Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune

Relaterede dokumenter
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for Vorgod-Barde SFO Kernehuset i Ringkøbing Skjern Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune. SFO Hyttefadet. SFO Hyttefadet Gytjevej Hvide Sande

Mål og indholdsbeskrivelse.

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Vemmelev skolefritidsordning. Skolevej Vemmelev sfo Mobil

Mål- og indholdsbeskrivelse 2015 for. SFO Fristedet. Bildsøvej Slagelse. SFO Kommunemestre i bordtennis for hold.

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK

INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO

Princip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen

Her indsættes et billede af SFO-børn. Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO

Opdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018

Indholdsfortegnelse. Forord

Hvem er vi? Ca elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Vinding SFO MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE. August 2014 Børn og Unge

Mål- og indholdsbeskrivelse for Gesten SFO

Principper for skolehjemsamarbejdet

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse. for folkeskolens skolefritidsordninger

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger

Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Skabelon for mål - og indholdsbeskrivelser for folkeskolernes fritidstilbud i Sorø Kommune. Godkendt i byrådet juni 2016.

Mål- og indholdsbeskrivelse SFO Indsæt billede og navn på SFO og skole

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelse for Thurø Skoles SFO i skoleåret

Mål- og indholdsbeskrivelse. SFO Nymarken Østre Allé Slagelse

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2017

AUGUSTENBORG SKOLE FORÆLDRE- ORIENTERING. Forældre til elever i kommende børnehaveklasser.

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet.

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

At lege er at lære..at lære er at lege

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune

1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE at give eleven mulighed for at tilegne sig:

Mål og indholdsbeskrivelse Lintrup Børnecenter

Vi er her for børnenes skyld!

Mål og indholdsbeskrivelse for Kirke Såby SFO udarbejdet april Beskrivelse Formål Praksis. Børnene lærer en god vane med lyst til at lære.

Fusions- og udviklingsforløb

ALLE BØRN HAR RET TIL ET GODT LIV

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1

INFORMATIONSMØDE PÅ TRØRØDSKOLEN DEN 27. NOVEMBER 2017 KL

Gode relationer mellem børn og voksne samt et bredt udvalg af aktiviteter er det vi mener der skal og kan bære vores dagligdag.

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Broskolen Birkemosevej Korsør

Mål for GFO i Gentofte Kommune

Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Fremtidens forældresamarbejde

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Nymarken Østre Allé Slagelse Tlf

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFH Guldminen Eggeslevmagle skole Skolevej Skælskør

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub

- Børn og unges udvikling og læring - Fællesskaber - Sundhedsfremme og tidlig indsats - Forældre - Sammenhæng og udsyn

KURSUSINDHOLD. Derfor skal I arbejde med mobning. Viden om mobning. Antimobbestrategien. Proces og organisering. De første skridt tager vi nu

Årsberetning Brorsonskolen 26. Januar 2006

Ny SFO model. 1.2 Kommissorium

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag

Forårs SFO for dit barn

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Signaturskolens mål- og indholdsbeskrivelse på fritidsdelen 2015/2016

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

BALLESKOLENs informationsmøde

Mål- og indholdsbeskrivelse i SFO SFO-MARIEHØNEN KOLDBY SKOLE

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Boeslunde. Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Boeslunde Borgbjergvej Boeslunde

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Hvad skal der konkret gøres?

Fjordbo USFO. Fjordbo holder til i to velfungerende bygninger kun adskilt af en legeplads.

Tillæg til folderen MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR FOLKESKOLENS SKOLEFRITIDSORDNINGER

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. SFO Broskolen Birkemosevej Korsør

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Transkript:

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for: Stauning SFO 2018/19 Bekendtgørelsen 1 Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse i henhold til bekendtgørelse nr. 550 af 18.6.09 2 Hvilke SFO er er udvidede SFO er, altså optager børn allerede fra det fyldte 3 år? Hvilke SFO er har tilknyttet en juniorklub? 3 Antal SFO er. Klassetrin Alderstrin Tidlig overgang Styrelsesvedtægten Fakta Når nedenstående spørgsmål er besvaret, er SFO ens Mål- og indholdsbeskrivelse lavet. Derefter behandles den af SFO ens interessenter på skolen. (Se nederst) Offentliggøres på skolens hjemmeside, hvor der er lavet direkte adgang til SFO. Give borgerne mulighed for at få indblik i kommunens prioriteringer og serviceniveau i forhold til SFO er. Fremme SFO ernes inddragelse i opfyldelsen af folkeskolens formål. 1 SFO er en udvidet SFO. 5 SFO er har tilknyttet en juniorklub. Der er i alt 18 skoler, der har en SFO. Alle SFO erne omfatter bh.kl.-3. kl. Der er efter dispensation mulighed for at fortsætte efter 3. kl. Styrelsesvedtægten kan ses her: http://www.rksk.dk/styrelsesvedtægt-8190.aspx 4 Lovgivning og politikker der er vedtaget. 1. Børne- og ungepolitik. 2. Folkeskolens formål 3. Fælles børne- og ungesyn 4. Harmoniseringsrapporten 5. Udepædagogik. 6. Kulturarvspædagogik Overordnede rammer 1. Børne- og ungepolitik Målet er at skabe rammerne for udvikling af børns og unges trivsel og kompetencer Det sker ved en tidlig og forebyggende indsats, og dermed dannes grundlaget for et godt børne- og ungeliv. Børne- og ungepolitikken bygger på, at ansvaret for den enkelte er forældrenes. Kan findes på: http://www.rksk.dk/børne--og-ungepolitik- 8124.aspx 2. Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande MiB Side 1 29.3.17

og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. 3. Fælles børne- og ungesyn De ansatte i kommunen, der arbejder med børn og unge, gør meget for, at børnene oplever helhed i deres opvækst. Vi har samlet informationen i et kompendium om Fælles børne- og ungesyn. 4. Harmoniseringsrapporten Vilkårene og rammerne for SFO erne havde været meget forskellige i de gamle kommuner; men i 2008 godkendte Byrådet en rapport om harmonisering af SFO-området. Efterfølgende er der arbejdet meget med at implementere harmoniseringen. Rapporten vil senere blive lagt på kommunens hjemmeside. 5. Udepædagogik Udepædagogik er pædagogiske arbejdsformer, hvor aktiviteterne regelmæssigt foregår uden for skolens/institutionens mure. Udepædagogik er en pædagogisk arbejdsmetode, hvor aktiviteterne udendørs integreres i de almindelige læringsaktiviteter i skolen/institutionen. I 2009 vedtog Byrådet en udepædagogisk politik. Denne politik vil senere blive lagt på kommunens hjemmeside. 6. Kulturarvspædagogik Kulturarvspædagogik er en samlende betegnelse for kulturmiljøpolitik, kunstpædagogik, museumspædagogik og arkivpædagogik. Kulturarvspædagogik handler om at lære om kulturarven. Kulturarv er en fælles betegnelse, der kort kan defineres som: Overleverede traditioner, værdier, genstande, bygninger, myter, stednavne, o.l., som vi bevidst eller ubevidst overtager fra tidligere generationer. Det er en slags fælles kollektiv historie. I 2009 vedtog Byrådet en politik for kulturarvspædagogik. Denne politik vil senere blive lagt på kommunens hjemmeside. 4 Samspillet mellem skole og SFO vedr. Stk. 2 Pædagogiske aktiviteter og SFO og skole taler dagligt/ugentligt sammen omkring fælles børn og deltager endvidere i ex. fase 2 møder og skole hjem samtaler. MiB Side 2 29.3.17

skolens undervisning. SFO og skole erfaringsudveksler med hinanden omkring indsatser og tema/emner, hvor vi har mulighed for at arbejde sammen og supplere hinanden mhp at skabe helhed i det pædagogiske arbejde såvel i skolen som i SFOen. Samspillet mellem SFO og skole drøftes løbende og efter behov på ugentlige møder mellem skoleleder og Børnehave/ SFO leder. På disse møder iværksættes en evt. handling/indsats ift. børnenes emotionelle og sociale udvikling. SFO og skole arbejder målrettet på, at vi altid er i dialog omkring vores fælles børn og deres udvikling. SFO og skole afholder fælles informationsmøde/velkomstaften SFO og skolen afholder fælles kursus b.la om anerkendelse og LP, ligesom der afholdes en fælles pædagogisk temaeftermiddag for SFO og skolens personalegruppe. Der er udarbejdet et fælles værdi-sæt (FRUGT) 4 Stk. 2 Skole/hjem samarbejdet. Børn som ikke er tilmeldt pasning, kan i forbindelse med ferierne købe en heldagsplads. Gælder kun børn fra 0-3. klasse. Barnet skal tilmeldes via SFO. SFO personalet deltager i efteråret i skole hjem samtaler med skolen i 0. og 1. klasse. SFO er med i forlængelse af forældresamtalerne. SFO skriver ud én gang årligt til samtlige forældre til elever i 2. og 3. klasse, og tilbyder samtaler i SFO regi, til de forældre der ønsker dette. SFO lederen deltager i fællesbestyrelsesmøder. Der informeres fra SFO til hjemmene via kvartalsbreve og via skole intra. 4 Stk. 3. Lektiestøtte/lektiecafé. Herunder beskrivelse af omfanget af lektielæsning i SFO en. 4 Stk. 3. Krop, bevægelse og sundhed. (stk. 3) Efter at den nye skolereform er trådt i kraft, tilbydes der ikke længere lektiehjælp i SFO en, da der dagligt på Stauning Skole er lektiehjælp fra kl 11.50-12.20. I SFO en arbejder vi målrettet med krop, bevægelse og sundhed. Børnene tilbydes som det første, når de kommer i SFO om eftermiddagen ef- MiB Side 3 29.3.17

termiddagsmad og friskskåret frugt, sådan at depoterne igen er tanket op efter skoledagen. De ansatte i SFO igangsætter dagligt aktiviteter, der dækker en bred palet af muligheder. Der er intet krav om deltagelse ift. de igangsatte voksenaktiviteter, men vi bestræber os på, at gøre aktiviteterne så spændende, at det giver børnene lyst til at deltage. Skole/børnehus har lavet ny legeplads, har fantastiske udenomsarealer og gymnastiksalen til boldspil, forskellige lege og fysiske aktiviteter. Vi er på ture i vores nærområde Vi laver bålmad/bålhygge. Vi har en fælles kostpolitik med Stauning Skole og Børnehus. 4 Stk. 4. Balance mellem voksenstyrede aktiviteter og børns frie valg. Vi tilbyder dagligt forskelligrettede voksenstyrede aktiviteter i SFO en. I forhold til disse aktiviteter, er der intet krav om deltagelse, da vi også respekterer, at børnene i mange tilfælde selv i løbet af skoletiden har lavet aftaler og planer for SFO tiden. Dog bestræber vi os på, at vores aktiviteter gøres så spændende, at børnene får lyst til at deltage og videreudvikle ideer, aktiviteter og lege. Vi har fast børnemøde hver måned. Til disse møder får børnene en dagsorden med ting, der skal diskuteres/besluttes. Demokrati. På børnemøderne opfordres børnene ligeledes til at komme med input til, hvilke tema/emne uger, der kunne være gode at sætte i gang og der laves også på børnemøderne aftale om, at et barn/børn kan være medansvarlige på, at gennemføre forløbet, planlægge osv. Vi starter et voksenstyret musikskoleforløb op efteråret, hvor 3. klasses eleverne tilbydes deltagelse. 4 Stk. 5. Skole og SFO er løbende (ved behov) og planlagt ift. allerede i forvejen datosatte fællesmøder osv. i dialog omkring vores fælles børn. Skole og SFO arbejder målrettet sammen om, at vi hele tiden er opmærksomme på, hvor der kan være fællesafsæt i arbejdet omkring vores børn. Så- MiB Side 4 29.3.17

dan, at vi bevidst søger at overgangen fra skole til SFO en opleves så tryg og naturlig som overhovedet muligt. Skole og Børnehus har i samarbejde med fællesbestyrelsen udarbejdet en vejledning ift den gode overgang. Skole og SFO deltager sammen til diverse møder og samtaler, for på denne måde at sikre helhed i vores indsatser omkring fælles børn. Førskolegruppen af Børnehavebørn kommer fast på besøgs eftermiddage i SFO fra maj/juni, sammen med deres kontaktpædagog, for at knytte relationer til den nye børnegruppe, de nye voksne og de nye muligheder. Vi har en Svaleordning som består af 12 SFO børn, fra 2. og 3. klasse, som hver har en arbejdsdag i hhv. vuggestuen eller børnehaven. Svalerne arbejder 1 time hver på en fast ugedag og deres primære opgave er at være de gode kulturformidlere og knytte bånd fra de store børn til den yngste børnegruppe. Arbejdsopgaverne består i at hjælpe til ved eftermiddagskaffen, igangsætte sjove aktiviteter med børnegruppen og ligeledes skabe gode og trygge relationer børnene imellem. Vi laver stillingsopslag, hvor børnene kan søge om ansættelse som svale og afholder ligeledes ansættelsessamtaler og info møde omkring hvad det vil sige at få ansættelse som Svale, og hvad der er af forventninger til Svalerne. 4 Stk. 6. Hvordan arbejder SFO en målrettet til gavn for børn med særlige behov? 4 Stk. 6. hvordan varetages de yngre børns behov? SFO personalet deltager i diverse møder med eksterne samarbejdspartnere. I samarbejde med skolen aftales der tiltag, opfølgning og evaluering ift. indsatser omkring det enkelte barn. SFO benytter skolens AKT vejleder til et fælles introforløb omkring RKSK fælles børne- og unge syn. Der drøftes løbende børn og igangværende indsatser i ledelsesteamet Personalegruppen er i gang med sidste år af LP uddannelsen Dagtilbud fører tilsyn med de institutioner som har børn 3-6 år. Der forventes der MiB Side 5 29.3.17

laves læreplaner for den enkelte institution. 5 Her indsættes evt. mål vedtaget af kommunalbestyrelsen 6 Hvordan evalueres mål og indholdsbeskrivelser for SFO? I SFO en arbejder vi ud fra kommunens fælles børne- og unge syn. Ligeledes arbejder alle ansatte i institutionen med LP modellen, som vi anser som et vigtigt redskab ift. at fremme inklusion og udvikling. Vi afholder løbende opfølgningsmøder i ledelsesteamet, for at følge op på mål og indholdsbeskrivelsen. Der er planlagt opfølgning på DBAen. Fællesbestyrelsesmøder Vi evaluerer mål og indholdsbeskrivelsen på vores personalemøder Særlige kendetegn for den enkelte SFO 6. Specielt for hver enkelt SFO Er det en special SFO? Er der fokus på specielle områder? Andet? 7. Personalegruppen MiB er behandlet i Dato: 29.05.18 Lederteam Evt. forældreråd Skolebestyrelsen Dato: 29.05.18 Dato: Dato: 30.05.18 Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune har den 18. maj 2010 besluttet at uddelegere fastsættelse af mål- og indholdsbeskrivelsen for den enkelte skolefritidsordning til den berørte skolebestyrelse på baggrund af nærværende skabelon. Skolebestyrelsen skal hvert forår revidere mål- og indholdsbeskrivelsen med virkning fra 1. august i det efterfølgende skoleår. Når ovenstående er udfyldt og behandlet, opfylder mål- og indholdsbeskrivelsen bekendtgørelse nr. 550 af 18.06.09. MiB Side 6 29.3.17