INDEKLIMA I DANSKE FOLKESKOLER - STATUS OG BETYDNING

Relaterede dokumenter
STADIG DÅRLIGT INDEKLIMA I DE DANSKE SKOLER TID TIL HANDLING

INDEKLIMA I SKOLER - FRA UDFORDRING TIL LØSNINGER

Aktivitet og videre utvikling, slik DTU ser det. Jørn Toftum Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet

REALDANIA FORUNDERSØGELSE. Center for Indeklima og Energi ved Danmarks Tekniske Universitet Alexandra Instituttet

NOGET NYT OM VENTILATION

Indeklima i skoler Status og konsekvenser

Børnene bliver født.

IDENTIFIKATION AF KARAKTERISTIKA FOR SKOLEBYGNINGER MED DÅRLIG OG GOD LUFTKVALITET UD FRA LET TILGÆNGELIGE DATA OM SKOLEBYGNINGERNE

VALG AF VENTILATION TIL SKOLER HVAD VIRKER BEDST?

Indemiljøet et i skoler en hindring for indlærning!

INDEKLIMA I SKOLER WP 1.1 OVERSIGT OVER SKOLERENOVERINGER MED FOKUS PÅ AT SKABE BEDRE INDEKLIMA FORMIDLINGSRAPPORT

Luftskifte Hvad ved vi og hvad kan vi?

Indeklima i danske skoler og kontorer. Jørn Toftum

BETYDNING AF OPTIMALT INDEKLIMA. Jørn Toftum Institut for Byggeri og Anlæg DTU

Status, betydning og konsekvenser. Skolernes indeklima. Redigeret af Lennart Østergaard, ph.d. INSTALLATIONSBRANCHEN

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Publikation udgivet Indeklima i skoler

Indstilling. Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen og Viby Skole. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter

Notat 7. november 2017 J-nr.: /

Publikation udgivet Indeklima i skoler

TOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION

Ny Hollænderskolen - Palæet Hortensiavej Frederiksberg C

Venteliste oprydning pr. 21. maj 2015 Sagsnr. Beløb Sum Modtagelsesdato Region , , Nordjylland

Forsøg med luftkvalitet / CO2

MasseEksperiment Indeklima i klasselokaler - resultater

INDEKLIMA RAPPORT UNDERVISNINGSLOKALER SKOLEOMRÅDET ASSENS KOMMUNE

Indeklima i skoler Status og konsekvenser


Forsøg med luftkvalitet / CO2

Indledende reflektioner. Find Jacob! Reflektioner. Risiko for konflikt mellem at reducere energiforbrug i bygninger og menneskers komfort og sundhed

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med ventilation som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø.

Sundt indeklima skaber trivsel

Billede 1:

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

Farmakonomskolen har valgt at udarbejde undervisningsmiljøvurdering hvert år.

SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER AF BEDRE LUFTKVALITET I GRUNDSKOLEN

Bilag 1, Baggrundsanalyser. Baggrundsanalyser. Branchevejledning for indeklimaberegninger

Renovering af skoleventilation Elevernes velvære og præstationer

Indeklima i skoler Status og konsekvenser

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

VENTILATIONSVINDUER SOM TEKNOLOGI. Christopher Just Johnston ErhvervsPhD-studerende ved NIRAS og DTU

Geo Clausen. Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania Forskning. Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet

4tec Aps. - vejen til et bedre indeklima. Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø.

HVOR BLEV VENTILATIONEN AF?

Analyse af energimærker for parcelhuse

Indeklima og produktivitet. Pawel Wargocki

SportSSkoeneS Co aftryk 2 1

Elever undersøger indeklima i klasselokaler - rapport om resultater fra Masseeksperiment 2009

Renovering af skoleventilation - indeklima og energiforbrug

Interventionsstudier:

1. Hvad er den langsigtede plan for etablering af moderne behovsstyrede anlæg med balanceret luft i klasselokalerne og toiletterne på folkeskolerne

Rapport: Danskernes forhold til Tyskland og grænser Del 3 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig

Bevægelse i skoledagen Læringskonsulent i UVM Malene Schat-Eppers

Reduktion af risiko for overtemperatur i etageboliger i forbindelse med facaderenovering. Toke Rammer Nielsen, DTU Byg

Installationskonferencen 2018 for praktikere Danvak K18402, Helnan Marselis Hotel, Strandvejen 25, 8000 Aarhus C

Debatindlæg fra professor Geo Clausen, Byg DTU og professor Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut

Afd. 3 uvm-undersøgelse

Velfungerende løsninger til ventilationssystemer i skoleklasser

Indeklima i folkeskoler og dagsinstitutioner med fokus på tilsynspraksis for ventilationsanlæg

ÅRSPLAN MATEMATIK 2. KLASSE 2016/17 I

Reelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser

sundhed i grusgraven

Idrætshaller og multihaller med naturlig ventilation Energirigtige løsninger og godt indeklima

Indeklima og medbestemmelse

Indeklima og børns sundhed

Ny undersøgelse: Skolebørns evner øges når CO2-koncentrationen sænkes

For nybyggeri er vedledende vaerdier fra Norm for varme og koleanteg er maks.

BILAG MÅLINGER AF CO2 NIVEAU I DAGINSTITUTIONER

Indeklima i skoler fra udfordringer til løsninger 14. november 2017

FutureVent Fremtidens hybride ventilationsløsning til skoler

Skoleventilation Fokus på godt indeklima

SAMMENHÆNG MELLEM LUFTKVALITET I GRUNDSKOLER OG ELEVERS INDLÆRING

Indeklimaets Temadag. Lennart Østergaard. 25. September 2018

Energirenovering af boliger og indeklima

God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes?

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet

Årsplan for matematik i 1. klasse

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Kommuneundersøgelse Børneulykkesforsikring

Appendix 1. VENTILATION 2. B-SIM 3. BE10 4. VINDUER

Fra beregnede til faktiske energibesparelser

Årsplan matematik 1.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Horslunde Realskole Tilsynets årsberetning 2014/15

Demonstrationsprojekt Energirenovering af belysningsanlæg på Grøndalsvænge skole

Årsplan for matematik i 1. klasse

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med temperatur som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø.

Er du mand eller kvinde?

Tænk grønt det betaler sig

Måleprogrammet i Komforthusene

Hvad er godt indeklima?

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Recirkulation af procesluft

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

Repetition fra workshop 2 og 3

Indeklimaets udfordringer. Hvad ved vi, og hvad kan vi gøre? Claus Sørensen, Frederikshavn Kommune

En anden tilgang til matematisk læring, hvorfor?

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole

Personlige oplysninger

BoligEftersyn Sags nr BoligEftersyn. Gennemgang af jeres bolig den 12. november NNN Adresse By

Transkript:

INDEKLIMA I DANSKE FOLKESKOLER - STATUS OG BETYDNING Geo Clausen Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet FOTO: CLAUS BJØRN

FOLKESKOLEN 1.289 SKOLER 537.097 ELEVER 55.825 LÆRERE MV.

SKOLEDAGEN ER LANG 7.540 TIMER FØR: 8.070 TIMER 10.960 TIMER

02. METODE BYGNINGSTYPOLOGIER Landsbyskolen 1720-1880 Etageskolen 1880-1930 1945-1960 Skoler består som regel af flere typologier 25 % ÅBENPLANSKOLE Aulaskolen 1930-1945 Kamskolen 1960-1970 Åbenplanskolen 1970-1980 Projektarbejdsskolen 1990-2013 75 % ETAGESKOLE

FOLKESKOLEBYGNINGERNE BR82 BR95 BR08 BR10

MASSEEKSPERIMENT INDEKLIMA I KLASSEVÆRELSER - 2009

CO 2 KONCENTRATION 2009 400-1000 ppm 1001 1500 ppm 1501 2000 ppm 2001 3000 ppm 3001 4000 ppm

SVERIGE NORGE DANMARK 400-1000 ppm 1001 2000 ppm 2001 3000 ppm 3001 4000 ppm

VENTILATIONSFORM, NORDEN 15 16 27 380 23 195 132 84 223 DANMARK SVERIGE NORGE Balanceret ventilation Mekanisk udsugning Naturlig ventilation

VORES NABOLANDE KRAV TIL INDEKLIMA I FORSKELLIGE LANDE Temperatur min. vinter [ o C] Temperatur max. sommer [ o C] Ventilationsrate [l/s pr. person] Ventilationsrate [l/s pr. m 2 ] CO 2 max. [%/ppm] Belysningsstyrke [lux] DANMARK 20 26 5 0,35 0,1 300 IKKE STOR FORSKEL! SVERIGE 20 26 7 0,35 1000 150 NORGE 20 26 7 0,7-2,0 1000 300 FINLAND 21 25 6 0,35 1200 - TYSKLAND 20 26 - - 1000 300 Regelmæssige og fokuserede tilsyn samt lokalt forankret ansvar!

ÆNDRINGER OVER TID DANMARK 62 36 53 149 27 63 54 33 6 11 60 63 78 10 8 Før 1935 1935-1954 1955-1974 1975-1994 1995 og efter Opførelsesår Balanceret ventilation Mekanisk udsugning Naturlig ventilation

EKSEMPEL PÅ CO 2 KONCENTRATIONER - Målt i en god og en mindre god skole

Simple dagligdags rutiner Undervisning af elever Inddragelse af brugere

EN NY RUNDE MÅLINGER I 2014.

CO 2 KONCENTRATION 2009 2014 400-1000 ppm 1001 1500 ppm 1501 2000 ppm 2001 3000 ppm 3001 4000 ppm

REGION NORDJYLLAND REGION MIDTJYLLAND REGION HOVEDSTADEN REGION SYDDANMARK REGION SJÆLLAND 400-1000 ppm 1001 1500 ppm 1501 2000 ppm 2001 3000 ppm 3001 4000 ppm

Citat fra en tidligere undervisningsminister De kan jo bare åbne vinduerne!

CO 2 KONCENTRATION Dag 1 Dag 8 (udluftning og ud i frikvarter) 400-1000 ppm 1001 1500 ppm 1501 2000 ppm 2001 3000 ppm 3001 4000 ppm

10 SKOLER 50 SKOLER I ALT I STOR- I KØBENHAVN HELE 60 SKOLER LANDET MÅLINGER PÅ SKOLER 2016 50 SKOLER 10 SKOLER 8 10 KLASSEVÆRELSER 2 3 I ALT 250 KLASSEVÆRELSER PÅ HVER KLASSEVÆRELSER PÅ SKOLE HVER SKOLE OG FAGLOKALER VINTER OG I VINTER ALT 27 SOMMER FAGLOKALER PERIODE PERIODE

CO 2 -KONCENTRATION VINTER I BRUGSTIDEN SOMMER 245 KLASSEVÆRELSER 82 KLASSEVÆRELSER 400-1000 ppm 1001 1500 ppm 1501 2000 ppm 2001 3000 ppm 3001 4000 ppm

TEMPERATUR Generelt høje temperaturer, både vinter og sommer Vinter: 74% af brugstiden var over 22 o C Sommer: 99% af brugstiden var over 22 o C BELYSNINGSSTYRKE Ofte lav belysningsstyrke, både vinter og sommer Vinter: 49% af brugstiden var under 300 lux. Sommer: 37% af brugstiden var under 300 lux LYDTRYKNIVEAU Almindelige til høje lydtrykniveauer, både vinter og sommer Vinter: 63% af brugstiden over 65 db(a) Sommer: 63% af brugstiden over 65 db(a)

HVAD BETYDER DET DÅRLIGE INDEKLIMA FOR SKOLEGANGEN?

EFFEKTER VED FORBEDRET INDEKLIMA I KLASSEVÆRELSET Mellemtrin - 4. til 6. klasse Ca. 300 elever

FORBEDRINGER Luftkvaliteten ændret ved at: Øge lufttilførsel Udskifte brugt ventilationsfilter med nyt Temperaturkontrol: Køling

PRÆSTATIONSMÅLINGER 4 sproglige test: Lytte-læse Læs og forstå Evaluering af udsagn Korrekturlæsning 4 matematiske test: Subtraktion Multiplikation Tal sammenligning Addition

SAMMENHÆNG MELLEM TEMPERATUR OG PRÆSTATION AF SKOLEARBEJDE Præstation af rutinemæssig skoleøvelser [%] Temperatur [ o C]

SAMMENHÆNG MELLEM VENTILATION OG PRÆSTATION AF SKOLEARBEJDE Præstation af rutinemæssig skoleøvelser [%] Udelufttilførsel [l/s/person] 25. JANUAR 2018

Hvad kan vi gøre? (Personbelastning) CO 2 ~ (Ventilation) 25. JANUAR 2018

HVAD KAN ELEVER OG LÆRERE SELV GØRE? DTU

METODE - INTERVENTIONS EKSPERIMENT SCENARIE 1 Beordret til at åbne SCENARIE 2 Opfordret til at åbne SCENARIE 3 Åbne 5 min. pr. lektion SCENARIE 4 Åbne hvert frikvarter DTU

SCENARIE 1. Beordret til at åbne Tid [%] 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Tid [%] SCENARIE 3. Åbne 5 min. pr. lektion 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% CO 2 concentration [ppm] CO 2 concentration [ppm] SCENARIE 2. Opfordret til at åbne Tid [%] 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Tid [%] SCENARIE 3. Åbne hvert frikvarter 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% CO 2 concentration [ppm] CO 2 concentration [ppm] Interventions uge Normal uge 31 DTU

Afsluttende observationer hos kommunerne

Kommunerne har generelt en stor viden og bevidsthed om, at indeklima på skolerne er en udfordring 27% af kommunerne svarer, at de har en decideret strategi for indeklimaområdet, eller at den er under udarbejdelse. Der er en klar tendens til at de kommuner, som har en strategi også har afsat midler til forbedring af indeklimaet

Fundamental forskel i tilgang Er der stort fokus på skolerne som værdiskabende institution i lokalområdet, er der åbenhed over for at kigge på potentialet og investere i indeklima for at forbedre læring og/eller sundheden. Betragtes skolebygninger derimod primært som en udgiftspost, har indeklimadagsordenen det svært, fordi den betragtes som en række ekstraomkostninger uden reel værdi.

SPØRGSMÅL? 25. JANUAR 2018 35