Mental sundhed Hvordan har de ældre det i dag

Mental sundhed Hvordan har de ældre det i dag Temaeftermiddag for fagpersonale Lis Puggaard Odense 6.2.2019

Hvem er de ældre? De nye pensionister er født i perioden 1938 til 1955. Det er generationen fra 40 erne, som også ofte kaldes 68-generationen Det et nogle af de største årgange, der er født.

Hvem er de ældre? Begrebet at være ældre har ændret betydning Forventninger til, hvordan man skal leve som ældre, har ændret sig betydeligt De yngre ældre er typisk vokset op i et forbrugssamfund, og de forbliver forbrugere også i den sene fase af livet

Generationskarakteristik Udgør som generation et markant brud med fortiden I forhold til uddannelse, kvinders erhvervsarbejde, skilsmisser, faldende børnetal mv Gjorde oprør mod autoriteterne Den første velstandsgeneration - de har været vant til et ret højt forbrug stort set hele voksenlivet

Generationskarakteristik Det er en generation, der har haft held i økonomiske dispositioner Er blevet vænnet til stor lydhørhed for deres behov og krav blandt politikere Er krævende sammenlignet med tidligere generationer Stiller mange krav til det offentlige og forventer at få en stor del af kravene opfyldt

Pensionsalderen Pensionsalderen stiger bl.a. fordi Arbejdet er ikke en nødvendig byrde, der skal overstås, tværtimod har arbejdet værdi i sig selv Mangel på kvalificeret arbejdskraft Flere ældre har mulighed for at bevare tilknytning til arbejdsmarkedet længere end tidligere

Ældregruppens forskelligheder Flere danskere med erfaringer og værdibaggrund fra hele verden Flere ældre med anden etnisk baggrund Forskellene imellem de forskellige ældregrupper er blevet tydeligere Forstærket individualitet i forhold til tidligere

Ældregruppens forskelligheder Mere multikulturelt, individualistisk samfund, hvor der er længere mellem fælles værdier Familien har fået større betydning - fokus på familien er øget, og derfor også på de værdier, man traditionelt knytter til familien

De ældste pensionister 80/85 +årig pensionister er den gruppe der vokser hurtigst + 80/85 år har en anden baggrund, færre har uddannelse, har typisk flere børn, har ikke haft samme økonomiske held, i mindre grad forbrugere Mindre krævende?? Mere taknemmelige?

Uanset om man er ny eller gammel pensionist Nogle er syge, - nogle er raske Nogle er mentalt sunde, - andre er ikke Nogle har kronisk-/livsstilssygdom, og måske har de lært at leve med det, - andre har ikke Nogle har oplevet akut opstået sygdom og deraf ændring i funktionsevnen andre har ikke Nogle oplever ensomhed, at livet er trist og gråt andre gør ikke

Hvordan har de ældre det (fysisk)

Mental sundhed En tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, på frugtbar vis kan arbejde produktivt, samt er i stand til at yde et bidrag til fællesskabet (WHO) Psykisk sundhed er ikke kun fravær af psykisk sygdom, men består også af psykologiske ressourcer og evner, som er nødvendige for at kunne udvikle sig selv mentalt og klare udfordringer og stress i familielivet (SST)

Hvordan har de ældre det (mental)

Tæt sammenhæng mellem fysisk helbred og mental sundhed

Helbred og sundhed Ikke nok at kigge på reducering af risikofaktorer - som f.eks. rygning eller alkohol Fokus på indsatser og faktorer der fremmer sundhed Peter Thybo, Det Dobbelte Kram

Helbred og sundhed Helbred har fokus på kroppen - et menneske kan være syg eller rask Sundhed har fokus på, hvordan et menneske håndterer livets udfordringer - et menneske kan være sund eller usund Peter Thybo, Det Dobbelte Kram

Sundhed bygger på salutogenese (Antonovsky) Kan se en mening med tilværelsen Er det noget værd for mig? Er tilværelsen værd at investere i? Meningsfuldhed Følelse af sammenhæng i livet Begribelighed Håndterbarhed Oplevelse af at kunne overskue sin situation - verden lader sig ordne i mønstre Kompetence til at forstå og begribe omverdenen Handlekompetence Opleve at der er ressourcer til at klare det vi udsættes for

Helbred og sundhed Kompetencer Relationer Accept Mestring USUND Svag følelse af sammenhæng svag følelse af begribelighed håndtérbarhed meningsfuldhed Sundhed i et livsperspektiv Sundhedsfremme SUND Stærk følelse af sammenhæng stærk følelse af begribelighed håndtérbarhed meningsfuldhed SYG Dårligt helbred Helbred i et biologisk perspektiv Forebyggelse RASK Godt helbred Kost Rygning Alkohol Motion Peter Thybo, Det Dobbelte Kram, 2016

Det mentale sundheds-kram Sundhed er en ressource: livsmod, glæde og handlekraft Sundhedsfremmende indsatser har fokus på at give borgeren viden, redskaber, motivation og handlemuligheder til at blive bedre til at mestre tilværelsen

Helbreds KRAM Mental KRAM Helbreds KRAM giver mulighed for at lægge år til livet, så man holder sig rask og bliver ældre Mental sundheds KRAM giver mulighed for at lægge liv til årene, så livet opleves som værd at leve også med de udfordringer der fra tid til anden kan dukke op i alle menneskers liv

Refleksionsøvelse Gå sammen i grupper à 4-6 personer Vælg en borger, som én af jer arbejder med. Beskriv kort borgerens udfordringer/problemer (fysisk, psykisk og/eller social) Er borgeren syg/rask og/eller sund/usund? Hvordan er borgerens mentale KRAM? Kan der igangsættes en sundhedsfremmende indsats med udgangspunkt i borgerens mentale KRAM?

Sundhedsbakken Thybo og Katballe, 2011

Hvad er der i robusthedens rygsæk? Hvad udvikler sundhed, trivsel og psykisk robusthed? Hvad er det, de robuste kan og hvor har de det fra?

Projekt Robuste Ældre Ikast-Brande Kommune

Resultater

Interview data Personlighed Helbred Familien Sociale netværk Sorger og glæder Beskæftigelse Interesser Hverdagens rytmer Værdier Livets gang

Sammenfald og forskelle i robusthedsfaktorer De yngre deltagere oplever mere stress især i forbindelse med deres arbejde, end de ældre oplevede, da de var på arbejdsmarkedet De ældre oplever lidt mere træthed i dagligdagen end de yngre Mænd har en lille tendens til at vurdere deres selvtillid og selvværd lidt højere end kvinder, men alle hviler i sig selv.

Sammenfald og forskelle i robusthedsfaktorer De 80-89 årige mænd klarer sig med mindre hjælp udefra end de jævnaldrende kvinder, måske fordi de har en yngre ægtefælle, der hjælper med de daglige gøremål Alle vil helst klare sig selv, men de yngre deltagere har også overskud til at hjælpe andre fx børnene, det har de ældre kun i meget mindre grad fx hente avisen hos naboen

Sammenfald og forskelle i robusthedsfaktorer Der ser ikke ud til at være store forskelle pa robusthed mellem kvinder og mænd, - eller hos de yngste sammenlignet med de ældste ældre Det skyldes ma ske, at de identificerede robusthedsfaktorer knytter sig til nogle almengyldige menneskelige behov, som ganske vist kan være forklædt pa forskellige ma der alt efter hvilken (lokal)kultur man fødes og opvokser i, men som alligevel dybest set er almen gældende.

Konklusion Robuste ældre er ældre der: hviler i sig selv, oplever meningsfuldhed, har tætte relationer og netværk, hvor især familien/børnene er vigtige, hvor modgang også er en del af livet, vil selv, er stædige, finder løsninger, formår at skabe en indholdsrig struktureret hverdag, er aktive også som frivillige i forskellige sammenhænge, er opvokset i små kår, har taget værdier fra barndommen med sig ind i voksen- og ældrelivet, altid har haft pligter i hverdagen, er positive, er omstillingsparate, accepterer de forandringer alderen byder dem

Konklusion Ikke mindst er det ældre, der hver især er stærke på stort set alle robusthedsfaktorer

Ældreliv og robusthed

Ældreliv og robusthed Livslyst og livskraft i alderdommen er bestemt af balancen mellem disse tre omra der Mestring er evnen til at opna balance evnen til at tackle belastninger (Schroll, 2014)

Ældreliv og robusthed Hvad skal der til for at opnå det gode, aktive selvstændige ældreliv? Meningsfuldhed som bl.a. skabes ved at man forstår selv, som tilsammen er med til, at det er lettere at klare sig i forhold til livets udfordringer Følelsen af sammenhæng i livet

Ældreliv og robusthed Personlighed Helbred Familie Netværk Sorger-glæder Beskæ igelse Interesser Struktur Værdier Meningsfuldhed At forstå sig selv At klare sig Følelse af sammenhæng

Robusthed og Dobbelt KRAM Personlighed Helbred Familie Netværk Sorger-glæder Beskæ igelse Interesser Struktur Værdier KRAM Kost, rygning, alkohol, mo on KRAM Kompetencer, accept, rela oner, mestring Vellykket aldring, robusthed og handlekra

Robustheds-Hjulet Puggaard, L., Sørensen, J., Thybo, P. (2015) Projekt Robuste Ældre. En undersøgelse af ældre menneskers robusthed set i et salutogent perspektiv. Sundhedsstaben, Ikast-Brande Kommune.

Refleksionsøvelse Gå sammen i de samme grupper som før. Tag udgangspunkt i den samme borger Hvordan kan I understøtte borgerens robusthed? Er måden du/i arbejder på med til at skabe robusthed for borgeren?

Selvbestemmelse og motivation

Selvbestemmelse og motivation Hvad er det, der få os til at handle, som vi gør? Mennesker vil gerne bestemme selv, dvs. vi bryder os ikke om at blive styret eller kontrolleret udefra! Indre motivation: man udfører en aktivitet for dens egen skyld fx se en god film Ydre motivation: man udfører en aktivitet fordi man vil opnå en belønning eller undgå straf fx man arbejder for at tjene penge, eller man kører ikke over for rødt for at undgå at få en bøde SDT Self-determination Theory, Deci og Ryan

Selvbestemmelse og motivation Alle mennesker har et medfødt behov for autonomi eller selvbestemmelse. Vi vil selv sidde i førersædet og styre, vi vil ikke styres af andre! Autonomi: Man er autonom, når man er i stand til at godkende sine handlinger på det højest refleksive niveau. Dvs. man tænker sig grundigt om Hvis man accepterer at være under indflydelse af andre omkring en, fordi man respekterer eller sætter pris på dem, er ens handlinger autonome At være autonom er således ikke at gøre sig uafhængig af andre SDT Self-determination Theory, Deci og Ryan

Selvbestemmelsesteorien en motivationsteori Selvbestemmelsesteorien Tre basale psykologiske behov (kognitiv evalueringsteori) Regulering af motivation (selvreguleringsteorien)

Selvbestemmelsesteorien Autonomi Autonomi kan oversættes til selvbestemmelse Mennesket har et medfødt behov for autonomi Autonomi er ikke det samme som uafhængighed nn Kompetence Man skal have en oplevelse af, at man er god til noget og kan udrette noget Man skal have en oplevelsen af, at man oplever mulighed for at udtrykke og udfolde sine talenter Kompetencer handler ikke kun om færdigheder, men også om følelsen af at have handlet virkningsfuldt Relationer Relationer kan oversættes som tilhørsforhold Man skal have følelsen af, at man er en del af en social sammenhæng, at man har nær tilknytning til et andet menneske,- at elske og blive elsket SDT Self-determination Theory, Deci og Ryan

Regulering af motivation Demotivation Aktiviteten udføres ikke. Man kan ikke se sig selv eller finde værdi i aktiviteten. Aktiviteten udføres for at undgå en ydre straf. Aktiviteten udføres for at undgå skyld og skam eller for at øge eget selvværd. Ydre motivation Aktiviteten udføres, fordi man kan se sig selv og værdien i aktiviteten. Man kan identificere sig med aktiviteten. Mere autonomi, kompetence og tilhørsforhold Aktiviteten udføres, fordi man har fundet overensstemmelse mellem egne værdier og mål og kan se meningen med aktiviteten. Indre motivation Aktiviteten udføres, fordi det er en belønning i sig selv. SDT Self-determination Theory, Deci og Ryan

Værdighed er at bestemme selv Værdighed: At bevare retten til at være sig selv og få støtte til at kunne blive ved med at være sig selv (Gentofte Kommunes værdighedspolitik) Skrøbelige mennesker er afhængige af andre menneskers pleje, omsorg og behandling

Skrøbelige ældre og værdighed Bevare borgerens værdighed i et afhængighedsforhold - ulige magtforhold? Det er relation, der giver værdighed

Sundhedsnudging Den grundlæggende antagelse i nudging er, at mennesker gerne vil, men at noget forhindrer dem i at gøre det Metoden går ud pa at finde frem til små og gratis nudges/skub, som puffer borgeren til at vælge sundere i hverdagen

Sundhedsnudging Nudging forsøger at hjælpe mennesker med træffe det rationelle/ rigtige valg ved at skabe rammer, der understøtter det Man påvirker mennesker til ubevidst at anderledes Undgå den løftede pegefinger eller skræmmeargumenter

Eksempler på nudging

Nudgingstrategier Giv feedback, som kan lede på rette vej: Feedback kan minde os om det, vi skal gøre, bekræfter os når vi gør det rigtige - eller advare os, når vi er afveje Forudse at folk vil begå fejl: Når vi har blik for, hvor en uønsket adfærd opstår, kan vi bruge nudging til at påvirke folk til fx ikke at ryge de forkerte steder, ikke at slette en fil ved en fejltagelse osv. Giv gode forslag: Vi kan ofte påvirkes af et høfligt forslag eller en mulighed, som præsenteres for os. Det kan være i ord ("Vil du have en portion salat mere"), eller bare i den måde, ting valg præsenteres for os.

Nudgingstrategier Gør det rigtige til den letteste løsning: Nøglen til mange gode nudging-løsninger er at lede efter små og store ændringer, som kan fjerne barrierer og gøre det lettere at vælge de ønskede løsninger Spil med på vanerne - ikke imod dem: For de fleste af os kræver det stor viljestyrke og koncentration at ændre vores vaner. Når vi slipper fokus, falder vi tilbage til de gamle rutiner. Skab enighed om målsætningen: Forsøg at skabe en fælles bevidsthed om det problem, I vil bevæge jer væk fra, og opbakning til den løsning vil arbejde hen imod.

Refleksionsøvelse NU: På hvilke områder arbejder I allerede motiverende og med nudging - og hvordan gør I det? FREMTID: Hvor kunne I forestille jer, I kunne inddrage motivation og nudging mere?

Tak for opmærksomheden