PLANAFDELINGEN RÅDHUSTORVET 10 6400 SØNDERBORG TLF 88724072 FAX 88726502 E-MAIL



Relaterede dokumenter
Midsommer, kl Højhuset kaster skygge på beboelsen vest for grunden indtil ca. kl

HØJHUSPOLITIK. Hvilke krav stilles der til belysning af højhusprojekter En bygherrevejledning. Århus Kommune

Den 25. oktober 2005 Århus Kommune

HØJHUS HERNING+ Indkaldelse af idéer og forslag HERNING + til arbejdet med planlægningen af en op til 78 meter høj bygning på Sygehusgrunden i Herning

HØJHUSPOLITIK. Tillæg nr. 84 til Kommuneplan Århus Kommune

*! + '"!,-&#!&.& & /!&!/&!&/! 0! ".&/!! /& &.&!!&! &" 1"! /!& 1"&! /& /

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt.

Kommuneplantillæg 23 til Kommuneplan

Forslag til højhus på Søren Frichs Vej 37-39

Tillæg nr. 4 - Karlstrup Landsby

Blandet byområde på Olof Palmes Allé

Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue

TIL KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLAN MÅL OG RAMMER FOR VEJLE KOMMUNE. Godkendt: 16. december Forslag godkendt i Byrådet

TEKNIK OG MILJØ FOROFFENTLIGHED. Forudgående høring vedrørende nærmere planlægning langs en del af Møllebakken

Godkendelse af opsamling på fordebat og endelig godkendelse af Ny Højhuspolitik

Kommuneplan for Odense Kommune

FORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan

Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, Alfred Nobels Vej og James Tobins Allé, Universitetsområdet (2.

By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt.

Tillæg nr. 6 Birkevænget og Fredensbovej

Tillæg nr. 45. Forslag til. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern , for et område til centerformål ved Nørregade 86, Hvide Sande

ÅRHUS KOMMUNE. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset Århus C

Tillæg nr. 5. Nidogaard, Solrød Landsby. til Solrød Kommuneplan 2017 FORSLAG. i høring:

Notat. Teknik & Miljø Kommune- & Byplan. Ansøgning om ny helhedsplan 2015 for Dokken-området, Dokken Towers. Planforhold.

Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5

Forslag T I L L Æ G N R. 2 5

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11

Kommuneplantillæg 22 til Kommuneplan

MILJØRAPPORT HILLERØD KOMMUNE. LOKALPLAN NR 448 for Milnersvej 43 og 45 i Hillerød TILLÆG NR. 12 TIL KOMMUNEPLAN 2017 MILJØVURDERING AF BY OG MILJØ

Debat om. Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5

Trøjborgvej ny etageboligbebyggelse

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

Kommuneplan for Odense Kommune Tillæg nr. 2

Odense Letbane 1. etape

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 25

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

Erhvervsbebyggelse ved Hasselager Centervej i Viby

Kommuneplantillæg nr. 4 Ikast-Brande Kommuneplan Boligområde, Engtoften, Brande FORSLAG

Revideret tillæg nr. 6 Birkevænget. til Solrød Kommuneplan Revideret forslag i høring:

Forslag. Kommuneplantillæg 20. Forslag. Kommuneplantillæg 20

Nyt blandet byområde ved Edwin Rahrs Vej, Åby Ringvej, Gudrunsvej og Globus1 i Gellerup

Loge og boliger, Hasserisgade 18, Vestbyen

Tillæg nr. 65 til Herning Kommuneplan

Kommuneplantillæg 14 Ringe Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. 11. november 2008.

Kommuneplantillæg nr. 13

VEJLEDNING. Efter den politiske behandling vil ejere, naboer og bidragydere blive orienteret om den politiske beslutning.

Kommuneplantillæg nr. 41 Ikast-Brande Kommuneplan Område til offentlige formål, Herningvej, Brande

Indstilling. Amaliegade 14-16, Århus C opførelse af etagebyggeri delvis huludfyldning. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3.

Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 1014, Blandet byområde i Gellerup Nord og Tillæg nr. 78 til Kommuneplan 2013.

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 34

Kommuneplantillæg 14 Ringe Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Lokalplaner på vej. 08. Maj 2017

Projekt fra Kristiansdal

Boligområde ved Grundet Ringvej, Vejle til Kommuneplan

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Kommuneplantillæg 20 til Kommuneplan

Nyt rammeområde i Himmelev

T I L L Æ G N R Forslag TIL VEJLE KOMMUNEPLAN Centerområde ved Havneparken og Havnegade i Vejle Hører til lokalplan nr.

Tillæg nr. 47 til Herning Kommuneplan

T I L L Æ G N R. 1 0 TIL VEJLE KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLAN Trekantområdet og Vejle Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 13. juni Århus Kommune

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf , Fax , CVR-nr

Tillæg nr. 35 til Herning Kommuneplan

Kommuneplantillæg nr Tønder Kommuneplan Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Tillæg nr 27 - Vindmøller syd for Gjurup

Tillæg nr. 40 til Kommuneplan for Viborg Kommune. Rammebestemmelser for Rødkærsbro Rammeområde RØDK.R2.01_ T40. Forslag.

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

Forslag til lavere og tættere bebyggelsesplan i Lisbjerg

K O M M U N E P L A N

Område ved Ortenvej i Varde TILLÆG 16

Tillæg 7 til kommuneplan - Kærgade i Vorup. Status: Vedtaget

Centerområde ved Laurids Skaus Gade

Tillæg nr. 69 til Herning Kommuneplan

Tillæg 18 til kommuneplan - Etageboliger ved Søren Møllers Gade. Status: Vedtaget

Det er forvaltningens vurdering, at projektet bør tilpasses den omkringliggende bebyggelse og områdets struktur, inden der udarbejdes lokalplan.

Kommuneplantillæg nr. 9 til Sønderborg Kommuneplan

Tillæg nr. 47 til Herning Kommuneplan

Supplerende MILJØVURDERING. af kommuneplantillæg 14 til Kommuneplan 2013 samt lokalplan 415 for boligkvarter Møllebro i Hillerød

Tillæg nr. 2 til Herning Kommuneplan

Kommuneplantillæg nr til Tønder Kommuneplan

Kommuneplan for Odense Kommune Forslag til Tillæg nr. 38

Kommuneplan for Odense Kommune. Forslag til tillæg nr. 5

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11

Lokalplanen er blevet til på anmodning fra den private ejer og efter en høring om ændring af Kommuneplanen.

Lokalplan 1040, Sølystgade 30 Forslag

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

Kommuneplantillæg FORSLAG. Sommerhusområde ved Kelstrup Kystvej, Kelstrup Strand

Sammenfattende miljøredegørelse. til lokalplan nr. 392 og tillæg nr. 22 til Kommuneplan

Tillæg nr. 67 til Herning Kommuneplan

Tillæg 30 til Kommuneplan Landsbyafgrænsning i Tjærby. Status: Vedtaget

KOMMUNEPLAN Tillæg 36 for et område til offentlige formål ved Pramstedvej i Varde

Centerområde Aastrupvej

Kommuneplantillæg nr. 4 Ikast-Brande Kommuneplan Boligområde, Engtoften, Brande

Tillæg nr. 74 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 56 til Herning Kommuneplan

ETAGEBOLIGER & OFFENTLIGT FORMÅL, GRUNDTVIGSVEJ, IKAST. Tillæg nr. 38 Ikast-Brande Kommuneplan

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan

Kommuneplan for Odense Kommune Tillæg nr. 41

BLANDET BYOMRÅDE VED GL. KONGEVEJ, ENGESVANG

Transkript:

HØJHUSE FORSLAG Højhuspolitik for Sønderborg Kommune Et tema i kommuneplanens hovedstruktur September 2007 PLANAFDELINGEN RÅDHUSTORVET 10 6400 SØNDERBORG TLF 88724072 FAX 88726502 E-MAIL innovation@sonderborg.dk

2 Kildehenvisninger: Højhuspolitik for Århus Kommune - 2001 Højhushåndbog - Et grundlag for planlægning, vurdering og 3D-visualisering af høje huse - 2005

I ndholdsfortegnelse [ I N D H O L D ] Indledning 4 Definition af høje huse 5 Principper for et plangrundlag 5 De overordnede principper for byarkitekturen 6 Målsætning vedrørende byens profil 6 Strategier vedrørende byens profil 7 Konsekvensvurdering af konkrete højhusprojekter 8 Byarkitekturen 8 Byrum ved foden af det høje hus 9 Trafikale forhold 9 Det lokale klima 10 Analyseresultatet 10 Bilag 1 - Konsekvensvurdering af konkrete højhusprojekter 12 Bilag 2 - Konsekvensanalysegrundlag 13 Bilag 3 - Konklusionsskema 14

[ R E D E G Ø R E L S E ] I ndledning Høje huse har på godt og ondt stor indvirkning på landskabet, bymønstret, byens skalamæssige sammensætning og på det nære byrum ved foden af det høje hus. Husene kan ses på afstand og deres overordnede formgivning og retning påvirker opfattelsen af byens kvarterer, det omkringliggende landskab og dermed bybilledet som helhed. Tilsvarende påvirker det høje hus det nære miljø i form af skyggekastning, ændrede vindforhold, trafikforøgelse m.v. I det omfang der skal realiseres projekter med høje huse, er der derfor behov for på forhånd at kunne overskue og vurdere konsekvenserne. Midsommer, kl. 10.00 Højhuset kaster skygge på beboelsen vest for grunden indtil ca. kl. 10.30 Midsommer, kl. 16.00 Ved en placering af højhuset på den sydlige del af grunden er der mulighed for at lave park og terasser på det resterende område, hvor der er sol om eftermidaggen Jævndøgn kl. 12.00 En bygning med den givne placering, kaster ikke skygge på bebyggelsen nord for grunden (parcelhusene) ved jævndøgn Jævndøgn, kl. 16.00 Efter kl. 15.30 snitter bygningens skygge parcelhusene nordøst for grunden (ved jævndøgn) 4 Eksempler på skyggekast Skyggekast illustreret ved hjælp af computer model. Metoden er forholdsvis hurtig, da stort set alle solvinlker kan afprøves ved ved hjælp af modellen. Det væsentlige at undersøge i den sammenhæng er, hvorvidt skyggekastet rammer omkringliggende ejendomme og deres udarealer. Herudover er det vigtigt at huske, at vinterskygger er meget længere end sommerskygger. Der skal redegøres for begge.

efinition af høje huse D [ R E D E G Ø R E L S E ] Grundlaget for det videre arbejde med højhuspolitikken er foreløbig fastsat på baggrund af følgende definitioner: Højhuse er bygningsvoluminer som er væsentlig højere end den omkringliggende bebyggelse. Såfremt en bygning er to etager eller mere end kommuneplanens rammer foreskriver, defineres en bygning som høj. Herudover defineres en bygning som høj, hvis den overskrider 6 etager eller 20-25 m. rincipper for et plangrundlag P Via en række principper fastlægger nærværende højhuspolitik et administrationsgrundlag, der: - sikrer overordnede landskabelige, planlægningsmæssige og byarkitektoniske hensyn, - foreskriver en metode der skal tages i anvendelse i forbindelse med den fremtidige stillingtagen til konkrete projektforslag. Der er således tale om planlægning på to niveauer: Overordnet handler det om byens udformning i forhold til landskabet, byens skyline, sikring af udsigtskiler, styrkelse af bydelsstrukturerne samt fastholdelse af væsentlige historiske træk. Konkrete projektforslag indenfor de områder, hvor høje bygninger ikke udelukkes, underkastes en konsekvensanalyse, der skal eftervise om projektet arkitektonisk er tilpasset byens skyline og nærområdet omkring bygningen. I analysen dokumenteres endvidere projektets skyggevirkninger, materialer, farver, herunder reflektioner, friarealer, trafik og parkering samt konsekvenser i forhold til den ønskede anvendelse, herunder særlig i forbindelse med boligprojekter, påvirkningen af sociale strukturer m.v. Det er ikke fundet hensigtsmæssigt at udpege konkrete lokaliteter, hvor der kan opføres høje huse. Det skyldes dels, at høje huse har en så væsentlig indflydelse på byen og nærområdet, at der må forudsættes et konkret projektforslag forud for en konkret stillingtagen, dels at en udpegning af konkrete lokaliteter indebærer en risiko for, at der blandt grundejere/bygherrer skabes økonomiske forventninger, som Sønderborg Kommune ved en senere lokalplanlægning kan få vanskeligheder med at indfri. 5

[ R E D E G Ø R E L S E ] e overordnede principper D Grundlaget for planlægning i forbindelse med højhusprojekter, dvs. bygninger over 6 etager eller 20-25 m, vil blive underlagt en nærmere konsekensvurdering jf. skemaerne Bilag 1, 2 og 3, forinden der kan tages endelig stilling til et konkret forslag om et højt hus/høje huse. I mange byområder vil også bygninger under 6 etager kunne opleves som relativt høje. Projektforslag i sådanne byområder der væsentligt bryder med den stedlige bygningshøjde og har kvaliteter, der begrunder en nærmere sagsbehandling, skal ligeledes gennemgå en sådan konsekvensvurdering. ålsætning vedrørende byens profil M Byens profil (skyline) og de skalamæssige forhold i bebyggelsesstrukturerne skal respekteres og som udgangspunkt fastholdes, men kan suppleres med høje bygninger, såfremt de kan understøtte og profilere byen kvalitativt. Tre eksempler på vindens strømninger omkring forskellige bygningstyper. Bemærk hvordan den høje bygning nederst trækker vinden ned. Kilde: Jan Gehl, Livet mellem husene, Arkitektens Forlag 6

trategier vedrørende byens profil S [ R E D E G Ø R E L S E ] Det er efter en landskabelig og bystrukturel analyse fastlagt, hvor høje huse ikke kan anbefales i bybilledet i Sønderborg. I de områder, hvor høje huse ikke på forhånd udelukkes vil byggeri over 6 etager kun kunne tillades, hvis det kvalitativt understøtter byens profil. Høje huse udelukkes indenfor områder med følgende karakteristika: - Områder i Kurhus- og Sønderskovens bag- og forland - Områder udlagt til lav boligbebyggelse med en buffer på 50 m omkring - Bymæssige rekreative områder og sommerhus- og kolonihaveområder - Områder med bevaringsværdige, by- og landskabsmæssige sammenhænge - Fritliggende, lave bysamfund - Kirkeindsigtsområder, udpeget i regionplanen - Arealer uden for kommuneplanens eksisterende og planlagte byområder - Landsbyer Undtagelser fra de områder af kommunen, hvor høje huse udelukkes, kan omfatte: - Arealer i tilknytning til markante vejkryds. - Byomdannelsesområder. Områder, hvor bygninger over 6 etager eventuelt kan placeres omfatter: - Den indre bykerne - Sønderborg by. - Havnearealerne - Sønderborg, Gråsten og Augustenborg. - Udvalgte arealer, som har gennemgået en nærmere analyse, såsom eksempelvis krydset Ringgade og Damgade. Projektforslag omfattende bygninger over 6 etager inden for byområdet, hvor høje huse ikke som udgangspunkt udelukkes, vil skulle underkastes en nærmere konsekvensvurdering, herunder 3D-dokumentation til belysning af om projektet arkitektonisk og byplanmæssigt kan indpasses det pågældende sted. En sådan konsekvensvurdering tages også i anvendelse i forbindelse med andre projektforslag, der i væsentligt omfang bryder kommuneplanens fastlagte rammer i højden. 7

[ R E D E G Ø R E L S E ] onsekvensvurdering af konkrete højhusprojekter K Der er fastlagt et særligt vurderingsredskab som grundlag for vurderinger af konkrete forslag om højhusprojekter i de områder, hvor høje huse som udgangspunkt ikke udelukkes, Her fastlægges hvilken dokumentation, herunder 3D visualisering, som bygherren skal tilvejebringe til brug for sagsbehandlingen, herunder offentliggørelse af forslaget m.v. Vurderingsredskabet kan også tages i anvendelse i forbindelse med andre projekter der bryder normen og vurderes at have indflydelse på bybilledet og byens skala. Redskabet vil således generelt blive taget i anvendelse i forbindelse med projektforslag, der vurderes egnet til nærmere sagsbehandling, hvor den foreslåede bygningshøjde i væsentlig grad, dvs. med mindst 2 etager, overstiger kommuneplanens gældende rammer og således kan betegnes som et relatvt højt hus. Den indledende vurdering vil klarlægge om projektet indeholder de formelle kvaliteter, der kan ligge til grund for en nærmere konsekvensanalyse. I konsekvensanalysen fokuseres der på projektets arkitektoniske og byplanmæssige indpasning. Billedet af den fremtid, det foreslåede projekt vil skabe, forudsættes belyst i en digital 3D model med et fotorealistisk udtryk. Dette er nødvendigt, da det skal kunne dokumenteres, hvordan husets arkitektur vil komme til at spille sammen med de nære omgivelser. Visualiseringsgrundlaget forudsættes leveret af bygherren. B yarkitekturen Materialet danner grundlag for en analyse af projektet, både i den store skala byens skyline og i sammenhæng med de nære omgivelser, det tænkes placeret i. Analysegrundlaget omfatter en kortlægning af emner som bydelens bebyggelsesmønster, skalaforhold, tæthed, grønne og åbne områder, rumdannende elementer, karakteristiske bygningsmæssige træk og markante bygninger. Projektet skal endvidere belyses ud fra en æstetisk vurdering, hvori indgår forholdet mellem højde og bredde, linieopdeling (lodrette og vandrette linier), bygningsfremspring og tilbageliggende bygningspartier. Emnerne analyseres med henblik på en afklaring af projektets positive og negative konsekvenser for områdets byarkitektur. 3D-visualiseringen omfatter en volumenmodel af projektet indpasset i bydelen. 8

yrum ved foden af det høje hus B [ R E D E G Ø R E L S E ] En konsekvensanalyse af byrummet ved foden af et foreslået højt hus tager udgangspunkt i en registrering af det eksisterende byrum. Det er særligt byrummets kvalitative sider der lægges vægt på, såsom det offentlige liv og ikke mindst rummets evne til at danne gode rammer for byliv. Analysen af projektets effekter i forhold til det eksisterende byrum vil demonstrere, om det høje hus bidrager positivt eller negativt til byrummets kvaliteter, herunder om projektet vil forbedre eller forringe det udendørs liv i byrummet. Der er mange forhold, der spiller ind her, eksempelvis: - bygningens æstetik, der på gadeplan kan observeres på nært hold, - udearealernes behandling og tilgængelighed, der kan indbyde til eller afvise ophold, - bygningens måde at stå på jorden. Der kan være tale om et hus, der står på et snævert areal og efterlader store friarealer omkring sig eller et hus med en base, der fylder grunden ud til gadekanten og dermed ikke efterlader nogen pladsdannelse. Analysegrundlaget omfatter: - eksisterende byrumskvaliteter, - projektets størrelse, - afgrænsning, - byrummets forløb, - bygningens materialer, konstruktion og detaljering, - bygningens åbenhed, - bygningens anvendelse relateret til trafikstrømme, - aktivitetsniveau og døgnrytme ved bygningens base, - oplevelse af den nye bygning i lokalmiljøet og mulighed for ophold i gadeplan. 3D-visualiseringen omfatter en detaljeret fotorealistisk model til fotomatch fra forudbestemte standpunkter og fotoregistreringer af det eksisterende byrums træk. 9

[ R E D E G Ø R E L S E ] rafikale forhold T Analysen skal beskrive de trafikale konsekvenser af projektet. Er det muligt at etablere en fornuftig adgang til det overordnede vejnet, og kan den trafik, som projektet afføder, afvikles tilfredsstillende og forsvarligt på det omkringliggende vejnet. Analysen skal samtidig sandsynliggøre, at der kan etableres tilstrækkelige parkeringsfaciliteter, med en udformning og placering, som sikrer et tilfredsstillende udemiljø i byrummet omkring det høje hus. et lokale klima omkring det høje hus D Analysen skal dokumentere, hvilket lokalklima (vind- og skyggeforhold m.v.) projektet vil frembringe, og tager udgangspunkt i en kortlægning af klimaet i lokalområdet. Herved kan det konstateres, om projektet vil medføre en forringelse eller en forbedring af lokalklimaet. nalyseresultatet som grundlag for en anbefaling A På baggrund af konsekvensanalyserne udarbejdes en samlet anbefaling, til brug for politisk stillingtagen med en gennemgang af de fordele og ulemper, der kan ses som konsekvens af det foreslåede projekt. Anbefalingen suppleres med visuel dokumentation fra sagsbehandlingen. Hvis der er tale om et projekt, der efter analysen giver grundlag for en offentlig høringsproces, vil dokumentationen blive bearbejdet, så den kan anvendes kommunikativt, f.eks. således at der fremstilles filmsekvenser, der visualiserer bestemte oplevelsesforløb fra det fjerne blik over byen og landskabet til den nære oplevelse af projektet i dets bymæssige sammenhæng. Analyseresultaterne i forhold til projektets nærmiljø formidles gennem fotorealistiske modeller af huset og dets nære omgivelser. På grundlag af modellen udvælges de synsvinkler, der bedst illustrerer projektets konsekvenser i forhold til de nære omgivelser. Når der stilles krav til en fotorealistisk model, er det fordi det endelige resultat er meget afhængigt af byggeriets detaljering. Samtidig giver dette også det bedste udgangspunkt for at ikke-fagfolk kan danne sig et realistisk billede af det foreslåede høje hus. Den fotorealistiske model kan kræves suppleret med fremstilling af en film, der underbygger anbefalingens hovedpunkter. 1 0

Dokumentationen vil indgå i forelæggelse af projektet for Byrådet og i forbindelse med de offentlige høringer forbundet med udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplaner. [ R E D E G Ø R E L S E ] Planforslag om høje huse vil være omfattet af Lov om Miljøvurdering. Analysematerialet vil således også indgå i den obligatoriske miljøscreening, der vil forløbe sammen med planlægningsprocessen. Eksempler på vindforhold omkring bygninger og anlæg med forskelligt formsprog i stor og lille skala. 1 1

ilag 1 - Konsekvensvurdering af konkrete højhusprojekter B [ B I L A G ] ANSØGER/BYGHERRE BIDRAGER MED FØLGENDE: Til brug for en indledende projektvurdering skal der foreligge en redegørelse med følgende hovedpunkter: - Om projektet indeholder en anvendelse, der er almen interesse i at manifestere i byen. - Om projektet er beliggende et sted, der er vigtigt at markere, f.eks. som et orienteringspunkt. - Hvordan projektet forholder sig til eksisterende orienteringspunkter, om projektet giver udsigt, om det tager det udsigten fra andre og om der bliver tale om indkigsgener for andre. - Hvordan projektet påvirker bylivet. - Hvordan projektet bidrager imagemæssigt til byen eller bydelen. - Om der er funktionelt behov for en stor sammenhængende enhed, herunder om det behøver at være i form af højt byggeri. - Om projektet ud fra en samfundsøkonomisk, sociokulturel eller ressourcemæssig vinkel er en fordel. - Hvis der er tale om bolighøjhuse redegøres endvidere for, hvilke lejlighedstyper projektet indeholder, hvilke beboergrupper der sigtes mod, og om udemiljøet vil være vigtigt for de kommende beboere, for eksempel med hensyn til legepladser. - Hvordan projektet påvirker den overordnede og lokale trafikstruktur. 1 2

ilag 2 - Konsekvensanalysegrundlag B Planafdelingen udarbejder på baggrund af Bilag 1: KONSEKVENSANALYSEGRUNDLAG Skemaet nedenfor angiver analysegrundlaget og omfatter følgende emner [ B I L A G ] Emne Analyse Betydning Byarkitektur Byrum ved foden af det høje hus Trafikale forhold Lokale forhold Bygningens indflydelse på byens skyline Forhold til setedes bebyggelsemønstre Afstand til eksisterende bebyggelse Visuelt udtryk Placering i bydelen Eksisterende forhold Basens facade og dens påvirkning på bydelens liv Skala, materialevalg, rummets afgrænsning Adgang, funktion, muligheder for bydelens sociale liv, herunder om det fremmer eller begrænser et aktivt liv i det åbne byrum Trafik generelt Trafikal belastning Parkeringsbehov og parkeringsløsning/placering Sol- og skyggeforhold samt reflekser Klimakonsekvenser på byrumsliv - vind Klimakonsekvenser på byniveau - vind Udsigtsforhold - externt Definition: 1 Projektet har uvæsentlig betydning 2 Projektet har mindre væsentlig betydning 3 Projektet har væsentlig betydning - positiv betydning - negativ betydning 1 3

[ B i l a g ] ilag 3 - Konklusionsskema B KONKLUSIONSSKEMA På baggrund af analysegrundlaget, Bilag 2, udarbejdes konklusionerne i henhold til nedenstående skema. Emne Vurdering Konklusion Byarkitektur Beskrivelse: Vurdering: Byrum ved foden af det høje hus Trafikale forhold Lokale forhold Beskrivelse: Vurdering: Beskrivelse: Vurdering: Beskrivelse: Vurdering: 1 4