Energinet.dk. Juli 2012. FAKTAARK BIOGAS - NOTAT Gård og Fælles Biogasanlæg

Energinet.dk Juli 2012 FAKTAARK BIOGAS - NOTAT Gård og Fælles Biogasanlæg

PROJEKT Faktaark Biogas - notat Gård og Fælles Biogasanlæg Energinet.dk Projekt nr. 14.768.01 Dokument nr. 123164355 Version 3 Udarbejdet af asm/hhh Kontrolleret af nba Godkendt af asm NIRAS A/S CVR-nr. 37295728 T: 8732 3232 D: +4587323291 Åboulevarden 80 Tilsluttet FRI F: 8732 3200 M: +4529483366 Postboks 615 E: niras@niras.dk E: asm@niras.dk 8000 Aarhus C

INDHOLD 1 Baggrund... 1 2 Formål... 1 3 Opbygning af Regneark... 1 3.1 Indledning... 3 3.2 A. Tørstof og gaspotentiale... 3 3.2.1 Husdyrgødning... 3 3.2.2 Energiafgrøder... 5 3.2.3 Organiske restprodukter... 5 3.2.4 Organiske husholdningsaffald... 6 3.3 B. Forudsætninger... 6 3.3.1 Biomasse... 6 3.3.2 Priser (omkostninger)... 6 3.3.3 Priser (indtægter)... 7 3.3.4 Tekniske forudsætninger... 8 3.3.5 Økonomiske forudsætninger... 8 3.4 C. Investering... 8 3.4.1 Biogasgårdanlæg 1.800 m 3 procestank (konventionel/økologisk)... 9 3.4.2 Fælles biogasanlæg 200.000 tons biomasse pr. år... 9 3.4.3 Fælles bioasanlæg 365.000 tons biomasse pr. år...10 3.4.4 Øvrige poster der eventuelt indgår i investering...10 3.5 D. Driftsomkostninger...10 3.5.1 Biogasgårdanlæg 1.800 m 3 procestank (konventionel/økologisk)...10 3.5.2 Fælles biogasanlæg 200.000 tons biomasse pr. år...11 3.5.3 Fælles biogasanlæg 365.000 tons biomasse pr. år...11 Faktaark Biogas - notat

1 BAGGRUND Ved bioforgasning af 50 pct. af husdyrgødningen i Danmark inden 2020 skal der med den nuværende husdyrproduktion etableres ny kapacitet svarende til ca. 50 nye biogasanlæg, som hver behandler ca. 1.000 tons biomasse per dag. En del af kapaciteten kan etableres ved udvidelse af en række af de 22 eksisterende fælles biogasanlæg, men der må forventes et væsentligt antal nyanlæg. Langt de fleste af de eksisterende fælles biogasanlæg er hel eller delvist finansierede ved kommunegaranti og lån i Kommune Kredit. For at opnå kommunegaranti skal biogasanlægget primært levere energi til kommunens borgere. Biogasanlæg, der ønsker en kommunegaranti, skal gennem en kommunal vurdering i forbindelse med ansøgning om kommunegaranti. Kommunerne har således behov for at kunne vurdere det materiale, som fremsendes af bygherren og de forudsætninger, der ligger til grund for økonomiberegningerne. 2 FORMÅL Formålet med et faktaark er at angive nogle typiske intervaller for en række forskellige parametre, der kan anvendes i forbindelse med en økonomisk vurdering af husdyrgødningsbaserede biogasprojekter. Dette notat er en introduktion til Faktaarket (regneark) med nøgletallene for biogasproduktion, investering og driftsøkonomi. Regnearket omfatter en liste med tørstof og gaspotentialer for forskellige biomasser og indikative priser (2011 priser) for investeringen og driftsomkostninger for 3 størrelser standardbiogasanlæg, der kan benyttes som reference ved vurdering af konkrete projekter. Opbygningen af et konkret biogasanlæg vil være påvirket af de eksakte biomasser, som er til rådighed på den givne lokalitet. Der er derfor beskrevet en række yderligere anlægskomponenter, som vil kunne indgå i biogasanlægget men som ikke er inkluderet i standardbiogasanlægget. Faktaarket er afgrænset til selve biogasproduktionen (fra afhentning af biomasse til gassen er produceret) og omfatter således ikke selve gasanvendelsen eller salg. 3 OPBYGNING AF REGNEARK Der er taget udgangspunkt i 3 størrelser biogasanlæg: 1

Gård biogasanlæg 1.800 m 3 procestank svarende til: o 25.000 tons/år konventionelt biogasanlæg (fx 90 pct. husdyrgødning og 10 pct. andet organisk materiale) o 12.500 tons/år økologisk biogasanlæg (fx 50 pct. husdyrgødning og 50 pct. energiafgrøder) Biogas Fællesanlæg 200.000 tons/år (fx 90 pct. husdyrgødning og 10 pct. andet organisk materiale) Biogas Fællesanlæg 365.000 tons/år (fx 90 pct. husdyrgødning og 10 pct. andet organisk materiale) Der er taget udgangspunkt i dansk biogasteknologi, hvor biogasanlægget primært behandler husdyrgødning sammen med andre restprodukter i en blanding på op til 10-12 pct. tørstof, med en opholdstid i den primære proces på ca. 25 dage ved en proces-temperatur på 38 C eller ca. 17 dage ved 53 C. Endvidere 10 dage i efterlagertank (sekundære proces) ved optil 38 C. Grænsen for tørstofprocenten er bestemt af indfødningssystem, opholdstid i proces-, efterlagertanken og omrøringsstystem. Øges den gennemsnitlige tørstofmængde til mere end 10-12 pct., vil det være nødvendigt at vurdere, om dette vil influere på opholdstiden i procestanken (og dermed dens størrelse), da højtørstof biomasser ofte kræver en længere opholdstid. I Tyskland, hvor det primært er majsensilage, der anvendes til biogasproduktion, er opholdstiden typisk mellem 45-90 dage ved en procestemperatur omkring 40 C. Faktaarket omfatter 6 faner: Indledning Gaspotentiale og tørstof Forudsætninger Investeringer Driftsudgifter, finasiering og balance Kilder: Tørstof og Gaspotentiale I fanen driftsudgifter opsummeres tillige nøgletallene for biogasanlægget. 2

3.1 Indledning Det første regneark Indledning beskriver i korte vendinger formål og opbygning af de øvrige ark samt forklarer brugen af skriftfarve i arket B. Forudsætninger (røde tal - forudsætninger der kan ændres, grønne tal - forudsætninger der ikke kan ændres, blå tal - mellemregningsresultater, sorte tal - resultater) 3.2 A. Tørstof og gaspotentiale I arket A. Tørstof og Gaspotentiale er der indsat detailoplysning, som kommentar til cellen (celler med rød trekant i øverste højre hjørne har en kommentar indsat, der vises når cursoren placeres over cellen). 3.2.1 Husdyrgødning Der udnyttes i dag kun ca. 5 pct. af husdyrgødningen til biogasproduktion i Danmark. Der er således et stort uudnyttet potentiale for biogasproduktion. I Figur 1 ses det samlede biogaspotentiale i Danmark fra husdyrgødning. Figur 1. Potentiale for energiproduktion fra husdyrgødning i alt ca. 24 PJ og ca. 22 PJ afsat i stald. Kilde: Henrik B. Møller, Århus Universitet, publiceret i: Forskning i Bioenergi, nr. 36 juni 2011. Husdyrgødningens karakteristika som tørstof (TS), omsætteligt tørstof (Volatile Solids, VS) og gaspotentiale afhænger af en række faktorer: Typer af husdyrgødning (gylle, dybstrøelse, staldgødning/ajle afhængig af staldsystemet) Fodringseffektivitet og mængde (god foderudnyttelse i husdyret giver mindre gaspotentiale i husdyrgødningen og omvendt) 3

Vandforbrug og evt. vandspild i forbindelse med drikkevand og rengøring i stalden Brug af strøelse i stalden (halm, sand, savsmuld mv.) Sand er ikke gavnligt i biogasanlægget og bør undgås I faktaarket er der med hensyn til tørstof så vidt muligt taget udgangspunkt i data fra praksis, det vil sig data fra gylle, der modtages på eksisterende biogasanlæg. Alternativt er der anvendt Normtal for husdyrgødning 2011 1. Tørstofindholdet i Normtal for husdyrgødning ligger i den høje ende i forhold til praksis, men ved øget fokus og evt. bonus-straf-system for tørstofindhold, bør det være muligt over tid at opnå højere tørstof i gylle end tilfældet er i dag i praksis. For eksempel er der væsentligt mere tørstof i gylle i Holland end i Danmark. I Holland har det i mange år ofte været nødvendigt at køre gylle over store afstande og der har derfor været et meget stort incitament til at reducere vandmængden i gylle og dermed øge tørstof. Henvisning til kilder for tørstof er angivet i kolonne U. Gaspotentialet er baseret på forskellige kilder. Henvisning til kilden er angivet i kolonne T. Gaspotentialet vil i praksis variere, men de angivne tal er gennemsnitstal. Gylle er den helt overvejende husdyrgødningsfraktion i Danmark og omkring 75 pct. af husdyrgødningen i Danmark forlader staldene i form af gylle, mens ca. 15 pct. er i form af dybstrøelse, og de resterende 10 pct. er i form af fast gødning, ajle mv. Ca. 2/3 af al gødning fra kvæg og over 90 pct. af al gødning fra svin håndteres som gylle 2. Gasproduktionen for ajle, staldgødning og dybstrøelse er derfor behæftet med større usikkerhed, da man stort set ikke anvender disse fraktioner til biogasproduktion i Danmark. Der er ved miljøgodkendelse af landbrug blev sat skrappere krav til udledning af ammoniak fra stalde, især ved udvidelse eller etablering af nye stalde i kvælstoffølsomme områder. Fremover kan der blive stillet krav om evt. forsuring af gylle af hensyn til ammoniakudledningen. Forsuret gylle kan kun i meget begrænset omfang anvendes til bioforgasning (maksimalt op til 20 pct. af input), og vil medfører ekstra omkostninger til svovlrensning, da det indeholder store mængder af svovl. Gaspotentialet for separeret husdyrgødning er opgivet som på baggrund af de erfaringer der er opnået fra Biokraft på Bornholm og Morsø Biogasanlæg på Mors, hvilket kun er indikative tal, da der også tilføres andre biomasser. 1 Kilde: http://agrsci.au.dk/institutter/institut_for_husdyrbiologi_og_sundhed/husdyrernaering_ og_miljoe/normtal/ 2 Kilde: Landbrug og Fødvarer: http://www.lf.dk/miljoe_og_klima/miljoe/gylle.aspx 4

Vurdering af gaspotentialet ved hjælp af batch forsøg indikere væsentlig højre gasproduktion, men dette er endnu ikke set realiseret i praksis. 3.2.2 Energiafgrøder Der anvendes i dag kun begrænsede mængder energiafgrøder i biogasproduktionen i Danmark. I Tyskland anvendes næsten udelukkende energiafgrøder til biogasproduktion og der er i dag ca. 7.000 primært gård biogasanlæg i drift i Tyskland. Oplysninger for TS, VS og gaspotentiale for energiafgrøder, er så vidt mulig bygget på danske og alternativt tyske kilder. Karakteristika for tørstof og gaspotentiale vil afhænge af følgende parametre: Høsttidspunkt (da dette har indflydelse på sammensætning, vand, fedt, sukker og olieindhold) Jordbundsforhold Vejrforhold i vækst/høstsæson I faktaarket er der taget udgangspunkt i gennemsnitsdata baseret på forskellige kilder. Kilden er angivet i cellekommentaren og/eller findes kildehenvisningen i kolonne U. Gaspotentialet er opgivet uden forbehandling af biomassen. Der gøres forskellige tiltag/forsøg på at finde rentable metoder til termisk, kemiske og mekaniske forbehandling af energiafgrøderne, for at frigive de ca. 50 pct. af gaspotentialet, der ikke udnyttes i dag. 3.2.3 Organiske restprodukter På de eksisterende fælles biogasanlæg i Danmark anvendes op til 25 pct. organiske restprodukter, målt på tørstofindhold, primært i form af industrielle restprodukter, såsom mavetarmindhold fra slagterier, valle fra mejerier mv. Anvendelse af restprodukter til biogasproduktion er oftest kun relevant, hvis ikke restproduktet kan udnyttes til fx foder eller bi-produkter, da biogas i Danmark har en lav værdi i forhold til fødevarer, foder og brændstof. Endvidere skal restproduktet kunne recirkuleres som gødning og skal derfor overholde kravene i slambekendtgørelsen med hensyn tungmetaller og miljøfremmede stoffer. De eksisterende biogasanlæg udnytter stort set alle de industrielle restprodukter, der er til rådighed i dag i Danmark, og der er således ofte kun få eller ingen restprodukter til rådighed for nye biogasprojekter. Restprodukternes tørstof og gaspotentiale er påvirket af: Råvarer i produktionen Fremstillingsprocessen 5

Data for restprodukter er således kun retningsgivende, da der kan være variation af karakteristika for samme type restprodukt fra forskellige producenter. I faktaarket er der angivet erfaringsdata indsamlet af Danmarks Tekniske Universitet. Endvidere henvises til fx tyske kilder som Kuratorium für Technik und Bauwesen in der Landwirtschaft e.v. (KTBL). Man skal dog være opmærksom på, at disse værdier er baseret på tyske erfaringer og anlægsopbygning (lang opholdstid etc.) 3.2.4 Organiske husholdningsaffald Organisk husholdningsaffald bliver i Danmark næsten ikke udnyttet til biogasproduktion. Der var frem til 2003-04 forsøg i flere store byer med kildesortering, forbehandling og anvendelse af den organiske fraktion fra husholdninger til biogasproduktion. Der blev dog ikke gennemført et nationalt krav om kildesorteret indsamling og flere projekter stoppede herefter. Der er kommet fornyet fokus på organisk husholdningsaffald både energi- og næringsstofmæssigt, da biogas giver mulighed for at recirkulerer især fossil fosfor i affaldet. Ved forbrænding af affaldet går fosforen tabt. I faktaarket er der listet tørstof og gaspotentialer fra tidligere forsøgsprojekter samt de sidst nye forsøgsresultater fra DONG s Renescience projekt samt en nyere svensk forbehandling. 3.3 B. Forudsætninger 3.3.1 Biomasse Mængderne af biomasse, der indgår i scenarierne fordelt på gylle og andet. De totale mængder kan ikke ændres, da investeringerne bygger på disse mængder. Den foreslåede fordeling mellem gylle og anden biomasse på 90/10 pct. kan ændres inden for følgende grænser: Mindst 80 pct. gylle og max 20 pct. anden biomasse, hvis tungt omsætteligt anden biomasse fx er majsensilage 75 pct. gylle og 25 pct. anden biomasse, hvis let omsætteligt anden biomasse er fx roer eller organiske restprodukter. Ved økologiske gårdanlæg er fordelingen 50 pct. gylle og 50 pct. andet. 3.3.2 Priser (omkostninger) Alle priser er 2011 niveau eksklusiv moms. Energiafgrøder købes af biogasanlægget på markedsvilkår (evt. via flerårige kontrakter). I Sønderjylland sælges ca. 11.000 ha majsensilage til Nordtyskland til en gennemsnitlig pris på ca. 250 kr./tons løbende leveret på biogasanlæg i Nordtyskland. 6

Der er anvendt omkostninger til el, forbrugsstoffer svarende til den pris biogasanlægget betaler, baseret på årsregnskabet på en række fælles biogasanlæg. Omkostninger til løn og vagtordning (på skift mellem personalet på biogasanlægget), er ligeledes baseret på gennemsnitlige lønninger, der betales på eksisterende biogasanlæg. For gårdbiogasanlægget er lønudgiften skønnet til 300.000 kr./år inkl. vagtordning baseret på oplysning fra gårdbiogasanlægs leverandør. Vedligeholdelse og reinvesteringer på fælles biogasanlæg er skønnet til 4 pct. af investeringen, da der er stor slitage på komponenter som pumper, omrører mv. Endvidere vil der være behov for udskiftning af diverse instrumenter, der sikrer at anlægget er fuldautomatisk. Det afsatte beløb sikrer, at anlægget stadig vil kunne køre i år 20. For gård biogasanlægget er vedligehold skønnet til 100.000 kr./år svarende til 1 pct. af investeringen baseret på oplysning fra gård biogasanlægs leverandør, og begrundet i biogasanlæggets mere simple opbygning. Priser for transport af biomasse på 25 kr./tons er indhentet fra vognmandsfirma, hvor gyllen afhentes indenfor en 10 km radius fra biogasanlægget og der køres i 12 timer pr. dag (06-18) på hverdage. Prisen inkluderer løn til chauffør, brændstof, afskrivning af lastbiler og trailer, vedligeholdelse, erstatningsbil ved reparation mv. Omkostningen er stærkt afhængige af den gennemsnitlige afstand mellem biogasanlæg og de landmænd, der er tilsluttet biogasanlægget, hastighed der kan køres på vejene mellem landmænd og biogasanlæg, forholdene på gården (hvor nemt er det at komme til fortanken, hvor gyllen afhentes) og mængde af afgasset biomasse, der skal udbringes til tredje part (fx planteavler) eller i decentral lagertank. Ved et lidt mindre biogasanlæg på 200.000 tons/år vil omkostninger til transport ofte være mindre (fx 22 kr./tons) end ved større anlæg (er ikke indregnet i eksemplet), da der er en mulighed for, at der er en mindre gennemsnitlig afstand mellem landmænd og biogasanlæg, men det afhænger af de lokale forhold som beskrevet ovenfor. Der er ikke beregnet transportomkostninger til gylle på gårdbiogasanlæg, da det formodes pumpet fra forlagertank til procestank. Omkostninger til: forsikring, bestyrelse, revision, gødningsadministration og kontor og øvrige administration er vurderet på baggrund af udgifter fra eksisterende biogasanlæg. For gårdanlægget er disse udgifter skønnet. 3.3.3 Priser (indtægter) På langt de fleste eksisterende biogasanlæg behandler biogasanlægget husdyrgødningen og returnerer nogenlunde samme mængde afgasset gylle tilbage til landmanden, uden at landmanden betaler for behandlingen. Biogasanlægget låner således gyllen hos landmanden. Hvis landmanden ikke 7

kan modtage samme mængde gylle retur, kan der være tilknyttet en betaling for denne mængde, da biogasanlægget sørger for at afsætte den overskydende mængde afgassede biomasse fx til planteavlere i området. For nye biogasprojekter vil det være meget forskelligt om der er indregnet betaling for den behandlede husdyrgødningsmængde. Et evt. behandlingsgebyr vil typisk ligge på mellem 0-15 kr./tons afhængig af en række lokale faktorer. De eksisterende biogasanlæg modtager betaling for den mængde industrielle organiske restprodukter, der behandles, ofte aftalt i kontrakter af 1-5 års varighed. Betalingen vil være afhængig af den lokale konkurrence, gaspotentialet og evt. alternative afsætningsmuligheder (direkte afsætning til landbrug, komposteringsanlæg mv.). Organisk husholdningsaffald vil efter forbehandling, der sikre frasortering af uorganiske komponenter (fejlsorteringer), også kunne udnyttes i biogasanlæg. Biogas består primært af gasarten metan (ligesom naturgas) og værdien af biogassen, er ved fortrængning af naturgas derfor påvirket af prisudviklingen på naturgas. Energistyrelsen fremskriver prisudviklingen for energi 20 år frem (herunder også naturgas). Den seneste fremskrivning fra april 2011 er oplyst i 2009-priser og er derfor fremskrevet til 2011-priser for årene 2020 til 2030. Frem til 2020 vil tilskuddet på 26 kr./gj blive op- eller nedreguleret i forhold til en naturgaspris på 53,20 kr./gj. 3.3.4 Tekniske forudsætninger Elforbruget pr. tons biomasse er baseret på erfaringer fra eksisterende biogasanlæg samt de valgte anlægskomponenter, der er medtaget. Personale er vurderet som det minimum personale, der er nødvendig for at anlægget kan være i drift 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Virkningsgraden til kedel til procesopvarmning er vurderet til 85 pct. Størrelsen af kedlen er vurderet på baggrund af et nettobehov for en opvarmning af biomassen på 15 C både ved meso- og termofil proces. 3.3.5 Økonomiske forudsætninger Biogasanlægget er forudsat finansieret med annuitetslån over 20 år med 6 pct. i rente. Anlægstilskuddet er beregnet af de tilskudsberettigede udgifter. De tilskudsberettigede udgifter er udvalgt på baggrund af vejledningen: Investering i biogasanlæg om tilskud til projekter vedrørende investeringer i anlæg til fremstilling af biogas, september 2010, der er den seneste ansøgningsrude. Rente, lånets løbetid og tilskudsprocenten kan ændres i forudsætningsarket. 3.4 C. Investering Fælles for de 3 anlægsstørrelser er, at der er indhentet priser på nøglekomponenter ved forskellige leverandører. 8

Procesvarmen er forudsat produceret ved hjælp af en dual-fuelkedel til biogas/olie. Kedlen etableres ofte på biogasanlægget, selvom der også etableres motorgeneratoranlæg, da kedlen anvendes ved opstart af biogasanlæg og som back up ved service af motorgeneratoranlægget. Anlæggene er bestykket, således at de er fuldautomatiske. Gårdbiogasanlægget deler personale med den øvrige drift på gården. Fælles biogasanlæggene er kun bemandede i dagtimerne på hverdage, men med døgntilkaldevagt. 3.4.1 Biogasgårdanlæg 1.800 m 3 procestank (konventionel/økologisk) Biogasgårdanlægget kan med den valgte bestykning både fungere som et konventionelt biogasanlæg og et økologisk biogasanlæg. I det økologiske anlæg har biomassen dobbelt så lang opholdstid (50 dage), da der forventes mindst 50 pct. af højtørstof biomasser i form af grøngødning (fx kløvergræs) og energiafgrøder. Den årlige mængde biomasse, der kan behandles i et konventionelt biogasanlæg med den reaktor på 1.800 m 3 er 25.000 tons (10-20 pct. energiafgrøder) og samme anlæg vil kunne behandle 12.500 tons biomasse, hvis ca. 50 pct. af input er energiafgrøder (70/35 tons pr. dag). Der er taget udgangspunkt i et biogasgårdanlæg med en procestemperatur på ca. 38 C (mesofilt). Miljøgodkendelsen forudsættes indarbejdet i den gældende miljøgodkendelse for ejendommen. 3.4.2 Fælles biogasanlæg 200.000 tons biomasse pr. år Fælles biogasanlægget kan med den valgte bestykning håndtere ca. 550 tons pr. dag. Indretning og valg af bestykning tager hensyn til, at anlægget skal kunne godkendes efter Miljøbeskyttelseslovens krav for forurenende virksomheder (listevirksomheder) 3. Indretning og bestykning tager også hensyn til biproduktforordningens 4 krav mht. zoneopdeling og at der opnås tilstrækkelig reduktion af patogener. Det forventes, at anlægget lagrer mindre end 10 tons biogas og derfor ikke skal godkendes efter risikobekendtgørelsens bestemmelser, men godkendes af den lokale brandmyndighed 5 med hensyn til indretning og drift. Projekteringsudgifter er inkluderet i de enkelte poster. Projektering udgør ca. 5-10 pct. af de forskellige anlægskomponenter. 3 Bek nr. 1640 (13/12/2006). Virksomhedskategori 213: Anlæg for oplagring, omlastning, opbearbejdning af husdyrgødning, herunder husdyrgødningskomposteringsanlæg, og biogasanlæg med kapacitet for tilførsel af animalsk eller vegetabilsk affald, herunder husdyrgødning og slagteriaffald, på 30 tons pr. dag eller derover. 4 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002 (forordningen om animalske biprodukter). 5 BEK nr 1444 af 15/12/2010, Bekendtgørelse om tekniske forskrifter for gasser 9

Der er taget udgangspunkt i, at procestemperaturen er 53 C (termofilt) med 17 dages opholdstid. 3.4.3 Fælles bioasanlæg 365.000 tons biomasse pr. år Biogas fællesanlægget kan med den valgte bestykning håndtere ca. 1.000 tons pr. dag. Forudsætninger for indretning er i øvrigt som for anlægget til 200.000 tons biomasse pr. år. 3.4.4 Øvrige poster der eventuelt indgår i investering Øvrige poster der kan indgå på et biogasanlæg: 1a Ensilageplads 2a Brovægt til transportkøretøjer 3a Selvstændigt gaslager 4a Biogas-kraftvarmemotor inkl. skorstensafkast 5a Bygning til kraftvarmemotor 6a Nødkøler ifm. kraftvarmemotor 7a Transformatorstation for salg af elektricitet til offentligt el-net 8a Varmeakkumuleringstank ifm. Kraftvarmemotor 9a Gasfakkel / nødfakkel 10a Anlæg for tørring / køling af gas 11a Transmissionsledning for gas (biogas eller opgraderet gas) 12a Transmissionsledning for fjernvarme 13a Transmissionsledning for rågylle 14a Transmissionsledning for afgasset biomasse 15a Biogasopgradering (CO 2 fjernelse) 16a Net-injektion, odorisering, fjernelse af metan-rest CO 2 -rejekt. Lugtbehandling, rørinstallation, skorsten, bygning 17a fx kemisk eller biologisk lugtfjernelse (biogasgårdanlæg)" 18a Udstyr for gylleseparering / Dekantercentrifuge 19a Lager/bygning for fraseparerede gyllefibre 3.5 D. Driftsomkostninger og balance 3.5.1 Biogasgårdanlæg 1.800 m 3 procestank (konventionel/økologisk) Driftsudgifterne for et biogasgårdanlæg er primært baseret på oplysninger fra anlægsleverandør (Lundsby Bioenergi A/S) med hensyn til elforbrug, forbrugsstoffer, vedligeholdelse og lønomkostninger. Biogasgårdanlægget adskiller sig fra fælles biogasanlæg ved en mere simpel opbygning og lavere belastning af udstyret, og dermed færre omkostninger til vedligeholdelse. 10

Driftsudgifter til forsikring, revision og administration er vurderet, da disse beløb typisk vil være en del af driften af den øvrige ejendom. 3.5.2 Fælles biogasanlæg 200.000 tons biomasse pr. år Driftsudgifterne for fælles biogasanlægget er baseret på årsregnskaber fra flere af de større eksisterende fælles biogasanlæg, samt tilbud fra vognmand mht. transportudgifterne. Driftsudgifter på et fælles biogasanlæg er typisk er 2-3 gange større end udgifterne til finansiering af biogasanlægget. De største enkeltposter i driftsudgifter er omkostninger til ind-ud transport af biomasse, evt. energiafgrøder, løn og el. Transport udgør 30-50 pct. af driftsomkostningerne for et fælles biogasanlæg (afhængig af den evt. indkøbte mængde energiafgrøder). Det er derfor af stor betydning for driftsøkonomien, at omkostningen til transport ikke undervurderes. Som beskrevet i 3.3.2 så er det i dette notat valgt at basere transportomkostningerne på en pris indhentet ved en vognmand, da investering i egen vognpark og bemanding til samme giver en række usikkerheder mht. fx erstatningsbiler ved reparation, vikarer ved sygdom mv. Alle disse udgifter er dækket ved udlicitering af opgaven til en vognmand. Omkostninger til energiafgrøder vil kunne variere lokalt, men er baseret på den pris som Sønderjyske landmænd opnår ved salg til Tyskland, da det pt. er den eneste referencepris. Løn, vagt og elforbrug er baseret på årsregnskaber fra eksisterende biogasanlæg. Elforbruget stiger, jo højere tørstofindhold, der er i den indpumpede biomasse. 10 pct. tørstof har i praksis vist sig at være mest optimal. 3.5.3 Fælles biogasanlæg 365.000 tons biomasse pr. år Se ovenstående afsnit 3.5.2 3.5.4 Finansiering og balance Der er regnet eksempler på finansieringsomkostninger og balance. Balancen er regnet ud fra et eksempel på en gasproduktion med følgende fordeling: Konventionelt gårdanlæg: 90 pct. svinegylle og 10 pct. majsensilage Fællesanlæggene (200.000 og 365.000 tons/år) 90 pct. gylle (bestående af 75 pct. svinegylle og 25 pct. kvæggylle) og 10 pct. majsensilage. 10 pct. af den producerede biogas er anvendt til procesopvarmning. Det antages at den øvrige gasmængde opgraderes og sælges via naturgasnettet. Omkostninger til opgradering og injektion i naturgasnettet er fratrukket salgsværdien og tilskud. Der er medtaget tilskud til biogas anvendt i kedlen til 11

procesopvarmning af biogasanlægget. Det skal bemærkes at den beregnede balancen er gældende frem til 2016, hvor tilskuddet på 10 kr./gj aftrappes med 2. kr./år frem til 2020. 12