Der har været 853 invalidepensioneringer i 2001-2011. I figur 1 ses fordelingen af årsager til invaliditet ud fra hoveddiagnosen.

Relaterede dokumenter
Lille og faldende andel på førtidspension med revision

Fakta om førtidspension

Udviklingen i tilkendelser af førtidspension før og efter reformen af førtidspension og fleksjob i 2013

Førtidspensionister med ikke-kroniske psykiske lidelser

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner

Mindre tilknytning til arbejdsmarkedet før førtidspensionen

PenSam's førtidspensioner 2016

PenSam's førtidspensioner

PenSam's førtidspensioner 2013

PenSam's førtidspensioner 2011

PenSam's førtidspensioner 2014

Udvikling og tendenser i førtidspension og psykiske sygdomme

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

SYGDOMSMØNSTER I 1999

PenSam's førtidspensioner 2015

Bliver man rask eller syg af at skulle til samtaler og aktiveres? Lars Kofoed Social- og sundhedspolitisk konsulent Kræftens Bekæmpelse 2009

Førtidspension på det foreliggende grundlag

Mobning blandt psykologer Hvem er bag mobning Mobning og sygefravær Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Figur 1. Andel af PensionDanmark medlemmer, der tilkendes førtidspension, halvår 2013

De overordnede tendenser fra perioden i Undersøgelse af førtidspensionister i FOA kan også genfindes i perioden 2001.

Rådgivning og patientstøtte 2017 Årsrapport for rådgivningerne

Ankestyrelsens statistikker. Førtidspension. Årsstatistik 2012

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler

Hovedresultater: Mobning

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt bibliotekarer Mobning køn Mobning aldersfordelt...

Notat. Stigning af udgifterne til medfinansiering. Sundhedsudvalget

Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende. Marts 2019

Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet i Assens Kommune i 2012, 2013 og 2014 opdelt på kategorier

Overrepræsentation af kvinder blandt førtidspensionister. Tilkendelse af førtidspension skyldes hovedsaligt psykiske lidelser

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET

Sygedagpenge Tema analyse Hvad kendetegner de årige med over 26 ugers varighed

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler

Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet i Assens Kommune i 2012, 2013 og 2014 opdelt på kategorier

Medlemsmøder Obligatoriske Forsikringer. Via Tandlægernes Tryghedsordninger

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013

Bolig- og befolkningsudvikling. Historisk og planlagt boligbyggeri

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5

Hvor lang tid bor man alene efter partnerens

Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter

Antal kontaktforløb - alle målgrupper

Lær at leve med kronisk sygdom Opgørelse over kursister der er frafaldet kursus i løbet af 2009.

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

Nøgletal for kræft august 2008

Statusnotat på sygedagpengemodtagere og borgere i jobafklaringsforløb

N O TAT. Analyse af tilgangen til førtidspension blandt personer under 40 år - fokus på udvalgte psykiske lidelser.

Socialudvalget SOU alm. del Bilag 346 Offentligt. Ankestyrelsens statistikker. Førtidspension. Årsstatistik 2011

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES MEDLEMMERS STRESSRAPPORT

Ankestyrelsens statistikker. Førtidspension. Årsstatistik 2013

Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig. Bilag 4

N G EN I KOMMUNERNE PÅ

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013

Statistik om kvindelige iværksættere - udviklingen april 2010

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

MEDICINFORBRUG - INDBLIK Laveste antal brugere af antidepressiv medicin de seneste 10 år

NNF ere er hårdt ramt af arbejdsskader

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT

Børns diagnoser og skoletyper

FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB

PSYKISK SYGDOM OG MISBRUG I ALMENE BOLIGOMRÅDER

Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015

Førtidspensioner: Årsstatistik Ankestyrelsens statistikker

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet

Arbejdsskadestatistik 2010

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Ankestyrelsens statistikker. Førtidspension. Årsstatistik 2016

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

Branchestatistik for. Forsikring ved Kritisk Sygdom. Brancheudgave. Forsikring & Pension Videncenter for Helbred og Forsikring

Årsrapport - brugerne på Kræftlinjen 2016

Ældre Sagen November 2014

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

Juni Borgere med multisygdom

Ankestyrelsens statistikker. Førtidspension. Årsstatistik 2014

Velfærdspolitisk Analyse

Lær at leve med kronisk sygdom

Statistiske informationer

Opfølgning kontanthjælpsanalyse Aktiv Indsats

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2013

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

Merudgifter til voksne

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

Statistik UU København

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Befolkningsudvikling

Kapitel 5. Aktivitet i sygehusvæsenet hvem bruger sygehusene mest?

Befolkningsudvikling

Deltidsansættelser i Danmark

Ældre Sagen December 2017

Borgere i plejeboliger. Aarhus Kommune

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Ventetid i psykiatrien Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015

Målgruppeanalyse Bilagsrapport 1

OVERENSKOMSTSTATISTIK I PRÆSTERET TID 2011

Transkript:

8. april 2013 KHE ÅRSAGER TIL INVALIDITET I 2001-2011 Formålet med undersøgelsen er at belyse hvilke sygdomme, der ligger bag tilkendelserne af invalidepension i perioden 2001-2011. Invalidepension kan bevilges, hvis erhvervsevnen som læge er nedsat til under 1/3 i mindst 6 måneder. INVALIDEPENSIONERING OG ÅRSAGER Der har været 853 invalidepensioneringer i 2001-2011. I figur 1 ses fordelingen af årsager til invaliditet ud fra hoveddiagnosen. Figur 1. Fordeling af hoveddiagnoser i 2001-2011 De psykiske lidelser er den hoveddiagnose, der er hyppigst for begge køn. For kvinderne er det 44,2 pct., mens det for mændene er 34,6 pct. Den 2. hyppigste hoveddiagnose for mændene er sygdomme i kredsløbsorganer, der udgør 19,8 pct., mens denne kun udgør 5,6 pct. hos kvinderne. Side 1 / 8

Den 2. hyppigste hoveddiagnose hos kvinderne er svulster, som udgør 21,7 pct. For mændene er det 16,3 pct. - hvilket gør svulster til den 3. hyppigste årsag. 3. hyppigste hoveddiagnose for kvinderne er sygdomme i bevægeapparatet (knogler, muskler og bindevæv) med 9,1 pct. denne hoveddiagnose udgør 10,2 pct. blandt mændene. For de øvrige invaliditetsårsager er der ikke den store forskel mellem mænd og kvinder. Aldersfordeling af ikke-pensionerede De medlemmer, der kan få tilkendt invalidepension, er de ikke-pensionerede. Aldersfordelingen af de ikke-pensionerede har stor betydning for ikke alene antallet af invalidepensioneringer, men også for fordelingen på årsagerne til invaliditeten. Fordelingen på køn og alder for de medlemmer, som har mulighed for at få tilkendt invalidepension primo 2001 hhv. ultimo 2011, fremgår af tabel 1 og figur 2 hhv. tabel 2 og figur 3. Heraf ses, at ultimo 2011 er andelen af kvinder i de yngre aldre størst, mens det er modsat for mænd, hvor andelen er størst i de høje aldre. I alt er der 47,6 pct. kvinder og 52,4 pct. mænd. Primo 2001, det første år i opgørelsesperioden, er der 36,3 pct. kvinder og 63,7 pct. mænd. Som det fremgår af figur 2 og 3 ændrer køns- og alderssammensætningen sig betydeligt i opgørelsesperioden. Kønsforskellene i alderssammensætningen medvirker bl.a. til, at gennemsnitsalderen for kvinder, der får tilkendt invalidepension, er lavere end for mænd. Tabel 1. Aldersfordeling for ikke-pensionerede mænd og kvinder primo 2001 Andel Andel pr aldersgruppe AldersGruppe Kvinde Mand I alt Kvinde Mand I alt -29 2,0% 1,4% 3,4% 58,4% 41,6% 100,0% 30-34 5,8% 4,1% 9,9% 58,2% 41,8% 100,0% 35-39 7,1% 6,5% 13,6% 52,0% 48,0% 100,0% 40-44 6,6% 9,9% 16,6% 40,0% 60,0% 100,0% 45-49 6,2% 11,9% 18,2% 34,3% 65,7% 100,0% 50-54 4,1% 12,9% 17,0% 24,4% 75,6% 100,0% 55-59 3,1% 10,5% 13,6% 22,8% 77,2% 100,0% 60-64 1,2% 5,2% 6,4% 18,7% 81,3% 100,0% 65-0,2% 1,1% 1,3% 15,0% 85,0% 100,0% Hovedtotal 36,3% 63,7% 100,0% 36,3% 63,7% 100,0% Side 2 / 8

Tabel 2. Aldersfordeling for ikke-pensionerede mænd og kvinder ultimo 2011 Andel Andel pr aldersgruppe AldersGruppe Kvinde Mand I alt Kvinde Mand I alt -29 3,8% 2,1% 5,9% 63,9% 36,1% 100,0% 30-34 9,3% 5,9% 15,2% 61,1% 38,9% 100,0% 35-39 8,6% 6,7% 15,3% 56,3% 43,7% 100,0% 40-44 6,2% 4,9% 11,1% 55,7% 44,3% 100,0% 45-49 6,1% 5,6% 11,7% 52,1% 47,9% 100,0% 50-54 5,3% 7,4% 12,8% 41,8% 58,2% 100,0% 55-59 4,9% 9,0% 13,9% 35,2% 64,8% 100,0% 60-64 2,7% 8,4% 11,1% 24,6% 75,4% 100,0% 65-0,6% 2,3% 2,9% 20,8% 79,2% 100,0% Hovedtotal 47,6% 52,4% 100,0% 47,6% 52,4% 100,0% Figur 2. Aldersfordeling for ikke-pensionerede mænd og kvinder - primo 2001 Figur 3. Aldersfordeling for ikke-pensionerede mænd og kvinder - ultimo 2011 Side 3 / 8

Årsager sammenlignet med Danmark En sammenligning af invalidepensionstilkendelser i Lægernes Pensionskasse med førtidspensionstilkendelser, kommunale nytilkendelser, i Danmark viser, som i tabel 3, at mænd i Lægernes Pensionskasse ligger en del under den danske befolkning med hensyn til diagnoserne psykiske lidelser og bevægeapparat, og en del over med hensyn til diagnoserne svulster og kredsløb. Kvinderne ligger en del over med hensyn til svulster og en del under med hensyn til bevægeapparat. Også her skal det haves i erindring, at forskelle i aldersfordeling vil have en effekt. Tabel 3. Fordeling af diagnoser i 2007-2011 i Danmark sammenlignet med LPK 1) Kommunale nytilkendelser 2007-2011 Diagnose Kvinder Mænd Kvinder Mænd Psykiske lidelser 48,8 50,8 44,2 34,6 Svulster 6,5 5,5 21,7 16,3 Kredsløb 4,4 8,7 5,6 19,8 Bevægeapparat 23,0 16,4 9,1 10,2 Nervesystem 6,0 6,1 7,8 8,5 Øvrige sygdomme 6,2 6,1 7,2 5,8 Læsioner 3,0 3,8 3,8 3,1 Åndedrætsorganer 2,1 2,5 0,5 1,7 Alle årsager 100,0 100,0 100,0 100,0 1) Førtidspensionstilkendelser, Kommunale nytilkendelser, kilde: Ankestyrelsen 2) Invalidepensionstilkendelser i Lægernes Pensionskasse 2) Lægernes Pensionskasse 2001-2011 BIDIAGNOSER Udover en hoveddiagnose har mange en eller flere bidiagnoser. I tabel 8 og 9 ses de tilknyttede bidiagnoser fordelt efter hver hoveddiagnose. Nogle har en bidiagnose, der falder inden for samme sygdomskategori som hoveddiagnosen (tallene i diagonalen). Hvis et medlem fx har to bidiagnoser indenfor samme gruppering, så tælles den med som én. Der er 306 bidiagnoser fordelt på 253 policer. De 306 bidiagnoser er fordelt på 266 pensioneringer (227 med én bidiagnose; 38 med to bidiagnoser; 1 med tre bidiagnoser). Det ses, at langt de fleste med bidiagnose indenfor psykiske lidelser også har en hoveddiagnose indenfor denne gruppe. Side 4 / 8

Bevægeapparat Kredsløb Læsioner m.v. Nervesystem Psykiske lidelser Svulster Øvrige sygdomme Åndedrætsorganer Antal Bidiagnoser Bevægeapparat Kredsløb Læsioner m.v. Nervesystem Psykiske lidelser Svulster Øvrige sygdomme Åndedrætsorganer Antal Bidiagnose Tabel 4. Bidiagnoser for kvinder opdelt efter hver hoveddiagnose i 2001-2011 Kvinder Bidiagnoser Antal Hoveddiagnoser Hoveddiagnoser Bevægeapparat 34 6 0 0 1 0 0 1 0 8 Kredsløb 21 2 3 0 1 3 0 2 0 11 Læsioner m.v. 14 3 0 0 0 0 0 0 0 3 Nervesystem 29 2 0 0 2 3 0 0 0 7 Psykiske lidelser 165 2 1 2 0 56 6 7 0 74 Svulster 81 2 3 0 0 0 3 0 1 9 Øvrige sygdomme 27 1 0 0 0 1 0 1 0 3 Åndedrætsorganer 2 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Hovedtotal 373 18 7 2 4 63 9 11 1 115 Tabel 5. Bidiagnoser for mænd opdelt efter hver hoveddiagnose i 2001-2011 Mænd Bidiagnoser Antal Hoveddiagnoser Hoveddiagnoser Bevægeapparat 49 13 3 2 4 5 1 1 0 29 Kredsløb 95 5 12 3 0 11 1 3 1 36 Læsioner m.v. 15 1 0 5 0 1 0 2 1 10 Nervesystem 41 0 2 1 1 3 2 0 0 9 Psykiske lidelser 166 3 8 0 2 60 4 8 0 85 Svulster 78 1 0 1 0 2 3 1 0 8 Øvrige sygdomme 28 1 2 0 0 2 2 2 0 9 Åndedrætsorganer 8 1 1 0 0 1 0 1 1 5 Hovedtotal 480 25 28 12 7 85 13 18 3 191 REAKTIVERING OG DØDSFALD En del af de medlemmer, der får bevilget invalidepension, ophører med at hæve pension og betragtes som reaktiverede. I perioden har der været 200 reaktiveringer heraf har 188 genoptaget indbetalingerne til pensionskassen (110 kvinder og 78 mænd). Det svarer til 94,0 pct., og man må formode, at de dermed har genoptaget arbejdet. De reaktiverede medlemmer kan på et senere tidspunkt ansøge om invalidepension igen. De fleste dødsfald ses at vedrøre diagnosegruppen svulster det er 36 ud af 54 dødsfald blandt kvinder og 48 ud af 127 mænd. Side 5 / 8

ALDER VED INVALIDEPENSIONERING Kvindernes gennemsnitsalder er lavere end mændenes indenfor alle hoveddiagnoserne(se tabel 6). Kvinderne er i gennemsnit 51,6 år, når de invalidepensioneres, mens mændene er 56,8 år altså 5 år ældre. En del af årsagen til dette er den forskellige kønsfordeling i de forskellige årgange af medlemmer. Der er således en større andel af kvinder i de yngre årgange, jf. figur 2 og 3. Tabel 6 Gennemsnitsalder ved invalidepensionering Køn Hoveddiagnose Kvinder Mænd Hovedtotal Psykiske lidelser Antal 165 166 331 Andel pr. køn 44,2% 34,6% 38,8% Gennemsnit af Alder 49,7 54,2 51,9 Kredsløb Antal 21 95 116 Andel pr. køn 5,6% 19,8% 13,6% Gennemsnit af Alder 56,5 59,4 58,8 Svulster Antal 81 78 159 Andel pr. køn 21,7% 16,3% 18,6% Gennemsnit af Alder 53,4 58,4 55,8 Bevægeapparat Antal 34 49 83 Andel pr. køn 9,1% 10,2% 9,7% Gennemsnit af Alder 54,2 58,1 56,5 Nervesystem Antal 29 41 70 Andel pr. køn 7,8% 8,5% 8,2% Gennemsnit af Alder 51,7 56,9 54,8 Øvrige sygdomme Antal 27 28 55 Andel pr. køn 7,2% 5,8% 6,4% Gennemsnit af Alder 51,0 58,7 54,9 Læsioner m.v. Antal 14 15 29 Andel pr. køn 3,8% 3,1% 3,4% Gennemsnit af Alder 51,5 53,2 52,4 Åndedrætsorganer Antal 2 8 10 Andel pr. køn 0,5% 1,7% 1,2% Gennemsnit af Alder 49,3 59,6 57,6 Total Antal 373 480 853 Total Andel pr. køn 100,0% 100,0% 100,0% Total Gennemsnit af Alder 51,6 56,8 54,6 Aldersfordelingen ved invalidepensioneringen ses i tabel 7 nedenfor. Begge køn har flest invalidepensioneringer i aldersgruppen 55-59 år 27,9 pct. af kvinderne og 34,6 pct. af mændene. Side 6 / 8

Tabel 7. Aldersfordeling ved invalidepensionering. Køn Aldersgruppe Kvinder Mænd Hovedtotal 25-29 Antal 2 1 3 Andel 0,5% 0,2% 0,4% 30-34 Antal 19 5 24 Andel 5,1% 1,0% 2,8% 35-39 Antal 33 12 45 Andel 8,8% 2,5% 5,3% 40-44 Antal 38 25 63 Andel 10,2% 5,2% 7,4% 45-49 Antal 43 27 70 Andel 11,5% 5,6% 8,2% 50-54 Antal 67 61 128 Andel 18,0% 12,7% 15,0% 55-59 Antal 104 166 270 Andel 27,9% 34,6% 31,7% 60-64 Antal 62 161 223 Andel 16,6% 33,5% 26,1% 65-66 Antal 5 22 27 Andel 1,3% 4,6% 3,2% Total Antal 373 480 853 Total Andel 100,0% 100,0% 100,0% PSYKISKE LIDELSER Psykiske lidelser er den hyppigste årsag til invaliditet. I tabel 8 er der foretaget en opdeling af denne gruppe i 8 undergrupper. Blandt psykiske lidelser er depression m.m. den hyppigste årsag for både mænd og kvinder 65,5 pct. kvinder og 59,0 pct. mænd. Dernæst er alkoholmisbrug den 2. hyppigste diagnose blandt mænd - 13,9 pct. Kun 1,8 pct. kvinder har alkoholmisbrug indenfor gruppen af psykiske lidelser. Indenfor gruppen af psykiske lidelser er den 2. hyppigste diagnose blandt kvinder angst og belastningsreaktioner, som udgør 15,2 pct. hvor det for mænd er den 3. hyppigste årsag med 10,8 pct. Kvinder har skizofreni/psykoser som 3. hyppigste årsag til psykiske lidelser andelen udgør 5,5 pct. for kvinder og 4,8 pct. for mænd. Side 7 / 8

Tabel 8. Bidiagnoser indenfor psykiske lidelser opdelt på 8 undergrupper Bidiagnose Psykiske lidelser Køn Art Kvinder Mænd Hovedtotal Depression m.m. Antal 13 23 36 Andel 20,6% 27,1% 24,3% Angst, belastning m.m. Antal 15 15 30 Andel 23,8% 17,6% 20,3% Personlighedsforstyrrelser Antal 15 10 25 Andel 23,8% 11,8% 16,9% Alkoholmisbrug Antal 4 14 18 Andel 6,3% 16,5% 12,2% Demens Antal 4 12 16 Andel 6,3% 14,1% 10,8% Medicinmisbrug Antal 4 10 14 Andel 6,3% 11,8% 9,5% Andet Antal 7 1 8 Andel 11,1% 1,2% 5,4% Posttraumatisk hjernesyndrom Antal 1 0 1 Andel 1,6% 0,0% 0,7% Total Antal 63 85 148 Total Andel 100,0% 100,0% 100,0% Side 8 / 8