Befolkningsreaktioner på støjreducerende vejbelægninger. Vejdirektoratet, Rapport 442, 2013

Befolkningsreaktioner på støjreducerende vejbelægninger Vejdirektoratet, Rapport 442, 2013

Befolkningsreaktioner på støjreducerende vejbelægninger forfattere: Torben Holm Petersen og Guillaume Le Ray, Delta FOTOS: Vejdirektoratet DATo: Juni, 2013 ISBN (NET): 9788770607711 LAYOUT: Vejdirektoratet COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2013 2

FORORD Vejdirektoratet har i de seneste ti år arbejdet med udvikling og test af støjreducerende tyndlagsbelægninger. Den støjdæmpende virkning registreres normalt gennem udførelse af støjmålinger på forskellige forsøgsstrækninger. Det er relevant også at undersøge hvordan borgerne oplever virkningen af støjreducerende vejbelægninger. Derfor har Vejdirektoratet gennemført et projekt, hvor der før og efter udlægningen af støjreducerende asfalt er gennemført spørgeskemaundersøgelser af beboernes oplevelse af støjgenerne. Undersøgelserne er udført ved Kastrupvej og Frederikssundsvej i Københavns kommune. Undersøgelsens resultater præsenteres i denne rapport. Projektets tilrettelæggelse, metode og resultater har løbende været diskuteret i en gruppe med følgende medlemmer: Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, projektleder Jørgen Kragh, Vejdirektoratet 2009 Lars Ellebjerg, Vejdirektoratet indtil Michael Rasmussen, Københavns kommune Karen Forsting, Københavns kommune Torben Holm Petersen, Delta Guillaume Le Ray, Delta Lars Ellebjerg (projektleder indtil 2009) har stået for planlægning og gennemførelse af spørgeskemaundersøgelserne, Guillaume Le Ray har analyseret data og rapporten er skrevet af Torben Holm Pedersen. Projektlederen vil gerne takke de deltagende for at have udvist stor energi og entusiasme i forbindelse med gennemførelsen af projektet. 3

Sammenfatning Formålet med dette projekt er at undersøge, hvordan det påvirker beboernes opfattelse af støj fra vejtrafik, når en almindelig gammel vejbelægning udskiftes med en ny støjreducerende type. I to områder i København er der udlagt støjreducerende asfalt på de primære veje. Før og efter udlægningen blev der foretaget spørgeskemaundersøgelser af støjgenerne samt af forskellige faktorer af betydning for disse. Undersøgelsen bygger på i alt 2870 modtagne svar. 41 % af de, der havde modtaget et spørgeskema, havde svaret. Der er i rapporten givet oversigter over svarene på undersøgelsens spørgsmål. Adresse for adresse er svarene sammenholdt med de beregnede støjniveauer, L den, ved husenes facader, hvorefter der er foretaget statistiske analyser, der sammenholder resultaterne. Analyser viser, hvilke sammenhænge der overordnet set er mellem svarene på de forskellige spørgsmål, hvilke sammenhænge der er mellem støjniveauer og støjgener, og hvilke faktorer der påvirker støjgenerne. De væsentligste konklusioner er: Det giver en statistisk signifikant reduktion af støjgenerne at udlægge støjreducerende asfalt. Selv om trafikstøjen stadig er den største gene ved trafikken i de to undersøgte områder, er andelen af kraftigt og ekstremt generede personer væsentligt reduceret med den støjdæmpende asfalt. Generelt er ca. 10 % færre generede af vejtrafikstøjen i eftersituationen, og 7 % flere synes, at støjniveauet fra vejtrafik ved deres bolig er acceptabelt. Undersøgelsen har også resulteret i generelle dosis-responskurver, som viser, at københavnerne bliver lige så generede af en støj med 3-6 db lavere niveauer end det internationale gennemsnit. Endelig viser undersøgelsen, at forhold som støjfølsomhed, alder og utryghed i trafikken påvirker den oplevede støjgene. 4

English Summary The aim of this project is to investigate how residents perceive the effects of traffic noise where a normal road surface is replaced with a new, noisereducing one. Noise-reducing asphalt has been laid on primary roads in two areas of Copenhagen. Surveys concerning noise disturbance and other related factors were carried out both before and after the surfaces were laid. The study is based on the 2870 responses received. 41% of those who received a questionnaire responded. The report provides an overview of the questions asked in the survey. Address by address, the answers are correlated with the estimated levels of noise, L den, at house fronts, after which statistical analysis is carried out and the results compared. The analysis shows the overall relationships between the various answers, the relationsip between noise levels and noise annoyance, and which factors influence noise disturbance. The most significant conclusions are: The laying of noise-reducing asphalt provides a statistically significant reduction of noiseannoyance. Even though traffic noise is invariably the greatest source of disturbance related to traffic in the two areas studied, the percentage of severely and extremely annoyed people is significantly reduced with noise-reducing asphalt. In generaly there is approx. 10% less annoyed from traffic noise after the new asphalt has been laid, and 7% more respondents believe that the level of traffic noise at their homes is acceptable. The study has also generated general dose-response curves which show that Copenhagen residents are annoyed by noise levels 3-6 db lower than the international average. And finally, the study also demonstrates that noisesensitivity, age and insecurity in traffic affect perceived noise disturbance. 5

Indhold 1. Baggrund 7 2. Undersøgelsernes formål 8 3. Geografiske områder og vejbelægninger 9 4. Spørgeskemaundersøgelsen 11 5. Fremgangsmåde og afgrænsning 12 6. Sammenlægning af data 13 7. Støjniveauer 14 8. Resultater Beskrivende statistik 17 8.1 Spørgsmål om forskellige gener fra trafikken 17 8.2 Spørgsmål om støj 19 8.3 Spørgsmål om hvad der kan gøres ved trafikstøj 21 8.4 Spørgsmål om boligen 23 8.5 Spørgsmål om respondenterne 24 9. Analyser af demografiske data 29 10. Dosis-responskurver 34 10.1 Før- og eftersituationen 35 10.2 Sammenligning af de to områder 37 10.3 Sammenligning med internationale resultater 38 11. Indflydelsen af demografiske forhold på dosisresponskurverne 39 11.1 Støjfølsomhed 41 11.2 Alder 41 11.3 Antal fastboende i boligen 41 11.4 Utryghed 42 11.5 Antal år i boligen 42 11.6 Boligtype 43 11.7 Andre forhold 43 12. Konklusioner 44 13. Referencer 45 Appendix 1-6 46 Appendix 1: Følgebrev til spørgeskema 46 Appendix 2: Rykkerbrev med spørgeskema 47 Appendix 3: Spørgeskema 48 Appendix 4: Beskrivende statistik Grafer og tabeller 70 Appendix 5: Beregning af dosis-respons kurver 114 Appendix 6: Dosis-respons kurver og tabeller 116 6

1. Baggrund I forbindelse med at Københavns Kommune udskiftede belægningen på nogle større veje i kommunen med tyndlagsbelægninger, der giver mindre støj fra trafikken end de traditionelt anvendte belægninger, blev der gennemført spørgeskemaundersøgelser blandt beboerne langs Kastrupvej og Frederikssundsvej for at belyse effekten af dette på den oplevede støjgene. Vejdirektoratet har, ved udsendelse af spørgeskemaer før vejarbejderne blev påbegyndt, og efter at vejarbejderne var færdiggjort, undersøgt reaktioner på vejtrafikstøjen fra naboerne (dvs. beboere på de to nævnte primære veje samt de nærliggende veje) før og efter udlæggelse af den støjreducerende asfalt. Denne rapport beskriver de indkomne svar og gengiver resultaterne af forskellige analyser af disse data sammenkørt med oplysninger om de støjniveauer fra vejtrafikken, som respondenterne har været udsat for. 7

2. Undersøgelsernes formål Undersøgelsens primære formål var at vise hvilken reduktion af støjgener, som kan opnås ved brug af støjreducerende tyndlagsbelægninger: Medfører reduktionen i støjniveau ved brug af tyndlagsbelægninger et tilsvarende fald i de oplevede støjgener hos beboerne, eller er effekten større eller mindre, end det kunne forventes ud fra reduktionen i støjniveau? Er effekten afhængig af boligens beliggenhed i forhold til vejen? Det primære formål med undersøgelsen er belyst ved en sammenligning af tilkendegivet gene før og efter udskiftningen af belægningen kombineret med en beregning af de støjniveauer, respondenterne var udsat for. Imidlertid er der en række faktorer af større eller mindre betydning for oplevelsen af gener fra vejtrafik, som kan påvirke de afgivne svar i forskellig grad og retning. For at få et så retvisende billede af belægningernes effekt som muligt, var formålet også at gå et spadestik dybere og søge at klarlægge nogle af de underliggende faktorer, som spiller ind på besvarelserne. Dette vil, ud over at give et mere retvisende billede af sammenhængen mellem belægningstype og oplevet gene, tillige bidrage med mere generel viden om trafikstøj og støjgener. Derfor blev der undersøgt for personlige faktorer og boligforhold (støjfølsomhed, køn, alder, børn, boligtype, boligindretning), som tidligere er undersøgt med mere eller mindre entydige resultater i andre undersøgelser [2], [3] og [9]. En tidligere dansk undersøgelse [2] har indikeret, at det kan være nødvendigt at skelne mellem støjgene og accept af støj i forskellige situationer. For at undersøge dette blev der spurgt til respondenternes accept af det givne støjniveau i en række situationer. Undersøgelser fra Transportøkonomisk institut (TØI) i Norge har vist, at forskellige miljøpåvirkninger spiller sammen, således at personer, som er udsat for flere typer af påvirkninger (fx luftforurening, utryghed), er mere generede af trafikstøj ved et givet niveau end personer, som kun er udsat for støj [5][8]. Det var ikke realistisk inden for de givne rammer at undersøge de faktiske påvirkninger af fx luftforurening, men samspillet er søgt belyst gennem at spørge til disse gener i de udsendte spørgeskemaer. TØI har også påvist en såkaldt områdeeffekt, hvor personer, der i nabolaget har veje med støjniveauer, der overstiger støjniveauet ved boligen, er mere generede ved et givet støjniveau ved boligen, end personer, der ikke har mere støjende veje i nabolaget [5] [8]. Denne effekt er ikke belyst i denne undersøgelse, da undersøgelsen udelukkende gennemføres ved boliger, der ligger inden for kort afstand af de overordnede veje, hvor belægningen udskiftes. Områdeeffekt vil imidlertid kunne spille ind på undersøgelsens resultater ved, at støjgenen reduceres hos personer, der bor i boliger, hvor trafikstøjen ikke reduceres, fordi disse personer oplever, at deres nærmiljø forbedres gennem støjreduktionen på de store veje nær boligen, hvor de færdes ofte. Formålet med databehandlingen af de indkomne svar har været at: Give en sammenligning af svarene fra før- og eftersituationen, spørgsmål for spørgsmål Give en konklusion på, i hvilken grad folk bemærker støjreduktionen Undersøge, om svarene fra Kastrupvej og Frederikssundsvej kan slås sammen Belyse forskellige variables indflydelse på den oplevede gene Angive dosis-responskurver for før- og eftersituationen. 8

3. Geografiske områder og vejbelægninger Undersøgelserne gennemførtes i to områder, dels i et område omkring Frederikssundsvej og dels i et område langs Kastrupvej, se Figur 2 Kastrupvej, NNV-SSØ-gående i midten af det skraverede felt, som angiver området for spørgeskemaundersøgelsen.. På Slotsherrensvej, Frederikssundsvej, Mørkhøjvej og Marbjergvej udskiftedes de eksisterende belægninger med en SMA6+-tyndlagsbelægning, som har vist sig at have en god støjreducerende effekt [1]. På Kastrupvej blev der anlagt korte forsøgsstrækninger med forskellige typer tyndlagsbelægninger [2], og på resten af vejen udlægger kommunen SMA6+. Det er næppe muligt at skelne mellem effekten på genen af de forskellige forsøgsbelægninger på Kastrupvej, idet disse blev udlagt på strækninger med en længde på ca. 100 m, og den fak- tiske forskel i støjudsendelse mellem forsøgsstrækningerne var nogle db [3]. Tilmed er der udlagt forskellige typer forsøgsbelægninger i hver køreretning på den samme vejstrækning, således at beboerne oplever den kombinerede effekt af to forskellige forsøgsbelægninger. Kastrupvej er derfor i denne undersøgelse betragtet under et. Figur 1 Frederikssundsvej (NV-SØ midt gennem det skraverede felt)-mørkhøjvej-marbjergvej (NNØ-SSV til højre for midten i det skraverede felt). Det skraverede felt angiver området for spørgeskemaundersøgelsen. 9

10 Figur 2 Kastrupvej, NNV- SSØ-gående i midten af det skraverede felt, som angiver området for spørgeskemaundersøgelsen.

4. Spørgeskemaundersøgelsen Der blev udsendt i alt ca. 7000 spørgeskemaer pr. post til beboerne i de to områder. Spørgeskemaet og følgebreve kan ses i Appendiks1-3. Efter at der havde været rykket for svar en gang, var der i alt modtaget 2870 udfyldte spørgeskemaer. Fordelingen af disse fremgår af Tabel 1. 41 % af de personer, der modtog et spørgeskema, har svaret. Det har i sagens natur ikke kunnet undersøges, om de respondenter, som indsendte svar, havde andre holdninger og svar end de personer, der ikke svarede. Førundersøgelsen blev gennemført i perioden maj-juni 2007. Efterundersøgelsen blev gennemført i perioden maj-juni 2008. Frederikssundsvej Kastrupvej Total 2007 - Før 1268/501 2228/829 3496/1330 2008 - Efter 1268/563 2268/977 3496/1540 Tabel 1 Antallet af respondenter i før- og efterundersøgelsen for de to områder. Tallet før skråstregen angiver det udsendte antal skemaer; tallet efter skråstregen angiver det modtagne antal svar. Det totale antal svar er 2870. 11

5. Fremgangsmåde og afgrænsning Grundlaget for analyserne i denne rapport er de indkomne svar i form af en datafil fra programmet SPSS, som DELTA modtog fra Vejdirektoratet. Filen blev konverteret til en kommasepareret tekstfil før det videre arbejde. Ud over den nævnte datafil findes der også en række tekstbaserede kommentarer fra respondenterne. Disse er ikke medtaget i analyserne. Indledningsvis blev datafilen med svarene fra spørgeskemaundersøgelsen kontrolleret for fejl og ufuldstændige data. I den udstrækning, det med sikkerhed lod sig gøre, blev fejlene rettet. Ellers blev svar fra respondenterne helt eller delvis udeladt. DELTA modtog oplysninger om støjniveauerne (L den og L night1 ) ved bygningernes facader (indkommende lyd uden bidrag fra facaderefleksion) i førsituationen på respondenternes adresser fra Københavns Kommune i form af et Excel-ark. Resultaterne fra støjberegningerne blev parret med svarene fra spørgeskemaundersøgelsen ved hjælp af løbenumre og adresser. Der var flere adresser i støjberegningerne, end der var i de afgivne svar, men ud over dette var der ca. 90 adresser, der ikke kunne parres. Disse er ikke medtaget i sammenhængene mellem støjgener og støjniveauer. Rapportens grafer og analyser er udført med open source-statistikprogrammet R. 1 L den og L night er defineret i fx reference 12 12

6. Sammenlægning af data De indkomne svar fra spørgeskemaundersøgelsen kan tænkes grupperet på flere måder. Det mest oplagte er at analysere svarene fra Frederikssundsvej-området (1064 respondenter) og Kastrupvej-området (1806 respondenter) hver for sig, og evt. også se på svarene fra de primære veje (977 respondenter) og fra sidevejene (1763 respondenter) hver for sig (30 respondenter kunne ikke placeres i sidstnævnte kategorier). Dette er gjort for alle undersøgelsens spørgsmål undtagen de meget detaljerede spørgsmål om vinduer og deres placering. En gennemgang af grafer med resultaterne viser stort set de samme resultater for de to områder. Der var dog enkelte forskelle. 6 % nævnte togstøj i området omkring Frederikssundsvej mod 0 % i Kastrup. Mens flere (15 %) i området ved Kastrupvej på Amager nævnte flystøj som en generende faktor (spørgsmål 10) mod 8 % ved Frederikssundsvej. De detaljerede svar på spørgsmålene kan ses som figurer i rapportens Appendiks 4. I Frederikssundsvejområdet var der flere (6 % mod ca. 1 % i Kastrup), der mente, at støjskærme ville være en god ide (spørgsmål 12). Der er flere ejerboliger i Frederikssundsvejområdet (56 % mod 36 % i Kastrup), flere med egen have (28 % mod 6 % i Kastrup) og flere, der har boet der i mere end 10 år i Frederikssundsvejområdet (49 % mod 35 % i Kastrup), mens der er flere andelsboliger i Kastrupvejområdet (40 % mod 8 % i Frederikssundsvejområdet); se spørgsmålene 15, 23 og 27. Der er relativt mange i aldersgruppen under 40 år i Kastrupvejområdet (45 % mod 22 % i Frederikssundsvejområdet), og flere i dette område (58 % mod 43 % i Frederikssundsvejområdet) anser deres helbred for meget godt (spørgsmål 25 og 36). Til gengæld er der flere med astma i området ved Kastrupvej (40 % mod 8 % i Frederikssundsvejområdet); se spørgsmål 37. Der er fundet følgende forskelle mellem de primære veje og sidevejene: Generelt er de, der bor på de primære veje, mere generede af trafikstøj. Det viser sig i flere af de stillede spørgsmål. Beboerne på de primære veje åbner vinduerne mindre pga. trafikstøjen (spørgsmål 7). Der er flere på sidevejene, der har egen have (spørgsmål 23). Der er flere beboere, der er under 40 år på de primære veje end på sidevejene (spørgsmål 25). Der er flere singler/enlige på de primære veje (spørgsmål 28). Folk på sidevejene har åbne vinduer i længere tid (spørgsmål 39). Der er flere med astma på de primære veje (spørgsmål 37). Flere på de primære veje nævner trafikstøj som årsag til, at de overvejer at flytte (spørgsmål 40). Det kan konkluderes, at der er visse mindre forskelle på svarene mellem de nævnte grupperinger af svarene. Det vurderes dog, at dette ikke har væsentlig indflydelse på sammenhængen mellem støjniveauer og gene. Da effekten på genen af de fleste af de variable, der udgør forskellene, bliver belyst direkte, er der ingen grund til ikke at sammenlægge svarene i en samlet pulje. Medmindre andet er bemærket, er alle analyserne i de følgende afsnit således baseret på alle de indkomne svar. 13

Figur 3 Støjkort over Frederikssundsvej og Mørkhøjvej-Marbjergvej i før-situationen. Kortet angiver med farver niveauer af L den i db af indfaldende lyd på facaderne i 4 m højde. Støjkortet er stillet til rådighed af Københavns Kommune. 7. Støjniveauer Beregningerne af støjniveauer er udført med NORD2000 og er stillet til rådighed af Københavns Kommune. Niveauerne i førsituationen er re præsenteret ved en 8 år gammel asfaltbeton med 11 mm korn stør - -relse. Dette skulle med rimelighed repræ sentere forholdene i førsituationen. I eftersituationen vil støjreduktionen have fuld effekt på Kastrupvej og Frederikssundsvej samt på Mørkhøjvej, hvor belægningen også blev skiftet til en støjreducerende type. Støjreduktionen vil være mindre på områdernes andre veje, hvis trafikken på disse bidrager væsentligt til den samlede støjbelastning for boligerne der. Det er altså usikkert hvilken størrelse, støjreduktionen, hvis der er nogen, er for de boliger, der ikke ligger på de primære veje. Ifølge Vejdirektoratets støjmålinger vil det være rimeligt at bruge en gennemsnitsdæmpning på 4 db for de tre veje, hvor der er lagt ny asfalt (Slotsherrensvej, Frederikssundsvej, Mørkhøjvej- Marbjergvej og Kastrupvej). 1 db kommer fra at ændre fra en gammel til en ny belægning, og 3 db kommer fra brugen af støjreducerende tyndlagsbelægninger. På Kastrupvej var der små sektioner, der havde større støjreducerende effekt, men det var over så korte strækninger, at det næppe har betydning for det samlede resultat. Figur 4 Støjkort over Kastrupvej i før-situationen. Kortet angiver med farver niveauer af L den i db af indfaldende lyd på facaderne i 4 m højde. Støjkortet er stillet til rådighed af Københavns Kommune. 14

Figur 5 og Figur 6 giver en oversigt over de beregnede støjniveauer for de to områder. Det ses, at lidt flere respondenter er udsat for lidt højere støjniveauer for området omkring Kastrupvej. Da støjniveauet er en af de variable, der bliver analyseret for effekten af, er denne forskel ikke en grund til at analysere resultaterne fra de to områder separat. Figur 5 Fordelingen af støjniveauer, L den i db, i de to områder. Frederikssundsvej øverst og Kastrupvej nederst. Kun de resultater, der matcher adresser for modtagne svar, er medtaget. Støjniveauerne i eftersituationen er fastsat som førsituationen minus 4 db. Det er næppe helt korrekt for alle adresser på sidevejene. 15

Figur 6 Fordelingen af støjniveauer, L den i db, for alle respondenter i de to områder omkring Frederikssundsvej og Kastrupvej. Kun de resultater, der matcher adresser for modtagne svar, er medtaget. Støjniveauerne i eftersituationen er fastsat som førsituationen minus 4 db. Det er næppe helt korrekt for alle adresser på sidevejene. 16

8. Resultater Beskrivende statistik I dette afsnit er der foretaget en sammenstilling af svarene fra før- og efterundersøgelsen. Medmindre andet er bemærket, er alle resultater i dette afsnit baseret på alle de indkomne svar fra begge områderne (Frederikssundsvej og Kastrupvej). Ved tolkningen af resultaterne skal det erindres, at kun 23 % af det samlede antal respondenter deltog i både før- og efterundersøgelsen. Kun de vigtigste resultater er vist i dette afsnit. De fuldstændige resultater i form af grafer og tabeller kan findes i Appendiks 4. På de fleste grafer optræder søjler med betegnelsen NA s (Not Available), som er en angivelse af manglende eller ubrugelige svar på det aktuelle spørgsmål. Det skal i øvrigt bemærkes, at de primære spørgsmål om støjgene er stillet i overensstemmelse med standarden ISO 15 666 (reference [6]), så resultaterne skulle være direkte sammenlignelige med tilsvarende undersøgelser andre steder og i andre lande. Ud over svar på en verbal skala blev der også angivet svar på en numerisk 0-10 skala, se Appendiks 4. Spørgsmålene i spørgeskemaerne vedrører både støjgener og forstyrrelser. Ifølge reference [11] kan følgende definitioner bruges: Støjgene: En persons individuelle og negative reaktion mod støj. Det er en følelsesmæssig og holdningsmæssig reaktion fra en person, der er udsat for støj i en given kontekst. Forstyrrelse: En del af støjgenen kan være forårsaget af forstyrrelser i forskellige aktiviteter (se fjernsyn, læse, arbejde...), som evt. medfører, at man ændrer adfærd (fx med hensyn til åbne og lukkede vinduer). 8.1 spørgsmål om forskellige gener fra trafikken Af Figur 7 ses, at kun ca. 20 % slet ikke er generet af vejtrafikken i områderne. Det ses også, at generne er blevet mindre, efter at der er kommet ny asfalt, idet der er en reduktion i procentdelen i de tre højeste genegrupper, således at flere kun er lettere generet. Af Figur 8 fremgår, at langt den største gene er støjen fra trafikken. Det gælder både før og efter, at asfalten er skiftet til en støjdæmpende type. Luftforurening, utryghed for børn samt støv er også årsag til gene, men i langt mindre grad end støjen. 17

Figur 7 Svar til Spørgsmål 1.a). Hvis du tænker på det seneste års tid, hvor generet er du så af vejtrafik i området, hvor du bor? Figur 8 Svar til Spørgsmål 2. På hvilke måder bliver du generet af vejtrafik i området, hvor du bor? 18

8.2 Spørgsmål om støj Som det fremgik af foregående afsnit, var støjen langt den største genefaktor fra trafikken. Det kan derfor ikke undre, at grafen over genen fra trafikstøj, Figur 9 nedenfor, er næsten identisk med grafen for den samlede gene (Figur 7). Det fremgår, at støjgenerne er blevet mindre, efter at der er kommet ny asfalt, idet der er en reduktion i procentdelen i de tre højeste genegrupper, således at flere kun er lettere eller slet ikke generet. Det er værd at bemærke sig, at den del af beboerne, der er kraftigt og ekstremt generede, er faldet fra 21 % til 11 %, efter at den nye asfalt er lagt på. Den del, der er moderat generede, er faldet fra 27 % til 24 %. Alt i alt må det konkluderes, at selv om trafikstøjen stadig er den største gene ved trafikken i de to områder, er andelen af kraftigt og ekstremt generede væsentligt reduceret med den støjdæmpende asfalt. Figur 9 Svar til Spørgsmål 3.a). Hvis du tænker på det seneste års tid, hvor generet eller forstyrret er du så af støj fra vejtrafik, når du er hjemme? Det er også værd at bemærke, at 7 % (se Figur 47 i Appendiks 4) flere synes, at støjniveauet fra vejtrafik ved deres bolig er acceptabelt. Da ændringerne i støjgene er en af de væsentligste parametre, er der valgt at se lidt nøjere på denne. Figur 10 (og Figur 47, Appendiks 4) viser ændringen i svarene på 11-punktskalaen fra 0-10 om støjgene. Kun de 633 personer, som har svaret i både førog efterundersøgelsen, er medtaget i dette resultat. Figur 10 Forskel på svarene ( efter minus før ) på spørgsmål 3.b) for personer der deltog i både før- og efterundersøgelsen. 19

I alt angiver 42 % (244 personer) en mindre gene, 33 % (191 personer) angiver en uændret gene, og 25 % (144 personer) angiver en forhøjet gene. At så relativt mange angiver en forhøjet støjgene fra vejtrafikstøjen, når denne reduceres, viser, at mange andre faktorer end støjen påvirker den oplevede gene. I gennemsnit er der dog tale om en samlet reduktion på 0,45 skalatrin på 0-10-skalaen. Blandt de, som ikke oplever en forværret gene i eftersituationen, er forbedringen 1,2 skalatrin. Figur 11 viser generelt, at væsentlig flere er generede, når de har åbne vinduer, end når vinduerne er lukkede, men det fremgår også, at genen er mindre, efter den nye asfalt er lagt. Det kan bemærkes, at grafen, der viser resultaterne for genen, når man er ude i haven, gården, terrassen eller altanen (spørgsmål 9, se Figur 56 i Appendiks 4), meget stærkt ligner grafen for åbne vinduer til højre i Figur 11. Figur 11 Svar til Spørgsmål 5.a og 6.a. Hvis du tænker på det seneste års tid, hvor generet eller forstyrret er du så af støj fra vejtrafik, når du er inde i din bolig med lukkede (øverst), åbne (nederst) vinduer? 20

Selv om støjgenerne er reducerede, er ændringen i støjen åbenbart ikke stor nok til at påvirke beboernes opfattelse af forstyrrelser. Disse er uændrede i før- og eftersituationen, se Figur 12 og Figur 13. De to figurer viser endvidere hvilke forstyrrelser og adfærdsændringer, der er mest betydende inde og ude. Figur 14 Svar til Spørgsmål 10. Hvis du tænker på det seneste års tid, hvilke andre støjkilder er du så generet eller forstyrret af, når du er hjemme? viser, at bortset fra vejtrafikstøj, så er nabostøj også en væsentlig kilde til støjgener i de to områder. Figur 12 Svar til Spørgsmål 7. Hvis du tænker på det seneste års tid, hvordan generer eller forstyrrer støj fra vejtrafik dig inde i din bolig? 8.3 spørgsmål om hvad der kan gøres ved trafikstøj Det fremgår af Figur 15, at beboerne mener, at man skal nedbringe trafikken, specielt for lastbiler, og nedsætte farten for at formindske trafikstøjen. Disse forhold har lidt større vægt i eftersituationen, mens der selvfølgelig er færre i eftersituationen, der mener, at man skal lægge (mere?) støjdæmpende asfalt på. Både i før- og eftersituationen mener man (45 %), at det primært er stat og kommune, der skal betale for at mindske støjen, men der er alligevel ca. 20 % af beboerne, der mener, at det er bilisterne. Figur 13 Svar til Spørgsmål 9. Tænk på det seneste års tid. Hvordan generer eller forstyrrer støj fra vejtrafik dig, når du er ude i haven eller gården, på terrassen eller på altanen? Figur 14 Svar til Spørgsmål 10. Hvis du tænker på det seneste års tid, hvilke andre støjkilder er du så generet eller forstyrret af, når du er hjemme? 21

Figur 15 Svar til Spørgsmål 12. Hvad mener du, der bør gøres for at formindske støjgener fra vejtrafik, her hvor du bor? Figur 16 Svar til Spørgsmål 14. Hvem bør efter din mening være med til at betale for at formindske støjgenerne her? 22

8.4 Spørgsmål om boligen Af Figur 17 fremgår, at 71 % af respondenterne bor i ejer- eller andelsbolig, mens 26 % bor til leje. Det ses også, at de fleste boliger er bygget i perioden 1921-1960, dvs. at de på tidspunktet for undersøgelsen var mere end 47 år gamle. Langt de fleste af boligerne har almindelige 2-lags termoruder i både stue og soveværelse (spørgsmål 22 og 23, se Figur 64 og Figur 65 i Appendiks 4). Kun 14 % har egen have, mens de resterende fordeler sig nogenlunde ligeligt på altaner, fælles haver eller gårde (spørgsmål 24). Figur 17 Svar til Spørgsmål 15. Hvem ejer din bolig? øverst Svar til Spørgsmål 16. Hvornår er din bolig bygget? nederst 23

8.5 spørgsmål om respondenterne Alders- og kønsfordeling af respondenterne fremgår af Figur 18. Det ses, at der er forholdsvis mange i aldersgruppen 31-40 år og relativt mange kvinder. Figur 18 Svar til Spørgsmål 25. Hvilket år er du født? omregnet til alder øverst. Svar til Spørgsmål 26. Er du kvinde eller mand? nederst. 24

Af Figur 19 fremgår, at ca. 80 % har boet i boligen i mere end 3 år. Dvs. at langt størstedelen af respondenterne har haft god tid til at bemærke støjen og dens indflydelse, før de svarede på det første spørgeskema. Det fremgår også, at der er mange, der bor alene. Kun 13 % har børn under 10 år. Figur 19 Svar til Spørgsmål 27. Hvor længe har du boet i din bolig? øverst. Svar til Spørgsmål 28. Hvor mange personer bor fast her i din bolig? - nederst. 25

Der er ikke nogen klar ændring fra før- til eftersituationen i svarene om åbne vinduer i Figur 20. Også her må man konkludere, at selv om generne er mindre, er ændringen i støjen ikke stor nok til, at folk ændrer adfærd på dette punkt. De fleste af de adspurgte anser sig for at være lettere til moderat følsomme for støj; se Figur 21. Figur 20 Svar til Spørgsmål 30. Hvor ofte har du åbne vinduer i stuen om sommeren? øverst. Svar til Spørgsmål 32. Har du åbne vinduer i soveværelset om natten? nederst. 26

Ifølge Figur 22 er der relativt mange, 33 %, der har en diagnose med forhøjet blodtryk. Dette kan udløses af støj, men om det er tilfældet her, kan man ikke sige ud fra denne undersøgelse. Der er ingen væsentlig forskel på førog eftersituationen. Figur 21 Svar til Spørgsmål 33 a). Hvor følsom er du over for støj? Figur 22 Svar til Spørgsmål 37. Har du fået stillet nogle af følgende diagnoser hos en læge? 27

Figur 23 Svar til Spørgsmål 40. Hvis du har planer om at flytte, hvad er da de vigtigste årsager? Figur 23 viser årsager til, at folk evt. ønsker at flytte. Støjen fra trafikken kommer ind på en tredjeplads, men der ingen betydende forskel på før- og eftersituationen. 28

9. Analyser af demografiske data Figur 24 Multipel korrespondanceanalyse (MCA) af de demografiske informationer: alder, helbred, tid i området og villighed og årsager til at flytte. Visse serier af datapunkter (alder og år i bolig) er forbundet med en linje for overskuelighedens skyld. 29

Graferne i afsnit 0 og Appendiks 4 giver informationer om mange forhold, men ikke om sammenhængene i data. I nærværende afsnit bruges Multipel korrespondanceanalyse til at give et overblik over de demografiske data. Multipel korrespondanceanalyse (MCA) er en geometrisk dataanalyse, hvor forskelle mellem respondenter omregnes til geometriske afstande. Korrespondanceanalysen har sin styrke i, at den kan afdække de mest typiske kombinationer i materialet. Hver person beskrives ved kombinationen af alle dennes svar. Analysen behandler alle svarene på én gang, og den går således holistisk til værks. Ved hjælp af korrespondanceanalysen placeres værdierne i et diagram, der visualiserer de statistiske sammenhænge. Hvis to variable/svar er tæt på hinanden i diagrammet, betyder det, at der er stor sandsynlighed for, at den samme person har dem, og derved kan man beskrive de mest typiske profiler på en mere fuldstændig måde. Betydningen af diagrammets akser eller dimensioner er ikke givet på forhånd, men kan evt. udledes af punkterne i diagrammet. Punkter nær diagrammets centrum er ikke specifikke for nogen sammenhænge. De følgende figurer viser forskellige udsnit af de samme data. I Figur 24 er vist svarene på spørgsmålene: Hvilket år er du født? (konverteret til aldersklasser), Hvor længe har du boet i din bolig?, Har du fået stillet nogle af følgende diagnoser hos en læge?, Har du planer om at flytte til en anden bolig inden for de næste par år? og Hvis du har planer om at flytte, hvad er da de vigtigste årsager? Man kan se, at linjen for alder har en omvendt u-form fra venstre mod højre. Analysens første dimension (den vandrette) synes derfor i nogen grad at være relateret til alder med personer under 50 år til venstre og personer over 50 år til højre. Af figuren ses, at det hovedsagelig er personer over 50 år, der har forskellige helbredsproblemer. Når astma er placeret i midten, betyder det, at det ikke er relateret til nogen bestemt aldersgruppe. Alderslinjen følges også pænt med linjen for, hvor længe personerne har boet i deres bolig og også på svarene for, om man har planer om at flytte. Flere blandt de yngre mennesker, som ikke har boet i området så længe, har planer om at flytte. Det ses også, at de vigtigste årsager til flytteplaner i aldersgruppen 18-40 år er, at de vil have kortere til arbejde, og at de vil bo i et bedre område, mens det er mere udpræget, at personer på 40-60 år vil flytte på grund af trafikken, dvs. pga. støj, luftforurening og utryghed. 30

Figur 25 Multipel korrespondanceanalyse (MCA) af de demografiske informationer: alder, hørelse, årsager til at flytte og støjfølsomhed (verbal og numerisk skala). Visse serier af datapunkter (alder samt grad af støjgene) er forbundet med en linje for overskuelighedens skyld. I Figur 25 er tilføjet data for hørelse og støjfølsomhed. Det ses, at høreproblemer ikke overraskende er knyttet til alder. Linjen over støjfølsomhed tegner sig som en lodret linje. Diagrammets lodrette dimension (dimension 2) relaterer sig altså til støjfølsomheden. Der ses, at de verbale og numeriske svar på dette spørgsmål følges pænt ad. Den omvendt u-formede alderslinje kan nu forklares ved, at personer i de midterste aldersgrupper er mere støjfølsomme end de helt unge og de ældste. Dette stemmer fint overens med observationer andetsteds, se fx reference [11]. I begrundelserne for at ville flytte ligger trafikstøjen også i den øverste del af diagrammet svarende til højere støjfølsomhed. 31

Figur 26 Multipel korrespondanceanalyse (MCA) af de demografiske informationer: alder, hørelse, årsager til at flytte, antal personer i boligen og indkomst. Visse serier af datapunkter (alder, indkomst og antal mennesker i boligen) er forbundet med en linje for overskuelighedens skyld. I Figur 26 er tilføjet antal personer i boligen og indkomst. Det ses, at indkomsten og antal personer følges ad. Det ses endvidere, at afstanden mellem mere end 3 personer i boligen og utrygheden ved trafikken er lille. For denne gruppe er det altså et argument for at ville flytte. 32

Figur 27 Multipel korrespondanceanalyse (MCA) af de demografiske informationer. Visse serier af datapunkter er forbundet med en linje. Figur 27 viser et samlet kort over alle de omtalte variable. Nu da principperne for tolkningen er forklaret, overlades det til læseren at studere diagrammet på egen hånd. 33

10. Dosis-responskurver I dette afsnit er vist de vigtigste sammenhænge mellem støjniveauer, L den i db ud for hver bolig og procentdelen af generede. Kurverne er begrænset til det L den -interval, hvor der rent faktisk er observationer, dvs. området 35-75 db. I Appendiks 5: Beregning af dosis-responskurver er forklaret, hvordan man kommer fra rådata til dosis-responskurverne. I Appendiks 6 er dosis-responskurverne for forskellige situationer vist. Udgangspunktet for genemålet er svarene på spørgsmål 3b: Hvis du tænker på det seneste års tid, hvor generet eller forstyrret er du så af støj fra vejtrafik, når du er hjemme? Svarene gives på en numerisk skala fra 0 til 10, hvor 0 svarer til Slet ikke generet, og 10 svarer til Ekstremt generet ; se Figur 28. Slet ikke generet ekstremt generet 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Figur 28 Skala til angivelse af svar på spørgsmålet: Hvis du tænker på det seneste års tid, hvor generet eller forstyrret er du så af støj fra vejtrafik, når du er hjemme? Stærkt generede (Highly annoyed): Alle der har givet svar i kategorierne 8, 9 og 10 Generede (Annoyed): Alle der har givet svar i kategorierne 5 til 10 Lettere generede (Little annoyed): Alle der har givet svar i kategorierne 3 til 10 Der er i undersøgelsen stillet flere spørgsmål vedrørende den oplevede gene: generel gene fra trafikken, generel støjgene, generel støjgene inde og specifikt med åbne og lukkede vinduer og støjgene ude. Graden af gene er forskellig for de forskellige spørgsmål, men tendenserne er de samme, og der er en meget høj korrelation mellem dem. Medmindre andet er bemærket, er resultaterne i dette afsnit baseret på de indkomne svar fra begge områderne (Frederikssundsvej og Kastrupvej). Samme spørgsmål (3a) er givet med svar på en verbal skala. Der er meget høj korrelation mellem svarene på den verbale og den numeriske skala; se Figur 25 og Figur 29. Derfor er det besluttet at basere analyserne i dette afsnit på den numeriske skala, som giver en bedre opløsning. Som tidligere nævnt er spørgsmål 3a og 3b om støjgene stillet i overensstemmelse med standarden ISO 15 666 (reference [6]), så resultaterne er sammenlignelige med tilsvarende undersøgelser andre steder og i andre lande. Man bruger sædvanligvis (jævnfør reference [11]), og også i nærværende rapport, følgende deskriptorer for støjgene: Figur 29 Sammenhængen mellem verbal og numerisk skala for alle respondenter. For hver verbal kategori er vist middelværdien af svarene på den numeriske skala. Linjen angiver en en til en sammenhæng mellem skalaernes yderpunkter. Der ses en god overensstemmelse mellem de to skalaer. 34

10.1 Før- og eftersituationen Det ses af Figur 30, at i det store hele er kurverne i førsituationen ikke signifikant forskellige fra eftersituationen. Det betyder, at folk reagerer på den støj, de rent faktisk er udsat for, uanset om det er før eller efter ændringen, måske med en lille tendens til at støjgenen falder lidt mere for dem, der er stærkt generede. De, der får mindre støj, er altså i gennemsnit mindre generede. Hvis man forestillede sig, at alle gav samme svar i før- og eftersituationen, ville man se en forskydning af kurverne svarende til støjdæmpningen på 4 db, hvilket ikke er tilfældet. Figur 30 Dosis-responskurver for begge områder i før- (2007) og eftersituationen (2008). De punkterede kurver angiver 95 % konfidensintervaller 2 for kurverne. Man kan således ved hjælp af kurverne direkte omsætte en støjreduktion til en genereduktion. Da kurverne før og efter i det store hele ikke er signifikant forskellige, er det meningsfuldt at slå dem sammen, hvilket er gjort i Figur 31. Det er desuden beregnet, at den gennemsnitlige støjgene på 0-10-skalaen for beboerne på de primære veje er faldet 0,8 fra 5,3 i førundersøgelsen til 4,5 i efterundersøgelsen. For at dokumentere at der er tale om en statistisk signifikant reduktion af genen, er der udført en en-sidet Welch t-test for resultaterne fra de primære veje. Testen viser, at forskellen på genen i før- og efterundersøgelsen er signifikant på et trestjernet niveau (p værdi = 6.9 10-6 ) 3. Figur 31 Dosis-responskurver for begge områder og før- og eftersituationen samlet. De punkterede kurver angiver 95 % konfidensintervaller for kurverne. Kurven for Stærkt generede er baseret på 563 svar, kurven for Generede er baseret på 1217 svar, og den sidste kurve for Lettere generet er baseret på 1758 svar. Andelen af forklaret varians, R 2, er 0,9 for alle kurverne. 2 95 %-konfidensintervallet er et interval, inden for hvilket den sande kurve med 95 % sandsynlighed formodes at befinde sig. Som håndregel kan man gå ud fra, at to kurver er signifikant forskellige, hvis de ikke ligger inden for hinandens konfidensintervaller. 3 P-værdien angiver sandsynligheden for, at udsagnet Der er med 95 % sandsynlighed en forskel er forkert. En P-værdi på 6.9 10-6 betyder således, at der kun er 0,0007 % sandsynlighed for, at udsagnet er forkert. 35

Det er undersøgt, om dosis-responskurverne er anderledes for de primære veje, hvor støjniveauet er højere, end på de andre veje, og hvor ændringen af den støjreducerende asfalt måske opleves mere direkte. Figur 32 viser resultaterne udelukkende for de primære veje. Umiddelbart ser det ud til, at kurverne er lidt stejlere end i Figur 31, og at de er forskellige i før- og eftersituationen, men det ses af konfidensintervallerne, at der ikke er signifikant forskel på dosis-responssammenhængen i førog eftersituationen eller i øvrigt på kurverne i Figur 31og Figur 32. Måske er der en lille tendens til, at støjen i eftersituationen opleves lidt mindre generende, end det kan forudsættes af dosis-responskurverne i førsituationen på Figur 32. Af Appendiks 6 fremgår, at andelen af forklaret varians, R 2, ikke er voldsomt stor for kurverne i Figur 32. Det skyldes, at spredningen på de subjektive angivelser af støjgenen varierer meget på grund af andre faktorer end støjen (se afsnit 11), kombineret med at variationsområdet L den er mindre for de primære veje end for hele undersøgelsesområdet. Den usikre fastlæggelse af kurverne fremgår også af de forholdsvis brede konfidensintervaller. Alt i alt må det konkluderes, at dosisresponskurverne på Figur 31 er repræsentative for vejstøjen i de to områder i både før- og eftersituationen. Figur 32 Dosis-responskurver for de primære veje i begge områder i før- og eftersituationen. De punkterede kurver angiver 95 % konfidensintervaller for kurverne. 36

10.2 Sammenligning af de to områder Som tidligere nævnt tydede forskelle i de demografiske data ikke på, at der skulle være væsentlige forskelle i dosis-responskurverne for de to områder. Ved sammenligning af de tre kurvesæt på den øverste og nederste graf i Figur 33 ses, at konfidensintervallerne er overlappende for hvert kurvesæt. Der er således ikke signifikante forskelle på dosis-responskurverne i de to områder. Frederikssundsvej-området Kastrupvej-området Figur 33 Dosis-responskurver for de to områder i før- og eftersituationen. De punkterede kurver angiver 95 % konfidensintervaller for kurverne. 37

10.3 Sammenligning med internationale resultater Af Figur 34 ses, at københavnerne er mere generede af trafikstøjen end det internationale gennemsnit. Det gælder især for procentdelen generede, som ved L den = 65 db er 15 % højere i København (en stigning fra 35 % til 50 %), og procentdelen lettere generede, som er 10 % højere (fra 60 % til 70 %) end det internationale gennemsnit. Figur 34 Dosis-responskurver for vejtrafikstøj i de to københavnske områder (tynde linjer samme data som Figur 31) sammenlignet med internationale data (fede pastel-kurver) fra reference [12]. De sidstnævnte kurver stammer fra 26 forskellige internationale undersøgelser med i alt 19.172 observationer. De punkterede kurver angiver 95 % konfidensintervaller for de københavnske resultater. Konstanter for København International Forskel, f dosis-responskurver f, db s f, db s fdiff, db Lettere generet 56.6 0.102 60.7 0.101 4,1 Generet 65.2 0.111 70.7 0.103 5,5 Stærkt generet 76.4 0.13 79.4 0.115 3,0 Tabel 2 Konstanter for dosis-responskurverne i Figur 34 f er L den -værdierne for 50 % generede (hhv. Stærkt generede, Generede og Lettere generede,) og s betegner kurvernes stejlhed. Konstanternes betydning er nærmere forklaret i Appendiks 5: Beregning af dosis-responskurver. Af Tabel 2 ses, at stejlheden for de internationale kurver generelt er mindre. Det er forventeligt, når man tager gennemsnittet af mange undersøgelser, måske med lidt forskellige forudsætninger og beregningsmetoder for støjniveauerne, at stejlheden af kurverne falder. Af f-konstanterne, som angiver L den - niveauet for 50 % gene, ses, at københavnerne bliver lige så generede af en støj med 3-6 db lavere niveauer end det internationale gennemsnit. 38

11. Indflydelsen af demografiske forhold på dosis-respons-kurverne I dette afsnit beskrives indflydelsen af de demografiske forhold, der har størst betydning for dosis-responskurverne for de personer, der angiver at være Stærkt generede. 403 (ud af 2870) respondenters svar fra både før- og efterundersøgelsen indgår. Hvis gruppen af Generede var valgt, ville det statistiske grundlag have været større (1077 respondenter), og nogle af faktorerne kunne måske have været mere sikkert belyst. Da gruppen af personer, der oplever de største gener, er vigtig, blev det besluttet at koncentrere undersøgelserne på denne gruppe. I Appendiks 6 findes de fuldstændige analyser med tabeller over konstanter, andel forklaret varians og antal respondenter. Et mål for hvor meget forskellige forhold påvirker dosis-responskurverne kan man få ved at se på kurvernes f-konstanter, som angiver det L den -niveau, hvor 50 % er generede ( Stærkt generede, Generede eller Lettere generede ). I dette afsnit er det valgt at se på forskellene på f-konstanterne for kurverne for stærkt generede ved ændringer af forskellige forhold. Denne forskel kan tolkes som et antal dbs forskydning af dosis-responskurven langs L den -aksen. Det skal bemærkes, at f-konstanten jo ikke er den eneste konstant, der beskriver sammenhængen. Derfor er det ikke sikkert, at de nævnte forskelle i db genfindes ved lavere genegrader end 50 %. Tabel 3 giver en oversigt over virkningen på f-konstanterne for forskellige forhold. Det ses, at støjfølsomhed er den mest betydende moderator. Herefter følger alder, hvor mange der bor i boligen, utryghed ved trafikken, og hvor længe man har boet i boligen. I øvrigt skal det bemærkes, at alder korrelerer med forskellige andre forhold. Afsnit giver et indtryk af hvilke. Som det fremgår af Figur 35, er der ikke nødvendigvis tale om lineære sammenhænge. Figur 35 kan tolkes således, at lavere f-værdier er tegn på højere gene. Det fremgår således, at dem med den største støjfølsomhed føler sig mere generede end dem, der angiver, at de ikke er støjfølsomme. Det ses også, at aldersgruppen 51-60 år er mere generede end andre aldersgrupper. Det passer fint med de resultater, som MCA-analyserne gav i afsnit 9, se fx Figur 25. Endelig fremgår det, at de, der er mange i boligen, og de, der har boet længe i boligen, er mere generede end andre. Det sidste er dog ikke uafhængigt af alder. 39

Variabel Forskel på f, db Støjfølsomhed 15 Alder 13 Hvor mange personer bor fast i din bolig? 13 Grund til flytteplaner: Utrygt at færdes på vejene 10 Hvor længe har du boet i boligen? 10 Boligform 5 Børn i hjemmet 3 Køn 2 Indkomst 1 Høreproblemer Tabel 3 Forskellen i dosis-responskurvernes f-værdier for Stærkt generede. Forskellene kan beskrives som den forskydning i db langs Lden-aksen, som de anførte forhold i gennemsnit giver anledning til. Det skal bemærkes, at forskellene gælder mellem den højeste og laveste svarkategori for hvert spørgsmål, hvor R 2> 0,2 og med mere end 20 personer i svarkategorien. Alder 90 90 85 85 f-værdier, db f-værdier, db Støjfølsomhed 80 75 70 65 80 75 70 65 60 Meget følsom Moderat følsom Lettere følsom 60 31-40 år 90 85 85 f-værdier, db f-værdier, db 90 80 75 70 71-80 år 75 70 65 60 60 3 61-70 år 80 65 2 51-60 år Antal år i bolig Antal fastboende 1 41-50 år 4 0-2 år 3-6 år 7-10 år >10 år Figur 35 Variationen af f-værdien for dosis-responskurverne for Stærkt generede forskellige forhold. Lav f-værdi svarer til høj gene. Kurverne viser kun svarkategorier for hvert spørgsmål, hvor R 2> 0,2, og hvor der er mere end 20 personer i svarkategorien. 40

11.1 Støjfølsomhed Ved undersøgelse af støjfølsomhedens betydning er taget udgangspunkt i spørgsmål 33 b: Hvor følsom er du for støj?; se Appendiks 3. Figur 36 viser indflydelsen af støjfølsomheden på dosis-responskurverne. Jo mere støjfølsom man er, jo større er genen ved et givet støjniveau. Det ses, at kurven for Ekstremt følsom har et meget stort konfidensinterval. R 2 for denne kurve er også meget lav (0,03). Af kurverne kan fx aflæses, at ved et niveau på 65 db er ca. 14 % af de lettere følsomme stærkt generede, mens 40 % af de meget følsomme er stærkt generede. Dosis-responskurver for procentdel Stærkt generede for forskellige grader af støjfølsom- Figur 36 hed. 11.2 Alder Af Figur 37 ses alderens indflydelse på dosis-responskurverne. De mindst generede er de yngste og ældste grupper, og de mest generede er gruppen 51-60 år (R 2 = 0,3). 11.3 Antal fastboende i boligen Af Figur 38 ses, at ved L den -niveauer over 58 db stiger genen, jo flere man bor i boligen. Figur 37 Dosis-responskurver for procentdel Stærkt generede for forskellige aldersgrupper. Figur 38 boligen. Dosis-responskurver for procentdel Stærkt generede for forskelligt antal fastboende i 41

11.4 Utryghed Figur 39 viser indflydelsen af, om man har flytteplaner pga. utryghed ved at færdes i trafikken. Personer med flytteplaner af denne grund er væsentligt mere generede end andre. 11.5 Antal år i boligen Det ses af Figur 40, at den eneste gruppe, der adskiller sig fra de øvrige, er gruppen, der har boet i boligen i 7-10 år, som er mere følsomme end de øvrige grupper. Figur 39 Indflydelsen af svaret på spørgsmål 40: Hvis du ønsker at flytte, hvad er da de vigtigste årsager? Det er utrygt at færdes på eller ved vejene i området på grund af trafikken. Ja = Dette svar er afkrydset. Nej = Dette svar er ikke afkrydset. Figur 40 Dosis-responskurver for Stærkt generet for forskellige svar på spørgsmålet om hvor længe man har boet i boligen som funktion af Lden i db. Kurverne gælder for alle respondenter i de to områder og sammenlagt for før- og eftersituationen. De punkterede kurver angiver 95 % konfidensintervaller for kurverne. 42

11.6 Boligtype Det ses, at folk, der bor i eget hus, er mere generede af støj end folk, der bor i lejlighed. 11.7 Andre forhold Ud over de forhold, der er omtalt i det følgende, kan man i Appendiks 6 se følgende: Hvis der er børn under 10 år i hjemmet, er man mere generet af trafikstøjen. Der er ikke signifikante forskelle på genen hos mænd og kvinder. Høreproblemer giver ikke signifikante forskelle i genen. Indkomst har ikke indflydelse på genen, bortset fra gruppen med en husstandsindkomst på over 100.000 kr. om måneden, som er mere følsomme. Dette er dog svagt underbygget på grund af få svar. Det giver ikke nogen klar tendens til ændringer i genen, om folk sover med åbne eller lukkede vinduer. Figur 41 Dosis-responskurver for Stærkt generet for forskellige boligtyper som funktion af Lden i db. Kurverne gælder for alle respondenter i de to områder og sammenlagt for før- og eftersituationen. De punkterede kurver angiver 95 % konfidensintervaller for kurverne. 43