Bilag 3 Slutrapport GUDP: Verdens bedste industrifrugt, 3-2-204 Ap 3 Øget bærkvalitet og bærfasthed i solbær Formål.. At undersøge sammenhænge mellem gødningsstrategi og bærkvalitet, fasthed og revnetilbøjelighed. 2. At implementere klorofylmålinger vha NIRspektroskopi og på baggrund af disse beregne den aktuelle N-status i blade og korrelere disse værdier til bærfasthed og kvalitet. 3. At få udviklet prognoseværktøjer for bærkvalitet, revneindeks og udbytte. Mål:. At gennemføre differentieret bladgødskning og måle effekten på bærfasthed og revnetilbøjelighed. 2. At kallibrere klorofylmålinger vha. NIR til N-status i solbærblade. 3. Udvikle metode til beregning af revneindex for solbær. 4. At udvikle prognoseværktøjer for optimal gødskning, for beregning af revnerisiko, til beregning af optimalt høsttidspunkt og til beregning af høstudbytte. 5. At demonstrere disse metoder og mål for frugtavlere.. At gennemføre differentieret bladgødskning og måle effekten på bærfasthed og revnetilbøjelighed. I sødkirsebær ved vi, at et højt indhold af calcium betyder, at bærrene ikke revner så let i regnvejr. Denne fordel er forsøgt overført til surkirsebær i et forsøg på Forskningscenter Årslev. Formålet var at forbedre kvaliteten af de høstede bær ved dels at forhindre surkirsebærrene i at revne i regnvejr umiddelbart før høst, dels at styrke bærrene, så de ikke så let går i stykker under mekanisk høst. Foto : FirmTech II, fra UP Umweltanalytische Produkte GmbH, Ibbenbüren, Tyskland, til bestemmelse af bærs fasthed. Resultaterne angives i g pr mm. Figur. Fasthed af Stevnsbær +/- kalcium bladgødskning. I Figur ses resultaterne af fasthedsmålingerne. Målingerne er foretaget på en FirmTech II, fra UP Umweltanalytische Produkte GmbH, Ibbenbüren, Tyskland (Foto ), og resultaterne angives i g pr mm. Det betyder at instrumentet måler hvor mange gram der skal til at trykke bærret mm sammen. Af tabellen fremgår at de calciumbehandlede bær bliver fastere end de ubehandlede. Størrelsen på bærrene er kun en lille smule forskellig, med de ubehandlede bær størst, hvilket også kan ses af Figur 2. Med undtagelse af indholdet af anthocyanin er der ikke stor forskel på calciumbehandlede og ubehandlede bær (Tabel ). Det er nemmest at se disse forskelle i Figur 3 hvor tallene er gjort relative. Det betyder at alle de målte værdier på kirsebær der ikke har fået ekstra
calcium sættes til værdien 00. Af Figur 3 ses det tydeligt at indholdet af anthocyanin er væsentlig højere, med mere end 0%, i de bær der har fået ekstra calcium i forhold til de ubehandlede bær. Stykvægten er 2-3% mindre og det totale indhold af polyfenoler ca. 5% mindre i de bær der har fået ekstra calcium. Figur 2: Størrelsen af Stevnsbær +/- ekstra calsium. Figur 3. Relative værdier af resultaterne af kvalitetsanalysen af Stevnsbær med og uden ekstra calcium. Analyseresultatet af bær der ikke har fået ekstra calcium (de røde søjler) er sat til 00. På den måde kan man straks af figuren se den 5-vise forskel mellem behandlede og ubehandlede bær. Bladanalyser fra calcium-sprøjtede træer (Figur 4) viser ikke et højere indhold af calcium (Ca) i forhold til ubehandlede træer. Der er ifølge sprøjteprogrammet tilført ca. 0 kg/ha ekstra calcium over de 30 dage hvor det har været bladgødsket med Ca. Figur 4. Bladanalyser fra Ca-behandlede og ubehandlede træer. Konklusionen på dette forsøg er derfor at fastheden forbedres ved calcium sprøjtninger i perioden fra afblomstring og 30 dage
frem. Bærstørrelsen ændres en lille smule, så at de calciumbehandlede bær bliver lidt mindre. Til gengæld stiger indholdet af farvestoffet anthocyanin ved disse calciumtilskud. 2. At kallibrere klorofylmålinger vha. NIR til N-status i solbærblade. Foto 2, Det håndholdte NIR instrument Dualex fra det franske firma Force A. Instrumentet kan ved hjælp af såkaldt infrarød spektroskopi måle reflektionen fra henholdsvis klorofyl og polyfenoler, som f.eks. anthocyaniner. Der bruges stor omhu og mange ressourcer på at tilføre næringsstoffer og på at holde uønskede sygdomme og skade dyr på afstand. Da vores træer og buske er umælende skabninger, må vi iagttage, måle og veje os til viden om planternes tilstand. Der er skrevet mange gode bøger og artikler om symptomer på næringsmangel illustreret af gode farvefotos. Vi ved også, at mangelsymptomer er ensbetydende med tabt udbytte, selvom det lykkes at tilføre de manglende næringsstoffer, så symptomerne forsvinder igen. Derfor gives der ofte næringsstoffer som for eksempel kvælstof, kalium og fosfor tidligt og i tilstrækkelige mængder. Den normale praksis i frugt- og bæravl er herefter at tjekke, om vi har gjort det godt nok ved at tage en bladanalyse i august af det nye og på det tidspunkt færdigudviklede løv. Men hvad med status undervejs? Er der de rigtige næringsstoffer i tilstrækkelige mængder til i foråret at kunne starte produktionen af energi og nyt stof op i bladenes små kraftværker, nemlig grønkornene. Og er der for lidt eller for meget i skud og blade på et senere tidspunkt til, at frugterne kan få det, de skal bruge, for at kunne udvikle sig optimalt både med hensyn til størrelse og smag? Når de nye blomsterknopper skal initieres, hvordan er så status? Ved hjælp af et lille håndholdt instrument Dualex (Foto 2) der anvender den såkaldte NIR-teknologi (Nær-Infra-Rød), kan man måle indholdet af klorofyl i bladene. Ved at lave kalibreringskurver ud fra disse målinger og sammenholde dem med traditionelle bladanalyser kan der udvikles værktøjer til at bestemme N-status her og nu i plantagen (Tabel, 2 og 3). Målingerne der har været gennemført i denne arbejdspakke på solbærblade, stikkelsbærblade og kirsebærblade indikere, at det er nødvendigt at kalibrere Duralex meget specifikt på den art og måske sort - der skal måles på. I Tabel er vist kalibreringen for solbærsorten Ben Hope og i Tabel 2 for surkirsebærsorten Stevnsbær og i Tabel 3 for sødkirsebærsorten Vanda. De Solbær: Ben Hope %-N Gns. NBI 2,3 27-29 2,4 30-32 2,5 33-35 2,6 36-38 2,7 39-4 2,8 42-45 2,9 46-48 3,0 49-5 3, 52-54 3,2 55-57 3,3 58-60 3,4 6-63 3,5 64-66 3,6 67-69 3,7 70-72 3,8 73-75 3,9 76-79 Tabel. Korrelation mellem NBI og % N i bladtørstof fra solbærblade af sorten Ben Hope
Surkirsebær: Stevnsbær %-N Gns. NBI 2,5 0-9 2,6 20-34 2,7 35-49 2,8 50-64 2,9 65-79 3,0 80-94 3, 95-09 3,2 0-24 3,3 25-39 3,4 40-49 3,5 50-64 3,6 65-79 3,7 80-90 3,8 9-209 3,9 20-229 4,0 230-239 4, 240-259 4,2 260-269 4,3 270-289 Tabel 2; Korrelation mellem NBI og % N i bladtørstof fra surkirsebærblade af sorten Stevnsbær grønne markeringer i tabellerne viser hvor normalværdierne for kvælstof i bladprøver ligger og hvad dette svarer til i NBI. Og som det ses er de målte/beregnede NBI værdier meget forskellige fra frugtart til frugtart. Konklusionen på denne delopgave er, at Dualex godt kan anvendes til måling af kvælstofniveauer i blade af solbær, ribs, stikkelsbær samt sød og surkirsebær. For at få det fulde udbytte af disse målinger gennem sæsonnen skal der: ) laves kalibereringsstandarder for de frugtarter der ønskes målt N-status på. 2) foretages målinger både NIR og traditionelle bladanalyser - gennem sæsonnen på normalt udviklende træer og buske for at få kendskab til hvordan N-balancen udvikler sig under normale forhold, gennem en frugtudviklings-sæson. 3) Når disse kendes kan Dualex anvendes til en hurtig bladanalyse under væksten for af afgøre om der skal gives ekstra kvælstof eller ej. Sødkirsebær: Vanda %-N Gns. NBI 2,4 8-0 2,5-3 2,6 4-5 2,7 6-7 2,8 8-20 2,9 2-22 3,0 23-24 3, 25-26 3,2 27-30 3,3 3-33 3,4 34-35 3,5 36-37 3,6 38-40 3,7 4-42 3,8 43-44 3,9 45-46 4,0 48-50 4, 5-53 4,2 54-55 Tabel 3; Korrelation mellem NBI og % N i bladtørstof fra blade af sødkirsebærsorten Vanda 3. Udvikle metode til beregning af revneindex for solbær. Principperne for beregning af revneindex i sødkirsebær er her forsøgt overført til solbær. Da metoden kræver, at der fra begyndelsen anvendes hele, ubeskadigede bær, blev bærrene først plukket forsigtigt i hele klaser. Derefter blev bærrene klippet fra klasens stilk således at der stadig var bærrets egen stilk tilbage på bærret. Disse hele bær blev herefter nedsænket i et bægerglas fyldt med destilleret vand. Hver time blev bærrene taget op af vandet og bær med revner talt og kasseret. De resterende hele bær blev herefter forsigtigt nedsænket i et nyt bægerglas fyldt med destilleret vand. Processen med at tælle de revnede bær blev gentaget hver time, 5 gange i alt. Herefter blev indekset beregnet ved at vægte antallet af revnede bær for hver udtagning. Til beregningen anvendes formlen: RI = ((h*5)+(h2*4)+(h3*3)+(h4*2)+(h5*))*00/(n*5) h, h2, h3, h4 og h5 er antallet af revnede bær optalt efter henholdsvis, 2, 3, 4 og 5 timer i destilleret vand.
Der er i dette forsøg anvendt 2 sorter af solbær, Ben Hope og Narve Viking. Resultaterne i tabellen viser at Ben Hope har et højere revneindex end Narve Viking. Det betyder at bær af sorten Narve Viking holder Beregning af revneindex (RI) i solbær Antal bær med revner sig bedre i regnfulde perioder under høst i forhold til bær af sorten Ben Ben Hope Narve Viking t. 0 2 t. 2 0 3 t. 2 0 4 t. 3 5 t. 3 RI 37 4 Hope. Forsøget viser, at det kan lade sig gøre at anvende en tilrettet metode til beregning af revneindex for solbærsorter. Jo flere sorter der får beregnet Tabel. Til beregning af revneindeks blev der anvendt 5 helt fejlfrie, ensartede solbær med stilk. revneindexet og jo flere år de samme sorter får foretaget denne undersøgelse, desto mere sikre bliver disse Index-tal. Herefter kan en revneindex-tabel danne baggrund for fra- og tilvalg af sorter i det geografiske område af Danmark hvor man bor, afhængig af nedbørshyppighed umiddelbar før og under høst af solbær. 4. At udvikle prognoseværktøjer for optimal gødskning, for beregning af revnerisiko, til beregning af optimalt høsttidspunkt og til beregning af høstudbytte. Høsttidsprognose i solbær Høsttid prognosen er baseret på temperaturmålinger fra gennemsnitstemperaruren taget hver ½- time døgnet rundt i 30 dage fra fuld blomstring. I modellen bruges den beregnede værdi GDH (Growing Degree Hours), som findes i 2 varianter ) hvor TH<TU og 2) hvor TH>TU TH= gns time-temperatur TB= basis temperatur (4 o C for frugttræer) TU= optimumtemtperatur (25 o C for frugttræer) TC= den kritiske temperatur (36 o C for frugttræer) A= TU - TB (amplituden af vækstkurven) F= en stressfaktor. Hvis planten ikke er stresset er A=,0. ) TH < TU; GGG = f a 2 (+cos (π + π TT TT TT TT ) 2) TH > TU; GGG2 = FF (+cos ( π 2 + π 2 TT TT TT TT ) Tabel. Tal indsamlet fra en Ben Alder plantning i 20-204 og den anvendte GDH-30 høsttidsprognosemodel. År Fuld blomst GDH 30 F-faktor Udbytte kg/ha Estimeret høstdato Reel høstdato Afvigelse døgn 20 202 203 204 6. maj 5. maj 20. maj 5. maj 6054 605 2765 483 0,4 0,7 7.94 4.834 7.557 7.66 26. juli 4. august 7. august 28. juli 26. juli 5. august 7. august 28. juli -0,5-0,6 0,4 0,5. GDH er Growing Degree Hours, der kan oversættes til vækstgradtimer.
I det beregnede eksempel er der i 203 indsat en stress faktor på 0,4 og i 204 på 0,7. Det skyldes den påvirkning et tidligere års høje udbytte har på næste års produktion, samt om der i indeværende sæson er anlæg for et stort udbytte. I 203 var der året før høstet et stort udbytte, samtidig betød en gunstig blomstringsperiode at udbyttet i 203 blev ekstremt højt. Derfor benyttes stressfaktoren 0,4. I 204 bar planterne præg af det foregående års høje udbytte, men da sætningen for året ikke ser ud til at være højt, bruges der i beregningen for 204 en stressfaktor på 0,7. Udbytte-prognose-model i solbær Der eksisterer fine korrelationer mellem skudlængde (L), antallet af sideskud (N), antallet af skud pr busk (S) og det beregnede udbytte pr busk (est.g pr busk = gram pr busk x skud på datoen for estimatet) i solbær, (Figur 5). Denne model består derfor i sin enkelthed i fra 8 buske jævnt fordelt i plantagen: ) at tælle antallet af bærende skud i hver busk (S) 2) klippe repræsentative skud fra hver busk. 3) plukke alle bær af skuddene og tælle dem (N) Figur 5. Viser en meget god korrelation mellem antallet af skud i en busk (S), antallet af bær pr skud (N) og det beregnede udbytte. Forventet udbytte = gennemsnitlig antal af skud pr busk(s) x gennemsnitlig antal bær per skud (N) x antal buske pr ha x 0,9(F) Faktoren (F=0,9) er den gennemsnitlige bærstørrelse ved høst for Ben Lomond (målt gennem 0 år på AU, Årslev). Det vigtigste for at denne model kan bruges er at være helt klar på hvad et skud i denne sammenhæng - er. Når antallet af skud tælles for hver af de 8 buske er det 2- eller flere-årsskud der tæller. Der skal tælles fra rodhalsen. År dato for prognose Gns. antal skud pr busk Gns. vægt: skud + bær g GNS. g bær i alt GNS. 50 stk vægt Gns. antal bær pr skud GNS. beregnet udbytte T pr ha. Reelt høstet udb. T/ha Tab (diff.) T/ha Tab (Diff) i % 200 2-jul 5,8 496 74 38,8 222 3,5,0 2,5 8 202 20-jun 4,9 455 88 24,4 8 0,5 8,0 2,5 24 203 04-jul 8,8 66 285 27,3 530 7,5 4,0 3,5 20 Tabel 2: Udbytte beregnet for 200, 202 og 3 ved hjælp af prognosemodellen. Der er en difference på cirka 20 procent fra det beregnede og det reelle tal. Denne forskel kan formodentlig ikke forklares ud fra tab af bær under høsten plus de få bær, der bliver hængende efter høsten. Forskellen må også forklares med bær, der tørrer ud eller drysser, inden der høstes.
5. At demonstrere disse metoder og mål for frugtavlere. Figur 3: Projektets resultater blev demonstreret på temadagen 24-2-204 for 00 interesserede frugtavlere og personer med interesse i eller tilknytning til frugtavlserhvervet. Resultaterne af projektet er løbende blevet formidlet ved Temamøder i januar/februar måned. Ved disse møder for bæravlere i hele Danmark er der typisk mellem 50 og 00 deltagere. Der er i projektperioden gennemført demonstrationer i forbindelse med ERFA-møder og plantagevandringer. Der er i projektforløbet publiceret fagartikler i Frugt & Grønt, ligesom resultaterne er gjort tilgængelig via GartneriRådgivningens hjemmeside. I 205 vil der blive offentliggjort de sidste nye artikler, i det nye samlede tidsskrift Gartner Tidense, samtidig med at der lægges en mere udførlig og detaljeret artikel over samme emne ind på vores nye Nyhedssite på GartneriRådgivningens hjemmeside (www.gartneriraadgivningen.dk). Publicerede artikler med relation til Ap 3: Grønt er godt men hvor grønne skal bladene være? Frugt & Grønt 203, nr. 6; 8-9 Et kig i krystalkuglen; Frugt & Grønt 204, nr. Sprøjt med Ca og få faste surkirsebær; Frugt & Grønt 205, Infosider på www.gartneriraadgivningen.dk Revner i modne solbær; Frugt & Grønt 205, Infosider på www.gartneriraadgivningen.dk