Inklusion set i et dilemmaperspektiv

Relaterede dokumenter
Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse

Inkluderande undervisning i praktik och forskning. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk

Spesialpedagogisk kompetanse i inkluderende opplæring. Susan Tetler. Tirsdag 11/

Integration, rummelighed og inklusion Hvad bliver det næste?

Den inkluderende skole i Danmark Et indsatsområde i alle kommuner Susan Tetler

Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU

Det mangfoldige klasserum og dets udfordringer til lærerne

Inklusion i nationalt perspektiv. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU

Pædagogiske vilkår for elever i komplicerede læringssituationer

Fra integration til inklusion

Inkluderende logopædisk praksis i det specialpædagogiske felt

INKLUDERENDE SPECIALPÆDAGOGIK som konstruktiv selvmodsigelse. Tiltrædelsesforelæsning, onsdag d. 2. februar 2011

Inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer er for alle børn

INKLUSION OG EKSKLUSION

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion - begreb og opgave

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Inkluderende specialpædagogik

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen

Rune Sarromaa Hausstätter. Specialpædagogiske. dilemmaer. Oversat af Ole Lindegård Henriksen

INKLUSIONENS PÆDAGOGIK -status og udfordringer 2018

Den fælles forståelse af begrebet inklusion

Specialpædagogik i praksis -

Inklusion begreb, organisation, praksis i skolen Effekten af specialundervisning hvad vi ved om hvad der virker Problemadfærd og børns invitationer

INKLUSION i Assens Kommune

Inklusion - inkluderende specialpædagogik

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Børn og Unge i Furesø Kommune

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Effektive ledergrupper

ARTS. Møde 24. april 2018 kl Lokale D118 Masteruddannelsernes uddannelsesnævn. Referat

Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion. ANBRINGELSE I ET INKLUSIONSPERSPEKTIV

INKLUDERENDE KLASSE- OG LÆRINGSLEDELSE -AT SKABE LÆRINGSKULTURER FOR OG MED ALLE

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Den social integra.on i idrætsforeningerne

Dannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening

Principper for inklusion

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken

KLASSELEDELSE MED FOKUS PÅ INKLUSION OG UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

Hvad kræves af mig som underviser? Faglige metoder i opgaveløsningen på velfærdsområdet. 24. august

Helene Ratner. 18. marts 2015 AKT-konferencen

11.12 Specialpædagogik

DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET 28. MAJ 2009

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle

FREMTIDENS PPR I NYE PRAKSISFELTER. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet,

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune

Forældrepjece. Alle børn og unge er en del af fællesskabet. Herning Kommunes Inklusionsstrategi

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber

Undervisningsdifferentiering med fokus på elever med særlige behov. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

Organisering af LP-modellen

Højere specialpædagogisk uddannelse i andre lande

Helene Ratner. 5. september 2014 Inklusion - Skole, Samfund og faglighed v. ADHD-foreningen

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

Specialpædagogik et nyt fag i en ny læreruddannelse

SKOLEPOLITIK

INKLUSION SePtemBeR 2013

Hvordan sikrer du som leder trivsel i en reformtid?

Center for Skole Skolepolitik

Sammenhængende børnepolitik

Indholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune

Opgaveudvalget Specialundervising på skoleområdet. 10 borgere, 5 politikere, 7 møder, 4 arbejdsgrupper og 1 workshop April 2017-januar 2018

FLYT FOKUS I STYRKELSEN AF SKOLENS SEKSUALUNDERVISNING

Eksempler på tilpasning, kompensation og støtte på uddannelsesområdet

Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej

Pædagogisk diplomuddannelse i Specialpædagogik VIA University College Uddannelsesveje i specialpædagogikken

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

FORSLAG TIL ENSARTET OPFØLGNING AF KOGNITIV FUNKTION. Klaus Christensen, Spastikerforeningen Louise Bøttcher, DPU, Aarhus Universitet

Rebild d. 28 oktober

En rummelig og inkluderende skole

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune

Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling

Fag: Specialpædagogik Dato: Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58

Sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune

Gældende fra den 1/ FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Sikre trivsel hos børn og voksne BEGREBER. Hvad forstår vi ved trivsel?

INKLUSION I GRUNDSKOLEN

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer

Approaching Inclusion AppIn

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Kommunens perspektiv. Folkesundhed Aarhus Vest Sundhedsudvikling. Magistraten for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Statusanalysen. Syvstjerneskolen DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Børn og Unge Stærkere Læringsfællesskaber

Ny Nordisk Skole-institution.

SELVEVALUERING Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.33

Fællesskabende didaktikker (Et undervisningsvi mod eksklusionsmønstre)

Glidninger i det pædagogiske vidensfelt

Transkript:

Inklusion set i et dilemmaperspektiv Susan Tetler DPU, Aarhus Universitet tetler@dpu.dk Marts 2012

En ændret forståelse af... børns komplicerede læringssituationer Fra at se problemet forankret i det enkelte barn Afvigelse forstås som resultatet af en individuel patologi Primært kompensatorisk læring rettet imod det enkelte barn Til at se problemet som opstået i mødet mellem det enkelte barn og dets omgivelser Problem i fx skolen forstås som resultatet af en organisatorisk patologi Organisatorisk læring og skoleudviklingsstrategier er centrale 2

Inklusionsdiskurser... og deres underliggende begrundelser Idealverden Individ Kollektiv Virkelig verden 3

Inklusionsbegrebets spænding Fra ide(ologi) til virkelighed (fra retorik til handling) Fra forskning, som lægger vægt på, hvad folk tænker til forskning, som er mere optaget af, hvad de rent faktisk gør 4

Inklusionsbegrebets inflationsrisiko Inklusion er blevet et politisk besluttet anliggende Sat på spidsen: vi er færdige med at diskutere hvorvidt inklusion Snarere handler det nu om hvordan inklusion Men helt afgørende til stadighed også at drøfte hvorfor inklusion og ikke mindst hvad forstår vi ved inklusion 5

Integration / Inklusion Hvad retter indsatserne sig imod? Integration (opfattes som en reform af specialundervisningen) Relaterer sig til særforanstaltninger under en eller anden form Opgaven forstås som et spørgsmål om at tilpasse forskellige kategorier af børn og unge til et allerede etableret system af holdninger, værdier og normer, adfærdsmæssigt og fagligt? Båret igennem af professionelle ildsjæle Inklusion (opfattes som en reform af den almene virksomhed) Relaterer sig til institutions- og organisationsudvikling Opgaven forstås som et spørgsmål om at udvikle en institutionskultur, som accepterer og anerkender alle de i lokalmiljøet hjemmehørende børn og unge? Kræver en systemisk tilgang som et fælles anliggende og ansvar 6

To forståelser af opgaven Forstås opgaven som et spørgsmål om at tilpasse forskellige kategorier af børn og unge til et allerede etableret system af holdninger, værdier og normer, adfærdsmæssigt og fagligt? = et traditionelt (specialpædagogisk) individfokus / tilpasningstænkning = ambition om at udvikle specialpædagogiske uddannelseselementer Eller forstås opgaven som et spørgsmål om at udvikle en institutionskultur, som accepterer og anerkender alle de i lokalmiljøet hjemmehørende børn og unge? = et miljørelateret (inklusionspædagogisk) fællesskabsfokus / diversitetstænkning = ambition om at udvikle almenpædagogiske uddannelseselementer med integrerede specialpædagogiske elementer 7

Et grundlæggende dilemma (1) Risikoen for at sætte en stigmatiseringsproces i gang, når særligt tilrettelagte (kompensatoriske) indsatser sættes i værk OG Risikoen for at usynliggøre at nogle børn har særlige behov og altid vil have det, uanset hvor ideelle vilkårene er i den almene virksomhed 8

Et grundlæggende dilemma (2) Specialpædagogiske problemstillinger integreret i læreruddannelsens almenpædagogiske dimension og dermed afskaffelse af linjefaget Specialpædagogik ELLER Inklusionspædagogiske problemstillinger integreret i læreruddannelsens almenpædagogiske dimension OG et fortsat linjefag i specialpædagogik 9

INKLUSION som evig modsigelse Fra begrebets kerne af radikalitet til dets pragmatiske dimension Fra udgrænsning til inddæmning Hvordan undgå enten/eller og i stedet insistere på et både/og Kan det overhovedet lade sig gøre? Og hvad er risici? 10