In Kli og i d Sk Kli sle ek pro af Nå og Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 53 Offentligt www.eva.dk Den sociale profil i optagesystemet Perspektiver på karakteroptag og social (u)lighed i optaget til universiteterne Sk Kli og fan Fy Me de Bjarke T. Hartkopf 9. december 2015
Om undersøgelsen Perspektiver på karakteroptag og social (u)lighed i optaget til universiteterne på baggrund af analyser af registerdata. Totalundersøgelse af 124.887 universitetsbachelorstuderende, som blev optaget 2004-2010. 2
Appendiks Gymnasiekarakterer er bedre end deres rygte til at få mønsterbrydere på universitetet Anvendelse af gymnasiale karakterer skaber i flere tilfælde mindre social ulighed i optaget til universiteterne sammenlignet med andre optagekriterier: 1. Social baggrund har betydning for unges uddannelseschancer, men der er ikke en stærk sammenhæng mellem social baggrund og gymnasiale karakterer. 2. Tendens til at kvote 2 og egnethedstest i højere grad end gymnasiale karakterer favoriserer akademikerbørn på mange uddannelser. 3. De positive konsekvenser af optag efter karakterer gælder på tværs af forskellige sociale baggrunde. 4. En del af den sociale baggrunds betydning slår først igennem på universitetet. 3
Karakterpoint 2. Der er ikke en stærk sammenhæng mellem social baggrund og gymnasiale karakterer Social baggrund kan maksimalt forklare 4,4 procent af variationen i, hvilke gymnasiale karakterer de unge opnår. Forskellen i gymnasialt karaktergennemsnit mellem social kategori 1 og 4 er på knap 1,5 karakterpoint. Afvigelse fra gennemsnit for alle: 7,6 4 2 1,5 1 0,5 0-0,5-1 -1,5-2 Mindst én forælder har en LVU. 0,6-0,1-0,4 Ingen forældre har LVU/MVU/KVU/EUD og lav indkomst 24 pct. 66 pct. 3 pct. 5 pct. -0,9 Social kategori 1 Social kategori 2 Social kategori 3 Social kategori 4
2. Der er ikke en stærk sammenhæng mellem social baggrund og gymnasiale karakterer Social baggrund har betydning for gymnasiale karakterer. MEN, der er ikke tale om en stærk sammenhæng. NB: Omfatter både forskelle ved indgangen til gymnasiet og forskelle der er opstået under gymnasiet. Om social baggrund har betydning for læring på gymnasiale uddannelser er et andet spørgsmål (progression). Sammenhængen må vurderes i forhold til andre kriterier. Indikation af begrænset social ulighed i optag efter karakterer. Jo mindre betydning social baggrund har i folkeskole og gymnasie, desto mindre skævhed i optag. 5
3. Tendens til at kvote 2 i højere grad favoriserer akademikerbørn På flere, særligt professionsrettede, uddannelser er den sociale profil mere skæv i kvote 2 end i kvote 1. Sammenlignes studerende med nogenlunde samme karaktergennemsnit på en række uddannelser har kvote 2-forældrene flere års uddannelse end kvote 1-forældrene (Thomsen, 2015). Tidligere forskning har fremhævet risiko for, at helhedsorienterede kriterier favoriserer studerende med privilegerede sociale baggrunde (ibid.). Det er ikke givet at optaget er mere socialt lige ved brug af alternative optageformer, fx samtaler, motiverede ansøgninger etc. skifter mellem forskellige uddannelser. Behov for mere viden om den sociale profil i de forskellige kriterier i kvote 2 (der er mange) og for specifikke uddannelser. 6
3. Tendens til at egnethedstest i højere grad favoriserer akademikerbørn Amerikansk forskning peger på, at egnethedstest er tættere korreleret med social baggrund end karakterer. Giver second chance, men favoriserer formentlig i højere grad studerende med privilegeret baggrund. o En del af den alternative optageprocedure på medicinuddannelsen på SDU. o brug for mere forskning i dansk kontekst. 7
4. Positive konsekvenser af karakteroptag gælder på tværs af sociale baggrunde 8 Karakterer har samme betydning for frafald uanset social baggrund. Mao. får man studerende, der i mindre grad falder fra, når man optager efter karaktergennemsnit uanset hvilken social baggrund de studerende har.
5. En del af den sociale baggrunds betydning slår først igennem på universitetet Betydningen af social baggrund for frafald på universiteterne går primært gennem andre kanaler (d) end de gymnasiale karakterer. Overgangen fra elev til studerende er en oplagt forklaring. Figur 1.2. Illustration af sammenhænge mellem social baggrund, gymnasiale ka og frafald. Illustration af sammenhænge mellem social baggrund, gymnasiale karakterer og frafald 9
Appendiks Gymnasiekarakterer er bedre end deres rygte til at få mønsterbrydere på universitetet Anvendelse af gymnasiale karakterer skaber i flere tilfælde mindre social ulighed i optaget til universiteterne sammenlignet med andre optagekriterier: 1. Social baggrund har betydning for unges uddannelseschancer, men der er ikke en stærk sammenhæng mellem social baggrund og gymnasiale karakterer. 2. Tendens til at kvote 2 og egnethedstest i højere grad end gymnasiale karakterer favoriserer akademikerbørn på mange uddannelser. 3. De positive konsekvenser af optag efter karakterer gælder på tværs af forskellige sociale baggrunde. 4. En del af den sociale baggrunds betydning slår først igennem på universitetet. 10