Monolisa HCV Ag-Ab ULTRA V2

Monolisa HCV Ag-Ab ULTRA V2 1 plade - 96 72561 5 plader - 480 72562 KOMBINERET SCREENINGSSÆT TIL PÅVISNING AF ANTI-HCV-ANTISTOFFER OG DET VIRALE ANTIGEN FRA HEPATITIS C-VIRUS I SERUM ELLER HUMANT PLASMA VED ANVENDELSE AF EN ENZYMIMMUNANALYSETEKNIK 862224 2014/09

INDHOLD 1. TILSIGTET BRUG... 3 2. RESUMÉ OG FORKLARING AF TESTEN... 3 3. PROCEDUREPRINCIPPER... 3 4. REAGENSER... 3 5. ADVARSEL OG FORHOLDSREGLER... 5 6. PRØVER... 6 7. PROCEDURE... 7 8. TESTBEGRÆSNING... 10 9. SPECIFIKATIONER FOR YDEEVNE... 10 10. LITTERATURLISTE... 13 2 [DK]

1. TILSIGTET BRUG Monolisa HCV Ag-Ab ULTRA V2 er en kvalitativ enzymimmunanalyse til påvisning af infektion med hepatitis C-virus (HCV) baseret på påvisning af anti-hcv-antistoffer og capsidantigen i serum eller humant plasma. Denne hepatitis C-screeningstest kan anvendes af diagnostiske laboratorier og blodbanker. 2. RESUMÉ OG FORKLARING AF TESTEN Hepatitis C-virus (HCV) er et kappebeklædt RNA-positivt sense-virus (9,5 kb), der tilhører Flaviviridaefamilien, hvoraf seks væsentlige genotyper er identificeret. HCV er identificeret som hovedårsagen til non-aog non-b-viral hepatitis. HCV-infektion er kendetegnet ved en akut og kronisk form, der kan føre til cirrose og hepatocellulært karcinom. Serologisk evidens for HCV-infektion kan opnås ved hjælp af blodtests til screening for HCV-antigener og/eller antistoffer og/eller RNA. Sammenlignet med en test til screening for anti-hcv-antistoffer alene kan anvendelse af en kombineret screeningstest for både anti-hcv-antistoffer og HCV-capsidantigenet reducere den serologiske vinduesperiode og forbedre påvisning af infektionen. 3. PROCEDUREPRINCIPPER Monolisa HCV Ag-Ab ULTRA V2 er baseret på brugen af en fast fase præpareret med oprensede antigener: to rekombinante proteiner fra non-strukturområdet (NS3 og NS4) og et peptid fra strukturområdet (capsid) fra hepatitis C-virus og et monoklonalt antistof mod hepatitis C-capsidet. Væskefasen omfatter to konjugater. Det første konjugat (R6) består af et biotinyleret, monoklonalt museantistof mod hepatitis C- capsidet. Dette monoklonale antistof reagerer ikke mod capsidpeptidet, der anvendes i den faste fase. Det andet konjugat (R7) er en blanding af peroxidasemærkede antihumane muse-igg-antistoffer og peroxidasemærket streptavidin. Analyseproceduren inkluderer følgende reaktionstrin: 1) Konjugat 1 og prøverne, der skal testes, og kontrolseraene fordeles i brøndene på mikropladen. Hvis der er antistoffer mod HCV til stede, vil de binde til antigenerne, der er fikseret på den faste fase. Hvis hepatitis C-capsidantigenet er til stede, vil dette antigen blive bundet af de monoklonale antistoffer, der er coatet på den faste fase, og de biotinylerede monoklonale antistoffer mod hepatitis C- capsidantigenet (konjugat 1). 2) Efter inkubation ved 37 C i 90 minutter og et vasketrin tilsættes konjugat 2, der indeholder peroxidasemærkede, antihumane IgG-antistoffer og peroxidasemærket streptavidin, til hver brønd på mikropladen. Hvis der er human IgG til stede, der har reageret med den faste fase, binder det antihumane IgG-konjugat til de humane antistoffer. Det konjugerede peroxidase/streptavidin binder til biotin i konjugat 1, hvis der er et HCV-capsidantigen til stede i prøven. 3) Efter 30 minutters inkubation ved 37 C fjernes det ubundne enzymatiske konjugat ved hjælp af et vasketrin, og tilstedeværelse af antigen-antistof-peroxidase-komplekserne påvises ved tilsætning af substratet. 4) Efter 30 minutters inkubation ved laboratorietemperatur (18-30 C), og når reaktionen er standset, foretages en spektrofotometrisk aflæsning ved 450/620-700 nm. Den målte absorbans for en prøve åbner mulighed for påvisning af tilstedeværelse eller fravær af HCV-antistoffer og/eller capsidantigener fra hepatitis C i prøven. Farveintensiteten er proportional med mængden af HCVantistoffer og/eller hepatitis C-capsidantigenet, der er bundet til den faste fase. 3 [DK]

4. REAGENSER 4.1. Beskrivelse Identifikation på etiket Beskrivelse Præsentation Klargøring 72561 Præsentation Klargøring 72562 R1 Microplate Mikroplate 12 strimler med hver 8 brønde coatet med monoklonalt antistof mod HCVcapsid, oprensede rekombinante hepatitis C-antigener (NS3, NS4) og et HCV-capsidpeptid. Specifikt ID-nummer = 93 1 plade 5 plader R2 Concentrated Washing Solution (20X) Koncentreret vaskeopløsning (20X) Tris-NaCl-buffer ph 7,4. Konserveringsmiddel: ProClin 300 (0,04 %) 70 ml Skal fortyndes 235 ml Skal fortyndes R3 Negative Control Negativ kontrol Tris-HCI-buffer, der indeholder BSA (bovin serumalbumin). Konserveringsmiddel: ProClin 300 (0,1 %) 1 ml 1 ml R4 Positive Control Positiv kontrol Humant serum, der indeholder antistoffer mod HCV, negativt for HBsantigen og for anti-hiv-1- og anti-hiv-2- antistoffer, fortyndet i en Tris-HCI-buffer, der indeholder BSA, og fotokemisk inaktiveret. Konserveringsmiddel: ProClin 300 (0,1 %) 1,5 ml 3 ml R5a Antigen Positive Control Antigenpositiv kontrol Antigenpositiv kontrol syntetisk, der indeholder et lyofiliseret capsidpeptid. q.s. ad 1 ml Skal rekonstitueres q.s. ad 1 ml Skal rekonstitueres R5b Antigen Diluent Fortynder til R5a Destilleret vand, der indeholder et konserveringsmiddel: ProClin 300 (0,5 %) 1 ml Skal rekonstitueres 1 ml Skal rekonstitueres R6 Conjugate 1 Konjugat 1 Biotinylerede monoklonale museantistoffer mod capsid-hcvantigen. Farvet lilla. Konserveringsmiddel: Natriumazid (< 0,1 %), Cosmocil CQ (0,025 %) 15 ml 2 hætteglas 2 x 30 ml R7 Conjugate 2 Konjugat 2 Museantistoffer rettet mod human IgG/peroxidase og streptavidin/peroxidase. Farvet grøn. Konserveringsmiddel: ProClin 300 (0,5 %) 15 ml 2 hætteglas 2 x 30 ml 4 [DK]

R8 Substrate Buffer Substrat Citronsyre og natriumacetatopløsning, ph 4,0, der indeholder H 2 O 2 (0,015 %) og dimethylsulfoxid (DMSO) 4 % 60 ml Skal rekonstitueres 2 hætteglas 2 x 60 ml Skal rekonstitueres R9 Chromogen: TMB Solution (11X) Kromogen: TMB-opløsning Opløsning, der indeholder 3,3,5,5 - tetramethylbenzidin (TMB) 5 ml Skal fortyndes 2 hætteglas 2 x 5 ml Skal fortyndes R10 Stopping Solution Stopopløsning Svovlsyreopløsning (H 2 SO 4 1N) 28 ml 3 hætteglas 3 x 28 ml 4.2. Betingelser for opbevaring og håndtering Sættet skal opbevares ved +2-8 C. Hver del af sættet, der opbevares ved +2-8 C, kan anvendes til udløbsdatoen, der er anført på pakningen (medmindre andet er angivet). Efter åbning og i fravær af kontaminering kan reagenserne R2, R3, R4, R6, R7, R8, R9 og R10, der opbevares ved 2-8 C, anvendes til udløbsdatoen, der er anført på etiketten. Identifikation R1 R2 R5a + R5b R8 + R9 Holdbarhed Efter åbning af den vakuumforseglede pose kan strimlerne med mikrobrønde anvendes i 1 måned, når de opbevares ved +2-8 C i deres originale pose, der er omhyggeligt genlukket med tape. Den fortyndede vaskeopløsning kan opbevares ved +2-30 C i 2 uger. Den koncentrerede vaskeopløsning (R2) kan opbevares ved +2-30 C. Efter rekonstitution kan arbejdsopløsningen af antigenpositiv kontrol (R5) opbevares i 1 måned ved +2-8 C og 2 måneder ved -20 C (op til 5 fryse/tø-cykler efter frysning ved - 20 C). Efter rekonstitution kan reagenserne anvendes i 6 timer ved opbevaring i mørke ved omgivelsestemperatur (18-30 C). 5. ADVARSEL OG FORHOLDSREGLER Til in vitro-diagnostisk anvendelse af sundhedspersonale. 5.1. Helbreds- og sikkerhedsmæssige forholdsregler Dette testsæt bør kun anvendes af kvalificeret personale, der er oplært i laboratorieprocedurer og er bekendt med de mulige farer. Bær passende beskyttelsestøj, handsker og øjen-/ansigtsbeskyttelse, og håndtér materialet korrekt i henhold til god laboratoriepraksis. Testsættet indeholder humane blodkomponenter. Humant kildemateriale, der er anvendt til fremstilling af R4-reagens (positiv kontrol), er blevet testet og fundet ikke-reaktivt for hepatitis B- overfladeantigen (HBs-Ag) og antistoffer mod humane immundefektvira (HIV-1 og HIV-2 Ab) og positivt for anti-hcv-antistoffer. Den positive kontrol R4 er inaktiveret ved opvarmning. Ingen kendt testmetode kan give fuld sikkerhed for, at der ikke er smitstoffer til stede. Alle materialer af human oprindelse, reagenser og humane prøver skal derfor håndteres, som om de var i stand til at overføre smitsomme sygdomme, i henhold til anbefalede universelle forholdsregler for blodbårne patogener som defineret af lokale, regionale og nationale forskrifter. Spild af biologisk materiale: Spild af materiale af human oprindelse skal behandles som potentielt smittefarligt. Spild, der ikke indeholder syre, skal omgående dekontamineres, herunder spildområdet, materialer og kontaminerede overflader eller udstyr, med et egnet kemisk desinfektionsmiddel, der er effektivt mod de potentielle biologiske farer i de involverede prøver (almindeligvis en 1:10-fortynding af husholdningsblegemiddel, 70-80 % ethanol eller isopropanol, en jodopløsning, såsom 0,5 % Wescodyne Plus osv.), og tørres tørt. 5 [DK]

Spild, der indeholder syre, skal absorberes på passende vis (tørres op) eller neutraliseres, området skylles med vand og tørres tørt. Materialer, der anvendes til at absorbere det spildte materiale, kan kræve bortskaffelse som biologisk farligt affald. Området skal herefter dekontamineres med et af de kemiske desinfektionsmidler. BEMÆRK: Anbring ikke opløsninger, der indeholder blegemiddel, i autoklaven! Bortskaf alle prøver og alt materiale, der er anvendt ved udførelse af testen, som om de indeholdt et smitstof. Kemisk eller biologisk farligt laboratorieaffald skal håndteres og bortskaffes i henhold til alle lokale, regionale og nationale forskrifter. For anbefalinger i forhold til farer og forholdsregler relateret til de kemiske bestanddele i dette testsæt henvises til piktogrammet/piktogrammerne på etiketterne og oplysningerne i slutningen af brugervejledningen. Sikkerhedsdatabladet findes på www.bio-rad.com. 5.2. Forholdsregler vedrørende protokollen 5.2.1. Klargøring Pålideligheden af resultaterne afhænger af korrekt implementering af følgende regler for god laboratoriepraksis: Anvend ikke reagenser, hvor udløbsdatoen er overskredet. Undlad at blande eller kombinere reagenser fra forskellige partier i en testkørsel. Vent i 30 minutter før brug, så reagenserne kan stabilisere sig ved omgivelsestemperatur (18-30 C). Navnet på testen samt et specifikt identifikationsnummer for testen er skrevet på rammen af hver mikroplade. Dette specifikke identifikationsnummer er endvidere anført på hver strimmel. Monolisa HCV Ag-Ab ULTRA V2: Specifikt ID-nummer = 93 Kontrollér det specifikke identifikationsnummer før brug. Hvis identifikationsnummeret mangler eller er forskelligt fra det specifikke nummer, der svarer til analysen, der skal testes, bør strimlen ikke anvendes. BEMÆRK: For vaskeopløsning (R2, etiketidentifikation: 20X farvet grøn), peroxidasesubstratbuffer (R8, etiketidentifikation: TMB buffer, farvet blå), kromogen (R9, etiketidentifikation: TMB 11X, farvet lilla) og stopopløsning (R10, etiketidentifikation: 1N farvet rød) er det muligt at bruge andre partier end de, der er indeholdt i sættet, forudsat at det samme parti anvendes i en given testkørsel. Disse reagenser kan anvendes sammen med visse andre produkter fra vores firma. Kontakt vores tekniske afdeling for detaljerede oplysninger. Rekonstituér reagenserne med omhu ved undgåelse af kontaminering. Brug glasartikler, der er grundigt vasket og skyllet med deioniseret vand, eller fortrinsvis engangsmateriale. Lad ikke mikropladen tørre mellem afslutningen af vaskeproceduren og reagensfordeling. Enzymreaktionen er meget følsom over for metalioner. Lad derfor ikke noget metalelement komme i kontakt med de forskellige konjugat- eller substratopløsninger. Udviklingsopløsningen (substratbuffer + kromogen) skal være farvet lyserød. En ændring af denne lyserøde farve i løbet af nogle få minutter efter rekonstitution indikerer, at reagenset ikke kan anvendes og skal udskiftes. Klargøring af udviklingsopløsningen kan foretages i en ren engangsplastbakke eller glasbeholder, der først er blevet forvasket med 1N HCl og skyllet grundigt med destilleret vand og tørret. Dette reagens skal opbevares i mørke. Anvend aldrig den samme beholder til fordeling af konjugat og udviklingsopløsning. 5.2.2. Forarbejdning Undlad at ændre analyseproceduren. Udfør ikke testen i nærvær af reaktive dampe (syredampe, alkaliske dampe, aldehyddampe) eller støv, der kunne ændre den enzymatiske aktivitet af konjugatet. Brug en ny fordelingsspids til hver prøve. Grundig vask er et kritisk trin i denne procedure: Overhold det anbefalede antal vaskecykler, og sørg for, at alle brønde fyldes helt og herefter tømmes helt. Ukorrekt vask kan føre til unøjagtige resultater. Følg de beskrevne vaskeprocedurer nøje for opnåelse af den maksimale testydeevne. Ved nogle instrumenter kan det være nødvendigt at optimere vaskeproceduren (øge antallet af cykler af vasketrin og/eller volumenet af vaskebuffer til hver cyklus) for at opnå et acceptabelt niveau af ODbaggrund til den negative prøve. Kontakt vores firma for oplysninger om tilpasninger og specialprocedurer. 6 [DK]

6. PRØVER Udtag en blodprøve ifølge almindelig praksis. Testene skal udføres på ufortyndet serum eller plasma (indsamlet i EDTA, natriumcitrat eller ACD). Det frarådes at anvende prøver udtaget fra rør, der indeholder lithiumheparinat. Der observeredes et lavere signal på prøverne, der testede positive for HCV-antigenet. Prøver, der indeholder aggregater, skal klares ved hjælp af centrifugering før testen. Suspenderede fibrinpartikler eller aggregater kan frembringe falske positive resultater. Prøverne opbevares ved +2-8 C, hvis testen udføres inden for 7 dage, eller de kan dybfryses ved -20 C. Gentag ikke flere end 3 fryse/tø-cykler. Prøverne skal optøs ved omgivelsestemperatur (18-30 C). Det anbefales, at de før brug homogeniseres ved at de vendes op og ned. Prøver, der indeholder op til 120 g/l albumin, 50 µg/l biotin og 200 mg/l bilirubin, prøver, der indeholder op til 33 g/l triolein, og prøver, der indeholder op til 2 g/l hæmoglobin, påvirker ikke resultaterne. Det frarådes dog at anvende kontaminerede, hyperlipæmiske og hyperhæmolyserede prøver. Det frarådes at opvarme prøverne, da dette i signifikant grad kan reducere påvisning af HCV-antigenet. Hvis prøverne skal forsendes, skal de emballeres i henhold til gældende forskrifter for transport af ætiologiske midler og fortrinsvis transporteres frosne. 7. PROCEDURE 7.1. Nødvendige materialer, der ikke medfølger Destilleret vand. Natriumhypochlorit (husholdningsblegemiddel) og natriumbicarbonat. Absorberende papir. Selvklæbende film. Engangshandsker. Sikkerhedsbriller. Engangsrør. Automatiske eller halvautomatiske, indstillelige eller forindstillede pipetter eller multipipetter til afmåling og fordeling af 50 µl, 80 µl, 100 µl, 200 µl og 1 ml. Måleglas på 10 ml, 200 ml og 1.000 ml. Vortex-blander. Automatisk, halvautomatisk eller manuelt mikropladevaskesystem. Vandbad eller tilsvarende mikropladeinkubator, der er termostatisk indstillet til 37 C ± 1 C (*). Beholder til biologisk farligt affald. Mikropladelæser udstyret med 450, 490 nm og 620-700 nm-filtre (*). (*) Kontakt os for detaljerede oplysninger om det udstyr, der anbefales af vores tekniske afdeling. 7.2. Klargøring af reagenser 7.2.1. Brugsklare reagenser Reagens 1 (R1): Mikroplate Hver støtteramme, der indeholder 12 strimler, er pakket i en forseglet foliepose. Klip eller skær posen op med en saks eller en skalpel 0,5 til 1 cm over forseglingen. Åbn posen, og tag rammen ud. Læg de ubrugte strimler tilbage i posen. Luk posen omhyggeligt med tape, og læg den tilbage til opbevaring ved +2-8 C. Reagens 6 (R6): Konjugat 1 Homogenisér indholdet i glasset ved at vende det op og ned før brug. Reagens 7 (R7): Konjugat 2 Homogenisér indholdet i glasset ved at vende det op og ned før brug. 7.2.2. Reagenser, der skal rekonstitueres Reagens 2 (R2): Koncentreret vaskeopløsning (20X) Fortynd 1:20 i destilleret vand til opnåelse af den brugsklare vaskeopløsning. Klargør 800 ml til én plade med 12 strimler. 7 [DK]

Reagens 8 (R8) + Reagens 9 (R9): Enzymudviklingsopløsning Fortynd kromogenet (R9) 1:11 i substratbufferen (f.eks. 1 ml Reagens 9 + 10 ml Reagens 8), idet 10 ml er nødvendig og tilstrækkelig til behandling af 12 strimler. Homogenisér. Reagens 5a (R5a) + Reagens 5b (R5b): Arbejdsopløsning (R5). Hæld indholdet af R5b-fortynder i R5-hætteglasset med lyofiliseret antigen. Sæt låget på hætteglasset igen, og lad det stå i 10 minutter ved omgivelsestemperatur (18-30 C) ved lejlighedsvis omrystning og vending af hætteglasset til fremme af opløsning. 7.3. Analyseprocedure Følg proceduren nøje. Brug negative og positive kontrolsera til hver test til validering af testkvaliteten. Overhold følgende regler for god laboratoriepraksis: 1) Fastlæg omhyggeligt en prøvefordelings- og identifikationsplan. 2) Klargør den fortyndede vaskeopløsning R2 og arbejdsopløsningen af den positive kontrol (R5a + R5b). (Se afsnit 7.2) 3) Tag støtterammen og det nødvendige antal strimler (R1) ud af den beskyttende emballage. Læg de ubrugte strimler tilbage i emballagen. Luk posen, og anbring den igen ved +2-8 C. 4) Fordel følgende i brøndene i nævnte rækkefølge (tilrådelig pladefordeling): 100 µl konjugat 1 (R6) i hver brønd, herefter 50 µl negativ kontrol (R3) i brønd A1, 50 µl positiv kontrol (R4) i brøndene B1, C1, D1, 50 µl af arbejdsopløsningen af positivt kontrolantigen (R5a + R5b) i brønd E1, 50 µl af den første prøve i brønd F1, 50 µl af den anden prøve i G1 osv. Homogenisér blandingen med mindst 3 aspirationer eller med en mikropladeryster i 5 sekunder. Hvis fordelingen af prøverne varer mere end 10 minutter, anbefales det at fordele de negative og positive kontroller efter prøverne, der skal testes. Det er, afhængigt af det anvendte system, muligt at ændre placeringen af kontroller eller fordelingsrækkefølgen. BEMÆRK: Efter prøvefordelingen bliver brønde, der indeholder prøve (eller kontroller), lilla til blå. Tilstedeværelse af (prøve + konjugat 1) i brøndene kan verificeres ved hjælp af en spektrofotometrisk måling ved 620 nm (se afsnit 7.7). 5) Når det er muligt, dækkes pladen med ny selvklæbende film. 6) Inkubér mikropladen i 90 minutter (± 5 min.) ved 37 C ± 1 C. 7) Fjern om nødvendigt den selvklæbende film. Aspirér indholdene i alle brøndene i en væskeaffaldsbeholder, og tilsæt mindst 370 µl vaskeopløsning i hver brønd. Aspirér igen, og gentag vasken mindst 5 gange. Restvolumenet skal være mindre end 10 µl (tør om nødvendigt strimlerne ved at lægge dem med bagsiden opad på absorberende papir). Ved brug af et automatisk vaskeapparat følges den samme arbejdscyklus. 8) Fordél hurtigt 100 µl af opløsningen af konjugat 2 (R7) i hver brønd på pladen. Konjugatet skal rystes forsigtigt før brug. Dæk, hvis muligt, med en ny selvklæbende film, og inkubér i 30 minutter (± 5 min.) ved 37 C ± 1 C. BEMÆRK: Konjugatet er farvet grønt. Tilstedeværelse af konjugat i brøndene kan verificeres ved hjælp af en spektrofotometrisk måling ved 620 nm (se afsnit 7.7). 9) Fjern den selvklæbende film, tøm alle brøndene ved hjælp af aspiration, og vask mindst 5 gange som beskrevet ovenfor. 10) Klargør enzymatisk udviklingsopløsning (reagens R8 + R9). 11) Fordel hurtigt 80 µl klargjort enzymatisk udviklingsopløsning (R8 + R9) i alle brøndene. Lad reaktionen udvikles i mørke i 30 minutter (± 5 min) ved omgivelsestemperatur (18-30 C). Undlad at anvende selvklæbende film under denne inkubation. BEMÆRK: Fordelingen af udviklingsopløsningen, der er farvet lyserød, kan kontrolleres visuelt på dette trin af proceduren. Der er en klar farveforskel mellem en tom brønd og en brønd, der indeholder den lyserøde substratopløsning. (Se afsnit 7.7). 12) Tilsæt 100 µl af stopopløsningen (R10) i samme rækkefølge og ved samme fordelingshastighed som for udviklingsopløsningen. 8 [DK]

BEMÆRK: Fordeling af den farveløse stopopløsning kan kontrolleres visuelt på dette proceduretrin. Substratfarven, lyserød (for negative prøver) eller blå (for positive prøver), forsvinder fra brøndene, der bliver farveløse (for negative prøver) eller gul (for positive prøver) efter tilsætning af stopopløsning. 13) Aftør omhyggeligt hver pladebund. Vent i mindst 4 minutter efter tilsætning af stopopløsning, og aflæs inden for 30 minutter efter standsning af reaktionen den optiske densitet ved 450/620-700 nm ved anvendelse af en pladelæser. 14) Kontrollér for overensstemmelse mellem de spektrofotometriske og visuelle læsninger og mod prøvefordelings- og identifikationsplanen. 7.4. Kvalitetskontrol Brug positive kontroller (R4 og R5) og den negative kontrol (R3) i hver testkørsel til validering af analysen. (Se afsnit 7.5). 7.5. Testvalideringskriterier Denne test er valideret, hvis betingelserne nedenfor er opfyldt: 1) For den negative kontrol R3: Den målte absorbansværdi skal være mindre end 60 % af cut-off-værdien: OD < cut-off x 0,6 2) For den antistofpositive kontrol R4: 0,800 gennemsnitlig OD R4 2,700 Hvis én af de individuelle positive kontrol R4-værdier afviger mere end 30 % fra gennemsnitsværdien, skal man se bort fra denne værdi og udføre beregningen igen med de to resterende positive kontrolværdier. 3) For arbejdsopløsningen R5: OD > 0,500 7.6. Beregning/tolkning af resultater Cut-off bestemmes med den positive kontrol R4: Beregn den gennemsnitlige målte absorbansværdi for den positive kontrol R4. Beregn cut-off-værdien: Gennemsnitlig OD R4 CO = ------------------------------- 5 Tilstedeværelse eller fravær af anti-hcv-antistoffer og/eller HCV-capsidantigen bestemmes ved sammenligning af den registrerede absorbans med den beregnede cut-off-værdi for hver prøve. Følgende forhold beregnes for hver prøve: Forhold = OD for prøven / CO-værdi Prøver med en optisk densitet, der er lavere end cut-off-værdien, betragtes som negative (forhold < 1) med Monolisa HCV Ag-Ab ULTRA V2. Resultater lige under cut-off-værdien (CO-10 % < OD < CO, forhold mellem 0,9 og 1) skal dog tolkes med forsigtighed. Det tilrådes, at de pågældende prøver gentestes i dobbeltbestemmelser, når systemerne og laboratorieprocedurerne åbner mulighed for det. Prøver med en optisk densitet, der er højere end eller lig med cut-off (forhold 1), betragtes som indledningsvis positive med Monolisa HCV Ag-Ab ULTRA V2. De skal gentestes i dobbeltbestemmelse før den endelige tolkning. 9 [DK]

Hvis forholdsværdien efter gentestning for mindst én af testene i dobbeltbestemmelsen er lig med eller større end 1, er det indledende resultat reproducerbart, og prøven erklæres for positiv med Monolisa HCV Ag-Ab ULTRA V2. Hvis forholdsværdierne for begge tests i dobbeltbestemmelsen er mindre end 1, er det indledende resultat ikke-reproducerbart, og prøven erklæres for negativ. Prøverne, der er blevet gentestet to gange og fundet negative med Monolisa HCV Ag-Ab ULTRA V2, men med én værdi tæt på cut-off-værdien (forhold mellem 0,9 og 1) skal betragtes med forsigtighed. Det tilrådes at genteste patienten med en anden metode eller en anden prøve. I tilfælde af en meget lav optisk densitet for testede prøver (negativ OD), og når tilstedeværelse af prøve samt reagens er kontrolleret, kan resultaterne tolkes som negative. Det anbefales at bekræfte de positive prøver i henhold til de aktuelle anbefalinger og algoritmer. 7.7. Spektrofotometrisk verificering af pipettering af prøve og konjugat (valgfri) Verificering af pipettering af prøve og konjugat 1 (R6) Tilstedeværelse af konjugat 1 (R6) + prøve i brønden kan verificeres ved automatisk måling ved 620 nm. Brønde, der indeholder prøve og konjugat 1 (R6), skal have en OD over 0,800. BEMÆRK: Efter prøvetilsætning bliver konjugat 1 (R6) lilla til blå. Verificering af pipettering af konjugat 2 (R7) Konjugat 2 (R7) er farvet grønt. Tilstedeværelse af konjugat 2 (R7) i brøndene kan kontrolleres ved automatisk måling ved 620 nm: ODværdien for hver brønd skal være højere end 0,300 (en lavere værdi indikerer normalt en dårlig fordeling af konjugatet). Verificering af pipettering af udviklingsopløsning Tilstedeværelse af lyserød udviklingsopløsning i brønden kan verificeres ved automatisk måling ved 490 nm. En brønd med udviklingsopløsning skal have en optisk densitet over 0,100 (en lavere OD indikerer en dårlig fordeling af udviklingsopløsningen). Der sker en signifikant farveændring for de tomme brønde fra ufarvede til lyserøde efter tilsætning af klargjort substratkromogenopløsning. 8. TESTBEGRÆNSNING På grund af de forskelligartede immunologiske reaktioner hos patienter inficeret med hepatitis C-virus (især under serokonversioner) kan der observeres visse forskelle i detektion mellem tests afhængig af typen af anvendte antigene proteiner. Et negativt resultat under en screeningstest udelukker derfor ikke muligheden for eksponering for eller infektion med hepatitis C-virus. Ifølge litteraturen kan HCV-bærere, der gennemgår immunsuppressionsbehandling eller er coinficeret med HIV-HCV, have særligt lave antistofniveauer, der er under detektionsgrænsen for HCV-testene. Enhver ELISA-teknik kan frembringe falske positive reaktioner. Det anbefales at kontrollere specificiteten af reaktionen for prøver, der findes reproducerbart positive, i henhold til tolkningskriterierne for Monolisa HCV Ag-Ab ULTRA V2-sættet ved anvendelse af en egnet metode: Anvendelse af en ELISA-anti-HCVantistofscreeningstest alene eller sammen med en immunoblot-anti-hcv-antistofpåvisningstest til verificering af tilstedeværelse af anti-hcv-antistoffer. Anvend om nødvendigt en molekylærbiologisk test til screening for HCV-genomet. Den kolorimetriske metode til kontrol af fordeling af prøver og/eller konjugater og/eller udviklingsopløsning er ingen kontrol af nøjagtigheden af de fordelte volumener og viser kun, om prøven og/eller konjugaterne og/eller udviklingsopløsningen er til stede. Frekvensen af forkerte svar med denne metode er tæt forbundet med nøjagtigheden af det anvendte system (en kumuleret variationskoefficient for fordeling og måling på over 10 % reducerer i signifikant grad verificeringskvaliteten). Monolisa HCV Ag-Ab ULTRA V2-testen er ikke godkendt til anvendelse til puljer af prøver eller fortyndede prøver. Der er undtagelsesvis set fine partikler i konjugat 1 (R6). Deres tilstedeværelse har ikke i noget tilfælde ændret reagenset kvalitet. 10 [DK]

9. SPECIFIKATIONER FOR YDEEVNE 9.1. Måling af præcision Reproducerbarheden og den intermediære præcision er blevet fastlagt ved anvendelse af prøver med forskellige koncentrationer af anti-hcv-antistoffer og HCV-antigener. Prøverne blev testet 30 gange i de samme testserier til fastlæggelse af reproducerbarhed. Den intermediære præcision er blevet evalueret ved test af prøverne i dobbeltbestemmelser i 20 dage med 2 uafhængige kørsler hver dag. Forholdsgennemsnit, standardafvigelser og variationskoefficienter (CV - coefficients of variation) blev beregnet. 9.1.1. Reproducerbarhed Prøver N Gennemsni t af forhold CV % Negativ S1 30 0,23 0,024 10,4 De opnåede CV er på 6 positive prøver er < 10 %. 9.1.2. Intermediær præcision S2 30 1,21 0,048 4,0 S3 30 1,43 0,053 3,7 S6 30 7,18 0,166 2,3 S4 30 1,42 0,046 3,2 S5 30 1,35 0,083 6,1 S7 30 6,73 0,153 2,3 Gennemsnit af forhold Indenfor analyse Mellem analyser / operatører CV SD % Mellem dage Total reproducerbarhed Prøver N CV CV SD SD SD CV % % % Negativ S1 80 0,22 0,017 7,5 0,028 12,5 0,029 12,7 0,043 19,4 Standardafvigelse HCVantigenpositive Anti-HCVantistofpositive HCVantigenpositive Anti- HCVantistofpositive S2bis 80 2,80 0,143 5,1 0,277 9,9 0,283 10,1 0,421 15,0 S3 80 1,56 0,124 7,9 0,129 8,2 0,083 5,3 0,197 12,6 S6 68 6,69 0,500 7,5 0,621 9,3 0,557 8,3 0,973 14,5 S4 80 1,57 0,062 3,9 0,125 8,0 0* N/A 0,140 8,9 S5 80 1,75 0,075 4,3 0,164 9,3 0* N/A 0,181 10,3 S7 80 7,69 0,285 3,7 0,531 6,9 0* N/A 0,603 7,8 *: Den negative variansværdi er estimeret til 0. De opnåede CV er på 6 positive prøver er ikke mere end 15 %. 9.2. Klinisk ydeevne Ydeevnen for Monolisa HCV Ag-Ab ULTRA V2 er blevet fastlagt ved test af prøver fra vilkårlige bloddonorer, indlagte patienter, patienter med akutte og kroniske infektioner med hepatitis C-virus og patienter med kliniske tegn, der ikke er forbundet med infektion med hepatitis C-virus. Undersøgelserne blev udført på 2 bloddonorklinikker, på et hospital og hos Bio-Rad. 9.2.1. Diagnostisk specificitet Undersøgelsen blev udført på serum og EDTA-plasmaprøver indsamlet på 2 donorklinikker fra vilkårlige donorer. Der blev også udført en specificitetsundersøgelse på prøver fra indlagte patienter. Alle prøverne blev testet med en CE-mærket anti-hcv-test. 11 [DK]

Population Lokalitet Prøvetype Antal Bloddonorer Nr. 1 Gentagne reaktive prøver (RR) Specificitet (%) serum 537 1 536/537 plasma 2002 0 2002/2002 Nr. 2 serum 2638 2 2636/2638 Konfidensinterval 95 % Nr. 1 + nr. 2 5177 3 99,94 % 5174/5177 [99,83;99,99] Indlagte patienter Nr. 3 serum 502 1 99,80 % 501/502 [98,92;100,00] *: 3 donorer, der viste sig ubestemmelige med referencetesten, blev fjernet fra beregningerne 9.2.2. Diagnostisk sensitivitet Den diagnostiske sensitivitet blev undersøgt på 575 prøver fra patienter inficeret med hepatitis C-virus. Blandt disse prøver kom 25 fra patienter, hvor prøverne var taget inden for 24 timer før analyse. 481 forskellige genotypebestemte prøver (1, 2, 3, 4, 5, 6) blev testet. Tabel 1: Testede genotyper Genotyper 1 2 3 4 5 6 (1, 1a, 1b, 1a/b) (2 2a/c, 2a, 2b, 2b/3 (3, 3a, 3b, 3c) (4, 4a, 4a/c, 4a/c/d, 4c, 4e, 4h, 4n, 4r) (5, 5a) (6, 6a, 6a/b, 6n) N 241 56 107 63 8 6 481 Den diagnostiske sensitivitet over alle de testede prøver er 100 % (575/575) med et konfidensinterval ved 95 % på [99,4;100,0]. Total Prøver fra patienter med en akut infektion: 39 serokonversionspaneler (10 capsidprofiler, 10 NS3-profiler og 19 multiplumprofiler) blev tested med Monolisa HCV Ag-Ab ULTRA V2-analysen og sammenlignet med en kombineret antigen/antistof-analyse og med en anti-hcv-antistofanalyse, begge CE-mærket. Detektionsfremmelighed er også blevet målt for alle paneler. Ud af disse 39 paneler blev ét panel ikke påvist ved hjælp af Monolisa HCV Ag-Ab ULTRA V2, og tre blev ikke påvist ved hjælp af den kombinerede Ag-Ab-analysen, der blev foretaget til sammenligning. Af de 38 paneler, der blev påvist ved hjælp af Monolisa HCV Ag-Ab ULTRA V2, havde 5 en tidligere påvisning, 27 havde en tilsvarende påvisning, og 6 havde en senere påvisning sammenlignet med den kombinerede Ag-Ab-analyse. Sammenlignet med en anti-hcv-antistoftest havde 28 paneler en tidligere påvisning, 9 havde en tilsvarende påvisning, og 1 havde en senere påvisning. Monolisa HCV Ag-Ab ULTRA V2 versus kombineret Ag-Ab-HCVanalyse Monolisa HCV Ag-Ab ULTRA V2 versus anti-hcv-analyse Antal paneler 38 38 Tidligere påvisning 5 28 Tilsvarende påvisning 27 9 Senere påvisning 6 1 9.3. Undersøgelse af analytisk specificitet / krydsreaktivitet 365 potentielt interfererende prøver, der indeholdt antistoffer mod patogener, der kunne føre til infektionssygdomme (cytomegalovirus, Epstein Barr-virus, VZV, mæslingevirus, rubellavirus, fåresygevirus, herpesvirus, influenzavirus, hepatitis A-virus, hepatitis B-virus, HIV 1/2, HTLV 1/2, syfilis, Toxoplasma gondii, Dengue, Chagas), prøver fra risikogruppen (dialysepatienter, der lider af ikke-hepatisk cirrose, gravide kvinder, kvinder, der har født to eller flere gange) eller prøver fra patienter med immunsystemforstyrrelser (autoantistoffer, reumatoide faktorer, antimuse-antistoffer og myelomer) blev testet med Monolisa HCV Ag-Ab ULTRA V2-testen. 12 [DK]

To prøver blev fundet reproducerbart positive med Monolisa HCV Ag-Ab ULTRA V2-testen. Den observerede specificitet for denne målpopulation på 99,45 % (363/365) svarede til specificiteten for kliniske prøver. 9.4. Hook-effekt Forekomst af en mulig hook-effekt blev undersøgt ved test af 5 prøver med høje titre ved forskellige fortyndinger. Overensstemmelsen mellem resultater observeret blandt ikke-fortyndede og fortyndede prøver indikerer fravær af hook-effekten. 10. LITTERATURLISTE Bhartia A.R., Letendrea S.L., Wolfsona T. Clinical variables identify seronegative HCV co-infection in HIV-infected individuals. J. of Clin. Virol. 2011, 52 : 328 332. Bouvier-Alias M, Patel K, Dahari H, Beaucourt S, Larderie P, Blatt L, Hezode C, Picchio G et al. Clinical utility of total HCV core antigen quantification: a new indirect marker of HCV replication. Hepatology. 2002, 36 : 211-218. Choo Q.L., Richman K.H., Han J.H., Berger K., Lee C., Dong C., Gallegos C., Coit D., Medina-Selby A., Barp P.J., Weiner A.J., Bradley D.W., Kuo G. and Houghton M. Genetic organization and diversity of the hepatitis C virus. Proc. Natl. Acad. Sci. U.S.A. 1991, 88: 2451-2455. EASL EASL Clinical Practice Guidelines: Management of hepatitis C virus infection. Journal of Hepatology. 2011, 55(2): 245-64. Jackson BR, Busch MP, Stramer SL, AuBuchon JP. The cost-effectiveness of NAT for HIV, HCV and HBV in whole blood donations. Transfusion. 2003, 43: 721-729. Lambert N. Value of HCV Antigen-Antibody Combined HCV Assay in Hepatitis C Diagnosis. Dev. Biol. (Basel), 2007, 127: 113-121. Laperche S., Le Marrec N., Girault A., Bouchardeau F., Servant-Delmas A., Maniez-Montreuil M., Gallian P., Levayer T., Morel P., Simon N. Simultaneous detection of hepatitis C virus (HCV) core antigen and anti-hcv antibodies improves the early detection of HCV infection. J. Clin. Microbiol. 2005, 43(8): 3877-83. Nübling CM, Unger G, Chudy M, Raia S, Löwer J. Sensitivity of HCV core antigen and HCV RNA detection in the early infection phase. Transfusion. 2002. 42: 1037-1045. Rider P.J. and Liu F. Crosstalk between HIV and hepatitis C virus during co-infection. BMC Medicine. 2012, 10: 32. Schnuriger A., Dominguez S., Valantin M.A., Tubiana R., Duvivier C., Ghosn J., Simon A., Katlama C. and Thibault V. Early Detection of Hepatitis C Virus Infection by Use of a New Combined Antigen-Antibody Detection Assay : Potential Use for High-Risk Individuals. J. Clin. Microbiol. 2006, 1561-1563. Strader DB, Wright T, Thomas DL, Seeff LB. Diagnosis, management and treatment of Hepatitis C. AASLD Practice Guideline. Hepatology. 2004, 39 : 1147-1171. Widell A., Busch M. Exposed or not exposed - that is the question: evidence for resolving and abortive hepatitis C virus infections in blood donors. Transfusion. 2009, 49: 1277-1281. 13 [DK]

14 [DK]

15 [DK]

16 [DK]

17 [DK]

Bio-Rad 3, boulevard Raymond Poincare 92430 Marnes-la-Coquette - France Tel.: +33 (0) 1 47 95 60 00 2014/09 Fax: +33 (0) 1 47 41 91 33 862224 www.bio-rad.com 18 [DK]