At Toftevangskolen i sin hverdag skaber et socialt trygt miljø, der bygger på et menneskesyn, som tager afstand fra menneskelig nedværdigelse.

Relaterede dokumenter
ANTIMOBBESTRATEGI TOFTEVANGSKOLEN OPDATERET JANUAR 2019

Skolen ved Bülowsvej. skole, klub og SFO

TRIVSELS OG ANTIMOBBEPOLITIK.

For at have en fælles forståelse for ordet mobning, har vi valgt at anvende 2 definitioner.

Lynghøjskolens antimobbe-handleplan

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog)

Antimobbestrategi for Ordblindeinstituttet

M O B B E P O L I T I K

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

Lærernes og pædagogernes ansvar

Retningslinjer for at arbejde med mobning

Antimobbestrategi. Ganløse Skole og Slagslunde Skole

Store Heddinge skole. Definition af mobning: Mobbepolitik

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Bryndum Skoles antimobbestrategi

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Antimobbestrategi for

Antimobbestrategi for

Gældende fra den 1.marts 2016 FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Karensmindeskolens. Trivselspolitik

at minimere mobning i og udenfor skolemiljøet gennem oplysning, forebyggelse og aktiv handling.

Trivselspolitik i Skoledistrikt Syd Indhold

Distriktsskole Smørum

Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning.

TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI

Christiansfeld Skole

Antimobbestrategi på Paradisbakkeskolen

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Det er vigtigt, at eleverne lærer at håndtere og forstå konflikter både som en naturlig del af deres liv og udvikling.

THISTED KOMMUNE. Trivselsplan for elever og personale ved Sennels Skole

Antimobbestrategi: Fælleskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling

Den fulde lovtekst kan findes på I forhold til antimobbestrategien står der følgende:

Antimobbestrategi. Mobning er et uhåndterbart problem for den, der bliver ramt af det og kan blandt andet defineres således:

VESTERBRO UNGDOMSGÅRD TRIVSELS- OG MOBBEPOLITIK. Ingen kan hjælpe alle men alle kan hjælpe nogen!

Gældende fra den Revurderet april Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Anti-mobbe-politik ved Hedegård Friskole

1.udgave 2009 Indholdsfortegnelse. Indledning...3 Hvad forstår vi ved mobning...3 Signaler ved mobning...4

En plan mod. side 1. Definition side 2. Signaler på mobning side 2. Mål for handleplan mod mobning. side 3

Al quds skoles mobbepolitik

Beders Skoles værdier og værdigrundlag

Antimobbestrategi Heidi Rønnov Lund. L æ d e r s t r æ d e 4, R o s k i l d e

Gældende fra den FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Antimobbestrategi. Derfor har vi følgende målsætninger:

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret

De voksne forældre og personale på skolen

Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning

GRUNDSKOLER. Ved mobning sker sådan noget gentagne gange, og det er vanskeligt for den, der bliver udsat for det, at forsvare sig.

Det er formålet med denne plan at fremme trivsel og modvirke mobning.

Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen

Vestre Skoles antimobbestrategi

Styrk fællesskabet - en antimobbestrategi for Glostrup skole

Gødvadskolens. Trivselspolitik

Handleplan i tilfælde af mobning

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE

Vejle Midtbyskoles Antimobbestrategi

Definition af mobning & digital mobning

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

MOBBEPOLITIK. Grydemoseskolen Helsingør Kommune. Alle børn har ret til god trivsel

TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK

Vores værdiregelsæt er blevet til i et samarbejde mellem skolens medarbejdere, ledelse og skolebestyrelse.

Gasværksvejens Skole og KKFO Gasværkstedet Trivselspolitik og handleplan i tilfælde af mobning.

Antimobbestrategi Arden Skole

Gældende fra den 1. august Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Forebygge mobning Stoppe mobning Leve op til punkt 4 i vores værdigrundlag

Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi)

Trivsel er udtryk for et velbefindende, der giver den enkelte elev følelsen af overskud, gåpå-mod, handlekraft og glæde ved livet.

Trivsel er udtryk for et velbefindende, der giver den enkelte elev følelsen af overskud, gåpå-mod, handlekraft og glæde ved livet.

Børneliv. Årsagerne til mobning kan være mange, og det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling.

Fællesskolen Hammelev Sct. Severin. Antimobbestrategi Nej til mobning

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.

Gældende fra den 1. januar 2017

Fokus på Trivsel og forebyggelse åf mobning

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole

Der afholdes forældremøder, skole-hjemsamtaler og portfoliosamtaler. Ud over faglig udvikling, tales også om trivsel og fællesskab i undervisningen.

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside

Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Gadehaveskolens indsats og handleplan

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Guldberg Skoles trivselsplan

MOBNING til forældre, elever og personale

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Gældende fra den Efterår Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Værdiregelsæt på Holmebækskolen

Trivselspolitik for Ølsted Skole

Thorstrup Skole. Mobning er et forsøg på at skade en anden person og udelukke denne person fra fællesskabet. For eksempel en bestemt elev i klassen.

Hurup Skoles. Trivselsplan

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for GLS

Bislev Landsbyordning Her trives vi! Så mobning - må vi så være fri!

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Munkevængets Skole STÅR SAMMEN MOD MOBNING

Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING?

Kasperskolens mobbepolitik og strategi.

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Rynkeby Friskoles antimobbestrategi

Antimobbestrategi Sdr. Vang Skole

Antimobbestrategi. Målsætninger. Begreber

Transkript:

Mobbepolitik Denne handleplan gælder for hele Toftevangskolen, hvilket vil sige: 0 9. klasse 10. Klasseskolen SFO Myretuen SFO-klubben Den gule Drage Målsætning At Toftevangskolen i sin hverdag skaber et socialt trygt miljø, der bygger på et menneskesyn, som tager afstand fra menneskelig nedværdigelse. At Toftevangskolen forebygger mobning og standser mobning, når den opstår. Definition på mobning Det er mobning, når en person gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for alvorlige drillerier, der er sårende og afvisende. Verbalt (fx at blive kaldt øgenavne) Socialt (fx at blive holdt udenfor) Materielt (fx at få ødelagt sine ting) Psykisk (fx at blive truet eller tvunget til uønskede handlinger) Fysisk (fx at blive slået, skubbet eller sparket) Daglig indsats for trivsel og tryghed Pædagoger, lærere og ledelse er ansvarlige for at skabe et socialt trygt miljø, der kan virke forebyggende over for mobning. De voksne skal i deres opførsel, fremtoning og sprog være gode rollemodeller. Eleverne skal opleve, at der er gode fysiske og psykiske rammer for deres udfoldelse på Toftevangskolen, idet vi forudsætter, at indflydelse og medbestemmelse udvikleransvarlighed. Handleplan Klasseteamet og pædagogerne sikrer, at der hvert år bruges tid på at arbejde med sociale og emotionelle kompetencer, fx med Trin for trin eller andre materialer, trivselssamtaler, den værdsættende samtale osv., så eleverne lærer: at forstå egne og andres følelser og sætte ord på dem

at løse indbyrdes uenighed eller konflikter at fungere i en gruppe og kunne løse opgaver i fællesskab at værdsætte sig selv og andre og være hjælpsomme at blive ansvarlig over for egen adfærd Eleverne udarbejder i fællesskab med de voksne positivt formulerede adfærdsregler. Der holdes regelmæssigt klassemøder/ børnemøder, hvor bl.a. reglerne kan danne udgangspunkt for samtalen om, hvordan det går i klassen/gruppen. Det er vigtigt, at læreren/pædagogen bruger tid på at løse akutte konflikter, således at eleverne oplever, at deres trivsel tages alvorligt. Gårdvagterne bevæger sig rundt i hele gården, på gangene og i klasserne og agerer på konflikter. Lærerne og pædagogerne reagerer over for elever, der taler et grimt sprog. Skolens folder om trivsel og mobning uddeles til alle skolens forældre. Når mobning konstateres, klassen/gruppen Det er vigtigt at arbejde ud fra, at alle elever har et fælles medansvar for klassens/gruppens trivsel. Mange elever bliver ofte medløbere eller passive tilskuere til det, der sker ( det tavse flertal ). Denne elevgruppe skal hjælpes til at komme ud over deres passivitet. Lærerne og pædagogerne reagerer umiddelbart på mobning eller tegn herpå. Problemet afdækkes på klassemødet/børnemødet. Eleverne gøres medansvarlige over for hinanden for at bremse mobningen. Det er især hjælp fra andre elever, der kan stoppe mobningen. Der afholdes hyppige trivselsmøder i klassen og på børnemødet med temaet Hvordan går det nu? Ved konstatering af mobning eller begyndende mobning orienterer lærere/pædagoger andre relevante samarbejdspartnere på tværs af klasser, årgange, børnegrupper og afdelinger og løser problemet i et tværgående samarbejde. Skolepsykolog, sundhedsplejerske eller andre inddrages og har evt. samtaler med mobbeoffer og mobber. Når mobning konstateres, mobbeofrene

Offeret skal ubetinget kunne mærke de voksnes støtte. Støtten skal styrke offerets selvværd som et selvstændigt individ med krav på respekt. Afhængigt af barnets alder forsøger læreren/pædagogen sammen med mobbeofferet at afklare mobningens årsag. Offerets forældre skal altid inddrages gennem hele forløbet, og altså også fra første færd. Den specifikke indsats skal altid ses i sammenhæng med skolens handleplan over for klassen/børnegruppen. A. Indsatsen hjælper Ved første fornemmelse for mobning talerklasselæreren/pædagogen med offeret. Samtalens indhold er, at fornemmelsen af mobning præsenteres og belyses med konkrete eksempler, og at offeret reagerer herpå. Samtalens mål er, at offeret mødes med mobberen. Samtalen skal altid indeholde en aftale om en ny samtale inden to uger. Klasselæreren/pædagogen orienterer straks herefter alle andre relevante samarbejdspartnere og forældrene. Anden samtale handler om at konstatere, hvad der er sket siden første samtale. Hvis klasselæreren/pædagogen kan konstatere fremskridt, aftales endnu en samtale inden to uger. Relevante samarbejdspartnere og forældrene orienteres. Samtalerne fortsætter, indtil klasselæreren/ pædagogen og offeret er enige om, at mobningen er udryddet. Forældrene orienteres. B. Indsatsen hjælper ikke umiddelbart Ved første fornemmelse for mobning taler klasselæreren/pædagogen med offeret. Samtalens indhold er, at fornemmelsen af mobning præsenteres og belyses med konkrete eksempler, og at offeret reagerer herpå. Samtalens mål er, at offeret mødes med mobberen. Samtalen skal altid indeholde en aftale om en ny samtale inden to uger. Klasselæreren/pædagogen orienterer straks herefter alle andre relevante samarbejdspartnere og forældrene. Hvis klasselæreren/pædagogen ikke kan konstatere tydelige fremskridt, indkaldes forældrene til et møde inden to uger med klasselæreren/pædagogen og endnu en involveret medarbejder. Forældrene tilbydes desuden et møde med ledelsen. Relevante lærere og pædagoger samt ledelsen orienteres straks om samtalens resultat. Hvis offeret er elev på mellemtrinnet eller i udskolingen, deltager han/ hun i mødet med ledelsen. Her orienteres forældrene bl.a. om skolens strategi over for mobning og om muligheden forskolepsykologbistand. De relevante samarbejdspartnere orienteres straks om samtalens resultat. Når mobning konstateres, mobberne Indsatsen skal med det samme give sig udslag i, at mobberen i konkret handling viser, at mobningen aftager og i løbet af højst tre måneder er udryddet. Mobningen behandles på klassemødet/børnemødet. I tilfælde af mobning på tværs af klasser, årgange og børnegrupper

inddrages involverede lærere, pædagoger og elever. Mobberens forældre skal altid inddrages gennem hele forløbet, og altså også fra første færd. Den specifikke indsats skal altid ses i sammenhæng med skolens handleplan over for klassen/børnegruppen. A. Indsatsen hjælper Ved første fornemmelse for mobning og efter samtale med offeret taler klasselæreren/pædagogen med den pågældende, hvor både mobber og mobbeoffer deltager. Samtalens indhold præciserer, at mobning ikke accepteres og skal stoppes nu. Samtalen skal altid indeholde en aftale om en ny samtale inden to uger mellem klasselæreren/ pædagogen og mobberen. Klasselæreren/pædagogen orienterer straks herefter alle andre relevante samarbejdspartnere og forældrene. Anden samtale handler om at konstatere, hvad der er sket siden første samtale. Hvis klasselæreren/ pædagogen kan konstatere fremskridt, aftales endnu en samtale inden to uger. Samtalerne fortsætter, indtil klasselæreren/pædagogen og mobberen er enige om, at mobningen er udryddet, dog højst i alt tre måneder. B. Indsatsen hjælper ikke umiddelbart Ved første fornemmelse for mobning og efter samtale med offeret taler klasselæreren/pædagogen med den pågældende, hvor både mobber og mobbeoffer deltager. Samtalens indhold præciserer, at mobning ikke accepteres og skal stoppes nu. Samtalen skal altid indeholde en aftale om en ny samtale inden to uger mellem klasselæreren/pædagogen og mobberen.klasselæreren/pædagogen orienterer straks herefter alle andre relevante samarbejdspartnere og forældrene. Hvis klasselæreren/pædagogen ikke kan konstatere tydelige fremskridt, indkaldes mobberens forældre til et møde inden to uger med klasselæreren/pædagogen, ledelsen og eventuelt endnu en involveret medarbejder. Hvis mobberen er elev på mellemtrinnet eller i udskolingen, deltager han/ hun i mødet. Mødet skal munde ud i en aftale om øjeblikkelige og meget tydelige og konkrete fremskridt. Hverken lærere, pædagoger eller ledelse kan indgå kompromis i forhold til det overordnede hensyn. Klasselæreren/pædagogenorienterer straks herefter alle andre relevante samarbejdspartnere. Hvis de ønskede fremskridt kan konstateres, fortsætter indsatsen som under A. Hvis de ønskede fremskridt ikke kan konstateres, afgør ledelsen sagen. Materialeliste Mobbemateriale på Toftevangskolen: At mobbe af Lise Andersen Din fede frikadelle af Gitte Abildtrup Møller + opgavehæfte til fri kopiering I vores klasse af Undervisningsministeriet

Ikke mere mobning af Helle Høiby Kort og godt i indskolingen af Carl Olav Hansen (kortspil) Kort og godt på mellemtrinnet af Carl Olav Hansen (kortspil) Lad os tale om mobning af Anne Charlish Mobbeland af Helle Rabøl Hansen og Birk Christensen Mobning forbudt af Rosemary Stones Trin for trin 1-3 Voldens fascination om vold og mobning blandt børn og unge Der er oprettet en mappe, hvori der ligger relevante artikler om emnet. Materialesamlingen vil løbende blive suppleret og vedligeholdt. Desuden findes der skønlitteratur og billedbøger om emnet mobning på Pædagogisk Center.