Fejl, mangler og sikkerhed i byggeriet



Relaterede dokumenter
HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer

Byggeteknisk dokumentation og kontrol

Er vore bygninger robuste nok til fremtidens klima?

Byggeteknisk eftersyn

1 ÅRS EFTERSYN AF RENOVERING

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten

Før, under og efter Byggeskadefondens eftersyn

Sneskader - årsager, undersøgelse, forebyggelse

BvB BvB INFORMATION ÅRS EFTERSYN. Sådan foregår eftersynet. Deres opgaver som ejer. Sådan bruger De eftersynsrapporten

Byggeskader Hvordan bidrager det almene tekniske fælleseje til forebyggelse af byggeskader?

Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation

CASA ENTREPRISE A/S CVR-NR

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 HISTORISK. forberedelse af. 1-års eftersyn

B Y G G E S K A D E F O N D E N

Beregningsprincipper og sikkerhed. Per Goltermann

Dokumentation af bærende konstruktioner

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Lær af andres byggefejl

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August forberedelse af. 5-års eftersyn

GRANSKNING AF BYGGEPROJEKTER

Obligatorisk byggeskadeforsikring

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse i byggeri og business (Byggekoordinator AK)

byggeskadefonden projekt granskning ekstern vejledning for bygherrer marts 2015

Element - Produktion

DS/EN Fabrikskontrol og CE-mærkning af stål og aluminium konstruktionselementer

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten

Kollapset af Club Danmark Hallen

Begreber i forbindelse med kvalitetssikring

BYGGEKONFERENCE D. 6. JUNI FOKUS PÅ TOTALØKONOMI I BYGGEBRANCHEN

Rapport Baggrund. 2 Formål. 3 Resumé. Fordeling:

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 HISTORISK. opfølgning af. 1-års eftersyn

Ydelsesbeskrivelse for Totalrådgivning

1 KVALITETSSIKRING PRÆKVALIFIKATION 2 SAGSBESTEMT KVALITETSSIKRINGSHÅNDBOG 3 KONTROLPLANER 4 VEDLIGEHOLDELSE 5 PLASTLOMME TIL ARKITEKTTEGNINGER

Orienteringsmøder 2007

Hvor mangler vi viden om reparationer og reparationsprodukter? v. Gitte Normann Munch-Petersen

1 ÅRS EFTERSYN AF RENOVERING

NYE KRAV I BYGGERIET: FUGTTEKNISK DOKUMENTATION

Overordnet disponering

Byggeriets handlingsplan mod fejl og mangler

En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn

Hvem sætter kvaliteten?

Byggefejl - en uløst opgave

Undervisningsbeskrivelse

Det Digitale Byggeri. ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen

Bygningskollaps Jørgen Lundblad CODAN Large & Complex Claims DK Skadeingeniør / projektleder Tlf

Obligatorisk byggeskadeforsikring

Eksempel på tekniske krav i udbud af PVC-U rør og formstykker

TAGHAVERS TEKTONIK. BYG ERFA Byggetekniske Erfaringer. AgroTech Tirsdag den 7. juni 2011, Taastrup

Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION

KVALITESSIKRINGSHÅNDBOG

Når du skal fjerne en væg

3. parts kontrol / Validering

Entreprenøren skal følge et kvalitetsstyringssystem, som lever op til de i dette bilag anførte krav.

1 KVALITETSSIKRING PRÆKVALIFIKATION 2 SAGSBESTEMT KVALITETSSIKRINGSHÅNDBOG 3 KONTROLPLANER 4 VEDLIGEHOLDELSE 5 PLASTLOMME TIL ARKITEKTTEGNINGER

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i stål. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint.

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra:

Kort og godt om Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Informationsfoldere Kort og godt om BvB Dokumentation til BvB

Juridiske forhold. Kvalitetssikring OPP og partnering Forældelse og suspensionsaftaler Etapevis aflevering

KVALITETSSIKRING SAGSBESTEMT KVALITETSHÅNDBOG

Forsikringer i byggeprocessen

Byggeri og energi A. Undervisningsbeskrivelse. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb. Termin August 2015 juni 2016.

BYGGESKADEFONDEN 1-ÅRS EFTERSYN FORBEREDELSE UDFØRELSE, OPFØLGNING

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen, Jørgen Nielsen & Niels-Jørgen Aagaard, SBi, 21. jan. 2007

SAMMENFATNING. Sommerstedgade København V. Sag nr ÅRS EFTERSYN

Arbejdsgiverens pligt til at oplære, instruere og føre tilsyn med sine ansatte, herunder nyansatte

Faseskiftet fra projektering til udførelse Midtvejsseminar. 28. marts 2011

Dette kvalitetsstyringsprogram tager sigte på at forebygge svigt med deraf følgende skader under opførelsen af byggeopgaven.

Stilling+Brixen. Kvalitetsledelse. Opbygning og implementering af ledelsessystemer på vej mod certificering

Kollaps af Rødovre Skøjtehal

Referat fra ekstraordinær generalforsamling tirsdag d. 13. januar 2009

Erfaringer fra granskning af projekternes kvalitet mht. arbejdsmiljø og bygbarhed

Udbudsstrategi og entrepriseform

Studieordning - Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør semester, E2008 Konstruktionsprojektering

GRANSKNING AF BYGGEPROJEKTER PLANLÆGNING, GENNEMFØRELSE OG DOKUMENTATION AF EKSTERN GRANSKNING

SBi-anvisning 216 til Bygningsreglementet

Tætte tage Her går det ofte galt i praksis!

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)

Stilling+Brixen. Kvalitetsledelse. Implementering af ledelsessystemer på vej mod certificering ISO 1090 ISO 3834 ISO 9001 ISO ISO/OHSAS 18001

Styring af revner i beton. Bent Feddersen, Rambøll

Ældre murværks styrkeegenskaber. Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Lufttæthed 2020

DS/EN 1520 DK NA:2011

Transkript:

Byggeskadefondens orienteringsmøder Efteråret 2005 Fejl, mangler og sikkerhed i byggeriet Jørgen Nielsen Jens Dons

Program Begreber og perspektivering Siemens Arena og andre kollapser Fokus på sikkerheden Tage og kviste af zink, v / Jens Dons Fokus på risikobehæftede forhold Bagfald på et badeværelsesgulv mm Fokus på de mange banale fejl

Tre niveauer i et risikoperspektiv Risiko for liv Risiko for store følgeomkostninger Risiko for omarbejde

Begreber Svigt (skyldes fejl) Svigt - når en løsning savner egenskaber, som efter aftaler, forskrifter og god byggeskik hører med - eller når løsningen ikke er tilsvarende vedligeholdt. Mangler Skader Svigt kan reducere sikkerhed og levetid Kvalitetssikring Manglende sikkerhed

Levetid, standard, kvalitet, svigt Levetid - den periode hvor en konkret byggeteknisk løsning opfylder ydeevnekravene Teoretisk levetid - den forventede levetid for en løsning leveret som specificeret til en given bygning og vedligeholdt som specificeret Standard - Høj standard karakteriseres ved lang levetid og i øvrigt høj ydeevne vedrørende tekniske specifikationer, godt design, gode brugsegenskaber,... Kvalitet - God kvalitet betyder leveret som specificeret - uden svigt, høj eller lav standard, lang eller kort teoretisk levetid

Et investeringsperspektiv Tab Optimalt Investeringer i sikkerhed, der ikke bliver behov for, er tabt Sund fornuft Investering i sikkerhed

Et sikkerhedsperspektiv Statistisk fordeling af påvirkning og modstandsevne Sandsynlighed Påvirkning Modstandsevne Påvirkning Svigt Modstandsevne

Et sikkerhedsperspektiv - Høj modstandsevne - lille svigtsandsynlighed Sandsynlighed Påvirkning Modstandsevne Påvirkning Svigt Modstandsevne

Et sikkerhedsperspektiv Lav modstandsevne - stor svigtsandsynlighed Sandsynlighed Påvirkning Modstandsevne Påvirkning Svigt Modstandsevne

Program Begreber og perspektivering Siemens Arena og andre kollapser Fokus på sikkerheden Tage og kviste af zink Fokus på risikobehæftede forhold Bagfald på et badeværelsesgulv mm Fokus på de mange banale fejl

3. Januar 2003 - Siemens Arena

Hvad var det der gik galt? Et trækbrud i foden af spæret i et tværsnit nær første dornrække i hjørnesamlingen Her var bæreevnen kun 25-30% af det krævede svarende til belastningen fra egenvægt

Langtidsstyrke/korttidsstyrke Last/styrke Styrke Last (egenvægt) Tid

Hvorfor trækbrud? Fejl i konstruktion og dimensionering Træs trækstyrke sat 48% over den korrekte værdi Der er ikke taget hensyn til reduktion i bjælkehøjde ved hjørnesamlingerne Der er ikke taget hensyn til huller for dorne og slidser for stålplader - flere fejl

Læren fra Siemens Arena Fejlen har ikke rod i noget ukendt fænomen overholdelse af normens regler ville have ført til en sikker konstruktion Beregningsfejl af den type, der er tale om her, kunne være begået i forbindelse med enhver anden type konstruktion i ethvert andet materiale Det drejer sig ikke om, at der er en, der har lavet en fejl - det var systemet, der svigtede Rutiner for kvalitetssikring af statiske beregninger skal tages op til overvejelse

Storm 1999

Tornado Tornado ved Karup 2002

Læren efter stormene Mange af vore bygninger: Har stået med lav sikkerhed fra begyndelsen p.g.a. Byggefejl (projektering eller udførelse) Ikke eksisterende viden (Udviklingsskade) Har med tiden fået en stærkt reduceret sikkerhed som følge af manglende forståelse for nødvendigt vedligehold

Ombygning Horsens 2005

Læren fra Horsens Sikkerhed for liv skal være til stede under hele byggeprocessen

Der er mange andre registreringer af fejl i statiske beregninger

Sikkerhed for liv - Høj modstandsevne - lille svigtsandsynlighed Sandsynlighed Påvirkning Modstandsevne Påvirkning Modstandsevne Formel svigt-sandsynlighed < 10-6

Tidens tand - Reduceret modstandsevne - øget svigtsandsynlighed - Hvornår er levetiden udtømt? Sandsynlighed Påvirkning Modstandsevne Påvirkning Svigt Modstandsevne

Risiko for liv - Hvordan dokumenteres sikkerheden? Der er i dag ganske klare regler for hvordan konstruktioners sikkerhed beregnes. De er baseret på normfastlagte lastmodeller og beregningsmodeller, og ved korrekt gennemførte statiske analyser, er den formelle svigtsandsynlighed mindre end én til én million I modellerne indgår regningsmæssige styrker for materialerne. De er fastlagt med baggrund i standardiseret prøvning, hvor bl.a. standardafvigelser indgår. Sådanne styrker foreligger som regel ikke for ældre materialer

Udfordringerne Grove fejl og tidens tand har givet os ubehageligt mange lige-ved-at-gå-helt-galt-oplevelser Det er vanskeligt at dokumentere ældre konstruktioners aktuelle bæreevne P.T. diskuteres principperne for kvalitetssikring af statiske beregninger, herunder statikeranerkendelsesordningen registrering af oplysninger om erfarede levetider af kritiske konstruktionsdele i eksisterende bygninger Er det rimeligt at en ibrugtagningstilladelse gælder uden tidsbegrænsning?

Metodefrihed / vejledning? Behov for vejledning i kvalitetssikring af statiske beregninger, herunder noget om - Store / små projekter - Grove fejl - Usædvanlige konstruktioner / byggeskik - Formel / reel ansvarsfordeling - Intern / ekstern kontrol - Leverandørberegninger - Udførelsesperioden Der vil være store omkostninger ved generelt at indføre stramninger i kvalitetssikringen

Program Begreber og perspektivering Siemens Arena og andre kollapser Fokus på sikkerheden Tage og kviste af zink, v / Jens Dons Fokus på risikobehæftede forhold Bagfald på et badeværelsesgulv mm Fokus på de mange banale fejl

Tre niveauer i et risikoperspektiv Risiko for liv Risiko for store følgeomkostninger Risiko for omarbejde

Hvilken svigtsandsynlighed? - Mindre end når det gælder liv Sandsynlighed Påvirkning Modstandsevne Påvirkning Svigt Modstandsevne

Hvem skal fastsætte svigtsandsynligheden? Myndighederne? Vareproducenterne? De projekterende? De udførende? Bygherren? Byggeskadefonden?

Hvilken svigtsandsynlighed? Dyre enkeltsager, der også rummer udviklingsskader Den formelle svigtsandsynlighed bør nok ligge omkring 1 : 10.000-100.000 Det er et problem at der ikke foreligger data som grundlag for formelle beregninger af svigtsandsynligheden

Kan risikobehæftede forhold identificeres? Måske - tag udgangspunkt i spørgsmålet: Hvad kunne være overset her? Ved kendte konstruktionstyper: Brug FRI/PAR Projektgranskning, nov 1996 Ved nye konstruktionstyper / udviklingsbyggerier: Vær kritisk over for Eksisterende ydeevnekrav Nye analysemetoder Mangelfuld dokumentation

Erklæring om risiko I Vejledningen til kvalitetscirkulæret står: Byggeriets projekterende skal afgive erklæring om risikobehæftede forhold. Hvad skulle det være? Løsninger, man har dårlige erfaringer med - og som man alligevel foreslår? Løsninger, som kun lader sig udføre med omhu - og som man afstår fra at underlægge en særlig kvalitetsstyring? Nye løsninger / udviklingsbyggerier, hvor man (fejlagtigt) mener, at man har fuld kontrol over risikoen?

Udviklingsbyggerier Hvis ikke byggeriets udvikling skal sættes helt i stå, må man acceptere, at der viser sig skader, som i praksis må siges at have været uforudsigelige - og dem afgives der ikke erklæringer om Forudsætningen for at man kan slippe for ansvar må naturligvis være, at der er dokumentation for en seriøs indsats med at afdække alle risici

Program Begreber og perspektivering Siemens Arena og andre kollapser Fokus på sikkerheden Tage og kviste af zink Fokus på risikobehæftede forhold Bagfald på et badeværelsesgulv mm Fokus på de mange banale fejl

Tre niveauer i et risikoperspektiv Risiko for liv Risiko for store følgeomkostninger Risiko for omarbejde

Badeværelsesgulv med fald væk fra afløb

Læk i badeværelsesgulv

10-bræts-målet ikke overholdt

Fugemassen for stærk

Delaminering

Efterisolering - med fugtbro

Kreativ loftslinie

Let facade er ikke tæt - vindgips opfugtes

Hvilken svigtsandsynlighed? - Mindre end når der er store følgeomkostninger Sandsynlighed Påvirkning Modstandsevne Påvirkning Svigt Modstandsevne

Krav til svigtsandsynligheden? Bygherren? Valg af lav standard er eget ansvar Vareproducenterne? Mangelbehæftede varer må tages tilbage De projekterende? Fejl i projekteringen må rettes De udførende? Fejl må udbedres Omkostninger ved at undgå fejl må afvejes mod omkostningerne ved at rette fejlen

Hvilken svigtsandsynlighed? Den formelle svigtsandsynlighed bør nok ligge omkring 1 : 1.000-10.000 Det kan stort set gøres ud fra rent teknisk-økonomiske overvejelser - forudsat at gevinster og alle omkostninger afholdes af samme virksomhed Hovedproblemet er at der er så mange at det samlede samfundsmæssige tab er enormt

12 mia. kr. Forfattere: Jørgen Nielsen Morten Hjorslev Hansen Carsten Pedersen

Omkostninger til udbedringer af svigt konstateret under udførelsen tæller mest 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Proj. Udførelse Ansvar Bedst dokumenteret Drift Omk. [mia kr]

Et af resultaterne: Standard og kvalitet Omfang og mængde Fremgangsmåde Andel af positioner med større eller mindre afvigelser 71 % 91 % 99 % En byggeproces med den karakteristik rummer risiko for mange svigt Kilde: Niels Haldor Bertelsen: Kvalitet i projektstyring Projekt Renovering, Projekt nr. 274

Naturlige spørgsmål? Hvorfor gentages fejl igen og igen? Hvor stor effekt har kvalitetssikringen af det støttede byggeri? Er færre svigt ved aflevering ensbetydende med færre svigt i byggefasen? Er der for mange udokumenterede eksperimenter i byggeriet? Er planlægning blevet for dyr i den måde vi tilrettelægger byggeriet på? - Kunne vi i højere grad genbruge veldokumenterede byggetekniske detaljer? Hvad betyder entrepriseformen? Har vi svarene?

Handlingsplan mod svigt i byggeriet (1) 8 initiativer: Ansvarlig Aftaleforhold 1. Overenskomster musketerordning BAT 2. Standardaftaler privatkundemarkedet FBR & EBST Byggeproces 3. Optimering af byggeprocessen FRI 4. Fejlfri aflevering til tiden BHF (Fortsættes)

Handlingsplan mod svigt i byggeriet (2) 8 initiativer: Ansvarlig Uddannelser 6. Bedre ingeniøruddannelser FRI 5. Bedre erhvervsuddannelser DB Viden 7. Synliggørelse af fejl og mangler EBST 8. Årsager til fejl og mangler EBST

Afsluttende bemærkninger Risiko for liv Sjældne - det skal de helst blive ved med at være Der er behov for bedre kvalitetssikring af statiske beregninger og overvågning af det eksisterende byggeri Risiko for store omkostninger Brug FRI/PAR Projektgranskning, nov 1996 Der savnes systematiske risikoanalyseværktøjer Udviklingsbyggerier kræver særlig opmærksomhed Risiko for småfejl - omarbejde Der er mange - og de samlede omkostninger løber op Der er behov for en bred indsats

Tak for opmærksomheden

Tre spørgsmål til debat Bliver sikkerhedsniveauet (for liv) i vore bygninger overvåget i tilstrækkeligt omfang? Hvordan får vi identificeret risikobehæftede forhold i tide - kan vi vente mange erklæringer? Hvordan får vi et skifte i byggeriets fejlkultur?