ET LANDSKAB F Nationalparken Doñana har direkte rødder til Spaniens fjerneste fortid Det er ikke nemt at afgøre, hvad der er virkelighed, og hvad der er illusion i Doñana. Foto: Hector Garrido / CSIC Det var efter manges mening i Huelva-provinsens berømte nationalpark Doñana, at Anda - lusien og Spanien for første gang kom til syne i historien, da Herkules på en af sine rejser stjal en stor kvæghjord fra den monstrøse kong Ger - yoneus med tre sammenvoksede overkroppe. På hjemturen drev han dyrene foran sig, og således skabte han oldtidens hovedvej Via Herculea, der med tiden blev til vores motorvej A7. En fantastisk myte, hvis reelle baggrund er de store middelhavscivilisationers møde med Tartessos, landet ved verdens ende ude mod vest, hvor solen sank i Atlanterhavet, og den samme Herkules anbragte Gibraltar - strædets søjler med den advarende indskrift til søfarerne: Non plus ultra - Der er intet uden for. 18
ULDT AF MYSTIK Eksisterede Herkules? Via Herculea gjorde i hvert fald, og Doñana er et godt sted til spekulationer. Det er blot fem år siden at biologerne opdagede en ny hesterace, som levede vildt i nationalparkens mest utilgængelige zone. I det 21. århundrede, og i Europa - hvem skulle tro det var muligt! Man vidste naturligvis at hesten var der, den såkaldte retuerta, som undslap i tidernes morgen, da de vilde flokke blev indfanget og tæmmet. Sådan lød den folkelige tradition. Retuerta en er robust men lille af statur, noget uomgængelig og temmelig klodset bygget. Den fik lov til at leve i fred og relativ ubemærkethed, indtil genetiske undersøgelser viste, at de sidste 60 eksemplarer kun havde et meget fjernt slægtskab med Doñanas anden vildtlevende hest marismeño en. Ikke nok med det. På et stamtræ over Europas heste ville retuerta en befinde sig allernederst på stammen. Pludselig blev videnskabsmændene også sendt på hovedet tilbage til tidernes morgen. Den slags sker i Doñana, hvis mysterier man aldrig er trængt til bunds i. Aristokrater og malariamyg Det urgamle land i Guadalquivir-flodens delta har stået under aristokraternes og malariamyggens beskyttelse. I 1294 var området en del af kongens belønning til Alonso Pérez de Guzmán, som havde forsvaret Tarifa under muslimernes belejring. Guzmáns efterkommere bevarede det som et herligt jagtreservat, hvor gæsterne nedlagde kronhjort og vildsvin på gammeldags maner med armbrøst. I praksis kunne man heller ikke bruge det til ret meget andet indtil slutningen af 1940 erne, hvor sumpfeberen var kommet under kontrol, og Nationalinstituttet for kolonisering gik i gang med at plante eukalyptustræer i marsken. Den hurtigtvoksende australske eukalyptus voldte ravage i Spaniens natur, hvor den blev brugt til at udtørre gamle laguner. De tørstige rødder gjorde det også af med al den indfødte vegetation, og det dødsdømte Doñana blev kun reddet, fordi biologen José Antonio Valverdes ramaskrig gav genlyd jordkloden rundt. Den schweiziske millionær Luc Hoffmann ilede til undsætning med penge, og prins Bernhard af Holland skrev breve til militærdiktatoren Franco for at få ham til at bremse ødelæggelsen. Prinsen overlod til José Antonio Valverde at redigere brevene, og bombardementet med gode argumenter fik det til at summe i hovedet på Franco, som kiggede sig om efter hjælp. Han fandt den hos Valverde, der også skrev svarene. På den måde er det ikke sært, man nåede til enighed. Nationalparken blev officielt oprettet i 1969, og efter senere udvidelser omfatter den nu 54.000 hektarer. Rundt om nationalparken er der en naturpark af samme størrelse, en stødpudezone til det allerhelligste, hvor naturen får lov til at passe sig selv. De tre økosystemer Ud mod Atlanterhavet viser Doñana en 30 km lang hvid facade af sandstrand og vandreklitter. Bag klitterne på højde med etageejendomme starter urskoven, hvor et af verdens mest truede rovdyr, den iberiske los, jager kaniner i vildnisset, og efter skoven breder marskens glitrende lavvande sig rundt om øerne skabt af flodens aflejringer. Det er nationalparkens tre økosystemer. Om foråret og efteråret er marskens vådområde en offentlig skandale, for Doñana er den store rasteplads på trækfuglenes rute mellem Europa og Afrika. Tit beskrives Doñana som et uberørt naturparadis, men uforanderligt er det ikke, og udviklingen kan følges med det blotte øje. Hvert år æder vandreklitterne et stykke af skoven. De allerhøjeste fyrretræer overlever, så længe kronen stikker op over sandet. Enebærbusken klarer sig også, fordi dens rodsystem er i stand til at surfe på de hvide bølger, som skyller hen over det grønne land. Mens det dækkes til, skabes der hele tiden nyt land af Guadalquivir, som river materiale med sig fra udspringet i Cazorlas bjerge 560 km borte. Doñana er altid i bevægelse, og på romernes tid lå det et helt andet sted. Den nuværende nationalpark var en havbugt, som floden ikke var færdig med at fylde op, og bugten gik endnu længere ind i landet næsten til Sevilla. Alligevel kan det udmærket have været i vores Doñana, at Herkules og kong Geryoneus tusind år før romernes ankomst afgjorde deres mellemværende. Jagten på myterne De romerske geografer nedskrev de spredte oplysninger om det forsvundne Tartessos beliggenhed: I nærheden af Herkules søjler, ved flodens udmunding, på en ø... Vælger man det mest sandsynlige og lægger det sammen, kommer byen til syne på en ø i den daværende havbugt, hvor den kontrollerede indsejlingen til Guadalquivir. På øen har byen også været godt beskyttet mod fjender ligesom fønikernes Gadir (Cádiz) i nærheden. Tartessos eksistens kan næppe drages i tvivl, for den nævnes adskillige gange i grækernes og isralitternes endnu ældre skrifter. Herodot fortæller at den vise kong Ar- Vandreklitterne dræber alt på deres vej og efterlader en øde ørken. Foto: Hector Garrido / CSIC 19
Urskovens rige dyreliv var i århundreder højadelens beskyttede jagtreservat. Foto: Hector Garrido / CSIC ganthonios tilbød rige gaver til Phocaeas græske søfarere, hvis de ville slå sig ned i hans land. Han var mere omgængelig end Geryoneus, og desuden er han den eneste af Tartessos sagnomspundne konger, som nogle historikere er parat til at acceptere som en historisk figur - med et par forbehold. Arganthonios levede ifølge Herodot fra 670 til 550 før vor tidsregning og er altså blevet 120 år gammel. Men fortællingen om ham er fuld af logik. Fønikerne havde monopoliseret eksporten af Tartessos mineralrigdomme, og Arganthonios har været ivrig efter at give dem konkurrence. Tartessos hedder Tarsis i Bibelen. Derfra kom der sølv og jern, tin og bly til fønikernes hovedstad Tyros, opremser Ezequiel misundeligt. På Ezequiels og Arganthonios tid gik Tyros' herredømme over det vestlige Middelhav over til fønikernes slægtninge i Kartago, men det ser ud til at Arganthonios er kommet fra asken i ilden, for netop på dette tidspunkt bliver der stille om Tartessos i de gamle beretninger. Teorien om Atlantis Måske har kartagerne gjort det af med den sidste modstand. Måske er byen og øen skyllet bort af en af de tsunamier, der med jævne mellemrum har modelleret Huelvas kyst endnu mere dramatisk end Ankomst Tag motorvejen til Sevilla og derfra til Huelva. Før Huelva vises der af til Almonte. Fortsæt forbi Almonte til El Rocío. Afstand fra Málaga: 290 km. Turistkontor c/ Alonso Pérez, 1 Almonte 959 45 06 16 turismo@aytoalmonte.es På nettet www.almonte.es www.turismohuelva.org doñana er altid i bevægelse, og på romernes tid lå det et helt andet sted flodens tålmodige arbejde formår. Det er rent gætteri, men folk bliver ved med at gætte. I 2004 meddelte den tyske ingeniør Rainer Kühne, at luftfotos af Doñana havde røbet sporene af menneskeskabte konstruktioner i et område kaldet Hinojos. De bestod af flere store cirkler inden i hinanden. Nogle år senere startede spanske arkæologer fra CSIC (statens institut for forskning) udgravninger på stedet. En amerikansk professor ved navn Richard Freund kom på en kort visit sammen med et tv-hold fra National Geographic, og i fjor benyttede han det prestigiøse medium til at proklamere, at han havde opdaget Atlantis. Historien gik verden rundt. Det var ikke første gang, Tartessos og Atlantis blev knyttet sammen. Platons idealby lå også på den anden side af Herkules søjler, den havde en cirkelrund arkitektur, og til slut sank den i havet. Den græske filosof nævner ganske vist også, at øen var på størrelse med Besøg i Doñana Naturparken Doñana kan frit besøges. Nationalparken Doñana med den mest spændende natur kræver at du tilmelder dig en udflugt med det koncessionerede selskab. Udflugten på 70 km i firehjulstrukne terrængående busser passerer Doñanas tre økosystemer: vandreklitterne, urskoven og marsken. Der er flere stop på ruten, bl.a. i et lille frilandsmuseum, hvor du ser hvordan områdets sidste faste indbyggere førte en selvforsynende tilværelse for blot et halvt århundrede siden. Forår og efterår er de bedste årstider til udflugten. Folk bør tilmelde sig på forhånd, da der kun er plads til et begrænset antal deltagere hver dag. Udflugten starter fra besøgsscenteret Centro de recepción El Acebuche i den lille by El Rocío. El Acebuche El Rocío 959 430 432 www.donanavisitas.es 20
Marskens flamingoer er blot en enkelt af nationalparkens mange hundrede fuglearter. Foto: Hector Garrido / CSIC et kontinent, og at det altsammen skete 9000 år før hans tid, men selv filosoffer kan vel tage fejl i nogle detaljer. Indtil CSIC offentliggør resultatet af udgravningerne i Hinojos, kan fantasien arbejde videre. Det mest fantastiske Selv uden sine oldtidsmyter er Doñana såmænd fantastisk nok, og det mest fantastiske er at stedet overhovedet har overlevet de mange overgreb, som det stadig udsættes for. Så sent som den 25. marts undgik nationalparken en ny katastrofe, fordi Partido Popular manglede nogle få mandater ved autonomvalget. Midt i krisen var det konservative valgprograms topprioriterede anlægsarbejde en motortrafikvej gennem marsken, hele vejen rundt om det beskyttede område, der ville forvandles til en zoo. Sådan sagde Verdensnaturfonden, hvis egen historie er tæt knyttet til nationalparkens historie. Valfarten i El Rocio For motoriserede fremskridtsmænd har det længe været en provokation, at der på grund af Doñana ikke er direkte vejforbindelse mellem naboprovinserne Huelva og Cádiz. Bilisterne er nødt til at passere Sevilla, og motortrafikvejen kunne reducere afstanden fra 230 til 170 km. I det mindste havde man opgivet de forrykte planer om at etablere en endnu kortere vej langs med stranden. Den nye konservative centralregering har til gengæld reddet Doñana fra et socialistisk projekt om en olie-pipeline fra havnen i Huelva til et nyt raffinaderi i Extremadura. Der stod 3000 arbejdspladser på spil, men råolien ville passere 20 km fra nationalparken, og det er tættere på end Bolidens mine i Aznalcóllar, hvor bruddet på en rensedam nær havde ødelagt Doñana i 1998. Der er dog stadig to meget alvorlige trusler mod parkens sårbare miljø, siger Unesco, som overvejer at sætte Doñana på listen over truede værdier i 2013. En af truslerne er Sevillas nye havn til store krydstogtskibe, der kræver en uddybning af Guadalquivirflodens sejlrende. Den anden er et tusindtal af ulovlige brønde, som det ineffektive retsvæsen åbenbart er ude af stand til at gøre noget ved. Jordbærmarkerne op til Doñana driver rovdrift på den underjordiske sø, hvis magiske vand kommer boblende op til overfladen i de såkaldte øjne i parkens indre. Doñana er kronjuvelen af Spaniens 14 nationalparker, men presset fra de økonomiske interesser er næsten umuligt at modstå. pod. LÆS MERE: April 2012: Jamen eksisterer Andalusien? Oktober 2011: Guadiamar efter syndfloden (Tidligere artikler findes på www.solkysten.eu) El Rocío - Doñanas hovedindgang - er en miniby med 1400 indbyggere, som ifølge arrangørerne fyldes med en million valfartende en gang om året, når kirkens træskærerarbejde fra det 13. århundrede af Jomfru Maria bæres i procession. Byens eneste eksistensberettigelse er kulten af denne jomfru, og gaderne er grusbelagte boulevarder med torve i storbyformat. I år falder den religiøse fest i dagene 27.-28. maj. For udlændinge er det meget svært at deltage på egen hånd. De bør tilmelde sig en busudflugt med guide. De brede boulevarder er stopfyldt, når jomfruen forlader kirken. Foto: Julio Flores Fangsten af de vilde heste Om formiddagen den 26. juni vender Almontes cowboyer tilbage fra nationalparken med de vilde heste og årets føl. Denne fest er kendt som Saca de las Yeguas, og som alt i Doñana bygger den på ældgamle traditioner. For tusind år siden kom mange af hestene i cordobakaliffernes berømte kavalleri herfra, og for 500 år siden blev hestene indfanget og eksporteret til Amerikas nyopdagede land. Et af højdepunkterne er ankomsten til El Rocío klokken ca. 11.30. Flokken på 1600 dyr passerer kirken med Rocíos jomfru for at blive velsignet af præsten. Derefter drives dyrene ad landevejen til Almonte, hvor hestemarkedet starter den følgende dag. Nogle dage senere vender hopperne tilbage til nationalparken, hvor de lever i frihed til næste år. Det er marismeño-hesten (ikke retuerta en), som talen er om. Hundredevis af familier har stadig en hest eller to gående i parken af kærlighed til den gamle tradition. 22