Cykelturisme og rekreativ cykling



Relaterede dokumenter
Cykelturisme og rekreativ cykling

Det De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012

På cykel i Danmark. Ved konsulent Helle Damkjær, VisitDenmark

Læring. - Målgruppeprofil 2012

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012

Kystturisterne i Danmark

Cykelturismens økonomiske betydning

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

Internationale kulturturister i Danmark. VisitDenmark, 2019

Cykelturister, Hvem er de og hvad efterspørger de? Peter Ole Sørensen November 2012

Regionale nøgletal for dansk turisme,

Turismen i Danmark. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

Cykelkonferencen, 14/5/2014

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008

60+ turisterne i Danmark

Kystturisme. Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark. Brød 1 Brød 2

MARKED DANMARK. Baggrund for Danmarkskampagne 2016

Turismen i Region Syddanmark

Nyt liv til kystruterne Cykelkonferencen, 22. maj 2013 Jesper Pørksen, Cyklistforbundet

Hvad ved vi om natur-turisme?

Markedsprofil Norge 2011

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

Markedsprofil af Holland

Powered by Cycling: Panorama. Kvantitativ undersøgelse af cykelister på ferie Powered by Cycling: Panorama TNS

MARKED DANMARK. Baggrund for Danmarkskampagne 2016

Internationale mad - og gastroturister i Danmark. VisitDenmark, 2018

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1

Markedsprofil af Storbritannien

Turisterne I DANMARK og dansk kultur. v/ Charlotte Rassing

Turismestrategi frem mod 2021

Destination Fyn Overnatningstal Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Walking Denmark. Aktiv Danmarks vandreanalyse. Præferencer og motiver hos danske, tyske og hollandske vandrere

Aktuel udvikling i dansk turisme

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

Internationale lystfiskerturister i Danmark. VisitDenmark, 2019

Markedsprofil af Sverige

Fat cykelstyret. Panorama projektets spørgeundersøgelse blandt 400 turister på cykel, juli 2013

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme

Markedsprofil af Schweiz og Østrig

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme

SPØRGESKEMA UDKAST. Spørgeskema for face to face interview. Interviewer: Notér destination, notér sprog for interview.

Aktuel udvikling i dansk turisme

OVERNATNINGER OG TURISMEFORBRUG VED DANMARKS VESTKYST

Foto: Danmark i vandkanten. Overnatningstal jan. til dec KERTEMINDE KOMMUNE

Oplæg til visionsworkshop. D. 19. november 2018 Hos Destination Fyn

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar oktober VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse

Camping En gennemgang af campingsæsonen 2005 med henblik på overnatninger, beskæftigelse og omsætning

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar april VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme

Hvordan undersøger man sine kunder og måler sæsonforskelle på destinationsniveau? - Eksempler og anbefalinger

Aktuel udvikling i dansk turisme

Brasilien. Markedsprofil VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse

Aktiv tematurisme i Region Syddanmark TEMAVÆRKSTED PÅ WORKSHOP D. 3. DECEMBER 2014 FACILTATOR: PETER KVISTGAARD, PH.D.

Istidstuten. Fokus på geologi, kultur, natur, sundhed, friluftsliv og gode oplevelser. Projektleder: Anders Lauritsen

Lystsejlerturismen i Danmark. VisitDenmark

Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar juli Kilde: Danmarks Statistik

Den syddanske turisme i tal. Turismens betydning for Syddanmark

Cykelturisme. Årsrapport fra Ekspertgruppen for Cykelturisme. Maj 2016

Markedsprofil af Spanien

Kyst- og naturturister i Danmark. VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse

Overblik over lystsejlerturismen i Danmark TØBBE 2006

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -september VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse

England. Incoming North Denmark

LODRET PROCENT (U-VEJET) Panorama 2014 P59220 (11-Aug-2014) DESTINATION

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -november VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse

På ferie i Danmark. Turistundersøgelsen Udgivet af: VisitDenmark September 2010 ISBN:

Aktuel udvikling i dansk turisme

Introduktion. Resultaterne af undersøgelsen er her fremlagt som powerpoint-rapport, og er udarbejdet af VisitDenmark, april 2006.

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -oktober VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse

BEDRE Overblik. Turisme. BEDREOverblik retter denne gang spotlyset mod turisme i Aalborg. Se hovedpointerne her, og læs hele analysen fra næste side

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst

Turisternes døgnforbrug. VisitDenmark, 2018

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juni 2018

Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar august Kilde: Danmarks Statistik

Det danske hotelmarked

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - august 2018

8. juli 2011 Overnatningstal for maj 2011

Aktuel udvikling i dansk turisme

Turismen i Danmark. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - maj 2018

Idékatalog for cykeltrafik 2011

Kystturisme og grøn turisme

Det fremtidige arbejde med. Vestkystruten

Aktuel udvikling i dansk turisme

Turismen i Nordjylland Udvikling i kommunale og regionale overnatninger. Nordjysk turisme i tal. Overnatninger

Destinationsmonitor Januar september 2014

Holland. Incoming North Denmark

Turismen i Danmark. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark. VisitDenmark, 2019

Destinationsmonitor Januar august 2014

Markedsprofil af Italien

Turismekonference 23. November Gæstetilfredshedsanalyse 2016 Blokhus / Slettestrand-Svinkløv

Aktuel udvikling i dansk turisme

Cykelstiplan Indledning

Aktuel udvikling i dansk turisme

Transkript:

Cykelturisme og rekreativ cykling Arbejdspapir 2 Den nationale cykelstrategi 2013 UDKAST

Cykelturisme og rekreativ cykling Udgivet af: Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K

Indhold 1 Indledning... 6 2 Statslig indsats: Cykelturisme og rekreativ cykling... 7 3 Rekreativ cykling i Danmark... 9 4 Cykelturisme i Danmark begrebsafklaring... 13 5 Cykelturisme: Omfang og karakteristika... 14 5.1 Cykelturister i Danmark... 14 5.2 Hver 4. turist i Danmark er cykelturist... 14 5.2.1 Cykelturisterne er aktive på deres ferie... 15 5.2.2 Naturdanmark motiverer cykelturisterne... 16 6 Cykelturisme i Danmark: Infrastruktur og produkter... 18 6.1 Rutenettet... 18 6.1.1 Kortmateriale... 20 6.2 Cykelmedtagning i offentlige transportmidler... 21 6.3 Cykelvenlig overnatning og anden cykelservice... 22 6.3.1 Service på vejen... 22 6.3.2 Cykeludlejning og vejhjælp... 23 6.3.3 Organiserede cykelferier... 24 6.3.4 Bagagetransport... 24 7 Cykelturisme i Danmark: Økonomi... 25 7.1 Cykelturisterne omsætter for 5,5 mia. kr. i Danmark... 25 7.1.1 Syddanmark og Midtjylland tiltrækker cykelturister... 26 7.2 Branding af Danmark... 28 8 Bilag: Cases - cykelturisme... 31

Indledning 5. Cykelturisme og rekreativ cykling

6. Cykelturisme og rekreativ cykling 1 Indledning Dette arbejdspapir har til formål at give et overblik over omfang og karakter af cykelturisme og rekreativ cykling i Danmark. Arbejdspapiret indgår i arbejdet med udviklingen af en ny national cykelstrategi. Arbejdspapiret er en del af en samlet arbejdspapirserie. Arbejdspapiret er udarbejdet i et samarbejde med repræsentanter fra VisitDenmark, Naturstyrelsen, Cyklistforbundet, Svendborg Kommune, Erhvervs- og Vækstministeriet samt Vejdirektoratet. Sammenfatning arbejdspapir 2 Som en del af aftalen om en grøn transportpolitik er der samlet givet ca. 160 mio. kr. til projekter vedrørende rekreativ cykling og cykelturisme, fordelt på både statsvejsprojekter og tilskudsprojekter. Danskerne cykler i gennemsnit ca. 9 rekreative ture om året. Opgjort på kilometer cykler danskerne ca. 60 rekreative km om året. Der cykles flest rekreative ture hhv. kilometer i Jylland, om end de regionale forskelle er begrænset. Cykelturister er turister, som cykler under deres ferie i Danmark. Deltidscykelturister cykler kortere ture, mens fuldtidscykelturister cykler længere ture, ofte over 10 km. Deltidscykelturisterne udgør 75 pct. og fuldtidscykelturister 25 pct. af cykelturisterne i Danmark. I 2011 var der ca. 1,2 mio. cykelturister i Danmark. Omfanget af cykelturister er steget med 15 pct. sammenholdt med 2008. Tyskerne var den største gruppe og danskerne den næststørste gruppe i 2011. Hver 4. turist i Danmark er cykelturist. Der er tale om aktive turister, som i høj grad vælger Danmark på grund af naturen og kysterne. Infrastruktur og (cykelturistvenlige) produkter går hånd i hånd i sammenhæng med cykelturisme. I 2011 omsatte cykelturister for ca. 5,5 mia. kr. Samtidig er Cykeldanmark et brand.

Statslig indsats: Cykelturisme og rekreativ cykling 7. 2 Statslig indsats: Cykelturisme og rekreativ cykling I forbindelse med udmøntning af Cykelpuljen 1 har regeringen og forligspartierne valgt at prioritere en række indsatsområder, herunder projekter vedrørende rekreativ cykling og cykelturisme. Det er besluttet at give midler målrettet rekreativ cykling og cykelturisme på statsveje og i sammenhæng med rekreative cykelprojekter, henholdsvis cykelturistprojekter, i både kommuner og organisationer. Der er i perioden 2009-2013 samlet givet ca. 100 mio. kr. til statsvejsprojekter vedrørende rekreativ cykling og cykelturisme. Herudover er der givet ca. 51 mio. kr. i tilskud til projekter målrettet rekreativ cykling og cykelturisme samt yderligere ca. 10 mio. kr. til cykelturisme på småøer. I 2010 og 2011 var der mulighed for at opnå 100 pct. tilskud til projekter vedrørende cykelturisme på småøer med op til 1.200 indbyggere. Formålet var at fremme udviklingen af cykelturisme på de mindre danske øer. 40 pct. af samtlige midler, der er udmøntet til statsvejnettet fra Cykelpuljen, er blevet prioriteret til rekreativ cykling og cykelturisme, jf. figur 1. Figur 2.1 Cykelpuljen 2009-2013: Statsvejsmidler fordelt på projekter vedr. rekreativ cykling og cykelturisme hhv. øvrige statsvejsprojekter (pct.) 60% 40% Rekreativ cykling og cykelturisme Øvrige statsvejsprojekter - Cykelpuljen Kilde: Vejdirektoratet Nedenfor angiver figur 2 andelen af tilskudsmidler, der er givet til rekreative cykelprojekter og cykelturistprojekter fra Cykelpuljen i perioden 2009-2013. 1 I 2009 besluttede partierne bag aftalen om En grøn transportpolitik (Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), at der skulle afsættes 1 mia. kr. til en cykelpulje i perioden 2009-2014.

8. Cykelturisme og rekreativ cykling Figur 2.2 Cykelpuljen 2009-2013: Tilskudsmidler fordelt på projekter vedr. rekreativ cykling og cykelturisme hhv. øvrige tilskudsprojekter (pct.) 9% 2% Rekreativ cykling og cykelturisme Cykelturisme på småøer Øvrige tilskudsprojekter - Cykelpuljen 90% Kilde: Vejdirektoratet Projekter vedrørende rekreativ cykling og cykelturisme har fået tildelt ca. 10 pct. af de samlede tilskudsmidler fra Cykelpuljen i perioden 2009-2013. Boks 2.1 Cykelturister på Fur og Salling får nye muligheder I forlængelse af udmøntning af Cykelpuljen har Skive Kommune modtaget tilskud til projektet Cykelsafari på Fur samt til anlæg af en ny cykelsti fra Branden hvor Furfærgen sejler fra til sommerhusområdet Eskov Strandpark på Nordsalling. Projektet Cykelsafari på Fur modtog 1,1 mio. kr. via den særlige ordning for småøer under Cykelpuljen, hvilket svarer til projektets samlede udgift. Skive Kommunemodtog endvidere 0,7 mio. kr. i tilskud til anlæg af cykelstien Branden-Eskov. Den samlede udgift til projektet er 1,7 mio. kr. Cykelsafari på Fyn indebærer udvikling af cykelkort med tre nye cykelruter på øen, asfaltering af eksisterende sti samt oprettelse af rastesteder. Formålet med cykelturistprojektet er at skabe bedre forhold for cykelturister og markedsføre Fur som cykelturistø. De tre cykelruter som omfatter en butiksrute, en bakkerute og en kystrute har fået en særlig skiltning for, at ruterne er mere tilgængelige. Ruterne fører tilsammen cyklisterne rundt på stort set hele Fur. Rastesteder er blevet til gennem opstilling af en række bord-/bænkesæt rundt omkring på øen, ligesom Fur har fået en overdækket madpakkehytte. Herved har cykelturister mulighed for at nyde madpakken i al slags vejr. Herudover er der i 2013 ved udmøntningen af Cykelpuljen givet tilskud til projektet Cykelturisme i området Fur Glyngøre Mors på 0,1 mio. kr. Projektets formål er at øge passagerantallet på Limfjordsbussen, cykelfærgen som sejler i juli og august mellem Glyngøre, Fur og Mors. Der ønskes forbedret cykelparkering ved et af færgelejerne samt bedre skiltning til færgelejerne. Kilde: Vejdirektoratet

Rekreativ cykling i Danmark 9. 3 Rekreativ cykling i Danmark Det er oplevelsen af skov- og naturområder, der er i fokus i sammenhæng med rekreative cykelture. Den rekreative cyklist kan have kyster, skove, udsigtspunkter, søer mv. som mål for cykelturen. Kulturhistoriske oplevelser kan også indgå, fx i tilknytning til fredede og historiske bygninger og landskaber af særlig kulturhistorisk interesse. Det primære turformål for den rekreative cyklist er med andre ord selve cykelturen og oplevelserne knyttet hertil. Der er i denne optik fællestræk mellem den rekreative cyklist og deltidscykelturisten. Gode rekreative cykelruter muliggør endvidere fysisk aktivitet ude i naturen i attraktive rammer. På denne måde kan rekreativ cykling også have betydning for befolkningens sundhed samt forebyggelse af fx livsstilssygdomme. Rekreative cykelruter kan indgå i og bidrage til at sammenbinde eksisterende stinet. Herved er det muligt, at rekreative cykelruter også kan være en del af en mere sammenhængende cykeltransportkorridor. Nedenfor belyses omfanget af rekreativ cykling i Danmark, herunder også den regionale fordeling i forhold til rekreativ cykling 2. Figur 2.3 Rekreativ cykling fordelt på cykelture hhv. ferie/udflugter (årligt antal ture pr. person) 10 09 08 07 06 05 04 03 02 01 00 Rekreative cykelture/person/år Anm.: Rekreativ cykling hvor cykel er brugt som hovedtransportmiddel. Kilde: Transportvaneundersøgelsen 2009-2012 Ferie, udflugt Cykeltur 2 Transportvaneundersøgelsen giver et billede af rekreativ cykling i sammenhæng med herboende i Danmark.

10. Cykelturisme og rekreativ cykling Der er en del cykelture, hvor selve turen er formålet. Når både cykelture og ferie/ udflugter betragtes, cykler danskerne i gennemsnit ca. 9 ture om året, jf. figur 2.3. Opgjort på kilometer udgør den årlige rekreative cykling per dansker ca. 60 km, jf. figur 2.4. Figur 2.4 Rekreativ cykling fordelt på cykelture hhv. ferie/udflugter (årlige km pr. person) 70 60 50 40 30 20 Ferie, udflugt Cykeltur 10 0 Rekreative cykelkm/person/år Anm.: Rekreativ cykling hvor cykel er brugt som hovedtransportmiddel. Kilde: Transportvaneundersøgelsen 2009-2012 Det svarer til, at den rekreative cykling står for ca. 10 pct. af den samlede cykling målt i kilometer. Boks 2.2 På to hjul ved Københavns gamle forsvarsværk Der er sket markante forbedringer for cyklister på Københavns Befæstning, siden Kræftens Bekæmpelse for fire år siden fik til opgave at vise, hvordan byrum og grønne omgivelser kan øge fysisk aktivitet. I forbindelse med revitaliseringen af Københavns Befæstning var et af målene at udnytte området til cykling, fordi det gav muligheder for at fortælle stedets militære historie og etablere en god cykelsti. Der er bl.a. etableret fire cykeludfordringsbaner, som er cykellegepladser, og lavet inspirationsvideoer med tips og tricks. Samtidig formidles historien om ordonnanserne, der for over 100 år siden cyklede med beskeder mellem de mange forter og batterier. Der er også lavet to cykelruter, hvor man med en app kan få historien om befæstningen og dens attraktioner. Ikke bare til rekreativt brug men også til pendling Med en fælles cykelstrategi for de ni kommuner langs befæstningen er der skabt sammenhæng mellem anlæggene i kommunerne. Det har bl.a. resulteret i store forbedringer af cykelstien langs Vestvolden med ny asfalt og belysning og med broer (planlagt ibrugtagning i 2014).

Rekreativ cykling i Danmark 11. Cykeludfordringsbane ved Rødovre Foto: Jeppe Carlsen Partnerskabet Københavns Befæstning, bestående af Realdania, Kulturstyrelsen og Naturstyrelsen, har sammen med bl.a. ni kommuner og Kræftens Bekæmpelse, skabt et nyt rekreativt område, som kan forbedre folkesundheden gennem fysisk aktivitet. I sammenhæng med projektet er der i 2009 fra Cykelpuljen givet tilskud til Københavns, Brøndby, Hvidovre og Rødovre Kommuner til projektet Vestvoldsruten, infrastruktur, kulturarv og folkesundhed i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse. I 2010 blev der fra Cykelpuljen givet tilskud til Brøndby Kommune til projektet Bro over Vestbanen og i 2011 til Rødovre Kommune til projektet Bro over Jyllingevej på Vestvoldsruten. Kilde: Kræftens Bekæmpelse og Vejdirektoratet Når regionerne i Danmark betragtes, er der begrænset forskel i omfanget af rekreativ cykling de forskellige steder, jf. figur 2.5.

12. Cykelturisme og rekreativ cykling Figur 2.5 Rekreativ cykling opdelt på regioner (årlige ture pr. person) 14 12 10 8 6 4 2 0 Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Kilde: Transportvaneundersøgelsen 2009-2012 Dog ses, at det er i Nordjylland, at folk tager flest ture på cyklen med rekreative formål. For nordjyderne sker det i gennemsnit omkring 11 gange om året. Til sammenligning tager folk med bopæl i region Sjælland cyklen ud i naturen 8 gange årligt. Det er imidlertid i Region Syddanmark, at der bliver cyklet flest rekreative kilometer pr. år. Nærmere bestemt cykler hver person i Region Syddanmark i gennemsnit 69 km i rekreativ sammenhæng mod 56 km pr. person i Region Sjælland. Figur 2.6 Rekreativ cykling opdelt på regioner (årlige km pr. person) 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Kilde: Transportvaneundersøgelsen 2009-2012.

Cykelturisme i Danmark begrebsafklaring 13. 4 Cykelturisme i Danmark begrebsafklaring VisitDenmark definerer en cykelturist som en turist, der cykler under sin ferie i Danmark. Definitionen er tilsigtet bred for at kunne rumme de mange forskellige former for cykelturister på ferie i Danmark 3. I det følgende er cykelturister afgrænset til den gruppe danske eller udenlandske overnattende turister, der cykler korte cykelture og/eller længere cykelture på minimum 10 kilometer 4. Cykleturismen i Danmark dækker over mange former for cykelturister med forskellig cykel- og ferieadfærd og dermed forskellige behov. Der kan sondres mellem to grupper af cykelturister, når både hyppighed og længde af cykelturene tages i betragtning: Deltidscykelturister: Cykler korte ture og eventuelt en lang tur eller et par lange ture i løbet af ferien. Det kan eksempelvis være ægteparret, der cykler en aftentur, familiefaren, der cykler et par kilometer fra sommerhuset til bageren om morgenen, eller en børnefamilie på en dagstur med madpakken. Denne gruppe vil formentlig være tilbøjelige til at anvende de mindre sløjferuter 5 i tilknytning til de mange større anlagte ruter. Denne gruppe udgør 75 pct. af cykelturisterne i Danmark. Fuldtidscykelturister: Cykler væsentlig mere end deltidscykelturister. De kan være ankommet til Danmark på cykel og cykler ofte eller meget ofte lange ture på over 10 km. Disse cyklister vil formentlig være tilbøjelige til at benytte specielt anlagte cykelruter, som binder landet eller dele af landet sammen. De vil typisk have cykler og cykeludstyr af en høj kvalitet. Denne gruppe udgør 25 pct. af cykelturisterne i Danmark. Dertil kommer den meget store gruppe af danske cyklister, som med udgangspunkt i den hjemlige bopæl foretager kortere rekreative cykelture. De rekreative cyklister vurderes at have mange fælles træk med deltidscykelturister, herunder henset til cykelturenes længde og turformål. 3 Definitionen og karakteristikken af cykelturisten er baseret på data fra VisitDenmarks Turistundersøgelse 2011, hvor turisterne er blevet spurgt om, hvad de foretager sig i deres ferie. VisitDenmarks turistundersøgelse er landsrepræsentativ for danske og udenlandske turister, der bor på hotel, feriecenter, camping, feriehus og vandrerhjem. Det bemærkes, at definitionen dermed ikke dækker cykelturister, der måtte overnatte på ikke-kommercielle overnatningsformer. Dette kan betyde, at antallet at cykelturister undervurderes. 4 Jf. afgivne svar i VisitDenmarks Turistundersøgelse 2011. 5 En sløjferute er en rundtur. Den er under 50 km lang (svarende til 2-4 timer) og løber mestendels ad cykelvenlige veje. Der er ikke et bestemt endemål, men en række oplevelser undervejs. Det kan være seværdigheder, selve landskabet eller naturområder. Der skal gerne være adgang til spisemuligheder (café, madpakkested) og til indkøbsmuligheder som fx købmand, kunsthåndværk og gårdbutik.

14. Cykelturisme og rekreativ cykling 5 Cykelturisme: Omfang og karakteristika Dette kapitel belyser omfang og karakteristika i sammenhæng med cykelturisme i Danmark, herunder også hvorfor cykelturister vælger Danmark. 5.1 Cykelturister i Danmark Der er ca. 1,2 mio. cykelturister i Danmark. Tyskerne udgjorde i 2011 den største gruppe med knap 520.000 cykelturister efterfulgt af danske og norske cykelturister. Tilsammen foretager cykelturisterne næsten 13 millioner overnatninger om året i Danmark. De udenlandske cykelturister står med 7,5 mio. overnatninger for 60 pct. af overnatningerne, mens danske cykelturister står for de resterende 40 pct. Samlet set står cykelturister dermed for en god del af de næsten 45 mio. overnatninger i Danmark. Tabel 2.1 Udviklingen i cykelturisme fordelt på lande 2008 hhv. 2011 Nation Cykleturister 2008 Cykleturister 2011 Pct. udvikling 2008-2011 Danmark 502.000 506.000 8% Tyskland 391.000 519.000 33% Øvrige lande 64.000 56.000-13% Norge 49.000 70.000 43% Holland 36.000 30.000-16% Sverige 21.000 42.000 100% I alt 1.063.000 1.223.000 15% Kilde: Danmarks Statistik (overnatningstal) hhv. VisitDenmarks turistundersøgelse 2011 og 2008 Cykelturismen har været i vækst. I 2011 var der ca. 15 pct. flere cykelturister end i 2008. I 2008 var der omkring 1 mio. cykelturister i Danmark, som foretog godt 9,4 mio. overnatninger. Det er i øvrigt værd at bemærke, at Tyskland har overhalet Danmark som den største cykelturistnation. I 2011 var der ca. en tredjedel flere tyske cykelturister i Danmark sammenlignet med i 2008. 5.2 Hver 4. turist i Danmark er cykelturist Cykelturisterne udgør 25 pct. af alle turister i Danmark. For de tyske turisters vedkommende er 40 pct. cykelturister, mens 35 pct. af de hollandske turister er cykelturister. Ca. 20 pct. af både de danske og norske turister cykler i løbet af ferien i Danmark, jf. figur 2.7.

Cykelturisme: Omfang og karakteristika 15. Figur 2.7 Turister fra udvalgte lande der cykler på ferien i Danmark (pct.) 25% 21% 40% 35% 21% 13% I alt Danskere Tyskere Hollændere Nordmænd Svenskere Kilde: VisitDenmarks turistundersøgelse 2011 5.2.1 Cykelturisterne er aktive på deres ferie Cykelturisterne er aktive turister med et bredt forbrug. De søger både naturoplevelser, kultur og byliv og udnytter at både by, kyst og natur er inden for rækkevidde. Korte gå- og cykelture, shopping og besøg af byer er nogle af de mest foretrukne aktiviteter. Herefter følger udflugter i naturen og restaurantbesøg. Figur 2.8 Hvad laver cykelturister på ferien? Aktivitets top-15 (pct.) Korte gåture Korte cykelture 96% 94% Besøge byer Udflugter i naturen Shopping Spise på restaurant, cafe eller lign. Længere cykelture af min 10 km 86% 85% 84% 79% 74% Længere vandretur Bade i hav eller sø Besøge historiske attraktioner, bygninger og monumenter Besøge museer og udstillinger 64% 63% 58% 57% Bade i badeland Besøge forlystelsesparker og oplevelsescentre Lystfiskeri Besøge dyreparker, akvarier og zoo 39% 36% 32% 32% Kilde: VisitDenmarks turistundersøgelse 2011

Korte gåture Spise på restaurant, cafe mm Besøge byer Udflugter i naturen Shopping Bade i hav eller sø Besøge historiske attraktioner, bygninger og monumenter Længere vandretur Besøge museer og udstillinger Bade i badeland Besøge forlystelsesparker og oplevelsescentre Besøge dyreparker, akvarier og zoo Lystfiskeri Overvære koncerter, festival og events Kur, spa og wellness 16. Cykelturisme og rekreativ cykling Cykelturister i Dannmark er kendetegnet ved et højt aktivitetsniveau. De tager i højere grad på udflugter, shopper, bader og besøger byer sammenlignet med andre turister, jf. figur 2.8. Figur 2.9 Turisters primære aktiviteter under ferien i Danmark, opgjort på cykelturister hhv. almindelige turister (pct.) 100% 90% 80% 89% 83% 84% 79% 80% 79% 74% Cykelturister Andre turister 70% 60% 60% 54% 64% 59% 55% 53% 53% 50% 40% 30% 20% 10% 26% 42% 31% 38% 39% 35% 32% 33% 25% 25% 22% 24% 20% 16% 12% 9% 0% Kilde: VisitDenmarks turistundersøgelse 2011 5.2.2 Naturdanmark motiverer cykelturisterne Cykelturisterne vælger Danmark på grund af naturen, stranden og kysten. Det trygge Danmark og de gode overnatningssteder er også centrale motiver især for de udenlandske cykelturister, jf. figur 2.10.

Cykelturisme: Omfang og karakteristika 17. Figur 2.10 Hvorfor holder cykelturister ferie i Danmark? Motiver hos udenlandske cykelturister sammenholdt med danske cykelturister (pct.) Strand, kyst og hav Naturoplevelser Trygt at opholde sig i Danmark Gode overnatningssteder Mulighed for at cykle Rent land Befolkningen generelt Interessante byer Miljøvenligt rejseland Børnevenligt land Mulighed for at vandre Gode/billige transportmuligheder til landet Forlystelsesparker, zoologiske haver, akvarier og lign. Shoppingmuligheder Mulighed for at fiske 59% 88% 64% 85% 50% 78% 40% 78% 54% 77% 31% 74% 25% 68% 36% 62% 25% 61% 39% 61% 36% 57% 30% 48% 20% 43% 16% 42% 17% 41% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Danske cykelturister Udenlandske cykelturister Kilde: VisitDenmarks turistundersøgelse 2011

18. Cykelturisme og rekreativ cykling 6 Cykelturisme i Danmark: Infrastruktur og produkter Dette kapitel belyser infrastruktur, herunder rutenet, og forskelligartede produkter i tilknytning til cykelturisme. 6.1 Rutenettet Det danske cykelrutenet er opstået gennem flere uafhængige initiativer. De regionale ruter blev påbegyndt af amterne i 1980 erne. Her var det dominerende formål hverdagstrafik og bedre trafiksikkerhed, og cyklen blev således primært betragtet som transportmiddel. Senere blev ruterne koordineret til også at muliggøre rekreative formål. Lokale ruter blev påbegyndt i 1960 erne. Det skete ofte med udgangspunkt i en enkelt persons/ forenings/ institutions engagement. Forløbet af de nationale cykelruter blev fastlagt i 1993 for at give cyklister samme muligheder for et landsdækkende og sammenhængende rutenet, som den infrastruktur der findes for bilister. Grundlaget var eksisterende og planlagte ruteforløb samt overordnede landskabsmæssige og trafikale hensyn. Cykelturisme og cykelturisternes motiver og behov samt mere rekreative formål generelt har dermed ikke alene været styrende for ruternes forløb ved etableringen af det danske cykelrutenet. Det anslås, at der er ca. 12.000 kilometer skiltede ruter i Danmark. De nationale ruter udgør 4.300 km, mens resten er regionale og lokale ruter. Der findes ingen komplet oversigt over dette rutenet. Kun halvdelen af rutenettet vurderes at være kortlagt digitalt. De nationale ruters tilstand er af meget vekslende karakter. Enkelte nationale ruter har høj standard, mens andre ikke er blevet vedligeholdt og skiltet, siden ruterne blev anlagt i 1993. Det er imidlertid vurderingen, at betydelige dele af rutenettet er præget af manglende vedligehold, fx i form af manglende og utilstrækkelig skiltning. Størstedelen af de nationale og regionale cykelruter blev anlagt af amterne, men efter amternes nedlæggelse har kommunerne ikke haft et umiddelbart incitament til at investere i vedligehold og videreudvikling af ruterne. Der eksisterer ikke et samlet overblik over ruternes vedligeholdelsestilstand. Endvidere indgår nogle cykelruter som en del af et større vejnet. Dette kan opleves som farligt af langsommere kørende cyklister. Dertil kommer manglende viden om benyttelsen af rutenettene.

Cykelturisme i Danmark: Infrastruktur og produkter 19. Boks 2.3 Nationale regionale lokale cykelruter Nationale cykelruter De nationale cykelruter blev etableret i 1993. Ifølge Vejvisning på cykel-, rideog vandreruter beskrives de nationale cykelruter som en cykelrute der forløber nord-syd eller vest-øst gennem flere landsdele, normalt med en længde over 200 km. Der er i dag 11 nationale cykelruter, der tilsammen danner et landsdækkende rutenet for feriecyklister. Ruterne er primært udformet til cykelturisme og rekreativt brug. De forløber langs attraktioner og seværdigheder i smukke naturområder med service og overnatningssteder. Det er de kommuner, som cykleruten løber igennem, der udpeger, planlægger og ændrer ruterne. Kommunen indberetter til og søger godkendelse hos Vejdirektoratet i forbindelse med omlægning eller ændringer af eksisterende ruter eller i forbindelse med udpegning af nye ruter. Ruterne er tiltænkt at være af en vis kvalitet med hensyn til vejvisning, drift og vedligehold. De bør være farbare året rundt. Derfor vurderes ændringer eller udpegning af nye ruter ud fra, at de bagefter skal være bedre end før. Konkret vurderes ansøgninger om ændringer eller nye ruter på sikkerhed og tryghed, turisme, service, komfort, skiltning og meningsfuldhed. De 11 nationale cykelruter har som regel et navn og et nummer. National cykelrute 3 kaldes også Hærvejen og forkortes N3. Det nationale rutenet indgår delvist i det europæiske rutenet EuroVelo. Regionale cykelruter De regionale cykelruter er rekreative ruter, der forløber gennem flere kommuner. De regionale cykelruter forventes at opfylde samme kvalitetskrav som de nationale cykelruter. Ruterne bør være farbare året rundt. Der er ikke krav om, at kommunerne indberetter til eller søger om godkendelse hos Vejdirektoratet om ruteomlægninger eller udpegning af nye ruter. De regionale cykelruter har, ligesom de nationale ruter, et nummer og forkortes med et R. De regionale cykelruter kan forstås som en fortætning af det nationale cykelrutenet med en regional status. Lokale cykelruter De lokale ruter er selvstændige lokale ruter. De kan være rundture og er på max. 40 km. tiltænkt både fritids- og pendlercyklisten. De lokale ruter kan også indgå i det nationale eller regionale rutenet eller som sløjfer, der tager udgangspunkt i de to rutenet. De kan godt krydse kommunegrænser men kan også forløbe indenfor samme kommune. De lokale ruter er ikke hovedsageligt udformet efter cykelturistens behov, som de nationale og regionale ruter, men også tilrettelagt efter placering af boligområder, arbejdspladser, skoler og indkøbsmuligheder. En lokal cykelrute skulle gerne være den mest direkte rute for cyklisten. Det er kommunerne der planlægger og udpeger de lokale ruter, som bør være farbare året rundt. De lokale cykelruter er afmærket med et nummer og forkortes med et L. Kilde: Vejdirektoratet

20. Cykelturisme og rekreativ cykling Med hensyn til indretning, udformning og tilpasning af cykelruter, kan der henvises til nedenstående kriterier, som Samarbejdsudvalget vedrørende Servicevejvisning og Turistinformation under Vejdirektoratet anvender ved vurdering af ændringer i de nationale cykelruter. Sikkerhed og tryghed: En rute bør ikke flyttes fra cykelsti i eget tracé til cykelsti langs vej eller fra cykelsti langs vej til ingen cykelsti. En rute bør som udgangspunkt ikke omlægges fra en mindre trafikeret vej til en mere trafikeret strækning, hvor størstedelen af trafikken udgøres af biler og lastbiler eller hvor omlægningen medfører, at et øget antal trafikerede vejkryds skal passeres. Turisme: Et nyt ruteforløb bør forbedre oplevelsesværdien langs ruten, herunder forholde sig til hvilke kultur- og naturmæssige turistattraktioner, der vil øge oplevelsesværdien samt potentialet for at tiltrække flere cyklister. Ruteomlægningen skal forholde sig til nærheden af nationale seværdigheder. Service: Et nyt ruteforløb, bør øge det potentielle serviceniveau langs ruten, således at mulighederne for overnatning, indkøb, cykelreparation, bespisning mv. forbedres. Komfort: En ruteomlægning bør ikke medføre forringet komfort, fx flere stigninger eller ved omlægning fra asfalteret vej til grus- eller jordveje eller et større antal 90 graders sving, med mindre forhold vedrørende mulighed for oplevelser, service eller forbedringer i sikkerhed taler herfor (fx kan ulempen ved bakker godt opvejes af at seværdigheden er værd at cykle efter). Skiltning: En rute bør skiltes i overensstemmelse med Vejdirektoratets retningslinjer (også i bykerner) samt sikre sammenhæng til fx regionale og lokale cykelruter. Meningsfuldhed: En national rute er en hovedåre, der meningsfuldt fører cyklisten fra knudepunkt til knudepunkt. En omlægning bør ikke betyde en tydeligt oplevet omvej i forhold til den korteste cykelvenlige vej. Alle ruter bør begynde og ende i et trafikalt knudepunkt med servicefaciliteter og mulighed for oplevelser. Der bør sikres forbindelse til det europæiske rutenetværk, Euro- Velo. 6.1.1 Kortmateriale I 2006 udgav Cyklistforbundet i samarbejde med Friluftsrådet og Arbejdsmarkedets Feriefond en række regionale kortbøger. Bøgerne er meget populære, formentligt fordi de er de mest brugbare på markedet. Kortbøgerne er ikke opdateret siden, og der findes i øjeblikket ikke et korrekt fysisk kort over de store danske cykelruter. Boks 2.4 Digital cykelruteplanlægger Cyclistic.dk er blevet til med støtte fra Cykelpuljen Med støtte fra den politisk udmøntede Cykelpulje har det siden 1. maj været muligt at planlægge cykelruter ved hjælp af ruteplanlæggeren www.cyclistic.dk.

Cykelturisme i Danmark: Infrastruktur og produkter 21. Cyclistic.dk er landsdækkende og gør det muligt at udforske steder og egne i Danmark samt finde en cykelvenlig vej fra et sted til et andet. Ruteplanlæggeren indeholder også inspiration til cykelferien, fx ture planlagt af lokale turismeaktører og interessepunkter i form af seværdigheder mv. Cyclistic er målrettet cykelturister og cyklister med rekreative formål. Informationerne er tilgængelige på dansk, engelsk og tysk. Cyclistic er et digitalt medie og indeholder dermed visse begrænsninger. Der kan være begrænset mobildækning rundt omkring i Danmark, og man kan ikke lige printe kortet undervejs. Cyclistic.dk er lavet i et samarbejde mellem Cyklistforbundet, Arbejdsmarkedets Feriefond, VisitDenmark og Naturstyrelsen. Projektet har modtaget støtte fra Cykelpuljen. Kilde: Cyklistforbundet 6.2 Cykelmedtagning i offentlige transportmidler Tog og medtagning For den rekreative cyklist bosat i Region Hovedstaden er der gode muligheder for længere udflugter eller for en cykeltur med udgangspunkt langt fra hjemmet. Det er således gratis at medtage cykler i S-tog og enkelte lokalbaner. Der kan imidlertid være kapacitetsudfordringer på bestemte tidspunkter, herunder især i spidsbelastningstimerne. Arrivas tognet i Jylland tilbyder også cykelmedtagning. For cykelturister er udbuddet af cykelmedtagning på de længere distancer, herunder i intercitytogene, mere begrænset. I IC3/4-tog er der plads til 6 cykler per togsæt og i IR4-tog 7 cykler per togsæt. Disse pladser sælges også til barnevogne efter først til mølle-princippet. I de internationale tog kan cykler medtages via Flensborg afhængigt af togtypen. I det direkte nattog fra København kan cykler medtages på strækningen til Basel og Amsterdam. Endvidere kan cykler medtages via Flensborg med IC3 og skift i Flensborg til DB Regio. I Tyskland kan cykler medtages i de fleste InterCity og EuroCity tog. Forudbestilling og reservation er nødvendig i alle tog. Cyklistforbundet gennemførte i maj 2013 en undersøgelse blandt tyske cyklister. Undersøgelsen viste, at 75 pct. af cyklisterne vurderer transportservice med toget som en meget vigtig faktor for valg af cykelferiedestination. 93 pct. betegnede det som en vigtig faktor. Færger og cykelmedtagning Færger både indenrigs- og udenrigsfærger medbringer mere end en kvart mio. cykler hvert år. Priserne er oftest overkommelige, og det er nemt at få cyklen med. Færgeturen, især til de mange små øer, opfattes af mange cykelturister som en oplevelse i sig selv. I denne sammenhæng er der dermed tale om en selvstændig styrkeposition i dansk cykelturisme.