Afslutningsrapport marts 2013 Resultatkontrakt Vedrørende demonstrationsprojekterne: Anvendelse af biomasse fra engarealer til biogasproduktion og økologisk gødning (1-30-76-14-09) og Anvendelse af pil til energiproduktion og miljøbeskyttelse på miljøfølsomme arealer (1-30-76-15-09) 1. januar 2010 31. december 2012 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Ean-nr: 5 798 002 763 850 Christina Kjærby Christina.kjaerby@ru.rm.dk Operatør: AgroTech Institut for Jordbrugs- og FødevareInnovation Udkærsvej 15 8200 Århus CVR. Nr.: 30589335 Nordea Bank Reg.nr. 2241 Konto nr. 5369532202 Resumè Projektets overordnede mål er at udvikle, optimere, demonstrere og implementere økonomisk og miljømæssigt bæredygtige forretningsmodeller, og dermed skabe grundlag for udvikling af en alsidig og hensigtsmæssig udnyttelse af biomasseressourcer til energiformål. Vækstforum støtter nærværende projekt med midler til organisering, dokumentation og formidling. Denne kontrakt gælder som aftalegrundlag for projekterne: Anvendelse af biomasse fra engarealer til biogasproduktion og økologisk gødning samt Anvendelse af pil til energiproduktion og miljøbeskyttelse på miljøfølsomme arealer. Projekterne indgår som delprojekter i et interregionalt EU projekt i Kattegat-Skagerak regionen. Regional Udvikling Skottenborg 26, 8800 Viborg
Opfølgning pr. 1. marts 2013 1. Redegørelse for projektets resultater og effekt Aktiviteter i perioden: I perioden fra september til december 2012 har aktiviteterne vedr. pileprojektet været fokuseret på afrapportering og formidling af resultaterne, se publikationsliste nedenfor. Der foreligger således en samlet Evalueringsrapport Pil (publikation 1) med alle hovedresultater fra pileaktiviteterne samt en populærudgave/vejledning Dyrkning af energipil (publikation 2). Desuden foreligger der en række delrapporter med mere detaljeret afrapportering af aktiviteter og resultater (publikation 3-8). Der blev 27. november 2012 afholdt slutkonference for det samlede BioM-projekt, hvor der bl.a. var indlæg om piledyrkning og forretningsperspektiverne og mulighederne for opskalering af piledyrkning. Publikationer og præsentationer fra projektet er efter projektets afslutning tilgængelige på denne hjemmeside: http://agrotech.dk/projekter/biom-projektet. Samlet status for projektets aktiviteter, mål, resultatkrav og opnåede effekter: Der er igennem den samlede projektperiode for pileprojektet gennemført en række aktiviteter vedr. praktisk piledyrkning, energiproduktion, miljøeffekt, landskab, høstteknik, driftsøkonomi, organisering, afsætning og erhvervseffekter ved piledyrkning. Det vurderes, at projektaktiviteterne er gennemført i tilfredsstillende omfang og kvalitet i forhold til projektbeskrivelse og resultatkontrakt. Omfang af piledyrkning: Der er frem til og med foråret 2012 etableret i alt 638 ha med pil i projektområdet. I vinteren 2011-2012 er der for første gang høstet pil i større omfang, nemlig 99 ha. Det er således ikke lykkedes at nå målet om 1.500 ha med pil ved projektperiodens slutning. Dette skyldes i vid udstrækning, at mange landmænd ønsker at se, hvordan de første plantninger udvikler sig, hvilke udbytter der opnås, og hvordan høst og afsætning fungerer i praksis, før de ønsker at etablere yderligere pilemarker. Det samlede pileareal i Danmark er øget fra ca. 1.800 ha i 2008 til ca. 5.400 ha i 2012. Set i denne sammenhæng har piledyrkningen i projektområdet spillet en væsentlig rolle i forbindelse med opskalering af piledyrkning. Organisering af piledyrkning: Den lokale koordinatorfunktion (Vestjysk Landboforening, VJL) har løbende medvirket med vurdering af arealer og formidling af viden om dyrkning af pil samt bidraget ved organisering af plantning af pil. VJL har endvidere bistået Vestjysk Pileleverandørforening med organisering, bl.a. i forbindelse med tilplantning men fra vinteren 2011-2012 også i forbindelse med høst og afsætning af pil. Vestjysk Pileleverandørforening fortsætter efter projektets udløb som koordinatorfunktion med bistand fra VJL. Projektet har således både bidraget til opbygning af piledyrkningen i projektområdet men også fungeret som model/inspiration for piledyrkning i andre landsdele. Viden om piledyrkning: Der er løbende indsamlet viden om dyrkningen af en del af pilemarkerne, ligesom der er indsamlet udbyttetal fra de høstede pilearealer, hvor det har været muligt. Der er iværksat dyrkningsforsøg med pilesorter samt gødskning og udvaskning fra højbundsjord. Både de praktiske erfaringer og forsøgsresultaterne udgør et vigtigt grundlag for at forbedre rådgivningen om piledyrkning, ligesom den peger på behov for at videreudvikle og demonstrere bedre metoder til bl.a. ukrudtsbekæmpelse, gødskning og høst. Side 2
Miljøeffekt ved piledyrkning: Målinger af nitratudvaskning fra gødningsforsøg viser, at udvaskningen af kvælstof fra pil er meget lavere end fra korn. Målinger af miljøeffekt ved piledyrkning på lavbundsarealer viser ligeledes en reduktion af nitratindholdet men i nogle tilfælde et øget fosforindhold i overfladevand fra pilearealet. Pesticidforbruget er væsentligt lavere ved piledyrkning end ved dyrkning af enårige afgrøder. Samlet set kan der opnås en meget betydelig positiv miljøeffekt ved dyrkning af pil fremfor enårige afgrøder, og piledyrkning udgør et omkostningseffektivt virkemiddel både i forhold til at reducere udvaskningen af kvælstof og i forhold til at reducere udledningen af drivhusgasser. Landskabsaspekter ved piledyrkning: Der er udarbejdet en vejledning til vurdering af landskabsaspekter ved dyrkning af pil med anbefalinger til, hvordan pil indplaceres hensigtsmæssigt i landskabet. Økonomi, afsætning og erhvervseffekter ved piledyrkning: Der er gennemført analyser af økonomien ved dyrkning af pil. Analyserne viser, det kan være økonomisk attraktivt at dyrke pil dog afhængig af de alternative afgrødemuligheder og afgrødepriser. Analyserne viser også, at det vigtigt at tilstræbe et højt udbytte og at minimere omkostningerne. Erfaringerne med anvendelse af pileflis i varmeværker er generelt gode, men der skal ved høst og opbevaring være fokus på opfyldelse af de enkelte værkers kvalitetskrav. Afsætningsmulighederne for pileflis vurderes at være gode, men pileflis skal kunne konkurrere med skovflis både mht. pris, kvalitet og forsyningssikkerhed. Piledyrkning kan medføre øget erhvervsaktivitet, dog afhængig af om piledyrkning erstatter aktiviteter med andre afgrøder, eller om der i forvejen er begrænsede aktiviteter i forbindelse med de pågældende arealer. Afledte erhvervseffekter har indtil nu bl.a. omfattet produktion og plantning af plantemateriale samt høst og transport af pileflis. Der formodes at kunne blive behov for videreudvikling og produktion af udstyr til ukrudtsbekæmpelse, gødskning og høst af pil samt evt. også til udvikling af kedler til pileflis og udstyr til videreforarbejdning af pileflis. Formidling: Der er udsendt halvårlige nyhedsmails til den åbne følgegruppe med generel orientering om aktiviteter. I projektområdet er der afholdt temamøde for alle interesserede i oktober 2010, og i oktober 2011 er der afholdt transnationalt seminar om miljø, landskab og forretning ved piledyrkning. I marts 2012 er der gennemført et offentligt info-møde med demonstration af maskiner til høst af pil. Viden fra projektet vurderes derfor i vid udstrækning at være formidlet til forskellige interessenter. Efter projektets afslutning formodes den opnåede viden at blive udnyttet både i projektområdet men også at gavne i andre landsdele, hvor piledyrkning er under udvikling. Erfaringsudveksling mellem lande: Der er afholdt transnationalt pileseminar i Sverige i oktober 2010. I marts 2011 er der afholdt studietur til Skåne med deltagelse af en række danske forskere, rådgivere og firmafolk, og der indgik seminar med svenske pileforskere og besøg hos diverse virksomheder med relation til piledyrkning. I april 2012 gennemførtes en studietur til en svensk pileavler og et svensk varmeværk, og der blev holdt flere indlæg. Projektet har således bidraget til overførsel af viden mellem Sverige og Danmark. Perspektivering og fremtidig udvikling: BioM-projektet vedr. piledyrkning har som det første større danske projekt fokuseret på hele værdikæden for dyrkning og afsætning og de forskellige afledte effekter. Omdrejningspunktet har især været den kombinerede produktion af bioenergi og miljøbeskyttelse, og projektet har klart dokumenteret, at piledyrkning kan bidrage med biomasse til energiformål samtidig med, at der kan opnås væsentlige miljøgevinster. BioM-projektet har således illustreret rationalet ved konceptet dyrkning af energipil. Piledyrkning kan være med til at imødegå to meget væsentlige udfordringer, dels at udledningen af drivhusgasser reduceres via en større andel af vedvarende energi og dels, at miljøbe- Side 3
lastningen fra jordbrugsproduktionen reduceres. Da der forventes en stigende efterspørgsel efter biomasse til energisektoren, formodes pileflis at kunne yde et væsentligt bidrag til vedvarende energi gennem lokalt produceret biomasse til bl.a. flisfyrede varmeværker. Samtidig kan et skift fra f.eks. korndyrkning til piledyrkning på miljøfølsomme arealer udgøre en mulighed for at bevare produktionen på disse arealer, samtidig med miljøkravene overholdes. Dermed kan piledyrkning også have en række positive erhvervseffekter både nationalt og regionalt. Projektet har dog også illustreret udfordringer for at opnå de mulige gevinster ved piledyrkning. Da biomasse til energi er af forholdsvis lav værdi sammenlignet med fødevareprodukter, er det nødvendigt med stor opmærksomhed på driftsøkonomien ved dyrkningen. Dette forudsætter bl.a. en fortsat udbredelse af optimeret dyrkningspraksis hos pileavlerne, så udbyttet øges og omkostningerne minimeres. Dette kan både ske via rådgivning og via udvikling af ny og forbedret teknologi til f.eks. ukrudtsbekæmpelse og høst. Samtidig vil det ofte være nødvendigt, at den positive miljøeffekt ved piledyrkning bidrager til økonomien ved piledyrkning for, at pil er konkurrencedygtig overfor andre afgrøder. Derudover er det vigtigt, at samhandlen mellem pileavlere og aftagere af pileflis udbygges til gensidig fordel. Dette kan f.eks. være via dyrkningsfællesskaber, som det er demonstreret i den pileleverandørforening, der er etableret i regi af BioM-projektet, og som kan videreudvikles til de lokale forhold forskellige steder i landet. Budget: Budgettet er fulgt som aftalt. Publikationer: 1. Evalueringsrapport pil sammenfattende rapport http://agrotech.dk/sites/agrotech.dk/files/public_files/agrotechdk/pdf/evalueringsrapport_pil_light_new.pdf 2. Dyrkning af energipil kort pjece med hovedkonklusioner http://agrotech.dk/sites/agrotech.dk/files/public_files/agrotechdk/pdf/biom_dyrkning%20af%20energipil_net.pdf 3. Pil i landskabet - Vejledning og anbefalinger om energipils indpasning i landskabet http://agrotech.dk/sites/agrotech.dk/files/public_files/agrotechdk/pdf/vejledning_pil_i_landskabet_kompri_tre.pdf 4. Pil i landskabet Miniguide til hvordan pil plantes under hensyn til landskabet http://agrotech.dk/sites/agrotech.dk/files/public_files/agrotechdk/pdf/pil_i_landskabet_tre.pdf 5. Erfaringer med dyrkning af energipil i Vestjylland 2010-2012 Delrapport med opsamling af Vestjysk Landboforenings erfaringer fra arbejdet med piledyrkning http://agrotech.dk/sites/agrotech.dk/files/public_files/agrotechdk/pdf/9_delrapport_dyrkning_af_pil.pdf 6. Miljøeffekt på lavbund Delrapport om undersøgelserne af miljøeffekt ved piledyrkning på lavbund http://agrotech.dk/sites/agrotech.dk/files/public_files/agrotechdk/pdf/11_biom_delrapport_miljoeffekt.pdf 7. Følsomhedsanalyser for driftsøkonomi ved dyrkning af energipil Delrapport om driftsøkonomi ved piledyrkning http://agrotech.dk/sites/agrotech.dk/files/public_files/agrotechdk/pdf/folsomhedsanalyseforpiledyrkning_pil.pdf 8. Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø Delrapport om driftsøkonomi og samfundsøkonomi ved piledyrkning http://agrotech.dk/sites/agrotech.dk/files/public_files/agrotechdk/pdf/10_samfundsokonomisk_vurdering_ny.pdf Side 4
2. Skematisk opfølgning på mål og resultatkrav Anvendelse af pil til energiproduktion og miljøbeskyttelse på miljøfølsomme arealer Projektets overordnede mål er at udvikle en forretningsmodel, kombinerer energiproduktion med vandmiljøbeskyttelse ved etablering af en pileproduktion i stor skala på landbrugsarealer med særlig risiko for udledning af næringsstoffer til vandmiljøet, og hvor der af miljømæssige årsager forventes at komme restriktioner i arealanvendelsen. Mål 1 Organisering Resultatkrav Målemetode Opfølgning Resultatkrav 1.1 Lokal koordinatorfunktion for piledemonstrationsprojektet, som sigter mod at opbygge en lokalt forankret organisering, der kan videreføre en bæredygtig forretningsmodel for dyrkning og afsætning af energipil ud over projektperioden. Skriftlig redegørelse og anden relevant dokumentation fremsendes i forbindelse med ordinære halvårlige statusredegørelser I forbindelse med projektet er oprettet Vestjysk Piledyrkerforening. Vestjysk Pileleverandørforening fortsætter efter projektets udløb som koordinatorfunktion med bistand fra VJL. I projektet har Vestjysk Landboforening (VJL) løbende arbejdet med at understøtte piledyrkningen i projektområdet. Dette er bl.a. sket ved vurdering af arealers egnethed til piledyrkning, via diverse formidling til landmænd m.fl., f.eks. i form af markvandringer og orienteringsmøder om høst. VJL har endvidere løbende bistået Vestjysk Pileleverandørforening med organisering, bl.a. i forbindelse med tilplantning men fra vinteren 2011-2012 også i forbindelse med høst og afsætning af pil. VJLs erfaringer med piledyrkning og organisering af piledyrkning er beskrevet i evalueringsrapporten samt en delrapport. Side 5
Resultatkrav 1.2 Der tilstræbes et samlet tilplantet energipileareal i projektområdet på i alt 1500 ha ved projektets udløbsperiode Dokumenteres i forbindelse med ordinære halvårlige statusredegørelser i form af en statusoversigt Mål 2 Dokumentation Der er til og med 2012 etableret 638 ha med pil i projektområdet. Det er således ikke lykkedes at nå målet om 1.500 ha med pil ved projektperiodens slutning. Det samlede pileareal i Danmark er øget fra ca. 1.800 ha i 2008 til ca. 5.400 ha i 2012. Set i denne sammenhæng har piledyrkningen i projektområdet spillet en væsentlig rolle i forbindelse med opskalering af piledyrkning. Resultatkrav Målemetode Opfølgning Resultatkrav 2.1 Drift koordineres og justeres i forhold til målsætninger og rammebetingelser for området (produktionsmuligheder, miljø, afsætningsmuligheder mv.). Eksempelvis i form af løbende reviderede: Dyrkningsplaner, afsætningsplaner, effektvurderinger mv. Dokumentation i form af afrapportering af dyrkningsplaner, - praksis og effektvurderinger. Opbygning af database om dyrkningsforhold, høst, billeder Der er siden 2010 indført et etableringstilskud, et produktionstilskud samt et tilskud til ekstensivt landbrug, som alle kan søges til pil og andre flerårige energiafgrøder. Endvidere er der blevet mulighed for, at pil kan erstatte dyrkning af efterafgrøder. Disse forbedringer i rammevilkårene har øget incitamentet til at plante pil væsentligt. En vis forventning om øgede priser på biomasse såsom træflis kan også formodes at stimulere interessen. Omvendt dæmper de nuværende meget høje kornpriser interessen for at plante pil på marker, der alternativt kan anvendes til korndyrkning. De første erfaringer med piledyrkning har også vist store udfordringer mht. dyrkningen, ikke mindst ukrudtsbekæmpelse. Side 6
Resultatkrav 2.2 Udarbejdelse af forretningsplan til brug som beslutningsgrundlag målrettet lodsejere, aftagere af energipil, beslutningstagere m.fl. Resultatkrav 2.3 Der foreligger dokumentation for det energimæssige rationale. Eksempelvis i form af energiberegninger for nettoproduktion af energi Endelig forretningsplan baseret på resultater og erfaringer i projektet fremsendes til RM i forbindelse med den endelig afrapportering Afrapporteres skriftligt til RM senest i forbindelse med slutrapport Dette er i projektet dokumenteret for en række pilemarker via fotos og indsamling af viden om dyrkning, ligesom de tilgængelige udbyttetal for pil viser stor variation (se bl.a. evalueringsrapporten). For at øge interessen for og udbyttet af piledyrkning yderligere er der derfor brug for at videreudvikle og demonstrere bedre metoder til både ukrudtsbekæmpelse, gødskning og høst samt afklaring mht. logistik og afsætning. I projektet er der arbejdet med analyse af driftsøkonomien ved piledyrkning. Forretningsplanen er udviklet løbende igennem projektet og forbedret i takt med, at datagrundlaget udbygges, ikke mindst via oplysninger om høstomkostninger og høstudbytter. I Evalueringsrapporten og vejledningen Dyrkning af energipil beskrives nøglefaktorer for driftsøkonomien ved piledyrkning. Der er i evalueringsrapporten foretaget en beregning af brutto- og nettoenergiudbytte pr. ha ved piledyrkning. Energiforbruget til dyrkning og transport af pil udgør i størrelsesordenen 2-7 % af energiindholdet i den høstede pileflis, og der er således et stort energiudbytte i forhold til energiforbruget. Side 7
Resultatkrav 2.4 Der foreligger dokumentation for det miljømæssige rationale. Eksempelvis i form af næringsstofniveauer i jordvæsken Resultatkrav 2.5 Der foreligger dokumentation for de landskabsmæssige effekter. Eksempelvis i form af effektvurderinger for driftens påvirkning af arealerne Afrapporteres skriftligt til RM senest i forbindelse med slutrapport Afrapporteres skriftligt til RM senest i forbindelse med slutrapport Der er gennemført markforsøg i pil på højbundsjord med måling af næringsstofudvaskning ved forskellige gødningsniveauer samt i en tilstødende nabomark med almindeligt sædskifte med enårige afgrøder. To års målinger viser en særdeles lav udvaskning af kvælstof fra pil (8 kg N/ha/år) sammenlignet med korn (105 kg N/ha/år). Der er også gennemført målinger af miljøeffekt på 2 lokaliteter med pil på lavbundsjord samt drænvandsmålinger på yderligere 3 lavbundslokaliteter med pil. Målingerne viste oftest et betydeligt lavere nitratindhold i udløbsvand end i indløbsvand. I nogle tilfælde blev fosforindholdet dog øget. Der er gennemført miljøøkonomisk analyse, der viser, at piledyrkning udgør et omkostningseffektivt virkemiddel, både i forhold til at reducere udvaskningen af kvælstof og i forhold til at reducere udledningen af drivhusgasser. Det miljømæssige rationale ved piledyrkning er beskrevet i evalueringsrapporten. Det er gennem projektet dokumenteret de landskabelige aspekter ved etablering af pilemarker. Ud fra dette er der udarbejdet en vejledning med anbefalinger vedr. energipils indpasning i landskabet. Vejledningen findes både i en miniudgave målrettet til landmænd samt en udvidet udgave til rådgivere m.fl. Desuden er landskabsaspekterne beskrevet i evalueringsrapporten. Side 8
Resultatkrav 2.6 Erfaringsopsamling omkring afsætning og anvendelse af energipil i kraftvarmesektoren Resultatkrav 2.7 Kortlægning af barrierer knyttet til anvendelse af pil til energi produktion og miljøbeskyttelse. Med baggrund i projektets resultater og erfaringer dokumenteres og vurderes barrierer (lovgivningsmæssige, teknologiske m.fl.) Afrapporteres skriftligt til RM senest i forbindelse med slutrapport Afrapporteres skriftligt til RM senest i forbindelse med slutrapport Der er i evalueringsrapporten en erfaringsopsamling vedr. erfaringerne med pileflis anvendt i varmeværker samt en vurdering af afsætningsmulighederne for pileflis. Der vurderes generelt at være gode afsætningsmuligheder for pileflis, men pileflisen skal kunne konkurrere med skovflis, både mht. pris, kvalitet og forsyningssikkerhed. Der er i evalueringsrapporten foretaget en samlet vurdering af muligheder og udfordringer ved dyrkning og anvendelse af pil til energiproduktion og miljøbeskyttelse. En væsentlig forudsætning for succes med piledyrkning er, at der kan opnås en fornuftig økonomi. Dette skal dels ske vha. ordentlige udbytter via dyrkning på egnede arealer og god dyrkningspraksis, dels vha. minimering af omkostningerne bl.a. via dyrkning på større, rationelle arealer, minimering af transportomkostninger samt organisering af pileavlere i større enheder. Endelig skal afsætningen sikres via klare aftaler mellem pileavlere og aftagere af pileflisen. Side 9
Resultatkrav 2.8 I projektet arbejdes med mulighederne for at inddrage regionale virksomheder i aktiviteter i tilknytning til projektets aktiviteter. Eksempelvis i forhold til udvikling og videreudvikling af relevant udstyr og teknologi. Afrapporteres til RM i forbindelse med de ordinære halvårlige statusredegørelser. I forbindelse med slutrapport redegøres for den samlede effekt på den regionale erhvervsudvikling Mål 3 Formidling Der er i evalueringsrapporten foretaget en vurdering af erhvervseffekterne ved piledyrkning. Pileproduktionen har medført inddragelse af lokale maskinstationer i forbindelse med høst, og dette ventes at tage til i takt med, at flere pilearealer er klar til høst. Pilen ventes afsat til flisfyrede varmeværker i området, hvilket vil medføre lokale/regionale aktiviteter vedr. transport og logistik. Projektet har afdækket behov for videreudvikling af udstyr til bl.a. ukrudtsbekæmpelse og gødskning i pil, og det er sandsynligt, at regionale teknologivirksomheder kan bidrage til denne udvikling. Hvor vidt den udvidede piledyrkning vil føre til en større samlet erhvervsaktivitet afhænger i høj grad af, hvilke alternative dyrkningsmuligheder der er på arealerne, dvs. om pileaktiviteter blot erstatter aktiviteter med andre afgrøder, eller om arealerne ikke er så egnet til anden produktion. Resultatkrav Målemetode Opfølgning Resultatkrav 3.1 Resultaterne er tilgængelige for alle interessenter blandt andet via hjemmeside, udsendelse af pressemeddelelser mv. Etablering af hjemmeside, der løbende formidler projekt og resultater, oplysninger om adresse sendes til RM senest den 1. april 2010 Udarbejdelse af 1-2 pressemeddelelser pr. år Der er ved projektets start etableret en hjemmeside (http://www.biom-kask.eu/), hvor projektets aktiviteter og resultater løbende er præsenteret. Efter projektets afslutning er publikationer og præsentationer fra projektet tilgængelige på denne hjemmeside: http://agrotech.dk/projekter/biomprojektet. Side 10
Resultatkrav 3.2 Resultater og erfaringer formidles løbende til følgegruppe samt andre interesserede. Blandt andet ved anlæg af demonstrationsmark, årlig temadag og afholdelse af kurser Resultatkrav 3.3 Udarbejdelse af en lettilgængelig publikation, der sammenfatter og perspektiverer projektets resultater og kan bruges f.eks. som dokumentation til beslutningstagere Aktiviteter afrapporteres skriftligt til RM i forbindelse med de ordinære halvårlige statusredegørelser Afrapporteres skriftligt til RM i forbindelse med slutrapport Der er i projektet samlet en mailliste med ca. 140 mailadresser på en lang række formodede interessenter, og der er halvårligt udsendt nyhedsmails til alle på listen. I projektområdet er der i oktober 2010 afholdt temamøde for en åben følgegruppe, og i oktober 2011 er der afholdt pileseminar, ligeledes for alle interesserede. I marts 2012 er der afholdt infomøde med demonstration af forskellige maskiner til høst af pil. Der er i løbet af vækstsæsonen afholdt diverse markvandringer med besigtigelse af forskellige typer pilemarker, forsøg m.m. Der er udvekslet viden om piledyrkning m.m. med svenske pileinteressenter. I oktober 2010 blev der afholdt pileseminar i Sverige, og i marts 2011 blev der gennemført en studietur til Skåne, dels med seminar med indlæg fra svenske pileforskere, dels med besøg hos diverse virksomheder med relation til pil. I april 2012 gennemførtes en studietur for projektgruppen til en svensk pileavler og et svensk varmeværk, der aftager pileflis, ligesom der blev holdt 2 indlæg fra svenske pilefolk. Projektet har således bidraget til overførsel af pileviden mellem Sverige og Danmark. Udover evalueringsrapporten for pileprojektet er der udarbejdet en populærudgave/vejledning Dyrkning af energipil, som opsummerer den opnåede viden. Side 11
3. Opfølgning på Økonomi Idet nærværende projekt er et delprojekt I KASKprojektet BioM, hvor også delprojektet Anvendelse af biomasse fra engarealer til biogasproduktion og økologisk gødning (1-30-76-14- 09) indgår, redegøres samlet for økonomien i de to delprojekter. Dette er I overensstemmelse med aftalegrundlaget, jf. resultatkontrakten. Separat økonomiopfølgning udarbejdes af operatør, på baggrund af fremsendt skabelon. Side 12