Udvalget for Job & Arbejdsmarked REFERAT

Udvalget for Job & Arbejdsmarked REFERAT Sted: Materielgården, Horseager 6 i Hvalsø Dato: Onsdag den 5. december 2018 Start kl.: 16:30 Slut kl.: 18:30 Medlemmer: Christian Plank (F) (Formand) Martin Stokholm (A) (Medlem) Bjørn Lykke Sørensen (C) (Medlem) Ole Blickfeldt (O) (Medlem) Steen Finn Hansen (O) (Medlem) Henrik Nielsen (Sekretær) Fraværende:

Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden...1 2. JA - Orientering - december...2 3. Ja - Dialogmøde vedr. nytteindsats...5 4. JA - Kriterier for tildeling af virksomhedspris 2018...7 5. ØU - Forventet Regnskab 2018-3...9 6. JA - Eventuelt...16

Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked 05-12-2018 Side 1 1. JA - Godkendelse af dagsorden Åben sag Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den 05-12-2018 Godkendt

Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked 05-12-2018 Side 2 2. JA - Orientering - december 00.22.00.G01 17/14822 Åben sag Resumé A. Nøgletalsrapport fra Jobindsats 2. kvartal 2018 På Jobindsats.dk kan udviklingen på en række nøgletal for beskæftigelsesindsatsen følges månedsvis. Data er fremstillet for hhv. Lejre Kommune, gennemsnittet på landsplan samt for de 10 bedste centre i Danmark. Nedenfor er uddrag af data samlet i overskueligt skema. Områder, hvor Lejre ligger dårligere end landsgennemsnittet, er markeret med kursiv. Hele rapporten er vedlagt som bilag. Her kan de præcise målbeskrivelser findes. I 2. kvartal 2018 var 2.405 borgere på ydelse i Lejre Kommune. Det svarer til 14,2 pct. af befolkningen. I hele Danmark var 17,6 pct. af befolkningen på ydelse på samme tidspunkt. Antallet af ydelsesmodtagere er faldet 0,6 pct.point i Lejre Kommune såvel som i hele landet over det seneste år. Måling - Figur nr. og overskrift Lejr e nr. i DK Status Lejre Status hele landet Bedst placeret i Danmark Status Top 10 3. Andel udsatte på off. forsørg. 14 11 pct. 14 pct. - - 4. Virksomhedsr. 19 26 pct. 18 pct. Vesthimmerland 32 pct. Ressourceforløb 5. Progression i små fleksjob 5 31 pct. 23 pct. Ikast- 31 pct. Brande 6. Andel i fleksjob (af 21 85 pct. 82 pct. Samsø 90 pct. visiterede) 7. Niveau Kontanthj./udd.hjælp 5 1,2 pct. 2,9 pct. - - 8. Brobygning Unge 50 0 pct. 5 pct. Randers 23 pct. 9. Virks.ret Aktiv.parate Udd.hj. 87 10 pct. 15 pct. Gladsaxe 25 pct. 10. Virks.ret Aktiv.p. Kont.hj. 45 23 pct. 18 pct. Samsø 35 pct. 11. Andel på Sygedagp. og JAF 18 1,8 pct. 2,7 pct. - - 12. Virksomhedsr. 11 45 pct. 36 pct. Vejen 49 pct. Sygedagpenge 13. Tidlig opfølgning Sygedagp. 78 67 pct. 76 pct. Lemvig 88 pct. 14. Virksomhedsr. 55 20 pct. 22 pct. Favrskov 37 pct. Jobafklaringsf. 15. Niveau A-dagpenge 18 1,8 pct. 2,7 pct. - - 16. Nyledige A-dagp. Tidlig inds. 76 86 pct. 90 pct. Favrskov 100 pct. 17. Nyledige A-dagpenge Samt. 69 81 pct. 87 pct. Lolland 97 pct. 18. Virksomhedsr. A-dagpenge 91 25 pct. 45 pct. Rebild 70 pct. 19. Flygtninge i job efter 3 år 66 33 pct. 37 pct. Bornholm 55 pct. 20. Virks.ret Flygtn./Familiesa. 20 43 pct. 34 pct. Gladsaxe 52 pct. 21. Andel Jobp. Flygtn./Fam.sa. 5 87 pct. 72 pct. - - B. Ny benchmarking-model Pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet Jf. pressemeddelelse fra 2. november 2018 har Beskæftigelsesministeriet ranglistet kommunerne fra 1 til 98 i en ny benchmarkingmodel. Dette i forhold til hvor hurtigt de enkelte kommuner kan få borgerne væk fra hhv. dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge. Modellen bygger dog på data tilbage fra 2017, hvilket ikke viser det reelle billede af, hvor kommunerne placerer sig i dag.

Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked 05-12-2018 Side 3 Lejre Kommune ligger som nr. 22 ud af landets 98 kommuner med 0,35 pct.point færre forsørgede end forventet på baggrund af kommunens rammevilkår. Det svarer til 60 fuldtidspersoner og en besparelse på 4.100.000 kr. På de enkelte områder er Lejre placeret som nr. 83 (a-dagpenge), nr. 12 (sygedagpenge) og nr. 22 (kontanthjælp inkl. uddannelseshjælp, integrationsydelse og revalidering ). Lejre Kommune placerer sig i øvrigt som nr. 5 ud af 17 kommuner under KKR Sjælland. Beskæftigelsesministeriets nye benchmarkingmodel kritiseres fra flere kanter, idet der i modellen ses helt bort fra ydelser som ressourceforløb, fleksjob, ledighedsydelse og førtidspension. Derved mistes sammenhængen (de forbundne kar). De enkelte kommuners placering kan derfor være misvisende i forhold til den samlede performance. Se notat udarbejdet på baggrund af pressemeddelelsen, der er vedhæftet som bilag. C. Evaluering af JobFirst Jf. brev fra Beskæftigelsesministeren af 19. november 2018 forligger nu en evaluering af Projektet JobFirst. Resultaterne af det kontrollerede forsøg, der er gennemført i 15 kommuner for aktivitetsparate kontanthjælps- og ressourceforløbsmodtagere, er opløftende. I forlængelse heraf, er udarbejdet en pixi-bog samt en guide til hvordan kommunerne fremover kan tilrettelægge indsatsen for de udsatte ledige. De overordnede resultater fra evalueringen viser blandt andet, at: Der er positive effekter for borgere i JobFirst - både ift. andelen, der opnår ordinære timer, såvel som det gnsn. antal løntimer om ugen. Dog primært for kontanthjælpsmodtagerne. Borgere på kontanthjælp i JobFirst har i gnsn. 67 pct. flere løntimer om ugen og 8 pct.point flere opnår ordinære løntimer end kontrolgruppen. JobFirst-metoden bygger på 3 principper: A. I gang på arbejdsmarkedet fra dag 1 B. Afklaring og motivation bliver skabt i jobbet C. Alle kan bidrage og blive en del af fællesskabet Der arbejdes med metoden i 3 spor; hhv. i borgersamarbejdet, virksomhedssamarbejdet og internt i jobcentret. Jobcenter Lejre arbejder allerede i de tre 3 spor. Se eksempler nedenfor. Spor 1 - Borgersamarbejdet: I alle samtaler tales der ordinære job. Således småjobs i kombination med praktikker samt ift. hvilke ledige job, der er på jobnet og i andre jobdatabaser. Vi har en jobklub, hvor borgere får hjælp til CV samt jobsøgning. Der tales CV i afholdte samtaler og der er indført BIP på alle målgrupper. BIP handler om progression jf. Beskæftigelsesindikatorprojektet. Spor 2 Virksomhedssamarbejdet: Virksomhedskonsulenterne benytter den håndholdte indsats i forhold til konkrete borgere. Dette ud fra samarbejdet med rådgiverne og borgers CV. Spor 3 Internt i jobcentret: I jobcenter Lejre har vi ikke en funktion, der hedder jobformidler. Vi har rådgivere og virksomhedskonsulenter, med klar rollefordeling. Rådgivere i Team Job afholder jobsamtaler med borgerne hver måned med henblik på indtræden på arbejdsmarkedet samt opfølgninger i praktikker. I Jobcenter Lejre har vi i øvrigt et tæt samarbejde mellem rådgivere og virksomhedskonsulenter. Fysisk er vi placeret på samme gang. Pixi-bog og guide er vedhæftet brevet fra ministeren såvel som vedhæftet denne sag som bilag. Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den 05-12-2018 Taget til efterretning.

Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked 05-12-2018 Side 4 Bilag: 1 Åben Nøgletalsrapport Lejre 2. kvartal 2018 98308/18 2 Åben Notat vedr. ny benchmaking-model 100328/18 3 Åben Brev fra Beskæftigelsesministeriet om JobFirst 104902/18 4 Åben Guide til JobFirst-metoden 104904/18 5 Åben Pixi - JobFirst 104906/18

Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked 05-12-2018 Side 5 3. Ja - Dialogmøde vedr. nytteindsats 15.20.00.A00 18/236 Åben sag Resumé Kommunalbestyresen i Lejre Kommune har siden januar 2014 besluttet at anvende nytteindsats for blandt andet jobparate kontanthjælpsmodtagere. Strategi for nytteindsatsen blev besluttet i januar 2016. Ifølge gældende lovgivning skal kommunen årligt drøfte strategi for nytteindsats med arbejdsmarkedets parter. Emnet er således tema for sidste dialogmøde i Beskæftigelsesforum. Indstilling Direktionen indstiller: 1. at nytteindsatsen, i Lejre Kommune, drøftes Beslutningskompetence Udvalget for Job & Arbejdsmarked Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den 05-12-2018 Udvalget og Beskæftigelsesforum drøftede Lejre Kommunes nytteindsats. Sagsfremstilling Kommunalbestyresen i Lejre Kommune har siden januar 2014 besluttet at anvende nytteindsats for blandt andet jobparate kontanthjælpsmodtagere. Strategi for nytteindsatsen blev besluttet i januar 2016. Nytteindsatsen er tema for det sidste af 4 dialogmøder i Beskæftigelsesforum gennem 2018. De øvrige møder har omhandlet Beskæftigelsesplan 2019, Virksomhedsrettede beskæftigelsestilbud samt Rekruttering og virksomhedsservice. Fakta om nytteindsats Nytteindsats er et tilbud efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats kap. 11 og en del af udmøntningen af kontanthjælpsreformen. Formålet med nytteindsats er, at den ledige arbejder for sin ydelse ved at udføre en samfundsnyttig opgave. Nyttejob kan tilbydes inden for 4 til 13 uger blandt andet til jobparate kontanthjælpsmodtagere eller modtagere af uddannelseshjælp, der er visiteret åbenlyst uddannelsesparate. Det er op til kommunerne at beslutte indholdet af nytteindsatserne. Dette kan eksempelvis være opgaver relateret til vedligeholdelse af kommunale anlæg eller lign. En nyttejob er således et job på en kommunal eller anden offentlig arbejdsplads og kan maksimalt have en varighed på 13 uger. Nytteindsats er omfattet af samme rimelighedskrav, som gælder for anvendelse af virksomhedspraktik og løntilskud, og nyttejob må ikke være konkurrenceforvridende. Nytteindsatsen i Lejre Kommune Nyttejob har været anvendt i Lejre Kommune siden januar 2014, dels som faste nyttejobs i Center for Service & Ejendomme samt som enkeltpladsplaceringer. Der er pt. 39 borgere tilknyttet Projekt Nytteindsats i Center for Service & Ejendomme. Nytteindsatsen i Lejre Kommune er blandt andet sammenkoblet med genbrugsbutikken Kara/Novoren.

Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked 05-12-2018 Side 6 Ifølge gældende lovgivning skal kommunen årligt drøfte strategi for nytteindsats med arbejdsmarkeds parter. Emnet er således tema for årets sidste dialogmøde i Beskæftigelsesforum. Udvalget besluttede, på møde i november, følgende program for dialogmødet. Program: Velkommen ved Udvalgsformand Christian Plank Kort præsentationsrunde Oplæg ved ledelsen i Jobcenter Lejre o Intentionerne bag ordningen o Strategi for nytteindsatsen i Lejre Status på nytteindsatsen i Lejre Kommune o Oplæg ved Nyttejobkoordinator Annette Hvid Kjær Status på samarbejdet omkring nytteindsats ved Fagkoordinator fra Jobcentret Dialog om nytteindsatsen Opsamling ved Udvalgsformanden Der henvises i øvrigt til bilag Strategi for anvendelse af nytteindsatsen i Lejre Kommune. Bilag: 1 Åben Strategi for anvendelse af nytteindsats i Lejre Kommune 92542/18 Administrationens vurdering Det er administrationens vurdering, at dialog omkring nytteindsatsen bidrager til, at der opstår en fælles forståelse for rammerne for nytteindsatsen, og at udførelsen sker i enighed og efter gældende principper. Handicappolitik Der tages til enhver tid hensyn til borgere med handicap i nytteindsatsen. Målgruppen her er dog meget lille. Økonomi og finansiering Nytteindsatsen bidrager til, at ledige hurtigere kommer i job. Nytteindsatsen vurderes derfor at have indflydelse på muligheden for at nedbringe antallet af borgere på overførselsindkomst og dermed udgiften der til.

Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked 05-12-2018 Side 7 4. JA - Kriterier for tildeling af virksomhedspris 2018 15.20.00.G01 18/13771 Åben sag Resumé Siden 2012 har Udvalget for Job & Arbejdsmarked tildelt en virksomhedspris til en privat eller offentlig virksomhed, der har bidraget til udviklingen af arbejdspladser og det rummelige arbejdsmarked lokalt i Lejre Kommune. På udvalgets møde skal der tages stilling til kriterier og procedurer for tildeling af Virksomhedspris 2018. Prisen har hidtil været på 10.000 kr. Beløbet skal dække fælles aktiviteter for virksomhedens ansatte samt indkøb af kunst fra en lokal kunstner. Annonceringen til virksomhedsprisen for 2018 vil foregå i januar 2019, og prisen vil blive overrakt ved et arrangement i maj 2019. Indstilling Direktionen indstiller: 1. at udvalget drøfter og vedtager endelige kriterier og procedurer for tildeling af Virksomhedspris 2018. Beslutningskompetence Udvalget for Job & Arbejdsmarked Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den 05-12-2018 Udvalget godkendte kriterier og procedurer for tildeling af virksomhedspris 2018. Udvalget ønsker at gå i dialog med Billedkunstrådet, om de ønsker at rådgive udvalget i forhold til idéer til kunstgave til modtageren af virksomhedsprisen. Sagsfremstilling Siden 2012 har Udvalget for Job & Arbejdsmarked hvert år tildelt en virksomhedspris med henblik på at synliggøre ekspansive og innovative virksomheder i kommunen. Virksomheder der, med deres gode initiativer og løsninger, medvirker til at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked. Prisen uddeles til en privat eller offentlig virksomhed, der har bidraget til udviklingen af arbejdspladser og det rummelige arbejdsmarked lokalt i Lejre Kommune. Kriterier for Virksomhedsprisen 2018 Ved tildeling af prisen vil udvalget lægge vægt på, at virksomheden har: bidraget til udvikling i beskæftigelsen lokalt i Lejre Kommune medvirket til fastholdelse af medarbejdere, der var eller er i fare for at miste jobbet integreret personer, der ellers ville have haft vanskeligt ved at etablere sig på arbejdsmarkedet åbnet for integrationsborgere i hhv. praktikker, løntilskud og/eller i ordinære jobs oprettet uddannelsesplads(er) for unge bosiddende i Lejre Kommune ansat medarbejdere i job på særlige vilkår Virksomhedsprisen

Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked 05-12-2018 Side 8 Prisen har hidtil været på 10.000 kr. Beløbet skal dække fælles aktiviteter for virksomhedens ansatte samt indkøb af kunst fra en lokal kunstner. Prisen overrækkes ved et arrangement for virksomheden og dennes medarbejdere. Den samlede udgift til pris, kunstværk og selve arrangementet, i forbindelse med prisoverrækkelsen, må højst andrage i alt 20.000 kr. Forslag til procedure for tildeling af Virksomhedspris 2018 I januar 2019 annonceres Virksomhedsprisen i de lokale medier; Lejre Lokalavis, Roskilde Avis mv. samt på Lejre Kommunes og Jobcenter Lejres hjemmesider. Her opfordres ansatte i virksomhederne, såvel som borgere i Lejre Kommune, til at indstille en virksomhed til Virksomhedsprisen 2018. Indstillinger til Virksomhedspris 2018 behandles på udvalgets møde i april 2019, hvorefter prisen uddeles ved et arrangement med virksomheden og dennes medarbejdere i maj 2019. Administrationens vurdering Tildelingen af en virksomhedspris, til en lokal virksomhed, vil bidrage til at synliggøre aspekterne ved det rummelige arbejdsmarked og hermed vigtigheden af et socialt engagement blandt virksomhederne i Lejre Kommune. Ligeledes vil denne synliggørelse fremme jobcentrets samarbejde med virksomhederne lokalt. Handicappolitik Målgruppen af borgere med handicap nyder godt af virksomheder med socialt engagement og rummelighed i forhold til netop denne målgruppe. Virksomhedsprisen fremmer synliggørelsen af borgere med handicap og deres muligheder for at indgå på det ordinære arbejdsmarked. Økonomi og finansiering Administrationen foreslår følgende budget for virksomhedsprisen: Kunstværk af lokal kunstner 5.000 kr. Gave til fælles aktiviteter for virksomhedens medarbejdere 5.000 kr. Annoncering 5.000 kr. Traktement til prisoverrækkelse 5.000 kr. I alt 20.000 kr. Virksomhedsprisen finansieres indenfor budgetrammen.

Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked 05-12-2018 Side 9 5. ØU - Forventet Regnskab 2018-3 00.30.14.S00 18/13 Åben sag ØU Resumé I henhold til den fastlagte budgetopfølgningsproces forelægger administrationen her Forventet Regnskab 2018-3. FR-3 viser et forventet mindreforbrug på driften på 3,3 mio. kr. i 2018, svarende til et forbrug på 1.524,3 mio. kr. i 2018. På anlægsområdet forventes et mindreforbrug på 33,5 mio. kr. i 2018, svarende til udgifter på 61,0 mio. kr. I budget 2018 er det korrigerede anlægsbudget på 94,5 mio. kr. Drift Det samlede driftsresultat dækker over, at hovedparten af bevillingsområderne forventer budgetoverholdelse eller et mindreforbrug, men der er også et antal bevillinger, som har udfordringer. Siden FR-2 er der opstået en særlig udfordring i forhold til forebyggende foranstaltninger for børn og unge. Derudover er der fortsat en udfordring i forhold til dagpenge til forsikrede ledige og arbejdsmarkedsforanstaltninger, specialundervisning samt på området mellemkommunal afregning af pleje i plejeboliger mv. samt aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsnet. Hovedparten af disse vedrører områder, hvor Lejre Kommune ikke har den fulde styringsmæssige indflydelse på kort sigt. Der fremlægges i bilag 1 forslag til budgetkorrektioner, der er nødvendige i forhold til overholdelse af Styrelsesloven. Af Styrelsesloven fremgår, at der ikke må afholdes udgifter eller indtægter, som ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet, uden kommunalbestyrelsen har meddelt den fornødne bevilling. Anlæg På anlægssiden forventes udgifter i størrelsesordenen 61,0 mio. kr. Dette svarer til 5,6 mio. kr. mindre end det oprindeligt vedtagne anlægsbudget for 2018, men 33,5 mio. kr. mindre end det korrigerede anlægsbudget (jf. ovenfor). Likviditet Med FR-3 forventer Lejre Kommune et samlet likviditetsunderskud på 10,1 mio. kr. i 2018, såfremt drifts- og anlægsudgifter bliver som forventet i FR-3. Oprindeligt var der budgetteret med et likviditetsoverskud i 2018 på 1,8 mio. kr. Den primære årsag til, at der nu forventes et kassetræk i 2018, er kombinationen af højere driftsudgifter end oprindeligt budgetteret sammen med lavere indtægter på grund af midtvejsregulering. Lejre Kommune har pr. 31. oktober 2018 en gennemsnitlig likviditet (kassekreditreglen) på 105,9 mio. kr. Denne likviditet vil med forventningerne i FR-3 blive reduceret en lille smule. Indstilling Direktionen indstiller: 1. at Forventet Regnskab 2018-3 godkendes

Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked 05-12-2018 Side 10 2. at administrative budgetkorrektioner (omplaceringer) jf. bilag 2 godkendes 3. at tillægsbevillinger på netto 0,15 mio. kr. i 2018 og 0,25 mio. kr. i 2019 jf. bilag 3 godkendes 4. at bevilling 6.10.10 Fællesudgifter velfærd og omsorg omdøbes til Sundhed & Træning fra 2019 5. at der gives en tillægsbevilling på 844.000 kr. fordelt med 665.000 kr. på bevilling 1.70.80 Gammel gæld og 179.000 kr. bevilling 1.20.39 Budgetramme Teknik & Miljø. Tillægsbevillingen finansieres via de opnåede grundsalgsindtægter, der tidligere er tilført kommunekassen. Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den 03-12-2018 Indstillingerne anbefales. Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den 04-12-2018 Indstillingerne anbefales. Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den 05-12-2018 Indstillingerne anbefales for udvalgets område. Sagsfremstilling Forventet Regnskab 2018-3 (FR-3) udtrykker forventningerne til Lejre Kommunes årsregnskab for 2018. Formålet med budgetopfølgningen er at gøre status på de økonomiske resultater, og derved give kommunalbestyrelsen og den kommunale organisation et overblik over udviklingen i økonomien. Samtidig skal opfølgningen identificere udfordringer, der medfører risiko for overskridelse af budgettet og tilsvarende muligheder for mindreforbrug. FR-3 omfatter alle kommunens udgiftstyper, såvel drifts- og anlægsudgifter samt indtægter og renter og lån. Hovedresultaterne i forventet regnskab 3-2018 Budgetopfølgningen er baseret på forbrugsdata pr. 31. oktober 2018, og det korrigerede budget pr. 31. oktober 2018 samt en aktiv ledelsesmæssig stillingtagen til omkostningsudviklingen resten af året. Tabel 1: Resultat for Lejre Kommune pr. 31.10.2018 Fv. Oprindeligt Regnskab budget Resultatopgørelse (mio. kr.) 2018 (a) Korrigeret budget ( b) FV. regnskabsafvigelse i forhold til: Opr. Kor. Budget Budget Indtægter -1.605,3-1.618,4-1.603,6 13,2-1,7 Skattefinansierede nettodriftsudgifter 1.524,3 1.521,1 1.527,6 3,2-3,3 Anlægsudgifter 61,0 66,6 94,5-5,6-33,5

Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked 05-12-2018 Side 11 Fv. Regnskab 2018 Oprindeligt budget (a) Korrigeret budget ( b) FV. regnskabsafvigelse i forhold til: Resultatopgørelse (mio. kr.) Optagne lån -26,3-10,5-38,3-15,8 12,0 Renter 8,9 9,0 8,9-0,1 0,0 Afdrag på lån 28,3 28,3 28,3 0,0 0,0 Balanceforskydninger 19,3 2,2 19,3 17,1 0,0 Udgifter i alt 1.615,4 1.616,7 1.640,2-1,3-24,8 LIKVIDITETUNDERSKUD (+) LIKVIDITETOVERSKUD (-) 10,1-1,8 36,6-11,9-26,5 * Der indgår ikke gammel gæld på 19,6 mio. kr. i det korrigerede budget 2018 Hovedresultaterne i forventet Regnskab 2018-3 er: Driftsvirksomheden viser et forventet mindreforbrug på 3,3 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget I dette tal indgår tilbagebetaling af gammel gæld med ca. 5 mio. kr. Der forventes gennemført anlægsprojekter for 61,0 mio. kr., svarende til 5,6 mio. kr. mindre end i det oprindelige budget 2018 og 33,5 mio. kr. mindre end det korrigerede budget Lånoptag viser merindtægter på 15,8 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget, som primært skyldes hjemtagelse af lån i forbindelse med hjemtagelse af ældreboliger Et forventet likviditetsunderskud (kasseforbrug) på 10,1 mio. kr. svarende til summen af alle øvrige bevægelser. Forventninger til årsresultatet fremgår af tabel 2, nedenfor. Tabel 2: Resultat for Lejre Kommune pr. 31.10.2018 i mio. kr. Fv. Oprindeligt Korrigeret Regnskab budget budget Resultatopgørelse (mio. kr.) 2018 FV. regnskabsafvigelse i forhold til: Opr. Budget Kor. Budget Driftsindtægter Skat/tilskud udligning -1.605,3-1.618,4-1.603,6 13,2-1,7 Nettodriftsudgifter 1.524,3 1.521,1 1.527,6 3,2-3,3 ØKONOMIUDVALG 183,0 182,4 190,5 0,5-7,5 POLITISK ORGANISATION 7,4 7,5 7,5-0,2-0,2 ADMINISTRATIV ORGANISATION 153,4 153,7 158,7-0,3-5,4 UDLEJNING M.V. -14,5-16,6-15,7 2,1 1,2 BEREDSKAB 5,9 5,9 5,9 0,0 0,0 IT OG KOMMUNIKATION 20,1 22,5 20,1-2,4 0,0 FORSIKRINGER OG VIKARPULJER 12,7 10,9 12,2 1,8 0,5 GEBYRER -1,4-1,1-0,9-0,3-0,5 PULJER TIL SPAREMÅL -0,6-0,5 2,6-0,1-3,2 UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID 28,3 27,7 28,4 0,6-0,2 KULTUR & FRITID 28,3 27,7 28,4 0,6-0,2 UDVALGET FOR BØRN OG UNGDOM 475,9 470,4 469,3 5,5 6,6 SKOLETILBUD 278,8 281,2 280,5-2,4-1,7 BØRN, UNGE OG FAMILIE 86,1 79,7 77,2 6,4 8,9 DAGTILBUD 111,0 109,5 111,6 1,5-0,6 UDVALGET FOR TEKNIK OG MILJØ 111,5 113,1 113,9-1,6-2,3 BYG & MILJØ 4,6 4,1 5,6 0,5-1,0 VEJE & TRAFIK 57,5 59,6 59,1-2,0-1,6 FORSYNINGSVIRKSOMHED 1,9 0,7 0,7 1,2 1,2

Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked 05-12-2018 Side 12 Resultatopgørelse (mio. kr.) Fv. Regnskab 2018 Oprindeligt budget Korrigeret budget FV. regnskabsafvigelse i forhold til: Opr. Kor. Budget Budget EJENDOMSDRIFT 47,6 48,8 48,5-1,2-0,9 UDVALGET FOR JOB OG ARBEJDSMARKED 161,0 165,1 163,5-4,1-2,4 JOBCENTER 161,0 165,1 163,5-4,1-2,4 UDVALGET FOR SOCIAL,SUNDHED OG ÆLDRE 563,3 560,7 560,6 2,7 2,7 VELFÆRD & OMSORG 339,4 334,1 333,1 5,2 6,3 SOCIALE TILBUD 135,7 132,1 133,8 3,5 1,9 DIVERSE YDELSER MV. 88,3 94,4 93,8-6,1-5,5 UDVALGET FOR ERHVERV & TURISME 1,3 1,7 1,4-0,4-0,1 ERHVERV & TURISME 1,3 1,7 1,4-0,4-0,1 Anlægsudgifter 61,0 66,6 94,5-5,6-33,5 Optagne lån -26,3-10,5-38,3-15,8 12,0 Renter 8,9 9,0 8,9-0,1 0,0 Afdrag på lån 28,3 28,3 28,3 0,0 0,0 Balanceforskydninger 19,3 2,2 19,3 17,1 0,0 Udgifter i alt 1.615,4 1.616,7 1.640,2-1,3-24,8 LIKVIDITETUNDERSKUD (+) LIKVIDITETOVERSKUD (-) 10,1-1,8 36,6 11,9-26,5 * Der indgår ikke gammel gæld på 19,6 mio. kr. i det korrigerede budget 2018 A) Indtægter Indtægter, renter og lån forudsættes og forventes at ende 1,7 mio. kr. over det budgetlagte. Merindtægterne skyldes følgende 2 omstændigheder: Forskerskat Lejre Kommune har i november måned modtaget afregning vedrørende forskerskat efter 48E i Kildeskatteloven. Afregningen betyder en merindtægt på 0,4 mio. kr. i 2018. Ejendomsskat På baggrund af indtægterne pr. 31. oktober 2018 forventes en merindtægt på 1,3 mio. kr. B) Drift Driftsvirksomheden viser et mindreforbrug på 3,3 mio. kr. i forhold til korrigeret budget (ekskl. overførte merforbrug fra 2017 på 19,6 mio. kr.). Det oprindelige budget var på 1.521,1 mio. kr., og er siden budgetvedtagelsen øget til 1.527,6 mio. kr. I nedenstående tabel er vist de tillægsbevillinger, som Kommunalbestyrelsen har vedtaget i forhold til budget 2018. Tillægsbevilling Godkendt af KB den: Mio. kr. Oprindeligt vedtaget budget 2018 1.521,1 Drifts- og vedligeholdelsesplaner, kommunale ejendomme 20.03.2018 0,2 Overførsler (drift) 2017 2018 20.03.2018 11,0

Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked 05-12-2018 Side 13 Tillægsbevilling Godkendt af KB den: Mio. kr. FR2018-2 25.09.2018-0,6 Pris- og lønregulering 2017-2018 25.09.2018-4,4 Salg udvalgte ejendomme 25.09.2018-0,1 Tilstandsvurdering kommunale ejendomme 25.09.2018 0,4 Korrigeret budget 1.527,6 De væsentligste udfordringer i forhold til at overholde det afsatte budget på bevillingsniveau er på områderne forebyggende foranstaltninger for børn og unge, specialundervisning, dagpenge til forsikrede ledige, forsørgelsesydelser samt køb og salg af plejehjemspladser mellem kommuner samt aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet. Væsentligste merforbrug omfatter: Foranstaltninger for børn og unge (9,0 mio. kr.) Mellemkommunal afregning af pleje i plejeboliger mv. (8,0 mio. kr.) Dagpenge til forsikrede ledige og arbejdsmarkedsforanstaltninger (5,9 mio. kr.) Specialundervisning (3,5 mio. kr.) Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsnet (2,5 mio. kr.) Arbejdsskadeforsikringer (1,7 mio. kr.) På det specialiserede område for børn og unge er der efter sommerferien konstateret en kraftig stigning i udgifterne til forebyggende foranstaltninger. Dette skyldes bl.a. en stigning i antallet af børnefaglige undersøgelser. I hele 2017 blev der fortaget 47 børnefaglige undersøgelser. Der er pr. 8. oktober foretaget 77 børnefaglige undersøgelser. På området arbejdsskade er der i starten af året faldet afgørelse i Arbejdsskadestyrelsen i en sag fra 2013, der betyder, at Lejre Kommune i foråret 2018 har foretaget en engangsudbetaling til tidligere medarbejder på ca. 1,5 mio. kr. Der ligger flere sager til afgørelse i Arbejdsskadestyrelsen, som har været længe undervejs. På arbejdsmarkedsområdet er det særligt udgifter til forsikrede ledige og forsørgelse, som er højere end budgetteret. Det skal dog bemærkes, at Lejre Kommune, også med et merforbrug, bruger færre udgifter end sammenligningskommuner i ECO nøgletal. Udfordringen i forhold til mellemkommunal afregning af pleje i plejebolig mv. skyldes hovedsageligt en enkelt borger. Borgeren er hjemtaget fra Slagelse Kommune, og kræver massiv døgndækning på den gerontopsykiatriske plads på Solvang. Der forventes en udgift på 5,8 mio. kr. i 2018. Bevillingen til specialundervisning er udfordret, om end merforbruget er for nedadgående. Der forventes et forbrug svarende til i 2017. Der er udarbejdet en plan for at nedbringe udgifterne på området, og flere elementer i planen er på nuværende tidspunkt iværksat. Dette har bidraget til at nedsætte forbruget til specialundervisning. På området aktivitetsbestemt medfinansiering har regionen opkrævet efterbetaling for medfinansiering 2017 på 3,3 mio. kr., og modsat er der en forventning omkring en lavere aktivitet. Udover de ovenfor nævnte områder er der også afdækket en række områder, hvor der forventes mindreforbrug i 2018. De væsentligste mindreforbrug omfatter:

Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked 05-12-2018 Side 14 Flygtninge (-13,8 mio. kr.) Skoleområdet, ekskl. Specialundervisning (-5,2 mio. kr.) Administration (-5,4 mio. kr.) Ovenstående mindreforbrug bidrager væsentligt til finansiering af de tidligere nævnte merudgifter i 2018. C) Anlæg De samlede anlægsudgifter forventes i 2018 at udgøre 61,0 mio. kr. i 2018, svarende til et mindreforbrug på godt 5 mio. kr. i forhold til det oprindelige budgetterede, og 33,5 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Der er vedlagte oversigt over forventede udgifter for de enkelte anlægsprojekter til sidst i bilag 1. H) Finansiering Med de omtalte forudsætninger for udgiftsudviklingen i 2018 vil der være et forventet likviditetsunderskud (kasseforbrug) på 10,1 mio. kr. i 2018. Lejre Kommune har pr. 31. oktober en gennemsnitlig likviditet på 105,9 mio. kr. Gennemsnitlig likviditet (kassekreditregel) 104,9 105,9 120,0 31-12-2016 31-01-2017 28-02-2017 31-03-2017 30-04-2017 31-05-2017 30-06-2017 31-07-2017 31-08-2017 30-09-2017 31-10-2017 30-11-2017 31-12-2017 31-01-2018 28-02-2018 31-03-2018 30-04-2018 31-05-2018 30-06-2018 31-07-2018 31-08-2018 30-09-2018 31-10-2018 31-11-2018 31-12-2018 30-06-2019 31-12-2019 Likviditet efter kassekreditregel FR-3 Budget 2019 Faldet i ovenstående likviditetsgraf fra 2018 til 2019 er under forventning af at der gennemføres anlægsudgifter (forventet overførsel) for ekstra 20,3 mio. kr. i 2019. Bilag: 1 Åben Bilag 1 -Uddybning af forventninger på udvalgsniveau og 98606/18 politikområder 2 Åben Bilag 2 - Administrative budgetkorrektioner (omplaceringer) 104775/18 3 Åben Bilag 3 - tillægsbevillinger 103767/18 100,0 88,3 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 Administrationens vurdering FR-3 peger fortsat på, at Lejre Kommune i 2018 vil overholde det korrigerede budget og dermed opnå budgetoverholdelse.

Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked 05-12-2018 Side 15 Handicappolitik Sagen har ingen handicappolitiske aspekter. Økonomi og finansiering Der henvises til sagsfremstilling.

Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked 05-12-2018 Side 16 6. JA - Eventuelt Åben sag Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den 05-12-2018 Bjørn Lykke Sørensen orienterede kort om kommunens deltagelse i JobCamp 2018 i Aalborg.

JULI 2018 NØGLETAL FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LEJRE

INDHOLD Andel på offentlig forsørgelse...3 Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob.4-5 Nøgletal for kontanthjælpsreformen...6-7 Nøgletal for sygedagpengereformen...8-9 Nøgletal for beskæftigelsesreformen...10-11 Nøgletal for To- og Trepartsaftaler om integration... 12-13 Indledning Denne rapport er udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og indeholder en status på implementeringen af de større reformer i landets jobcentre. Rapporten er opbygget som en skabelon, hvor alle figurer er defineret på forhånd og baseret på data fra www.jobindsats.dk. Rapporten opdateres på månedlig basis og vil være tilgængelig på www.jobindsats.dk. Alle figurer i rapporten viser kommunens egne tal for de seneste 25 måneder sammenlignet med gennemsnittet for hele landet og gennemsnittet for top 10 i landet. I alle målinger anvendes data med én måneds forsinkelse, så den opgjorte udvikling i målingerne kun i mindre grad påvirkes af den regelmæssige justering der sker af data på jobindsats.dk på grund af efterregistreringer. Nøgletallene for de forskellige reformer er baseret på de sigtelinjer og implementeringsindikatorer, som STAR og Styrelsen for International rekruttering og Integration (SIRI) har særligt fokus på i implementeringsarbejdet for 2017 og 2018. Sigtelinjer er indikatorer for, om de ønskede resultater eller intentioner med en reform bliver opnået. Implementeringsindikatorer er indikatorer for, om implementeringen er på sporet. Implementeringsindikatorerne beskriver det, som kommuner, a-kasser og STAR skal levere for at realisere intentionerne og sigtelinjerne, fx at kommunerne benytter de centrale redskaber, eller at der kan observeres den ønskede adfærdsændring blandt borgere, virksomheder og sagsbehandlere. Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i LEJRE JULI 2018 2

Jobcenteroverblik, LEJRE Andel på offentlig forsørgelse Figur 1. Andel på offentlig forsørgelse ud af befolkningen (16-66 år). Borgere i kommunen fordelt på arbejdsmarkedsstatus Figur 2. Borgere i kommunen i den arbejdsdygtige alder (16-66 år) fordelt på arbejdsmarkedsstatus. 2. kvartal 2018 Antal fuldtidspersoner Andel af befolkningen, pct. Andel af befolkningen i hele landet, pct. Udvikling i andel af befolkningen ift. samme kvartal året før, pct. point Udvikling i andel af befolkningen i hele landet ift. samme kvartal året før, pct. Ydelsesmodtagere 2.405 14,2 17,6-0,6-0,6 A-dagpenge mv. 245 1,4 2,0-0,1-0,0 Kontanthjælp 120 0,7 2,0-0,1-0,2 Uddannelseshjælp 80 0,5 1,0-0,0-0,1 Integrationsydelse 113 0,7 0,5-0,3-0,1 Sygedagpenge 289 1,7 1,7-0,1-0,1 Jobafklaringsforløb 75 0,4 0,5 0,1 0,0 Revalidering og forrevalidering 20 0,1 0,1-0,0-0,0 Ressourceforløb 102 0,6 0,6 0,1 0,1 Ledighedsydelse 55 0,3 0,4 0,0 0,0 Fleksjob 336 2,0 1,9 0,1 0,1 Førtidspension 704 4,2 5,5-0,1-0,1 Efterløn 264 1,6 1,3-0,2-0,3 Beskæftigede 10.710 63,2-0,8 - SU-modtagere 872 5,1-0,2 - Øvrige 2.447 14,4 - -0,2 - Befolkning (16-66 år) 16.939 - - - - Anm.: A-dagpenge mv. omfatter a-dagpenge, kontantydelse og arbejdsmarkedsydelse. Beskæftigede omfatter ikke personers ansættelse i fleksjob, løntilskud eller skånejob. Øvrige omfatter selvforsørgede, dvs. personer, der hverken modtager forsørgelsesydelse, SU eller har en registreret lønindkomst i Danmark. Desuden indgår personer på barsel og fleksydelse (efterløn til fleksjobbere) i øvrige. Befolkningstallet kan af flere grunde afvige fra summen af ydelsesmodtagere, beskæftigede, SU-modtagere og øvrige. Det skyldes, at befolkningstallet for jobcentre opgøres for et år af gangen, mens summen af ydelsesmodtagere, beskæftigede, SU-modtagere og øvrige ændrer sig for de enkelte jobcentre fra kvartal til kvartal som følge af flytning mellem kommuner og pendling ud over Danmarks grænser. En person kan også indgå flere gange i tabellen, fx som ydelsesmodtager og beskæftiget, mens de kun vil indgå én gang i befolkningstallet. Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i LEJRE JULI 2018 3

NØGLETAL REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge sig selv. Reformen skal således bidrage til at sikre, at flere borgere får en tilknytning til arbejdsmarkedet, og at færrest muligt ender på førtidspension. Målet skal nås ved, at der fremover sættes større fokus på den enkeltes ressourcer og på at udvikle den enkeltes arbejdsevne. Med reformen er der derfor indført ressourceforløb, der skal sikre en individuel, tværfaglig og sammenhængende indsats til borgere, som er i risiko for at ende på førtidspension. Desuden er fleksjobordningen blevet målrettet, så også personer med en lille arbejdsevne kan komme ind i ordningen. Det er en forudsætning for, at reformen kan blive en succes, at ressourceforløbene har tilstrækkeligt indhold og kvalitet til at kunne hjælpe borgere på kanten af en førtidspension tilbage i arbejde. Den virksomhedsrettede indsats er det redskab i beskæftigelsessystemet, der har vist sig at have de mest positive beskæftigelseseffekter på tværs af forskellige grupper af udsatte borgere. For mange borgere i ressourceforløb kan mentorstøtte desuden være en afgørende hjælp til f.eks. at få struktur på hverdagen, orden i økonomien, følge et behandlingsforløb, deltage i virksomhedspraktik mv. For så vidt angår fleksjobordningen, er det vigtigt, at personer, som visiteres til et fleksjob, ikke blot ender på ledighedsydelse og derfor, at der sker en løbende opfølgning over for personer i fleksjobordningen, så fleksjobledigheden kan nedbringes. STAR har på denne baggrund opstillet følgende sigtelinje og implementeringsindikatorer for reformen af førtidspension og fleksjob med tilhørende målinger, der indikerer, om implementeringen af reformen er på rette vej: Sigtelinje Flest muligt skal i arbejde og forsøge sig selv. Implementeringsindikatorer Virksomhedsrettet indsats for personer i ressourceforløb skal styrkes. Progression blandt borgere i små fleksjob. Andelen af personer under fleksjobordningen, som er i fleksjob skal øges. Sigtelinje: Flest muligt skal i arbejde og forsørge sig selv Figur 3. Andel udsatte personer på offentlig ydelse (førtidspension, fleksjob, ledighedsydelse, ressourceforløb, jobafklaringsforløb, sygedagpenge, revalidering/forrevalidering, integrationsydelse, kontanthjælp og uddannelseshjælp). Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i LEJRE JULI 2018 4

NØGLETAL REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB Virksomhedsrettet indsats for personer i ressourceforløb skal styrkes Figur 4. Andel personer i ressourceforløb, der deltager i virksomhedspraktik, privat løntilskud eller offentligt løntilskud eller har ordinære timer i løbet af en måned. Progression blandt borgere i små fleksjob Figur 5 Andelen af personer der er startet i et fleksjob på 10 timer eller derunder, og som minimum har været i fleksjob i 1 år, der øger deres effektive timetal. Andelen af personer under fleksjobordningen, som er i fleksjob skal øges Figur 6. Andel personer i fleksjob ud af samtlige personer i fleksjobordningen (fleksjob og ledighedsydelse). Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i LEJRE JULI 2018 5

NØGLETAL FOR KONTANTHJÆLPSREFORMEN Den 1. januar 2014 trådte kontanthjælpsreformen i kraft. Reformen styrker den uddannelsesrettede indsats for de ufaglærte unge, der i stedet for at få kontanthjælp får uddannelseshjælp. Reformen bygger samtidig på et princip om, at de jobparate skal gøre nytte og arbejde for deres kontanthjælp, og at de aktivitetsparate skal bringes tættere på arbejdsmarkedet gennem en tværgående og helhedsorienteret indsats. Det er intentionen med kontanthjælpsreformen, at antallet af uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere skal reduceres. Reformen skal således bidrage til, at flere personer overgår til beskæftigelse eller uddannelse. Derudover bygger reformen på den grundlæggende intention, at alle skal have en aktiv indsats, og at der ikke skal være passive forløb. Det er en forudsætning for, at reformen kan blive en succes, at den aktive indsats målrettet understøtter overgang til uddannelse eller ordinær beskæftigelse. Når det gælder en aktiv indsats, er virksomhedsrettet indsats det redskab i beskæftigelsessystemet, der har vist sig at have de mest positive beskæftigelseseffekter på tværs af forskellige grupper af udsatte borgere. Brobygningsforløb på erhvervsskoler udgør samtidig en indsats, der har vist sig at have betydelige positive effekter på unge uddannelseshjælpsmodtageres afgang til ordinær uddannelse. Brobygningsforløb foregår på erhvervsskoler og består af opkvalificering i dansk og matematik, snusepraktikker på uddannelsesinstitutioner og i virksomheder, uddannelsesmentor og fastholdelsesmentor efter påbegyndt uddannelse. STAR har på denne baggrund opstillet følgende sigtelinje og implementeringsindikatorer for kontanthjælpsreformen med tilhørende målinger, der indikerer om implementeringen af reformen er på rette vej: Sigtelinje Antallet af personer på kontant- og uddannelseshjælp skal reduceres. Implementeringsindikatorer Flere unge skal i brobygningsforløb Virksomhedsrettet indsats for aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere skal styrkes Virksomhedsrettet indsats for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal styrkes Sigtelinje: Antallet af personer på kontant- og uddannelseshjælp skal reduceres Figur 7: Andel personer på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse (ekskl. personer med opholdstilladelse inden for de seneste 5 år) ud af befolkningen (16-66 år). Obs: Indførelsen af integrationsydelse betyder, at udviklingen i uddannelsesog kontanthjælp efter 1. sept. 2015 skal tolkes med varsomhed. Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i LEJRE JULI 2018 6

NØGLETAL FOR KONTANTHJÆLPSREFORMEN Flere unge skal i brobygningsforløb Figur 8. Andelen af uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, tilbydes brobygningsforløb i en måned. (Det har ikke været muligt, at registrere brobygningsforløb før oktober 2016). Virksomhedsrettet indsats for aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere skal styrkes Figur 9. Andel aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, der deltager i virksomhedspraktik, privat løntilskud eller offentligt løntilskud eller opnår ordinære timer i en måned. Virksomhedsrettet indsats for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal styrkes Figur 10. Andel aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der deltager i virksomhedspraktik, privat løntilskud eller offentligt løntilskud eller opnår ordinære timer i en måned. Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i LEJRE JULI 2018 7

NØGLETAL FOR SYGEDAGPENGEREFORMEN Sygedagpengereformen har som mål, at sygemeldte skal hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet ved hjælp af en tidligere og mere virksomhedsrettet indsats. Reformen skal samtidig sikre, at sygemeldte har økonomisk sikkerhed under et sygdomsforløb. Første del af sygedagpengereformen trådte i kraft d. 1. juli 2014. Her blev tidspunktet for revurdering af retten til sygedagpenge fremrykket fra 12 til 5 måneder, og borgere, der ikke kan blive forlænget på sygedagpenge, men fortsat er uarbejdsdygtige, fik ret til et jobafklaringsforløb. Med anden del af reformen er der pr. 5. januar 2015 sket en betydelig omlægning af indsatsen med ny model for visitation og opfølgning og styrket fokus på en tidlig virksomhedsrettet indsats. En virksomhedsrettet indsats er et effektivt redskab til at støtte sygemeldte i at vende tilbage til job. Den arbejdspladsbaserede indsats er dermed et væsentligt omdrejningspunkt i reformen for at reducere antallet af sygemeldte på sygedagpenge og i jobafklaringsforløb. Det er derfor vigtigt for, at sygedagpengereformen kan blive en succes, at den virksomhedsrettede indsats styrkes, og den sygemeldte borgers arbejdsplads inddrages i størst muligt omfang. Det er samtidig centralt for, at reformen kan lykkes, at indsats og opfølgning sker tidligt i sygdomsforløbet. STAR har på denne baggrund opstillet følgende sigtelinje og implementeringsindikatorer for sygedagpengereformen med dertilhørende målinger, der indikerer, om implementeringen af reformen er på rette vej: Sigtelinjer Sygefraværet skal nedbringes varigt. Implementeringsindikatorer Flere sygemeldte skal have en tidlig virksomhedsrettet indsats. Flere sygemeldte skal have en tidlig opfølgning. Personer i jobafklaringsforløb skal have en virksomhedsrettet indsats Sigtelinje: Sygefraværet skal nedbringes varigt Figur 11. Andel på sygedagpenge og i jobafklaringsforløb ud af befolkningen (16-66 år) Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i LEJRE JULI 2018 8

NØGLETAL FOR SYGEDAGPENGEREFORMEN Flere sygemeldte skal have en tidlig virksomhedsrettet indsats Figur 12. Andel sygedagpengemodtagere, der har været delvist raskmeldt eller deltaget i virksomhedspraktik, privat løntilskud eller offentligt løntilskud inden udgangen af 13. sygefraværsuge. Flere sygemeldte skal have en tidlig opfølgning Figur 13. Andel sygedagpengemodtagere med 3-6 måneder på ydelsen, som har deltaget i mindst 2 samtaler inden for de seneste 3 måneder. Personer i jobafklaringsforløb skal have en virksomhedsrettet indsats Figur 14. Andelen af personer i jobafklaringsforløb, der har været i en virksomhedspraktik/løntilskud i løbet af en måned. Delvis raskmelding vil på sigt indgå som en virksomhedsrettet indsats. Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i LEJRE JULI 2018 9

NØGLETAL FOR BESKÆFTIGELSESREFORMEN Beskæftigelsesreformen har til formål at give forsikrede ledige en individuel, meningsfuld og jobrettet indsats, der kan ruste den enkelte til varig beskæftigelse og forebygge langtidsledighed. Samtidig har reformen et klart mål om at forbedre samarbejdet med, og styrke servicen til, landets virksomheder, så de kan få den arbejdskraft, de har behov for, og at lediges kompetencer matches med relevante jobåbninger. Det langsigtede mål med beskæftigelsesreformen er, at antallet af dagpengemodtagere reduceres varigt, ved at flere ledige afgår til varig beskæftigelse. Målet skal blandt andet nås gennem et intensivt samtaleforløb. Der er stærk evidens for, at samtaler har positive beskæftigelseseffekter, samt at det er et af de bedst virkende og mest robuste instrumenter i den aktive beskæftigelsesindsats. Samtalerne kan øge den enkelte lediges viden om de muligheder, der eksisterer på arbejdsmarkedet, og give den ledige redskaber til målrettet jobsøgning. Med beskæftigelsesreformen er der pr. 1. juli 2015 etableret et fælles og intensiveret kontaktforløb, som betyder, at forsikrede ledige skal deltage i seks samtaler i jobcenteret i løbet af de første seks måneder af ledighedsperioden, hvoraf to (den sidste indfaset pr. 1. juli 2016) afholdes fælles med a-kassen. Med beskæftigelsesreformen er der endvidere kommet et skærpet fokus på at styrke det virksomhedsrettede fokus i den aktive indsats for de dagpengemodtagere, der ikke finder beskæftigelse tidligt. For de stærkeste ledige viser erfaringerne, at virksomhedsrettede indsatser som virksomhedspraktik og privat løntilskud har gode effekter. Disse tilbud forgår på rigtige arbejdspladser, hvilket bl.a. kan bidrage til, at den ledige fastholder sin arbejdsmarkedstilknytning, styrker sit netværk og kan have en opkvalificerende effekt. STAR har på denne baggrund opstillet følgende sigtelinje og implementeringsindikatorer for beskæftigelsesreformen med tilhørende målinger, der indikerer om implementeringen af reformen er på rette vej: Sigtelinje Antallet af dagpengemodtagere skal reduceres varigt. Implementeringsindikatorer Nyledige dagpengemodtagere skal hurtigt i gang med et samtaleforløb. Nyledige dagpengemodtagere skal have et tidligt og intensivt samtaleforløb. Flere dagpengemodtagere skal have et virksomhedsrettet tilbud. Sigtelinje: Antallet af dagpengemodtagere skal reduceres varigt Figur 15. Andel dagpengemodtagere ud af arbejdsstyrken(16-66 år). Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i LEJRE JULI 2018 11

NØGLETAL FOR BESKÆFTIGELSESREFORMEN Nyledige dagpengemodtagere skal hurtigt i gang med et samtaleforløb Figur 16. Andel dagpengemodtagere med 1½-3 måneders ledighed, som har deltaget i mindst én samtale. Nyledige dagpengemodtagere skal have et tidligt og intensivt samtaleforløb Figur 17. Andel dagpengemodtagere med 3-6 måneders ledighed, som har deltaget i mindst 2 samtaler inden for de seneste 3 måneder. Flere dagpengemodtagere skal have et virksomhedsrettet tilbud Figur 18. Andel dagpengemodtagere med mere end 6 måneders anciennitet, som har deltaget i virksomhedspraktik eller privat løntilskud. Obs: Der er sket et databrud i juni-rapporten, da andelen, der har deltaget i en virksomhedsrettet indsats, tidligere har været opgjort for dagpengemodtagere med en anciennitet under 6 måneder i stedet for over 6 måneder som nu. Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i LEJRE JULI 2018 12

NØGLETAL FOR TO- OG TREPARTSAFTALER OM INTEGRATION De nye tiltag på integrationsområdet som følge af to- og trepartsaftalerne fra marts 2016 trådte i kraft den 1. juli 2016. Det overordnede mål med tiltagene er, at flest muligt flygtninge og familiesammenførte skal i arbejde og forsørge sig selv. Kommunen skal tilbyde flygtninge og familiesammenførte til flygtninge et integrationsprogram efter reglerne i integrationsloven. Integrationsprogrammets hovedmål er, at udlændingen hurtigst muligt bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse. Programmet består af: Danskuddannelse Beskæftigelsesrettede tilbud i form af vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud efter integrationsloven. Integrationsprogrammet skal tilrettelægges med henblik på, at udlændingen kan opnå ordinær beskæftigelse inden for ét år. Udlændingen skal tilbydes et første virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud så vidt muligt inden for de to første uger i kommunen og senest efter en måned. Dernæst skal udlændingen tilbydes en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats med henblik på at opnå selvforsørgelse. Styrelsen for International Rekruttering og Integration har på denne baggrund opstillet følgende sigtelinje og implementeringsindikatorer for de nye tiltag med tilhørende målinger, der indikerer, om implementeringen af aftalerne er på rette vej: Sigtelinje Flest muligt flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal i arbejde og forsørge sig selv. Implementeringsindikatorer Den generelle virksomhedsrettede indsats for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal styrkes. Andelen af jobparate flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal stige. Sigtelinje: Flest muligt flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal i arbejde og forsørge sig selv Figur 19. Beskæftigelsesgrad for 18-66 årige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge med udstedt CPR-nummer tre år forinden Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i LEJRE JULI 2018 13

NØGLETAL FOR TO- OG TREPARTSAFTALER OM INTEGRATION Den generelle virksomhedsrettede indsats for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal styrkes Figur 20. Andel integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogrammet, som har deltaget i virksomhedspraktik, privat eller offentligt løntilskud. Kommuner, som har under 10 integrationsydelsesmodtagere, omfattet integrationsprogrammet, i december året før, indgår ikke i følgende års tidsserie. For 2016-tidsserien er antallet af integrationsydelsesmodtagere, omfattet af integrationsprogrammet, opgjort pr. juli 2016, hvor alle borgere skulle opfylde et krav på et sammenlagt ophold i Danmark i mindst 7 ud af seneste 8 år. Andel jobparate flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal stige Figur 21. Andel integrationsydelsesmodtagere omfattet af integrationsprogrammet, som er jobparate. Kommuner, som har under 10 integrationsydelsesmodtagere, omfattet integrationsprogrammet, i december året før, indgår ikke i følgende års tidsserie. For 2016-tidsserien er antallet af integrationsydelsesmodtagere, omfattet af integrationsprogrammet, opgjort pr. juli 2016, hvor alle borgere skulle opfylde et krav på et sammenlagt ophold i Danmark i mindst 7 ud af seneste 8 år. Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i LEJRE JULI 2018 14

Spotlys på resultater - Pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet Sammendrag Beskæftigelsesministeriet har ranglistet kommunerne fra 1 til 98 i en ny benchmarkingmodel. Dette i forhold til hvor hurtigt, de enkelte kommuner kan få borgerne væk fra hhv. dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge. Modellen bygger dog på data tilbage fra 2017, hvilket ikke viser et reelt billede af, hvor kommunernes placering er i dag. Modellen opdateres halvårligt. Lejre Kommune er placeret som nr. 22 ud af landets 98 kommuner med 0,35 pct.point færre forsørgede end forventet på baggrund af kommunens rammevilkår. Det svarer til 60 fuldtidspersoner og en besparelse på 4.100.000 kr. Lejre Kommune placerer sig som nr. 5 ud af 17 kommuner under KKR Sjælland. På de enkelte områder er Lejre placeret som nr. 83 (a-dagpenge), nr. 12 (sygedagpenge) og nr. 22 (kontanthjælp inkl. uddannelseshjælp, integrationsydelse og revalidering ). Lejre Kommune lå også lav placeret i 2016, og er således natuligt ikke en af de kommuner, der markerer sig som højdespringer. Her ses en placering som nr. 83 med et fald på 0,2 pct.point. siden 2016. Beskæftigelsesministeriets nye benchmarkingmodel kritiseres fra flere kanter, idet der i modellen er set helt bort fra ydelser som ressourceforløb, fleksjob, ledighedsydelse og førtidspension. Derved mistes sammenhængen (de forbundne kar). De enkelte kommuners placering kan derfor være misvisende i forhold til den samlede performance. Ny rangliste over kommunernes beskæftigelsesindsats Fremover kan landets kommuner følge med i, hvor gode de er til at få borgerne væk fra offentlig forsørgelse, skriver Beskæftigelsesministeriet i pressemeddelelse den 2. november 2018. Beskæftigelsesministeriet har ranglistet kommunerne fra 1 til 98 efter deres resultater. Opgørelsen følger op på den politiske aftale, som giver kommunerne mere frihed og gør op med stive regler i beskæftigelsesindsatsen. Danmark oplever vækst, beskæftigelsen sætter hele tiden nye rekorder, og virksomhederne mangler i stigende grad hænder. Der er med andre ord gode muligheder for, at flere kommer i job. Alligevel viser flere undersøgelser, ifølge Beskæftigelsesministeriet, at kommunerne ikke giver den indsats, som de ledige har krav på. Derfor samles kommunerne, som noget nyt, på en rangliste over, hvor gode de er til at få borgerne væk fra hhv. a-dagpenge, sygedagpenge og kontanthjælp (herunder uddannelseshjælp, integrationsydelse og revalidering). De kommuner, der ligger øverst på ranglisten, er de kommuner, der ifølge Beskæftigelsesministeriet, klarer sig bedst, og som har færre personer på offentlig forsørgelse, end man kan forvente. Opgørelserne tager hensyn til blandt andet alder og uddannelse i de enkelte kommuner, så resultaterne bliver sammenlignelige. Spotlys på resultater pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet 02.11.18 1

Kommunerne kan hente flere midler, såfremt de præsterer godt Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen forventer, at den nye måde, at måle kommunerne på, vil gavne de ledige. Ifølge ministeren vil det også lune i kommunekassen og dermed give penge, som kan bruges andre steder fx til bedre velfærd. Samlet er der omkring 430 millioner kroner at hente for kommunerne, hvis de får så mange i job, som man kan forvente ud fra indbyggernes sammensætning. Ranglisten opgøres på de enkelte ydelser hver for sig, samt i en oversigt, hvor alle tre ydelser er samlet. På den samlede liste ligger Nyborg Kommune nummer et efterfulgt af Frederiksberg og dernæst Gladsaxe Kommuner. Der er også en liste med årets højdespringer, hvoraf det fremgår, hvilke kommuner der har løftet sig mest siden sidste måling (fra 2016 til 2017). Der bør være opmærksomhed omkring, at den offentliggjorte benchmarking-model bygger på data tilbage fra 2017, hvilket ikke viser et reelt billede af, hvor kommunerne er placeret i dag. Alle ranglister vil fremover blive opdateret hvert halve år, så kommunerne løbende kan se, om de gør fremskridt. På baggrund af et analysedesign, der er leveret af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), beregner Beskæftigelsesministeriet det forventede antal personer på offentlig forsørgelse. Datagrundlaget til beregningerne opdateres i forbindelse med de halvårlige opdateringer. Lejre Kommune På den samlede liste ligger Lejre Kommune som nr. 22 ud af landets 98 kommuner. Det skyldes, at Lejre Kommune har 0,35 pct.point færre forsørgede end forventet på baggrund af kommunens rammevilkår. Det svarer til 60 fuldtidspersoner og en besparelse på 4.100.000 kr. Spotlys på resultater pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet 02.11.18 2

På de enkelte områder placerer Lejre Kommune sig som nedenfor: Dagpengeområdet: Dårligere end forventet med en rangering som nr. 83 Sygedagpengeområdet: Som forventet eller bedre med en rangering som nr. 12 Kontanthjælpsområdet: Som forventet eller bedre med en rangering som nr. 22 Højdespringerlisten Lejre Kommune ligger nr. 83 på den samlede højdespringerliste med et fald på 0,2 pct.point. siden 2016. Det er naturligt, at placeringen her er lav, idet Lejre Kommune lå med fine placeringer på den samlede benchmarkingliste også i 2016. Det er ikke forventeligt, at antallet af borgere på offentlig forsørgelse kan nedbringes ret meget mere, når niveauet i forvejen er lavt. Placering KKR Sjælland Lejre Kommune placerer sig som det 5. bedste jobcenter i Region Sjælland. Bedst er Greve og Solrød Kommuner. Placeringer på de enkelte områder er angivet nedenfor. Lejre Kommune placerer sig som nr. 15 ud af 17 kommuner under KKR Sjælland på a- dagpengeområdet. Her kunne Lejre Kommune spare 1.700.000 kr., såfremt der blev levet op til forventningerne i forhold til kommunens rammevilkår. Lejre Kommune placerer sig som nr. 3 ud af 17 kommuner under KKR Sjælland på sygedagpengeområdet. Her sparer Lejre Kommune 1.600.000 kr., idet der leveres på et højere niveau end forventet i forhold til kommunens rammevilkår. Lejre Kommune placerer sig som nr. 4 ud af 17 kommuner under KKR Sjælland på kontanthjælpsområdet. Her sparer Lejre Kommune 4.200.000 kr., idet der leveres på et højere niveau end forventet i forhold til kommunens rammevilkår. Spotlys på resultater pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet 02.11.18 3

Kritik fra flere fronter Modellen kritiseres fra flere fronter, herunder Kommunernes Landsforening (KL), idet der i modellen ikke tages højde for den store gruppe af borgere længst fra, eller helt ude af, arbejdsmarkedet. Når ydelsesområder som ressourceforløb, fleksjob, ledighedsydelse og førtidspension ikke er medtaget i modellen, så mistes sammenhængen (de forbundne kar). Modellen kan derfor være misvisende i forhold til kommunernes samlede performance. Modellens mangler kan eksempelvis medføre, at kommuner, der opgiver en tålmodig og kvalificeret indsats for de udsatte kontanthjælps- og sygedagpengemodtagere med komplekse problemer, og i stedet tilkender førtidspension, kan performe betydeligt bedre end kommuner, der tilbyder en oftest længerevarende indsats. Sidstnævnte kan dog føre til hel eller delvis selvforsørgelse på sigt, hvilket er at foretrække. Brian Siggaard, Chefkonsulent i KL, anbefaler, at kommunerne løbende arbejder med lokale måltal, der tager højde for samtlige målgrupper og derved de forbundne kar på tværs af ydelserne i den samlede beskæftigelsesindsats. Samtlige ydelser På Beskæftigelsesministeriets hjemmeside kan baggrundsmaterialet fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) hentes. Heraf fremgår det, at Lejre Kommune placerer sig betydeligt under det forventede niveau i 2016 på de manglende ydelser førtidspension mv. Der er således en risiko for, at Lejre Kommunes fine placering ville ryge, såfremt ministeren havde valgt at medtage samtlige ydelser i benchmarking-modellen. Det giver derfor mening at følge rådet fra KL og se på hele indsatsen, når der følges op på beskæftigelsesindsatsen her. Spotlys på resultater pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet 02.11.18 4

Til borgmestrene Beskæftigelsesministeren Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk 19. november 2018 Offentliggørelse af evalueringen af JobFirst CVR 10172748 Kære borgmestre Som jeg tidligere har skrevet til jer bygger indsatsmodellen i Flere skal med på JobFirst, som er et kontrolleret forsøg, der er gennemført i 15 kommuner for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og ressourceforløbsmodtagere. Evalueringen af projektet ligger nu klar, og resultaterne er opløftende: J.nr. 2017-4103 Der er positive effekter for borgere i JobFirst samlet set både på andelen, der opnår ordinære timer, og det gennemsnitlige antal løntimer om ugen. Opdelt på ydelsestype er der positive effekter for borgere på kontanthjælp. Borgere på kontanthjælp i JobFirst har i gennemsnit 67 % flere løntimer om ugen og 8 procentpoint flere opnår ordinære løntimer end i kontrolgruppen. Flere borgere på kontanthjælp opnår ordinære timer uden samtidig offentlig forsørgelse. Deltagerne i JobFirst opnår mere stabile beskæftigelsesforløb med ordinære løntimer sammenlignet med kontrolgruppen. Disse resultater synes jeg er imponerende, når vi tager målgruppens sammensætning i betragtning. Til jeres orientering vedlægger jeg en pixi-udgave med resultaterne af evalueringen af JobFirst. Som udløber af JobFirst er der udarbejdet en guide til, hvordan arbejdet med den virksomhedsrettede tilgang over for udsatte borgere kan tilrettelægges i kommunerne. Det kræver en ny tilgang til arbejdet med borgeren, en virksomhedstilgang med fokus på ordinære timer og ikke mindst ledelsesmæssig fokus i kommunen, der prioriterer og fastlægger rammer, der muliggør indsatsen. Jeg vedlægger guiden, som I kan bruge i jeres videre arbejde med målgruppen. Selve evalueringen herunder den udarbejdede guide findes på projektsitet for Flere skal med samt på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside. Jeg håber, at den udarbejdede guide kan give inspiration i jeres videre arbejde med at få udsatte ledige tættere på arbejdsmarkedet.

Venlig hilsen Troels Lund Poulsen 2

JobFirst-metoden flere virksomhedsforløb med ordinære timer for udsatte borgere SPOR 1 BORGER- SAMARBEJDET SPOR 3 INTERNT I JOBCENTRET VIRKSOMHEDS- FORLØB MED ORDINÆRE TIMER SPOR 2 VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDET

JobFirst-metoden JobFirst-metoden kan bruges af alle jobcentre i arbejdet med at skabe flere og bedre virksomhedsforløb med ordinære timer til udsatte borgere, uanset ydelse. Formålet med denne guide er at give inspiration til, hvordan JobFirst-metoden kan implementeres i driften i jobcentret. JobFirst-metoden er udviklet på baggrund af de positive resultater i en lang række forsøg og vidensprojekter gennemført over de sidste 5 år: IPS, Virksomhedscentre Generation 2, Empowerment, Dag-til-dag job, Koordineret Virksomhedsrettet Indsats for Kontanthjælpsmodtagere (KVIK) o.a. JobFirst-metoden er endeligt dokumenteret i et kontrolleret forsøg i 15 kommuner gennemført af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i perioden 2016-17. Forsøget omfattede knapt 5.000 borgere. Den ene halvdel fik JobFirst indsatsen den anden halvdel indgik i en kontrolgruppe, som fik jobcentrets normalindsats. ¾ af deltagerne i JobFirst var aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, og ¼ var borgere i ressourceforløb. Deltagerne i JobFirst projektet var blandt de mest udsatte ledige. De havde stået uden for arbejdsmarkedet og været afhængige af offentlig forsørgelse i mere end 5 ud af de seneste 6 år. Borgerne havde i vidt omfang fysiske og psykiske udfordringer. Hvad er JobFirst-metoden? De virkningsfulde elementer i JobFirst-metoden er: Virkeligheden virker virksomhedsforløb på en ordinær arbejdsplads med rigtige arbejdsopgaver, kolleger og ordinære timer øger tilknytningen til arbejdsmarkedet! Medarbejderen virker en tæt tillidsbaseret relation til en primær kontaktperson i jobcentret hjælper borgeren i gang på en arbejdsplads! JobFirst-metoden bygger på tre principper: I GANG PÅ ARBEJDS AFKLARING OG 1 MARKEDET FRA DAG ÉT 2 MOTIVATION BLIVER 3 "Place then train" udsatte SKABT I JOBBET borgere får fodfæste på arbejdsmarkedet ved at komme i gang på bejdsopgaver på en arbejdsplads, Når borgeren løser relevante ar- en ordinær arbejdsplads. JobFirst som en del af et kollegialt fællesskab, opnås afklaring af jobmål og sætter fokus på en virksomhedsindsats parallelt med fx indsatser udvikling af motivation fra social- og sundhedsforvaltninger. og arbejdsidentitet bedst. Man bliver klar til arbejdsmarkedet på arbejdsmarkedet. Man bliver motiveret til at arbejde, når man udfører rigtige arbejdsopgaver og har et kollegialt fællesskab. ALLE KAN BIDRAGE MED NOGET OG BLIVE EN DEL AF FÆLLESSKABET Langt de fleste udsatte borgere har mulighed for at bidrage på arbejdsmarkedet i form af ordinære timer, hvis det rette jobmatch bliver etableret, og der bliver taget de nødvendige hensyn på arbejdspladsen. Arbejdsevne og arbejdskapacitet er noget, der udvikles over tid ved, at borgeren bliver inkluderet i et arbejdsfællesskab på en virksomhed. 2

Virker JobFirst-metoden? Ja, JobFirst-metoden virker. Evalueringen viser, at der er signifikante positive effekter af indsatsen. Det betyder, at metoden virker til at få udsatte ledige tættere på og helt ind på det ordinære arbejdsmarked. Her ses de vigtigste resultater af JobFirst projektet: 24 % får ordinære timer 24 % af alle JobFirst deltagerne får i løbet af projektet ordinære timer. Flere deltagere forsørger sig selv helt og forlader offentlig forsørgelse, sammenlignet med kontrolgruppen. Det psykiske helbred styrkes Deltagelse i virksomhedsforløb styrker borgernes psykiske helbred og tro på egne evner til at fastholde et job. I de bedste kommuner får mere end 40 % ordinære timer I de kommuner, der gør det bedst, får mere end 40 % af JobFirst deltagerne ordinære timer i løbet af projektet. 64 % gennemfører min. 13 uger på en virksomhed 64 % af JobFirst deltagerne gennem fører min. 13 ugers sammenhængende forløb på en virksomhed. Mere end hver tredje af disse med en kombination af ordinære timer og virksomhedspraktik. Øget brug af virksomhedspraktik med et tydeligt formål virker ift. at få udsatte borgere ind på arbejdsmarkedet. 23 % mindre tilbøjelighed til tilbagefald Borgere på kontanthjælp er 23% mindre tilbøjelige til at falde tilbage på fuld offentlig forsørg else, efter de er kommet i arbejde. JobFirst-metoden virker på tværs af køn, etnicitet og alder Effekter på ordinære timer findes på tværs af køn, alder og etnicitet. JobFirst-metoden er således en god metode til at løfte virksomhedsindsatsen for udsatte ledige. Hvordan arbejder man med JobFirst-metoden? JobFirst-metoden består af tre spor. Jobcentret skal arbejde med alle tre spor, hvis det skal lykkes at skabe flere og bedre virksomhedsforløb med ordinære timer til udsatte borgere: SPOR 1 BORGERSAMARBEJDET Fokus på ordinære timer og borgerens ressourcer Håndholdt indsats i en tæt og tillidsfuld relation side 4-5 SPOR2 VIRKSOMHEDSSAMARBEJDET Individuelt match med fokus på ordinære timer Fastholdelse og progression i virksomhedsforløbet side 6-7 SPOR3 INTERNT I JOBCENTRET Klar og tydelig rollefordeling med primær kontaktperson: Jobformidler 'Makkerskab' ml. myndighedssagsbehandler og jobformidler Ledelsesansvar for implementering og drift af JobFirst-metoden side 8-11 3

SPOR 1 BORGERSAMARBEJDET Fokus på ordinære timer og borgerens ressourcer HVAD? Samarbejdet med borgeren tager afsæt i en ressourceorienteret tilgang i forhold til borgerens kompetencer, jobønsker og jobmuligheder. Fra første samtale skal der tales om muligheden for ordinære timer. Ordinære timer er både et mål for indsatsen og et middel, hvor løntimer over tid øges og på sigt kan give en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. HVORFOR? Fokus på ressourcer, muligheder og ordinære timer åbner borgerens syn på jobmuligheder og tro på egne evner. Ressourcefokus og mulighed for ordinære timer motiverer de fleste borgere til at deltage i et virksomhedsforløb og giver indsatsen mening og retning. CV skal anvendes, fordi det er et unikt samtaleredskab i processen med at finde frem til, og synliggøre, borgerens kompetencer. Test praksis i eget jobcenter Taler I med borgeren om muligheder for ordinære timer ved første samtale? Udarbejder I CV fra starten til at afklare og synliggøre borgerens ressourcer? Giver I konkrete eksempler på småjob, arbejdsopgaver e.l. til at inspirere borgeren? Gør I brug af virksomhedsbesøg og snuseaktiviteter til at finde det rette match? Taler I med borgeren om andre udsatte borgere, der har opnået ordinære timer i lokale virksomheder, for at styrke borgerens tro på en plads på arbejdsmarkedet? HVORDAN? Tal virksomhedspraktik og ordinære timer op, og lad problemer fylde mindre i samtalen. Anderkend, at der kan være angst eller frygt for nederlag hos borgeren. Italesæt nederlag som erfaringer, der kan anvendes fremadrettet. Det giver tryghed. Vær opmærksom på, at det kan være nødvendigt at tale borgeren op flere gange undervejs i processen på grund af svingende selvværd. Sæt ordinære timer på dagsordenen fra første samtale med borgeren. Fokuser på, at ordinære timer kan realiseres nu eller på sigt. Ordinære timer, kombineret med virksomhedspraktik eller løntilskud, er et godt redskab til udvikling af arbejdsevnen. Gør borgeren opmærksom på, at han eller hun kan lønnes ordinært for rigtige arbejdsopgaver, som løses selvstændigt. Fremhæv, at ordinære timer øger selvværd og arbejdsidentitet, og at de ordinære timer ofte giver økonomiske fordele. Tag CV i brug umiddelbart efter første samtale, hvor I har taget hul på at afdække jobønsker og ressourcer. Indkreds kompetencer bredt fra job, uddannelse, praktik, fritids- og privatliv. Konkretiser kompetencerne ift. konkrete afgrænsede arbejdsopgaver og -funktioner, så borgeren får øje på egne evner og muligheder. Brug snuseaktiviteter på ordinære arbejdspladser, hvor borgeren kan få inspiration og realitetstjekke sit jobønske, hvad angår arbejdsopgaver, branche og virksomhedsstørrelse. Fx virksomhedsbesøg med rundvisning og dialog med en leder. Gør endeligt op med tankegangen om, at borgeren gøres klar til arbejdsmarkedet før arbejdsmarkedet. Skal der iværksættes sundheds- eller sociale tilbud, skal det ske parallelt med virksomhedsforløbet og efter mindsteindgrebsprincippet. 4

SPOR 1 BORGERSAMARBEJDET Håndholdt indsats i en tæt og tillidsfuld relation HVAD? Borgeren skal have en primær kontaktperson i jobcentret. Kontaktpersonen skal skabe en tæt og tillidsbaseret relation til borgeren i et håndholdt og sammenhængende virksomhedsrettet forløb fra start til slut. Kontaktpersonen følger borgeren og koordinerer indsatsen fra den første jobrettede samtale, under udarbejdelse af CV, i matchet med en virksomhed og videre til opfølgningen med fokus på ordinære timer. HVORFOR? En tæt, tryg og tillidsfuld relation mellem borgeren og den primære kontaktperson er altafgørende for et godt forløb. Kontaktpersonen skal være gennemgående fra start til slut, skal aktivt inddrage borgeren og være tilgængelig, så eventuelle udfordringer kan håndteres med kort responstid. Beskæftigelsesindikatorprojektet (BIP) bekræfter betydningen af en gennemgående kontaktperson, hvis tro på borgeren har afgørende betydning for, om borgeren kommer ind på arbejdsmarkedet. HVORDAN? Som primær kontaktperson har du en hyppig og direkte kontakt til borgeren. Frem til virksomhedsforløbet påbegyndes, skal du sikre opbygning af en tæt og tillidsbaseret relation. Sørg for at være direkte tilgængelig. Sørg for hurtig respons på borgerens henvendelser og for håndtering af aktuelle udfordringer, så borgeren er tryg. Vis, gennem dine handlinger som primær kontaktperson, at du tror på, at borgerens ressourcer og kompetencer kan bringes i anvendelse på en arbejdsplads. Tal om konkret opgaveløsning, jobfunktioner og jobmuligheder, som kan realiseres i lokale virksomheder. Giv, i videst mulig omfang, borgeren ansvar for processen og tilpas din kontakt til borgerens behov. Aktiver borgeren i at finde frem til egne jobønsker og kompetencer fra tidligere job, fra praktikker, uddannelse, fritidsliv og familieliv. Lad borgeren deltage i alle relevante møder og sørg for, at der ikke gives modsatrettede informationer fra øvrige fagpersoner omkring borgeren. Sørg for, at alle fagpersoner, der samarbejder med borgeren, har indsigt i borgerens mål, delmål, ressourcer og udfordringer. Også fagpersoner fra andre forvaltninger. Fortsæt den tætte kontakt til borgeren i virksomhedsforløbet. Udpeg en kontaktperson på virksomheden, som inddrages i at fastholde borgeren og skabe progression i hele virksomhedsforløbet. Det giver tryghed for både borger og virksomhed. Test praksis i eget jobcenter Er der i alle forløb en primær kontaktperson med ugentlig kontakt til borgeren frem mod virksomhedsforløbet? Er den primære kontaktperson med i hele borgerens forløb fra start til slut? Har den primære kontaktperson en opgavemængde og sagsstamme (caseload), som muliggør en tæt tillidsopbygning, direkte kontakt og hurtig respons ved behov? Har borger let og smidig adgang til sin primære kontaktperson? 5

SPOR 2 VIRKSOMHEDSSAMARBEJDET Individuelt match med fokus på ordinære timer HVAD? I et individuelt match bruges borgerens ressourcer og kompetencer i løsning af rigtige arbejdsopgaver på en rigtig arbejdsplads med rigtige kolleger. Fra første besøg på virksomheden skal der tales om muligheden for optræning i arbejdsopgaver, som nu eller på sigt kan aflønnes. Borgeren skal altid have en kontaktperson på virksomheden. HVORFOR? Det rette match mellem borger og virksomhed er en forudsætning for, at borgeren lykkes med at gennemføre et virksomhedsforløb og med at få ordinære timer. Når virksomhedspraktik etableres som et individuelt match, med afsæt i JobFirst-metoden, skabes resultater i form af ordinære timer og borgerens psykiske helbred og tro på egne evner styrkes. For borgerne betyder ordinære timer faglig anerkendelse, større arbejdsidentitet og tro på en plads på arbejdsmarkedet. En kontaktperson på virksomheden sikrer fastholdelse i forløbet For arbejdsgiverne betyder ordinære timer, at de kan få løst arbejdsopgaver, som hidtil fx har belastet højt kvalificerede medarbejdere eller ikke er blevet løst. HVORDAN? Brug dit dybe kendskab til borgerens jobmål og ressourcer, samt dit kendskab til det lokale arbejdsmarked, til at finde en virksomhed og en jobfunktion, som gavner både borger og virksomhed. Vis omhu i brugen af virksomhedspraktik. Praktik kan have 3 forskellige formål: 1. Virksomhedspraktik med ordinære timer eller udsigt til ordinære timer: På vej mod ordinære timer 2. Virksomhedspraktik for at optræne specifikke kompetencer: Dokumentation af kompetencer til CV 3. Virksomhedspraktik for at afklare jobmål og kompetencer: Er det noget for mig? Formål med praktik skal altid stå 'knivskarpt' for borger, virksomhed og fagprofessionelle. Fokuser i det opsøgende virksomhedssamarbejde på uløste arbejdsopgaver, på rekruttering og udvikling af arbejdskraft til fremtidige opgaver. Eller fokuser på op gaver, som kan frigøre ressourcer hos kolleger eller ledelse til andre opgaver. Tilrettelæg virksomhedsforløbet sammen med borger og virksomhed. Sæt altid et klart mål for forløbet, og små delmål, som kan synliggøre udvikling og progression. Aftal støtte og opfølgning med både borger og virksomhed. Understreg over for virksomheden, at et virksomhedsforløb kan påbegyndes som praktik, hvor borgeren optrænes i forskellige arbejdsfunktioner. Men at forventningen er, at en specifik opgaveløsning konverteres til løntimer, når borgeren mestrer opgaven. Brug en arbejdsaftale som aftalegrundlag mellem borger, virksomhed og jobcenter. Indføj, at ordinære timer er en mulighed, når borgeren mestrer en arbejdsop gave. Brug arbejdsaftalen i den gensidige forventningsafstemning og fortsat i opfølgningen. Husk, at der altid skal være en fast kontaktperson på arbejdspladsen, som kan støtte borgeren i at indgå i det arbejdsmæssige og kollegiale fællesskab og i at nå sine mål. Test praksis i eget jobcenter Etablerer I altid et individuelt match mellem borger og virksomhed? Er formålet med en virksomhedspraktik altid klart for borgeren? Og for virksomheden? Taler I fra starten med virksomheden om muligheden for ordinære timer? Beskriver I muligheden og fordelene ved at kombinere praktik og ordinære timer? Indgår I en arbejdsaftale (et aftalepapir) med virksomhed og borger om mål, opgaver, timer, evt. hensyn? Udpeges der altid en kontaktperson på arbejdspladsen, som ved, hvordan virksomheden kan få hjælp fra jer? 6

SPOR 2 VIRKSOMHEDSSAMARBEJDET Fastholdelse og progression i virksomhedsforløb HVAD? Virksomhedsforløb på rigtige arbejdspladser er den mest virkningsfulde vej til ordinære timer og selvforsørgelse. Virksomhedsforløbet indledes med et individuelt match og tilpasses løbende, så det altid giver mening og retning for borger og virksomhed. I løbende opfølgninger er der fokus på borgerens fastholdelse og progression i timetal og opgaveløsning, herunder udvikling mod stadigt flere ordinære timer. Borgeren får den nødvendige støtte undervejs fra sin primære kontaktperson i jobcentret og fra sin kontaktperson på virksomheden. HVORFOR? Intensiv støtte og opfølgning med løbende justeringer af arbejdsopgaver, arbejdstid og eventuelle hensyn fastholder borgeren i virksomhedsforløbet. De mest virksomme greb i at opnå stabile virksomhedsforløb og stadigt flere ordinære timer er: 1) et kvalificeret match af borger og virksomhed, 2) fast kontaktperson i virksomheden, 3) dialog om ordinære timer fra start samt 4) opfølgning på, om borgeren opnår de aftalte delmål og får ordinære timer. HVORDAN? Vær tydelig over for borger og virksomhed om, hvornår og under hvilke omstændigheder løntimer kan komme på tale. Det skal helt fra begynd elsen være klart, hvad formålet og perspektiverne er i virksomhedsforløbet. Læg evt. en fælles plan for, hvordan borgerens mestring af arbejdsopgaver kan omsættes til løntimer. En plan virker forpligtende for virksomheden og motiverende for borgeren. Skriv planen ind i arbejdsaftalen, så alle ved, hvad der er aftalt. Gør virksomheden opmærksom på, at det er afgørende for borgerens fastholdelse, at arbejdspladsens kontaktperson understøtter borgerens sociale og faglige integration på arbejdspladsen. Det styrker borgerens tro på egne evner og jobmuligheder. Aftal, at du som primær kontaktperson i jobcentret vil følge op på arbejdspladsen, og at du er tilgængelig for både borger og virksomhed. Aftal også, hvordan du kan kontaktes. Husk, at borgeren i hele forløbet skal opleve, at progression i arbejdstid og opgaver tager afsæt i hans eller hendes nærmeste udviklingszone ( de små skridts metode ). Fasthold fokus på ordinære timer i din opfølgning på arbejdspladsen. Hvis borgeren mod forventning ikke får ordinære timer, fx fordi det viser sig, at virksomheden ikke har de økonomiske midler, bør borgeren skifte til en ny virksomhed. Husk altid at få opdateret borgerens CV gerne med en udtalelse fra virksomheden. Giv borgere, der er kommet i job, en 'livline' i form af telefon-nr. til deres primære kontaktperson. Det giver borgeren tryghed og fungerer godt som efterværn. Test praksis i eget jobcenter Har I fra starten en tydelig forventningsafstemning med virksomheden om ordinære timer, når borgeren mestrer en arbejdsopgave? Følger I op på, hvordan det går og sker det altid ude på virksomheden? Bruger I en arbejdsaftale e.l. i opfølgningen? Er muligheden for ordinære timer et fast punkt på opfølgningsmøderne? Taler I med borger og virksomhed om, hvordan de ordinære timer kan øges? Er I parate til at afslutte et virksomhedsforløb, hvis virksomheden mod forventning ikke kan give ordinære timer, når borgeren mestrer en arbejdsopgave? 7

SPOR 3 INTERNT I JOBCENTRET Klar og tydelig rollefordeling med primær kontaktperson: Jobformidler HVAD? Der er tre roller, som skal varetages i JobFirst-metoden: Rollen som hhv. myndighedssagsbehandler, som virksomhedskonsulent og som mentor. Rollefordelingen skal fastlægges tydeligt og klart i en tæt samarbejdskæde omkring borgeren. Borgeren skal have en primær kontaktperson, men alle fagprofessionelle skal arbejde efter samme plan, mål og delmål. En enkel og succesfuld model er at sammenlægge virksomhedskonsulent- og mentorrollen hos én person, som samtidig er borgerens primære kontaktperson: Jobformidler. HVORFOR? Med en rollefordeling, hvor virksomhedskonsulent og mentor er samme person herefter kaldet jobformidler kan mentorens dybe kendskab til borgeren bruges aktivt i virksomhedskonsulentens arbejde med at skabe det rette match med en virksomhed. Test praksis i eget jobcenter Er det klart for den enkelte borger, hvem der er hans/hendes jobformidler? Er opgavemængde og sagsstamme hos jobformidlerne tilpasset, så det er muligt med en tæt og hyppig kontakt? Har jobformidlerne et grundlæggende kendskab til mulighederne på det lokale arbejdsmarked, så der kan skabes et godt match mellem borger og en virksomhed? HVORDAN? Kompetencerne i samarbejdskæden omkring borgeren skal supplere hinanden i JobFirst-metoden. De tre vigtigste kompetencer er a) et indgående kendskab til lovgivning og mulige parallelle indsatser, b) en viden om virksomhedernes behov og mulighederne på det lokale arbejdsmarked samt c) mentorkompetencer. Saml så vidt muligt de 3 kompetencer hos to personer hhv. myndighedssagsbehandler og jobformidler (virksomhedskonsulent/mentor). Gør jobformid leren til borgerens primære kontaktperson for at sikre en enkel rollefordeling, hvor borgeren bedst muligt støttes undervejs fra start til slut. Sørg for, at alle borgere har en jobformidler og ikke er i tvivl om, hvem han eller hun primært skal henvende sig til. Vær opmærksom på, at jobformidleren skal have en opgavemængde og sagsstamme, som muliggør tæt og hyppig opfølgning på borgeren. Vær opmærksom på, at rollefordelingen ikke bliver for fastlåst. Der skal fortsat være en vis fleksibilitet ved sygdom eller ferie. Det er vigtigt, at man fx kan supplere hinanden og dermed undgå skift i de tætte relationer. Det kan også være nødvendigt at overtage andres roller kortvarigt, hvis der er brug for nye øjne på sagen. 8

SPOR 3 INTERNT I JOBCENTRET Makkerskab ml. myndighedssagsbehandler og jobformidler HVAD? Makkerskabet er forpligtende, dvs. at myndighedssagsbehandler og jobformidler (virksomhedskonsulent med mentorfunktion) skal samarbejde tæt fra start til slut i det enkelte borgerforløb. I makkerskabet har man et fælles ansvar for at sikre meningsfulde og dynamiske forløb med aktiv inddragelse af borgeren. HVORFOR? Makkerskaber mellem myndighedssagsbehandler og jobformidler er afgørende for, at der skabes flere virksomhedsforløb med ordinære timer. Særligt udbytterigt er det, når de to parter også deler fysiske rammer. Fælles fysiske rammer styrker den uformelle sparring om de enkelte borgerforløb, fx ved tvivl om håndtering af akutte udfordringer. Desuden er det med til at målrette det virksomhedsrettede samarbejde i makkerskabet. HVORDAN? Etabler makkerskaber, hvor myndighedssagsbehandler og jobformidler indgår i et forpligtende samarbejde, og hvor deres samlede kompetencer er i spil fra start til slut. Deres samarbejde om fælles mål er både forudsætningen for et godt virksomhedsmatch og for et samlet vellykket forløb med afsæt i borgerens ressourcer og kompetencer. Skab fælles fysiske rammer for myndighedssagsbehandler og jobformidler. Det understøtter, at de begge hele tiden har samme indsigt i borgerens situation, mål og delmål. Samtidig understøtter det samarbejdet, når de har mulighed for daglig kontakt, uformel erfaringsudveksling og deltagelse i hinandens samtaler. (inkl. parallelle ind satser), og at myndighedssagsbehandleren deltager i nogle opfølgningsbesøg på virksomheden. Gør det til en tommelfingerregel, at myndighedssagsbehandler altid sikrer, at jobformidleren deltager i opfølgningsmøder med borgeren. Gør op med den traditionelle BUM-model. Modellen modarbejder det tætte samarbejde mellem jobformidler og myndighedssagsbehandler og deres fælles ansvar for borgerens forløb. Test praksis i eget jobcenter Har myndighedssagsbehandler og job formidler fælles fysiske rammer? Har I velfungerende makkerskaber, der muliggør løbende koordinering og tæt samarbejde med borgeren? Deler myndighedssagsbehandler og jobformidler aktuel viden om borgerens forløb, så der til enhver tid arbejdes efter samme mål og delmål? Deltager myndighedssagsbehandleren af og til i opfølgningsbesøg på virksomheden sammen med borger og jobformidler? Deltager jobformidler altid, når myndighedssagsbehandler har opfølgningssamtaler med borgeren? Sørg for, at både myndighedssagsbehandler og jobformidler er til stede under den indledende samtale med borgeren om muligheden for ordinære timer. Det virker troværdigt for borgeren. Husk, at fælles videndeling er vigtig. Sørg for, at begge parter deltager i møder med borgeren, hvor der gøres status på forløbet, eller hvis der forekommer splitting. Der er gode erfaringer med, at jobformidleren inddrages i drøftelser af helhedsindsatsen 9

SPOR 3 INTERNT I JOBCENTRET Ledelsesansvar for implementering og drift af JobFirst-metoden HVAD? Implementering af en indsats med flere og bedre virksomhedsforløb for udsatte borgere kræver et særligt ledelsesmæssigt fokus på de organisatoriske, styringsmæssige og kulturelle rammevilkår, som indsatsen udspiller sig i. Det kræver en ledelse, som intervenerer på alle niveauer i jobcentret: Sæt klar retning og skab de rette rammevilkår Etabler klar målstyring fra top til bund Skab overblik og godt sagsflow med produktionsstyring Gør medarbejderne gode og vis tydelig anerkendelse. HVORFOR? En dedikeret topledelse er altafgørende for en succesfuld implementering af JobFirst-metoden. Ændring af mindset og adfærd blandt jobcentrets ansatte fordrer en kulturforandring, som ledelsen skal stå i spidsen for. JobFirst-metoden går på tværs af hele jobcentret og kræver tæt koordinering med de øvrige kommunale forvaltninger og sundhedssystemet for at holde fokus og få succes. HVORDAN? Sæt klar retning og skab de rette rammevilkår Tydeliggør jobcentrets kerneopgaver ift. at løfte virksomhedsindsatsen med ordinære timer for udsatte borgere. Både internt i jobcentret samt ift. andre forvaltninger og samarbejdspartnere. Gør op med placeringstankegangen. Tydeliggør i al kommunikation, at virksomhedspraktik skal have et klart formål og kun skal anvendes som et tilbud på borgerens vej mod ordinære timer. Samt at ordinære timer kan anvendes både som et mål og som et middel til at understøtte borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet. Etabler en klar styringskæde til Virksomhedsservice, herunder en fælles strategi for jobcentrets virksomhedsopsøgende arbejde. Skab agile arbejdsgange ift. indhentning, etablering og match til småjobs, der kan løses af udsatte borgere. Sørg for, at de organisatoriske rammer fremmer JobFirst-metoden. Test praksis i eget jobcenter Kommunikerer I tydeligt og klart, at jobcentrets kernearbejdsopgave for udsatte ledige er at løfte virksomhedsindsatsen med ordinære timer? Både internt i jobcentret samt ift. andre forvaltninger og samarbejdspartnere? Har I gjort op med placeringstankegangen og meldt det klart ud? Er der skabt de rette betingelser for, at Job- First-metoden kan virke, i form af en lav sagsstamme for jobformidlerne? Er der etableret en styringskæde til Virksomhedsservice i form af en fælles opsøgende virksomhedsstrategi. Samt agile arbejdsgange ift. indhentning, etablering og match til småjobs, der kan løses af udsatte borgere? Har I organisatorisk sikret en klar og tydelig rollefordeling i samarbejdskæden med en primær kontaktperson (jobformidler), som understøtter den tætte relation til borgeren? Har borgerne og virksomhederne direkte og nem afgang til jeres jobformidler via et direkte telefonnummer eller en emailadresse, hvor de får svar inden for 24 timer? Vær opmærksom på, at sagsmængden hos jobformidler og myndighedssagsbehandler skal være tilpasset JobFirst-metoden. Sørg for, at jobformidleren får støtte og sparring fra Virksomhedsservice. 10

SPOR 3 INTERNT I JOBCENTRET Etabler klar målstyring fra top til bund Opstil klare mål og milepæle for hvor stor en andel af borgerne, der har ordinære timer. Sørg for, at disse mål og milepæle er helt tydelige på alle niveauer (topledelses-, afdelings- og medarbejderniveau), så alle ved, hvad forventningerne er til deres performance. Følg op på mål og resultater på møder i jobcentret, i afdelingerne og i den konkrete sagssparring med medarbejderne. Inddrag medarbejdernes erfaringer og løsninger i optimering af resultaterne. Tydeliggør resultater i jobcentret på intranet, tavler o.l., så der opstår en fælles kultur med fokus på mål og resultater. Skab overblik og godt sagsflow med produktionsstyring Sørg for, at I løbende kan følge udviklingen i antal borgere i virksomhedsforløb, i forløb med ordinære timer og progression i antal løntimer for den enkelte borger. Styrk sagsflowet gennem faglig sparring på sagsstamme- og enkeltsagsniveau. Sparring kan fx omhandle knaster i den enkelte sag eller behov for et ledelsesmæssigt løft i det interne eller eksterne samarbejde. Desuden kan det give anledning til at drøfte, præcist hvordan virksomhedsforløb og ordinære timer bedst kan tilvejebringes i den enkelte sag. Test praksis i eget jobcenter Har I som ledelse fastlagt, hvilke data, der skal styres på, og hvordan der skal handles, hvis der er afvigelser/udsving? Har I opstillet klare mål for ordinære timer? Har I en tydelig strategi for, hvordan I skal nå målene med x antal borgere i ordinære timer? Har I fastsat mål for alle niveauer (topledelses-, afdelings- og medarbejderniveau)? Kender medarbejderne deres mål og resultater på sagsstammeniveau? Test praksis i eget jobcenter Er der opstillet klare og relevante trin i produktions kæden, så alle fra fagpersoner til ledelse har overblik over progression i sagerne? Fx hvor mange borgere, der har CV, er i virksomhedspraktik, har en arbejdsaftale, har ordinære timer, har haft progression i ordinære timer? Monitorerer I, hvor i produktionskæden sagerne går i stå/har lang liggetid? Monitorerer I virksomheder og arbejdsfunktioner, hvor borgerne får ordinære timer? Giver I faglig sparring på sagsstamme- og enkeltsagsniveau, der understøtter den virksomhedsvendte indsats og ordinære timer? 11

SPOR 3 INTERNT I JOBCENTRET Gør medarbejderne gode og vis tydelig anerkendelse Åbn døren til medarbejderens private samtalerum. Deltag i hinandens samtaler med borgerne. Drøft i fællesskab udfordringer og gode løsninger generelt i sagsstammerne og mere specifikt i enkeltforløb. Fx gennem feedback, kollegial sparring, ledelsens deltagelse i sagsgennemgang o.l. Sørg for at være systematiske i jeres brug af feedback metoder, hvor kolleger og ledelse deltager i borgersamtaler og sagsgennemgang. Understøt og oplær medarbejderne i JobFirst-metoden. Både de med arbejdere, som får en ny fagprofil (jobformidlere), og de myndighedssagsbehandlere, som skal understøtte virksomhedsindsatsen. Sørg for, at I deler succeshistorier og synliggør gode resultater, så der opbygges en fælles tro på, at udsatte borgere kan få ordinære timer og komme i arbejde. Husk at fejre de gode resultater. Test praksis i eget jobcenter Får I oplært jeres medarbejere i JobFirst-metoden, så de kan udfylde deres roller? Er I systematiske i jeres brug af feedback metoder? Drøfter I løbende sager og udfordringer med den enkelte medarbejder? Deltager kollegaer og ledelse løbende i borgersamtaler, og giver I sparing og feedback? Sørger I for at anerkende medarbejdernes indsats og inddrage dem i den løbende evaluering af indsatsen? Husker I at dele succeshistorier og at synliggøre og fejre de gode resultater? 12

Om JobFirst-metoden Det kræver konstant opfølgning på mål og resultater og en skærpet ledelsesbevågenhed ift. kompetenceudvikling, rammer for samarbejdet og videndeling i den kulturændring, som pågår Afdelingsleder i Jobcenter Vi har lært borgeren meget bedre at kende. Vi har samlet haft mere tid til at komme rundt om sagen og været hurtigere til at løse problemerne. Det giver mening det her, vi har gang i Jobformidler "Det er det bedste, der er sket for mig i 16 år, da jeg fik en lønseddel, hvor der både stod pensionsbidrag og sygeforsikring. Jeg følte mig som et menneske igen. Efter 4 ugers praktik fik jeg 2 timer om ugen. Nu er jeg oppe på 5, og aftalen med min chef er, at det næste mål er 10 timer" Borger i ressourceforløb Vi får jo reelt løst en opgave på få timer af en kompetent medarbejder, så det kan vi godt betale for. Det tætte samarbejde med jobcentret, og de hyppige opfølgninger, er helt afgørende for de gode resultater Virksomhedsleder Se Materialebanken i www.flereskalmed.dk Samtaleguide Inspiration til arbejdet med borgerens CV Arbejds- og opfølgningsaftale Hvordan kombineres virksomhedspraktik og ordinære timer Folder om muligheder for at kombinere virksomhedspraktik og ordinære timer, målrettet virksomhederne o.a. Materialet er udarbejdet på baggrund af kommunernes erfaringer i JobFirst projektet. JobFirst guiden er udarbejdet af DISCUS A/S for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, juni 2018.

ERROR! NO TEXT OF SPECIFIED STYLE IN DOCUMENT. Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Dato Maj 2018 PIXI Evaluering af JobFirst Ramboll Hannemanns Allé 53 DK-2300 Copenhagen S Denmark T +45 5161 1000 F +45 5161 1001 www.ramboll.com

Evalueringen af JobFirst: Pixi INDHOLDSFORTEGNELSE 1. EVALUERING AF JOBFIRST EN MINIOPSAMLING 1 1.1 Indsatsens principper og ni kerneelementer 2 2. EFFEKTERNE AF JOBFIRST 3 2.1 JobFirst virker! 3 3. HVORDAN SKABER JOBFIRST PROGRESSION FOR BORGERNE? 4 4. ANBEFALINGER TIL ORGANISERING AF JOBFIRST 6

Antal borgere Evaluering af JobFirst: Pixi 1 1. EVALUERING AF JOBFIRST EN MINIOPSAMLING JobFirst er en beskæftigelsesindsats, som har til formål at bringe udsatte ledige i job eller tættere på arbejdsmarkedet gennem særligt tilrettelagt virksomhedsforløb. Indsatsen har særligt fokus på ordinære timer kombineret med intensiv mentorstøtte, hyppig opfølgning samt håndtering af borgernes udfordringer udover ledighed i parallelindsatser. 2.407 borgere har deltaget i JobFirst heraf 1.847 borgere på kontanthjælp og 560 borgere i ressourceforløb. Indsatsen blev implementeret i 15 kommuner i foråret 2016 til og med udgangen af 2017. Denne mini-opsamling giver et overblik over: Effekterne af indsatsen Hvordan skaber JobFirst progression for borgerne i indsatsen Anbefalinger til, hvordan man organiserer en god JobFirst-indsats Figur 1-1: Målgruppe, borgere, forsøgsperiode og kommuner i JobFirst forsøget MÅLGRUPPEN FOR JOBFIRST Borgere, der er fyldt 30 år og modtager ressourceforløbsydelse i forbindelse med et ressourceforløb. Dvs. personer, der tilhører målgruppen i 2, nr. 11, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 15 DELTAGERKOMMUNER Borgere, der er fyldt 30 år, er aktivitetsparate og modtager kontanthjælp eller integrationsydelse, har modtaget offentlig forsørgelse i mindst et år og ikke er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven. Dvs. personer, som tilhører målgruppen i 2, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. DELTAGER- OG KONTROLGRUPPE 2.000 1.847 1.880 1.500 1.000 500 560 569 0 Deltagergruppe Kontanthjælpsmodtagere Kontrolgruppe Borgere i ressourceforløb FORSØGSPERIODE Marts 2016 December 2017 Aalborg Aarhus Haderslev Hedensted Hillerød Jammerbugt København Lolland Odense Ringsted Skanderborg Sorø Syddjurs Vallensbæk-Ishøj Viborg

Evaluering af JobFirst: Pixi 2 1.1 Indsatsens principper og ni kerneelementer JobFirst er funderet på principper om, at borgeren bedst opnår fodfæste på arbejdsmarkedet ved at komme i gang på en arbejdsplads. Afklaring af jobmål samt udvikling af motivation og arbejdsidentitet sker bedst, når borgeren løser relevante arbejdsopgaver på en ordinær arbejdsplads og er en del af et kollegialt fællesskab. Langt de fleste udsatte borgere har mulighed for at bidrage på arbejdsmarkedet, hvis der etableres det rette jobmatch, og der tages de nødvendige hensyn på arbejdspladsen. Disse principper i JobFirst-indsatsen er bygget op om omkring de ni kerneelementer, visualiseret nedenfor: Figur 1-2: De ni kerneelementer i JobFirst

Evaluering af JobFirst: Pixi 3 2. EFFEKTERNE AF JOBFIRST Figur 2-1: De væsentligste konklusioner af effektanalysen 2.1 JobFirst virker! Evalueringen viser, at JobFirst har haft positive effekter på omfanget af ordinære timer for målgruppen. Opdelt på ydelsestype viser evalueringen, at der er en positiv effekt for borgere på kontanthjælp. For borgere i ressourceforløb i JobFirst er omfanget af ordinære timer lidt højere end i kontrolgruppen, men forskellene er ikke statistisk signifikante. Borgere på kontanthjælp i JobFirst opnår i gennemsnit flere løntimer om ugen Der er signifikant positiv effekt af JobFirst på antallet af løntimer for borgere på kontanthjælp. Effekten tiltager efter ca. 1 år efter indsatsstart og ca. halvandet år efter indsatsstart har deltagergruppen ca. 67% flere ordinære timer end kontrolgruppen. De to grupper har dog relativt få timer med i gennemsnit 4,6 løntimer om ugen i deltagergruppen og 2,75 løntimer i kontrolgruppen. Der er større andel af borgere på kontanthjælp i JobFirst der opnår ordinære timer Der er signifikant positiv effekt af JobFirst på andelen af borgere, der opnår ordinære timer sammenlignet med kontrolgruppen. Målt halvandet år efter indsatsstart har godt 19 pct. af borgerne i JobFirst i gennemsnit opnået løntimer, mens det er knap 12 pct. i kontrolgruppen, der er således en forskel på omkring 8 procentpoint. Borgere på kontanthjælp i JobFirst opnår mere stabile beskæftigelsesforløb med ordinære løntimer Borgere, der opnår ordinære timer i JobFirst, har længere og mere stabile perioder med ordinære timer sammenlignet med kontrolgruppen. Evalueringen viser, at borgerne i JobFirst på et givet tidspunkt er 23 pct. mindre tilbøjelige til at overgå til fuldtids offentlig forsørgelse igen. JobFirst virker på tværs af køn, etnicitet og alder for borgerne på kontanthjælp Resultaterne viser, at effekterne af JobFirst på omfanget af ordinære timer er nogenlunde den samme på tværs af køn og alder. Der er også positive effekter på tværs af etnicitet, men her trækkes effekten for indvandrere og efterkommere af mænd.

Evaluering af JobFirst: Pixi 4 Deltagelse i virksomhedsrettet indsats styrker borgers psykiske helbred og tro på egen evne til at fastholde et job De borgere i JobFirst, som har gennemført 13 ugers sammenhængende virksomhedsforløb, har hhv. i højere grad også oplevet progression i forhold til det psykiske helbred og evnen til at fastholde et job end de borgere, som ikke har gennemført 13 ugers virksomhedsforløb. Evalueringen tyder på, at jobcentre med færre borgere pr. sagsbehandler og jobcentre der i højere grad anvender virksomhedspraktik opnår bedre resultater Der er forskelle i resultaterne på tværs af jobcentre. Analysen indikerer, at de jobcentre der har en højere andel i virksomhedspraktik, har færre borgere pr. fagperson, og har færre med ordinære timer i kontrolgruppen har bedre effekt af JobFirst for borgere på kontanthjælp. Afsnittet er et uddrag af de vigtigste pointer om effekterne af JobFirst. Vil du vide mere om effekterne af JobFirst, så kan du læse delrapport 1 i slutevalueringen 3. HVORDAN SKABER JOBFIRST PROGRESSION FOR BORGERNE? Klar rollefordeling fra start er afgørende for etableringen af en tillidsfuld relation til borgerne og er internt også med til at sikre en hurtig, fælles koordinering af indsatsen i samarbejdet mellem borgernes fagpersoner. Den tillidsfulde relation mellem borger og fagpersoner er fundamentet for et godt samarbejde og er med til at skabe fælles klarhed om rammerne og retningen for borgerens indsatsforløb, og det understøtter borgerens tro på indsatsen. Klar rollefordeling er vigtig ved opstart, men også i løbet af borgerens indsatsforløb, hvis borgernes primære kontaktperson skifter i forløbet fx i overgangen til et virksomhedsforløb. Det jobfokuserede arbejde med at afdække borgerens jobønsker, -mål, ressourcer og praktikmuligheder har bidraget positivt til at åbne borgernes tro på egne evner og jobmuligheder. CV et og virksomhedsbesøg er i denne sammenhæng gode redskaber, der understøtter borgerens tro på egne evner og jobmuligheder, og det har givet inspiration og motivation fx til at afprøve nye virksomhedsforløb. Den tætte og hyppige kontakt mellem borger og fagpersoner gennem hele indsatsforløbet er et af de mest afgørende elementer i JobFirst. Den tætte kontakt skaber en tryg og tillidsfuld relation, fordi borgeren oplever, at der er let, direkte kontakt og hurtig responstid og håndtering af borgerens udfordringer. Det giver borgeren lyst til at dele sine erfaringer og udfordringer. Fagpersonerne opnår herved et detaljeret helhedsbillede af borgerens livssituation, hvilket muliggør mere individuelt tilpassede forløb, der kombinerer de rette sociale og/eller

Evaluering af JobFirst: Pixi 5 sundhedsmæssige tilbud med den virksomhedsrettede indsats. Borgernes oplevelse af at få den rette parallelle støtte til problemer ud over ledighed skaber rum til og fokus på den virksomhedsrettede indsats for borgeren. Det rette match mellem borger og virksomhed har været en forudsætning for, at borgerne i JobFirst er lykkedes med at gennemføre et praktikforløb, har opnået ordinære løntimer eller er blevet ansat i virksomheden. Matchet opstår, når fagpersonerne formår at forbinde deres viden om borgerens udfordringer, skånebehov og jobønsker med detaljeret viden om, hvilke virksomheder i det lokale erhvervsliv der vil kunne udvikle borgerne mod løntimer eller ansættelse gennem praktikker. Det er forudsætningen for den målrettede dialog mellem borger, fagperson og virksomhed, som leder til det rette match. For mange borgere i JobFirst har det været afgørende at få den rette støtte i overgangen til en ny hverdag i praktik, fleksjob, løntilskud eller ordinær beskæftigelse, og at der i fællesskab følges op på borgernes udvikling i forløbet sammen med virksomhedskonsulenten/mentoren og virksomhedskontaktpersonen. Det giver borgerne en oplevelse af, at der tages hånd om deres behov, og at det er muligt at gennemføre et praktikforløb. Derudover er det afgørende for borgernes fastholdelse og tro på sig selv, at kontaktpersonen på virksomheden formår at understøtte borgernes sociale og faglige integration på arbejdspladsen. Det fremmer ofte både borgernes faglige og sociale evner og giver anerkendelse, som styrker borgernes tro på egne muligheder for job. Den intensive støtte og opfølgning er på den måde helt central for, at borgernes virksomhedsforløb lykkes og oplever progression mod arbejdsmarkedet. Borgerne oplever det at få ordinære løntimer som et udtryk for, at de skaber reel værdi for virksomheden. Det giver dem faglig anerkendelse og større arbejdsmarkedsidentitet, som styrker deres tro på, at de har en plads på arbejdsmarkedet. Samtidig oplever borgerne også, at opnåelse af ordinære løntimer giver øget personligt selvværd og trivsel. Grundig udvælgelse, dialog og aftaler om ordinære timer samt et opfølgende pres fra borgerens virksomhedskonsulent er dog ofte en forudsætning for, at ordinære løntimer bliver en del af borgernes praktikforløb Ovenstående er en kondenseret beskrivelse af evalueringens 6 hypoteser om, hvordan JobFirst-indsatsen har skabt progression mod arbejdsmarkedet for borgerne i indsatsen. Vil du vide mere, kan du med fordel læse delrapport 2

Evaluering af JobFirst: Pixi 6 4. ANBEFALINGER TIL ORGANISERING AF JOBFIRST Text Anbefaling 1: Fagpersonernes mindset skal være: "Parallelle indsatser efter mindsteindgrebsprincip er gavnlige for svage borgermålgrupper" For mange fagpersoner har JobFirst krævet en omstilling i måden at tænke indsatser for denne målgruppe. Den traditionelle tilgang har for mange været at arbejde med borgerne i sekventielle indsatser, hvor borgernes udfordringer udover ledighed skulle håndteres, før der kunne arbejdes virksomhedsrettet og jobrettet med borgerne. JobFirst bryder med dette princip ved at sætte fokus på job fra dag ét koblet med parallelindsatser til håndtering af borgernes sociale, psykiske og/eller sundhedsmæssige udfordringer. For mange fagpersonerne har det krævet en faglig kulturændring af deres mindset for at kunne tro på, at det kan lade sig gøre at arbejde jobrettet med denne målgruppe fra første dag. Fagpersonerne og projektledernes erfaringer viser tre gode måder, hvorpå jobcenteret som helhed kan understøtte, at fagpersonerne får et JobFirst mindset: 1. Organiser læringsgruppemøder og systematisk sagssparring 2. Sæt fokus på tro på borgeren og indsatsen gennem succeshistorier 3. Saml fagpersonerne på samme fysiske placering Text Anbefaling 2: Bryd med den traditionelle rollefordeling mellem fagpersoner og sammenlæg opgaver Den håndholdte indsats med fokus på at etablere det gode match mellem borgere og virksomheder, der er i JobFirst kræver, at fagpersonerne rundt om borgeren har et indgående kendskab til borgernes situation og ressourcer. De fleste JobFirst-kommuner har håndteret dette ved at samle to af rollerne hos én fagperson (typisk en sammenlægning af virksomheds- og mentorrollen). Det har koncentreret viden om og kontaktfladen til borgeren hos færre fagpersoner, hvilket mange fagpersoner oplever, gør det nemmere at koordinere og give borgeren en håndholdt indsats. Uanset hvilken rollefordeling der vælges, er der identificeret tre overordnede kriterier for et velfungerende team, der understøtter en håndholdt indsats overfor den enkelte borger: 1. Rollerne skal være klart definerede 2. Det skal være muligt at jonglere med kasketterne ved behov 3. Hver rolle kræver specifikke kompetencer Text Anbefaling 3: Makkerskaber mellem sagsbehandler og virksomhedskonsulent kan erstatte traditionel BUM-model Mange af kommunerne har oplevet, at JobFirst-indsatsen stiller krav om et tæt og forpligtende samarbejde med fælles mål mellem virksomhedskonsulent og sagsbehandler, hvilket gør det svært at arbejde med en traditionel bestiller/udfører model. For at fremme et forpligtende samarbejde med fælles mål, har kommunerne haft gode erfaringer med at erstatte bestiller- /udfører-modellen med makkerskaber mellem sagsbehandler og virksomhedskonsulent, hvor de to samarbejder tæt om den enkelte borger. Boks 4-1: Hvad er et makkerskab? Et makkerskab indebærer fast samarbejde mellem en virksomhedskonsulent og en sagsbehandler om (mere eller mindre) den samme sagsstamme af borgere. De projektkommuner der har arbejdet med makkerpar mellem fagpersoner har arbejdet med virksomhedskonsulent/mentor & koordinerende sagsbehandler rollefordelingen. Det betyder, at makkerparret har indebåret tæt samarbejde om varetagelse af de tre roller fordelt på to fagpersoner. Projektkommunerne har dog erfaret, at fagpersonerne har haft behov for retningslinjer i forhold til, hvordan samarbejdet organiseres med henblik på at sikre godt samarbejde om et fælles mål. I den forbindelse er der identificeret følgende:

Evaluering af JobFirst: Pixi 7 1. Virksomhedskonsulenten skal inddrages tidligt i borgerens forløb gerne allerede fra første samtale 2. Afhold løbende fællessamtaler med borgeren, hvor fælles redskaber er omdrejningspunktet 3. Fælles fysisk placering er vigtig Text Anbefaling 4: Virksomhedskonsulenter skal gå strategisk til sine virksomheder og turde udfordre for at skabe det rette match Fokus på ordinære timer i JobFirst har krævet en omstilling i virksomhedskonsulenternes måde at arbejde med virksomhedsrettede indsatser for denne målgruppe. Virksomhedspraktikker til denne målgruppe er tidligere ofte blevet etableret ved at appellere til virksomhedernes sociale ansvar og rummelighed. Erfaringerne fra JobFirst viser, at der er konkrete måder, hvorpå virksomhedskonsulenterne kan arbejde mere strategisk og systematisk med borgerne og virksomhedssamarbejdet mod opnåelse af ordinære timer. Det drejer sig om, at virksomhedskonsulenterne skal: 1. Samarbejd med virksomhederne om at gentænke muligheder 2. Start dialogen om ordinære timer, før praktikken begynder Text Anbefaling 5: Jobcenteret skal samlet jagte ordinære løntimer til borgerne Hvis virksomhedskonsulenterne skal lykkes med at ændre praksis og få virksomhederne til at integrere ordinære timer med virksomhedspraktik, er det nødvendigt, at jobcenteret som helhed arbejder i den retning for alle målgrupper. Jobcenterledelsen spiller en stor rolle i forhold til at bane vejen for en fælles tilgang i hele jobcenteret. I praksis kan ledelsen fremme, at jobcenteret samlet jagter ordinære løntimer til borgerne ved følgende: 1. Ledelsen skal italesætte generering af ordinære løntimer som en kerneopgave i virksomhedsstrategien 2. Ledelsen fremmer samarbejde og videndeling mellem virksomhedskonsulenter på tværs af jobcenteret Text Anbefaling 6: Overvej om caseload giver plads til at gennemføre en håndholdt indsats Når roller sammenlægges ved færre fagpersoner, kan det ikke undgås, at opgavemængden stiger. Samtidig stiller JobFirst-indsatsens grundelementer med hyppig opfølgning og tæt kontakt til borgerne større krav til fagpersonernes ressourcer sammenlignet med normalindsatsen. Med andre ord kræver JobFirst indsatsen et skifte fra normalindsatsen til en mere håndholdt indsats for de enkelte fagpersoner. Derfor bør det overvejes, om fagpersonernes sagsstammer skal nedbringes. I JobFirst har den gennemsnitlige sagsstamme for fagpersonerne (uanset rolle og kommune) været 41 borgere. For knap halvdelen af fagpersonerne (48 pct.) har der været en nedskrivning i sagsstammen som følge af JobFirst. For 22 pct. er sagsstammen øget og for de resterende 30 er sagsstammens størrelse uændret. Når det overvejes, om fagpersonernes sagsstammer skal nedbringes, og hvor store de bør være, bør følgende forhold tages in mente: 1. Hvor mange roller varetager fagpersonerne, og hvilke arbejdsopgaver er indeholdt i varetagelsen af disse roller? 2. Hvordan organiseres arbejdsopgaverne bedst muligt? 3. Er der arbejdsopgaver, som bør prioriteres i højere grad end i dag? Anbefalingerne fremstår i en kortfattet version og uddybes i delrapport 3 "Hvordan organiserer du en succesfuld JobFirst-indsats?"

Strategi for anvendelse af nytteindsatsen i Lejre Kommune Indhold: 1. Formål med nytteindsatsen 2. Målgruppen 3. Principper 4. Varighed 5. Regler 6. Organisering af indsatsen 1. Formål med nytteindsatsen Nytteindsats er et redskab i beskæftigelsesindsatsen, der blev indført i forbindelse med kontanthjælpsreformen den 1. januar 2014. Indsatsen er primært målrettet unge, som venter på en uddannelsesplads, jobklare kontanthjælpsmodtagere samt modtagere af arbejdsmarkedsydelse, det vil sige forsikrede ledige, der er faldet ud af dagpengesystemet. Tilbud om nytteindsats gives, for at den enkelte ledige skal arbejde for sin ydelse. Den grundlæggende intention er, at de ledige, som visiteres til et nyttejob oplever, at der følger pligter med, hvis der skal udbetales offentlig forsørgelse. For flere ledige vil nytteindsatsen virke som et motivationsinstrument, og øge den lediges motivation for at påbegynde og gennemføre en ordinær uddannelse, eller opnå fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Nytteindsats består af udførelse af samfundsnyttige opgaver på en kommunal, regional eller statslig arbejdsplads. Overordnet skal nytteindsats fungere som et supplerende redskab til den eksisterende vifte af virksomhedsrettet aktivering, der i forvejen anvendes, herunder virksomhedspraktik og løntilskud. Nytteindsatsen adskiller sig fra traditionel virksomhedspraktik ved, at der ikke stilles krav om, at tilbuddet nødvendigvis skal have relevans i forhold til den lediges fremtidsplaner. Dog skal nytteindsatsen have et indhold, som giver den ledige mulighed for at indgå i et arbejdsfællesskab, gå til hånde og udføre et reelt stykke arbejde for sin ydelse. 2. Målgruppen Målgrupperne for nytteindsats i Lejre Kommune er: Åbenlyst uddannelsesparate unge, som får uddannelseshjælp, skal i uddannelse hurtigst muligt og senest efter en måned straks begynde i en nytteindsats, indtil de begynder på en uddannelse, hvis de ikke kan finde et ordinært arbejde frem til uddannelsesstart. Jobparate kontanthjælpsmodtagere skal senest efter tre måneder på kontanthjælp visiteres til et arbejde i en nytteindsats, en virksomhedspraktik eller et løntilskudsjob. Nytteindsats kan iværksættes tidligere, når kommunen 1

vurderer, at det er relevant, herunder hvis der opstår tvivl om den jobparates rådighed. Arbejdsledige, der modtager arbejdsmarkedsydelse. Alle modtagere af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse har ret og pligt til et virksomhedsrettet tilbud efter senest fire uger på den midlertidige ydelse - det kan for eksempel være nytteindsats. 3. Principper Nytteindsatsen i Lejre Kommune tilrettelægges ud fra følgende principper: Indholdet i nytteindsats skal være nyttigt - og så vidt muligt være med til at afklare job- og uddannelsesmål for den ledige. Nytteindsatsopgaverne skal være sikkerhedsgodkendte. Nytteindsats må ikke være konkurrenceforvridende, og foregår kun i offentligt regi. For unge under 30 år, der venter på at starte uddannelse skal nytteindsatsen tilrettelægges således, at arbejdserfaringen vil kunne bruges I forhold til kommende uddannelse. Dette med herblik på at modvirke frafald fra uddannelsen. Arbejdstiden for for ledige i nytteindsats skal tilrettelægges, så der hver uge eller hver anden uge er frigjort tid til, at den ledige kan søge job. Nytteindsats omfatter som udgangspunkt ikke aktiviteter, hvor det kan være vanskeligt at sikre stabil leverance og kvalitet i tilbuddene. Medarbejderne på den enkelte institution hvor nytteindsats påtænkes etableret skal have drøftet formål og indhold i nytteindsatsen, og tillidsrepræsentanten skal være enig i, at institutionen lever op til rimelighedskravet, og at opgaverne ikke er konkurrenceforvriddende. Det kan i forbindelse med opstart af kommunale nytteprojekter være værdifuldt at inddrage relevante faglige organisationer, således at der på forhånd sikres en god dialog, og en godt samarbejde vedr. oprettelsen af nye projekter. Hvis der skal dispenseres for rimelighedskravet skal dette også have været drøftet og fremgå af ansøgningen til De Regionale Arbejdsmarkedsråd. Der medsendes underskrevet blanket fra ledelse og tillidsrepræsentant og ansøgningen skal som minimum indeholde: Hvilke opgaver, der skal løses som nytteindsas Hvilke arbejdspladser, der er omfattet af ansøgningen, herunder hvor mange personer, der er oprettet faste pladser til i virksomhedsrettet aktivering på den enkelte arbejdsplads. At tillidsrepræsentanten på de berørte arbejdspladser er hørt, samt resultatet af høringen. Hvordan jobcentret har forholdt sig til konkurrenceforvridning. Hvad fritagelse indebærer på den konkrete arbejdsplads eller arbejdspladser. 2

Hvilket P-nummer projektet er underlagt, og antal af ansatte. 4. Varighed Nytteindsatsen har en varighed af maksimalt 13 uger, og skal være iværksat inden 4 uger - for de jobparate dog seneste inden 13 uger. Nytteindsats kan ikke forlænges udover de 13 uger, og der kan ikke gives nyt tilbud med nytteindsats på samme virksomhed, medmindre der er tale om en anden arbejdsfunktion. Det gennemsnitlige ugentlige timetal for kontanthjælpsgruppen skal være på mindst 25 timer. Det ugentligt timetal for personer på arbejdsmarkedsydelsen er fastsat til 20 timer ugentligt for at sikre en "timeaflønning", der typisk vil modsvare en overenskomstmæssig timeløn. 5. Regler Der gælder samme regler for nytteindsats som for almindelig virksomhedspraktik: Krav om inddragelse af tillidsrepræsentant/medarbejderrepræsentant forud for etablering Rimelighedskravet skal være opfyldt (forholdet mellem ordinært ansatte og personer i virksomhedspraktik/løntilskud) Må ikke substituere øvrige beskæftigelsesindsatser eller erstatte ordinært arbejde. Må ikke være konkurrenceforvridende, og iværksættes kun i offentligt regi. Arbejdsopgaverne skal være sikkerhedsgodkendte. Kan kombineres med andre tilbud som fx mentorstøtte Muligheder for hjælpemidler og befordringsgodtgørelse Personer i nytteindsats er omfattet af arbejdsmiljølovningen og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. 6. Organisering af nytteindsatsen: Nytteindsatsen organiseres I Lejre Kommune efter to modeler: - Som et projekt i en af de offentlige virksomheder - Som nytteindsats tilrettelagt som enkeltpladser efter samme princip som virksomhedspraktik Oktober 2015 3

Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk D 2057 0134 E hfso@lejre.dk Dato: 12-10-2018 J.nr.: 18/13 Bilag 1 Uddybning af forventninger på udvalgsniveau og politikområder I følgende notat præsenteres forklaring af væsentlige afvigelser, der bygger på indmeldingerne til forventet Regnskab 2018-3. Forventet Regnskab 2018-2 (FR-3) er baseret på centrenes forventninger til regnskab 2018 i oktober måned 2018. Resultatet i FR-3 er en forventning om et merforbrug på 3,2 mio. kr. på driften i 2018 i forhold til det oprindelige budget og et mindreforbrug på 3,3 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget 2018. Tabel 1: Resultat for Lejre Kommune pr. 31.10.2018 i mio. kr. Fv. Regnskab Oprindeligt budget Korrigeret budget Resultatopgørelse (mio. kr.) 2018 Driftsindtægter FV. regnskabsafvigelse i forhold til: Opr. Budget Kor. Budget Skat/tilskud udligning -1.605,3-1.618,4-1.603,6 13,2-1,7 Nettodriftsudgifter 1.524,3 1.521,1 1.527,6 3,2-3,3 ØKONOMIUDVALG 183,0 182,4 190,5 0,5-7,5 POLITISK ORGANISATION 7,4 7,5 7,5-0,2-0,2 ADMINISTRATIV ORGANISATION 153,4 153,7 158,7-0,3-5,4 UDLEJNING M.V. -14,5-16,6-15,7 2,1 1,2 BEREDSKAB 5,9 5,9 5,9 0,0 0,0 IT OG KOMMUNIKATION 20,1 22,5 20,1-2,4 0,0 FORSIKRINGER OG VIKARPULJER 12,7 10,9 12,2 1,8 0,5 GEBYRER -1,4-1,1-0,9-0,3-0,5 PULJER TIL SPAREMÅL -0,6-0,5 2,6-0,1-3,2 UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID 28,3 27,7 28,4 0,6-0,2

Resultatopgørelse (mio. kr.) Fv. Regnskab 2018 Oprindeligt budget Korrigeret budget FV. regnskabsafvigelse i forhold til: Opr. Budget Kor. Budget KULTUR & FRITID 28,3 27,7 28,4 0,6-0,2 UDVALGET FOR BØRN OG UNGDOM 475,9 470,4 469,3 5,5 6,6 SKOLETILBUD 278,8 281,2 280,5-2,4-1,7 BØRN, UNGE OG FAMILIE 86,1 79,7 77,2 6,4 8,9 DAGTILBUD 111,0 109,5 111,6 1,5-0,6 UDVALGET FOR TEKNIK OG MILJØ 111,5 113,1 113,9-1,6-2,3 BYG & MILJØ 4,6 4,1 5,6 0,5-1,0 VEJE & TRAFIK 57,5 59,6 59,1-2,0-1,6 FORSYNINGSVIRKSOMHED 1,9 0,7 0,7 1,2 1,2 EJENDOMSDRIFT 47,6 48,8 48,5-1,2-0,9 UDVALGET FOR JOB OG ARBEJDSMARKED 161,0 165,1 163,5-4,1-2,4 JOBCENTER 161,0 165,1 163,5-4,1-2,4 UDVALGET FOR SOCIAL,SUNDHED OG ÆLDRE 563,3 560,7 560,6 2,7 2,7 VELFÆRD & OMSORG 339,4 334,1 333,1 5,2 6,3 SOCIALE TILBUD 135,7 132,1 133,8 3,5 1,9 DIVERSE YDELSER MV. 88,3 94,4 93,8-6,1-5,5 UDVALGET FOR ERHVERV & TURISME 1,3 1,7 1,4-0,4-0,1 ERHVERV & TURISME 1,3 1,7 1,4-0,4-0,1 Anlægsudgifter 61,0 66,6 94,5-5,6-33,5 Optagne lån -26,3-10,5-38,3-15,8 12,0 Renter 8,9 9,0 8,9-0,1 0,0 Afdrag på lån 28,3 28,3 28,3 0,0 0,0 Balanceforskydninger 19,3 2,2 19,3 17,1 0,0 Udgifter i alt 1.615,4 1.616,7 1.640,2-1,3-24,8 LIKVIDITETUNDERSKUD (+) LIKVIDITETOVERSKUD (-) 10,1-1,8 36,6 11,9-26,5 Nødvendige omplaceringer Der fremlægges i bilag 2 administrative budgetkorrektioner en række administrative budgetkorrektioner, der er nødvendige i forhold til overholdelse af Styrelsesloven. Af Styrelsesloven fremgår, at der ikke må afholdes udgifter eller indtægter, som ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet, uden kommunalbestyrelsen har meddelt den fornødne bevilling. I de administrative omplaceringer indgår derfor også forslag om, at en række af de indmeldte mindreforbrug primært på bevillinger uden overførselsadgang bruges til at finansiere merforbrug på andre bevillinger. Side 2 af 21

Der indgår følgende forslag til disponering og yderligere opsamling: Område 1.000 kr. Finansieringsbehov Med overførsel 3.10.23 Specialundervisning 2.750 3.30.41 Demografi dagtilbud 1.500 3.30.45 Dagplejen 500 Uden overførsel 1.30.50 Udlejningsboliger 1.000 1.40.61 Arbejdsskadeforsikringer 1.500 3.20.32 Særlige tilbud 5.316 6.10.12 Aktivitetsbestemt finansiering af sundhedsvæsenet 2.000 6.10.15 Mellemkomm. afr. pleje i pl.bolig mv. 5.000 5.10.11 Arb. Mar. Foranstaltninger og ydelser 1.000 5.10.13 Sygedagpenge 1.000 5.10.14 Dagpenge til forsikrede ledige 1.000 I alt 22.566 Finansieringsforslag Med overførsel 1.70.80 Sparekrav og rammebesparelser -2.688 1.40.60 Bygnings- og løsøreforsikringer -800 3.10.10 Fællesudgifter -1.000 3.10.13 Betaling fra /til andre kommuner -1.500 3.30.71 Støttepædagoger -1.750 Uden overførsel 4.20.26 Vejbelysning & vejafvandingsbidrag 3.10.12 Fripladser, Søskenderabat -250 1.50.65 Gebyr -500 3.30.43 Friplader dagtilbud -250 5.10.12 Flygtninge -8.328 6.30.43 Flygtninge -5.500 I alt -22.566 Balance 0 Ad A: Indtægter Indtægter, renter og lån forudsættes og forventes at ende 1,7 mio. kr. over det budgetlagte. Mindreindtægterne skyldes følgende 2 omstændigheder: Side 3 af 21

Forskerskat Lejre Kommune har i november måned modtaget november har afregning vedrørende forskerskat efter 48E i Kildeskatteloven. Afregningen betyder en merindtægt på 0,4 mio. kr. i 2018. Ejendomsskat På baggrund af indtægterne pr. 31/10 2018 forventes en merindtægt på 1,3 mio. kr. Ad B: Nettodriftsudgifter Økonomiudvalget Administrativ organisation Der forventes et mindreforbrug på 5,4 mio. kr. Mindreforbruget kan hovedsageligt henføres til forbrugstilbageholdenhed. I merforbruget indgår manglende finansiering af aktivitetsbaseret planlægger. Kommunalbestyrelsen besluttede den 19. december 2016, at ansættelsen finansieres ved, at der ved hvert enkelt grundsalg afsættes 5 % af salgsprovenuet til dækning af udgifterne til ansættelsen. Dette har efterfølgende ikke vist sig muligt i henhold til Styrelsesloven, og salgsprovenuet fra grundsalg er lagt 100 pct. i kassen. Kommunalbestyrelsen har i budget 2019 afsat et konkret budget til den ekstra planlægger. Da Kommunalbestyrelsen ikke har afsat budget i 2017 og 2018 til opnormeringen, er der oparbejdet en gæld på 0,8 mio. kr. vedr. 2017 og 2018. Såfremt gælden ikke skal videreføres til 2019, er der i 2018 behov for en tillægsbevilling på 0,8 mio. kr. til budget 2018. Udlejning Der forventes et merforbrug på bevillingen i alt på 1,2 mio. kr. i 2018. Udlejningsboliger består af alm. udlejningsboliger inkl. erhverv og flygtningeboliger. Udlejningsboliger inkl. erhverv Der forventes et merforbrug på 350.000 kr., som skyldes manglende huslejeindtægter grundet midlertidig boligplacering og høje istandsættelsesudgifter, som ikke betales af en lejer. Flygtningeboliger Side 4 af 21

Der forventes et merforbrug på 850.000 kr., som skyldes istandsættelsesudgifter, der ikke kan henføres til lejer, samt små lejeindtægter i forhold til den reelle lejeudgift. Forsikringer og vikarpuljer Politikområdet forventes at få et merforbrug på i alt 0,5 mio. kr. Merforbruget dækker over et merforbrug vedr. arbejdsskade på 1,7 mio. kr. og et mindreforbrug på 1,2 mio. kr. vedr. bygnings- og løsøreforsikringer. Arbejdsskade Der forventes et merforbrug på bevillingen som følge af flere afgørelser med store enkeltudbetalinger i 2018. Lejre Kommune har i foråret fået en engangsudbetaling til tidligere medarbejder på ca. 1,5 mio. kr. Derudover er afgjort en yderligere sag. Det er ikke afgjort præcist, hvad udgiften for Lejre Kommune bliver i denne sag, men vores forsikringsmæglers bedste bud er, at sagen kan give en yderligere udgift på 0,3 mio. kr. Samlet forventes et merforbrug på 1,7 mio. kr. vedr. arbejdsskadeområdet. Bygnings- og løsøreforsikringer Niveauet for skader på bygninger og løsøre ligger lavt i 2018, også lavere end niveauet i 2017. Der er pt. en skade i Kr. Saaby Hallen, som ikke er takseret af forsikringsselskabet. Det er derfor usikkert, hvad udgiften for Lejre Kommune bliver. Det forventede mindreforbrug på bevillingen skønnes at blive i hvert fald 0,8 mio. kr. Puljer til sparemål Der er i budget 2018 indarbejdet en række effektiviserings- og besparelseskrav, jf. nedenstående tabel: Budget 2018 FV. Afvigelse 1 Effektivisering og modernisering ØA2017-2,2 2,2 2 Effektiv ejendomsdrift -1,9 1,9 3 Compliance på indkøbsaftaler +print/kopi 4,1-5,0 4 Indtægt vedr. 2017 i 2018 2,4-2,4 I alt 2,3-3,2 Status på tværgående reduktionskrav i 2018: Ad 1 Effektivisering og modernisering ØA2017 Fra 2018 er det tidligere omprioriteringsbidrag erstattet af et flerårigt moderniserings- og effektiviseringsprogram. Målsætningen er på landsplan at frigøre 1 mia. kr. årligt. Med økonomiaftalen for 2018 blev det aftalt at 0,5 mia. kr. frigjorte midler fra moderniserings-og effektiviseringsprogrammet i 2018 Side 5 af 21

forbliver i kommunerne til kernevelfærd, mens 0,5 mia. kr. modregnes i kommunernes bloktilskud. For Lejre Kommune svarer effektiviseringen til 2,2 mio. kr., som forventes opnået i 2018 via øgede gevinstrealiseringer. Ad 2 - Effektiv ejendomsdrift Budget 2018 indeholder et effektiviseringskrav på effektiv ejendomsdrift på 3 mio., og dertil kommer et effektiviseringskrav på 1,2 mio. kr. vedr. frigjorte bygninger, som er vedtaget i budget 2014 og videreført herefter. I alt et effektiviseringskrav på 4,2 mio. kr. i 2018. Der er i forbindelse med FR-2 anvist besparelser på 2,3 mio. kr. på områderne: Rengøring -1,7 mio. kr. Grønne områder -0,4 Administrationsbygninger -0,3 Der udestår herefter 1,9 mio. kr. i 2018 der ikke forventes realiseret. I 2019 er effektiviseringskravet reduceret til 3,0 mio. kr. Ad 3 - Compliance på indkøbsaftaler Der forventes opnået effektiviseringsgevinster for 5,0 mio. kr. i 2018 Største potentiale er opnået ved udbud af sprogundervisning med 1,2 mio. kr. Ad 4 - Indtægt vedr. 2017 i 2018 Der er i 2018 hjemtaget en indtægt vedrørende det specialiserede børneområde på 2,4 mio. kr., som kan henføres til manglende indtægt i 2017. Gældsafvikling Under Økonomiudvalget er placeret den samlede gæld vedr. driften fra tidligere år. Gælden er fordelt pr. enhed/institution. Gælden er pr. 31. oktober 2018 knap 19 mio. kr. Der er ikke budgetteret med gældsafvikling i 2018, og tilbagebetaling af gælden fremgår således ikke af driftsbudgettet. Tilbagebetalingen kan derimod ses af likviditetsprognosen. I prognosen er forudsat, at der årligt vil ske tilbagebetaling på 10 mio. kr. Hvis gældsafviklingen bliver mere end de 10 mio. kr., vil likviditeten blive forbedret, tilsvarende vil Side 6 af 21

likviditeten blive forværret, hvis tilbagebetalingen går langsommere end 10 mio. kr. årligt. Gælden er fordelt på følgende områder: Område Gæld pr. 31/10 2018 Administration -2.801.810 Merforbrug, ØU Fællesfunktioner -717.110 Merforbrug, ØU Budgetramme CET -128.500 Merforbrug, ØU Budgetramme CKF -47.600 Merforbrug, IT og kommunikation -1.243.700 Merforbrug, ØU Budgetramme CTM -664.900 Kultur og Fritid -125.900 Merforbrug, KF Fælles faciliteter -167.800 Merforbrug, Eksterne Projektmidler 41.900 Skoler -6.201.400 Merforbrug, CBU Allerslev skole -421.100 Merforbrug, CBU Bramsnæsvig skole -858.900 Merforbrug, CBU Hvalsø skole -537.400 Merforbrug, CBU Kirke Saaby skole -3.152.400 Merforbrug, CBU Kirke Hyllinge skole -488.000 Merforbrug, CBU Osted skole -519.100 Merforbrug, CS Skoler -224.500 Dagtilbud -8.110.300 Merforbrug, CD Område A -5.581.800 Merforbrug, CD Område C -1.249.400 Merforbrug, CD Område B -215.200 Merforbrug CBU Fællesudgift dagtilbud mv -239.600 Merforbrug,CBU Tilskudsordning/demografi -167.500 Merforbrug, CBU Dagplejen -656.800 Velfærd og omsorg -1.417.100 Merforbrug, CVO Plejecentre -1.417.100 Bofællesskaber -164.200 Merforbrug, CBUF Bofællesskaber -164.200 Side 7 af 21

Område Gæld pr. 31/10 2018 Teknisk -533.500 Merforbrug, CET Ejendomsvedligeholdelse -174.100 Merforbrug, CET Materielgården -99.000 Merforbrug, CET Vejbelysning & Vejafvand -260.400 Total -19.354.210 Udvalget for Kultur & Fritid Udvalget forventer en mindre afvigelse på 0,2 mio. kr. i forhold til budgettet. Udvalget for Børn & Ungdom Skoletilbud Væsentlige udfordringer netto mio. kr. Aktivitetsområde Forventet afvigelse 1) 1 Specialundervisning 3,5 2 Skoler -2,5 3 Fællesudgifter -1,3 4 Betaling til / fra andre kommuner og forældrebetaling I alt -1,7 1) Negativt fortegn angiver et forventet mindreforbrug -1,5 Ad 1- Specialundervisning Bevillingen specialundervisning m.v. omfatter udgifter til specialundervisning inkl. SFO på egne og fremmede skoler samt udgifter til buskørsel til elever pga. lang eller farlig skolevej. Bevillingen er med de nuværende antal af elever henvist til eksterne specialundervisningstilbud udfordret i størrelsesorden 3,5 mio. kr. Der er indarbejdet konsekvenser af initiativer i forhold til 10. klasse fra 1.8.2018. Antallet af elever henvist til eksterne specialskoler er faldet med 12 fra og med august og antallet af elever til dagbehandlingstilbud er faldet med 4. Udgifter til kørsel er derfor også faldet. Udgifter til kørsel er yderligere faldet pga. nedlæggelsen af modtageklasserne. Ad 2 -Skoler Skolerne forventer i 2018 samlet at kunne afdrage 2,5 mio. kr. på gammel gæld. Side 8 af 21

Den samlede gæld på skolerne er i 2018 på 6 mio. kr. Ad 3 Fælles udgifter Med udgiftstilbageholdenhed i 2018 kan der opnås et mindreforbrug på ca. 1,3 mio. kr. i 2018. Ad 4 Betaling til / fra kommuner og forældrebetaling Ved opdatering med kendte elevtal og bedste skøn for skoleåret 2018-19 vil bevillingen give et mindreforbrug på ca. 1,5 mio. kr. i 2018. Børn, Unge og Familie Væsentlige udfordringer netto mio. kr. Aktivitetsområde Forventet afvigelse 1) 1 Fællesudgifter + kompensation løn/merudgifter 0,5 2 Det specialiserede børneområde 9,0 3 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning -0,6 I alt 8,9 1) Negativt fortegn angiver et forventet mindreforbrug Der er på området estimeret et merforbrug på 8,9 mio. kr. Ad 1) Fællesudgifter + kompensation løn/merudgifter Der forventes et merforbrug på 0,5 mio. kr. i 2018. Merforbruget kan henføres til: 42 (tabt arbejdsfortjeneste): Merforbruget inden for 42 kan henføres til en stigning i udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste, der skyldes, at flere forældre bliver kompenseret for flere timer. Sekundært, at antallet af estimerede helårspersoner er steget med 1,1 siden FR-2. Konsekvenserne af en ny varslingsordning med forlængede opsigelsesvarsler er endnu ikke slået igennem, men forventes at være fordyrende på sigt. Merforbruget dækkes delvist ind af et mindreforbrug inden for 41. 41 (merudgiftsydelser): Der forventes et mindreforbrug inden for 41, som forventes en smule større end ved FR-2 pga. et faldende antal estimerede helårspersoner ved FR-3. Faldet er på ca. 5 helårspersoner. Mindreforbruget dækker delvist merforbruget inden for 42. Ad 2) Det specialiserede børneområde Der er på området estimeret et merforbrug på 9,0 mio. kr. Side 9 af 21

Det forventede merforbrug skyldes: 1) Der er en stigning i antallet af børnefaglige undersøgelser, som peger på flere forebyggende foranstaltningsindgreb end tidligere inden genopretningen. I hele 2017 blev der gennemført 47 børnefaglige undersøgelser, mens der indtil den 8. oktober 2018 er blevet gennemført 77 børnefaglige undersøgelser. Således kan vi observere markante forbrugsoverskridelser indenfor de forebyggende foranstaltninger. Konkret vedr. familiebehandling, skoledagbehandling og støttekontaktpersonordningen. 2) Et internt tilbud er opgraderet (Isafjord Rideterapi), hvor refusionsudlæg til lederen af det interne tilbud betales ud af foranstaltningsbudgettet. Helårsvirkningen vil være 280.000 kr. Dertil er tilbuddet opgraderet med 10 timer ugentligt til en pædagog, hvor helårsvirkningen vil være i størrelsesordenen 120.000 kr. 3) Lønnen til en forebyggelsesmedarbejder i Familierådgivningen betales med 50 % ud af foranstaltningsbudgettet pr. oktober. Helårsvirkningen vil være 239.691 kr. 4) Det er ikke muligt at effektivisere for mere end -10.000 kr. indenfor egenbetaling mod effektiviseringskravet på 400.000 kr. 5) Det forventes, at der skal anvendes 150.000 kr. mere på STU (særligt tilrettelagt uddannelse) end budgetteret. 6) Det forventes, at det er muligt at hjemtage effektiviseringen på 250.000 kr. på kontrakter og 250.000 kr. på efterværn. Inden for det specialiserede børneområde udarbejdes der månedligt en matrix, som opsummerer de realiserede regnskabstal, samt det disponerede forbrug fordelt på helårspersoner og gennemsnitspriser inden for de enkelte funktionsområder. Herved synliggøres det, hvor mer- og mindreforbrug findes. I nedenstående er gengivet de væsentligste informationer fra matrix pr. 31. oktober 2018. Anbringelser Aktuelt er der anbragte børn og unge svarende til i alt 54,3 helårspersoner, og der regnes med en tilgang i løbet af årets sidste 2 måneder. Der er pr. 31. oktober 2018 disponeret med 55,6 anbragte børn og unge. I budget 2018 var forventningen 58,8 anbragte. Aktivitetsudvikling, anbringelser Side 10 af 21

Funktion Tekst Aktuelt oktober- 18 Disp. 2018 Budget 2018 Diff. Disp 2018/ Budget 2018 052820 Opholdssteder mv. for børn 29,6 30,3 23,7 6,6 052822 Plejefamilier 22,7 23,3 32,8-9,5 052823 Døgninstitutioner for børn og unge 2,0 2,0 2,3-0,3 052824 Sikrede døgninstitutioner m.v. for børn og unge 0,0 0,0 0,0 0,0 Anbringelser i alt 54,3 55,6 58,8-3,2 Den årlige gennemsnitspris ligger aktuelt på 525.694 kr., hvilket er 42.874 kr. over forudsætningen i budget 2018. Forebyggelse Aktuelt er der i alt 161,3 helårs børn og unge med forebyggende foranstaltninger. Der er pr. 31. oktober 2018 disponeret med forebyggende foranstaltninger til 153,6 helårspersoner. I budget 2018 var forventningen 157,7. Aktivitetsudvikling, forebyggelse Funktion Tekst okt-18 Disp. 2018 Budget 2018 Diff. Disp 2018/ Budget 2018 052821 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge 161,3 153,6 157,7-4,1 Forebyggende foranstaltninger i alt 161,3 153,6 157,7-4,1 Den årlige gennemsnitspris ligger aktuelt på 196.195 kr., hvilket er 90.098 kr. over forudsætningen i budget 2018. Den samlede konklusion er således, at merforbruget ikke kan henføres til et stigende antal men derimod til stigende gennemsnitspriser for foranstaltningerne. Dagtilbud Der forventes et samlet mindreforbrug på 0,6 mio. kr. i 2018. Forventet afvigelse Aktivitetsområde (Mio. kr.) 1 Demografi 1,6 2 Fripladser og søskende tilskud -0,3 3 Dagplejen 0,7 4 Ressourcepædagoger -1,8 5 Områder -0,9 I alt -0,6 Ad 1) Demografi Side 11 af 21

Pengene følger på området børnene ud til de enkelte institutioner. I forhold til forventningerne i budget 2018, passes der i 2018 29 flere 0-2 årige og 13 færre 3-5 årige. Som følge af stigningen i børnetallet forventes der et merforbrug på 1,6 mio. kr. i 2018. Det forventede merforbrug er incl. regulering af forældrebetaling og tilskudsordninger. Det højere børnetal, fremgår også af befolkningsprognosen for 2019, hvor det fremgår, at der var 41 flere 0-5 årige pr. 1. januar 2018, end forventet i prognose udarbejdet i 2017. Administrationen har netop fået udarbejdet en ny befolkningsprognose for 2019. Den nye befolkningsprognose viser samme resultat som den oprindelige prognose for 2019, hvorfor anvendt børnetal i vedtaget budget 2019 skønnes retvisende. Ad 2) Fripladser og søskende tilskud Der forventes et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. i 2018. Ad 3) Dagplejen Der forventes på området et merforbrug på 0,7 mio. kr. i 2018. Der er kapacitetstilpasset i dagplejen i løbet af 2018. I alt fratræder 6 dagplejere i 2018 og 1 dagplejer er nyansat. Fratrædelsesårsagerne fordeler sig således: 2 er fratrådt pga. af manglende børn i området, 1 pga. pension, 1 pga. sygdom og 2 dagplejere har valgt at blive private børnepassere. Feriepenge og fratrædelsesomkostninger udgør mere end 0,5 mio., samtidig med at 2 dagplejere ikke har haft børn i opsigelsesperioden, hvilket belaster budgettet yderligere. Generelt er økonomien i dagplejen udfordret, da den faktiske gennemsnitsløn er højere, end hvad der tildeles i budgettet, og da budgetmodellens forudsatte antal børn pr. dagplejer er svært er opnå. Budget 2019 er derfor også udfordret på området. Ad 4) Ressourcepædagoger Anvendelse af ressourcepædagoger i skolerne er reduceret, hvorfor der forventes et mindreforbrug i 2018 på 1,8 mio. kr. Ad 3) Områder Der forventes mindreforbrug på 0,9 mio. kr. til afdrag på handleplan. Den samlede gæld på dagtilbudsområderne er 7,0 mio. kr. Side 12 af 21

Udvalget for Teknik & Miljø Aktivitetsområde Forventet afvigelse 1) 1 Grønne områder og natur -1,0 2 Vintervedligeholdelse 1,1 3 Kollektiv trafik -0,4 4 Vejbelysning & vejafvandingsbidrag -0,8 5 Rottebekæmpelse 0,4 6 Renovation 0,8 7 Administrationsbygninger og teknisk service -0,3 8 Natur, miljø, plan og byfornyelse -1,0 I alt -2,3 1) Negativt fortegn angiver et forventet mindreforbrug Ad 1) Grønne områder og natur Mindreforbruget skyldes udgiftstilbageholdenhed. Ad 2) Vintervedligeholdelse Lejre Kommune forventer i 2018 at bruge 6,8 mio. kr. på vintertjeneste, hvor der i budgettet var forventet 5,7 mio. kr. Til sammenligning brugte Lejre Kommune i 2017 5,8 mio. kr. på området. Budget 2018 er i forhold til 2017 reduceret med 0,1 mio. kr. på grund af indkøbsgevinst i forhold til indkøb af vejsalt. Denne vinter er koldere, længere og med mere sne end de forrige år. Særligt marts måned har været kold/snepræget. De samlede udgifter forventes at overskride bevillingen med 1,1 mio. kr. Ad 3) Kollektiv trafik Der er afregnet tilbagebetaling for 2016 på 1,0 mio. kr. mod budgetlagt 0,5 mio. kr. Det modsvares af, at der forventes mindreudgift på driften i 2018 på 1,0 mio. kr. Modsat viser udgifter til Flextrafik en stigende tendens, hvilket der er tage højde for i den forventede afvigelse. Ad 4) Vejbelysning & vejafvandingsbidrag FORS har nedjusteret det forventede vejafvandingsbidrag til 1,8 mio. kr. mod tidligere 2,4 mio. kr. Der forventes derudover mindreforbrug på vejbelysning på kr. 300.000. Side 13 af 21

Ad 5) Rottebekæmpelse Ny lovgivning pr. 1. jan. 2018 medfører forøgede udgifter til tilsyn på tilsynspligtige ejendomme i efteråret 2018. Derudover opleves fortsat et stigende antal rotteanmeldelser. Ad 6) Renovation Merforbruget kan tilskrives både færre indtægter og øgede udgifter på flere poster og skyldes overvejende forkerte estimater for mængder i den nye affaldsordning. Også et merforbrug til bioposer og genbrugsbutikken Gensalg har betydning. Ad 7) Administrationsbygninger og teknisk service Mindreforbruget skyldes udgiftstilbageholdenhed. Ad 8) Natur, miljø, plan og byfornyelse Af mindreforbruget i 2018 kan ca. 480.000 kr. henføres til indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Dette beløb søges overført til 2019, da beløbet skal tilbagebetales til vandværkerne. Udvalget for Job & Arbejdsmarked Væsentlige udfordringer netto mio. kr. Aktivitetsområde Forventet afvigelse 1) 1 Sygedagpenge 1,7 2 Dagpenge til forsikrede ledige 1,8 3 Arb.mar.foranst. og forsørgerydelser 2,2 4 Ungdomsvejledning og særlig tilrettelagt uddannelse 0,3 Afvigelse uden flygtninge 5,9 4 Introduktionsprogram udlændinge & ydelser -8,3 I alt -2,4 1) Negativt fortegn angiver et forventet mindreforbrug Udvalget forventer et merforbrug på 5,9 mio. kr. i 2018, når der ses bort fra udgifter vedr. flygtninge. Merforbruget kan hovedsageligt henføres til dagpenge til forsikrede ledige og forsørgerydelser. Samlet set har budgetlægningen på arbejdsmarkedsområdet været for optimistisk i forhold til den faktiske udgiftsudvikling. Ad 1- Sygedagpenge Side 14 af 21

Lejre Kommune forventer i 2018 at bruge 30,4 mio. kr. på sygedagpenge, hvor der i budget 2018 var forventet 28,8 mio. kr. Til sammenligning brugte Lejre Kommune i 2017 28,91 mio. kr. på området. I budget 2019 er der afsat 27,5 mio. kr. Merforbruget kan henføres til, at Netto enhedsprisen for sygedagpenge er 6.400 kr. højere pr. helårsperson end budgetteret (pga. længere varighed). Antallet af personer er lidt lavere end budgetteret (2 helårspersoner), Og i alt er der således et forventet merforbrug på 1,6 mio. kr. vedr. sygedagpenge Ad 2)-Dagpenge til forsikrede ledige Lejre Kommune forventer i 2018 at bruge 32,4 mio. kr. på dagpenge til forsikrede ledige, hvor der i budget 2018 var forventet 30,7 mio. kr. Til sammenligning brugte Lejre Kommune i 2017 36,1 mio. kr. på området. Effekterne af den økonomiske udvikling har været overvurderet i budget 2018. Arb.mar.foranst. og forsørgerydelser Der forventes her et merforbrug på 2,2 mio. kr. i 2018, svarende til et forventet forbrug på 89,2 mio. kr. i 2018. Til sammenligning blev der i 2017 brugt 84,8 mio. kr. på området. Merudgiften dækker over: Aktivitetsområde Forventet afvigelse 1) 1 Kontant og uddannelseshjælp -4,7 3 Ressourceforløb 3,6 4 Jobafklaringsydelse 5,7 5 Driftsudgifter -1,3 6 Øvrige -0,3 I alt 2,2 Introduktionsprogram udlændinge & ydelser I forhold til flygtninge forventes et mindreforbrug på 8,3 mio. kr. i 2018, svarende til et forventet forbrug på 4,7 mio. kr. i 2018. Til sammenligning blev der i 2018 brugt 8,0 mio. kr. på området. For integrations og integrations lignende ydelse er antallet af forventede helårspersoner i 2018 reducerede mod budget med -76 med en samlede økonomisk effekt af -5,3 mio.kr. Det reducerede antal helårspersoner skyldes Side 15 af 21

henholdsvis reducerede kvoter samt at den forventede andel af borgere, som er selvforsørgende, var undervurderet i buget 2018. Dertil kommer et mindreforbrug på 3,0 mio. kr. vedrørende driftsudgifter til integration og resultattilskud. Dette skyldes hovedsageligt, at antallet af borgere med 6 måneders selvforsørgelse samt bestået danskundervisning har været undervurderet i budget 2018. Udvalget for Social, Sundhed og Ældre Velfærd & Omsorg Væsentlige udfordringer netto mio. kr. Aktivitetsområde Forventet afvigelse 1) 1 Fællesudgifter -2,5 2 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedssystem 2,5 3 Plejecentre -3,4 4 Bestillerfunktion og mellemkommunal afregning 9,8 5 Øvrige -0,1 I alt 6,3 1) Negativt fortegn angiver et forventet mindreforbrug Ad 1) Fællesudgifter Fællesudgifter (-1,5 mio. kr.) Der forventes en mindreudgift på 1,5 mio. kr. som kan henføres til, at der har været udskiftning på ledersiden og implementering af nyt omsorgssystem og Fællessprog III. Dette har bevirket, at området ikke har sendt personale afsted på øvrige kurser og uddannelse i indeværende år. Elever (-0,6 mio. kr.) Der er i forhold til SSA og SSH elever modtaget tilskud til flere voksenelever end forventet. Endvidere er der modtaget barselsrefusioner, der ikke modsvares af højere lønudgifter, idet der ingen "vikarer" er for disse elever. Endelig har der været en særlig indsats for at få hjemtaget refusioner fra tidligere år. Sundhed (-0,4 mio. kr.) Der forventes en mindreudgift på 0,4 mio. kr., der primært skyldes vakance ved rekruttering og plejeorlov. Området er en nyetableret enhed, og i 2019 bliver der brug for en styrket indsats til forsat udvikling af sundhedsmæssige initiativer på tværs. Side 16 af 21

Ad 2) Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedssystem Der forventes på området en merudgift på i alt 2,5 mio. kr. der kan henføres til dels aktivitetsbestemt medfinansiering i 2018 med 1,6 mio. kr. og en merudgift på 0,9 mio. kr. vedrørende hospice og vederlagsfri fysioterapi. For den aktivitetsbestemte medfinansiering dækker merforbruget over efterbetaling fra 2017 på 3,3 mio. kr. Modsat har ministeriet nedreguleret prognosen med 1,9 mio. kr. i forhold til, hvad Lejre Kommune skal betale i 2018 Ændringerne fra Ministeriet er i alt ca. 2,6 mio. kr. og dækker over følgende: 1. Ændret aktivitet på området -9,1 mio. kr. 2. Ændret sundhedsforbrug ml. aldersgrupper + 3,9 mio. Kr. 3. Ændret sundhedsforbrug ml. sundhedsområder (almen praksis, somatik, psykiatri mv.) +2,6 mio. kr. Ad 3 ) Plejecentre Der forventes et mindreforbrug på 3,4 mio. kr., hvoraf 1,4 mio. kr. foreslås brugt til afdrag på gæld, så plejecentrene er gældsfri fra 2019. Området har modtaget tilskud fra to større puljer i år, hvor det i første halvår har været vanskeligt at få overblik og rekruttere i takt med udmøntningen. Der har været lederskift på to plejecentre ud af tre, hvilket har haft en mærkbar konsekvens i den daglige økonomistyring. Området udviser fortsat udgiftstilbageholdenhed, hvilket forventes at give mulighed for en tilbagebetaling af gæld med 1,4 mio. kr. Ad 4) Bestillerfunktion og mellemkommunal afregning Visitation Budgetforudsætning for de visiterede timer er blevet lagt på et for lavt niveau i 2018, og det er derfor nødvendigt med en teknisk korrektion på 1,9 mio. kr. Der ses fortsat et pres på de visiterede timer og dermed en forventet udfordring på 0,9 mio. kr.. afledt af lille stigning i antallet af borgere og en øgning i antallet af timer hos de meget plejekrævende borgere. Udfordringen for de visiterede timer er samlet på 2,8 mio. kr. Områdets fokus med fælles mål og retning samt øget samarbejde mellem visitation og hjemmepleje, har betydet en mindre udgift end tidligere estimeret. Der arbejdes ligeledes med at få indført en afslutningskultur i forhold til de indsatser borgerne modtager. Der arbejdes videre med øget fokus på Rehabilitering i 2019. Side 17 af 21

Området plejeorlov og pasning af nærtstående i eget hjem er udfordret med 700.000 kr. Til gengæld er konteringspraksis for refusioner for særlig dyre enkeltsager (central refusionsordning) ændret fra i år, hvilket betyder en forventet indtægt på 1,7 mio. kr. Borger hjemtaget fra Slagelse kræver forsat massiv døgndækning på den gerontopsykiatriske plads på Solvang. Der forventes en udgift på 5,8 mio. kr. Borgerens situation følges tæt. Mellemkommunal afregning Der er pt. udgifter til 17 udenbys plejehjemsborgere samt 23 borgere i ældreboliger, hvilket svarer til en afvigelse på 1,2 mio. kr. i forhold til det budgetterede. Der er solgt 1,7 plejehjemsplads mindre end forventet til borgere fra andre kommunere, hvilket svarer til en mindreindtægt på 1 mio. kr. Specialiseret voksenområde Der forventes et merforbrug på ca. 1,6 mio. kr., der primært skyldes stigninger i udgifterne til Botilbud, STU og misbrug. Botilbud Der er i årets løb sket stigninger i udgifterne vedr. Botilbud. Dette skyldes ikke et stigende antal helårspersoner, men alene at gennemsnitspriserne er steget. Misbrugsområdet Der var i budget 2018 en forventning om at kunne reducere udgifterne til misbrugsområdet. Desværre er der sket en stigning i antallet af borgere på dette område, så omkostningerne forventes at svare til 2017-niveau. STU Der har været en tendens til, at STU-forløbene er blevet dyrere end forudsat ved budgetlægningen. Sammenholdt med en lille stigning i antallet af STU'er betyder dette, at omkostningen er på ca. det dobbelte af budgettet. Aktivitetsudvikling okt-18 Disp. 2018 Budget 2018 Diff. Disp 2018/ Budget 2018 Botilbud 125,0 119,7 124,0-4,3 Støtte og hjælp 143,4 149,0 160,7-11,7 Misbrug 41,7 46,8 6,4 40,4 Side 18 af 21

Ad C: Anlægsudgifter På anlægssiden forventes udgifter i størrelsesordenen 61 mio. kr. Dette svarer til 6 mio. kr. mindre end det oprindeligt vedtagne anlægsbudget for 2018, og 33,4 kr. mindre end det korrigerede anlægsbudget (jf. ovenfor). Nr. Bevillingsprogram Forbrug JAN - SEP Korr. budget Rest korr. budget Forbrugs -pct FV. Udgift 2018 Afvigelse 28.686 94.451 65.765 30,4% 60.983 33.468 17 6 Flygtningeboliger Birkely/Bøgely 0 8.089 8.089 0% 0 8.089 23 8 Opførelse 12 plejeboliger 1.016 8.000 6.984 13% 1.026 6.974 17 5 Overtagelse ældreboliger fra BOSJ 20.550 23.317 2.767 88% 20.550 2.767 20 4 Energirenovering vejbelysning m.m 4.220 4.220 0% 2.100 2.120 20 9 Trafiksikkerhed samt cykel/gangsti 1.429 9.000 7.571 16% 6.929 2.071 21 2 Byfornyelsespulje 2018 2.150 2.150 0% 150 2.000 15 1 Kunstgræsbane i Osted 1.840 1.840 0% 100 1.740 21 Vedligeholdelse af kommunale bygninger 1 2018 4.796 10.584 5.788 45% 8.884 1.700 23 5 Udbygn. af idræts- og fritidsfac Allerslev 1.210 5.825 4.615 21% 4.210 1.615 14 8 Halanlæg Kirke Hyllinge 752 2.000 1.248 38% 1.102 898 21 6 Risikostyring etablering af ABA-anlæg 2018 108 2.257 2.149 5% 1.400 857 22 4 Pendler p-plads Hvalsø 919 2.574 1.655 36% 2.019 555 25 4 Bygningsfornyelse Hvalsø bymidte 450 450 0% 0 450 21 0 Pulje til tilgængelighed handicap 2018 52 585 533 9% 162 423 25 3 Mangeludbedring rådhuse 600 600 0% 200 400 24 3 Nærområder 2015 391 391 0% 0 391 18 1 Færdiggørelse Vestervang 388 388 0% 0 388 18 1 Færdiggørelse Vestervang 25 631 606 4% 292 339 21 3 Anvendt borgernær teknologi 2018 302 302 0% 0 302 24 5 Udvikling lokalområder 2017 400 400 0% 100 300 21 5 Demenssikring Bøgebakken 500 500 0% 250 250 21 8 Netdækning landsbyer 1.143 1.900 757 60% 1.673 227 20 8 Asfalt og slidlag 2018 1.139 5.700 4.561 20% 5.500 200 Side 19 af 21

Forbrug JAN - SEP Korr. budget Rest korr. budget Forbrugs -pct FV. Udgift 2018 Afvigelse Nr. Bevillingsprogram 19 4 Degnejorden 300 500 200 60% 300 200 20 6 Salg af Lyndby rådhus -158 158-158 158 19 9 Flygtningeb, Møllev 2, Karlebyv 130 og Bygaden 28 5 174 169 3% 69 105 26 0 Udbyugn dagtilbudkapacitet i Hvalsø 500 500 0% 400 100 23 0 Skullebjerg byggemodning erhvervsområde 203 400 197 51% 300 100 24 2 Bygningsfornyelse 2015 15 114 100 13% 15 100 10 8 Renovering af kommunale bygværker 389 628 239 62% 539 89 36 Fjordstiprojekt 186 186 0% 100 86 26 1 Kapacitet dagtilbud Gevninge, Osted og Hvalsø 485 485 0% 400 85 22 8 Kulturstrøget 60 120 60 50% 60 60 23 2 Salg til almene boliger Ryttergårsvej -8.278-8.247 31 100% -8.278 31 23 4 Salg til almene boliger Vingen Osted -5.169-5.158 11 100% -5.169 11 23 1 Salg af Bogårdsvej 11-2 2-2 2 25 6 Bramsnæsvig skole dørparti energi 62 62 0% 62 0 25 2 Borgernær teknologi 2018-2021 projektleder 124 124 0% 124 0 24 4 Yderområder på forkant 2015 og 2016 125 125 0% 125 0 40 Restaurering af Ledreborg Å 28 28 0% 28 0 24 0 Udvikling af lokalområder 2014 50 68 18 73% 68 0 98 Færdiggørelse Baunemosen 866 1.400 534 62% 1.400 0 19 6 Sæbybadet 922 1.083 161 85% 1.083 0 25 7 Ventilation børnehuset Tusindfryd energi 950 950 0% 950 0 25 5 Lysprojekt Skjoldungerne enrgi 260 260 0% 260 0 21 4 Nationalpark 2018 250 250 0% 250 0 22 3 Tadre Mølle Vandhjul 228 300 72 76% 300 0 20 8 Asfalt og slidlag 2018-1.166 1.166 0 0 22 4 Pendler p-plads Hvalsø -552 552 0 0 14 2 Anvendt borgernær teknologi 2015 436 349-86 125% 350 0 21 7 Styrket vedligehold græsfodboldbaner 2018 674 674 0% 674 0 19 5 Materielgården sammenlægning 319 250-69 128% 250 0 Side 20 af 21

Nr. 25 0 Forbrug JAN - SEP Korr. budget Rest korr. budget Forbrugs -pct FV. Udgift 2018 Afvigelse Bevillingsprogram Detailproj og anlæg vådområde Tempelkrog Nord 2.348 2.348 0% 2.348 0 25 1 Firkløverskolen 2018 1.784 1.900 116 94% 1.900 0 23 3 Salg almene boliger Højbyvej -6.266-6.269-3 100% -6.266-3 14 5 Skole- og faglokaler 50 0-50 50-50 23 6 Lejrevej 15 salg -1.865-1.938-72 96% -1.865-72 25 9 Udviklingsplan Skjoldungestien -100-100 0% 0-100 22 2 Inv. nye affaldsbeholdere, kildesortering 9.632 9.500-132 101% 9.632-132 22 5 Salg af Skolevang 2 144-900 -1.044-16% -756-144 24 9 Etablering af køkkener i børnehaver 2018 239 550 311 43% 700-150 22 7 Områdefornyelse Hvalsø 2017-2021 202 0-202 202-202 17 3 Natura 2000-301 -301 0% 0-301 24 1 Landsbyfornyelse 2014 564 261-303 216% 564-303 16 9 Vandløbsprojekter 124-181 -305-69% 124-305 19 3 Mangeludbedring Østbo II 316-133 -449-237% 316-449 14 4 Anlægsbehov på dagtilbudsområdet 2.154 2.386 232 90% 2.886-500 Side 21 af 21