FORSTÅ Implementering



Relaterede dokumenter
NYE VEJE TIL SUNDHED OG OMSORG. Fire velfærdsteknologiske spor på vej mod 2025

TeleCare Nord Resultater og erfaringer

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi

Styrket kvalitet i det nære sundhedsvæsen Programstrategi for Fremfærd Sundhed & Ældre Endelig version, september 2019

Tværsektorielt samarbejde om og med patienten

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

Rapport fra Ældre- og Omsorgsudvalgets studietur til Skotland

NNIT Empower Patients

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Horsens på forkant med sundhed. Et tværsektorielt forsknings- og udviklingsprojekt

Tværsektorielt samarbejde om og med patienten

SÆT BORGEREN I CENTRUM MOBILE PLATFORM

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

Bindeleddet. Velfærdsteknologi til sundhedsvæsen. Brugerdreven innovation Sygehusene - kommunerne

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

Velfærdsteknologi i hjemmet

ORGANISATORISKE MULIGHEDER OG BEGRÆNSNINGER MED VELFÆRDSTEKNOLOGI IDAG

KOL programmet Syddanmark. Hvad er det? Hvem er vi?

Sundheds- og velfærdsteknologi.. hvad handler det om?

Telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL. Projektinformation til kommuner, hospitaler og praktiserende læger i Region Midtjylland

Claus Duedal Pedersen. Innovation i en driftsorganisation

Telemedicin fra patientens synsvinkel

Digital velfærd Visionerne for den næste offentlige digitaliseringsbølge

DET GODE LIV I DIGITALE FÆLLESSKABER

Kommunal telemedicin/telecare strategi - hvordan opnås bedst mulig understøttelse af Det Nære Sundhedsvæsen

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Hospital hjemme præsentation konsortium II

TeleCare Nord business case mål

Udkast maj Ældrepolitik

Jørgen Thomsen. Head of Department Medisat A/S

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi April 2012

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Evaluering af elektroniske vendesystemer. Anne Pagh Programleder for velfærdsteknologi Theresa Jepsen Konsulent for velfærdsteknologi

Værdighedspolitik. Halsnæs Kommune. Forord

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

Velfærdsteknologi. Sundhed, Ældre og Handicap

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Ældre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet

Telemedicin europæisk industris økonomiske muligheder

Kommunens sundhedsfaglige opgaver

Telemedicin / digital velfærd

Værdighedspolitik

SUNDHED OG OMSORG Aarhus Kommune

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE

National udbredelse af telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL

IKT-baserede Tjenesteydelser til Plejesektoren

Værdighedspolitik. Sundhed, Handicap og Rehabilitering

Patientsikkert Sygehus. Model for improvement, data facillitering og patientinddragelse. - udvikler klinisk praksis og faglig stolthed

Telemedicin i stor skala er Danmark klar?

information der vedrører én patient af patienten selv af anden kilde, dvs. ikke af patienten selv eller en sundhedsprofessionel

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Et Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kommunal strategi for TELESUNDHED

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både

Hvem er Netplan Care og hvorfor interesserer vi os for den telemedicinske kortlægning? Analyse og observationer vedr. den telemedicinske kortlægning

Center for Telemedicin

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Hvilken indvirkning har teknologien på omsorgen? Charlotte Brun Thorup, Post Doc. PhD Klinik Hjerte-Lunge

Klaus Phanareth. Kliniske- og sundhedsøkonomiske effekter af en ægte borgercentrisk e-sundhedsmodel

Teknologisk Partnerskab. Velfærdsteknologiseminar Kick-off

Tabel 1. Budget for 2017 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og

KOMMUNENS SUNDHEDSFAGLIGE OPGAVER V/OMRÅDECHEF FOR SOCIAL & SUNDHED I

IDA 4. oktober 2011 Sundheds- og velfærdsteknologi det regionale perspektiv

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Ældrepolitik. Brøndby Kommune

Agenda. Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet. Visioner og mål i Sundhedsaftalen

Brugerinddragelse og teknologi

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget Motivation og hovedbudskab

Status på telemedicin i Danmark

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Ældrepolitikken udkast

Fremtidens medicinhåndtering i hjemmet

Kortfattet projektbeskrivelse i relation til forløbsprogrammer 1. Projekttitel Kronikerportal 2. Baggrund Projektets anledning/baggrund

Der blev i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til løft af indsatsen på det kommunale ældreområde.

Fælles Servicecenter for Telesundhed. Et tværsektorielt samarbejde mellem kommuner og hospitaler i Region Midtjylland

Hvad kan kommunerne bruge telesundhed til? Centerchef Jakob Sylvest Nielsen, Lyngby-Taarbæk Kommune

Enriched Environments i Neurorehabilitering

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden

Er der penge at spare ved telemedicin? Sundhedsøkonomien. Flemming Witt Udsen

Fremtidens plejeboliger. Rammesætning

Verden tilhører dem, der kan forstå at forandre

Kurt Christensen. Adm. Direktør Medisat A/S

Strategi for borgere med kronisk sygdom i Assens Kommune

Program for dagen : Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag

Temadag om velfærdsteknologi Afslutningsrapport

Videokonsultation i somatikken - Hvad viser forskningen? Kristian Kidholm, Forskningsleder, Ph.D.

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Omsætning af FIT fra manualer til praksis erfaringer fra voksenområdet i Københavns Kommune

Transkript:

FORSTÅ Implementering

Implementering Afgrænsning Forståelsesramme Cases - USA - Skotland - Sverige Perspektivering

Afgrænsning til genoptræning Patientkufferten Sår i Syd Teledi@log Kol-kuffert Telekat Veterans Health Administration West Lothian Västerås TELESUNDHED CASES I FORHOLD TIL IMPLEMENTERING NETVÆRKS- PROJEKTER Patient@home UNIK Lev Vel RobotCluster

Afgrænsning Implementering i bund Antal mennesker hvortil systemet er udrullet Anvendelsesperiode og erfaringsindsamling Variation i fokus og teknologi Erfaring udenfor Danmark

Forståelsesramme ICT & Ageing (2010) - European Study on Users, Markets and Technologies TELESUNDHED ALARM OG PEJLESYSTEMER Forblive i eget hjem så længe som muligt Reducere/målrette behovet for menneskelige ressourcer Forbedre livskvalitet for ældre, personer med særlige behov og pårørende TELEMEDICIN Forbedre forvaltningen af kroniske sygdomme Patient empowerment og forbedring af livskvalitet hos personer, der lever med en sygdom Reducere udgifter i sundhedssystemet

Forståelsesramme ICT & Ageing (2010) - European Study on Users, Markets and Technologies TELESUNDHED ALARM OG PEJLESYSTEMER 1. generation mainstream i Europa 2. generation Storbritanien, USA og Finland 3. Generation Pilot eksempler bl.a. i Storbritannien TELEMEDICIN Langt mindre mainstream sammenlignet med 1. generation Alarm og Pejling Bedste eksempler findes i USA og Japan Mange lokale (pilot) tiltag bl.a. i de nordiske lande

Forståelsesramme It is sometimes difficult to draw a clear distinction between what constitutes a mainstream implementation as opposed to a substantial real-world trial. ICT & Ageing

Forståelsesramme Brøndum & Fliess (2012) Foranalyse af generelle rammevilkår for velfærdsteknologi 5 emner: Generelle rammevilkår for velfærdsteknologi Specifikke juridiske rammer Organisationers forandringsevne Fagprofessionelles parathed Brugernes (borgernes) parathed

Forståelsesramme Barrierer og opmærksomhedspunkter FAGPROFESSIONELLE Det er en udfordring, at de fagprofessionelle ikke i tilstrækkelig grad er medspillere i udviklingen og implementeringen af velfærds teknologiske løsninger BORGERNE Der er ikke i tilstrækklig grad fokus på at italesætte brugernes styrkede empowerment som følge af velfærdsteknologiske løsninger

Cases USA, Veterans Health Administration Skotland, West Lothian Sverige, Västerås

Cases Veterans Health Administration USA Telemedicin Implementering i bund (70.000+) West Lothian Scotland Alarm og pejlesystem Implementering i bund (4.000+) Västerås Sverige Brugercentreret telesundhed Pilot - mål: 300+ personer i 2014.

CASE US Veterans Health Administration Home Telehealth

CASE: US Veterans Health Administration Baggrund Veterans Health Administration (VHA) er en del af Department of Veteran affairs. VHA servicerer 23 mil. veteraner i USA (2009). 1990 erne - fokus flyttes fra hospitaler og mod patient-centreret pleje og forebyggelse samt bedre forvaltning af kronikere. Best value care - systematiske målinger og forbedringer samt offentlig fejlrapportering, 40% af veteraner bor i svært tilgængelige landområder - virtual healthcare bliver centralt. Efter et pilot projekt dannes Care Coordination/Home Telehealth programmet. Home Care programmet er i dag det største telemedicin program i verden med 70.000 patienter i 2013. Mission: To provide the right care in the right place at the right time through the effective, cost-effective and appropriate use of health information and telecommunications technologies Piloter blev lanceret fra 1999 og frem og man finder betragtlige besparelser. Læringerne integreres i et nationalt implementeringsprogram som igangsættes i 2003-04 under navnet Home telehealth. Programmet financieres og defineres nationalt med lokale care coordinator teams, som håndterer patienterne i de enkelte regioner. Telehealth er integreret med en elektronisk patient journal.

CASE: US Veterans Health Administration Hvordan virker det? Real-Time Clinic Based Video Telehealth Home Telehealth Store-and-Forward Telehealth

CASE: US Veterans Health Administration Hvordan virker det? 2004 Målgruppe: Patienter udenfor institutioner 3 eller flere problemer i det daglige liv $100.000+ omkostninger pr. år./ omfattende behov for pleje Risiko for placering på plejehjem Fem sygdomme: Hjertesvigt KOL Forhøjet blodtryk Sukkersyge Post traumatisk stress syndrom Fælles behandlingsspor defineres, vurderes og fastlægges centralt og best practice adopteres lokalt. Sporene dækker nu også over to eller tre kombinerede tilstande - holistisk behandling Specialiserede programmer tilføjes med fokus på bl.a. depression, palliation og forebyggelse. Mål: Expert patients

CASE: US Veterans Health Administration

CASE: US Veterans Health Administration

CASE: US Veterans Health Administration Effekt 50% vækst i antal patienter pr år over to år (2012) 40% reduktion i bed days of care siden 2005 Færre indlæggelser 80% patient tilfredshed Fagprofessionelle Monitorering af patienter er en dedikeret rolle Omfangsrig træning og uddannelse samt dannelse af fagfællesskaber sikrer dedikation Klar følelse af at holde patienter ude af plejehjem og hospitaler som motivation Forværring af tilstand kan forudses inden det bliver kritisk. Borgerne Af de patienter, der tilbydes deltagelse i programmet, fortrækker kun 10% det traditionelle personlige fremmøde Kortere afstande til behandling Kontrol over sygdommen og eget liv i eget hjem Støtte og support fremfor pleje - sikkerhedsfølelse Patienter, der har stået overfor en forflyttelse til plejehjem, kan pludselig klare sig selv Pårørende Større frihed, færre bekymringer og større overskud

CASE: US Veterans Health Administration Opsamling Teknologi er et middel til at nå målet - ikke omdrejningspunktet for initiativet Re-design af de eksisterende processer Deling af best practice og systematisk bevisførelse Clinical champions er afgørende for den kulturelle omstilling Stort fokus på træning Stærk IT infrastruktur Standardisering af nøgleelementer i programmet

CASE Skotland, West Lothian Home Safety Telecare Service

CASE: West Lothian, Skotland Home Safety Telecare Service Baggrund Politisk fokus på Care at home i Skotland herunder bedre service udbud, større fleksibilitet og samarbejde mellem health, housing and social care services. Et initiativ er én samlet udredning, som fundament for alle parter. Opening Doors for Older People (ODOP) programmet lanceres i 1999 visionen var fra starten at gøre smart technology bredt tilgængeligt, og ikke kun målrettet borgere med specielle behov. Fokus flytter fra plejehjem til folks eget hjem der bygges flere ældre boliger, men først og fremmest ser man på at (re)designe services i borgerens eget hjem. A - Housing with Care - Plejehjem lukkes og erstattes af nye beboelser med smart tech. B - Smart Tech at Home - Modifikation af eksisterende hjem. Home Safety Service er et nøgleelement! Fra pilot projekt med 75 husstande, til fuld udrulning til alle 60+ år samt andre udsatte borgere. 2010/11: 4000+ hustande. Systemet er i høj grad bygget op omkring frivillige plejere (pårørende og venner) 1 ud af 8 personer er frivillig plejer (pleje pårørende) i UK Frivillige plejere sparer UK for 87 mia. pr. år ¼ af de frivillige er over 65

BORGER CASE: West Lothian, Skotland Home Safety Telecare Service Hvordan virker det? SENSORER - Bevægelse - Oversvømmelse Respons fra nøgleholder eller redningstjeneste Sensor eller borger trigger alarm SENSORER - Træk snor - Epilepsi - Inkontinens - Seng anvendelse - Pude alarm SOVE- VÆRELSE KØKKEN BADE- VÆRELSE STUE TRAPPER, ENTRE OG DØR SENSORER - Røgalarm - Bevægelse - Falsk alarm knap - Bolig forlades/ dør åben - Fald alarm Operatør handler på bagrund af patient profil Monitoreringscenter modtager alarm Lifeline home unit sender alarm SENSORER - Trykknapsalarm - Gas - Ekstrem temperatur SENSORER - Lyd og lys alarm - Kulilte - Stol anvendelse BORGER

CASE: West Lothian, Skotland Home Safety Telecare Service Hvordan virker det?

CASE: West Lothian, Skotland Home Safety Telecare Service

CASE: West Lothian, Skotland Home Safety Telecare Service Effekt Betragtelige besparelser på antal care hours samt sengedage på hospital herunder eliminering af patienter, der venter på udskrivning Ved fald uheld i West Lothian er responstiden i gennemsnit på 22 minutter sammenlignet med 4 timer i Skotland generelt (2009) Tid på plejehjem faldet fra 38 mdr I 2002 til 9,5 mdr i 2010 Borgerne De ældre genvinder deres identitet, uafhængighed og selvstændighed - føler sig sikre Større selvtillid og mindre frygt for fald ulykker Borgeren ses som individ ikke som sygdom eller handikap Fagprofessionelle Fra at passe til at støtte - når der er behov! En stærk følelse af at være pionerer og stort ejerskab for projektet pga. tidlig involvering Retning er givet og der er ikke tvivl om formål og sammenhæng med strategi og initiativer. Tværfaglige fleksible teams (Pleje-)Pårørende Ro i sindet - mindre angst og nervøsitet Mere frihed Træning og fællesskab

CASE: West Lothian, Skotland Home Safety Telecare Service Opsamling Overordnet strategisk retning Nytænkning af hele service setuppet - ikke blot brug af ny teknologi i en eksisterende model Færre timeskemaer og mere fleksibilitet Kompetenceopbygning hos de ældre Større følelse af sikkerhed Plejepårørende med større overskud

CASE Sverige, Västerås Brugercentreret telesundhed

CASE: Sverige, Västerås Baggrund Interessen for at forbedre plejer og omsorgsarbejdet med Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) er stigende i Sverige. Västerås har en demografisk udfordring. Et projekt, som skal mindske udgifter eller bremse omkostningsstigningen startes i 2007. Målet er en e-hjemmepleje til borgere i eget hjem, som er bevilget hjemmepleje eller anden støtte. Læringer fra tidligere projekter har resulteret i en beslutning om implementerng af e-hemtjänst fra januar 2013. Nøglefaktorer: Et etisk udgangspunkt samt en vefungerende samarbejdsmodel Tydeligt brugerperspektiv fra starten. Borgere og ansatte anses som eksperter. Spørgsmålet er ikke om men hvad... Klare svar på spørgsmålene: Hvorfor velfærdsteknologi? hvad vil vi opnå? Hvem skaber vi værdi for? Projektets mål er bedre omsorg med højere kvalitet, hvor individuelle behov tilgodeses og bidrager til øget frihed gennem brug af IKT. Der skelnes mellem individnytte og samfundsnytte, således at projektet fokuserer på at løsningen bevarer eller forbedrer borgerens: Tryghed, Delagtighed, Selvstændighed Tilgængelighed

CASE: Sverige, Västerås Hvordan virker det? Løsningen sikrer at man som borger kan få adgang til IKT uden at blive låst fast af teknik og tid - individuelt og flexibel tilpasning efter behov Buffet - ikke dagens ret!

CASE: Sverige, Västerås Hvordan virker det?

CASE: Sverige, Västerås Effekt Ressourcebesparelser: Flere kan få støtte med et uforandret antal medarbejdere Hver investeret krone i projektet giver 5 tilbage Økonomiske besparelser beregnet ved: Mindre transport ud til brugerne Kortere indsatstider hos borgerne Bedre interaktion med naturlige og sociale netværk Borgerne Positiv feed back fra borgere og pårørende som oplever bedre omsorg og øget livskvalitet hvor individuelle behov tilgodeses og IKT bidrager til øget frihed Fagprofessionelle Samme mulighed for uddannelse Fra gennemgangsjob til fastholdelse af medarbejdere? Nettobesparelser v/300 brugere 5.7 M.kr. og < 20.6 M.kr årligt - alt efter beregningsmodel

CASE: Sverige, Västerås Opsamling E-tjänst er en slags forretningsmodel, som sætter alle parter i spil Det kræver: Tydelig ledelse og at ansvarsfordelingen kan sættes i skred på tværs af regelsystemer og rollefordeling Nye forudsætninger og uddannelse af alle At man overvinder barrierer og arbejder med attituden gennem den centrale projektledelse og gennem medierne At man involverer juridiske og etiske udfordringer ang. etik, økonomi og samarbejdsformer, politik Man får: En optimering af hjemmeplejen som arbejdsplads, som kan tiltrække en mere divers arbejdsstyrke Et tydeligt brugerperspektiv, som skaber fremgang for velfærdsteknologi Et klart svar på, hvad velfærdsteknologi er, hvad der er opnået, og hvordan det har påvirket brugere og deres pårørende At man er klar til at påvirke samfundet

Perspektivering Teknologi er blot et middel - behovet bør være udgangspunktet og man bør tænke i re-design af eksisterende processer. Hvert projekt bør være en del af en overordnet retning/strategi. Tidlig involvering af de fagprofessionelle giver større buy-in. Måling, evaluering og deling. Kompetenceopbygning hos de ældre medfører betragtlige besparelser for systemet. De pårørende er lige så store vindere.