MASTERUDDANNELSEN I SEXOLOGI AALBORG UNIVERSITET 2 SEMESTER 06.04.2014

MASTERUDDANNELSEN I SEXOLOGI AALBORG UNIVERSITET 2 SEMESTER 06.04.2014 PROJEKTOPGAVE TITEL: HVORFOR ER SEKSUALITET IKKE ET NATURLIGT TEMA I JORDEMODERKONSULTATIONEN? UDARBEJDET AF SIGNE FOG-MØLLER STUDIENUMMER: 20131888 GRUPPENUMMER: 14grsx820 VEJLEDER: BIRGITTE SCHANTZ LAURSEN ANTAL ANSLAG: 23452

Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund... 3 Jordemoderens virksomhedsområde:... 3 Hvorfor tale om seksualitet?... 3 Litteratursøgning... 4 Præsentation af litteratur... 4 Afgrænsning og formål.... 5 Problemformulering.... 5 Metode.... 5 Disposition... 6 Analyse... 6 Retningslinjer for jordemødre og det seksuelle aspekt.... 6 Jordemødres viden om seksualitet.... 8 Jordemoderens faglige forudsætninger.... 8 PLISSIT modellen... 10 1. Permission: P... 10 2. Limited information: LI... 11 3. Specific suggestions: SS... 11 4. Intensive Therapy: IT... 11 Diskussion... 12 Konklusion... 12 Perspektivering... 13 Litteraturliste... 14 1

BILAG NR. 1... 16 BILAG NR. 2... 18 BILAG NR. 3... 19 2

Hvorfor er seksualitet ikke en naturlig del af jordemoderkonsultationen?. Indledning I min profession som jordemoder oplever jeg et dilemma omkring seksualitet i forhold til den gravide, fødende og barslende og hendes partner. Seksualitet italesættes sjældent af parret. Berøring af temaet kræver ofte at jordemoderen tager initiativet. Vi har som jordemødre en unik mulighed for at yde en indsats i forhold til parrets seksualitet, dog oplever jeg, at vi som sundhedsprofessionelle undertematiserer emnet. Jeg undrer mig over årsagen til den tilsyneladende tabuisering/underprioritering, og søger med projektet at belyse problematikken. Baggrund Jordemoderens virksomhedsområde: En del af jordemoderens virksomhedsområde indbefatter at forberede de fremtidige forældre på graviditeten, fødslen og barselsperioden og rollen som forældre. Ifølge sundhedsloven 83 ydes forebyggende helbredsundersøgelser hos en jordemoder i graviditeten-, undersøgelsernes indhold defineres nærmere i Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen (1,2). Af anbefalingerne fremgår det, at jordemoderens indsats skal være sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende og at hun i samarbejde med øvrige sundhedsprofessionelle skal bistå kvinden og hendes partner/familie under hele forløbet (2) s 16. Ifølge anbefalingerne er seksualitet og samliv temaer, som jordemoderen bør have fokus på at drøfte med parret i graviditeten, samt efter fødslen (Ibid.). Hvorfor tale om seksualitet? Seksualitet udgør et centralt aspekt af vores liv og har stor betydning for folkesundheden. Således oplyser 9 ud af 10 danskere i et nyere befolkningsstudie, at de anser et velfungerende sexliv for vigtigt, meget vigtigt eller særdeles vigtigt (3). Litteraturstudier viser ligeledes, at seksualitet indtager en væsentlig position inden for graviditet, fødsel og barsels området (4,5). Der ses en stor efterspørgsel på professionel information og rådgivning omkring seksualitet og forældreskab. Her savnes navnlig en bekræftelse fra sundhedsprofessionelle af, at seksuelle og kropslige ændringer er forbigående og/eller normale 3

(6,7,5). En metaanalyse af 57 studier viste at 2/3 af de gravide kvinder ikke kunne erindre at sundhedsprofessionelle havde talt med dem om sexlivet under graviditeten (5). Vigtige seksuelle problematikker i graviditeten er bl.a. angst for at skade barnet, kropsligt ubehag og negativt Body Image. Efter fødslen oplever 80 % af de barslende seksuelle problemer, såsom smerter ved samleje, nedsat seksuel lyst og utilfredshed med seksuallivet (4,5,6,). Rapporten Seksualitet og sundhed fra Vidensråd for forebyggelse konkluderer også, at seksuel mistrivsel kan påvirke sundhed og livsstil i negativ retning. Omvendt tyder det på, at et velfungerende sexliv kan have en positiv indvirkning på sundhed og livsstil (3). Tilfredshed i parforholdet og seksuel tilfredsstillelse under graviditeten har en positiv betydning for kvinders seksuelle lyst efter fødslen, men også for en højere vurdering af stabilitet, ømhed og kommunikation i parforholdet (5,8). Et problematisk sexliv risikerer således at true parforholdet og være en medvirkende faktor til mistrivsel og usundhed. En forebyggende indsats i form af fyldestgørende vejledning fra sundhedsprofessionelle under graviditet, fødsel og barsel er vigtig, men der mangler viden om hvorfor denne vejledning ofte udebliver (3). Litteratursøgning For at belyse problematikken har jeg valgt at søge litteratur som behandler jordemødres oplevelse af samtale om seksualitet. Hensigten er at få en forståelse af hvilke udfordringer jordemødre oplever. Præsentation af litteratur Der fandtes kun få relevante studier med de givne søgekriterier - ingen danske. Samtlige relevante studier var svenske. Litteratursøgning viser at de fleste undersøgelser omkring jordemødres tilgang til samtale om seksuel sundhed centrerer sig om specielt udsatte grupper af gravide (9,10,11,12). Temaerne er seksuelle overgreb, depression, omskårne kvinder, eller kvinder med anden seksuel orientering end den heteroseksuelle. Et enkelt studie af Olsson et al. Assessing women s sexual life after childbirth: the role of the postnatal check omhandler svenske jordemødres helbredskontrol 3-4 måneder efter fødslen, hvor fokus var samtale om seksualitet (13). 4

Det gennemgående resultat i disse studier var, at jordemødrene gav udtryk for utilstrækkelig sexologisk viden, og at dette, samt mangel på tid, afholdt dem fra at tage temaet op. Desuden fremgik det, at seksualitet ansås for at være et sårbart emne, som det af denne grund var svært at tale om; -af frygt for at overskride patientens, men også egne grænser. Jeg har valgt at medtage studiet af Olsson et al. (13) i nærværende projekt da jordemødrene her reflektere over samtale med den gængse barselspatient og partner uden andre seksuelle problemstillinger. Afgrænsning og formål. Formålet med projektet er at belyse de udfordringer, som jordemødre har i forhold til samtale om seksualitet med det perspektiv at optimere jordemoderens faglighed omkring det seksuelle aspekt i svangreprofylaksen. Grundet opgavens størrelse har jeg valgt at afgrænse mig til et fokus på danske jordemødres uddannelsesmæssige forudsætninger i relation til sexologisk viden, og på hvilken måde denne viden kan integreres i jordemoderkonsultationen. Jeg har således fravalgt at fokusere på tabuisering, tidspres og den fagprofessionelles subjektivitet i forhold til at overskride egne og patientens grænser i forbindelse med samtale om sex og samliv. Problemformulering. Hvilket redskab kan jordemoderen anvende til at integrere sin sexologiske viden i jordemoderkonsultationen, således at sundhedsstyrelsens anbefalinger med fokus på samtale om seksualitet realiseres?. Metode. Jeg har til dette projekt valgt systematisk litteraturstudie som metodisk tilgang. Der er foretaget søgninger efter kvalitativ empiri på databaserne PubMed, CINAHL og PsycInfo. Databaserne indeholder sundhedsfaglige forskningsartikler af mulig relevans for projektet, hvor specielt CINAHL indeholder kvalitative artikler rettet mod jordemoderkundskab. Ligeledes indeholder PsycInfo kvalitative artikler indenfor sundhedsvidenskab. Der er foretaget søgning på 3 databaser for at få et bredt fagligt perspektiv. Søgningen er foretaget ud fra følgende begrænsninger: Sprog: Engelsk, dansk, svensk, norsk ; abstracts available; humans og peer reviewed (CINAHL og PsycInfo). Kravene til relevante studier var, at de skulle inkludere jordemødre fra et vestligt land, som har sammenlignelige forhold kulturelt og organisationsmæssigt som danske jordemødre. 5

Studiets metode skulle være kvalitativ og være baseret på interviews, hvor temaet var jordemødres erfaring med samtale om seksualitet med den gravide/barslende kvinde og/eller hendes partner. De søgte forskningsartikler blev indledningstvist valgt ud fra overskriften, og hvis denne fandtes relevant, blev studiet yderligere gennemlæst og vurderet. Søgningen blev foretaget systematisk ved anvendelse af søgefraser samt en kombination af disse ved anvendelse af de booleske søgeoperatorer OR og AND (søgehistorik og søgefraser se bilag 1-3). Disposition Analyse og diskussion er delt op 2 afsnit. I første afsnit vil jeg analysere hvordan begrebet seksualitet præsenterer sig i Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen (2) set i forhold til WHO s definition af seksuel sundhed (14). Hensigten er at belyse, hvordan jordemoderen forventes at inddrage sin faglighed i relation til samtale om seksualitet. Det udvalgte kvalitative studie Olsson et al. vil blive anvendt. Jeg vil dernæst inddrage Studieordningen for jordemoderuddannelsen til professionsbachelor i jordemoderkundskab (15), med det formål at analysere og diskutere om jordemoderen har tilstrækkelig uddannelsesmæssige baggrund for at varetage den sexologiske samtale. I andet afsnit vil jeg præsentere, analysere og diskutere en teoretisk model: et muligt arbejdsredskab, som jordemoderen kan anvende i sin tilgang til samtale om seksualitet PLISSIT modellen (16). Modellen er valgt, da den er alment anerkendt i sexologisk sammenhæng som en brugbar metode til at rådgive omkring sex og samliv. Hensigten er at belyse om modellen kan facilitere samtale om seksualitet. Analyse Retningslinjer for jordemødre og det seksuelle aspekt. En jordemoder er den kontinuerlige fagperson i graviditeten og møder således den gravide og partner 5-7 gange. Jordemoderen arbejder med baggrund i Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen (SST)( 2). I SST fremgår begrebet seksualitet i en skematisk oversigt over de fokuspunkter jordemoderen bør have for øje i graviditetens 2. og 3. trimester. Eksempelvis lyder teksten omkring 2. 6

trimester: I andet trimester bør der især være fokus på de fysiologiske forandringer, evt. arbejdsmæssige belastninger, forestillinger, viden og erfaringer med amning, tilknytning til det ufødte barn, seksualitet, levevis, forældreroller og identitet (2 ) s 44. Målet er ifølge SST ikke kun at vidensoverføre, men også at give kvinden og hendes partner mulighed for at diskutere og strukturere den megen information som præsenteres i graviditeten, så informationen bliver overskuelig og brugbar (Ibid.) s.44. Der lægges hermed op til en dialog, hvor jordemoderen implicit er den initiativtagende person. Anbefalingerne konkretiserer ikke nærmere begrebet seksualitet eller hvorledes dette tænkes implementeret - således nævnes seksualitet tre steder i teksten uden yderligere uddybning. Heraf kan det udledes, at der foreligger en forventning om, at jordemoderen selv definerer hvordan og i hvilket omfang seksualitet italesættes og inddrages. Sundhedsstyrelsens anbefalinger bygger på WHO s sundhedsbegreb som en tilstand karakteriseret ved fysisk, mental og social trivsel (Ibid.). Denne diskurs synliggøres i WHO s (14) definition af seksuel sundhed, som danner baggrund for de kommunale indsatser for seksuel sundhed men som er fraværende i SST s anbefalinger (2). Definition lyder: Sexual health is a state of physical, mental and social well-being in relation to sexuality. It requires a positive and respectful approach to sexuality and sexual relationships, as well as the possibility of having pleasurable and safe sexual experiences, free of coercion, discrimination and violence. For sexual health to be attained and maintained, the sexual rights of all persons must be respected, protected and fulfilled. (WHO, 2006) Ifølge WHO s definition bør jordemoderen derfor være i stand til: -At anlægge et helhedssyn på seksuel sundhed som værende omfattet af biologiske, psykologiske og sociale dimensioner. -At indsatsen for at styrke seksuel sundhed iværksættes også selvom der ikke er tale om sygdom eller dysfunktion. -At sikre at den gravide/fødende/barslende og partner får tilstrækkelig viden, information og vejledning om seksualitet og dermed mulighed for at træffe et informeret valg. -At skabe et fordomsfrit/aftabuiserende rum med en positiv tilgang til samtale om seksualitet. WHO lægger med andre ord op til at jordemoderen antager et holistisk blik på begrebet seksualitet 7

i den sundhedsfremmende indsats. Seksualitet er altså derfor som begreb mere en blot genital penetration eller sex. Det kan således være problematisk for jordemoderens samtale om seksualitet at der ikke foreligger en konkret begrebsafklaring i retningslinjerne fra SST. Det kan ligeledes påpeges at uklarhed omkring implementering af den seksuelle dimension yderligere kan udfordre jordemoderen. Af definitionen fremgår det, at seksuel sundhed fordrer en positiv og respektfuld tilgang. En holdningsbearbejdende proces, hvor jordemoderen forholder sig til egne grænser, frustrationer og forbehold er således derfor også en forudsætning for at kunne tale fordomsfrit om seksualitet. Ifølge Autorisationslovens 17 er jordemoderen forpligtet til: ( ) at holde sin uddannelse ved lige, følge udviklingen inden for jordemoderfaget og gøre sig fortrolig med ny viden af betydning for erhvervsudøvelsen (18 ) stk. 4. Jordemoderen bør således ifølge rettigheds princippet i WHO s definition holde sig ajour omkring aktuelle forhold som relaterer sig til begrebet seksualitet for at imødekomme SST s anbefalinger. Jordemødres viden om seksualitet. Jordemødrene i den svenske undersøgelse af Olsson et al efterlyser mere sexologisk viden og tid for at kunne optimere deres rådgivning. En af jordemødrene udtaler : If I feel ignorant about anything, it is sexology. When you do not have in-depth knowledge, you might beat around the bush. I do not get to the point very easily. (13). Denne jordemoder udtrykker en forventning om at et dybdegående kendskab til sexologi er en forudsætning for at kunne initiere en samtale, og at hun i det hele taget helst undgår temaet. Det kan blot antydes, at danske jordemødre, i lighed med de svenske, muligvis føler sig begrænset rent fagligt. Hvis fagprofessionelle af frygt for at overskride egen kompetence undlader at italesætte seksualitet er der en risiko for at patienten tolker fagpersonens tavshed som om at emnet ikke er relevant (3). Ifølge Professor i sexologi Christian Graugaard fordres i de fleste tilfælde blot erfaring med basale sexologiske behandlingsprincipper for at hjælpe patient og partner videre (3). Jordemødre med basal anatomisk og fysiologisk viden skulle derfor umiddelbart kunne afhjælpe mange seksuelt relaterede problemer, og bør inkludere denne viden i deres tilgang til opgaven. Jordemoderens faglige forudsætninger. Ifølge Studieordningen for professionsbachelor i jordemoderkundskab under beskrivelse 8

af jordemoderens virksomhedsområde kan en færdiguddannet jordemoder varetage undervisning, formidling, vejledning og rådgivning inden for sundhed, familieplanlægning, seksualitet og samliv, forældreskab og familiedynamik (15). Den jordemoderstuderende forventes at opnå disse kompetencer gennem studiets teoretiske og kliniske del. Ifølge studieordningen udgør teoretisk undervisning i sexologi og gynækologi 0,5 ECTS point af uddannelsens samlede teoretiske 105 ECTS (15). Umiddelbart kan 8 timers sexlogisk undervisning siges at være begrænset, men derudover kvalificerer studiet jordemoderen yderligere gennem sundheds, natur, human og samfundsvidenskabelige fagområder. Disse udgøres blandt andet af fag som jordemoderkundskab, etik, psykologi, pædagogik, kommunikation, anatomi/fysiologi og sociologi (15) ;- fag som alle relaterer sig til begrebet seksualitet i varierende grad og inkluderer aspekter af WHO`s brede bio-psyko-sociale definition af seksuel sundhed. Eksempelvis er en del af målbeskrivelsen for humanistiske fag ifølge studieordningen at De studerende skal kunne analysere kvindens og familiens livssituation samt være i stand til at yde jordemoderfaglig omsorg i alle faser af graviditet, fødsel og barselsperiode (15) s. 8. Dette indebærer at jordemoderen skal opspore/spørge til seksualitet for at klarlægge eventuelle problemer og dermed yde omsorg og støtte de nye forældre. Mona Johansen,-forfatter til bogen Når seksualitet tages alvorligt skriver at almen viden om seksualitet ofte vil være tilstrækkeligt til at at hjælpe mennesker med seksuelle problemer (19 ). Ifølge Graugaard kan det blot at italesætte det seksuelle aspekt være tilstrækkeligt til at afdramatisere eventuelle bekymringer hos patienten (4). Jordemødre har med disse argumenter umiddelbart et solidt teoretisk afsæt for at kunne bringe seksualitet op på et informations, vejlednings og rådgivningsniveau. Sexologisk viden skal for at integreres i jordemoderpraksis formidles. Jævnfør Johansen er egenskaber som kommunikationsevne, empati, lydhørhed og indfølingsevne afgørende for at den sundhedsprofessionelle kan transformere sin viden og dermed initiere den sexologiske samtale (19 ). Johansen siger videre, at forudsætningen for at bruge disse færdigheder i praksis fordrer træning (Ibid.). Af studieordningen fremgår, at jordemoderuddannelsen består af 50 % klinisk praksis. Hvilket reelt er 30 timers ugentlig direkte patientkontakt (20). I løbet af studiet varetager en jordemoderstuderende i samarbejde med en jordemoder bl.a. 34 jordemoderkonsultationer svarende til 22,5 ECTS og dermed omsorgen for 510 gravide med eller uden partner (15). Muligheden for at træne kommunikative egenskaber relateret til sexologi er dermed til stede. Opnåelsen af disse kompetencer er dog betinget af, at den studerende oplever at jordemoderen introducerer temaet i 9

praksis. I en brugerundersøgelse fra 2010 blandt 2511 kvinder fra Region Hovedstaden, angav 45,5 % at de ikke havde modtaget information omkring forældreroller, sex og samliv fra konsultationsjordemoderen. (21). Dermed ses et fravær af det seksuelle tema, hvilket risikerer at påvirke nye jordemødres faglighed og holdning. PLISSIT modellen Dette afsnit består i en introduktion af det teoretiske afsæt for opgaven PLISSIT modellen (figur 1). PLISSIT modellen er udviklet af den amerikanske psykolog og psykoterapeut Jack Annon i 1976 (16). Modellen beskriver 4 forskellige rådgivningsniveauer hvormed den fagprofessionelle kan forholde sig til og behandle seksuelle problemer ; Permission, Limited information, specifik Suggestions og Intensive Therapy. Karakteren af patientens problem afgør hvor mange niveauer rådgivningen gennemgår, således vil de fleste problemer kunne løses inden for det første trin, hvilket illustreres i den pyramideformede model ;- de færreste vil have behov for intensiv terapi som er modellens 4 niveau. Figur 1 1. Permission: P Modellens første og vigtigste niveau indebærer at fagpersonen samt patienten, giver tilladelse til at drøfte seksuelle spørgsmål.ved direkte eller indirekte at tilkendegive vilje til at tale om sex og samliv åbnes mulighed for en dialog, hvor patienten kan få sat ord på eventuelle problemer og dermed føle sig hørt. Langt de fleste problemer kan afhjælpes på dette niveau, da mange patienter blot har behov for at blive forsikret om at seksuelle tanker og følelser er normale. 10

2. Limited information: LI Det andet niveau repræsenterer en samtale, hvor fagpersonen giver en begrænset specifik information, som relaterer sig til patientens aktuelle problem. Denne samtale kan anskues som en opfølgning på første niveau således at de 2 trin lapper ind over hinanden. 3. Specific suggestions: SS På tredje niveau kommer fagpersonen med konkrete løsningsforslag til afhjælpning af det problem, som patienten har præsenteret. Forudsætningen er at patienten kommer med en uddybende beskrivelse af problemets karakter ;- dog er der ikke tale om intensiv terapi. 4. Intensive Therapy: IT Modellens fjerde niveau inkluderer anvendelsen af intensiv terapi eller specialiseret behandling for at løse patientens problemer. Sundhedsfaglige med kendskab til basale sexologiske behandlingsprincipper kan ifølge Graugaard i de fleste tilfælde imødekomme patientens behov på modellens niveau 1 og 2 (4 ). Rådgivning på niveau 3 kræver mere specialindsigt, men kan hurtig læres og operationaliseres (ibid). Af analysen i projektets del 1 omkring jordemoderens faglige kompetencer kan det dermed udledes, at disse rækker til at varetage rådgivning på niveau 1 til 3. Modellens niveau 4 indebærer at jordemoderen skal være i stand til at vurdere, at det seksuelle problems karakter kræver specialist rådgivning/tværfagligt samarbejde. Det er således nødvendigt at hun dels kender egne kompetencer og dels kender henvisningsmuligheder. Det fremgår at modellen kan tilpasses forskellige kompetenceniveauer, fagligheder, den tid der er til rådighed og til den enkelte patients konkrete behov. Modellen er dermed anvendelig i jordemoderkonsultationen som et fleksibelt redskab, der kan bruges under hensyntagen til den enkelte jordemoders faglige kompetencer og omfanget af patientens specifikke seksuelle problem. Som eksempler på hvorledes jordemoderen kan anvende modellen kan nævnes: Permission: Jeg ved fra andre, at der kan opstå bekymringer i forhold til at skade barnet ved samleje. Hvordan er det for jer? Limited Information: Gravide fortæller mig at man godt kan blive påvirket af forandringer i kroppen, så ens kropsbillede og selvværd påvirkes og lysten til sex minskes. 11

Diskussion Jævnfør analysen af jordemoderens virksomhedsområde med afsæt i SST s anbefalinger sat overfor WHO s definition af seksuel sundhed fremgik det, at der ikke er klarhed omkring seksualitetsbegrebet i SST s anbefalinger. Der ses derfor en risiko for at jordemoderen i sine bestræbelser for at følge anbefalingerne, uden en reel retningslinje ikke imødekommer den biosociale-psykologiske dimension og dermed patientens behov. Seksualitetsbegrebet er underbetonet i anbefalingerne. Dette kan medføre at jordemoderen opfatter temaet som mindre vigtigt. Som konsekvens heraf kan en nedprioritering af det seksuelle aspekt bidrage til yderligere tabuisering. Teoretisk set er jordemødre godt forberedt til at varetage samtale om seksualitet dog fremgår det, at jordemoderstuderendes introduktion til temaet i den kliniske del af uddannelsen muligvis er begrænset. Der er risiko for at manglende praksiserfaring udgør en barriere for den nye jordemoder når hun skal formidle sin viden. Hvor megen viden skal der til for at kunne italesætte det seksuelle aspekt?. Analysen peger på en disharmoni mellem jordemødre, eksterne fagpersoners indsigt og PLISSIT modellen i den henseende, hvilket kun kan begrænse jordemødrenes initiativ i praksis. Idet PLISSIT modellen kan medvirke til at afdramatisere og konkretisere samtalens omfang og indhold ses modellen som et egnet redskab til at facilitere jordemoderens samtale om seksualitet. Konklusion I dette projekt fremkom flere udfordringer for jordemoderen i relation til samtale om seksualitet. Uagtet at SST s anbefalinger for svangreomsorgen netop kun er en anbefaling, er denne udgangspunktet for de temaer der berøres i jordemoderkonsultationen. SST s seksualitetsbegreb er ikke tydeligt defineret. Derfor ses et behov for at anbefalingerne opgraderes med en tydelig forklaring af det seksuelle aspekt, samt hvorledes dette tænkes inddraget i praksis. PLISSIT modellen kan tænkes at facilitere introduktion af det seksuelle aspekt i svangreomsorgen. Dette ved at afstemme mulige urealistiske forventninger om graden af egen sexologisk viden hos jordemoderen i forhold til den viden der reelt skal til for at afhjælpe bekymringer om sex og samliv. Temaet er tilsyneladende fraværende i en stor del af konsultationerne ( 21) hvilket fratager studerende i klinikken muligheden for opnå træning i at formidle viden på området. 12

Perspektivering Seksualitetsbegrebets uklare fremstilling i retningslinjerne signalerer at temaet er mindre vigtigt. Dette kan have store samfundsmæssige konsekvenser set i lyset af seksualitet som en sundhedsfaktor ( 3 ). En generel opprioritering, italesættelse og fokus på seksuel sundhed i sundhedsvæsnet ses som en nødvendighed for at imødekomme den store efterspørgsel på professionel information og rådgivning omkring seksualitet og forældreskab. Eksempelvis bør seksualitet som et minimum implementeres som et fast begreb i lokale retningslinjer, i patientjournaler og skriftligt materiale til patienterne. Umiddelbart har jeg ikke fundet danske studier der undersøger jordemoderens perspektiv omkring samtale af seksualitet. Projektet peger da også på at der i høj grad er brug for forskning og forslag omkring at mindske de barrierer danske jordemødre oplever i forhold til at formidle samtale om sex og samliv. 13

Litteraturliste 1. Sundhedsloven (2010), ministeriet for sundhed og forebyggelse, lovbekendtgørelse nr.913 af d.13.07.2013, Lokaliseret d. 2/4-2014 på: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=130455 2. Sundhedsstyrelsen, Anbefalinger fra svangreomsorgen, København: Komiteen for sundhedsoplysning, 2013,Lokaliseret Lokaliseret d. 2/4-2014 på: http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2013/10okt/svangreomsorg2013.pdf 3. Graugaard C, K. Pedersen B, Frich M., Seksualitet og sundhed, Vidensråd for forebyggelse, 2012, s. 16, Lokaliseret d. 2/4-2014 på: http://www.vidensraad.dk/sites/default/files/rapporten_seksualitet_og_sundhed.pdf 4. Graugaard C, Møhl B, Hertoft B. Krop, sygdom og seksualitet. Iversen H, Gimbel H. Gynækologi, fødsel og seksualitet. Hans Reitzels Forlag, 2006: s. 5. Von Sydow K. Pregnancy, Childbirth and the post partum period. I: Goldstein I, Meston CM, Davis SR et al. (red.). Women`s sexual function and dysfunction. Taylor & Francis, 2006 6. Olsson, A., Lundquist, M., Faxelid, E, Nissen, E.(2005). Women s thoughts about sexual life after childbirth: Focus group discussions with women after childbirth. Scand J Carring Sci, vol.19,381-387 7. Olsson, A, Robertson, E, Bjorklund A., Nissen E.(2010) Fatherhood in focus, sexual activity can wait: new fathers experience about sexual life after childbirth. Scand J Carring Sci, vol.24,716-725 8. Trillingsgaard T, J.W. Baucom K, mf (2012). Relationship Interventions During the Transition to Parenthood: Issues of Timing and Efficacy. Family Relations, vol. 61.issue 5.770 783 9. Edin KE Högberg U. Violence against pregnant women will remain hidden as long as no direct questions are asked. Midwifery. 2002 Dec; 18 (4): 268-78 14

10. Leval A, Widmark C, Tishelman C, Maina Ahlberg B. The encounters that rupture the myth: contradictions in midwives' descriptions and explanations of circumcised women immigrants' sexuality. Health Care Women Int. 2004 Sep;25(8):743-60. 11. Spidsberg BD, Sørlie V.E. (2011) An expression of love midwifes experinecen in the encounter with lesbian women and their partners J Adv Nurs. 2013 Apr;68 (4):796-805 12. Wendt EK, Marklund BR, Lidell EA, Hildingh CI, Westerståhl AK. Possibilities for dialogue on sexuality and sexual abuse, midwives' and clinicians' experiences. E (2010) Midwifery. 2011 Aug;27(4):539-46. 13. Olsson, A., Robertson, E., Falk, K., Nissen, E.(2009). Assessing women s sexual life after childbirth: The role of the postnatal check. Midwifery, vol. 27 (2) 14. WHO (2006 ) Word Association for sexual health. Lokaliseret d. 2/4-2014 på http://www.who.int/topics/sexual_health/en/ 15. Undervisningsministeriet (2009), Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i jordemoderkundskab, København s 10. Lokaliseret d.2/4-2014 på http://www.jordemoderforeningen.dk/fag-forskning/uddannelse/ 16. Anon,J.,Robinson, C. (1978). The use of vicarious learning in the treatment of sexual concerns. I: Lopiccolo, J, Lopiccolo, L, Handbook og sex terapy, New York: Plenum 17. Sundhedsstyrelsen, Forebyggelsespakke, Seksuel sundhed, 2012, s 4, Lokaliseret d. 2/4-2014 på http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2012/06juni/forebyggpk/seksuelsundhed.pdf 18. Vejledning Om Jordemødres Virksomhedsområde, journalføringspligt, Indberetningspligt Mv.151 af 2011 August 8, Lokaliseret d. 2/4-2014 på https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=21704 19. Johansen M, Thyness E, Holm J, Når seksualitet tages alvorligt, Gads forlag, København 2001 20. Østergaard Kirsten mf. www.ouh.dk/wm394868 21. Gut Rikke mf. Kvinders oplevelse af graviditet, fødsel og barsel i Region Hovedstaden 2010, enheden for brugerundersøgelser : Lokaliseret d.2/4-2014 på http://www.patientoplevelser.dk/sites/patientoplevelser.dk/files/dokumenter/artikel/kvinders oplevelser2010.pdf 15

BILAG NR. 1 Søgefraser PubMed d.27/3-2014 Søgning nr. Søgeord Hits Relevante hits 1. sexuality OR sex OR intimacy OR sexual behavior 470440-2. midwifery OR nurse midwife 13291-3. pregna* OR pregnancy psychology 350981-4. qualitative OR interview 172953-5. health knowledge OR attitudes OR practice* 61107-6. postnatal OR postpartum period 22388-7. 1 AND 2 691 Olsson et al (2009) Leval et al (2004) Spidsberg et al (2011) Went et al (2010) Edin et al (2002) 8. 1 AND 2 AND 3 268 Olsson et al (2009) Leval et al (2004) Spidsberg et al (2011) Went et al (2010) 16

Edin et al (2002 9. 1 AND 2 AND 3 AND 4 69 Olsson et al (2009) Leval et al (2004) Spidsberg et al (2011) Went et al (2010) Edin et al (2002) 10. 1 AND 2 AND 3 AND 4 AND 5 23 Went et al (2010) Edin et al (2002) 11. 1 AND 2 AND 3 AND 4 AND 5 AND 6 4 % 17

BILAG NR. 2 Søgefraser PsykInfo d.27/3-2014 Søgning nr. Søgeord Hits Relevante hits 1. sexuality OR sex OR intimacy OR sexual behavior 159640 - midwifery OR nurse midwife 4149-2. 3. pregna* OR pregnancy psychology 19439-4. qualitative OR interview 239904-5. health knowledge OR attitudes OR practice* 2968-6. postnatal OR postpartum period 3347-7. 1 AND 2 260 Leval et al (2004) 8. 1 AND 2 AND 3 32 % 9. 1 AND 2 AND 3 AND 4 15 % 10. 1 AND 2 AND 3 AND 4 AND 5 0 % 11. 1 AND 2 AND 3 AND 4 AND 5 AND 6 0 18

BILAG NR. 3 Søgefraser CINAHL Tx all Txt d.27/3-2014 Søgning nr. Søgeord Hits Relevante hits 1. sexuality OR sex OR intimacy OR sexual behavior 88718 - midwifery OR nurse midwife - 2. 12741 3. pregna* OR pregnancy psychology 29796 - qualitative OR interview - 4. 94759 5. health knowledge OR attitudes OR practice* 175988 - postnatal OR postpartum period - 6. 1257 1 AND 2 2574-7. 1 AND 2 AND 3 950 Leval et al (2004) 19

8. Edin et al (2002) Spidsberg et al (2011) 9. 1 AND 2 AND 3 AND 4 666 Leval et al (2004) Edin et al (2002) 10. 1 AND 2 AND 3 AND 4 AND 5 520 Leval et al (2004) Edin et al (2002) 11. 1 AND 2 AND 3 AND 4 AND 5 AND 6 77 Spidsberg et al (2011) 20