Højrisikomedicin hvad kan vi gøre for at forhindre de farlige hændelser? Erfaringer fra Danmark



Relaterede dokumenter
- fra risiko til sikkerhed i medicinering Erfaringer fra patientsikkerhedsarbejdet i Danmark

Lægemidler og patientsikkerhed - et bud fra Infomatum

MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN

Marie Melskens, Lægemiddelstyrelsen. Nov. 2011

Risikosituationslægemidler. Marie Melskens og Lone Stengelshøj Olsen

Baggund og evidens. Indledning. Baggrund

Medicineringsfejl 2008

Mærkningskontrol af lægemidler. Netværk for Forebyggelse af Medicineringsfejl

Nyhedsbrev. Tema: Risikomedicin. Nyt udvalg skal rådgive om potentielt farlig. medicin. Se listen over risikosituationslægemidler. side!

Rapport om lægemidler involveret i alvorlige utilsigtede hændelser

Patientsikkerhedspakke

Syv risikosituationslægemidler, der kræver din særlige opmærksomhed

Patientsikkerhed i Danmark

Forebyg medicineringshændelser Masterclass i Kommunal Medicinhåndtering 2015

Stop medicineringsfejl

TEMARAPPORT 2007: RISIKOMEDICIN. Præparater som er involveret i faktuelle og potentielle SAC 3 hændelser. DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase

Medicineringsfejl 2010

Risikosituationslægemidler. Pia Knudsen, Farmaceut, Styrelsen for Patientsikkerhed, Vidensformidling og læring

Patientsikkerhed på pro.medicin.dk. Christianna Marinakis, cand.pharm

Patientsikkerhed på. Christianna Marinakis, informationsfarmaceut 4/17/2018

Patientsikkerhedsrundering Afdeling. Formål: Kigge, være nysgerrig på hverdagen og undersøge om vi gør vi det vi siger vi gør

Introduktion til medicinpakken d. 7. februar 2017 ved

Stregkoder i klinikken barrierer for brug. Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed

Notat om opdatering af listen over risikosituationslægemidler. Udarbejdet af Patientombuddet og det Rådgivende Udvalg for Medicinområdet

Skema til vidensdeling omkring medicinering i sektorovergange

Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort

Kerneårsagsanalyser DREJEBOG 1

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Primærsektorkonferencen den 31. oktober 2018

Regler for ansvar for medicinering og forebyggelse af medicineringsfejl. Anne Mette Dons Chef for Tilsyn Sundhedsstyrelsen

Indhold. Kvalitet, økonomi og patientsikkerhed. Patientsikkerhed og lægemidler. Lægemiddelforbrug

Medicin uden skade. Lone Winther Jensen, lægefaglig direktør, PhD, BBA, Regionshospitalet Randers. 1 Regionshospitalet Randers

Hændelsestyper og variable med definitioner. Implementeres i DPSD 1.januar 2006

Hvordan kombineres lægemiddeløkonomi og Den Danske Kvalitetsmodel? - set fra en cheflæges synspunkt

Patientforløb og journalføring: 1.b. Instruks om sundhedsfaglig dokumentation. Personalet kender og følger instruksen

Seks lægemiddelgrupper, der kræver din særlige opmærksomhed. og forslag til sikkerhedsforanstaltninger

Den Udvidede Patientsikkerheds Ordning. Utilsigtede hændelser

Styrelsen for Patientsikkerheds arbejde med læring

Risikosituationslægemidler almen praksis

Patientsikkerhed hvordan? Anbefalinger til det fremtidige patientsikkerhedsarbejde baseret på erfaringer fra et projekt om klinisk risikostyring

Kompassets instruks for kvalitetsmodellens standard for utilsigtede hændelser

Risikosituationslægemidler almen praksis


Gennemgang af viden om medicinrelateret utilsigtet hændelser i primærsektoren. Pia Knudsen Udviklingskonsulent Pharmakon

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009

Plejecentre. Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017

Patientsikkert Sygehus sætter ambitiøse mål for patientsikkerhed og tilbyder metoder til at minimere antallet af skader og unødige dødsfald.

Fordeling af hændelser i sektorovergange. 2

Korrekt håndtering af medicin

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG

TABEL OVER RISIKOSITUATIONSLÆGEMIDDELGRUPPER

Medicin og delir DSG s årsmøde 2013

Formålet med medicinafstemning er at sikre, at medicinoplysninger videregives korrekt ved overgange i patientforløb.

Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten. Apoteket pakker tit forkert medicin i dosisposerne

Evaluering af nyt etiketdesign til SAD-præparaterne

Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering?

Hvad er Fælles Medicinkort?

Registerdata til håndtering af nye lægemidler. Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr Af specialkonsulent Mary Rosenzweig

Regionale sygehusdokumenter - Lægemiddelophældning, ver. 4

Hvilke medicineringshændelser rapporteres i DPSD?

Patientsikkert sygehus

Orientering om Embedslægeinstitutionens rapport om dødsfald blandt årige beboere på de socialpsykiatriske bocentre

Patientsikkerhed Utilsigtede hændelser i Klinik P

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden

Baggrund og evidens Medicinpakken Baggrund og evidens Version 2, udgivet august 2015

Fælles Medicinkort (FMK)

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for arbejdet med utilsigtede hændelser

Medicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer

Fokus på patientsikkerhed

Årsrapport Generelt om UTH i Speciallægepraksis. - UTH i Speciallægepraksis

En best practice-model for sikker dosisdispensering

Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital

Sødisbakkes instruks for UTH

Inklusionskriterier for patienter var:

Retningsgivende dokument for arbejdet med utilsigtede hændelser på Rehabiliteringscenter Strandgården

Retningsgivende dokument for arbejdet med utilsigtede hændelser

Somatiske sygehusafdelinger

Det tværsektorielle patientsikkerhedsarbejde 2014

FMK som instrument til medicingennemgang. Lars K Munck, overlæge, dr. med. Medicinsk afdeling Køge Sygehus Region Sjælland

Regionale sygehusdokumenter - Lægemiddelgivning, ver. 5

Aggregeret analyse af medicineringsfejl i psykiatrien i Ringkjøbing Amt

Tabel over risikosituationslægemiddelgrupper

Afrapportering af utilsigtede hændelser i Glostrup Kommune 2013 og 2014

Fælles retningslinjer for utilsigtede hændelser på socialområdet

Psykofarmaka Program dag 4. Dagens Mål. Dag 4.

Det nationale rapporteringssystem. DPSD Sikker medicinering

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.6 utilsigtede hændelser

Patientsikkerhed i tandlæge-klinikker Fokus på medicinering og FMK

Utilsigtede hændelser - Børnevaccinationsprogrammet

Årsrapport utilsigtede hændelser 2013 Ved Charlotte Nielsen, risikomanager Vordingborg Kommune

Utilsigtede hændelser (UTH)1. januar til 1. november 2014

FORMÅL Formålet med denne lokale instruks er at beskrive, hvordan der på Østerskoven arbejdes med utilsigtede hændelser (UTH).

Retningsgivende dokument for arbejdet med utilsigtede hændelser

Bilag SF 6-17: Opsamling på gruppearbejde i Strategisk Følgegruppe den 28. marts 2017

Patientsikkerhed i Næstved kommune. Årsberetning Om utilsigtede hændelser

Erfaringer fra evaluering af EPM på Rigshospitalet

Afdeling Sygeplejen, Center for Sundhed og Forebyggelse, Bornholms Regionskommune

Hensigtsmæssig polyfarmaci

Forslag til fremme af sikker medicinering

TVÆRSEKTIONELT SAMARBEJDE. Klinisk Farmakologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital v. Afdelingslæge Lene Høimark

Transkript:

Højrisikomedicin hvad kan vi gøre for at forhindre de farlige hændelser? Erfaringer fra Danmark Den Norske Patientsikkerhedskonference PARALLELSESSION Den. 28. september 2011 MARIANNE LISBY, POSTDOC, PH.D. CENTER FOR AKUTFORSKNING, AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL

Indhold En farefuld rejse. Lidt baggrund om medicinering Hvad er højrisikomedicin? Hvad ved vi om højrisikomedicin? Hvad gør vi for at forebygge hændelser med højrisikomedicin i Danmark? Fremtidsperspektiver Afrunding

Halifax ulykken 1917 To skibe kolliderer i indsejlingen til Halifax Det ene skib er lastet med sprængstoffer mm. Eksplosion dræber 1600 mennesker Læring Ubetydelige omstændigheder kan få katastrofale konsekvenser, når det involverer højrisiko elementer! En farefuld rejse..

Medicineringsfejl - perspektiver Medicin eringsfe jl Medication errors Potential ADEs Nonpreventable ADE Preventable ADE ADR Lægemiddelbehandling Fejl Medicin Fejl ADE Bates et al, 1995 Lisby et al, 2009

Kompleksitet og interaktioner Lægemiddel Processer Sygdom Lisby et al, 2009

Medicineringsprocessen Beslutning Ordination Kommunikation Dispensering Administration Monitorering

Behandlings- og diagnoserelaterede fejl Forkert diagnose Rigtig diagnose Rigtig behandling Forkert behandling Manglende behandling Rigtige lægemiddel Forkert lægemiddel Intet lægemiddel Ingen skade Skade Død

Anvendt terminologi High alert medication Risikomedicin Risikolægemidler High risk drugs Højrisikomedicin Risikosituationslægemidler

High alert medication Definition: High alert medications are defined as those medications which could cause an immediate life threatening condition for the patient if an error in administration occurs Institute of Safe Medication Practice, 2006, USA

Risikomedicin - Sundhedsstyrelsen Definition: præparater, der er involveret i faktuelle eller potentielle SAC 3 hændelser. Faktuel betegner de konsekvenser, hændelsen havde for den eller de involverede patienter Potentiel er betegnelsen for det, der kunne være sket, hvis patienten ikke havde været robust eller den utilsigtede hændelse ikke var blevet forhindret Rapport Risikomedicin, Sundhedsstyrelsen 2007, Danmark

SAC score matrix www.patie ntsikkerhe d.dk Katastrofal Betydende Moderat Minimal/ Ingen Hyppig 3 3 2 1 Mindre hyppig 3 2 1 1 Sjælden 3 2 1 1 Meget sjælden 3 2 1 1

Balancen mellem virkning og bivirkning Alle lægemidler kan indebære en risiko for patienter - hvis der gives tilstrækkelig meget! Hvad adskiller risiko fra højrisiko?

High alert medicine - USP Almindelige lægemidler årsag til 3.8% af skader i rapporterede medicineringsfejl Højrisiko lægemidler påførte skade i >6 % af rapporterede medicineringsfejl Gandhi TK, Shojania KG, Bates DW. Protocols for high-risk drugs: Reducing adverse drug events related to anticoagulants. In: Making Health Care Safer: A Critical Analysis of Patient Safety Practices. Evidence Report/Technology Assessment, Number 43. Rockville, MD: Agency for Healthcare Research and Quality, 2001.

Faktorer - højrisikomedicin Diagnose /Indikation Interaktioner Indholdsstof Lægemiddel Patient faktorer Adm. form Processer

Risikoområder/grupper Specifikke lægemidler Antal og kombination af lægemidler Specifikke processer injektioner dosering administrationsvej Specifikke patientgrupper ældre børn Overflytninger

Dosis - skade Skaden indtræffer: Kort tid efter dosis fx morfin, kalium Manglende dosering fx warfarin Længere tid og efter gentagne doseringer - fx metothrexate 1 gang om ugen: 5 x methotrexat Øvrige dage: 1 x folinsyre Fejlagtig dosering: 5 x methotrexat og 1 x folinsyre hver dag

Hvordan bestemmes højrisikomedicin Pseudomål i videnskabelige studier død, skade, genindlæggelser fx 18% af alle dødsfald på medicinske afdelinger skyldes lægemidler (Ebbesen, 2001) Risikoscoringer i rapporteringssystemer faktuelle og potentielle score 3 hændelser (SAC-score) Farmakologiske egenskaber snævert terapeutisk vindue fx marevan bivirkningsprofil Hvor hyppigt det anvendes fx diuretika og paracetamol

Risikoområder: NPSA, MedMaRx, SST Risikolægemidler: Morfika Antikoagulation Anæstesimidler Insulin Metformin Metoprolol Antibiotika Kemoterapi Infusioner/væsker kalium Processer: Dose Underdosis/overdosis Hyppighed Manglende lægemiddel/dosis Forkert medicin Kontra-indiceret medicin Administrationsteknik Administrationsvej

Eksempel Hallas 1992 Antireumatika og analgetika DDD per 1000 indbyggere per dag Bivirkningsrelaterede indlæggelser per 1 mio. DDD Antireumatika 18.0 71 (44-107) Acetylsalicylsyre 43.1 27 (17-43) Opioder 11.8 63 (29-119) Kardiovaskulære lægemidler Diuretika 137.3 10 (6-16) Digoxin 8.0 61 (24-126) Antidiabetika Insulin 6.8 182 (100-306) Psykofarmaka Benzodiazepiner 92.7 7 (4-13) Neuroleptika 8.3 45 (15-104) Antibiotika Nitrofurantoin 0.4 617 (168-1580)

Tilgange - Danmark Identifikation af risikolægemidler Sundhedsstyrelsen Lægemiddelstyrelsen Beslutningsstøtte Infomatum/medicin.dk Proces Patientsikkert sygehus Lægemiddelproduktet Etiketter Monitorering Indikatorer

Danmark - rapporteringer

Risikolægemidler - Sundhedsstyrelsen Antibiotika Trombosebehandling Smertebehandling Hjerteterapi og antihypertensiva Antidiabetika Mineraler og infusionsvæsker Cellegifte Kortikosteroider til systemisk brug Antipsykotika, hypnotika, antidepressiva Diuretika Antiepileptika Anæstetika Muskelrelaksantia Hæmostatika Andre præparater www.patientsikkerhed.dk Risikomanager, læge, ph.d. Annemarie Hellebek

Hændelsestyper - højrisikomedicin Forveksling af præparatnavne/ forkert præparat Forkerte patienter Forkerte blandinger Forkerte dosis Manglende dosis/præparat Fortsættelse af seponeret medicin Godkendelse af forældede medicinordinationer Brug af flere medicinskemaer (fx marevan, insulin)

Årsager - højrisikomedicin Kommunikation af medicinordinationer Kulturen sikkerhedskulturen Travlhed, afbrydelser og manglende tid Teknologi apparatur Indretning, design og manglende orden Look alike sound alike forvekslinger Viden manglende viden Retningslinier mangler eller følges ikke Medicingennemgang ved indlæggelse gennemføres ikke Manglende implementering af sikkerhedsbarrierer i medicineringsforløbet fx cave

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen Enstrengede medicinordinationssystemer Identifikationsarmbånd med stregkode Vejledninger fra Sundhedsstyrelsen Afbrydelsesfrie zoner Begrænse antallet af forskellige infusionspumper Beslutningsstøtte til ordination og håndtering af højrisikomedicin Inddragelse af patienter Udarbejde lokale instrukser for ordination og håndtering af risikolægemidler

Risikosituationslægemidler Arbejdsgruppe nedsat i 2008 Netværk for Forebyggelse af medicineringsfejl i LMS Læger, sygeplejersker og farmaceuter Faglige organisationer, forskningsinstitutioner og myndigheder Kommissorium Definere risikosituationslægemidler Identificere national liste over risikosituationslægemidler Udbrede kendskabet Målgruppe Sundhedspersoner Centrale aktører Leverandører

Risikosituationslægemidler (II) Metoder til identificering af risikosituationslægemidler Litteraturstudier frem til januar 2007 (dødsfald og livstruende tilstande) Rapporteringer fra DPSD (score 3, faktuelle) Offentliggjorte sager fra Patientklagenævnet Begreber risikolægemiddel vs risikosituationslægemiddel Status Godkendt afventer offentliggørelse http://laegemiddelstyrelsen.dk/

Advarsler - beslutningsstøtte Elektronisk advarsel skal forhindre farlige medicinfejl Lægemiddelleksikonet medicin.dk vil fremover være udstyret med en advarsel, hvis en læge er i gang med at udskrive medicin, der tidligere har ført til alvorlige bivirkninger. Et nyt advarselssystem skal forhindre at tidligere fejlmedicineringer, der har ført til død, alvorligt funktionstab eller akut indlæggelse, gentager sig. Det er opslagsværket medicin.dk, der har tilføjet et advarselssystem, så sitets besøgende bliver gjort opmærksom på visse præparaters uheldige fortid. Indtil videre er 14 indholdsstoffer, der findes i 134 præparater, blevet udstyret med at rødt advarselsskilt.

Beslutningsstøtte hvad og hvordan? Kun lægemidler involveret i faktuelle score 3 hændelser rapporteringssystemet Acetylsystein DPSD 05 Adrenalin PKN Amiodaron DPSD 07 Digoxin DPSD 06 Fosphenytoin DPSD 05 Gentamicin DPSD 07 Insulin DPSD 06 Kalium PKN Methotrexat DPSD 05 Morfika DPSD 04 Nevirapin Ugeskrift. f. læger Paracetamol DPSD 05 Penicillin PKN Thiopental DPSD 05 Warfarin DPSD 04

Eksempel - Insulin Risiko for fejldosering manglende blodsukkerkontrol manglende koordinering mellem insulin- og glucoseindgift Risiko for forkert lægemiddel forveksling med andre insulintyper Fejltype Fejlbeskrivelse Konsekvens Kilde Når skaden er sket Adm./ disp. Manglende monitorering efter blodsukkerniveau. Hyper- eller hypoglykæmi. Temarapport 2007: Risikomedicin, side 20 Patientklagenævnet: Sagsnr. 0553312, 0549807 Hypoglykæmi: Glucose i.v., subsidiært glucagon 1 mg i.m. Hyperglykæmi: Insulin Adm./ disp. Manglede koordination mellem glucose-drop og insulin-drop. Hyper- eller hypoglykæmi. Temarapport 2007: Risikomedicin, side 20 Hypoglykæmi: Glucose i.v., subsidiært glucagon 1 mg i.m. Hyperglykæmi: Insulin Adm./ disp. Man anvendte forkert insulinpræparat (fx Insulatard i stedet for Actrapid ). Hyper- eller hypoglykæmi. Temarapport 2007: Risikomedicin, side 20 Patientklagenævnet: Sagsnr: 0341509, 0341513 Hypoglykæmi: Glucose i.v., subsidiært glucagon 1 mg i.m. Hyperglykæmi: Insulin

Patientsikkert sygehus (2010-13) Medicinpakken Højrisikomedicin Formål at reducere forekomsten af skader og dødsfald som følge af medicineringsfejl Udvalgte lægemidler AK-behandling, opioider og insulin Mere følger i morgen..

Samarbejde med industrien Design skal forhindre farlige forvekslinger af medicin 12-06-2007 Sygehusapotekerne kårer det bedste design af etiketter på pilleglas og emballage. Bedre design kan forhindre medicineringsfejl i akutte situationer, mener Beth Lilja fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Opbygning af lægemiddeletiketter Projektet forventes afsluttet i sommeren 2012, og hensigten er, at en positiv evaluering af designet vil få betydning for fremtidig optimering og udbredelse af mere patientsikre etiketter

Eksempel look alike

Trigger tool - medicinering IHI (Institute of Healthcare Improvement); 1999-2003 24 triggere Svensk oversættelse af IHI triggere; 2007 12 triggere Region Syddanmark oversættelse og pilottest; 2008 12 triggere - afprøvet på fire danske sygehuse

Trigger - medicinering Heparin Marevan Insulin Antibiotika Omsætning af lægemidler Marevan Allergisk reaktion Benzodiazepiner Opioider Forgiftning Antihypertensiva Utilsigtet hændelse

Hvad er trigger tools? Identifikation af faktuelle medicineringshændelser Resultatorienteret tilgang Forudsætter dokumentation i journalmateriale Omfatter både forebyggelige og ikke-forebyggelige hændelser Pseudomål bedste estimater for uhensigtsmæssig, forkert eller manglende medicinering Kan måle udvikling over tid

Metode - proces

Danske indikatorer Ingen specifikke indikatorer for højrisikomedicin Den Danske Kvalitets Model (DDKM) Sygehuse: Medicinafstemning Ordination Dispensering Administration Lægemidler til akutte situationer Opbevaring af lægemidler

Lægemiddelspecifikke indikatorer - Internationalt Anti-coagulation - Warfarin Antibiotika Diuretika Hypoglykæmi - Insulin Anti-cholinergic Barbiturater Meripidine ACE-inhibitors Sedatives

Eksempel - Warfarin Lande/organisationer: Australien (3) Canada (1) Joint Commission (1) NPSA (19) ACOVE (1) Typer af indikatorer: INR - monitorering Indikation for warfarin Behandling i overensstemmelse med protokol Plan for behandling og opfølgning / udskrivelse Medicingennemgang ved indlæggelse og udskrivelse Diæt Undervisning patient /familie/ personale Information Major blødning i første måneder

Fremtidsperspektiver Prioritering af lægemidler Risikoadfærd & kultur Patient fokuseret tilgang

Prioritering af højrisikomedicin og processer Skadelig Sjælden Hyppig Ikke skadelig

Vejen til øget sikkerhed

Definere sikkerhedsrummet Absolut grænse for acceptabel praksis UTH Grænse for økonomisk rentabel produktion Grænse for sikker praksis defineret af fælles normer Råderum for arbejdets udførelse Grænse for sikker praksis defineret ved procedurer og regler Grænse for acceptabel arbejdspres Jens Rasmussen, Risø; Madsen MD, 2004

Individbaseret tilgang MERIS projektet To ph.d. projekter Udvikling, validering, klinisk afprøvning og økonomisk analyse Medicin RIsiko Score (MERIS) Algoritme Identifikation af den enkelte patients risiko for at blive skadet af medicineringsfejl Differentieret medicingennemgang ved indlæggelse Baseret på risikoscore

Budskaber - højrisikomedicin Skabe sikre arbejdsgange og adfærd omkring højrisikomedicin Måling og opfølgning på arbejdsgange og patientforløb fejre succes er! Behandle patienter efter deres risiko for skade..

Tak for opmærksomheden