Ringsted Lilleskole Læsepolitik

Relaterede dokumenter
Handleplan for læsning

Lokal læsehandleplan Med inspiration fra undervisning.dk

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

THOMASSKOLENS LÆSEPOLITIK

På Korsvejens Skole medtænker vi følgende læse- og læringsmodel i den daglige undervisning:

Indhold Indledende bemærkninger... 2 Læsebånd hvornår og hvor?... 2 Læsebånd hvordan?... 2 Læsestrategier/læseteknikker... 3 Eksempel på mulige mål

Årsplan for dansk i 4.klasse

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. ( )

På Friskolen Østerlund lægger vi i danskundervisningen særligt vægt på

Allerslev Skoles læsepolitik

Handleplan for. læsning. Stoholm skole. Lene Lausen & Laila Christensen

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Læsehandleplan 2011 / 2012

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. ( ) Det talte sprog. Indskoling.

Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Årsplan for dansk i 6.klasse

Læsehandlingsplan Langholt Skole

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Læsepolitik for Christianshavns skole

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Mål for læsning på Nørrebro Park Skole

Mål og evalueringsplan for læsning på Asgårdskole.

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. ( ) Det talte sprog.

Odense Friskole Fagplan for faget dansk. Se endvidere skolens IT plan.

Handleplan for læsning Sparkær Skole

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling

Læsehandlingsplan. Formål

Årsplan for 2. klasse (dansk) 2011/2012. Trinmål for faget dansk efter 2. klasse. Det talte sprog

Læsebånd Friskolen Østerlund

D A N S K. Dansk er et sprog, og sprog er på én gang et fælles og et personligt anliggende.

Generelt om læsning i indskolingen. Th. Lang skoles læsestrategi for klasse. Formålet med læsestrategien

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Undervisningen skal tale til elevernes lyst, fantasi og engagement, så de finder glæde ved at udtrykke sig sprogligt.

Funder-Kragelund Skoles læsepolitik

Sprog og læsefærdigheder i 0. klasse Forældrefolder

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

Periode Emne Beskrivelse Mål

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. ( )

Læsetiltag for hele skolen

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Læsepolitik TRELLEBORG FRISKOLE

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE Indhold:

Egtved Skoles læsepolitik

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Handleplan for læsning Sødalskolen August 2012

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

Årsplan for dansk i

Fælles Mål Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål Dansk. Faghæfte 1

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Handleplan for læsning

Krumsø Fri- og Kostskoles. Læsepolitik

Læsehandlingsplan. Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Gadstrup Skoles læsehandleplan

Læse-skrivehandleplan

Å rsplan i dansk for 3. klasse

Handleplan for læsning

Årsplan for 4.klasse i dansk

Holstebro Kommunes handleplan for sprog og læsning

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Handleplan for læsning

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Årsplan dansk - 3. klasse

Hornum skole. Dette arbejder vi med i alle årgange:

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Tandslet Friskole. Slutmål for dansk

Plan for dansk klasse Det talte sprog

Læringsmål: Årsplan Dansk. 2.klasse. Mål

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Brug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder.. 30

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning på Stilling Skole

Årsplan Dansk 5.a 2014/2015

Astrid Lindgrens forunderlige verden

Børnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af

Læsepolitik Ådum Skole

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin ( klasse).

Transkript:

Ringsted Lilleskole Læsepolitik Læsepolitikkens formål: et med Ringsted Lilleskole læsepolitik er at styrke elevernes læsefærdigheder for der igennem at styrke deres generelle faglighed og sproglige udvikling. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre. Vi underviser i læsning for at sikre os, at eleverne gennem hele deres skoleforløb udvikler læselyst og læseglæde som grundlag for oplevelser, indsigt og personlig udvikling. Læsepolitikken dækker alle klassetrin fra 0. 9. Klasse. For hvert klassetrin indeholder læsepolitikken konkrete forslag og tiltag til, hvordan arbejdet med elevernes læseudvikling kan gennemføres. Læsning og skrivning er to processer, som hænger nøje sammen. Læring af den ene aktivitet er i høj grad med til at påvirke læring af den anden. Derfor inddrager vi allerede fra børnehaveklassen tidlig skrivning i form af legeskrivning og børnestavning og fortsat inddrages skrivning parallelt med læseundervisningen. Forældrenes rolle og opbakning i samarbejdet omkring elevernes læseudvikling har stor betydning for udvikling af ordforråd, læsehastighed, afkodningsfærdigheder og læseforståelse. På Ringsted Lilleskole forventer vi, at forældre støtter op om og involverer sig i læseundervisningen - ved f.eks. dagligt at læse minimum 15-20 minutter med deres barn i indskoling og mellemtrin, samt støtte op om daglig læsning i udskolingen og lektielæsning gennem hele skoleforløbet. Læsevanskeligheder / læsetiltag: Vi foretager løbende evalueringer af elevernes læse- og stavefærdigheder. Herved opdager vi elever, som er i risiko for at udvikle læse og skrivevanskeligheder. Vi tilbyder læseindsats for de børn, vi mener, vil profitere af dette. Vi tilbyder læsebånd i de enkelte klasser, samt læsekursus i 2. - 4 klasse i skolens ressource-og læringscenter. Der gennemføres hvert år særligt tilrettelagte læsekursusforløb med henblik på at udvikle elevernes individuelle læseniveau, herunder hastighed, sikkerhed, forståelse og motivation. 0.- 3. årgang: Der tilbydes ekstra læsning. Det drejer sig om børn, der har haft vanskeligheder med at tilegne sig individuelle læsestrategier i klasseundervisningen, og som stadig er usikre på bogstaverne 3 6. årgang: Der tilbydes undervisning efter ekstra dansk til de børn, der har behov iflg. Testen fra DVO. Ordblindhed gør det vanskeligt for eleven at bearbejde sproglyd. Det bevirker, at det er svært at lære og anvende det alfabetiske princip i læsning og stavning.

7. 9. årgang: Der tilbydes diverse kurser af få timers varighed. Tilrettelægges oftest som eneundervisning 20-25 min. pr. gang. Faglig læsning Dansklæreren er hovedansvarlig for det enkelte barns læseudvikling, men alle faglærere er forpligtet til at undervise i faglig læsning i netop deres fag. et med den faglige læsning er, at eleven udvikler en bevidsthed om egne læseformål og kendskabet til metoder, hvor denne kan udvælge relevante informationer i forhold til målet. Eleven skal lære at være kritisk og selvstændigt tage stilling til, om han eller hun overhovedet kan bruge teksten til sit læseformål. Eleven skal være bevidst om, hvad denne ved om emnet i forvejen, og hvad han/hun har brug for at vide mere om. Da kravet til elevernes læsefærdigheder stiger i takt med at mængden af skreven information i fagene og det omgivende samfund, øges behovet for, at alle fag inddrages i læseundervisningen. sker løbende og på flere niveauer herunder Læse- og staveprøver efter den enkelte lærers vurdering, med henblik på at afdække den enkelte elevs danskfaglige niveau. Som udgangspunkt gennemføres og rettes prøverne af dansklærerne. Ressource- og læringscentret har ansvaret for prøvetagning, herunder forslag til læsetiltag.

Læsepolitik i Børnehaveklassen: At styrke og udvikle elevernes sproglige færdigheder At gøre eleverne sprogligt opmærksomme og læseparate At eleverne kender læseretningen At eleverne med støtteskal kunnefortælle et faktisk eller fiktivt hændelsesforløb med begyndelse, handling og slutning At eleverne kan lytte aktivt til oplæsning og fortælling At eleverne har kendskab til bogstavernes lyde, form og navn At forstå at ord er opbygget af bogstaver Kan klappe stavelser Skelne vokaler og konsonanter At finde forlyden i lydrette ord Kunne rime At finde og skrive eget navn At opdele ord i stavelser og skrive børnestavning Oplæsning/ Højlæsning Børnestavning Fortælling/ Samtale Se om der er ord/ bogstaver eleverne kan genkende. Arbejde med bogstavernes lyde, form og navn Arbejde med rim og remser Sprogstimulerendelege og spil. Bogkasser til rådighed, der kan vækkeelevernes interesse for bøgernes verden/ Tid på Bibliotek Samarbejde mellem 0. og 5. klasse Læs med dit barn hver dag. Oplæsning/ Fortælling Samtale / Tal om ords betydning Rim og remser Sprogstimulerendespil og lege Sang og musik Brug bibliotek sammen Læs gerne den sammehistorie flere gange Tal om bøger og blade Lav selv ordkort Skole- hjem Elevsamtale Muligvis DBI

Læsepolitik i 1. klasse: Udvikle og vedligeholde elevernes læselyst og læseglæde At give eleverne mulighed for at erfare, at læsning kan give oplevelser og viden At eleverne kan anvende bogstavernes lyde, form og navn At eleverne knækker koden og dermed kan læse småord og enkle sætninger At eleverne selvstændigt kan fortælle en historie At finde/ vælge bøger fra biblioteket til egen læsning At kunne læse tekster på egen hånd af passende sværhedsgrad med alderssvarende indhold Læse ukendte ord ved at lydere sig gennem ordet.begynde at benytte forskellige læsestrategier Skrive de små og store bogstaver i håndskrift. Eleven er på LUStrin 10 ved udgangen af 1. klasse Børnestavning Højtlæsning både lærer og elev / Oplæsning - lærer Makkerlæsning Træning af de 120 ord Læseorm. Kendskab til forskellige genrer Dramatisering / rollelege Ugentlig tid på biblioteket Faglige tekster Fortælling/ Samtaler Arbejde med rim, remser, sang og musik Sprogstimulerendelege og spil Samarbejde mellem 1. og 6. klasse Aftal et læsekvarter, hvorder er tid og ro til læsning Højtlæsning/ Oplæsning Samtale/ Fortælling Brug bibliotek sammen Fortælom jeres egne oplevelser med bøger Stop op underlæsningen og tal om handlingen Leg med rim og remser Sprogstimulerendespil og lege Øve de 120 ord Børnestavning Muligvis OS-64 Elevsamtale Skolehjem-samtale

Læsepolitik i 2. klasse: At videreudvikle elevernes læselyst og glæde At eleven oplever læsning som kilde til information og gode oplevelser At eleverne bliver i stand til at anvende afkodningsstrategier, der giver mulighed for at kunne læse lette og alderssvarende tekster og referere indholdet At læse med begyndende bevidsthed om udbyttet af det læste At begynde at læse sig til viden i faglige tekster At genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste Stave til lydrette og hyppige ord Skrive små tekster, der kan læses af andre At finde/vælge bøger på biblioteket, der passer til eget læseniveau At stifte bekendtskab med norske og svensketekster Eleven skal gerne læse lix 10-15 Højtlæsning både lærer og elev Makkerlæsning Læsekursus Kendskab til forskellige genrer og læsestrategier Diktat Arbejde med de 120 ord Fortælling Ugentlig tid på biblioteket Faglige tekster Samtale Sprogstimulerendelege og spil Træne læsestrategier. Leg med rim og remser Samarbejde mellem 2. og 7. klasse Tid og ro til det daglige læsekvarter Gå på biblioteket Spørg til de bøger barnet har lånt på skolebiblioteket Læs med dit barn hver dag Tal undervejs om, hvorfor det og det sker i handlingen Tal om bøger og blade Sammenlign bøger Oplæsning Samtale/ Fortælling Skriv breve og beskeder til familie og venner Skrivedagbog Fortæl om jeres egne oplevelser med bøger Muligvis OS 120 Elevsamtaler Skolehjem - samtaler

Læsepolitik i 3. klasse: At eleverne bevarer og fortsat udvikler lysten til at læse og skrive At eleverne får oplevelser og tilegner sig viden gennem læsning af forskellige genrer At eleverne anvender læsning og skrivning i alle fag og på tværs af fagene At eleverne opnår færdigheder i faglig læsning At eleverne opnår automatisering af læsning At eleverne kan reflektere over alderssvarende tekster At eleverne kan læse ukendte tekster med større hastighed og forståelse At eleverne kan kunne orientere sig i en fagbog At kunne søge ordforklaring til forståelse af ord Læse lette norske og svenske tekster Eleven skal gerne læse lix 15-20 Læsehastighed 150 ord/minut Højtlæsning - både lærer og elev Oplæsning både lærer og elev. Makkerlæsning, Ekstra læsekursus. Kendskab til forskellige genrer og læsestrategier. Faglige tekster/ Undervisning i faglig læsning Fortælling/ Samtale (Tid på skolebiblioteket) Mindmap/brainstorm Procesorienteret skrivning Boganmeldelser, diktat(læsekontrakter) Samarbejde mellem 3. og 8. klasse Tid og ro til det daglige læsekvarter Tal med dit barn om det læste. Tal undervejs om, hvorfor det og det sker i handlingen Snak sammen om betydningen af svære ord. Opmærksomhed på hjemmets litteratur Brug bibliotek sammen Skriv til familie og venner Skriv feriedagbog Tal om forskellige bøgers indhold. Sammenlign bøger Muligvis SL 60 Elevsamtaler Skolehjem - samtaler

Læsepolitik i 4. klasse: At styrke og automatisere elevernes læsning. Opmærksomheden rettes i stigende grad mod tekstens opbygning og sproglige udformning. At stimulere og styrke elevens lyst og interesse for at læse og kunne anvende denne færdighed I alle klassens fag. At anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster At kunne læse og forstå forskellige slags tekster At søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk At kunne oversigtslæse, skimme og punktlæse At kunne benytte faglitteratur, som svarer til klassetrinet At søge og vælge skøn og faglitteratur på biblioteket og i digitale medier At læse lette norske og svenske tekster Eleven skal gerne læse lix 20-25 Læsehastighed 180 ord/minut, par-læsning og individuel læsning Højtlæsning/ Oplæsning både lærer og elev Snak om betydningen af svære ord. Kendskab til forskellige genrer og læsestrategier. Digte og Fortælling Læseteknikker Dramatisering/ læseteater Faglig læsning/ Læsekursus Boganmeldelser, diktat. Procesorienteret skrivning Læse- og skrive makkerpar Arbejde med Struktur, stil og sproglige udtryk Læse lette norske og svenske tekster Tid og ro til det daglige læsekvarter Fortæl om egne oplevelser med bøger. Snak sammen om betydningen af svære ord. Vis interesse og spørg ind til de bøger, der læses. Opmærksomhed på hjemmets litteratur Læs selv og væren god rollemodel. Brug bibliotek sammen Skrive breve/blog, mail, sms m.m. Skriv feriedagbog Muligvis SL 40 Elevsamtaler Skolehjem - samtaler

Læsepolitik i 5. klasse: At udvikle læsefærdighederne. At eleverne lærer at forholde sig kritisk til tekster af forskelligt indhold At eleverne selvstændigt læser forskellige tekster både i og udenfor skolen At beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende teksttyper. At udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad. At kunne læse og reflektere over indholdet i forskellige tekster. At kunne læse og hente oplysninger fra en faglig tekst. At søge ordforklaringer på ord og fagudtryk i trykte og elektroniske ordbøger. At søge litteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning At læse lette norske og svenske tekster. Eleven skal gerne læse lix 25-30.. par-læsning og individuel læsning Højtlæsning/ Oplæsning både lærer og elev Struktur, stil og sproglige udtryk Genfortælle og referere læste tekster Læse skærmtekster Digte Dramatisering/ Læseteater Genrekendskab Læsestrategier -Der arbejdes med før-, under- og efterlæseaktiviteter Læseteknikker Boganmeldelser Diktat Faglig læsning/ Læsekursus Skrivning procesorienteret Læse enkle Læsehastighed 200 ord/minut Tid og ro til det daglige læsekvarter Fortælom egne oplevelser med bøger. Snak sammen om betydningen afsvære ord. Vis interesse og spørg ind til de bøger, der læses. Opmærksomhed på hjemmets litteratur Læs selv og væren god rollemodel. Brug bibliotek sammen Skrivebreve/blog, mail, sms m.m. Skriv feriedagbog Muligvis LÆS5 Elevsamtaler Skolehjemsamtaler

Læsepolitik i 6. klasse: At udvikle læsefærdighederne, de gode læsevaner, læsehastigheden samt bevare læselysten At eleverne lærer at forholde sig kritisk til tekster af forskelligt indhold At eleverne selvstændigt læser forskellige tekster både i og udenfor skolen Læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning At læse sprogligt udviklende tekster og bruge varierede læseforståelsesstrategier At søge ordforklaringer på ord og fagudtryk i trykte og elektroniske ordbøger. At udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad. At forholde sig kritisk til forskellige medier/ At søge litteratur på bibliotek og internet til egenlæsning og opgave-løsning At fastholde hovedindholdet af det læste i mundtlig og skriftlig form. At læse alderssvarende skøn og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse At læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste. At udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur At læse lette norske og svenske tekster. Eleven skal gerne læse lix 30-35. Læsehastighed 220 ord/minut par-læsning og individuel læsning Højtlæsning/ Oplæsning både lærer og elev Læsestrategier Arbejde med Struktur, stil og sproglige udtryk Forfatterskabslæsning Boganmeldelser Læseteknikker, Diktat Procesorienteret skrivning Digte, drama Meddigtning, læseteater Faglig læsning Læse enkle norske og svenske tekster Samarbejde mellem 1. og 6. klasse Elevsamtaler Tid og ro til - samt vis interesse for lektier Højtlæsning Skriv breve Brug bibliotek Opmærksomhed om hjemmets bøger, både skøn - og faglitterære Ro og rum til læsning Skolehjemsamtaler Gyldendal webprøver

I udskolingen øges fokus på læsning og forståelse af informerende, faglitterære tekster. De faglige tekster fordrer, at eleverne kan skelne mellem teksttyper, og der stilles dermed større krav til elevernes evne til at vælge hensigtsmæssige læsemetoder og læseforståelsesstrategier. Læsepolitik i 7. - 9. klasse: At bevare og udvide læselysten således at flere forskellige genrer læses At konsolidere læseevnen, så eleverne læser sikkert med passende læsehastighed og bliver i stand til at fastholde det væsentlige både i skønlitteratur og faglige tekster inden for skolen forskellige fag Læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning. Benytte varierende læsestrategier - afpasset efter formålet oversigtslæse, punktlæse og nærlæse At kunne læse og forstå en længere skøn- og faglitterær tekst At lære at forstå samspillet mellem sprog, tekst, genre og indhold. Genfortælle, referere og resumere - Fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, mindmap, referat, resumé og notater. Læse op og gengive egne og andres tekster i fortolkende og dramatisk form. Tilpasning af læseformen til tekstens krav og formålet med læsningen. Læse med specifikke formål. Forberede og gennemføre oplæsning og fremførelse. Læse norske og svenske tekster med forståelse. Fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form. At elever i 7. klasse gerne skal kunne læse tekster på lix 30-35 med en hastighed på 230 ord i min. At elever i 8. klasse gerne skal kunne læse tekster på lix 35-40 med en hastighed på 250 ord i min. At elever i 9. klasse gerne skal kunne læse tekster på lix 40-50 med en hastighed på 280 ord i min. Læsehastighedstræning Træning af læseforståelse Arbejde med ordforråd Højtlæsning /Oplæsning af egne og andres tekster i fortolkende og dramatisk form. Notatteknikker. Naturlig anvendelse af læsestrategier "før-under og efter læsning. Diskussion Læseteknikkerne nærlæsning, oversigtslæsning og punktlæsning konsolideres og videreudvikles. Arbejde med Struktur, stil og sproglige udtryk. Forfatterlæsning/ Digte. Meddigtning, Dramatisering/ læseteater Boganmeldelser Procesorienteret skrivning Læse norske og svenske tekster Opmærksomhed om hjemmets bøger, både skøn - og faglitterære Tid og ro til - samt vis interesse for lektier Brug bibliotek Læs og diskuter bøger Elevsamtaler Skolehjemsamtaler Gyldendal Webprøver

lille sko le - stort hjerte