Certificering BDI-ide Certificering til varetagelse af praktikfaget og praktikmoduler i LU13 Evalueringer af praktikken samt brugerundersøgelser viser, at der er stor kvalitetsmæssig variation i vejledning og praktikundervisning og i samarbejdet mellem praktikkens 3 parter: studerende, praktiklærer og mentor/uc-praktikunderviser. Praktik er et fag i læreruddannelsen på linje med alle andre fag, men i modsætning til de øvrige fag har der ikke været stillet eksplicitte krav til undervisernes formelle og reelle kompetencer. Området har behov for en særlig indsats. Forslaget til certificering af praktiklærere/-undervisere skal ses som et tiltag, der gennem efteruddannelse vil løfte kvaliteten af denne del af læreruddannelsen. Hovedformål Hovedformålet er igennem videreuddannelse og certificering at kvalificere folkeskolelærere og læreruddannere, der underviser og vejleder i praktikfaget, til at rammesætte de studerendes arbejde med praktikfagets 3 kompetenceområder. Behov Behov for at kvalificere de parter, der skal varetage praktikmoduler i LU13: Der er et eksplicit behov for at styrke fagligheden i praktikken. Det skal ske gennem en tydeliggørelse af fagets områder og mål, og gennem udvikling af klare retningslinjer og bedømmelseskriterier i forhold til de afsluttende prøver. På læreruddannelsesområdet er der behov for at uddanne de undervisere, der underviser i praktikfaget/er ansvarlige for praktikmodulerne. Det nye praktikfag er et selvstændigt fag med egne kompetencemål på linje med andre undervisningsfag i LU. Faget strækker sig over tre moduler, der afsluttes med en prøve. Et kriterium for at undervise i praktikmodulerne er, at underviserne har været igennem et kompetenceudviklingsforløb og er blevet certificeret til undervisning i praktikfaget. På skolerne er der et tilsvarende behov. Praktiklærere skal se sig selv som læreruddannere i forhold til praktikken. Det er ganske få procent af praktiklærerene, der har en formel 1
uddannelse som praktiklærere. Gennem et kursusforløb bliver praktiklærerne kvalificeret til at varetage opgaven og deltager samtidigt i udviklingen af praktikfaget. Praktiklærerne får mulighed for sammen med praktikundervisere fra LU at bygge bro mellem skole og læreruddannelse. Der kan være en pointe i, at flere lærere fra samme skole deltager på samme kursus. Bridging the gap - projektet afdækker, at de studerende er alene om at bygge bro mellem skolen og undervisningen på LU. Et fælles uddannelsesforløb frem imod certificering skal sikre, at undervisere og vejledere skaber en klar sammenhæng mellem skolekulturen og LU-kulturen. De skal kunne støtte de studerende i at udnytte, at uddannelsen både er praktisk og teoretisk. Ide Ideen er at etablere et samlet efteruddannelsesforløb bestående af forskellige moduler/kursuselementer, der samlet danner grundlag for en certificering af praktiklærere og UCpraktikundervisere til varetagelse af praktikfaget. For at kunne undervise i faget i UCC, skal man fremover være certificeret. Kurset udvikles, tilrettelægges og varetages af fagpersoner med særligt kendskab til praktik og vejledning fra LU og fra skoleverdenen. Den nationale faggruppe for praktik inviteres til at kvalitetssikre kurset. Praktikudvalget i UCC suppleret med 1-2 repræsentanter på kommunalt niveau og en forsker inden for området følger og evaluerer kurset. Temaer, der indgår i uddannelsen: 1) Professionsuddannelsesdidaktik og -uddannelsestænkning 2) Ny forskning i praksisfeltet, undervisningsmaterialer til praktikfaget (udvikling af formater) 3) Rollefordeling mellem LU-underviser og praktiklærer konkretiseret i praksissituationer (rollespil) 4) Målsætning, uddannelsesplaner og praktikaftaler 5) Skolen som organisation og læreropgaver 6) Vejledningspraksisser/fælles vejledningsgrundlag, relationer, etik herunder elevenes og de studerendes roller 2
7) Praksisudvikling 8) Prøverne i praktikfaget Hermed opnås en øget bevidsthed om forskellige læringsrum og læringsformer, og om måder at varetage de forskellige faser i praktikfaget på, fx. observation, vejledning, undervisning, eksamination. Rammer for uddannelsesforløbet og certificeringen Kurset deles op i mindre kursusdele, fx 2-3 kursusdage af gangen og rammesættes i forhold til, hvilke dele der foregår på UCC, og hvilke dele der foregår på en skole. En kursusdel er fælles for LU- undervisere og skolelærere, en del er adskilt og har fokus på henholdsvis praktiklærerrollen og LU-rollen. Uddannelsen/kurset (og netværksmøderne) tilrettelægges, så der sikres fortsat udvikling og pluralitet i fagområdet. Skal kurset kan eventuelt placeres i en anden kontekst fx i samarbejde med DPU? Alle praktiklærere på en skole skal have uddannelsen/kurset. Omfanget må tilpasses, så det økonomisk kan lade sig gøre. Studielederne for praktik indgår som undervisere på kurset sammen med andre relevante aktører. Certificerede praktiklærere indgår som undervisere på praktikmodulerne. Certificeringen skal vedligeholdes. Det kan fx ske ved deltagelse i to netværksmøder/kursusdage om året, som er forpligtende for praktiklærere og praktikundervisere. LU-undervisere knyttes til få skoler/en kommune. Der skal udvikles/beskrives klare krav til certificeringen. Alle moduler/kursuselementer i certificeringsforløbet skal være gennemført, før underviser/lærer har den formelle certificering. Det skal nøje beskrives af fagfolk, hvad der skal til for blive certificeret. Der skal ske en branding af kurset/uddannelsen. Man kan ikke få merit for kurset, men muligvis for et af forløbene. Der skal laves strategi og procesplan for kompetenceudvikling sammen med kommunerne fx i forbindelse med partnerskabsaftaler. Fordele En professionalisering af praktikområdet. Undervisere/lærere, der varetager praktikmodulet, får eksplicit fokus på praktikfaget og udvikler en faglighed til at varetage det. 3
Skaber klarhed over, hvem der kan varetage faget praktik. Kvaliteten af de studerendes udbytte sikres. De studerende kvalificeres til at kunne løfte hele læreropgaven, når de er færdiguddannet. Systematiseret og institutionaliseret kompetenceudvikling skaber motivation et gode for den enkelte (styrker CV) et stempel (formaliseret uddannelse) er attraktivt. Samarbejde giver energi skal i fokus. Fælles kompetenceudvikling etablerer en fælles forståelse af, hvad praktikfaget og de enkelte praktikmoduler går ud på. UCpraktikundervisere og praktiklærere skaber en sammenhæng mellem det, der foregår på uddannelsesstedet og på praktikskolen, hvilket giver mulighed for: Udvidet kendskab til hinandens arenaer Tættere samarbejde om læreruddannelse Udvikling af særlige lærings- og vejledningsformer i praktikmoduler Tættere samarbejde om at udvikle skolens praksis Øget fokus på elevernes læring Alternativer Nogle delelementer til en certificering kan evt. hentes i adjunktprogrammet og andre elementer i praktiklærerkurser og praktiklæreruddannelsen. For at få den fulde certificering skal der også indgå elementer, hvor de forskellige parter deltager i et fælles kursuselement. En job-swop-ordning, hvor praktiklærere og undervisere i praktikfaget er i praktik hos hinanden/bytter job for en periode. Det er vigtigt at være opmærksom på timing af nye tiltag. Økonomien kan være en udfordring og medtænkes fra start. Studerende inddrages i evaluering af efteruddannelsesforløbet. 4
Man kan overveje certificering af praktikskoler, ideen med udvikling af uddannelsesskoler, der kan fungere som forbilleder. Alle lærere på en uddannelsesskole spiller en rolle i forhold til læreruddannelsen. Der kunne være et perspektiv i at knytte samme UC-underviser til samme studerende i fire år. 5