Risikoforhold if. med busstoppesteder Winnie Hansen, Vejdirektoratet og Mathias Sdun, COWI A/S 1
Introduktion Udpeget som et fokusemne Flere alvorlig ulykker registreret if. med busstoppested Især yngre trafikanter Behov for yderligere viden om adfærd if. med busstoppesteder Anbefaling, at VD igangsætter en undersøgelse: Formål: Ny viden gennem nye metoder Litteraturstudie Ulykkesanalyse Adfærdsstudie 2
Arbejdshypotese (HVU) Flere fodgængerulykker skete i forbindelse med udstigning fra busser og efterfølgende krydsning af vejen. Dette giver anledning til overvejelser, om busstoppene er udformet optimalt. HVU anbefaler, at der gennemføres en undersøgelse af risiko i forbindelse med ind- og udstigning af busser og efterfølgende krydsning, herunder bussens placering på vejarealet. Undersøgelsen bør give anbefalinger omkring bedste indstigning/udstigning (foran/bagved i bussen), rigtig adfærd omkring bussen, og bedste vejrelaterede foranstaltninger. Der bør ses på eventuelle særlige hensyn, når bussen kører med børn. Den nye viden fra undersøgelsen bør efterfølgende indarbejdes i vejreglerne. 3
Adfærdsanalyse via video Det er situationer som disse vi ønsker at undgå/udvikler sig Få data = begrænset indsigt i årsagssammenhæng (hypotese) Videoanalyser sikrer: Objektivt grundlag Markant flere observationer Mulighed for genbesøg (verificere eller justere arbejdshypoteser) Adfærd op til konflikten Færre ressourcer 4
Ny viden er inddraget Erfaringer fra udlandet især omkring adfærd Begrænset viden op til ulykken (beslutningsproces, adfærd m.v.) Ny teknologi = nye muligheder for at "genbesøg" ved ændring eller nye arbejdshypoteser 5
Litteraturanalyse Udvælgelseskriterier: Nyeste viden Bredt dækkende (by og land) Klar analysemetode Omfattende anbefalinger Offentligt forskningsprojekt (objektivitet) Opmærksomhedspunkt: Kan være begrænset af forhold der bunder i kulturelle og lovgivningsmæssige forskelle 7
Litteraturstudie - fortsat Potenziale zur Verringerung des Unfallgeschehens an Haltestellen des ÖPNV/ÖPSV, M190, 2004 (Opfylder alle kriterier) Sicherheit an Haltestellen Analyse, Forderungen und Empfehlungen Étude des accidents piétons sur des rues avec aménagement de site des transport collectifs, Cerema Pedestrian Safety at Bus Stops Study Maßnahmen zur Reduzierung von Unfällen mit Straßenbahnen, FB37, UDV, Mai 2016 Ongevallen met bussen, SWOV, 2003 8
Konklusioner - litteraturstudie Stoppesteder er ikke "sorte pletter" ~ 1 1,5% af samtlige personskadeulykker men "farligere": Væsentlig højere andel af personskadeulykker (90% ift. 79%) samme konklusion for alvorsgraden (23% alv. eller dræbt mod 20%) Ingen signifikant sammenhæng mellem udformning/ulykkesårsag/tidspunkt Ind-/udstigningsforhold ej signifikant Ca. 90% af ulykkerne sker i byområder Børn og unge er overrepræsenteret Signalanlæg if. med standsningssteder udgør en risiko (øget risiko for alv. personskadeulykker) 9
Konklusioner - litteraturstudie Lette trafikanters behov særlig vigtig if. med stoppesteder: Undgå omveje Korte ventetider To primære årsager - uhensigtsmæssige adfærd: Passagerer der forsøger at nå en bus/letbane krydser vejen i højere tempo ("Laufeinsteiger") ~25 % Rødgænger Få ulykker/standsningssted (ingen statistik signifikans). Ej muligt at komme med signifikante udsagn om sammenhæng mellem ulykke og f.eks. geometri, form m.v. 10
Anbefalinger - litteraturstudie Korrespondancestoppesteder: Korte gangvej Færrest mulige krydsninger Fokus på primær strømme Bus/letbane så sammenfaldende stoppesteder Adgangsveje: Signalreguleret og under hensyntagen til lette trafikanters behov Kort omløbstid Kort ventetid Fodgængertryk Koordinering mellem ankommende bus og passagerer krydsning 11
Anbefalinger - litteraturstudie Særlig hensyn omkring skoler I byer: kantsten og fremskudte stoppesteder (anses som sikre, da de især minimerer konflikten mellem ind- og udstigende passagerer og cyklister) 12 Ved forskudte stoppesteder på lige bred 2 sporet vej bør der anlægges en ikke overkørbar midterhelle Buslommer typisk på landet samt if. med skoler og flersporede indfaldsveje med højere hastighed i byområde anses disse som mindre sikre når bussen igen skal flette ind i trafikken undtagelse er skoler, hvor buslommen udgør en "buffer" mod vejen Perronbredde på 2,5 m eller derover Krydsningshjælp på fri strækning Primært signalreguleret Alternativt med bred midterhelle
Konklusioner - ulykkesanalyse Ca. 90% af samtlige personskadeulykkerne sker i byområder Type 820 ulykker udgør en marginal del < 0,1% af samtlige personskadeulykker Ulykker sker i byer ikke på landet (26 ud af 27 er registreret i by på 5 år!) Stoppesteder er ikke "sorte pletter" (de 27 ulykker er fordelt på 27 stoppesteder) Datamængden for lille til egentlig solid analyse Ind-/udstigningsforhold vurderes ikke at være af betydning Cyklister er primære modpart 13
Adfærdsstudier/besigtigelse Besigtigelserne viste: Rødgænger (ikke betydningsfuld andel) "Laufeinsteiger" ("Tilløber") typisk når bus var i nærheden/holdt ved stoppestedet Placering af stoppesteder har indflydelse på risikoadfærd if. med korrespondance (se adfærdsstudier Tagensvej/Blegdamsvej) Bred 2 sporet vej med forskudt kantstensstoppesteder ulovlig overhaling 14
Trippendal Bred 2 sporet vej Manglende kantstensafgrænsning Både før og efter stoppestedet 15
Adfærdsstudier - videoregistrering Tagensvej "Kvikke vej" (Tagensvej) 3A (Blegdamsvej) Ca. 1.600 registreringer på 11 timer. Ca. 10 % "Tilløber" Blegdamsvej 16
Adfærdsstudier - videoregistrering Skære hjørner Foran og bagved bussen 17
Adfærdsstudier morgen, middag, eftermiddag og total 18
Adfærdsstudier - korrespondance 19
Adfærdsstudier - korrespondance 20
Adfærdsstudier - korrespondance 21
Adfærdsstudier - korrespondance 22
Adfærdsstudier - fordeling 23
Anbefalinger Kantstensopstilling og fremskudt stoppesteder anses som de sikreste løsninger Stoppesteder der i høj grad anvendes af skolebørn bør ikke placeres langs trafikveje. Sker dette alligevel bør disse udformes som buslommer med hegn Kantstens- og fremskudte stoppesteder på 2-sporede vej bør suppleres med langstrakte midterheller (ikke overkørbare) for at modvirke ulovlig og farlige overhalingsmanøvre omkring stoppestedsområdet Adgangen til stoppesteder bør være signalreguleret og signalreguleringen bør være tilpasset fodgængernes behov dvs. lav omløbstid, lav ventetid og med fodgængertryk Adgangen til stoppesteder bør være signalreguleret og signalreguleringen bør være tilpasset fodgængernes behov dvs. lav omløbstid, lav ventetid og med fodgængertryk Særlig fokus på placering af korrespondancestoppesteder Perronbredde min. 2,5 m 24