Læsehandlingsplan Langholt Skole
|
|
- Stig Poulsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Læsehandlingsplan Langholt Skole Forord Læsning og IT Læsebånd Klassekonferencer Yngste team Børnehaveklassen 1. klasse 2. klasse 3. klasse Ældste team 4. klasse 5. klasse 6. klasse
2 Forord På Langholt Skole ønsker vi at styrke elevernes læsefærdigheder og læselyst på alle klassetrin i et trygt og nært miljø. Læsehandlingsplanen skal fungere som en praktisk køreplan for skolens mål, undervisning, evaluering og tiltag på læseområdet på de enkelte klassetrin. Handleplanens mål skal selvfølgelig ses som vejledende, da læseudvikling er en individuel proces. Vi prioriterer indskolingsgruppen højt i ressourcetildelingen fra kompetencecenteret, idet vi mener, at det er vigtigt, at der ydes en massiv og tidlig indsats for at minimere gruppen af elever med læsevanskeligheder. På mellemtrinnet rettes især fokus på læseforståelse, at bevare læselysten og at styrke den faglige læsning. Den enkelte elevs udvikling følges nøje gennem hele skoleforløbet gennem forskellige tests og samtaler. Der lægges skema for kompetencecentertimer 4 gange årligt, her vurderes de enkelte elevers udbytte af undervisningen, og der sættes nye mål. Lærere og kompetencer samarbejder tæt omkring de enkelte børns læsning, ligesom vi betragter forældrene som vigtige samarbejdspartnere i processen. Læsehandlingsplanen har naturligvis udgangspunkt i Fælles Mål for dansk. Men der skal arbejdes med læsning i alle fag. Det er fra Undervisningsministeriet understreget, at der skal rettes fokus på faglig læsning i alle fag, hvori der indgår fagtekster. Det er således ikke udelukkende dansklærerne, der har ansvar for elevernes læseudvikling. Alle lærere skal undervise i at anvende de tekster og faglige begreber, som er typiske for deres fagområde i hele skoleforløbet. * Dansklærerne har ansvar for at lære eleverne selve afkodningen, forståelse, introducere og undervise i forskellige læsestrategier. Vi betragter handlingsplanen som et dynamisk arbejdsredskab, der er åbent for tilføjelser og i løbende udvikling. Planen vurderes årligt og drøftes i Yngste og Ældste Team. Forhåbentlig giver den et overblik over skolens tiltag og udvikling på området. *Læsepolitiske retningslinjer for Aalborg Kommunale Skolevæsen.
3 På Langholt Skole er læsning et vigtigt emne på den pædagogiske dagsorden, og vi har de seneste år specielt været optaget af nedenstående tiltag. Læsebånd Fra skoleåret 2010/11 har vi indført læsebånd for hele skolen. Alle klasser læser 20 minutter hver morgen 4 dage om ugen. Børnehaveklassen arbejder her med sproglig opmærksomhed og dialogisk oplæsning. Der etableres læsemakkere mellem 6. klasse og 1. klasse i løbet af efterår/vinter. Eleverne læses fortrinsvis frilæsning, men der arbejdes også med hastighedslæsning, engelsk frilæsning og læsning af relevante faglige tekster. Læsning og IT Vi mener, at udvikling af læse- og skrivefærdigheder er to processer, der støtter hinanden. Blandt andet derfor har vi valgt at installere CD-ord 8 på alle elevcomputere. Programmet skal bruges som støtte allerede i den tidlige skrivning og i udviklingen af de videre skriveprocesser. Programmet bruges selvfølgeligt også som kompenserende It til elever, der har læsevanskeligheder. Disse elever får en personlig computer og undervises individuelt af skolens IT-advokat i brugen af CD-ord 8. De instrueres i funktionerne: oplæsning, skrivning og stavning, samt indscanning af materialer. Formålet er, at eleverne bliver selvhjulpne i den daglige almindelige undervisning. Alle elever i Yngste Team undervises i brugen af tastatur (Tuxtype) for at lette deres skriveudvikling. Klassekonferencer Klassekonferencerne er under udvikling på Langholt Skole. Der afholdes en årlig samtale med det formål yderligere at kvalificere undervisningen for klassen og den enkelte elev. Samtalen skal indeholde en vurdering af såvel klassen som helhed som af de enkelte elevers faglige, personlige og sociale udvikling. Der afholdes én årlig klassekonference fra børnehaveklasse til og med 3. klassetrin. Dagsordenen er som udgangspunkt en drøftelse af klassen som helhed og udvalgte elever. Klasseprøver og individuelle prøver danner grundlag for samtalen. Elevplanerne læses igennem inden mødet. I samtalerne deltager klasselærer, kompetencecenterleder, læsevejleder og kontaktpædagog.
4 Yngste team - Børnehaveklassen I børnehaveklassen skal børnenes begyndende skriftsproglige og generelle sproglige kompetencer styrkes og udvikles gennem legeprægede aktiviteter. I løbet af skoleåret skal børnene: o Lære alfabetet bogstavernes tegn, navne og lyde. o Arbejde med rim, forlyd i lydrette ord, stavelser. o Arbejde med tekster lytte, fortælle, kende læseretningen. o Kunne finde og skrive eget navn o Legeskrive og starte børnestavning. Faste tiltag gennem skoleåret o Læsebånd (sproglig opmærksomhed, dialogisk oplæsning) o Hop om bord i lyd og ord. o Tidlig skrivning introduceres. o Forældrefolder om læsestart udleveres til forældre i begyndelsen af skoleåret. o Grundbog: Få fidus til at læse og skrive i børnehaveklassen. o Fast ugentlig bibliotekstime. o Højtlæsning med 5. klasses venner. Evaluering Gruppeprøver: KTI: efterår Læseevaluering på begyndertrinnet Efterår: Store bogstaver, vokaler, Find billedet. Maj/juni: Alle bogstaver, Konsonanter, Forlyd og rimdel, Find billedet Elevplaner og skole/hjem samtaler Testene tages af børnehaveklasselærer i samarbejde med læsevejleder. Testresultaterne formidles til forældrene ved skole/hjem samtalerne og noteres i elevplanen. Testresultater, der giver anledning til bekymring følges op og mulige initiativer drøftes med kompetencecenter og læsevejleder.
5 Der afholdes klassekonference i slutningen af skoleåret, hvor børnehaveklasseleder, kompetencecenterleder, kommende klasselærer og læsevejleder deltager. Kendetegn for en begyndende læser Eleven viser interesse for læsning og bøger, kan lytte aktivt til oplæsning og kan indgå i samtale og dialog. Eleven kender de fleste bogstaver, begreberne ord og sætning, kan legeskrive og har lidt mod på børnestavning.
6 Yngste team 1. klasse I 1. klasse skal elevernes sproglige færdigheder styrkes og udvikles. Eleverne skal gives muligheder for at erfare, at læsning og skrivning giver oplevelse, viden og fornøjelse. I løbet af 1. klasse skal børnene lære: o At læse enkle tekster o At skrive små historier o At anvende alfabetet o At kunne opdele kendte ord i fonemer og stavelser o At tilegne sig forskellige afkodningsstrategier. Det fonematiske princip er det bærende, men eleverne bør tilskyndes til også at bruge gættelæsning, ordbilledlæsning mm. Faste tiltag gennem skoleåret o Læsebånd 20 minutter 4 dage om ugen (i begyndelsen af skoleåret dialogisk oplæsning). o Der etableres læsemakkere med 6. klasse o Børnestavning anvendes som metode o Løbende kontakt med hjemmet om barnets læsning ( hjemmebøger ) o Fast ugentlig bibliotekstime o Grundbog Tid til dansk o Forældrene informeres om, hvordan de bedst muligt med daglig læsning støtter op omkring deres børns læseudvikling. Evaluering OS64: december og maj IL-Basis: september (delopgave 1-7, 9-10) Fra skoleåret 2012/13: Læseevaluering på begyndertrinnet: Læsning og stavning af enkeltord Prøverne: Ordlæs Ordiktat Idas ord Dinodiktat (Slutningen af skoleåret) Elevplaner og skole/hjem samtaler
7 Testene tages af klasselærer i samarbejde med læsevejleder. Testresultaterne formidles til forældrene ved skole/hjem samtalerne og noteres i elevplanen. Testresultater, der giver anledning til bekymring følges op og drøftes med kompetencecenter og læsevejleder. Der afholdes klassekonference i slutningen af skoleåret, hvor klasselærer, kompetencecenterleder og læsevejleder deltager. Kendetegn for en læser i slutningen af 1. klasse Eleven læser lette tekster med få ord. Bruger bogstavlyden, oftest det første bogstavs lyd, for at afkode nye ord. Læser kendte ord ved hjælp af ordbilleder. Indholdsforståelsen kræver stor opmærksomhed og energi. Det forventes, at eleverne kan læse og forstå enkle tekster af en sværhedsgrad lix * Tilsvarende forventes eleven at kunne stave svarende til trin 1 begyndende bogstavbevidsthed/sproglig opmærksomhed. * Tiltag når en elev ikke udvikler sin læsning Der tildeles timer fra kompetencecenteret til de elever, der har brug for hjælp til at få læsningen automatiseret. Forløbene tilrettelægges individuelt evt. som læseløftundervisning. *Mål for læsning *Mette Zieglers stavetrappe
8 Yngste team 2. klasse I 2. klasse skal der arbejdes på, at elevernes afkodningsfærdigheder/ læsefærdigheder automatiseres. Der skal lægges vægt på, at eleverne bevarer lyst til og mod på at læse og skrive. Det er et mål, at eleverne i løbet af 2. klasse lærer: o At anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier af almindelige ord o At kunne læse og forstå lette og aldersvarende tekster o At udvikle begyndende læserutiner o At skrive kronologisk sammenhængende små tekster Faste tiltag gennem skoleåret o Læsebånd 20 minutter 4 dage om ugen. o Børnestavning anvendes fortsat som metode o Løbende kontakt med hjemmet om barnets læsning ( hjemmebøger ) o Fast ugentlig bibliotekstime o Grundbog Tid til dansk o Forældrene informeres om, hvordan de bedst muligt med daglig læsning støtter op omkring deres børns læseudvikling på forældremøde og i nyhedsbreve. Evaluering OS64: september OS120: december + marts Nationale test Fra skoleåret 2012/13: Læseevaluering på begyndertrinnet: Læsning og skrivning af sammenhængende tekst. Prøverne: Sætningslæs og Sætningsdiktat (slutningen af skoleåret) Elevplaner og skole/hjem samtaler. Nationale test Testene tages af klasselærer i samarbejde med læsevejleder. Testresultaterne formidles til forældrene ved skole/hjem samtalerne og noteres i elevplanen. Testresultater, der giver anledning til bekymring følges op og drøftes med kompetencecenter og læsevejleder.
9 Der afholdes klassekonference i slutningen af skoleåret, hvor klasselærer, kompetencecenterleder og læsevejleder deltager. Kendetegn for en læser i slutningen af 2. klasse Det forventes, at eleven kan læse og forstå tekster af sværhedsgrad svarende til lix Tilsvarende forventes eleven at kunne anvende stavning svarende til trin 2 udnyttelse af det fonematiske princip/lydret stavning. Tiltag, når en elev ikke udvikler sin læsning alderssvarende Der tildeles timer fra kompetencecenteret til de elever, der har brug for hjælp til at få læsningen automatiseret. Forløbene tilrettelægges individuelt evt. som læseløftundervisning.
10 Yngste team 3. klasse I 3. klasse skal elevernes lyst til og interesse for at læse yderligere styrkes. Undervisningen rettes i højere grad fra det afkodningsmæssige mod forståelseslæsningen. Eleven skal kunne anvende læsning og skrivning i alle fag og på tværs af fagene. I 3. klasse skal eleverne: o Kunne anvende sikre afkodningsstrategier overfor nye og ukendte ord. o Læse ukendte tekster med stigende hastighed. o Bruge forskellige læsestrategier afpasset efter formål med læsningen. o Øge læsehastigheden. Faste tiltag gennem skoleåret o Læsebånd 20 minutter 4 dage om ugen. o Aftale om 15 minutters læsning i hjemmet hver dag o Fast ugentlig bibliotekstime o Grundbog Fandango o Forældrene informeres om, hvordan de bedst muligt med daglig læsning støtter op omkring deres børns læseudvikling. Evaluering DVO screening for ordblindhed/dysleksi: september OS120: september SL60: marts ST3: marts Elevplaner og skole/hjem samtaler DVO testen (Dansk Videnscenter for Ordblindhed) tages af testlærer. Hvis der er tegn på dysleksi, foretages yderligere 3 test: fonologisk subtraktion, højtlæsning af rigtige ord og højtlæsning af non-ord. De øvrige tests tages af klasselærer evt. i samarbejde med læsevejleder. Testresultaterne formidles til forældrene ved skole/hjem samtalerne og noteres i elevplanen. Testresultater, der giver anledning til bekymring følges op og drøftes med kompetencecenter og læsevejleder.
11 Der afholdes klassekonference i slutningen af skoleåret, hvor klasselærer, kompetencecenterleder og læsevejleder deltager. Kendetegn for en læser i slutningen af 3. klasse Læser flydende med forståelse, afkodningen er automatiseret, de enkelte ord læses hurtigt og præcist. Har funktionelle læsestrategier. Foretrækker stillelæsning. Kan læse tekster med en sværhedsgrad svarende til lix Tilsvarende forventes eleven at kunne anvende stavning svarende til trin 3, hvilket vil sige, at eleven begynder at blive klar over, at mange ord ikke kan staves korrekt udelukkende ved hjælp af det lydrette princip. Tiltag, når en elev ikke udvikler sin læsning alderssvarende Der tildeles timer fra kompetencecenteret til de elever, der har brug for hjælp til at få læsningen automatiseret. Forløbene tilrettelægges individuelt evt. som læseløftundervisning. Der tilbydes evt. et VAKS-kursus. VAKS (Valg af Afkodningsstrategier) er et undervisningsprogram, der omfatter undervisning i fem afkodningsstrategier. Programmet er beregnet til elever i risiko for dysleksi og kan anvendes fra 3. klasse.
12 Ældste team 4. klasse Elevernes læselyst skal fortsat styrkes, læseforståelse er nu i fokus. Eleverne skal kende forskellige læseteknikker og læseforståelsesstrategier og efterhånden blive bevidste om deres eget udbytte af læsningen. I løbet af skoleåret skal eleverne: o Kunne anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier ved læsning af mange typer af alderssvarende tekster. o Kunne læse med god forståelse (reflektere over egen viden). o Arbejde med oversigtslæsning, punktlæsning, skimning. o Kunne skrive sammenhængende og kronologisk ordnede tekster. o Undervises i forskellige læseforståelsesstrategier (VØL mm) Faste tiltag i løbet af skoleåret o Læsebånd 20 minutter 4 dage om ugen. o Fast ugentlig bibliotekstime o Fagligt læsekursus o Eleverne skal læse 2000 sider om året. o Grundbog Fandango 4 Evaluering SL60: september ST4: marts SL40: marts Elevplaner og skole/hjem samtaler National test (frivillige og obligatoriske) Testene tages af klasselærer evt. i samarbejde med læsevejleder/testlærer. Testresultaterne formidles til forældrene ved skole/hjem samtalerne og noteres i elevplanen. Testresultater, der giver anledning til bekymring følges op og drøftes med kompetencecenter og læsevejleder. Der tilbydes fortsat VAKS kursus.
13 Kendetegn for en læser i slutningen af 4. klasse Det forventes at en elev i slutningen af 4. klasse kan læse og forstå tekster af en sværhedsgrad svarende til lix Tilsvarende forventes eleven at kunne anvende stavning svarende til trin 3, hvilket vil sige, at eleven begynder at blive klar over, at mange ord ikke kan staves korrekt udelukkende ved hjælp af det lydrette princip.
14 Ældste team 5. og 6. klasse Elevernes læselyst og interesse for læsning og skrivning skal styrkes. Læsning og skrivning anvendes gennem opsøgende, udforskende og kritisk virksomhed i alle fag og på tværs af fagene. Eleverne skal have positive oplevelser gennem læsning i og uden for skolen. Evnen til at læse forskellige tekster kritisk og analyserende skal udvikles yderligere. Efter 6. klasse skal eleverne blandt andet: o Kunne læse hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse. o Kunne læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier og læseteknikker. o Søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk i trykte og elektroniske tekster. o Læse med øget bevidsthed om eget udbytte om det læste. o Læse tekster op med tydelig artikulation og fortolkende betoning. Faste årlige tiltag o Læsebånd 20 minutter 4 dage om ugen. o Fast ugentlig bibliotekstime o Fagligt læsekursus o Eleverne i 5. klasse skal læse 3000 sider, eleverne i 6. klasse skal læse 4000 sider om året. o Der øves højtlæsning. o Der anvendes læselog (til hver læst bog skrives fx referat og vurdering). o Grundbøger: Fandango 5 og 6. Evaluering 5. klasse: SL40: september LÆS5: feb./marts ST5: marts Elevplaner og skole/hjem samtaler 6. klasse: TL1: feb/marts ST6: efter ønske Elevplaner og skole/hjem samtaler Nationale test
15 Testene tages af klasselærer evt. i samarbejde med læsevejleder/testlærer. Testresultaterne formidles til forældrene ved skole/hjem samtalerne og noteres i elevplanen. Testresultater, der giver anledning til bekymring følges op og drøftes med kompetencecenter og læsevejleder. Der tilbydes og tilrettelægges relevant støtte. Kendetegn for en læser i slutningen af 5. klasse og 6. klasse Det forventes, at en elev i slutningen af5./ 6. klasse kan læse og forstå tekster af en sværhedsgrad svarende til lix 25-30/ Eleven skal i slutningen af 6. klasse kunne stave med stigende grad af korrekthed svarende til stavetrin 4, udnyttelse af det morfematiske princip.
Handleplan for læsning
Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem
Læs mereKompetencecenter på Sebber Skole
Kompetencecenter på Sebber Skole Skoleår 2011-2012 Mål Skolens kompetencecenter tilrettelægger den specialpædagogiske indsats og giver sparring til lærere og pædagoger med henblik på at udvikle kompetencer
Læs mereHandleplan for læsning Sparkær Skole
Skoleåret 2014/15 Indholdsfortegnelse: Handleplan for læsning Indholdsfortegnelse:... - 1 - Målet for læsning:... - 2 - Veje til målet:... - 2 - den aktuelle viden på området.... - 3 - Læsevejledning på
Læs mereLæsehandleplan 2011 / 2012
Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.
Læs mereLæsepolitik 2010/11 Vadgård skole
Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen
Læs mereRingsted Lilleskole Læsepolitik
Ringsted Lilleskole Læsepolitik Læsepolitikkens formål: et med Ringsted Lilleskole læsepolitik er at styrke elevernes læsefærdigheder for der igennem at styrke deres generelle faglighed og sproglige udvikling.
Læs mereBørnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af
Handleplan for læsning i indskolingen på Rougsøskolen. Indskolingen 0. kl. Handleplan for læsning Alle elever skal have en god læsestart. De fleste er klar til at begynde en egentlig læseundervisning i
Læs mereMål for læsning på Nørrebro Park Skole
Mål for læsning på Nørrebro Park Skole - 2010 Børnehaven Målet er at give eleverne forudsætninger for at læse og skrive ved at styrke og udvikle sproglige færdigheder. Der arbejdes med sproglig opmærksomhed
Læs mereSkriftsprogsindsats på Vorgod-Barde Skole
Skriftsprogsindsats på Vorgod-Barde Skole Målstyringsværktøjet er rammen, inden for hvilken den enkelte skole formulerer sig skriftligt om sin egen indsats på skriftsprogsområdet. Intentionen er: Den enkelte
Læs mereHandleplan for læsning Sødalskolen August 2012
Sødalskolen August 2012-1 - Generelt om læsning på Sødalskolen Mål Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Forældre
Læs mereHERSTEDLUND SKOLES SPROG OG LÆSEPOLITIK
HERSTEDLUND SKOLES SPROG OG LÆSEPOLITIK Visioner for læsning Det er overordnede mål for Herstedlund Skoles sprog og læsepolitik er, at give alle elever optimale muligheder for at udvikle sprog og læsekompetencer,
Læs mereGadstrup Skoles læsehandleplan
Gadstrup Skoles læsehandleplan Indledning Gadstrup Skoles læsehandleplan er udarbejdet på baggrund af Roskilde Kommunes Læsehandleplan 2016-2020. Handleplanen beskriver skolens nuværende og kommende indsats
Læs mereMejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.
Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde
Læs mereAfdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?
Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre
Læs mereHERSTEDLUND SKOLES SPROG OG LÆSEPOLITIK
HERSTEDLUND SKOLES SPROG OG LÆSEPOLITIK Visioner for læsning Det er overordnede mål for Herstedlund Skoles sprog og læsepolitik er, at give alle elever optimale muligheder for at udvikle sprog og læsekompetencer,
Læs mereHandleplan for læsning Holmebækskolen
Handleplan for læsning Holmebækskolen 2014-2015 Indskolingen: Børnehaveklasse 2.klasse I indskolingen har vi følgende fokuspunkter: Undervisningen tilrettelægges således, at den sikrer, at eleverne i børnehaveklassen
Læs mereTØNDER DISTRIKTSSKOLE
Sprog- og læsehandleplan 2016-17 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse, job og deltagelse
Læs mereLæse-skrivehandleplan
Tønder, 30. maj 2018 Læse-skrivehandleplan 2018-20 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse,
Læs mereKommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse
Læs mereHandleplan for læsning på Blåbjergskolen
Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige
Læs mereForord. Mål. Tiltag. Læsehappenings
Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.
Læs mereDANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE
DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus
Læs mereHandleplan for læsning Virring Skole
Handleplan for læsning Virring Skole Børnehaveklasse Målet for arbejdet med læsning i børnehaveklassen er blandt andet, at elevernes færdigheder i de tre alfabeter er så gode, at undervisningen i 1. klasse
Læs mereKommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
Læs mereTHOMASSKOLENS LÆSEPOLITIK
THOMASSKOLENS LÆSEPOLITIK Læsning er grundlaget for læring i alle fag. Læsning er en vigtig færdighed og en kompetence til brug på tværs af fagene. Der er to vigtige komponenter i læsning: Ordafkodning
Læs mereHandleplan for læsning på Knudsøskolen.
Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet
Læs mereForord. Mål. Tiltag. Læsehappenings
Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.
Læs mereDybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i 1.-3. klasse 2014-15
Kendetegn Indsats/metoder (Beskrivelse af pædagogiske muligheder) Materialer Ansvar Evaluering Dysleksi i familien Vanskeligheder med at lære alfabetet og oversætte bogstav til lyd og bogstavfølger til
Læs mereL = A x F (Læsning er lig med afkodning gange forståelse)
Handleplan for læsning på Eggeslevmagle Skole Eggeslevmagle Skole fokuserer på læsning og har derfor valgt at udarbejde en læsehandleplan, som i første omgang har fokus på indskolingen og mellemtrinnet.
Læs mereHandleplan for læsning på Stilling Skole
Skanderborg Kommunes mål for læsning: - (Overordnet) Alle børn og unge udvikler læsefærdigheder, der gør dem i stand til aktivt at anvende deres læsning i personlig udvikling, uddannelse og aktiv deltagelse
Læs mereKommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
Læs merePå Korsvejens Skole medtænker vi følgende læse- og læringsmodel i den daglige undervisning:
Hvad er en læsehandleplan for os her på På har vi en læsehandleplan for at have et fælles sprog, når vi taler læsning. Heraf følger naturligt at læsning foregår i alle fag. Læsehandleplanen er desuden
Læs mereHANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013. Indhold:
HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013 Indhold: Mål Generel læseudvikling Overgange Læsevanskeligheder Evaluering IT og læsning PLC og læsning Må l: Alle elever skal udvikle alderssvarende læsefærdigheder,
Læs mereLæsepolitik Skolen på Duevej
Læsepolitik Skolen på Duevej 1 Læsepolitik for Skolen på Duevej At læse er at leve. Det moderne samfund kræver læsekundskaber, og evnen til at læse og forstå er en forudsætning for uddannelse, stillingtagen
Læs mereBrug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder.. 30
Handleplan Skovbyskolen Overordnet målsætning for læseområdet 2 Delmål... 2 Mål, indsats og evaluering for de enkelte årgange... 3 Rødt hold... 3 Grønt hold 5 Blåt hold 7 3.klasse 9 4.klasse.. 11 5.klasse..
Læs mereHandleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet
Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet - Læsehastighed - automatisering af læsefærdigheder - Læselyst Den fortsatte læsning: - At læse for at lære Læsemåde - Læse skønlitt./faglitt. Romaner
Læs mere0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning Bogstav- og lydtræning understøttet af it En masse spændende oplæsning Dialogisk oplæsnng Alle
Læs mereGenerelt om læsning i indskolingen. Th. Lang skoles læsestrategi for 0.-6. klasse. Formålet med læsestrategien
Th. Lang skoles læsestrategi for 0.-6. klasse Formålet med læsestrategien Man har det sidste årti arbejdet ihærdigt på at optimere de danske elevers funktionelle læsefærdighed. I Fælles Mål 2009 defineres
Læs mere0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning Bogstav- og lydtræning understøttet af it En masse spændende oplæsning Dialogisk oplæsnng Alle
Læs mereLokal læsehandleplan Med inspiration fra undervisning.dk
0 Sprogvurdering Sprogscreening Skriftsproglig udvikling (Hogrefe) bogstavprøve 2 Evt. Ordblinderisikotest Lærernes egen løbende evaluering af undervisningen. Eleverne lytter til oplæsning og fortalte
Læs mereTjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.
Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre.
Læs mereFormålet med Testplan for læsning og stavning i Vesthimmerlands Kommune er på datainformeret grundlag
Bilag 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Evaluering én eller to gange årligt... 3 screening for ordblindhed i 3. og 7. klasse... 3 Rollefordeling... 3 Sprogvurdering i 0. klasse opsamling på kommuneniveau
Læs mereLæsehandlingsplan. Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2
Læsehandlingsplan Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2 Læsning i børnehaveklassen Forudsætninger for læsning 3 Begynderundervisning Læseangrebs-strategier Forståelses-strategier Læselyst 4 Den fortsatte
Læs mereLæringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15
Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation
Læs mereStrategi for elever med ordblinde problematikker på Langholt skole Vers. 1.0
Strategi for elever med ordblinde problematikker på Langholt skole Vers. 1.0 Nedenstående strategi skal anvendes på Langholt skole i forbindelse med elever, der udviser tegn på ordblinde problematikker
Læs mereqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx
qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for temaet omkring Børnehaveklassen Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv
Læs mereHandleplan for. læsning. Stoholm skole. Lene Lausen & Laila Christensen
01-08-2018 Handleplan for læsning Stoholm skole Lene Lausen & Laila Christensen Indholdsfortegnelse INDSKOLING... 2 0. klasse... 2 Handleplan... 2 1. klasse... 3 Handleplan... 3 2. klasse... 4 Handleplan...
Læs mereHornum skole. Dette arbejder vi med i alle årgange:
2015 Hornum skole Dette arbejder vi med i alle årgange: Læsebånd Læsekontrakter Flydende læsning Faglig læsning: o Læsestrategier o Notatteknik Motivering for læsning Evaluering Gældende pr. 1. august
Læs mereLÆSEHANDLINGSPLAN Frederiksgård Skole
LÆSEHANDLINGSPLAN Frederiksgård Skole Hovedområde Fokuspunkter Side Læsning i børnehaveklassen Forudsætninger for læsning 3 Begynderundervisning Læseangrebs-strategier Forståelses-strategier Læselyst Den
Læs mereHandleplan for læsning Mønsted & Sparkær Skoler 2018
Handleplan for læsning Mål 1 Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Skolens handleplan for læsning Mønsted
Læs mereLæsepolitik for. Fjelstervang Skole
Læsepolitik for Fjelstervang Skole Det overordnede mål for sprog og læsning i Ringkøbing-Skjern Kommune er, at alle børn og unge udvikler sprog- og læsefærdigheder, som både kan anvendes til personlig
Læs mereLæsehandlingsplan Humlebæk Skole - Børnehaveklassen Formål
Læsehandlingsplan Humlebæk Skole - Børnehaveklassen At styrke børnenes begyndende skriftsproglige kompetencer herunder udvikle funktionelt bogstavkendskab både at udvikle børnenes generelle sproglige og
Læs mereFra august 2009 er der iværksat skole/hjemvejledere til at vejlede ressourcesvage to-sprogsfamilier i læsestøtte af deres barn.
Læsehandleplan for Ellemarkskolen Formål: At alle elever, der går i folkeskolen besidder læsekompetencer til at klare en ungdomsuddannelse og at de samtidig får styrket den alsidige personlige udvikling
Læs mereIndhold Indledende bemærkninger... 2 Læsebånd hvornår og hvor?... 2 Læsebånd hvordan?... 2 Læsestrategier/læseteknikker... 3 Eksempel på mulige mål
Indhold Indledende bemærkninger... 2 Læsebånd hvornår og hvor?... 2 Læsebånd hvordan?... 2 Læsestrategier/læseteknikker... 3 Eksempel på mulige mål og anvendelsesmuligheder ved forskellige læseformer:...
Læs mereForskning viser, at forældre er rollemodeller for deres børn, både når de taler, skriver og læser.
Mål for læsning på Møllehøjskolen Alle elever videreudvikler og udfordres på alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Forældrerollen i forhold
Læs merePå Lynghedeskolen arbejder vi målrettet med læsning. Vi har fokus på såvel læsefærdighed, læseforståelse, læselyst som skrivelyst.
Det er vigtigere end nogensinde at børn får gode læse og skrivefærdigheder. Kommunikation med sekunders varsel og på tværs af landegrænser betyder, at det er basalt at forlade skolen med gode læse - og
Læs mereTESTHANDLEPLAN 2014-2015
TESTHANDLEPLAN 2014-2015 2 Testhandleplan Test og prøver på På tages der løbende læsetest, stavetest, matematiktest mv. af alle skolens elever. Brugen af test er en del af s evalueringskultur, der har
Læs mereHandleplan for. læsning. Skovboskolen
Handleplan for læsning på Skovboskolen - 1 Handleplan for læsning på Skovboskolen 10/11 1. Indledning 1.1. Mål Målet med denne læseplan for Skovboskolen er, at: Sætte fokus på læsning og læseniveauet på
Læs mereHandleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
Handleplan for læsning; udskoling - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering -
Læs mereMål og evalueringsplan for læsning på Asgårdskole.
Mål og evalueringsplan for læsning på Asgårdskole. 1 Asgårdskole ønsker et læringsmiljø, hvor lærerne har stor viden om læsning/læseundervisning og altid kan få yderligere vejledning og støtte fra skolens
Læs mereLæseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet
Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet Glade børn lærer bedst (citat af Hans Henrik Knopp) På Skolen ved Sundet mener vi dermed, at: Læseglade børn læser bedst Vi ønsker derfor på Skolen
Læs mereDen enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.
Dato 7. marts 2019 Notat Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte
Læs mereLæsepolitik Ådum Skole
Læsepolitik Ådum Skole Det overordnede mål for sprog og læsning i Ringkøbing-Skjern Kommune er, at alle børn og unge udvikler sprog- og læsefærdigheder, som både kan anvendes til personlig udvikling og
Læs mereHorsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning
Horsens Kommune Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Udarbejdet januar 2012 Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Læsning er en dimension i ALLE fag, og derfor er og vil det
Læs mereLÆSEHANDLINGSPLAN TINGBJERG HELDAGSSKOLE
LÆSEHANDLINGSPLAN TINGBJERG HELDAGSSKOLE Hovedområde Fokuspunkter Side Læsning i børnehaveklassen Forudsætninger for læsning 3 Begynderundervisning Læseangrebs-strategier Forståelses-strategier Læselyst
Læs mereHandleplan for læsning
Hald Ege skole Handleplan for læsning Læsning er alle fags moder, og det er derfor vigtigt, at eleverne får udviklet deres læsefærdigheder på alle klassetrin, og derved bliver rustet til at anvende forskellige
Læs mereLæsepolitik for Christianshavns skole
Læsepolitik for Christianshavns skole Formål: Formålet med vores lokale læsepolitik er at kvalificere læseundervisningen gennem hele skoleforløbet. Denne kvalificering omhandler såvel afkodning som læseforståelse,
Læs mereLæseprofilen for Bislev skole
Læseprofilen for Bislev skole 1 Man begynder at læse, første gang man forstår et trykt ord, og man lærer noget om at læse, hver gang man læser. Indholdsfortegnelse 2 En fortælling om læsning på vores skole...3
Læs mereUlbjerg SDI Handleplan for læsning
Ulbjerg SDI Handleplan for læsning 1. udgave august 2012 1 Indholdsfortegnelse Børnehaven... 3 Overgang fra dagtilbud til 0. klasse... 3 Indskolingen: 0. - 3. klasse... 4 Mål for læsning i 0. klasse...
Læs mereMørke skole. Sådan arbejder vi med læsning: Læseundervisning
Mørke skole Sådan arbejder vi med læsning: Læseundervisning Mål: Fælles mål dansk Handling: Bh.kl.: - Sproglig opmærksomhed (den daglige dosis). - Bogstavindlæring (f.eks. Markussen Lydhuset (lyde, håndfonemer).
Læs mereAt alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag.
Læsning på Vestre Skole Vestre Skoles mål for læsning er: At alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Dette sikres
Læs mereTrinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd
Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd
Læs mereBaggrundsoplysninger om prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet
Baggrundsoplysninger om prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet Prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet er gennemprøvede og anvendt i forskellige undersøgelser om begynderlæsning. Mange har vist
Læs mereNiveaulæsning i indskolingen. Glamsbjergskolen 2012
Niveaulæsning i indskolingen på Glamsbjergskolen 2012 Niveaulæsning i indskolingen Vi ved af erfaring, at der på alle klassetrin er stor forskel på, hvor eleverne befinder sig med hensyn til deres læseudvikling.
Læs mereTest og prøver på Eggeslevmagle Skole
Test og prøver på Eggeslevmagle Skole På Eggeslevmagle Skole tages der løbende læsetest, stavetest, matematiktest mv. af alle skolens elever. Brugen af test er en del af Eggeslevmagle Skoles evalueringskultur,
Læs mereÅrsplan for dansk i 4.klasse
Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel
Læs mereVemmedrupskolens handleplan for læsning
Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for
Læs mereTrinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd
Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd
Læs mereHolstebro Kommunes handleplan for sprog og læsning
Holstebro Kommunes handleplan for sprog og læsning Holstebro Kommune har udarbejdet en handleplan for sprog og læsning. I denne plan står der blandt andet: En god sprogudvikling og dermed forudsætningerne
Læs mereHandleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
- Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF
Læs mereLæseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder
14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan
Læs mereHastrupskolens læsehandleplan 2010/2011
Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011 Målet for Hastrupskolens læsehandleplan er At sætte læselyst og læseglæde i fokus At eleverne udvikler gode og brugbare læse- og skrivekompetencer At minimere antallet
Læs mereTASK på Holstebro Friskole
TASK på Holstebro Friskole TASK står for Trivsel - Adfærd - Sociale kompetencer - Kognitive færdigheder. TASK er et special- og støtte-tilbud på Holstebro Friskole. Her kan lærere få råd og vejledning
Læs mereLæsehandleplan for Kastrupgårdsskolen 2018/19. Formålet med læsehandleplanen. Status
Læsehandleplan for Kastrupgårdsskolen 2018/19 Formålet med læsehandleplanen Formålet med læsehandleplanen er at vedligeholde og styrke indsatsen omkring elevernes læsefærdigheder og -kompetencer. Der har
Læs mereELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013
ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder
Læs mereLæsehandleplan for Ellemarkskolen
Læsehandleplan for Ellemarkskolen Formål: At alle elever, der går i folkeskolen besidder læsekompetencer til at klare en ungdomsuddannelse og at de samtidig får styrket den alsidige personlige udvikling
Læs mereStøtteundervisning på Den lille Skole
Støtteundervisning på Den lille Skole På Den lille Skole vil vi sikre os, at alle elever tilbydes optimale muligheder for at få gavn af de aktiviteter, de præsenteres for i undervisningen. Alle elever
Læs mereHandleplan for læsning
Handleplan for læsning Forord Byrådet vedtog i forbindelse med budget 2009 et service og kvalitetsmål om, at der skulle udarbejdes en fælleskommunal læseplan for Skanderborg Kommune. Formålet med Handleplan
Læs mereLÆSNING SPANGSBJERGSKOLEN
Handleplan for LÆSNING SPANGSBJERGSKOLEN Handleplan for læsning på Spangsbjergskolen: Indhold: Indskolingen s. 2 Mellemtrinnet s. 4 Udskolingen s. 6 Læsevejlederne s. 7 Biblioteket s. 8 Specialcenteret
Læs mereIndhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læsepolitik
Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læsepolitik Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læsepolitik... 1 Læsepolitik på Nexø skole...fejl! Bogmærke er ikke defineret. At læse... 2 Læseglæde... 2
Læs mereHandleplan for læsning. Skals Skole
Handleplan for læsning Skals Skole Indhold Mål for læsning på Skals Skole... 3 Overlevering fra dagtilbud til 0. klasse... 3 0. klasse...3 Aktiviteter... 4 Overlevering fra 0. klasse til 1. klasse... 4
Læs mereHandleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
- Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF
Læs mereTreja Danske Skole. Læsehandleplan
Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets
Læs mereSTANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD. evaluering, test og tiltag i skolen
STANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD evaluering, test og tiltag i skolen Forord: Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i
Læs mereObligatorisk evaluering og tidspunkt
Obligatorisk evaluering og tidspunkt Alder/Klas se-trin 3 år Sprogvurdering Rambøll Sprog, Sprogvurdering 3-6 5 år / inden skolestart Når barnet er 3 år Sprogvurdering Rambøll Sprog, Sprogvurdering 3-6
Læs mereHandleplan for læsning
Handleplan for læsning 1 Indhold Forord side 3 Indledning side 4 1. Læsning og skrivning side 5 Læsning i alle fag side 5 Forældrene i samarbejde om læsning side 6 Når det er svært at lære at læse side
Læs mereHillerødsholmskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi
Hillerødsholmskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi Indhold Baggrund for vejledningen side 2 Det mener vi, når vi taler om ordblindhed side 2 Tegn på ordblindhed, man skal være opmærksom på side 2
Læs mereLæsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år
Læsepolitik og for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år Læsepolitikken skal med udgangspunkt i Børne- og Ungepolitikken udvikle og styrke en læsekultur og læseindsats,
Læs mereELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK
ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2010-2011 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder
Læs mere