Halvårsregnskab 2002 Præsentation for investorer og analytiker ved Peter Straarup, Ordførende Direktør Velkommen til analytiker- og investormøde. 1. halvår 2002 Tak fordi I har taget jer tid til at komme til vores præsentation af resultatet for første halvår 2002. Jeg ved, det er en travl dag i dag. Der er flere banker i Norden, der aflægger regnskab. Heldigvis for jer er vores regnskab rimeligt let forståeligt. Det går OK, men vi kan mærke den økonomiske afmatning og nedgangen på kapitalmarkederne. Det er svære tider for de europæiske banker. Det fremgår tydeligt af halvårsresultaterne. På den baggrund er vi sådan set godt tilfredse med, at vores halvårsrapportering nok virker lidt kedelig, men, som sagt, med et acceptabelt resultat. Vi har ikke rigtigt nogen skandaler at berette om. Vi gør hvad vi kan for at forbedre vor indtjening, og det betyder, at vi i 1. halvår kan fastholde niveauet på trods af de vanskelige markedsmæssige forhold. Agenda Før jeg går i deltaljer med regnskabet for 1. halvår, vil jeg nævne nogle af de aktiviteter, som vi har gennemført i løbet af første halvår. Derefter vil jeg komme ind på nogle af de makroøkonomiske forhold, der påvirker vores resultat og balance. Til sidst vil jeg opsummere vore forventninger til helåret 2002. Der er naturligvis mulighed for at stille spørgsmål efter mit indlæg. Aktiviteter i 2002 De aktiviteter, som I kan se på denne planche er tiltag, der bliver gennemført for at sikre vores indtjening og forbedre vore produkttilbud og kundebetjening. Vi er ved at være i mål med fusionen. I 2002 har vi sammenlagt yderligere 35 filialer, så vi nu er oppe på en samlet reduktion på 108 filialer. Vi har siden fusionen reduceret medarbejderstaben med 2.300 og indgået aftaler med yderligere 500 medarbejdere som et led i fusionen. Vi tvivler ikke på, at de målsatte synergier er nået inden udgangen af i år. Vores IT afdeling har igen i år haft nogle store projekter på bordet. Bl.a. en ikke helt smertefri konvertering af girosystemet. Så er det indtil videre en langt mere positiv oplevelse at opgradere vores svenske kontosystem. Vi har introduceret en ny filialstruktur, der vil give banken en betydelig fleksibilitet fremover. Vi vil ikke længere insistere på, at alle de nødvendige kompetencer, for at drive vor forretning, skal være til rådighed i hele åbningstiden i samtlige filialer. Derudover har vi introduceret den første kassefrie filial. Vi har introduceret nye kundepakker, der giver kunderne incitament til at samle en større del af deres engagement hos os. Vi er også begyndt at ekspandere i Norge. Der er åbnet nye filialer og tilført nye produkter til Fokus Bank i år. Sverige udvider fortsat med succes. Omvendt har vi gjort tiltag for at mindske bankens risiko. Bl.a. ved at reducere kreditterne i USA. Vi forventer også, at indtjeningen fra Danica fremover vil blive mere stabil end i 1. halvår 2002. Det skyldes, at vi har opdelt investeringsaktiviteterne i Danica, så egenkapital i 2. halvår og frem vil være placeret mere konservativt, end forsikringstagernes midler. Endelig har vi gennemført endnu et tilbagekøb af aktier og vi har nedbragt vores ejerandele i Værdipapircentralen og i Københavns Fondsbørs. Nedbringelsen er et krav i forbindelse med fusionen med Realkredit Danmark. Det er gode aktier, vi sælger. Men det har været det værd. Vi har med andre ord haft rigeligt at se til, men føler, at vore tiltag har været medvirkende til at styrke banken. Resumé af 1. halvår 2002 Men lad og vende os mod det økonomiske resultat af de første 6 måneder. Resultat var på bundlinien stort set uændret. Årsagen til, at vi kunne fastholde den høje indtjening fra 2001 er naturligvis, at vi har reduceret omkostningerne i perioden med hele 9%.
Den økonomiske afmatning har påvirket indtægterne negativt på flere fronter. Udlånsvæksten er lav i forhold til sidste år. Derudover påvirker det vores resultat, at bankudlån i flere tilfælde bliver udskiftet med realkreditlån. Vi er selvfølgelig glade for at yde realkreditlån til vore kunder. Men der er ingen tvivl om, at et usikret banklån, der konverteres til et realkreditlån, på kort sigt medfører et indtægtstab for banken. Omvendt resulterer det selvfølgelig i en tilfreds kunde, og det er jo sådan set hovedmålsætningen med det hele - baggrunden for at vi fastholder bankens indtjening. Og det er nu en gang indtjeningen pr. aktie, der er afgørende. Vi er usikre på, hvornår vi vil se en egentlig realøkonomisk vending og dermed en øget efterspørgsel efter udlån. Derudover venter Danske Bank, at den danske pengemarkedsrente vil holde sig på et lavt niveau i resten af 2002. Det forhold betyder, at det vil blive svært at øge netto renteindtægterne også i andet halvår. Endelig må vi vedstå, at bankens indtægter er ramt af nedturen på aktiemarkederne. Der hersker en generel usikkerhed på aktiemarkedet, aktieomsætningen er lav, og aktiekurserne er faldet. Det har alt sammen medvirket til lavere gebyrindtægter i banken. Det er svært at sige, hvor længe det vil vare, før vi vender tilbage til mere stabile forhold. Vi købte egne aktier til en værdi af 3 mia. kr. i andet kvartal. Alligevel er Danske Banks kapitaldækning vokset i forhold til første halvår 2001. Makroøkonomi Vi har længe håbet på tegn på en vending i økonomien. Der er dog fortsat negative indikatorer, der dominerer det samlede billede. Vi tror dog på, at det lave renteniveau vil begynde at sætte skub i aktiviteten inden for en overskuelig tidshorisont. I Danmark har vi set tegn på et voksende privatforbrug. Vi ser fortsat fald i arbejdsløshedsprocenten og en lønstigning, der overgår inflationen. Derudover må skattestoppet have en positiv effekt på det private forbrug. Det svenske privatforbrug er i højere grad end det danske påvirket af de faldende aktiekurser. Væksten i boligpriserne har dog trukket i positiv retning. Samtidig er der fremgang i den svenske eksport. Derfor venter vi fortsat, at væksten i Sverige vil være en tand højere end i Danmark også i resten af 2002. Eksporten i Norge vil blive hæmmet af styrkelsen af den norske krone og de, i europæisk sammenhæng, høje lønstigninger. Samtidigt kan den lave arbejdsløshed give kapacitetsproblemer. Derfor venter vi ikke nogen voldsom økonomisk vækst i Norge trods det høje privatforbrug. Renteudvikling Som i første kvartal er basisindtægterne negativt påvirket af den lave danske pengemarkedsrente. Udover presset på rentemarginalen har det betydning for fordelingen af indtægterne mellem netto renteindtægterne og beholdningsindtjeningen. Vi venter ikke, at den danske fundingrente vil nå at udvikle sig til vores fordel i den resterende del af 2002. Kapitalmarkeder Jeg er sikker på, at alle her selv har mærket konsekvenserne af det seneste års lave aktivitet på kapitalmarkederne og de faldende aktiekurser. Som sagt, har det også haft betydning for Danske Banks indtægter. Effekten er dog forholdsvist begrænset, fordi Danske Banks eksponering mod kapitalmarkederne er lav. Indtjening fra handel med aktier udgør en lille del af basisindtjeningen, og beholdningsindtjeningen er i højere grad afhængig af udviklingen på obligationsmarkedet. Udlånsvækst Sammenlagt har der ikke været vækst i de danske bankers udlån i 2002. Dette er dog sammensat af en vækst i udlån til erhverv, mens udlån til finansielle institutioner er faldet tilsvarende i perioden. Det er lidt svært at se på planchen, men i modsætning til bankudlån har der været pæn vækst i realkreditlån i perioden. 2
For Danske Banks vedkommende har væksten i bankudlånet også været begrænset. Det skyldes, at vi bevidst har reduceret udlånsporteføljen i Norge og USA i løbet af 2001 og i England i 2002. Omvendt vokser udlånet fortsat i Sverige, og i Norge er vi også begyndt at ekspandere. Det vil jeg vende tilbage til senere i præsentationen. Resultat Som nævnt i indledningen har det været muligt at fastholde basisindtjeningen før hensættelser på niveauet for sidste år, fordi vi har skåret i omkostningerne som lovet. Tab og hensættelser er fortsat på et lavt niveau. Resultatet er ikke belastet af store uforudsete tab eller nye væsentlige enkelthensættelser. Vi har haft en vækst på 3 procent i 1. halvårs resultat, hvis vi ser bort fra de frasalg, som er effektueret som en følge af fusionen mellem Danske Bank og RealDanmark. I 2001 var der primært tale om frasalg, der havde til hensigt at strømline den nye koncern. Frasalgene i år er sket for at opfylde de krav, der blev stillet af konkurrencestyrelsen i forbindelse med fusionen. Det eneste vi mangler at sælge fra, er en del af posten i PBS. Vi ved endnu ikke, hvornår det vil falde på plads. I beregningen af resultat pr. aktie har vi brugt et gennemsnit for antallet af aktier i 1. halvår 2002 på 727 mio. aktier. Korrigeret for de fusionsrelaterede frasalg har vi haft en vækst i resultat pr. aktie på 4 procent. Ikke dårligt, markedsvilkårene taget i betragtning. Jeg vil gå lidt mere i dybden med de enkelte poster i resultatopgørelsen lidt senere. Balance Som nævnt, var væksten i de danske bankers indenlandske udlån meget begrænset i 1. halvår. For Danske Bank gælder derudover, at vi fortsætter med at reducere långivningen til nord amerikanske erhvervsvirksomheder, og derudover har vi reduceret udlånet ud af London i 1. halvår. I de øvrige skandinaviske lande er udlånet øget med 12 mia. kr., svarende til 2,5 procent i forhold til det samlede bankudlån ultimo 1. halvår 2001. I samme tidsrum er realkreditlånet vokset 6%. Obligationer og aktier er vokset med 28 procent i forhold til ultimo 1. halvår 2001. Det skyldes, at vi i højere grad har udnyttet vore fundingprogrammer til at købe obligationer. Bankens egenbeholdning har i samme periode været stabil. Bankens egenkapital er vokset 4 mia. kr. til trods for tilbagekøbet af aktier på 3 mia. kr. Nøgletal Aktietilbagekøbet har selvfølgelig indflydelse på resultat pr. aktie. Herudover er egenkapitalforrentning, solvens og indre værdi påvirket af den vækst i kapitalgrundlaget, som vi har haft trods tilbagekøbet. Netto renteindtægter Pengemarkedsrenten i Danmark er faldet. Det har påvirket netto renteindtægterne negativt med 6 procent i forhold til 1. halvår 2001. Det skyldes, at vi forrenter overskudslikviditet og egenkapital i Bankaktiviteter Danmark og Realkredit Danmark med pengemarkedsrenten. Derudover er netto renteindtægterne 1 procent lavere end sidste år som følge af en neddrosling af vore engagementer med engroskunder i blandt andet Hong Kong, Singapore og USA. Man kan derfor sige, at netto renteindtægterne reelt startede halvåret på indeks 93. Sammenlagt var netto renteindtægterne på niveau med 1. halvår 2001. Det skyldes dels volumenvækst, dels, at Danske Markets har bidraget med større netto renteindtægter i år. Gebyrer og provisioner Fonds- og depotprovision er som i 2. halvår 2001 på et forholdsvis lavt niveau. Vi har imidlertid haft en fremgang på låne- og omprioriteringsgebyrer. En del af omprioriteringsgebyrerne vedrører den konverteringsbølge, der fandt sted i 4. kvartal 2001. Vi ser det som et resultat af Danske Banks diversifikation, at de samlede gebyrindtægter alene er faldet med forholdsvis beskedne 3 procent i forhold til 1. halvår 2001. 3
Omkostninger I de seneste år har vi intensiveret bestræbelserne på at forbedre bankens omkostningsprocent. Vi venter fortsat at være i stand til at bringe omkostningsprocenten ned på 50 i løbet af en kortere årrække. Vi er tilfredse med indtil videre at have reduceret omkostningsprocenten til godt 55 procent i betragtning af, at ændringerne i markedsforholdene har gjort det vanskeligt at øge indtægterne i det seneste år. Vi har ikke lang vej igen, før vi har indfriet de omkostningssynergier, som blev estimeret i forbindelse med fusionen. Det samme gælder de besparelser, som allerede var planlagt, da Danske Bank og RealDanmark besluttede sig for at fusionere. Udvikling i tab og hensættelser Den økonomiske afmatning har ikke haft nogen voldsom negativ effekt på vor tabs- og hensættelsespost. Vi har ikke i 1. halvår haft store negative overraskelser i forbindelse med kvaliteten af vore lån. Der var dog engagementer, som vi i forvejen var stærkt forbeholdne overfor, og hvor vi fik bekræftet vor pessimisme. I ved, at vi har begrænsede muligheder for at omtale eksponering til enkeltengagementer. Men jeg kan oplyse, at vi har været forskånet for at deltage som långiver til den række af nye spektakulære nedsmeltninger i amerikanske selskaber. Herudover kan jeg oplyse, at vores eksponering mod udsatte markeder som f.eks. Sydamerika er meget begrænset. Vi har i øvrigt generelt reduceret udlånet til multinationale nordamerikanske kunder med 50 procent i forhold til ultimo 2000. Vi mener, at boniteten i udlånsporteføljen er ganske god. Vi mener ikke, at de brancher der er særligt udsatte skulle forstyrre bankens nattesøvn. Det afspejler sig også i halvårets tabs- og hensættelsesprocent på bare 6,2 basispunkter. Men tiderne er som bekendt usikre. Vi regner dog med at kunne fastholde en forholdsvist lav hensættelsesprocent. Hvad angår kreditkvaliteten i realkredit kan jeg nævne, at vi fortsat ikke ser nogen nævneværdige svækkelse i kundernes betalingsevne. På 6 måneders sigt er der minimal vækst i restancerne på markedet for landbrug, mens markederne for boligudlejning, privat og erhverv er uforandret. Kapitalforhold Som I ved, gennemførte vi et tilbagekøb af egne aktier i 2. kvartal. Planen var, at det skulle gennemføres som et tilbagekøb efter bookbuilding metoden i ugen 13.-17. maj. Det viste sig, at der ikke var tilstrækkeligt med sælgere i den nævnte uge. Ved ugens slutning havde vi købt aktier tilbage af en værdi på 2,4 mia. kr. Målsætningen var et tilbagekøb til en værdi af 3 mia. kr. Derfor købte vi de sidste aktier tilbage i markedet. Vi venter, at det vil blive vedtaget at annullere de tilbagekøbte aktier ved generalforsamlingen i marts næste år. Metoden med bookbuilding anvendte vi første gang umiddelbart efter fusionen med RealDanmark. Årsagen var, at der efter vores opfattelse, var et vist "overhang" i bankens aktier. Tilbagekøbet i foråret 2002 syntes at indikere, at dette ikke længere var tilfældet. Ellers ville der have været større ønske om deltagelse i tilbagekøbsprogrammet. I skal derfor regne med, at banken ved fremtidige aktietilbagekøb vil anvende en anden metode - sandsynligvis løbende opkøb over en længere periode. Solvensprocent Tilbagekøbet af aktier bragte ikke kernekapitalprocenten helt ned til det målsatte niveau på 6,5 procent. Eksklusiv periodens resultat var kernekapitalprocenten 7,0 ved udgangen af 1. halvår 2002. Det, i sig selv, har påvirket egenkapitalforrentningen i negativ retning. Vi overvejer løbende, hvorledes vi bedst muligt kan anvende den overskydende kapital. Yderligere tilbagekøb af aktier kan komme på tale. Nu vil jeg gå over til en præsentation af udviklingen på de enkelte forretningsenheder. 4
Basisindtjening før hensættelser Bankaktiviteterne går endnu engang stærkt frem målt på basisindtjening før hensættelser. Bankaktiviteternes indtjening er vokset 13 procent og udgjorde i første halvår 68 procent af den samlede indtjening før hensættelser. Indtjeningsfremgangen har været specielt stor i den danske del af aktiviteterne. En fremgang, som er drevet af omkostningsreduktioner. Bankaktiviteter Danmark Basisindtægterne i Bankaktiviteter Danmark var 4 procent lavere end sidste år som følge af faldet i pengemarkedsrenten på 2 procentpoints. Det er, som sagt, omkostningsreduktionerne, der er årsagen til den forbedrede indtjening. Omkostningsprocenten i Bankaktiviteter Danmark kom under 60 i 1. halvår 2002. Muligheden for at rationalisere yderligere er dog stadig gode. Vi har tidligere fortalt jer om den omorganisering i filialnettet, der giver os en øget fleksibilitet filialerne imellem. Den nye organisation vil komme på plads i løbet af de næste par år. Jeg vil også nævne, at vi i juli har indført den første kassefrie filial. Formålet med at fjerne kassetransaktioner fra nogle af filialerne er, at vi vil undgå røverier mod filialerne. Der er store menneskelige såvel som økonomiske omkostninger forbundet med røverier. Midt i al sorgen over den uacceptabelt høje røverifrekvens må man dog konstatere, at der er omkostningsbesparelser forbundet med at fjerne kasseafsnittet fra en række filialer. Vi følger derfor spændt forbrugernes accept af det nye koncept, som indtil videre har fået en ganske positiv modtagelse. Derudover vil der løbende være mulighed for rationaliseringer som følge af udviklingen af vores IT system. For eksempel arbejder vi på at lette administrationsbyrden via Straight through processing. Det betyder, at sagerne ekspederes uden berøring af menneskehånd. Bankaktiviteter Udland Basisindtjeningen i Bankaktiviteter Udland er vokset 3 procent i forhold til 1. halvår 2001. Væksten er sammensat af voksende indtægter på enkelte markeder og omkostningsrationalisering på stort set alle markederne. Specielt basisindtjeningen i Norge er gået frem i 1. halvår 2002. Bankaktiviteter Norge Hvor vi tidligere primært lukkede filialer i Norge, er vi nu begyndt at åbne nye filialer i de store byer. Vi er gået ind i den lidt sjovere fase af den turn around, der er ved at finde sted i vores norske enhed. Vi har fået et ordentligt greb om strategi og kundesammensætning, og nu er vi begyndt at udvide aktiviteterne. Fremgangen i 2002 er meget markant. Det skal dog med, at basisindtjeningen i 2. halvår 2001 var trykket af omkostninger i forbindelse med konverteringen til Danske Banks IT system. Bankaktiviteter Sverige I Sverige fortsætter basisindtægterne med at vokse pænt. Vi udvider stadig antallet af filialer. Derudover er der meget fokus på at øge engagementet med de kunder, som vi allerede har hentet til banken. Omkostningerne er påvirket negativt i 1. halvår af en opgradering af vores kundekontosystem. Derudover er der indbetalt 30 mio. kr. til den svenske pensionsfond på grund af vækst og udviklingen på aktiemarkedet. Planche 24: Bankaktiviteter UK Basisindtægterne i England steg 3 procent i forhold til 1. halvår sidste år og 12 procent, når vi korrigerer for valutakursudviklingen. Væksten er en funktion af en øget marginal og et øget salg af strukturerede produkter. Samtidigt har London-kontoret været i stand til at reducere omkostningerne med 7 procent korrigeret for udviklingen i valutakursen. 5
Bankaktiviteter USA Vi neddrosler som bekendt vores aktiviteter med multinationale kunder i USA. Derudover er basisindtægterne i USA påvirket af et fald i den fundingrente, som vi forrenter den beslaglagte kapital med. Endelig har udviklingen i dollar kursen haft negativ betydning for udviklingen i basisindtægterne målt i danske kroner. Realkredit På realkredit området kunne vi tydeligt mærke den manglende interesse for konverteringer i 1. halvår. Ikke mindst sammenlignet med den meget store aktivitet, der var på området i 4. kvartal 2001. Det er ofte i forbindelse med konverteringer, at markedsandelene kan flytte mellem de enkelte realkreditselskaber. Specielt i 4. kvartal nød Realkredit Danmark godt af det gode brand, vi har i Flexlånet. I 1. halvår i år har vi ikke kunne udnytte denne fordel. Det er den væsentligste årsag til, at vores markedsandel ikke entydigt er vokset i 1. halvår. Realkredit Danmark deler skæbne med Bankaktiviteter Danmark, hvad angår en lavere forrentning af overskudslikviditet og kapital i år i forhold til sidste år. Uanset, at det aktuelt er vanskeligt at øge indtægterne, regner vi stadig med at nå en omkostningsprocent på 30 inden for en kortere årrække, når de fulde fusionseffekter slår igennem. Danske Markets Danske Markets klarede sig utroligt flot i 1. halvår. Indtjeningen er på niveau med sidste år, hvor vi anså indtjeningen for at være ekstraordinært høj. Vi kan da heller ikke regne med, at indtjeningen vil kunne fastholdes på det høje niveau i 2. halvår. Liv og Pension Det er tydeligt, at Danica står særdeles stærkt i konkurrencen om pensionskunderne. Danica viser specielt høje vækstrater på firmamarkedet og inden for sundhedssikringer. Samtidigt går salget af unit link produkterne rigtig godt i hele Skandinavien på trods af de kedelige aktiemarkeder. Vi er blevet pålagt at ændre vores principper for overskudsfordeling i Danica. I fremtiden vil Danske Banks afkast af Danica i højere grad afspejle det faktiske investeringsafkast i de enkelte år. I 1. halvår 2002 har det haft den effekt, at Danica ender op med et resultat før skat på -75 mio. kr. Det negative resultat skyldes, at en del af porteføljen var placeret i aktier. Fra 1. juli i år har vi dog fået tilladelse til at have en investeringsprofil for placeringen af egenkapitalen i Danica, der adskiller sig fra investeringsprofilen for livsforsikringstagerne. Det har medført, at egenkapitalen nu bliver placeret i overensstemmelse med de principper, der gælder for banken i øvrigt. Det vil sige, at egenkapitalen primært er placeret i kortfristede rentebærende instrumenter. Egenkapitalen bliver placeret mere konservativt end placeringen af forsikringstagernes indskud. Det skyldes, at bankens investeringshorisont er kortere end forsikringstagernes. Vi har indregnet et risikotillæg i basisindtjening af forsikringsaktiviteter, selvom vi i princippet kun kan tage risikotillægget, hvis investeringsafkastet i Danica kan bære det. Danicas investeringsafkast udgjorde 0,8 procent i 1. halvår. Derfor har vi indregnet et negativt afkast i beholdningsindtjeningen, der modsvarer den positive postering af risikotillægget i basisindtjeningen. Det tæller positivt i Danske Banks samlede afkast af forsikringsaktiviteterne, at vi valgte at foretage en kurssikring af den del af investeringsafkastet, der vedrørte egenkapitalen i 1. halvår. Danica Danica har i forvejen en konservativ investeringsprofil. I dag udgør aktier 15 procent af den samlede portefølje. Det er en nedgang på 5 procentpoints i forhold til ultimo 2001. En stor del af nedgangen skyldes, at Danica har solgt aktier for at reducere aktierisikoen. Det er generelt vores politik, at Danica til alle tider skal kunne bære et yderligere fald i aktiemarkederne på 25 procent uden, at det påvirker egenkapitalen. 6
Derudover har vi afdækket risikoen for rentefald på en måde, så vi kan klare rentefald ned til 2,5 procent uden, at det påvirker egenkapitalen. Danske Capital Vi havde et netto inflow i kapitalforvaltning på godt 8 mia. kr. i 1. halvår. Alligevel faldt den samlede kapital under forvaltning med 12 mia. kr., især på grund af kursfald på aktiemarkederne. De usikre aktiemarkeder har også bevirket, at der er en øget interesse for obligationsbaserede puljer, der giver banken en lavere indtjening end de aktiebaserede. Disse forhold har en negativ effekt på gebyrindtægterne, og basisindtjeningen er faldet 20 procent i forhold til 1. halvår 2001. Danske Securities Aktiemarkederne har indtil videre ikke udviklet sig til fordel for Danske Securities i 2002. Faktisk har de ikke udviklet sig til fordel for nogen investment bank. Vi kan imidlertid begynde at spore en fremgang i andre succesmål for Danske Securities. Markedsandelen på den danske børs er fastholdt. I Sverige og Finland er andelene marginalt forbedret. Vi begynder også at kunne se effekterne på resultatet af den omkostningsrationalisering, der blev sat i værk ultimo sidste år. Der er dog fortsat nogen vej endnu, før Danske Securities begynder at levere et resultat, der er tilfredsstillende i sammenligning med resten af vore forretningsenheder. Beholdningsindtjening Lidt om beholdningsindtjeningen. Som 2001 var 1. halvår 2002 et svært år på de finansielle markeder. Aktiemarkedet er stadig surt. Vi kan være godt tilfredse med, at vores aktiebeholdning vægter forholdsvis let i porteføljen. Samtidig har vi nedbragt vore ejerandele i Københavns Fondsbørs og Værdipapircentralen i 2. kvartal. Det gav en gevinst i beholdningsindtjeningen på 103 mio. kr. Måske husker I, at vi havde en gevinst ved salg af tilknyttede selskaber på 234 mio. kr. i 1. halvår sidste år. Afkastet af obligationer blev positivt påvirket af den faldende rente. I forhold til 1. halvår 2001 er netto renteindtægterne også positivt påvirket af en mere stejl rentekurve. Forventninger til 2002 Til sidst vil jeg kommentere på vore forventninger til indeværende år. I begyndelsen af året blev vi anklaget for at se for sort på økonomien. Desværre har vi ikke haft grund til at ændre vort syn i mere positiv retning i løbet af første halvår. Den svage økonomiske vækst har en kedelig effekt på vore kunders aktivitetsniveau og dermed på nettorente- og gebyrindtægterne. Samtidigt påvirker de faldende aktiekurser såvel gebyrindtægter som investeringsporteføljer negativt. På den baggrund kan indtægterne i 2002 blive moderat lavere i forhold til 2001. Omkostningsudviklingen følger fuldt ud den plan, som vi skitserede i begyndelsen af året. Det er den kraftige reduktion af omkostningerne, der betyder, at vi fortsat venter at kunne øge basisindtjeningen, om end svagt, i forhold til 2001. Vi venter nu, at årets skatteprocent vil udgøre 28 pct. At vi ikke længere venter 30 pct. hænger sammen med det frasalg af unoterede aktier, som vi foretog i 2. kvartal. Det var slutningen på min præsentation. Jeg er sikker på, at I som sædvanligt har mange interessante spørgsmål. 7