forventes i stigende grad at møde kommunen med forskellige ønsker og forventninger til omsorgen for deres ældre familiemedlemmer. For at sikre, at hjemmeplejen også i de kommende år kan levere de nødvendige ydelser, arbejdes der aktivt med afprøvning af nye styre- og driftsformer, effektivisering af arbejdsgange, udlægning af opgaver til andre leverandører, nedbringelse af sygefravær, fastholdelse og rekruttering af medarbejdere m.m. Iværksatte initiativer 2003 Hjemmeplejen har i 2003 haft fokus rettet mod at implementere frit valg på ældreområdet i Høje-Taastrup Kommune. Det frie leverandørvalg betyder, at modtager af personlig og praktisk hjælp, herunder madservice, skal have mulighed for at vælge mellem Høje-Taastrup Kommune og godkendte private firmaer til at udføre hjælpen. Reglerne om frit valg gælder ikke for beboere i plejeboliger og lignende boligenheder. Rammen for arbejdet har været defineret af lov om frit valg på ældreområdet, der trådte i kraft 01.01.2003. Der er som led i indførelsen af det frie valg gennemført et omstillingsprojekt i hjemmeplejen med støtte fra Socialministeriets pulje til styrkelse af den kommunale styring af hjemmehjælpsområdet og valgmuligheder for brugerne. Projektperioden var 2002-2003. I perioden er der besluttet nye kvalitetsstandarder for praktisk bistand (rengøring, indkøb og madservice) og personlig pleje. Kvalitetsstandarderne for træning er under revision, og der vil blive fastlagt nye standarder for henholdsvis genoptræning og vedligeholdende træning. Det er planlagt, at der skal udarbejdes kvalitetsstandarder på flere områder end dem der stilles krav om i lovgivningen, bl.a. for sygepleje, aktivitet og nødkald. Der er fastlagt timepriser, beskrevet procedurer for kvalitetsopfølgning, iværksat kompetenceudvikling af medarbejderne i den integrerede ordning samt vedtaget godkendelsesmateriale til brug ved godkendelse af leverandører. Den første godkendelsesrunde blev gennemført i 1. kvartal 2003. Borgerne blev i marts 2003 informeret om deres valgmuligheder. Hermed var det frie valg en realitet. I maj 2003 blev der udsendt en revideret udgave af serviceinformationen om hjemmeplejens ydelser. Høje-Taastrup Kommune har med udgangen af 2003 godkendt 2 private firmaer, som tilbyder hjælp til rengøring og 3 firmaer, der tilbyder både hjælp til rengøring og personlig pleje. Der er i projektperioden arbejdet videre med at anvende Bestiller-Udfører-Modtager-modellen (BUMmodellen) som styringsprincip for Høje-Taastrup Kommunes hjemmepleje. Der er etableret et økonomisk styringssystem, der skaber en direkte kobling mellem kommunens serviceniveau og økonomien på området. Organisatorisk arbejdes der med at få færdiggjort adskillelsen af myndighedsfunktion/bestillerenheden og udføreenheden samt indførelse af interne kontraktstyring. Hjemmeplejen har i perioden 2002-2003 gennemført et pilotprojekt med mobilpleje (håndholdt teknologi i form af PalmPilots) i to distrikter i den integrerede ordning, med det formål at sikre den bedst mulige information til borgere og medarbejdere i hjemmeplejen og samtidig styrke dokumentationen omkring levering af serviceydelser. Projektet blev evalueret i januar 2003 og afsluttet. Høje-Taastrup Kommune genoptog i foråret 2003 et dosisdispenseringsprojekt i samarbejde med Apotekerforeningen. Dosisdispensering betyder, at den enkelte borgeres medicin pakkes på apoteket i engangsdoseringsæsker efter aftale med den praktiserende læge. Høje-Taastrup Kommune har i 2003 udarbejdet byggeprogram og påbegyndt om- og udbygning af kommunens plejeboliger på Sengeløse, Henriksdal og Baldersbo Plejecenter, for at sikre gode og tidssvarende boliger til de svageste ældre. På Baldersbo Plejecenter er der i 2003 gennemført et projekt om brugerinddragelse i madlavningen. Formålet med projektet har været at genetablere brugernes involvering i, og medbestemmelse omkring, den daglige madlavning og samtidig opmuntre brugerne til at etablere sociale relationer. Projektet har modtaget støtte fra Socialministeriets pulje til sikring af bedre kvalitet i den offentlige måltidsservice til ældre. Projektet blev evalueret i 2003 og afsluttet. 306
Hjemmeplejen har også i 2003 arbejdet med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere, herunder kompetenceudvikling for forskellige medarbejdergrupper og forbedring af det psykiske arbejdsmiljø. Der er i 2003 vedtaget en ny ældrepolitik og en ny handicappolitik, hvor de overordnede rammer for kommunens indsats er fastlagt. Politikkerne skal sikre kommunens borgere en ensartet og tilstrækkelig støtte i deres dagligdag. Høje-Taastrup Kommune har i 2003 gennemført en køkkenanalyse i den integrerede ordning. Analysen er dels et led i udmøntningen af den vedtagne besparelse for køkkenområdet på budget 2003-2006, og dels et led i indførelse af frit valg på området. På baggrund af analysen har byrådet besluttet, at produktionskøkkenerne på Baldersbo og Sengeløse Plejecenter skal omdannes til modtagekøkkener, der fremover skal modtage mad fra de to resterende produktionskøkkener på Torstorp og Henriksdal Plejecenter. Det er endvidere besluttet, at køkkenet på Henriksdal Plejecenter skal udbygges og overtage samtlige madudbringningskunder. Endelig skal der etableres en café på Baldersbo Plejecenter. Omlægningen på køkkenområdet forventes fuldt implementeret i efteråret 2004. Der arbejdes sideløbende med at indføre frit valg af leverandør for kommunens hjemmeboende borgere, der er visiteret til madservice. Ældreområdet blev i 2003 omstruktureret via en sammenlægning og omlægning af eksisterende funktioner, hovedsageligt inden for trænings- og daghjemsområdet. I forbindelse med kommunens ændring af sundhedspolitikkens fokus fra forebyggelse til sundhedsfremme, er de forebyggende konsulenter og de sundhedspædagogiske grupper blevet sammenlagt. 307
2 Målsætninger og konkrete initiativer 2004-2007 Arbejdet på ældre- og omsorgsområdet tilrettelægges med udgangspunkt i den af byrådet fastsatte ældrepolitik og handicappolitik, som indeholder følgende målsætninger for området: Ældrepolitik Forebyggende indsats/sundhedsfremme Gennem en aktiv forebyggende og sundhedsfremmende indsats er målet at: minimere behovet for hjælp. vedligeholde og udvikle borgernes funktionsniveau. Demensområdet I arbejdet med demensramte borgere er målet at: ældre med demens får hjælp af medarbejdere, der har den særlige viden, der er forudsætningen for at tilgodese dementes specielle behov. de demensramte og deres ægtefæller/samlevere skal kunne blive sammen og i deres nærmiljø, så længe de ønsker det. tilbyde aktiviteter til demensramte og aflastning til deres pårørende gennem tilbud, der er særligt tilrettelagt for denne målgruppe. alle borgere, der benytter sig af et af Høje-Taastrup Kommunes tilbud til demensramte, skal være grundigt undersøgt for demens og have en diagnose. Træning Gennem bevidst og målrettet træning er målet at: afhjælpe funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom eller ulykke. sikre kommunens ældre mulighed for at bevare og øge sundheden og evnen til at klare sig selv. sikre de ældres mulighed for at bevare et selvstændigt liv og mindske deres afhængighed af andre. Ved vedligeholdende træning er målet at: forhindre funktionstab og fastholde eller eventuelt forbedre det hidtidige funktionsniveau. Aktiviteter I arbejdet med at støtte og igangsætte aktiviteter for ældre i kommunen er det målet at: sikre ældre borgere adgang til tilbud om aktiviteter i nærmiljøet. sikre stor bredde i aktiviteterne så forskellige interesser og behov hos borgerne tilgodeses. etablere særlige tilbud i form af daghjem for ældre, der ikke er i stand til at benytte andre tilbud. Det frivillige sociale område I samarbejdet mellem kommunen og det frivillige sociale område er det målet at: udsatte borgeres sociale behov søges imødekommet via et øget samarbejde med borgernes netværk, pensionist- og handicapforeninger eller andre frivillige organiseringer. borgerne inddrages i løsningen af sociale problemer sådan at indsatsen omkring arbejdet med sociale problemer gøres til et bredt samfundsmæssigt ansvar, der ikke alene påhviler det offentlige eller den enkelte. Sund og ernæringsrigtig kost For den kost der fremstilles til ældre, der ikke selv er i stand til at lave mad, er det målet at: den enkelte borger har mulighed for at spise en sund og ernæringsrigtig kost. Hjælp og støtte i hjemmet Når kommunen yder personlig og praktisk bistand til ældre borgere, der ikke længere kan klare dagligdagen uden hjælp, er det målet at: hjælpen ydes som hjælp til selvhjælp. hjælpen udføres så borgeren bevarer ansvar og selvbestemmelse for eget liv. 308
borgeren har størst mulig indflydelse på tilrettelæggelsen af hjælp til pleje, omsorg og praktisk hjælp i hjemmet. Rådgivning, vejledning og information Når kommunens ældre henvender sig for at få rådgivning og vejledning, er det målet at: borgerne tilbydes det bedst mulige udgangspunkt for selv at tage beslutninger og dermed ansvar for deres eget liv. nødvendig og relevante oplysninger om kommunens tilbud, borgernes rettigheder og pligter er let tilgængelige. sammenhængen mellem kommunens politiske målsætninger og tilbud er tydelig. Borgernes og pårørendes indflydelse For at sikre de ældre størst mulig indflydelse på deres liv, er det målet at: kommunens ældre borgere bevarer retten til selv at tage beslutninger om deres liv. i de tilfælde, hvor den ældre ikke selv er i stand til at benytte indflydelsen og deltage i beslutningerne, kan pårørende eller andre nærtstående deltage i beslutningsprocesserne. Bolig Boligen er for de fleste mennesker det faste holdepunkt i deres tilværelse, og det er målet at kommunens ældre borgere skal have mulighed for at blive boende i eget hjem. ved flytning til en ældreegnet bolig skal der være mulighed for frit at vælge hvor i kommunen man ønsker at bo, og for at følges med ægtefællen eller samleveren. boligtilbuddene er sådan, at der er mulighed for at indrette boligen efter de særlige behov, kommunens ældre borgere har og med respekt for borgernes egne valg. der er et bredt udbud af moderne ældreegnede boliger. udbudet er overskueligt, så det er let for borgerne at orientere sig om kommunens boligtilbud, og de kriterier der er for tildeling af boligerne. Tilgængelighed I arbejdet med at sikre de ældres mulighed for at deltage i samfundslivet og færdes frit i kommunen er det målet at: skabe tilgængelighed til det offentlige byrum samt til private og offentlige bygninger. sikre transportmuligheder, så de ældre kan deltage i tilbud uanset, hvor i kommunen de bor. sikre gode kommunikationsmuligheder mellem kommunen og de ældre borgere blandt andet ved benyttelse af IT. Handicappolitik Rådgivning og vejledning Borgerne skal sikres kendskab til sammenhængen mellem kommunens politiske målsætninger og kommunens ydelser. Borgerne skal have det bedst mulige udgangspunkt for selv at tage beslutninger og dermed ansvar for sit eget liv. Borger- og pårørendeindflydelse Borgerne der modtager offentlig hjælp og støtte, skal bevare deres indflydelse og beslutningsret på deres vilkår. Der fremmes en udvikling, hvor den enkelte borger oplever selvbestemmelse. I situationer, hvor borgerne ikke selv er i stand til at benytte indflydelsen og deltage i beslutningerne, gives der mulighed for, at pårørende eller andre nærtstående kan deltage i beslutningsprocesserne. Bolig Tilbudet om bolig skal være handicapvenlig. Der skal være mulighed for at indrette boligen efter de særlige behov, som et handicap medfører og med respekt for borgernes eget valg. Der er et bredt udbud af moderne handicapvenlige boliger. 309
Udbudet af handicapvenlige boliger er overskueligt, så det er let for borgerne at orientere sig om kommunens tilbud om bolig, og de kriterier der er for tildeling af boligerne. Det tilstræbes, at tilbudet om bolig er placeret i forhold til bymiljø, offentlig transport og indkøbsmuligheder. Hjælp og støtte i hjemmet Ydelser og service tilrettelægges med udgangspunkt i princippet om borgerens ansvar for egen situation, sundhed, omsorg, bolig og sociale netværk. Servicen bliver tilbudsorienteret, så borgeren i så stort omfang bliver uafhængig af andres hjælp og bevarer selvbestemmelse og indflydelse på egen situation. Borgerne med handicap inddrages i beslutninger om udformning og tilpasning, så det individuelle behov bliver imødekommet. Sund og ernæringsrigtig kost Der skabes vilkår for, at den enkelte borger har mulighed for at spise en sund og ernæringsrigtig kost. Aktiviteter, træning og handicapidræt Borgerne med handicap skal have adgang til tilbud om aktiviteter og træning i nærmiljøet. Funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom eller ulykke afhjælpes og det hidtidige funktionsniveau forbedres. Borgerne med handicap har mulighed for at bevare og øge sundheden og evnen til at klare sig selv og mindske deres afhængighed af andre. Der skal være bredde i aktiviteterne, så forskellige interesser og behov hos borgerne imødekommes. Frivillige til den sociale indsats Udsatte borgeres sociale behov skal søges imødekommet via et øget samarbejde med borgernes netværk, pensionist- og handicapforeninger eller andre frivillige organiseringer. Borgerne skal inddrages i løsningen af sociale problemer, sådan at indsatsen omkring arbejdet med sociale problemer gøres til et bredt samfundsmæssigt ansvar. Arbejdsliv/beskæftigelse Borgerne med handicap tilbydes forskellige beskæftigelses- og aktivitetstilbud, der er afpasset efter den enkeltes forudsætninger. Tilgængelighed i kommunen Der skabes tilgængelighed til det offentlige byrum samt til de private og offentlige bygninger, sådan, at alle borgerne har lige mulighed for at kunne færdes og deltage i aktiviteter på lige fod med andre. Indsatsområder der skal arbejdes med i 2004 Dosisdispensering Høje-Taastrup Kommune indfører dosisdispensering i 2004. Dosisdispensering retter sig mod borgere i stabile medicinforløb. Apoteket pakker medicinen til den enkelte bruger i engangsdoseringsæsker efter forudgående afstemning af medicinskemaet med den praktiserende læge. Ordningen giver borgeren sikkerhed for at medicinen er korrekt doseret, at medicinkortet er opdateret, samt at der ikke ekspederes dobbelt medicin eller spildmedicin. Samtidig betyder ordningen, at arbejdsgangen ved bestilling af medicin kan flyttes til de praktiserende læger og derigennem kan der frigøres ressourcer i hjemmeplejen. Kvalitetsstandarder og kvalitetsstyring I 2004 arbejdes der videre med kvalitetsstyring af hjemmeplejens ydelser på områder, hvor der endnu ikke er udarbejdet kvalitetsstandarder, og hvor der ikke stilles krav herom i lovgivningen. Det ske som led i den offensive økonomistyring og udmøntning af Høje-Taastrup Kommunes Servicestrategi. Kvalitetsstandarder beskriver indhold, omfang og udførelse af hjælpen. Samtidig fastlægger kvalitetsstandarder kriterier for hvilken hjælp, der gives til hvilke borgere afhængigt af funktionsniveau. Kvalitetsstandarder beskriver med andre ord 310
serviceniveauet, og de kan samtidig bruges til at synliggøre de omkostninger, der er forbundet med at producere de enkelte ydelser. Der arbejdes videre med at udbygge styringssystemet på hjemmeplejens området, så den direkte kobling mellem kommunens serviceniveau og økonomien løbende udvides til at omfatte en større del af hjemmeplejens ydelser. Intern aftalestyring I 2004 arbejdes der med at indføre intern aftalestyring på hjemmeplejens område, idet anvendelse af BUM som styringsprincip for Høje-Taastrup Kommunes hjemmepleje nødvendiggør, at der i forhold til de kommunale leverandører såvel som private leverandører indgås en klar aftale mellem bestiller (myndighedsfunktionen) og udfører. Kontrakten definerer bestiller og udføres roller og samarbejdsrelationer. BUM og kontraktstyring er et værktøj til delegation, kompetenceafklaring, udvikling og dialog. Herigennem sker der en decentralisering af økonomien via betaling pr. leverede serviceydelser (pakker), ledelseskompetence, sygeplejefagligt ansvar og daglig drift. Initiativet er et led i udmøntningen af kommunens Servicestrategi. Forbedring af boliger Der vil i perioden 2003-2007 blive foretaget om- og udbygning af boligerne på kommunens plejecentre, for at sikre gode og tidssvarende boliger til de svageste ældre. Ved udbygningen får kommunen yderligere 52 boliger til rådighed. Boligerne bliver moderne toværelses lejligheder på ca. 65 m 2 med bad og lille køkken. Omstrukturering af køkkenområdet Der arbejdes med implementering af den vedtagne beslutning om at omlægge kommunens køkkener i perioden frem til efteråret 2004, jf. ovenstående. Målet er dels en effektivisere driften og etablering/udbygning af ordningen med frit valg af leverandør. Alternative arbejdstidsregler/-modeller Der vil i 2004 blive arbejdet med muligheder for at indføre nye organisationsformer og en mere fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden i ældreplejen. Arbejdet er et led i udmøntningen af Høje-Taastrup Kommunes Servicestrategiens. Brugerundersøgelse og evaluering af frit valg Der planlægges gennemført en brugerundersøgelse i hjemmeplejen i 2004, som opfølgning på indførelse af fritvalgsordningen. Undersøgelsen tjener flere formål: dels at afdække brugernes oplevelse af det eksisterende serviceniveau, herunder de nye muligheder for valgfrihed og bytteret, dels at følge op på de fastlagte kvalitetsmål, og dels at evaluere fritvalgsordningen. 311
3 Budget 2004 2007 bevilling med bemærkninger Bevilling 990 Budgettet omfatter udgifter og indtægter vedrørende personlig hjælp, socialpædagogisk støtte, genoptræning, omsorg, behandling mv. rettet mod ældre og handicappede, i eget hjem som for personer i almene boliger (ældreboliger) og for personer med ophold på plejehjem. Dranst 1.- 2 drift incl statsrefusion. Funktion R2002 B2003 B2004 BO2005 BO2006 BO2007 Norm 04 53230 Ældreboliger 559.114 845.900 657.900 717.900 847.900 917.900 0,72 53232 Pleje og omsorg mv. 181.992.422 183.764.400 185.652.800 185.836.800 186.278.700 186.740.400 588,54 53234 Plejehjem o 6.555.419 11.629.400 11.851.000 11.851.000 11.851.000 11.851.000 6,29 56290 Andre sundhedsudgifter 164.522 531.500 548.000 548.000 548.000 548.000 57299 Øvrige sociale formål 516.905 85.000 85.000 85.000 85.000 85.000 64551 Sekretariat 5276900 5276900 5276900 5276900 12,59 Hovedtotal 189.788.381 196.856.200 204.071.600 204.315.600 204.887.500 205.419.200 608,14 Dranst 3 Anlæg Funktion R2002 B2003 B2004 BO2005 BO2006 BO2007 53230 Ældreboliger 239.204 0 0 0 0 0 53232 Pleje og omsorg mv. 136.595 0 6.372.000 1.709.000-5.517.000-3.556.000 53234 Plejehjem 1.090.061 0-2.960.000 0 0 0 Hovedtotal 1.465.860 0 3.412.000 1.709.000-5.517.000-3.556.000 5.30 Ældreboliger Efter lov om boliger for ældre og personer med handicap kan ældreboliger enten opføres af kommunen eller af almennyttige boligselskaber, selvejende institutioner og pensionskasser. Der betales ydelsesstøtte til staten vedrørende private ældreboliger. Budgettet for 2004 2007 indeholder anlægsudgifter og indtægter i forbindelse med konverteringen af plejehjemspladser til almene ældreboliger. 5.32 Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Området omfatter udgifter og indtægter vedrørende personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp), socialpædagogisk støtte, genoptræning, omsorg, behandling mv. efter 71-76 og 86 i lov om social service. Området omfatter endvidere udgifter og indtægter vedrørende generelle forebyggende og aktiverende tilbud efter 65 i lov om social service. Desuden omfatter området indtægter og udgifter vedrørende hjemmesygepleje efter lov om hjemmesygeplejerske-ordninger og vedrørende forebyggende hjemmebesøg efter lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre m.v. Derudover omfatter området driftsudgifter vedrørende dagcentre/hjem, køkken, madudbringning, administrationslokaler til hjemmesygepleje og hjælpere. 5.34 Plejehjem og beskyttede boliger Området omfatter driftsudgifter og indtægter vedrørende boligdelen af plejehjem og beskyttede boliger efter 140 i lov om social service, herunder driftsudgifter vedrørende dagcentre i tilknytning til plejehjem og beskyttede boliger samt vedrørende selvstændige dagcentre, som ikke er en del af de generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte efter 65. 312
Budgettet for 2004 2007 indeholder anlægsudgifter og indtægter i forbindelse med konverteringen af plejehjemspladser til almene ældreboliger. 5.90 Andre sundhedsudgifter Området omfatter de kommunale udgifter til Hospice. Bevilling 992 Funktion R2002 B2003 B2004 BO2005 BO2006 BO2007 56283 Kommunal tandpleje 314.680 321.200 332.700 332.700 332.700 332.700 314.680 321.200 332.700 332.700 332.700 332.700 Hovedtotal 314.680 321.200 332.700 332.700 332.700 332.700 5.62 Omsorgstandpleje Området omfatter de kommunale udgifter til omsorgstandpleje 313
Bilag 1: Budget 2004-2007 bemærkninger til de enkelte poster 5.30 Ældreboliger Gruppering 1 niv R2002 B2003 B2004 BO2005 BO2006 BO2007 1 Ydelsesstøtte vedrørende... 640.615 651.400 634.900 634.900 634.900 634.900 2 Ydelsesstøtte vedrørende... 246.975 246.000 253.600 253.600 253.600 253.600 22 Personale... 186.297 200.000 205.600 205.600 205.600 205.600 28 Fastejendom... 682.757 877.800 691.100 711.100 731.100 751.100 3 Terminsydelse (excl... 1.390.375 1.392.000 1.392.000 1.392.000 1.392.000 1.392.000 5 Lejetab... 51.666 150.000 150.000 190.000 300.000 350.000 58 Administration... 128.478 142.900 144.900 144.900 144.900 144.900 92 Lejeindtægter... -2.768.049-2.814.200-2.814.200-2.814.200-2.814.200-2.814.200 Hovedtotal 559.114 845.900 657.900 717.900 847.900 917.900 Efter lov om boliger for ældre og personer med handicap kan ældreboliger enten opføres af kommunen eller af almennyttige boligselskaber, selvejende institutioner og pensionskasser. Der betales ydelsesstøtte til staten vedrørende private ældreboliger. Høje-Taastrup Kommune ejer selv Torstorp Plejecenter. 5.32 Pleje- og omsorg m.v. af ældre og handicappede Driftsudgifter og indtægter: Området omfatter udgifter til den integrerede plejeordning. Derudover omfatter området udgifter og indtægter vedrørende plejehjem, daghjem, dagcentre samt omsorgsarbejde. Af udgifterne vedrører de fleste udgifter lønninger, samt udgifter til indgået kontrakter omkring: Vaskeordning for pensionister Leje af uniformer Leje af linnede Havepasning Husleje Kopimaskiner Serviceaftaler Leasing af biler Udgifterne på de enkelte grupperinger dækker over følgende udgifter: Gruppering 1 niv R2002 B2003 B2004 BO2005 BO2006 BO2007 1 Personlig og praktisk hjælp. 123.733.278 119.052.600 124.423.700 124.423.700 124.658.900 124.658.900 2 Tilskud til personlig og praktisk hjælp mv. 616.728 0 0 0 0 0 (pgf. 76) 22 Personale 8.419.682 12.331.900 12.799.300 12.799.300 12.799.300 12.799.300 24 Hjemmehjælperkollektiver 160.309 453.900 425.800 425.800 425.800 425.800 28 Fastejendom 2.097.182 3.628.800 3.557.300 3.557.300 3.557.300 3.557.300 3 Generelle tilbud 65 5.547.939 5.370.300 4.543.000 4.619.500 4.679.600 4.724.100 38 Rengøring 1.562.183 1.509.300 1.575.400 1.575.400 1.575.400 1.575.400 39 Rengøring af fællesarealer 1.005.386 1.236.600 1.269.700 1.269.700 1.269.700 1.269.700 4 Hjemmesygepleje 26.419.527 27.083.500 22.890.700 22.890.700 22.890.700 22.890.700 41 Hårde hvidevarer 0 156.500 158.700 158.700 158.700 158.700 42 Inventar 201.526 166.400 168.800 168.800 168.800 168.800 45 Køkkener 12.393.163 12.590.700 11.666.400 11.726.400 11.829.700 12.179.300 314
46 Sundhedsmæssige foranstaltninger 1.420.338 1.483.400 1.505.400 1.505.400 1.505.400 1.505.400 47 Bistandsydelser 229.193 329.500 330.700 330.700 330.700 330.700 48 Terapi 56.541 252.000 258.100 258.100 258.100 258.100 49 Træningsudstyr 51.880 117.700 119.400 119.400 119.400 119.400 50 Fysioterapilokale 64-1.400-1.000-1.000-1.000-1.000 52 Hjælpemidler 320.203 324.900 329.400 329.400 329.400 329.400 53 Terapikørsel 1.794.402 1.871.700 1.826.100 1.868.600 1.901.600 1.926.200 54 Diverse udgifter 158.531 263.300 268.600 273.600 283.600 326.600 55 Aflastningspladser 268.938 0 0 0 0 0 56 Drift af bus 66.885 0 0 0 0 0 57 Kørsel 274.200 274.100 281.700 281.700 281.700 281.700 58 Administration 2.828.512 2.092.400 2.979.100 2.979.100 2.979.100 2.979.100 60 Tjenestekørsel 1.386.863 1.555.400 1.442.700 1.442.700 1.442.700 1.442.700 61 Erstatningskøb 298 0 0 0 0 0 79 Rammebeløb køkken 0-700.000 160.500 160.500 160.500 160.500 86 Løsøreforsikring 40.429 44.900 46.000 46.000 46.000 46.000 89 Afregning med andre -3.906.368-1.722.800-1.776.300-1.776.300-1.776.000-1.776.000 92 Betaling for personlig -13.395-10.300-10.300-10.300-10.300-10.300 93 Beboeres betaling -5.141.994-5.751.300-5.346.500-5.346.500-5.346.500-5.346.500 95 Beboeres særlige betaling 0-239.600-239.600-239.600-239.600-239.600 Hovedtotal 181.992.422 183.764.400 185.652.800 185.836.800 186.278.700 186.740.400 01 Personlig og praktisk bistand: Området vedrører lønbudget vedrørende hjemmeplejen. Hjemmeplejen yder personlig bistand, rengøring, indkøb til yngre og ældre borgere i kommunen, der enten er syge, svækkede eller af anden årsag har behov for hjælp. Som en del af indsatsen er der flere mulige tilbud til borgerne: sundheds pædagogiske grupper, madordning, vaskeordning, cafe, aflastningsophold og mulighed for besøg af en af kommunens koordinerende sygeplejersker under hospitalsophold. Området er organiseret i en Bestiller-Udfører-Model, BUM. Det vil sige, at tildelingen af ydelser sker i en central visitationsenhed og at de 4 decentrale områder udfører de tildelte ydelser, sammen med en række private leverandører. Af nedenstående oversigt fremgår antallet af personer i alt, der modtager varig hjemmehjælp i form af personlig hjælp og pleje og/eller hjælp til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet. Under 2 timer pr. uge 2-3,9 timer pr. uge 4-7,9 timer pr. uge 8-11,9 timer pr. uge 12-19,9 timer pr. uge 20 timer og derover pr. uge i alt Andel 0-66 år 219 37 23 8 12 26 325 22,1% 67-79 år 358 61 63 17 31 35 565 38,4% 80 år og ældre 266 79 67 62 46 62 582 39,5% i alt 843 177 153 87 89 123 1472 100,0% Høje-Taastrup Kommune yder hjemmehjælp til 1.472 brugere (uge 44, 2003), med i gennemsnit 5,2 timer pr. uge. Brugernes behov for hjælp varierer meget. Nogle brugere visiteres til hjælp til rengøring hver 14. dag, andre brugere visiteres til hjælp flere gange i døgnet til personlig pleje. Kommunen uddanner 37 social- og sundhedshjælpere og 30 social- og sundhedsassistenter hvert år. Det er vedtaget, at social- og sundhedselever skal dække restferie på 14 dage pr. hjemmehjælper, da hjemmehjælperne alene får dækket 3 ugers sommerferie (hovedferie). På området er der ansat 1 uddannelsesmedarbejder. Fra budget 2002 er der afsat en pulje på 500.000 kr. til brug for voksenelevløn, og i 2003 er det besluttet at et mindreforbrug på området kan bruges til ansættelse af yderligere elever med voksenelevløn. 22 Personale: Omfatter udgifter til beklædning, biler, uddannelse, tjenestemandspensioner samt lønninger til administrationspersonale og servicegruppe. 315
De øvrige omkostninger på området vedrører hovedsageligt biler og leje af beklædning. På beklædningsområdet er der, fra 2002, indgået kontakt om leje af uniformer med Berendsen Tekstil Service. Kommunen råder, i budget 2004, på området over 24 personbiler. Af disse biler, er der leasing aftaler på 9 biler. 24 Hjemmehjælperkollektiver: Omfatter udgifter til kommunes hjemmeplejekollektiver. Området vedrører udgifter til fast ejendom, udendørs arealer, el, vand, varme samt udgifter til mobiltelefoner, abonnementer, serviceaftaler, cykler samt udstyr til hjemmehjælpere. 28 Fast ejendom: Omfatter udgift til drift og vedligeholdelse af kommunes ejendomme, der består af plejehjem, områdekontorer, kollektivhuse og skærmede enheder. 03 Generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte 65: Området omfatter udgifter vedrørende vaskeordning for pensionister, udgivelse af pensionisthåndbog, tilskud til foreninger og distriktsarbejde samt udgifter til Have-pasningsordningen. Havepasningsordningen for pensionister er overdraget til en privat anlægsgartner, som udfører ordningen med hjælp fra personer, der modtager kontanthjælp. Havepasning omfatter bl.a. græsslåning, hækklipning, rensning af tagrender samt snerydning og glatførebekæmpelse. På området vaskeordning er der indgået kontrakt frem til april 2006. På området havepasning er der lige indgået kontrakt med et privat firma. 38/39 Rengøring: Omfatter leje og vask af kitler, beboertøj, linned, måtter m.v. samt rengøring og vinduespolering af kommunes ejendomme. Af de fleste udgifter er der indgået kontrakter med leverandører frem til år april 2006. 04 Hjemmesygepleje: I henhold til lov nr. 408 af 13. juni 1973 om hjemmesygeplejeordninger, har kommunen pligt til vederlagsfrit at yde hjemmesygepleje og barselspleje i hjemmet til alle efter lægehenvisning. Formålet er dels at gøre det muligt for borgere at blive i eget hjem under sygdom, dels at aflaste sygehusvæsenet og via et udbygget samarbejde mellem læge/sygehus og hjemmesygeplejerske at opnå behandlingsmæssige og samfundsøkonomiske fordele. De koordinerende sygeplejerskers primære opgave er i samarbejde med hospitaler at sikre, at kommunen ikke har færdig behandlede borgere på hospital. Hjemmesygeplejen er, som hjemmehjælpen, præget af de stadig tungere plejepatienter, ligesom udviklingen i døgnplejen påvirker udgifterne meget. 41 Hårde hvidevarer: Omfatter udgifter til udskiftning af køkkenudstyr m.v. på plejecentre og Espens Vænge. Budgettet anvendes hovedsageligt til udskiftning af nedslidt køkkenudstyr. 45 Køkkener: Omfatter udgifter og indtægter vedrørende driften af køkkenerne på plejecentrene, cafeerne samt madservice til hjemmeboende. Der findes Cafe på Henriksdal, Torstorp og Espens Vænge. Cafeerne skal hvile i sig selv når der ses bort fra lønudgifter. 46 Sundhedsmæssige foranstaltninger: Omfatter bl.a. udgifter til sygeplejeartikler, bleer, læge- og sygeplejeinstrumenter, laboratorieundersøgelser. 47 Bistandsydelser: Omfatter udgifter til sonder, medicin, hjælpemidler til beboere på plejecentre. 48 Terapi: Omfatter udgifter til indkøb af terapimaterialer samt indtægter vedrørende salg af færdige produkter. 49 Træningsudstyr: Omfatter udgifter til indkøb af udstyr til aktivitetscentret Espens Vænge og Torstorp. 52 Hjælpemidler: På denne gruppering budgetteres udgifter til gængse hjælpemidler på plejehjem. Dvs. hjælpemidler, der ikke er individuelt tilpasset. Hjælpemidler, der kan borgerrelateres, afholdes i henhold til lov om social service 101 og konteres på 5.54. 316
53 57 Terapikørsel: Området omfatter kørsel til og fra aktivitetscentret Espens Vænge, Torstorp plejecenter og Landsbyhuset. Kommunen har i dag kontrakter med 2 private vognmænd om kørsel med i alt 4 vogne. 54 Diverse udgifter vedr. beboerne: Udgift til forskellige underholdningsarrangementer ca. kr. 1.000 årligt pr. beboer. 58 Administration: Omfatter hovedsageligt udgifter til telefon og ressourcestyringssystemet Care. 79 Rammebesparelse på køkkenområde:t Omfatter besparelsen på køkkenområdet 81 Pulje til hjælpemidler: Omfatter pulje til brug for bl.a. udskiftning af gamle plejesenge på plejecentrene. 89 Betaling fra andre offentlige myndigheder: Indtægten vedrører amtets andel af udgifterne til hjemmehjælp og hjemmesygepleje til personer under 67 år. 5.34 Institutioner for ældre Sted2 R2002 B2003 B2004 BO2005 BO2006 BO2007 534001 Fællesudgifter- og indtægter 95.418 0 0 0 0 0 534002 Beskyttede boliger Fløng 13.333 0 0 0 0 0 534011 Plejehjemmet Baldersbo 1.104.187 1.015.800 977.900 977.900 977.900 977.900 534013 Beskyttede boliger Henriksdal -53.318 0 0 0 0 0 534021 Flønghjemmet 432.750 404.800 388.200 388.200 388.200 388.200 534022 Sengeløse plejehjem 645.016 765.300 734.400 734.400 734.400 734.400 534025 Beskyttede boliger Espens Vænge -56.106 0 0 0 0 0 534026 Beskyttede boliger Bygaden 223.786 183.500 187.300 187.300 187.300 187.300 534031 Plejehjemmet Henriksdal 862.680 813.200 844.600 844.600 844.600 844.600 534040 Private plejehjem 337.594 1.018.900 1.052.600 1.052.600 1.052.600 1.052.600 534041 Private dagcentre 172.900 526.500 543.200 543.200 543.200 543.200 534042 Plejehjem med spec. Overenskomst 1.314.230 1.378.500 1.422.700 1.422.700 1.422.700 1.422.700 534043 Dagcentre med spec. Overenskomst 0 6.600 6.800 6.800 6.800 6.800 534045 Andre kommunale/amtskommunale plejehjem 4.417.835 6.210.700 6.409.200 6.409.200 6.409.200 6.409.200 534046 Andre kommunale/amtskommunale dagcentre 46.888 730.000 752.700 752.700 752.700 752.700 534047 Plejehjem u/67 år -3.001.774-1.424.400-1.468.600-1.468.600-1.468.600-1.468.600 Hovedtotal 6.555.419 11.629.400 11.851.000 11.851.000 11.851.000 11.851.000 Området omfatter driftsudgifter og indtægter vedrørende boligdelen af plejehjem og beskyttede boliger efter 140 i lov om social service. Driftsudgifterne omfatter driftsudgifterne for det samlede bygningskompleks for plejehjem og beskyttede boliger, dvs. såvel servicedelen som boligdelen. Endvidere omfatter området omfatter betaling til andre kommuner og amter m.v. hvor Høje-Taastrup Kommune har givet betalingstilsagn for opholdet. 317
Bilag 2: Nøgletal Tallene for udgifterne på ældreområdet afspejler forskelle mellem kommunerne, som generelt kan skyldes forskelle i alderssammensætningen. Tabel 1: Bruttoudgifter til ældreomsorg pr. indbygger 2000 2001 2002 2003 Amt 5.937 6.397 6.625 6.799 Gladsaxe 7.071 7.251 7.078 8.071 Høje-Taastrup 4.240 4.659 4.864 4.950 Helsingør 6.260 6.383 6.687 6.923 Greve 3.470 4.039 4.340 4.571 Roskilde 6.225 6.801 7.165 7.081 Kilde: IM-nøgletal 2003 Opgørelsen af bruttoudgifter til ældre omfatter kontiene ældreboliger, pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede, plejehjem og beskyttede boliger. Af tabellen fremgår at Høje-Taastrup Kommune bruger forholdsvis få penge på ældreområdet i forhold de øvrige kommuner i sammenligningsgruppen. Årsagen er at Høje-Taastrup Kommune fortsat er en ung kommune, med en lavere andel af ældre. Når der sammenlignes med udgifter i forhold til + 67 årige, ligger Høje-Taastrup Kommune på niveau med de andre i sammenligningsgruppen. Det skal dog bemærkes at Høje-Taastrup Kommune har en vasentligt højere andel af under 67 årige, en de øvrige kommuner i sammenligningsgruppen. Tabel 2: Bruttoudgifter til ældreomsorg pr. + 67 årig 2000 2001 2002 2003 Amt 43.880 47.241 49.266 50.177 Gladsaxe 46.649 48.459 49.166 54.995 Høje- 49.114 53.080 54.487 54.669 Taastrup Helsingør 47.729 49.024 50.981 52.105 Greve 47.380 52.940 56.286 56.476 Roskilde 50.078 54.405 57.540 56.175 Hele Landet 49.165 50.587 51.954 52.253 Kilde: IM-nøgletal 2003 Tabel 3: Hjemmehjælp personlig pleje og praktisk bistand, 67+-årige Marts 2003 Høje- Taastrup Kommune Samnl. Gruppen Københavns amt Hele landet Hjemmehjælpsmodtagernes aldersfordeling (pct.): 66 år eller derunder 21,8 17,6 17,8 15,0 67-79 år 36,5 35,0 35,9 32,0 80 år eller derover 41,7 47,4 46,3 53,0 Kilde: ECO-nøgletal, tabel 7.16 Betragtes ovenstående tabel 3 ses det at Høje-Taastrup Kommune har markant flere yngre hjemmehjælpsmodtagere end resten af landet. Af det samlede antal hjemmehjælpsmodtagere i Høje-Taastrup Kommune er der 21,8% under 67 år. Det tilsvarende tal for resten af landet er på 15,0%. 318
Tabel 4: Ældres sygehusbenyttelse 2001 Indlæggelseshyppighed Budgetdokument 2004-2007 Ældrepleje- og Omsorg Høje- Taastrup Kommune Samnl. Gruppen Københavns amt Hele landet 65-74 årige 19,3 17,5 17,9 18,1 75-84 årige 29,9 28,0 29,0 27,5 85+ årige 45,8 40,0 44,4 37,7 65+ årige i alt 24,8 23,0 24,0 23,7 Kilde: ECO-nøgletal, tabel 7.20 Af tabel 4 ses det at indlæggelseshyppigheden for alle aldersgruppe i Høje-Taastrup Kommune ligger over gennemsnittet for de øvrige grupper. Tabel 5: Sengedage 2001 Høje- Taastrup Kommune Samnl. Gruppen Københavns amt Hele landet Antal sengedage for 65+årige 3,40 3,30 3,50 3,40 Gns. Liggetid for 65+årige 6,50 7,10 7,10 7,30 Kilde: ECO-nøgletal, tabel 7.20 Antallet af sengedage og den gennemsnitlige liggetid for Høje-Taastrup Kommunes borgere på sygehus er lidt lavere end for borgerne i resten af Amtet. Dette indikerer, at kommunene hurtigere hjemtager borgerne fra sygehuset, og dermed også påvirker udgiften til hjemmehjælp i opadgående retning. Tabel 6: Plejehjemspladser og andele på plejehjem, 67+-årige 2001 Plejehjemsplad-ser pr. 1.000 67+-årig Andel 67-79-årige på plejehjem i % af alle 67+-årige Andel 80+-årige på plejehjem i % af alle 67+-årige Andel 67+-årige på plejehjem i % af alle 67+-årige Gladsaxe 56,9 1,1 3,5 4,6 Høje-Taastrup 35,2 1,3 1,8 3,1 Helsingør 53,3 1,3 3,5 4,8 Greve 12,8 0,1 0,8 0,9 Roskilde 58,0 1,4 3,4 4,8 Gennemsnit 43,2 1,0 2,6 3,6 Gennemsnit hovedstad 32,8 1,0 2,9 3,9 Gennemsnit hele landet 37,7 0,9 2,7 3,6 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel RES6N og BEF1 Antallet af plejehjemspladser pr. 1.000 67+-årige i Høje-Taastrup Kommune ligger en smule under gennemsnittet for hele landet. Andelen af ældre 80+-årige på plejehjem er markant lavere i Høje-Taastrup kommune, hvor der kun her 1,8 % på plejehjem i % af alle 67+-årige. Dette indikerer, at kommunen passer borgerne længere tid i eget hjem, og dermed også påvirker udgiften til hjemmehjælp i opadgående retning. 319
Bilag 3 Mængdeprognose På ældreområdet, hvor der sker en stigning i befolkningen af de + 70 årige på 13,3% frem til 2007, korrigeres budgettet for 2004 ikke for den demografiske udvikling. Tidligere blev personalenormeringen på områderne hjemmehjælp og hjemmesygepleje fremskrevet i takt med stigningen i befolkningsmassen. Hensigten var at sikre et uændret serviceniveau. Fremskrivningsgrundlaget var jf. sag, 2-1-2/097 fastsat til at være stigningen i befolkningsmassen for personer på 70 år og derover. Såfremt arbejdet organiseres som hidtil og opgaverne er de samme som hidtil, og de udføres af de samme personale-/faggrupper somhi dtil vil der kunne forudses følgende udvikling i den visiteret normering: Tabel 4. fremskrivning af normeringsbehov for dag hjemmehjælp Aldersgruppe Primo 2000 Primo 2001 Primo 2002 Primo 2003 Normering budget 2003 Fremskrivning 2004 Fremskrivning 2005 Fremskrivning 2006 Fremskrivning 2007 0-66 46,9 47,7 66,1 60,9 61,0 61,1 61,3 61,5 67-69 11,3 12,6 13,6 13,0 13,2 14,0 15,1 15,8 70-74 21,4 25,0 33,6 37,6 39,5 40,9 41,4 42,1 75-79 34,5 35,7 43,7 52,3 54,0 56,4 58,0 60,9 80-84 56,0 60,1 67,8 66,3 65,4 67,0 70,7 73,0 85-89 58,9 52,8 55,7 56,6 58,5 64,5 68,2 68,2 90+ 65,8 63,6 41,2 44,0 44,3 44,0 45,3 46,4 Tyngde i alt 294,8 297,6 321,8 330,8 293,9 335,9 347,8 359,9 367,9 Af ovenstående fremgår at det visiteret ressource behov vil stige fra 330,8 fuldtidsstillinger i 2003 til 367,9 fuldtidsstillinger i 2007, svarende til en stigning på 37,1 fuldtidsstilling. Forskellen mellem det budgetteret antal stillinger på 293,9 i budget 2003 og det visiteret antal stillinger i 2003, er lig antallet af aflyste timer. I budgettet for 2004 regnes der med en ATA tid på 56 %. ATA tid er den andel af den samlet arbejdstid den enkelte hjælper bruger hos den enkelte borger. 320