Tro, coping og accept Forskningsnetværket for etniske minoriteters sundhed 14. maj 2013 PhD Peter la Cour Tværfagligt Smertecenter, Rigshospitalet
Den mistede helhed Før år 2000 Præste-læge-psykologen: Shamaner 2000 f.kr: Gamle testamentes medicin er overnaturlig medicin. Ca 600 år f. kr: Medicin opstår som fag: Hipokrates Platon udskiller sjælen som en særlig instans 30-33 e.kr.: Tidlig kristendom: sygdom er synd. Bøn helbreder der er ikke forskel på at sjælen, kroppen eller ånden Ca 400 e.kr: Augustin anerkender særligt uddannede, sekulært kyndige medicinere (jordmødre) 1400: Første sammenstød mellem religion og medicin 1700 : Descartes har talt: Legemet bliver for alvor sekulært og gudløst Kroppen skilles fra den udødelig sjæl 1900 : Psykologien opstår - læren om psykens sygdomme som sekulære. Psyke og ånd adskilles 1919: Psyken adskilles helt fra religionen (Karl Barth) 1980: Det sociale skilles fra individet (socialmedicin) Resultat: Livløs medicin Sjælsløs psykologi A-religiøs teologi Subjektløs biostatistik Peter la Cour
Vores biopsykesocialeksistentielle livsverden (ad modum Ken Wilber) Privat Offentlig Ydre Krop (bio) Samfund (social) Indre Eksistens (spirituel) Kultur (psyko)
Tro er et grundlæggende livsvilkår også ateister har et trosliv Så længe der har eksisteret mennesker, overalt hvor der har været liv, har der også været den tro, der gjorde det muligt at leve. Tro er livsfølelsen, den følelse, som gør, at mennesket ikke ødelægger sig selv, men bliver ved med at leve. Den er den kraft, vi lever ved. Hvis mennesket ikke troede, at der var noget at leve for, ville det overhovedet ikke leve Tolstoj
Hvorfor skal vi beskæftige os klinisk med det? Fordi forskningen systematisk har vist at: 1. Troslivet er en meget stor ressource for dem, der problemfrit kan drage den ind under krise 2. Troslivet er en meget stor belastning for dem, der har besvær med troen under krise 3. Troslivet er selve temaet, når meningsløshed og håbløshed er indholdet under krise (selvmordstanker)
Eksistentiel forankring og krise - generel kriseteori 1. Eksistentiel forankring som personlig ballast 2. Eksistentiel forankring som coping-strategi 3. Eksistentiel forankring som outcome
Tredelingen af det eksistentielle felt Vi kender 3 udfoldede domæner, hvor man taler om mening i livet: Eksistentiel sekulær orientering (fx tanker om mening og formål med livet) Spiritualitet (fx individuel åndelig stræben) Religiøsitet (fx teistisk tro) Der er reel forskel er på dem, der ved, at de tror og dem, der tror at de ved.
Den fortryllende følelse af "at være i live, når man ser op på stjernerne på en klar nat (Kontekst, Kultur) kan placeres i midten her - Hver udfoldelse i ord eller gerninger trækker til en side (kulturel udfoldelse som eksistentielle, åndelige, religiøse orienteringer Spiritualitet Sekulær eksistentiel orientering (Krop) Religion
Vignet: Mangel på eksistentiel forankring En 40 årig mand fik efter nogle operationer kraftige, kroniske smerter og blev henvist til smerteklinik. Han var begrænset i sin fysiske udfoldelse, afhængig af hjælp fra andre, og han måtte sove mange timer og ligge meget ned. Han var konstant og kraftigt medicineret, han oplevede alting i en medicinsk tåge, som han mente aldrig kunne slippe ud af. Når smerterne tog til, var hans eneste tanke at begå selvmord. Han mente ikke, at der var noget positivt tilbage til ham, og han mente at summen af smerte gjorde, at livet ikke var værd at leve. Manden var konstant trist og initiativløs, gjorde intet for at ændre på sin situation eller sit livsindhold. Han talte under behandlingen en del om, hvornår han tog billetten og han var meget svær at nå ind til på det psykologiske plan. Der var ingen mening at finde i noget.
Vignet: Eksistentielt overskud. En 35-årig patient behandledes på smerteklinik efter for et år siden at have været udsat for en alvorlig ulykke, der havde gjort ham delvis lam. Han havde afsluttet næsten et års genoptræning og måtte se frem til en tilværelse som handicappet og med svære smerter. Trods denne skæbne, der jo normalt og naturligt gør folk triste og fuld af usikkerhed på fremtiden, var denne patient glad og fortrøstningsfuld. Han syntes at se frem til resten af sit liv. På forespørgsel fortalte han, at han havde arbejdet med mongoler (Downs syndrom) og udviklingshæmmede unge i flere år, og at han gennem dette arbejdede helt grundlæggende havde lært, at livet kan foldes ud på mange måder og kan være fuldt af glæde, når det leves på de betingelser, man er givet. Glæde ved livet ligger ikke i position, status eller økonomi, men et andet sted, fortalte han og var selv et lysende eksempel på det
Det er noget man ved! Religion som personlig ballast En 20-årig follow-up på 734 danskere født i 1914 Peter la Cour, Kirsten Avlund, Kirsten Schultz-Larsen Glostrup 1914-kohorten: 734 personer Lægeligt undersøgt og interviewet som 70-årige i 1984 20 årigt follow-up om dødelighed I 2004 ARTIKEL I SOCIAL SCIENCE AND MEDICINE 2006
Kirkegang Model Total sample Females Males N = 732 N = 367 N = 365 Hazard Ratios (95 % Hazard CI) Ratios (95 % Hazard CI) Ratios (95 % C 1. Church attendance only.73 (.62 -.87) **.73 (.57 -.95) *.78 (.62 -.99) * 2. Model 1. + Gender and education.76 (.64 -.91) **.71 (.54 -. 92) **.80 (.63-1.01) 3 Model 2. + Health, physical and mental.78 (.66 -.93) **.71 (.54 -.93) **.85 (.67-1.09) 4. Model 3. + Social support..82 (.68 -.98) *.73 (.55 -.96) *.91 (.71-1.17) 5 Model 4. + Health behaviour.82 (.68 -.97) *.73 (.55 -.97) *.92 (.71-1.18)
Mænd
Kvinder
Rå, beregnede gennemsnit 2005 Går De I kirke? i 1984 Overlevelse for kirkegængere = 83.54 år (SD.30) Ikke-kirkegængere = 81.48 (SD.41), (p for forskellen <.001, beregnet overlevelse begrænset til 91.07). kvinder, forskel 2.22 år, (p =.02) mænd, forskel 1.43 år, (p =.04)
Depression og religion Hvem bliver deprimerede? Hvem kommer sig bedst?
Hvem bliver deprimerede? McCullough & Larson,1999 Generelle (spørgeskema) religionsmål korrelerer alle med 20 % nedsat depression Organiseret religiøs aktivitet (kirke) nedsætter sandsynligheden for alvorlig med ca 40 % Private religiøse aktiviteter (bøn, læsning) ingen ændring (obs: Foxhole?) Ingen ved hvorfor.. Jøder har forøget depressionsrisiko (x 2) Pinsebevægelsen forøget risiko (x 3)
Det er noget man ved! Depression og religion Hvem bliver deprimerede? Hvem kommer sig bedst?
Hvem bliver deprimerede? McCullough & Larson,1999 Generelle religionsmål (spørgeskema) korrelerer alle med 20 % nedsat depression Organiseret religiøs aktivitet (kirke) nedsætter sandsynligheden for alvorlig med ca 40 % Ingen ved hvorfor..
Eksistentiel forankring og sygdom - generel kriseteori 1. Eksistentiel forankring som personlig ballast 2. Eksistentiel forankring som coping-strategi 3. Eksistentiel forankring som outcome
Det er noget man ved! Depression og religion Hvem kommer sig bedst? Koenigs kurver 87 ældre patienter Kontrolleret for 30 sociodemografiske variable 10 points forskel i intrinsic-skalaen gav 70% hurtigere bedring (?)
Det er noget man ved! Depression og religion Europa: Eurodep collaboration Braam et al, 2001 1. Sammenligninger af enkelt-kohorter Kirkegang og depression er signifikant negativt korreleret i 4 af 6 europæiske storbyer (Dublin, Liverpool, Holland, Ähtäri (Finland), men ikke i London og Berlin) 2. Nationale, beregnede sammenligninger I lande med høj kirkegang er depression lavere.
Hvorfor? To hypoteser: Eurodep collaboration Braam et al, 2001 1. Man bruger religion til kognitiv strukturering af ens liv eller som copingstrategi: MEANING MAKING at skabe livsmening 2. Religion giver (især ældre) bedre mulighed for social støtte SOCIALITET ikke at være alene
Det er noget man ved! Religiøs coping - er den rolle religion/spiritualitet spiller, når mennesker mødes af sygdom og krise - dvs en given religiøsitets mulighed for at skabe fx trøst, støtte, nærvær, handlemuligheder, optimisme og livsmening i svære situationer. Kenneth I Pargament, The Psychology of Religion and Coping 1997 Der er lavet enorme mængder empiri i USA: Det overrasker i hvor grad amerikanerne benytter religiøs coping Det overrasker hvor effektivt det er - hvilket måske ikke er så underligt, hvis alternativer er alkohol, piller, uopnåelig social støtte eller benægten Hovedresultater: Religion/spiritualitet er som et tveægget sværd under sygdom: For langt hovedparten en målbar positiv indflydelse, men ikke sjældent en målbar negativ indflydelse
Ikke alt er lige godt POSITIV RELIGIØS COPING Kendetegn ved positiv religiøs coping Sikkert forhold til Gud Sans for spirituel forbundethed med andre Godartede religiøse vurderinger af negative situationer Samarbejdsorienteret religiøs coping stil Søgen efter spirituel støtte hos Gud Søgen efter støtte fra religiøse autoriteter og medlems-fæller Motiverer hjælp til andre Motiverer tilgivelse
Ikke alt er lige godt NEGATIV RELIGIØS COPING Fragmenteret Den religiøse orientering spændingsfyldt og rodet Usikkert forhold til Gud Syn på verden som spinkel og dyster Religiøs besværligheder (Struggle) Tvivlende på Guds kræfter Negativ Udtryk for vrede mod Gud Udtryk for utilfredshed med kirke og præsteskab Straffende religiøse tolkninger af negative situationer Dæmoniske religiøse betydninger og tolkninger
Socialt marginaliserede hjælpes eller skades mest af religion Etniske minoriteter, ældre, kvinder, mindre uddannede, socialt udstødte har største effekter af et religiøst vellykket liv, men lider mere under religiøse vanskeligheder (Krause, Ellison & Wulf, 1998) Religiøs coping som tveægget sværd
Vignet: Positiv religiøs coping En muslimsk flygtning havde konstante og stort set ubehandlelige smerter, som han døjede med hver dag, da han kom i behandling på en smerteklinik. Han havde været udsat for tortur i sit hjemland. Han opfattede ikke sig selv som særligt religiøs, han passede ikke bønnerne, var sjældent i moske og overholdt kun Ramadan fordi hans omgangskreds gjorde det. Alligevel fortalte han om den støtte og trøst, hans religion gav ham. Han kunne tænke på Allahs retfærdighed, og han vidste med sig selv, at det mål af smerte, han nu skulle udholde, i sidste ende ville blive balanceret ud. Intet mål af lidelse eller glæde ville gå upåagtet hen, og tanken om den endelige retfærdige udligning gjorde det muligt for ham at holde modet oppe, også når smerterne var voldsomme.
Vignet: Negativ religiøs coping En muslimsk kvinde var kommet i en tilstand af kroniske smerter, der gjorde det svært for hende at komme på gaden, og som gjorde hende meget afhængig af andre. Hun opfattede sig selv som stærkt religiøs, og hun ønskede ikke at give hånd til den mandlige behandler på smerteklinikken. Hun bad, hørte Koranen på lydbånd, holdt Ramadan, men kom aldrig i moske. Hun mente, at det kun var for mænd at komme i moskeen. Hun havde ingen veninder eller trosfæller ud over familien, talte et meget ringe dansk, og hun levede næsten helt socialt isoleret, så ingen ud over ægtefælle og børn. Hun sagde, at hendes religion var det eneste, hun havde, men det var samtidig også den, der fastholdt hende i ikke at bryde sin sociale isolation, for hun ville ikke forlade eller udfordres på sin religiøse egenart ved at være sammen med ikke-muslimer eller folk, der var muslimske på en anden måde.
Eksistentiel forankring og sygdom - generel kriseteori 1. Eksistentiel forankring som personlig ballast 2. Eksistentiel forankring som coping-strategi 3. Eksistentiel forankring som outcome
Post-traumatisk vækst Eksistentiel forankring som outcome Shaw, Joseph & Linley, 2005 Selvopfattelse - Man erkender egen sårbarhed, men føler sig også forholdsvis stærkere Interpersonelle relationer - Man elsker sine elskede mere og er mere åben og har større medfølelse med andre Livsfilosofi - Større spiritualitet, en større værdsættelse af hver ny dag, ændrede livsværdier og en forståelse for, at livet er dyrebart
Normativt? Ja, sikkert men tanken om mulig visdom som udbytte efter en krise ligger vel de fleste nær. Og visdom involverer nu engang en mere integreret omgang med livets store spørgsmål. Derfor er det naturligt at tale om disse dimensioner både som led i og måske især ved afslutningen på et psykologisk samtaleforløb.
Domæner Et forslag til større begrebsmæssig sammenhæng (Social Science and Medicine 2010) Dimensioner Meningsskabelse Sekulær eksistentiel orientering Knowing: Kognitioner Doing: Praksis Being: Betydning Spiritualitet Religiøsitet
Eksempler på spørgsmål om meningsskabelse og sygdom i relation til The Grid Menings skabelse Sekulær eksistential orientering Spiritualitet Religiøsitet Knowing: Kognitioner I hvor høj grad føler du at livet er værd at leve selv om du har smerter? Hvorfor og hvordan eller hvorfor ikke? Mens du er syg i hvor høj grad tænker du på livet som styret af enegergier eller kræfter, der er større end dig? Hvordan forstår du eller afviser du sådanne principper? Har det at være syg betydet noget for den måde du tænker på religion? Hvis det er sket, på hvilke områder er du blevet miondre sikker og på hvilke er du blevet mere sikker? Doing: Praksis Mens du har været syg i hvor høj grad har du været I stand til at foretage dig det, som du sætter størst værdi I? Er der noget der forhindrer, at du bruger tid på det, du virkelig værdsætter? Har du, efter at du er blevet syg haft en større trang til at bekræfte din følelse af at være en del af universet, for eksempel ved at meditere, lytte til musik eller at være alene I naturen?`bruger du tid på sådanne aktiviteter? Har du følt et større behov for at komme I en kirke, bede en bøn eller læse I religiøse bøger, mens du har været syg? Har du faktsik ændret den mængde tid, du bruger på sådanne ting? Being: Betydning I hvor høj grad prøver du at leve dit liv efter dine idealer også I denne periode med smerter. Giver disse idealer stadig mening for dig? Hvis du mener., at du selv har en spirituel side, hvor vigtig er spiritualitet så under denne krisefyldte periode? Opnår du fx styrke eller trøst fra disse dimensioner af livet? Hvis der er nogle religiøse elementer I dit verdensbillede, I hvor høj grad har disse styrket eller svækket din mulighed for at komme gennem denne periode med sygdom? Hvis der er sådanne elementer, hvilke er så især vigtige for dig I denne situation?
Plissit-modellen adapteret fra Jack Annon (1976) P LI SS IT P -ermission: Se og anerkend patientens praksis (alt personale) L imited I nformation: Give enkelte almene informationer (færre personale) S pecific S uggestions: Praktiske råd og øvelser I intensive T herapy: Den eksistentielle/ pastorale samtale (ekspert/særligt uddannet personale)
Hovedbudskab: SPØRG!