12 Grundskole Gymnasie Faglært KVU MVU LVU anv. LVU anv. + ikke-anv.
|
|
- Mads Lassen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Måneder over normeret NOTAT AKADEMIKERNES BØRN BRUGER LÆNGST TID PÅ UNIVERSITETET Studerende med højtuddannede forældre bruger længere tid på deres studier end andre studerende. Deres kulturelle baggrund fordrer identitetsdannelse gennem deres tid på studiet, hvilket udmønter sig i flere studieskift og studieforlængelse. Den vigtigste faktor for færdiggørelsestiden er dog studievalget. Notatet her bygger på en undersøgelse af, hvilke parametre der har betydning for studerendes færdiggørelsestid, og særligt hvordan denne hænger sammen med forældrenes sociale baggrund 1. Undersøgelsen finder, at færdiggørelsestid blandt andet afhænger af forældrenes kulturelle kapital, målt som forældrenes uddannelse. Studerende med høj kulturel kapital bruger længere tid på studierne end deres medstuderende. I gennemsnit bruger studerende med forældre, der har en lang videregående uddannelse (LVU) lidt over 2 måneder mere på studierne end studerende med faglærte forældre (målt på forældrenes højeste uddannelse). Hvis forældrenes universitetsuddannelse ikke er anvendelsesorienteret 2, er man i gennemsnit 4 måneder længere om det, og hvis den ene forælder har en anvendelsesorienteret uddannelse og den anden en ikke-anvendelsesorienteret, er man i gennemsnit 3 måneder længere på studiet ift. børn af faglærte. Det er illustreret i figur 1. Figur 1: Færdiggørelsestid over normeret fordelt på forældres uddannelse Grundskole Gymnasie Faglært KVU MVU LVU anv. LVU anv. + ikke-anv. LVU ikke-anv. Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik Af figuren fremgår det også, at uanset forældrebaggrund bruger de studerende i gennemsnit langt over den normerede tid, der for de fleste uddannelser er 5 år. Bryder man datasættet ned i årgange vil man dog se, 1 Notatet er udfærdiget på baggrund af et speciale fra Sociologisk Institut ved Københavns Universitet i samarbejde med Tænketanken DEA 2 Sondringen mellem anvendelsesorienteret og ikke-anvendelsesorienteret er taget fra Biglans (1973) definition. Til anvendelsesorienteret hører bl.a. økonomiske og tekniske fag, sundhed, jordbrug og arkitektur. Til ikke-anvendelsesorienteret hører humanistiske, bløde samfundsvidenskabelige og klassisk naturvidenskabelige fag.
2 at de studerende gennemfører væsentligt hurtigere i dag end tidligere. Fra 2002 til 2012 er gennemførselstiden således faldet fra 22 måneder over den normerede tid til Forskellene på baggrund af forældrenes uddannelse er til gengæld stort set uændret over tid. Der knytter sig altså nogle valg og værdier til en akademisk forældrebaggrund, der er særligt tydelige med en teoretisk akademisk baggrund. I forlængelse heraf viser det sig, at forskellen ikke skyldes et større økonomisk råderum blandt børn af universitetsuddannede målt på forældrenes indkomstniveau. Tværtimod. En regressionsanalyse viser, at færdiggørelsestiden falder i takt med, at forældrenes indkomst stiger. Desuden stiger effekten af at have højtuddannede forældre på færdiggørelsestiden, når der kontrolleres for forældreindkomsten, hvilket understreger, at valget om at forlænge sit studie skyldes kulturelle værdiforskelle ikke indkomstforskelle. Tabel 1: Regressionsmodeller på færdiggørelsestid Uden Med indkomst indkomst Forældres uddannelse Grundskole 1.017* Forældres indkomst Gymnasial Faglært Reference Reference KVU MVU 1.133* 1.436* LVU anv * 2.155* LVU anv. + ikke-anv * 3.691* LVU ikke-anv * 4.471* * R 2 (adjusted) N Note: * angiver at parameteren er signifikant ved et 99 pct. signifikansniveau. I modellerne er der kontrolleret for årgang. Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik Koefficienterne skal fortolkes således, at dem hvis forældre har en ikke-anvendelsesorienteret lang videregående uddannelse (LVU) i gennemsnit bruger ca. 4,5 måneder længere på studierne end en studerende med faglærte forældre. Alder, køn, geografi, studiejob, ungdomsuddannelse og karaktererne herfra er også associeret med enten kortere eller længere tid på universitetet, men parametrene for forældrenes uddannelse er stort set uændret, når der kontrolleres for disse variable. Studievalg er den vigtigste faktor Det skal bemærkes, at de studerendes sociale baggrund kun forklarer en ganske lille del af de udsving, der er i studerendes færdiggørelsestider. Den væsentligste årsag til, at nogle studerende bruger længere tid end andre, er ifølge denne undersøgelse det de studerer og universitetet de studerer på. Kandidater fra de humanistiske, samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige uddannelser er i gennemsnit mere end et år længere om studierne end dem fra de tekniske uddannelser, hvor man er hurtigst færdig. På Aalborg Universitet er de studerende desuden langt hurtigere igennem end i resten af landet eksempelvis er den gennemsnitlige færdiggørelsestid på de tekniske og humanistiske uddannelser i Aalborg ca. 10 måneder kortere end på de tilsvarende retninger på hhv. Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet. 3 Den udvikling kan både skyldes hurtigere studerende og ændret praksis ift. registrering og specialer på universiteterne.
3 Måneder Forskellen i færdiggørelsestider mellem universiteterne og studietyperne forklarer delvist, hvorfor forældrebaggrunden har en betydning, da der relativt til andre studier er flere akademikerbørn på mange af de langsomme studier, ligesom der er flest med akademikerforældre i København. Studieskift er en anden parameter, der i højere grad kendetegner studerende med akademikerforældre end studerende med faglærte og ufaglærte forældre. Generelt er det, sammen med studievalget, en af de ting, der forlænger studerendes tid på universitetet. Figur 3 illustrerer hvad det betyder for forskellen i færdiggørelsestid, når man hhv. kontrollerer for studievalg og sorterer dem fra, der afbryder sin uddannelse for at starte på et ny. Forskellen mindskes en anelse, og når studieskiftere er taget ud, bliver den gennemsnitlige færdiggørelsestid naturligvis noget kortere. Figur 2: Gennemsnitlig færdiggørelsestid fordelt på forældres uddannelsesbaggrund relativt til studerende med faglærte forældre Grundskole Gymnasie Faglært KVU MVU LVU anv. LVU anv. + ikke-anv. Ikke kontrolleret for studievalg Kontrolleret for studievalg Uden studieskiftere LVU ikke-anv. Note: n= pct. af dem er studieskiftere og er sorteret fra i de grå søjler. Der er kontrolleret for årgang, alder, køn, etnicitet, geografi, studiejob, ungdomsuddannelse og karaktergennemsnit derfra. Kilde: regressionsparametre baseret på data fra Danmarks Statistik. Figuren beskriver nogle af de måder, studerende med akademikerforældre bruger længere tid på. I gennemsnit bruger de 2-4 måneder mere end studerende med faglærte forældre. Deres studievalg er med til at skabe denne forskel, så når effekten af dette er sorteret fra, giver forældrebaggrunden mindre udslag i færdiggørelsestiden (den orange søjle). Ved at tage dem fra, der har skiftet studie, reduceres den gennemsnitlige færdiggørelsestid naturligvis, og det samme gør effekten af forældrenes uddannelse. Det betyder, at studieskift er en mere forsinkende faktor for børn af akademikere end for andre. Men selv når vi ser bort fra studievalg og studieskift, er skaber forskellig forældrebaggrund en signifikant forskel i færdiggørelsestid (den grå søjle). Forskellige uddannelsesværdier og motivationer Med støtte fra den sociologiske forskning på feltet kan vi forstå denne forskel i færdiggørelsestid som et resultat af forskelle i værdier omkring det at tage en uddannelse (Thomsen 2007, Illeris et al. 2002, Palme 1990). For de studerende med en boglig baggrund handler uddannelse især om identitetsdannelse og personlig og faglig udvikling, og universitetsstudiet er som sådan et mål i sig selv. Derfor kan det være nødvendigt at dvæle ved studierne stoppe op og vurdere om man har valgt det rigtige for én selv, tage færre
4 fag for at kunne fordybe sig yderligere, eller tage en pause for derefter at vende tilbage til studierne med fornyet motivation. For studerende, der er mere orienterede imod økonomiske værdier, er uddannelsen derimod primært et afsæt til arbejdsmarkedet. Med mindre man har taget et tidskrævende studiejob, der stiller én bedre i den efterfølgende jobsøgning (AC 2010:7), er der ikke nogen grund til at blive på universitetet i længere tid end højest nødvendigt og for dem, der kommer fra uddannelsesfremmede hjem, er universitetet heller ikke deres foretrukne hjemmebane (Munk og Thomsen 2012). En survey udført for Tænketanken DEA i 2013 støtter op om denne forklaring. 49 pct. af de adspurgte studerende, hvis forældre har en videregående uddannelse, svarede, at deres primære motivation for at vælge deres studieretning var faglig interesse. Det samme gjorde kun 42 pct. af dem med faglærte eller ufaglærte forældre. De svarede derimod i højere grad end de førstnævnte, at deres vigtigste motivation var jobmulighederne. Man kan nemt forestille sig, at denne socialt differentierede forskel på studiemotivation, blandt andet fører til forskel i færdiggørelsestid. Figur 3: Førsteprioriteter blandt studerende fordelt på forældrenes uddannelse Faglig interesse Spændende jobmuligheder Lyst til at studere Lav arbejdsløshed Mulighed for høj indkomst Mulighed for international karierre Prestige Forventninger fra forældre/omgivelser Mulighed for at blive selvstændig erhvervsdrivende 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Faglært/ufaglært Videregående uddannelse Kilde: Tænketanken DEA Hvem rammes af fremdriftsreformen? Studieforlængelse er langt fra et problem forbeholdt børn af akademikere. På trods af en tendens til kortere færdiggørelsestider over de seneste år (Danske Universiteter 2013), brugte den gennemsnitlige studerende 14 måneder over den normerede studietid på at gennemføre studierne i Forældrebaggrunden forklarer kun en smule af variationen i færdiggørelsestid, andre faktorer spiller også ind, og særligt afgørende synes at være hvad man studerer og hvor. Undersøgelsen peger dog på, at fremdriftsreformen rammer studerende med akademikerforældre hårdere end dem, hvis forældre er faglærte eller ufaglærte. Ca. 30 pct. af de studerende har mindst en forælder med en akademisk baggrund, så det er ikke en uvæsentlig andel, der er tale om. Konsekvenser Hvad betyder sociale forskelle i færdiggørelsestid? En større undersøgelse fra Akademikernes Centralorganisation (2010) viser, at et relevant studiejob ikke overraskende mindsker risikoen for ledighed efter studiet. Selvom samme undersøgelse viser, at forlænget studietid ikke i sig selv har effekt på ledigheden,
5 så har langsomme studerende mere tid til studiejobs end hurtige, og derved mulighed for at have et forspring på arbejdsmarkedet ved uddannelsens afslutning. Således ser det ud til, at forskelle i færdiggørelsestid afspejler en reproduktion af social ulighed i universitet. Universiteterne kunne forsøge at mindske denne ulighed ved i højere grad at anerkende og meritere relevant arbejde ved siden af studiet. Hvis det var lettere at tage i praktik, og hvis et studiejob kunne belønnes med ECTS-point, ville studerende i mindre grad være nødsagede til at strække sit studie for at gøre sig attraktive for arbejdsmarkedet. Mindre ressourcestærke studerende ville få lettere adgang til et CV med relevant erhvervserfaring undervejs på studiet, og der ville generelt ikke være det samme incitament til at forlænge sit studie. Om undersøgelsen Undersøgelsen er blevet til et specialesamarbejde mellem Tænketanken DEA og Sociologisk Institut, Københavns Universitet, og bygger på registerdata fra Danmarks Statistik. Populationen er afgrænset til at gælde studerende med en færdiggjort kandidat fra et af landets universiteter, arkitektuddannelsen eller designuddannelsen. Kandidater med en professionsbachelor er ikke taget med. For at få hele kohorter af studerende, der alle har færdiggjort eller er droppet ud, består populationen af kandidater, der er begyndt mellem 1993 og Færdiggørelsestid er beregnet som den tid, en studerende er indskrevet på universitetet, fra vedkommende starter første gang og til den første fuldførelse af en kandidat. Dvs. at studieskift tæller med. Færdiggørelsestiden fratrækkes 5 år (5,5 år for veterinærer og 6 år for læger) for at beregne tiden over den normerede tid. Referencer: AC 2010: Det frie valg eller det frie fald? København, AC. Analyse & Tal Stress på universiteterne. Biglan, Anthony The Characteristics of Subject Matter in Different Academic Areas. Journal of Applied Psychology 57 (3): DJØF Faktaark: Studieliv og stress. Illeris, Knud, Noemi Katznelson, Birgitte Simonsen, and Lars Ulriksen Ungdom, Identitet Og Uddannelse. Roskilde universitetsforlag. Munk, Martin D., and Jens Peter Thomsen Horizontal Stratification in Access to Danish University Programs by Institution and Field of Study. Palme, Mikael Personlighetsutveckling Som Social Strategi.: Bidrag till Analysen Av Den Kulturella Medelklassens Reproduktionsstrategier. Thomsen, Jens Peter Senmodernitetens Universitetsstuderende? Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 2 (4): For yderligere information kontakt: Politisk chef Jannik Schack Mob: Mail Cand. scien. Soc. Malte Moll Wingender
HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?
NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser
Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående
Læs mereBILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?
NOTAT 54a 02.09.2016 BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I dette bilagsnotat beskrives metoden, populationen og de viste tabeller er en udvidelse af de anvendte
Læs mereAnalyse 10. oktober 2014
10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver
Læs mereMORGENSALON. Hvorfor tager flere unge en erhvervsuddannelse i Finland?
MORGENSALON Hvorfor tager flere unge en erhvervsuddannelse i Finland? Program 08.40 Turen går til: Finland Oplæg ved Jannik Schack 08.50 Finsk kultur, mentalitet og national identitet ved Lars Hovbakke
Læs mereAnalyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,
Læs mereOmfang og konsekvenser af studiejobs
Omfang og konsekvenser af studiejobs ns hovedresultater Andelen af de studerende med et studiejob har været forholdsvis konstant over perioden 8-5. Der er således ikke umiddelbart tegn på, at Fremdriftsreformen
Læs mereDe afviste ansøgere til videregående uddannelser
De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund
NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 2016 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den
Læs mereBaggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst
17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser
Læs mereProfilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse
Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne
Læs mereUddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereHvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA
Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås
Læs mereFlere unge bryder den sociale arv
Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.
Læs mereEfterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?
Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Center for ungdomsforskning i samarbejde med Ligestillingsministeriet og Forum 100 % Statusnotat marts 2011 v. lektor Camilla Hutters & videnskabelig
Læs mereEffekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb
Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere
Læs mereErhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere
Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.
Læs mereProfilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse
Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet
Læs mereFordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser
Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE
Læs mereIndvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Læs mereHver anden ung går i fars eller mors fodspor
Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7
Læs mereVærdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution
Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Sammenligner man på tværs af hovedområder og institutioner er der betydelige forskelle det afkast en kandidat får af sin uddannelse.
Læs mereNOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode
NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF er tiltænkt rollen som social og faglig løftestang for de personer, der ikke følger den direkte vej gennem ungdomsuddannelsessystemet. I dette notat viser DEA, at hf
Læs mereSocial arv, unges uddannelsesforventninger og social baggrund
Social arv, unges uddannelsesforventninger og social baggrund Kristian Bernt Karlson Sociologisk Institut Københavns Universitet Dias 1 Indhold Social arv på dagsordenen Hvad ligger bag den sociale arv?
Læs mereHurtigt i job som dimittend
Side 1 af 11 Hurtigt i job som dimittend DIMITTENDUNDERSØGELSEN 2018 OKTOBER 2018 Side 2 af 11 Indholdsfortegnelse 1. Dimittendernes karakteristika... 3 1.1. Flertal i job inden seks måneder... 3 1.2.
Læs mereFriskolernes elever. Registerbaseret sammenligning af friskole- og folkeskoleelevers sociale baggrund. April 2017
Friskolernes elever Registerbaseret sammenligning af friskole- og folkeskoleelevers sociale baggrund April 2017 April 2017 Udarbejdet af Analyse & Tal F.M.B.A Nannasgade 28 2200 København N www.ogtal.dk
Læs mereEtnicitet, uddannelse og beskæftigelse
Resumé Vejene gennem uddannelsessystemet kan være mange og forskelligartede. Forskellige befolkningsgrupper er karakteriseret ved at have forskellige veje. Dette notat belyser en række parametre på uddannelsesvejen,
Læs mereStor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne
Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde
Læs mere61 % af dem, der har haft sabbatår, begrunder det med, at de havde brug for en pause fra uddannelsessystemet.
Studerendes sabbatår 28. maj 2019 Baggrund Sabbatår betegner perioden, fra gymnasiet er gennemført, til man påbegynder en videregående uddannelse. I denne minianalyse kortlægger Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereStudenterhuen giver ingen jobgaranti
Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer
Læs mereUngdomsuddannelser otte år efter 9.klasse
Rapport 20. februar 2013 LEAD Ungdomsuddannelser otte år efter 9.klasse Analyse af data fra Danmarks Statistik, andel delrapport Indledende om analysen Det brændende spørgsmål: Hvad betyder socioøkonomiske
Læs mereNotat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere
Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for
Læs mere3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.
3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er
Læs mereArbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Analysen er udarbejdet for IDA Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I 215 er der ca. 89. med en IDA-uddannelse i befolkningen. For at få et større datavolumen
Læs mereSundhed i de sociale klasser
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel
Læs mereAfviste ansøgere på videregående uddannelser. Martin Junge. Rasmus Højbjerg Jacobsen. Juli 2011
Juli 2011 Afviste ansøgere på videregående uddannelser Martin Junge Rasmus Højbjerg Jacobsen Juli 2011 Afviste ansøgere på videregående uddannelser 8. juli 2011 Forfattere: Martin Junge, Seniorrådgiver,
Læs mereFolkeskolen skaber mønsterbrydere
Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik
Læs mereNOTAT: STUDERENDES PRIVATØKONOMI
NOTAT: STUDERENDES PRIVATØKONOMI I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en spørgeskemaundersøgelse blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet
Læs mereLedelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge
Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning
Læs mereANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.
Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.
Læs mereHvor længe venter de studerende inden de begynder uddannelse? Og hvad laver de imens?
Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 2: Om hvad de studerende laver inden de begynder universitetsuddannelse Hvor længe venter de studerende inden de begynder uddannelse? Og hvad laver de imens? Det er
Læs mereHVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?
NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske
Læs mereSAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE
SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,
Læs mereBelønnes studieophold i udlandet på arbejdsmarkedet?
Belønnes studieophold i udlandet på arbejdsmarkedet? Emil Regin Brodersen 1. oktober 2017 Indledning Formålet med dette notat er, at undersøge om nyuddannede akademikere belønnes på arbejdsmarkedet for,
Læs mereDe to grupper har dog omtrent samme chance (63-
oktober 216 Nyt fra rff Optagelse på den foretrukne lange videregående uddannelse har ingen betydning for, hvilket uddannelsesniveau man opnår, eller hvor meget man tjener efter endt uddannelse D e afviste
Læs mereFrafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen
14. november 218 218:23 Rettet 3. december 218 Figur 1 var fejlbehæftet (y-akse var forkert). Figur er udskriftet. Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen Af Anne Nissen Bonde, Charlotte
Læs mereIndledning. Uddannelsesmæssig baggrund for forældre til studerende. Af Chefanalytiker Jan Christensen,
Uddannelsesmæssig baggrund for forældre til studerende Den 29. maj 2018 Sag.nr. Dok.nr. jc/jc Af Chefanalytiker Jan Christensen, jc@ac.dk Analysen afdækker sammenhængen mellem forældres uddannelsesmæssige
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereKun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse
NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,
Læs mereNej til SU-nedskæringer
Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform
Læs mereMere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er
Læs mereRelevant studiejob og et godt fagligt netværk er de studerendes bud på, hvad der gør dem attraktive på arbejdsmarkedet
Studenterundersøgelsen, notat 3 Erhvervsrettethed blandt universitetsstuderende Relevant studiejob og et godt fagligt netværk er de studerendes bud på, hvad der gør dem attraktive på arbejdsmarkedet De
Læs mereSocioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017?
Socioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017? Mange undersøgelser viser, at elevernes karakterer hænger sammen med deres
Læs mereSocial arv i de sociale klasser
Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den
Læs mereKarl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?
Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning
Læs mereHVEM ER GF1 ELEVERNE?
HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB... 2 1.2 FÆRRE ELEVER... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 FÆRREST GF1-ELEVER I NORDJYLLAND...
Læs mereProduktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet
Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er
Læs mereDen sociale profil i optagesystemet Perspektiver på karakteroptag og social (u)lighed i optaget til universiteterne
In Kli og i d Sk Kli sle ek pro af Nå og Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 53 Offentligt www.eva.dk Den sociale profil i optagesystemet Perspektiver på karakteroptag og social
Læs mereMuslimske frie grundskoler. Registerbaseret sammenligning af elevernes sociale baggrund på muslimske frie grundskoler og resten af grundskolesektoren
Muslimske frie grundskoler Registerbaseret sammenligning af elevernes sociale baggrund på muslimske frie grundskoler og resten af grundskolesektoren August 2017 August 2017 Udarbejdet af Analyse & Tal
Læs mereFigur 1.1: Fordeling af optagne på universitetsbacheloruddannelser fordelt på alder :
AC - Sekretariatet Den 25. august 2010 MO Dataark om studieadfærd 1. Universitetsbacheloruddannelser Figur 1.1: Fordeling af optagne på universitetsbacheloruddannelser fordelt på alder 2005-2010: 2005
Læs mereElever, der skifter skole i løbet af skoleåret
Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne
Læs mereKriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen
Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Analysen viser, at kriser på arbejdsmarkedet får nyuddannede til at acceptere jobs, som de i virkeligheden er overkvalificerede til.
Læs mereSeptember 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen
September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,
Læs mereBachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed
December 2013 Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater. Fokus for
Læs mereNyuddannede akademikeres veje ind på arbejdsmarkedet
Nyuddannede akademikeres veje ind på arbejdsmarkedet Den 11. maj 2018 JC/jc@ac.dk Beskæftigelsesmulighederne for dimittender er stærkt præget af konjunkturerne. Den vanskeligste periode var første halvdel
Læs mereProfilmodel 2013 Videregående uddannelser
Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan
Læs mereAnalyse 11. september 2013
11. september 2013 Karakterkrav på erhvervsskoler reducerer kun frafald marginalt Af Kristian Thor Jakobsen I den senere tid er indførelsen af adgangskrav på landets erhvervsskoler blevet diskuteret. DA
Læs mereAnalyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11
Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data
Læs mereStudieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 19. november 2005 Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Notatet gennemgår i summarisk form de studerendes studieadfærd på universitetsuddannelserne
Læs mereHVEM ER GF1 ELEVERNE?
HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB 1... 2 1.2 FÆRRE ELEVER PÅ GF1... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER GF1... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 HOVEDSTADEN LEVERER
Læs merenotat nr. 20 22.08 2013
Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central
Læs mereFordelingen af det stigende optag på universiteterne
Fordelingen af det stigende optag på universiteterne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de otte universiteter UNIVERSITETERNE Fordelingen af det stigende optag på universiteterne
Læs mereBefolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset
d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mereSådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17
Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17 Fravær kan få konsekvenser for, hvordan man trives i skolen, og hvor godt man klarer sig fagligt i skolen. Fravær kan også have konsekvenser for, hvordan hele
Læs mereTil Knud Holt Nielsen, MB. 4. juni Sagsnr Dokumentnr Kære Knud Holt Nielsen
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- Integrationsforvaltningen Direktionen Til Knud Holt Nielsen, MB E-mail: Knud_Holt_Nielsen@kk.dk Kære Knud Holt Nielsen 4. juni 19 Sagsnr. 19-396 Dokumentnr. 19-396-4
Læs mereANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE
ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret
Læs mereMarkant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Læs mereFamilieforhold for de sociale klasser
Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen
Læs mereSådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv
Side 1 af 9 Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv UNDERSØGELSE AF SENIORARBEJDSLIVET NOVEMBER 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Hvad har betydning for at blive på arbejdsmarkedet efter
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress
Psykisk arbejdsmiljø og stress - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes stress Marts 2018 Konklusion Denne analyse forsøger at afklare, hvilke faktorer der påvirker
Læs mereKvinder og mænd i videregående uddannelse 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé
Læs mereDe studerendes studiekultur
Side 1 af 9 De studerendes studiekultur STUDIESTARTUNDERSØGELSEN 2018 AUGUST 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Kun hver tredje glæder sig stort set altid til at komme på deres studie... 3 2. Ni ud
Læs mereDe stressede studerende
Side 1 af 9 De stressede studerende STUDIESTARTUNDERSØGELSEN 2018 AUGUST 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Ni ud af ti studerende har været stressede i løbet af det sidste semester... 3 2. Mere end
Læs mereSide 1 af 14. Oversigtsrapport
Side 1 af 14 Oversigtsrapport STUDIESTARTUNDERSØGELSEN 2018 Side 2 af 14 Indholdsfortegnelse 1. Studieliv... 3 1.1. Motivation for valg af studie... 3 1.2. Undervisning... 4 2. Stress... 6 2.1. Stress
Læs mere30% Måske, hvis tilskud
Resultater fra analysen Virksomhederne er positive over for ansættelse af højtuddannede Håndværksrådet udsendte i 2015 i samarbejde med DJØF et spørgeskema til medlemmerne af Håndværksrådets analysepanel
Læs mereDen sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden
Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden
Læs mereProfilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse
Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af
Læs mereFaktaark 2 - Tillykke med huen: Økonomi og beskæftigelse
Juni 2015 Faktaark 2 - Tillykke med huen: Økonomi og beskæftigelse Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket
Læs mereUfaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen
Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed
Læs mereFremtidens vejledning
Fremtidens vejledning Charlotte Rønhof Kort om DI Organisation for erhvervslivet DI beskæftiger sig med emner som arbejdskraft, skat, klima og uddannelse DI forhandler de største kollektive overenskomster
Læs mereSocioøkonomisk reference for grundskolekarakterer 2017/2018: Resultater på tværs af prøver og skoletyper
Socioøkonomisk reference for grundskolekarakterer 2017/2018: Resultater på tværs af prøver og skoletyper Elevernes karakterer hænger sammen med mange forskellige forhold herunder deres socioøkonomiske
Læs mereNOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse
NOTAT SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse i udlandet 3. oktober 2008 1. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen
Læs mereAnalyse 10. december 2012
10. december 01 Betydelig udskiftning i gruppen med de 1 pct. højeste indkomster Af Andreas Orebo Hansen og Esben Anton Schultz Over de seneste 0 år er den samlede indkomstmasse blevet mere koncentreret
Læs mereVUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle
11. marts 2019 VUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle VUC spiller en helt central rolle i det danske uddannelseslandskab ved at udgøre et parallelt uddannelsessystem, der sikrer uddannelse
Læs mereHvad er den socioøkonomiske reference? Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2
Indhold Hvad er den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference?... 3 Statistisk usikkerhed... 5 Bag om den socioøkonomiske
Læs mereKarakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver
Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra
Læs mereANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne
ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE ne har stor betydning for samfundsøkonomien: hvem er de? ne har stor betydning for samfundsøkonomien: de er med til at identificere
Læs mereAnalyse 20. januar 2015
20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.
Læs mere