Kvalitetsrapporter 2016/2017: Dagtilbudsområdet og skoleområdet

Relaterede dokumenter
Kvalitetsaftaler. For dagtilbud og skoler i Horsens Kommune

Kvalitetsrapport skoleområdet 2016/2017

Indhold. Side 1 af 62

Kvalitetsrapport for skoleområdet 2014/2015

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gedved Skole Horsens Kommune

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune

Status på kvalitetsaftalen med Step 10

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17

Godkendelse af Kvalitetsrapport behandling

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Dybkærskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018

kelt dagtilbud. I rapporterne for de enkelte dagtilbud vil data blive præsenteret mere detaljeret på husniveau.

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Kjellerup Skole 2016/17

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15)

Udvikling af styrket sammenhæng mellem dagtilbud og skole for de 4-8 årige børn ( )

KVALITETSRAPPORT

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune

Kvalitetsrapport 2018 (Skoleåret 2016/2017)

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen

Læringssamtale med X Skole

Trivsel, læring og udvikling hos børn og unge i Aarhus

Bilag til. Kvalitetsrapport

og praksis Mindst Digitale

KVALITETSRAPPORT FOR HADSTEN SKOLE

Kvalitetsrapport 2016/2017

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud

Kvalitetsrapport Lynghøjskolen

KVALITETSRAPPORT FOR

KVALITETSRAPPORT FOR HADBJERG SKOLE

Kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet 2014/2015

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Udkast til Kvalitetsrapport

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Rantzausminde Skole Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Kibæk Skole. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9

Varde Kommune Kvalitetsrapport Side 1 af 39

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole

Børn og unge i Frederikssund Kommune. Målsætninger

Børne- og Familieudvalget. Evaluering af udviklingsmål 2017

KVALITETSRAPPORT FOR. Sjørslev Skole 2016/17

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Hvinningdalskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT FOR LILLEÅSKOLEN

KVALITETSRAPPORT FOR RØNBÆKSKOLEN

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Sejs Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT FOR. Fårvang Skole 2016/17

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

STATUSRAPPORT 2015/16. Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014

Temamøde om strategi

Den kommunale Kvalitetsrapport

Kvalitetsrapport. Selsmoseskolen 2016/17

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole

Bilag 8.1 Faglige kvalitetsresultater for 9. klasser i skoleåret 2015/2016

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke

STATUSRAPPORT 2015/16. Valsgaard Skole Mariagerfjord Kommune

Indhold 1. Indledning Formål med kvalitetsrapporten Rapportens opbygning og datagrundlag Nationale og kommunale mål

KVALITETSRAPPORT 2016/17

Børn, Familie og Ungeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018

KVALITETSRAPPORT. for. Langsøskolen 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen

Transkript:

Kvalitetsrapporter 2016/2017: Dagtilbudsområdet og skoleområdet Indhold 1) 2) 3) 4) Intro til kvalitetsrapporter og kvalitetsaftaler Præsentation af hovedkonklusioner for kvalitetsrapporten på dagtilbudsområdet (ved Anne Bust). Præsentation af hovedkonklusioner for kvalitetsrapporten på skoleområdet (ved Flemming Skaarup). Den videre proces

Kvalitetsrapportens formål Status på den overordnende kvalitetsudvikling i dagtilbud og på skoler for det seneste år/skoleår Sammenhæng på 0-18-års området Kvalitetsrapport på skoleområdet er lovpligtig (jf. Folkeskoleloven). I Horsens Kommune laves kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet samtidig. Der afrapporteres på de samme fire målområder: Læring, trivsel, personlig mestring og samskabelse.

Kvalitetsrapporternes indhold Afrapportering af kvalitetsudviklingen Kvalitetsrapporten præsenterer resultater for de fire målområder: Læring, trivsel, personlig mestring og samskabelse. Kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet afrapporterer kommunale resultatmål. Kvalitetsrapport på skoleområdet afrapporterer både kommunale og nationale resultatmål. Derudover giver tekstbokse eksempler på, hvordan dagtilbud og skoler i Horsens Kommune arbejder med kvalitetsudviklingen i hverdagen. Fremadrettet handlingsplan På baggrund af resultaterne giver Administrationen anbefalinger til den fremtidige handlingsplan for hhv. dagtilbuds- og skoleområdet. Udtalelser fra forældrebestyrelser og skolebestyrelser (i bilag) Forældrebestyrelserne i dagtilbuddene: Fra 10. januar 17. januar Skolebestyrelserne: Fra 12. december 12. januar

Kvalitetsrapporter og kvalitetsaftaler En del af den samlede styringsmodel for dagtilbuds- og skoleområdet i Horsens Kommune. Kvalitetsaftalerne ser fremad og opstiller resultatmål for kvalitetsudviklingen for en to-årig periode. Der udarbejdes kvalitetsaftaler på kommuneniveau og på enhedsniveau Kvalitetsrapporten ser bagud og giver en status på, om kvalitetsaftalernes resultatmål er indfriet. Der udarbejdes kvalitetsrapport på kommuneniveau og på enhedsniveau.

Kvalitetsrapport for DAGTILBUDSOMRÅDET

Status på resultatmål Målområde Resultatmål Er målet nået? Læring Børnenes sproglige færdigheder skal forbedres år for år Delvist Trivsel Børnenes trivsel skal øges Status quo Personlig mestring Børnenes personlige og sociale kompetencer skal forbedres år for år Status quo Samskabelse Alle dagtilbud skal have en samarbejdsaftale med en eller flere interessenter, der sikrer inddragelse af det omgivende samfund i dagtilbuddets arbejde og virke. Samarbejdsaftalerne skal have fokus på at styrke børnenes læring, trivsel og/eller personlige mestring. Ja Kommentarer 3-årsvurdering: Nej 5-årsvurdering: Nej Børnehaveklassevurdering: Ja. Indtil 2016. Data fra 2017 er ikke sammenlignelig med tidligere vurderinger. Trivselsvurderingen ligger fortsat højt på 4,2 ud af 5. Der har særligt været en positiv udvikling i forhold til vurderingen af konflikthåndtering Alle dagtilbud har minimum én samarbejdsaftale

Sprog, 3-årsvurderingerne Resultatmål: Børnenes sproglige færdigheder skal forbedres år for år. Resultaterne ved 3-års vurderingerne viser: Flere børn end forventet har ved 3-årsvurderingen brug for en fokuseret eller særlig indsats i forhold til deres sproglige udvikling. Resultatmålet er delvist opnået

Sprog, 5-årsvurderingerne Resultatmål: Børnenes sproglige færdigheder skal forbedres år for år. Resultaterne ved 5-års vurderingerne viser: Niveauet stiger fra 3-årsvurderingerne til 5-årsvurderingerne. Ved 5-årsvurderingerne er Horsens Kommune tæt på normfordelingen

Sprog, vurdering i børnehaveklassen Resultatmål: Børnenes sproglige færdigheder skal forbedres år for år. Resultaterne ved børnehaveklassevurderingerne viser: Når børnene sprogvurderes i børnehaveklassen følger Horsens Kommune normfordelingen eller ligger bedre

Sprogvurderinger opdelt på køn Resultatmål: Børnenes sproglige færdigheder skal forbedres år for år. Resultaterne viser: Ved 3-års og 5-årsvurderingerne halter drengene efter pigerne. Forskellen mellem drenge og pigerne er udlignet når børnene sprogvurderes i børnehaveklassen

Arbejdet med børnenes sprog Når børnenes sprogvurderinger viser behov for en fokuseret eller særlig sproglig indsats laver pædagoger og sprogvejleder i samråd med børnenes forældre en handleplan for barnets sproglige indsats. Udgangspunktet for indsatserne er barnets interesser Eksempel på indsats: De tre bukkebruse Kuffert med bog, figurer, en bro og tallene 1, 2 og 3 Målet med indsats: At barnet lærer at sige bukkebruse, ovenpå, nedenunder, 1, 2, 3, størst, mellemst og mindst samt at bruge ordene i den rigtige sammenhæng. Opfølgning på indsats Efter 1 til 2 måneder: Evt. justering af indsats Et halvt til et helt år: Ny sprogvurdering af barnet.

Trivsel Resultatmål: - Børnenes trivsel skal øges. Resultaterne viser: - - I forældretilfredshedsundersøgelsen er forældrene generelt tilfredshed med børnenes trivsel i dagtilbuddene (gennemsnitligt 4,2 på en skala fra 1 til 5) Det er på niveau med forældretilfredshedsundersøgelsen i 2014. På alle seks spørgsmål ligger forældrenes samlede vurdering over 4. Resultatmålet er status quo

Sundhed I forbindelse med kvalitetsaftalen 2016-2018 er det besluttet, at der skal være et mere systematisk fokus på sundhed. Dagtilbuddene beslutter selv, hvilke områder i forhold til sundhed, det er relevant at arbejde med. Data, der kan undersøge kvaliteten af dette arbejde, er stadig under udvikling. Resultaterne viser: I forældretilfredshedsundersøgelsen er der generel høj tilfredshed med sundhedsrelevante faktorer, særligt frokostordningen og børnenes fysiske og motoriske udvikling scorer højt. Tilfredsheden dækker over variationer mellem daginstitutionerne. I nogle institutioner er der bemærkninger til rengøring, toiletfaciliteter og udearealer.

Personlig mestring Resultatmål: - Børnenes personlige og sociale kompetencer skal forbedres år for år. Resultaterne viser: - I forældretilfredshedsundersøgelsen er forældrene i høj grad tilfredse med udviklingen af børnenes personlige mestring (4,1 på en skala fra 1 til 5). På niveau med forældretilfredshedsundersøgelsen i 2014. - Forældrenes vurdering af konflikthåndtering er det område, der er steget mest fra 3,8 til 4,0. Resultatmålet er status quo

Samskabelse Resultatmål: Alle dagtilbud skal have en samarbejdsaftale med en eller flere interessenter, der sikrer inddragelse af det omgivende samfund i dagtilbuddets arbejde og virke. Samarbejdsaftalerne skal have fokus på at styrke børnenes læring, personlige mestring og/eller trivsel. Dataindsamling fra alle dagtilbudsledere i efteråret 2017. Resultaterne viser: Alle dagtilbuddene har mindst én samskabelsesaftale. Det er ofte biblioteker, musikskoler og plejehjem der samskabes med. Resultatmålet er opfyldt

Anbefalinger til handlingsplan Udvikling af børnenes sprog Det anbefales, at dagtilbuddene fortsat lokalt har fokus på den tidlige sprogindsats og på drengenes sprogstimulering. Det anbefales, at Børne- og Uddannelsesudvalget igangsætter en analyse af, hvorfor så stor en andel af de 3-årige har brug for en særlig sproglig indsats. Tid til at omsætte ny viden i dagtilbuddene Dagtilbuddene har deltaget i flere kompetenceudviklingsforløb de seneste år. Det anbefales, at dagtilbuddene får tid til at omsætte den nye viden fra disse forløb til praksis. Det anbefales, at dagtilbuddene får tid til at arbejde med de indsatser, der er særligt relevant for dem ift. opfølgning på forældretilfredsheds-undersøgelsen 2017.

Forældrebestyrelsernes udtalelser Alle forældrebestyrelser er blevet bedt om at udarbejde en udtalelse om kvalitetsrapporten. Generelle kommentarer Generelt tages kvalitetsrapporten til efterretning. Flere bemærker de positive resultater i dagtilbuddene. Bred opbakning til anbefalingerne i den fremadrettede handlingsplan. Yderligere kommentarer Flere har kommentarer til de personalemæssige og økonomiske ressourcer i dagtilbuddene Enkelte påpeger at data fra forældretilfredshedsundersøgelsen fylder for meget, og at der mangler mulighed for at forholde sig kritisk til andre perspektiver, som f.eks. rammerne for børnenes og pædagogernes hverdag.

Kvalitetsrapport for SKOLEOMRÅDET

Status på resultatmål Resultatmål Er målet nået? Læring Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Nej Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Nej Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år - uanset social baggrund. Nej Andelen af elever, der vurderes uddannelsesparate i 9. klasse, skal stige Ja Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse skal stige Nej Den socioøkonomiske reference for 9. klasse prøvekarakterer skal som minimum ligge, hvor den forventes at ligge sammenlignet med resten af landet Ja Nationale resultatmål Kommunale resultatmål Trivsel Nationalt resultatmål Elevernes trivsel skal øges Nej Kommunalt resultatmål Elevernes trivsel skal øges eller fastholdes på samme niveau Ja

Status på resultatmål Resultatmål Er målet nået Personlig mestring Nationalt resultatmål indtil juni 2016 Kommunale resultatmål Mindst 96 % af det samlede elevtal skal inkluderes i den almene undervisning Ja Mindst 96 % af det samlede elevtal skal inkluderes i den almene undervisning samtidig med, at andelen af elever der klare sig dårligt i de nationale test, skal falde Nej Elevernes fravær skal reduceres eller fastholdes på samme niveau Ja Samskabelse Kommunalt resultatmål Alle skoler skal som minimum have samarbejdsaftaler med ungdomsuddannelser. For de skoler, der ikke har udskoling, skal der som minimum være samarbejdsaftaler med aftagerskolerne Ja

Karakter ved afgangsprøverne Alle bundne prøvefag Resultatmål: Den socioøkonomiske reference for 9. klasse prøvekarakter skal som minimum ligge, hvor den forventes at ligge sammenlignet med resten af landet. Resultater: Der er ingen skoler i Horsens Kommune, som klarer sig signifikant dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever. Resultatmålet er opfyldt

Karakter ved afgangsprøverne Alle bundne prøvefag Karaktergennemsnit for Horsens Kommune er steget over tre år. Det ligger dog stadig lige under landsgennemsnittet. Karaktergennemsnit for Horsens Kommuner eksklusiv specialskoler og ungdomsskoler er 7,0. Det er på niveau med landsgennemsnittet.

Karakter ved afgangsprøverne Dansk og matematik Afgangsprøven i dansk: Karaktergennemsnittet for Horsens Kommune er i positiv udvikling og nærmer sig landsgennemsnittet. Afgangsprøven i matematik: Karaktergennemsnittet for Horsens Kommune er faldet mere end landsgennemsnittet. Det er et opmærksomhedspunkt.

Resultater ved de nationale test Tre nationale resultatmål: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år - uanset social baggrund. Resultater: Overordnet klarer både de fagligt stærke og de fagligt svage elever sig bedre ved de nationale test i læsning og matematik (med udsving for nogle årgange i nogle skoleår) Flere elever opnår gode resultater ved de nationale test i læsning og matematik. Flere elever opnår fremragende resultater ved de nationale test i læsning og matematik. Færre elever opnår dårlige resultater ved de nationale test i læsning og matematik. Det er dog ikke alle årgange, der opfylder de tre nationale resultatmål for skoleåret 2016/2017. Resultatmålet er ikke opfyldt

Uddannelsesparate Til en ungdomsuddannelse Resultatmål: Andelen af elever, der vurderes uddannelsesparate i 9. klasse, skal stige Resultater: 96 % af de unge, som søgte en ungdomsuddannelse efter 9. klasse, var vurderet uddannelsesparate til den. Dette er en lille stigning i forhold til skoleåret inden. Horsens Kommune er alle tre skoleår på niveau med landsgennemsnittet. Resultatmålet er opfyldt

Overgang til ungdomsuddannelse Resultatmål: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, skal stige Resultater: Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse er faldet fra 2014-årgangen til 2015-årgangen. Andelen er dog samlet set steget over de tre år. Horsens Kommune er stadig under landsgennemsnittet. Resultatmålet er ikke opfyldt

Overgang til ungdomsuddannelse Opdelt på erhvervsuddannelse og gymnasial uddannelse: Andel elever, der i gang med en erhvervsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse er faldet, men stadig over landsgennemsnittet. Andel elever, der er i gang med en gymnasial uddannelse er under landsgennemsnittet.

Fuldførelse af ungdomsuddannelse Unge der afsluttede 9. klasse i 2010 Flere unge i Horsens Kommune har gennemført en ungdomsuddannelse. Horsens Kommune er dog stadig under landsgennemsnittet. Der er især sket en stigning i andelen af unge, der har gennemført en gymnasial uddannelse

Forventet fuldførelse af ungdomsuddannelse Andelen af unge, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse indenfor 6 år efter 9. klasse, er steget. Den forventede fuldførelse er udregnet med Undervisningsministeriets profilmodel. Profilmodellen er en fremskrivning og er derfor behæftet med usikkerhed. Men profilmodellen handler om de elever, der for nylig har forladt folkeskolen.

Skolebestyrelsernes udtalelser Ifølge folkeskoleloven skal kvalitetsrapporten til udtalelse i skolebestyrelserne Generelle kommentarer Generelt tager skolebestyrelserne kvalitetsrapporten til efterretning. Flere nævner den positive udvikling på skoleområdet. Nogle skolebestyrelser nævner At der er behov for ressourcer til at løfte klyngesamarbejdet og arbejdet med inkluderende læringsmiljøer At der er behov for flere to-lærerordninger At innovative kompetencer bør også vægtes i kvalitetsrapporten At skolerne får arbejdsro til at komme i mål med de mange indsatser, der er i gang på skoleområdet. Det er i tråd med anbefaling om, at den fremadrettede handlingsplan viderefører eksisterende indsatser.

Anbefalinger til handlingsplan Sammenfatning Kvalitetsrapporten viser en positiv udvikling for kvaliteten i Horsens Kommunes folkeskoler. Det er Administrationens vurderingen er, at indsatser fra nuværende handlingsplan fra kvalitetsrapport 2014/2015 har bidraget til den positive udvikling. Det anbefales derfor, at flere initiativer fra nuværende handlingsplan videreføres. Det anbefales derudover, at Strategi for flere unge i erhvervsuddannelse (som blev vedtaget af Børne- og Skoleudvalget i marts 2017) tilføjes.

Anbefalinger til handlingsplan Indsatser i den anbefalede til handlingsplan Strategi for fælles læring stærkere resultater Strategi for styrket udskoling: Flere unge i ungdomsuddannelse Strategi for flere unge i erhvervsuddannelse UDDANNELSESALLIANCEN

Anbefalinger til handlingsplan: Strategi for fælles læring stærkere resultater Fælles overordnet strategi for dagtilbuds- og skoleområdet i Horsens Kommune. Formål: At understøtte målopfyldelsen indenfor målområderne læring, trivsel og personlig mestring. Strategien indeholder det værdisæt og de indsatser, som der er blevet arbejdet med i programmet Fælles læring stærkere resultater (20152017) under følgende overskrifter: Professionelle læringsfællesskaber Synlig og målstyret læring Læringsledelse

Anbefalinger til handlingsplan: Strategi for flere unge i erhvervsuddannelse Strategien er vedtaget af Børne- og Skoleudvalget i marts 2017. Ambition: At der hvert år skal ske en positiv udvikling både for andelen af unge, der vælger en ungdomsuddannelse, og i andelen af unge, der vælger en erhvervsuddannelse. Strategien indeholder syv indsatsspor: STEAM på undervisningen Udbygget SAMSPIL mellem uddannelse og erhverv Udskoling med styrket udsyn til erhvervsuddannelserne Systematisk arbejde med elevernes uddannelsesparathed Karrierelæring i folkeskolen Sammenhæng for eleverne i overgangen fra folkeskole til erhvervsuddannelse Særlige indsatser for unge uden uddannelse og job

Den videre proces På dagtilbuds og skoleområdet Kvalitetsrapporterne: 26. februar 2016: Temamøde i Byrådet om Børne- og Uddannelsesudvalget område. Derefter byrådsmøde, hvor kvalitetsrapport for skoleområdet behandles. Kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet vedlægges som bilag. Kvalitetsrapporterne og bestyrelsernes udtalelser offentliggøres på Horsens Kommunes hjemmeside. Dagtilbud og skoler modtager en enhedsrapport, som beskriver resultaterne for det enkelte dagtilbud og den enkelte skole. Nye kvalitetsaftaler for dagtilbud og skoler 12. april 2018: Børne- og Uddannelsesudvalget skal vedtage nye kvalitetsaftaler for dagtilbuds- og skoleområdet. Maj og juni 2018: Dagtilbudschefen- og skolechefen afholder kvalitetsmøder med hver dagtilbudsog skoleleder og fastsætter nye kvalitetsaftaler på enhedsniveau. De nye kvalitetsaftaler er gældende fra d. 1. august 2018.