Broarkitektur - Fagnotat, fase 1

Broarkitektur - Fagnotat, fase 1 Ny forbindelse - Storstrømmen

Broarkitektur Indhold Side 1. Indtroduktion 2. Linjeføring 3. Tilslutningsfag 4. Hovedspænd 5. Afslutning 4 6 10 32 40 Ny forbindelse - Storstrømmen ISBN: 978-87-7126-117-2 Broarkitektur - Fagnotat, fase 1 A023755-14-001 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk DISSING+WEITLING architecture Dronningensgade 68 1420 København K www.dw.dk PROJEKTNR. A023755 DOKUMENTNR. A023755-14-001 VERSION 2.0 UDGIVELSESDATO 27.03.2012 UDARBEJDET JHE KONTROLLERET TWA GODKENDT LHE

InDLEDNING 1.1 Baggrund Som forberedelse af Femern-forbindelsen planlagde man en hovedistandsættelse af Storstrømsbroen. I den forbindelse viste særeftersyn og omfattende undersøgelser, at jernbanebroen ikke kunne leve op til kravene, når Femern-forbindelsen åbner i 2020. Der var derfor behov for en undersøgelse af, hvorledes vej- og banetrafikken kan opretholdes på den mest samfundsøkonomiske måde, bl.a. i forhold til prognoserne for udviklingen i jernbanetrafikken. Folketinget igangsatte derfor i november 2011 en forundersøgelse af handlemuligheder vedrørende Storstrømsbroen. Undersøgelsen er blevet udført med henblik på at udarbejde et beslutningsgrundlag, som medio 2012 skal danne grundlag for en politisk beslutning om forbindelsen ved Storstrømmen. Forundersøgelsen er afgrænset til at omfatte følgende fem scenarier: - Scenarie 1: Broen forstærkes og bevares som jernbane- og vejbro. - Scenarie 2: Broen forstærkes og bevares som jernbanebro. I scenariet undersøges muligheden for nedlæggelse af vejforbindelsen på den eksisterende bro i lyset af, at vejtrafikken er be grænset, og istandsættelse vil være dyr. - Scenarie 4: Ny kombineret vej- og jernbanebro. I scenariet indgår nedrivning af den eksisterende bro. - Scenarie 5: Ny jernbanebro og nedlæggelse af vejforbindelsen. I scenariet indgår nedrivning af den eksisterende bro. (En grafisk fremstilling af de fem scenarier indgår på sidste side i dette dokument.) I scenarierne med nye anlæg undersøges både enkelt- og dobbeltsporede løsninger. I den indledende undersøgelse er det kortlagt, at en tunnel ikke er en ønskværdig løsning, og der arbejdes derfor kun med en ny forbindelse i form af en bro. Forundersøgelsen belyser de tekniske muligheder for etablering af en ny forbindelse og forstærkning af den eksisterende. Undersøgelsen belyser desuden anlægs- og vedligeholdelsesomkostninger, levetiden af bygværkerne, miljøkonsekvenser samt risikoforhold. Banedanmark analyserer i samarbejde med Vejdirektoratet de samfundsøkonomiske og trafikale effekter ved de fem scenarier. 1.2 Introduktion til broarkitektur Designet er for alle typer af forskellige løsningsforslag karakteriseret ved en holistisk tilgang og et ønske om en overordnet designmæssig sammenhæng mellem broens hhv. broernes enkelte komponenter. Nærværende rapport skal opfattes som et designmæssigt udgangspunkt der kan danne grundlag for det videre arbejde. - Scenarie 3: Ny jernbanebro og opretholdelse af vej på den eksisterende bro. Foto fra Masnedø mod Falster

Visualisering fra Sjælland mod Masnedø og Falster Linjeføring Det har været målsætningen på det nuværende bearbejdningsniveau at udarbejde en linjeføring, som er enkel og indgår naturligt i det eksisterende landskab - men samtidig danner en flydende og dynamisk figur, der forbinder de to kyster på Masnedø og Falster. Linieføringen er defineret ud fra kravene til stigninger og mulighederne for en enkel tilslutning til eksisterende vej- og baneanlæg. For at undgå at broen kommer til at hænge i tilslutningsfagene har vi arbejdet med en kombination af en vertikal og horisontal kurve med en radius på 100.000 og horisontal radius på 6.200 m, spændende fra Falster til Masnedø. Dette greb er medvirkende til, at vi opnår en linieføring der opfattes som spændstig og samtidig undgår en uheldige krumning, der - set i forkortning f.eks. fra trafikanternes synspunkt - vil fremstå visuelt mindre tilfredsstillende. Broens enkle forløb vil af bilisterne opfattes som roligt, bevægelsen i rummet over kyst og vandflade som behagelig, hvorfor broen også for trafikanterne fremstår som en flot overgang mellem Masnedø og Falster. Bilisternes udsigt mod øst vil - i tilfældet med de kombinerede jernbane- og vejbroer - være naturligt påvirket af jernbanebroen, mens man mod syd og vest vil have et flot vue over det åbne vand og ind over Falster. Broen vil ved Masnedø lande ca. 12m over vandspejlet - svarende til ca. 8 m over terræn på toppen af den karakteristiske kystskrænt, hvorved også det nedgravede fredede fort beliggende øst for broen friholdes. Højden ved selve landfæstet på Masnedø vil være lavere, ca. 7 m over terræn, hvilket vil opfattes som værende naturligt - uden at brodækket visuelt kommer for tæt på jorden. Ved Falster vil højden på ca. 16 m over terræn tilsvare den nuværende rampe og på den måde danne et naturligt afsæt for broens forløb over Storstrøm. Grøn: Orange: Gennemsejlingsfag for større skibe. Gennemsejlingsfag for mindre lystsejlere.

Visualisering fra Sjælland mod Masnedø og Falster Visualisering fra Masnedø mod Falster

3 Tilslutningsfag Principtegning for udformning af bropiller (billede 1.a) Broens to hovedspænd, der er planlagt som gennemsejlingsfag, er relativt korte i forhold til broens samlede længde. Således ligger der en økonomisk optimering i - for tilslutningsfagenes vedkommende - at udforme broen som bjælkedragere, der er enkle og ressouce-effektive at konstruere og opføre. Samme optimering bør gøre sig gældende for bropillerne, der skal have et tværsnit der gør byggeprocessen enkel og effektiv. Parallelt med den tilstræbte ressource- og økonomioptimering er alle konstruktioner formgivet ud fra ønsket om, at broen fra land opfattes let og elegant. Vi har bearbejdet pillernes udtryk ved at affase dem som vist nedenfor: Den viste formgivning (billede 1.a) af bropillerne bevirker, at pillerne opfylder de konstruktive krav til lejer og optagelse af kræfter i fundamenterne, samtidigt med at de facetterede bropiller visuelt fremstår gennemarbejdede og i familie med såvel tilslutningsfagenes dragere som hovedspændet. Affasningen gør at pillerne virker slankere end en enkel rektangulær pille, hvilket understøttes af lysets og skyggernes spil på pillernes facetter. Rhombeformen ved vandlinjen er endvidere karakteriseret af at begunstige vandgennemstrømningen og kan samtidig være fordelagtig ved kraftig isdannelse. Dette sidste skal dog belyses yderligere i fremtidige studier. Brodrageren har - uanset om enkeltsporet eller dobbeltsporet jernbanebro i eventuel kombination med en vejbro - et hatformet profil i beton. De markante afskæringer og facetteringer fra bropillerne er videreført i drageren, omend det funktionelle tværsnit er den naturligt styrende faktor. Ved de to enkeltstående jernbaneforbindelser, hhv. den enkelt- og dobbeltsporede version, vil broen fremstå som det ses på illustrationerne - let og transparent. Versionen med både bane- og vejbro vil i kraft af dobbeltpillerne have en tendens til at begrænse udsynet når broen opleves i forkortning fra terræn. Dette vil bropillernes facetteringer dog kompensere for, ligesom den horisontale linjeførings store cirkelslag betyder en nedtoning af effekten af visuel barriere - idet der åbnes for indkik under broen, selv ved betragterens placering tæt på broen. For cyklister og bilister vil løsningen med parallel jernbane- og vejbro indebære, at udsynet mod øst vil være påvirket. Dette opstår ud fra kravene til gennemsejlingshøjder, der skal opfyldes af begge broer hvorfor broernes underside er planlagt beliggende i samme niveau. Den hævede nødplatform, der er nødvendig af sikkerhedsmæssige grunde og derfor forløber i hele jernbanebroens længde, vil befinde sig i bilisternes øjenhøjde, hvilket afstedkommer stor designmæssig fokusering på dette element, der tænkes udført som en tynd plade båret på konsoller i linje med køreledningsmasterne, hvilket får platformen til at fremstå som en spoiler - der samtidigt markerer kanten af jernbanebroen. Ved landfæsterne tæt ved boligerene kan mellemrummet etableres som et støjværn. Ny forbindelse Broarkitektur Storstrømmen Fagnotat, fase 1 Ny forbindelse Broarkitektur Storstrømmen Fagnotat, fase 1

Scenarie 3: Ny jernbanebro og opretholdelse af eksisterende bro som vejforbindelse. Scenarie 3: Ny jernbanebro og opretholdelse af eksisterende bro som vejforbindelse.

Visualisering fra Masnedø mod Falster. Scenarie 3: Ny jernbanebro og opretholdelse af eksisterende bro som vejforbindelse

Visualisering fra Falsters vestpynt. Scenarie 3: Ny jernbanebro og opretholdelse af eksisterende bro som vejforbindelse Enkelt eller dobbeltsporet jernbanebro eksisterende storstrømsbro bibeholdes.

Visualisering fra Falsters landfæster. Scenarie 3: Ny jernbanebro og opretholdelse af eksisterende bro som vejforbindelse.

Visualisering fra Masnedø. Scenarie 3: Ny jernbanebro og opretholdelse af eksisterende bro som vejforbindelse

Scenarie 4 Ny kombineret vej- og jernbanebro og nedrivning af den eksisterende bro. (blank)

Visualisering fra Masnedø mod Falster. Scenarie 4 Ny kombineret vej- og jernbanebro og nedrivning af den eksisterende bro.

Scenarie 4 Ny kombineret vej- og jernbanebro og nedrivning af den eksisterende bro. Scenarie 3+5: Ny jernbanebro og opretholdelse af eksisterende bro som vejforbindelse. Ny jernbanebro og nedlæggelse af vejforbindelsen med nedrivning af den eksisterende bro.

Visualisering fra Falsters vestpynt. Scenarie 4 Ny kombineret vej- og jernbanebro og nedrivning af den eksisterende bro.

Visualisering fra Falsters landfæster. Scenarie 4 Ny kombineret vej- og jernbanebro og nedrivning af den eksisterende bro.

Visualisering fra Masnedø. Scenarie 4: Ny kombineret vej- og jernbanebro og nedrivning af den eksisterende bro. Dobbeltsporet jernbane- samt vejbro nuværende storstrømsbro fjernet.

Hovedspænd set fra øst. Hovedspænd Som tidligere beskrevet har vi ønsket at skabe en designmæssig, visuel sammenhæng mellem broens dele, et samlet formsprog for piller og overbygning. Dette kommer stærkest til udtryk i hovedspændene, hvor vi har arbejdet med vouterne som konstruktivt og ikonisk element. Eftersom broen ikke har pyloner eller deslige, bliver hovedspændets profil det markante element for denne bro. Det er dét indtryk, som vil stå stærkest for personer, der bevæger sig omkring og under broen. Set i silhuet vil de tre markante vouter, broens trekanter, give broen et unikt udtryk som vil kendetegne den og være dens vartegn. De 13 m høje vouter er karakteriseret ved et præcist og skarptskåret udtryk, som tilfører broen dens markante profil. For at bryde vouternes lodrette flade og samtidig give pillerne visuel højde, er pillerne på vouternes yderside ført helt op til brodækket, hvorved voute-fladen brydes op i mindre facetter, der i proportionering er tilpasset bropillernes afskårne flader.

Scenarie 3: Ny enkeltsporet jernbanebro og opretholdelse af eksisterende bro som vejforbindelse. Scenarie 3: Ny jernbanebro og opretholdelse af eksisterende bro som vejforbindelse

Scenarie 3: Ny dobbeltsporet jernbanebro og opretholdelse af eksisterende bro som vejforbindelse. Scenarie 4: Ny kombineret vej- og jernbanebro og nedrivning af den eksisterende bro.

Scenarie 4: Ny kombineret vej- og jernbanebro og nedrivning af den eksisterende bro. (vejbroen). Eksisterende storstrømspille og viste forslag.

Scenarie 4: Ny kombineret vej- og jernbanebro og nedrivning af den eksisterende bro. Drivers view Konklusion Dette indledende arbejde har haft til formål at vise mulighederne for at få en æstetisk sammenhængende bro som forbinder Masnedø med Falster; en bro der skal være økonomisk fordelagtig og ressource-effektiv samtidig med, at dens udformning og dimensioner skal virke lette og broens elementer fremstå harmoniske - uanset om enkeltsporet eller dobbeltsporet jernbanebro, om muligt også med kombination med en vejbro. Dette mener vi er lykkedes. Med en yderligere bearbejdning af især dobbeltbro-løsningen vil man have et endog meget vellykket projekt, som vil fungere som et nyt vartegn for området omkring Masnedø og Falster.

De 5 scenarier i grafisk form