Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget.



Relaterede dokumenter
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

Statusanalysen. Syvstjerneskolen DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Visitation januar 2016

Visitationsprocedurer Vejen Kommune 2019/2020

Specialpædagogisk bistand. Odder Kommune.

TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Børne- og Undervisningsforvaltningen/SH + ÅB + LFB November Brøndagerskolen

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger

Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter og driftsindtægter som Kommunalbestyrelsen

Visitationsprocedurer Vejen Kommune

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende

Skolen på Duevej ,9% Skole på la Cours vej ,3% Lindevangskolen ,1% Ny Hollænderskolen ,1%

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.

Rejsehold fra Trivselscenter Ulvedal. Et af Silkeborg Kommunes specialpædagogiske tiltag

Velkommen til Dansk Som Andetsprog (DSA) på Aabybro Skole, Jammerbugt Kommune

Ansøgningsskema om forpligtende samarbejde med Inklusionsudvikling om styrket inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

FleXklassen - indhold

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

Lautrupgårdskolen. Vores målsætning: Alle på Lautrupgårdskolen er ligeværdige og skal respekteres som hele mennesker.

Supercenter Sorø Borgerskole. Komplekse indlæringsvanskeligheder

E klasserne på Vildbjerg Skole

Specialafdeling Egely

Arbejdsgrundlag. for Gruppe 1 og Gruppe 2 på Holmegårdsskolen. Inddeling og målgruppe

Skoledagen styres af elevernes læring

Visitationsudvalget har den 9. august 2017 truffet afgørelse om skoletilbud for.

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Overordnet målsætning for Gl. Hjortespringskole:

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.

Visitation til specialpædagogiske tilbud i folkeskolen og hvad skal der til for at inklusion lykkes?

Kvalitet i specialundervisningen

Rammer for samarbejdet om børn med særlige behov - herunder visitationsprocedure i forhold til iværksættelse af specialpædagogisk bistand

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

HILLERØD KOMMUNE SKOLEN VED SKOVEN - SKOLELEDER. København August Jobprofil. gør god ledelse bedre

Kontaktklasserne. Arden Skole

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring.

Princip for undervisningens organisering:

Information til Børne- og Ungdomsudvalget om børn med særlige behov i den almene folkeskole

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder

Temadrøftelse af Specialundervisning. Skoleudvalget

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

PPR Aalborgs organisering og opgaver

generelle indlæringsvanskeligheder (2) socio emotionelle vanskeligheder (1) specifikke indlæringsvanskeligheder (3)

Taleklasserne på Næsbjerg Skole

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Specialklasser Vorrevangskolen 2017/2018

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.32

Inklusion og specialundervisning. 12. juni 2012

Anerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN

Djurslandsskolen. En kommunal specialskole

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Tjørnegårdskolen. Handleplan. Specialklasser for børn med. generelle indlæringsvanskeligheder

Tema Beskrivelse Tegn

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Udvalg Børne- og Skoleudvalget

Aftale mellem. Randers Byråd og Vesterbakkeskolen 2012 & 2014

Præsentation af Center for Skole og Uddannelse

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9.

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Procedureretningslinje for indstilling, visitation og revisitering til specialpædagogisk bistand Jammerbugt Kommune

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

Specialtillbuddet Kridthuset. Assens Skole

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud.

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Visitationsprocedure på skoleområdet

Pindstrupskolen Specialcenter Syddjurs

Ændringsforslag til høring Bilag til Skolestyrelsesvedtægt for Fredensborg Kommunes Skoler, september

Visitationspraksis omkring integrerende og segregerende tilbud fra februar Acadre løb.nr.: KIM: (Koordinerende Interne Møder)

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Mellem dagtilbud, skoler, klubber og PPR PPR. Almenområdet. Skoler og SFO'er. Tale-hørelærere. Specialpædagoger. Dagtilbud. Klubber.

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Tema Beskrivelse Tegn

Model B for revision af Styrelsesvedtægt for Frederiksberg Kommunes Skolevæsen og Bilag til Styrelsesvedtægt for Frederiksberg Skolevæsen

NOTAT. Modtagere: Liste med modtagere

Bilag 2 Ekspertgruppens 54 anbefalinger til det kommunalpolitiske, institutions/skole-, medarbejder-, elev- og forældreniveau

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)

Faktaark Elever i specialtilbud indhold i tilbud 1

En rummelig og inkluderende skole

Transkript:

Principper for C-sporet 1. Målgruppe Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. C-sporet indgår sammen specialklasserækken A-gruppen på Lindevangsskolen samt specialskolerne Skolen på Nordens Plads og Christiansskolen i Frederiksberg Kommunes samlede undervisningstilbud til elever med særlige behov. C-sporet indgår i en arbejdsdeling med de andre specialtilbud, hvor C-sporet optager elever med generelle indlæringsvanskeligheder. For at få et så præcist billede som muligt af, hvor i målgruppen eleven befinder sig, afholdes der når en elev er visiteret til C-sporet et overleveringsmøde, hvor PPR, en ledelsesrepræsentant fra Søndermarkskolen, relevante lærere fra C-sporet, en pædagog fra den modtagende SFO eller klub og en lærer eller pædagog fra den afgivende daginstitution/skole. Søndermarkskolen tilsikrer, at der i tilknytning til visitationsudvalgets beslutning om placering af en elev i C-sporet, formidles en klar beskrivelse af indlæringsvanskelighedernes karakter, gerne understøttet af en WISC-test (Wechsler Intelligence Scale for Children). Beskrivelsen indarbejdes i elevplanen (jf. Bilag I) og udgør et arbejdsgrundlag for C-sporets lærergruppe. 2. Generelle indlæringsvanskeligheder Generelle indlæringsvanskeligheder er et overbegreb for en række forskellige forhold, der giver indlæringsvanskeligheder. I specialundervisningsrapporten 1 beskrives generelle indlæringsvanskeligheder som, børn der har behov for en særlig pædagogisk indsats, børn der har gennemgribende udviklingsforstyrrelser og kræver en forudsigelig struktur og børn med en generel forsinkelse i deres udvikling, der i nogle tilfælde er medfødt, som påvirker barnets mulighed for at lære. Mellem én og halvanden procent af folkeskolens elever har generelle indlæringsvanskeligheder. På Søndermarkskolen arbejdes der aktivt med C-sporets faglige profil. Herved skabes grundlag for målrettet visitation og prioritering af kompetenceudvikling i C-sporets lærerteam. 1 Specialundervisningsområdet i Frederiksberg Kommune, Maj 2010, side 15

3. Inklusion Specialklasserækkerne er placeret på kommunens folkeskoler for at sikre en tæt kobling til almen området. Forskningen peger på, at samlæsning med almensporet i et eller flere enkeltfag (vertikal inklusion), kan understøtte elevernes læring, sociale kompetencer og sikre relevante faglige udfordringer. På Søndermarkskolen er C-sporet en integreret del af skolen, og eleverne integreres så vidt muligt i almenområdet med mindre helt specifikke hensyn til elevernes særlige behov taler imod. Søndermarkskolen vurderer systematisk den enkelte elevs mulighed for inklusion i almenområdet i enkeltfag eller perioder. Vurderingen fremgår af elevplanen og indgår mindst én gang om året i skole-hjem samtalerne. 4. Klassestørrelse Klassestørrelserne i C-sporet er afpasset hensynet til elevernes særlige vanskeligheder med henblik på at sikre eleverne et udbytte af undervisningen der ligger så tæt på almenområdet som muligt. På Søndermarkskolen tilstræbes, at klasser i C-sporet som hovedregel ikke har over 10 elever i klassen. 5. Klassens liv De små klassestørrelser udgør en væsentlig forudsætning for et anerkendende, udfordrende og klart struktureret undervisningsmiljø. Omvendt kan de små klassestørrelser udgøre en barriere for etablering af venskaber i klassen der kan understøtte klassens sociale liv. På Søndermarkskolen er der opmærksomhed omkring de udfordringer, de små klassestørrelser på C-sporet udgør for klassernes sociale liv. 6. Undervisningsmiljø Forskningen viser, at et anerkende, udfordrende og klart struktureret undervisningsmiljø, hvor lærerne modtager kvalificeret supervision, har en positiv effekt 2. I C-sporet understøttes dette gennem valg af undervisningsmaterialer, en pædagogisk praksis der møder eleven på dennes niveau, gennem den holddeling af undervisningen som to lærere i 2 Specialundervisningsrapporten, s. 7n

hovedfagene giver mulighed for, gennem aktiv inddragelse af klassepædagogen samt skemalægning hvor der undervises i hovedfagene dansk og matematik dagligt. På Søndermarkskolen prioriteres et anerkendende, udfordrende og klart struktureret undervisningsmiljø i C-sporet. Det betyder, at der skabes en klar og stabil struktur omkring klasserne hvor skemaet tilrettelægges med daglig undervisning i de to hovedfag dansk og matematik, hvor de ekstra lærerressourcer bruges aktivt til systematisk undervisningsdifferentiering og hvor der tilstræbes stabilitet i lærerteamet omkring den enkelte klasse. 7. Lærerressourcer Samarbejde med ressourcepersoner der har specialpædagogiske kompetencer giver den bedste effekt 3. Lærere der modtager systematisk supervision styrker deres kompetencer. Lærerne i C- sporet bør have særlige formelle kompetencer i specialundervisning, erhvervet i deres uddannelse eller gennem relevant efteruddannelse. Lærerne i hovedfagene skal som hovedregel have linjefag i deres respektive fag. På Søndermarkskolen lægges der vægt på, at lærerne på C-sporet har særlige formelle kompetencer i forhold til målgruppen, der understøtter C-sporets faglige profil. Der tilrettelægges supervision for lærergruppen gennem et tæt samarbejde med PPR og andre faglige vidensmiljøer. Lærerne har som hovedregel linjefag i deres respektive fag. 8. Økonomi Ressourceudmeldingen til Søndermarkskolen indeholder særlige ressourcer målrettet C-sporet. Ressourcerne muliggør en række særlige tilbud til elever i C-sporet, herunder lejrskoleophold, svømning, ekstra musikundervisning m.v. På Søndermarkskolen prioriteres synlighed omkring anvendelsen af de særskilte ressourcer der udmeldes til C-sporet. 3 Do.

9. Samspil med skolefritidsordningen Frederiksberg Kommune udmelder særlige ressourcer til SFO er på skoler med specialklasserækker. Ressourcerne anvendes synligt og målrettet til at understøtte inklusion af eleverne gennem samspil mellem specialklasserækkerne og almensporene. Der udarbejdes for hvert skoleår en aktivitets- og handlingsplan der synliggør anvendelse af de udmeldte ressourcer. På Søndermarkskolen udarbejder SFO Drivhuset og C-sporet i fællesskab, for hvert skoleår en aktivitets- og handlingsplan der synliggør anvendelse af de særskilte ressourcer der følger med elever i C-sporet. 10. Skole-hjem samarbejdet På Søndermarkskolen prioriteres skole-hjem samarbejdet baseret på en systematisk og klar forventningsafstemning mellem skole og hjem. Børn med særlige behov udgør naturligvis en særlig udfordring. Søndermarkskolen understøtter hjemmet i håndtering af disse udfordringer. Hvert år i november/december afholdes revisitationssamtaler hvor det vurderes om fortsat placering i C-sporet er det rigtige skoletilbud for det kommende skoleår. I samtalen deltager elevens forældre, en repræsentant fra skolens ledelse, lærere fra klassens team, den psykolog der er tilknyttet skolen samt andre relevante ressourcepersoner. Den opdaterede elevplan danner udgangspunkt for samtalen. Søndermarkskolen inddrager hjemmets ressourcer i klassens liv. På Søndermarkskolen prioriteres skole-hjem samarbejdet baseret på en systematisk og klar forventningsafstemning. Vedtaget af skolebestyrelsen på mødet 15. december 2011

Bilag I Uddrag af elevplan