ROBOTTEKNOLOGIENS KULTURELLE DIMENSION Jean-Paul Peronard Associate Professor Business & Social Science Aarhus University Herning jeanpaul@btech.au.dk
Investeringer Arbejdsmiljø Velfærdsteknologi
DEMOGRAFI Akk. Procent personer i DK 35 30 25 20 15 10 5 0-5 Fremskrivning af arbejdsmarked og ældre (2008-2019) Arbejdsmarket (%) Potentielle ældre (%) År
DisposiMon Tværkulturel forståelse af roboceknologi? Paratheden blandt ansace i den danske pleje- og sundhedssektor MoJver for indførelse af robocer
Tværkulturel forståelse af robotteknologi Baseret på: Peronard, J. P. (2013). Cross-cultural understanding of robotics exploring the East-West divide. International Journal of Technology Marketing, 8(1), 24-43.
Minelet Robotbleen
LiOerature studie RelaMvt få tværkulturelle undersøgelser er blevet udført for at undersøge forskelle i folks opfaoelse af robooer Meget forskning er ikke konsistent, oqe yderst spekulamv og understøoet af anden forskning Tværkulturelle studier er typisk rent empirisk og bruger spørgeskemaer som en dataindsamlingsmetode, hvor det ikke er klart, hvordan variablene er udviklet
Formål & Spørgsmål At skabe større forståelse af de grundlæggende teoremske elementer i tværkulturel forskning vedr. robooeknologi Hvilke kulturelle forskelle findes der Jl robocer på tværs af to ideelle typer, østasiajske og vestlige kulturer?
Kulturforskelle Vesten Østasien Teknologi Mistillid til funktion Accept af fejl Fordele Pleje sig selv Pleje familien Strategi Passe på den svage hvis uforskyldt Passe på dig selv vær ikke en belastning Konflikt 1 Se gammel ud (stigmatisering) Erstatning for ekspert Konflikt 2 Erstatning for arbejdskraft Forlegenhed i brug Paradokser Selvhjulpen, alligevel fare for stigmatisering Afhængig af netværk, alligevel afsondret ved brug! Kilde: Peronard, J-P. (2013) Cross-cultural understanding of robomcs exploring the East-West divide, Int. J. Technology Marke3ng, Vol. 8, No. 1, pp.24 43.
Paratheden blandt ansatte i den danske pleje- og sundhedssektor Baseret på: Peronard, J. P. (2013). Readiness for living technology: A comparative study of the uptake of robot technology in the Danish health-care sector. Artificial life, 19(3_4), 421-436.
Parathed i Danmark Supplement eller erstatning? Hvor parate er vi? Fremskridt eller et Jlbageskridt?
Undersøgelsens bagrund Der er brug for mere forskning omkring robot i sundhedsvæsenet Opdel respondenter i grupper med høj og lav parathed til robotter Forskellige forskere inden for teknologisk innovation har anvendt begrebet parathed som en måde at forstå optagelsen af ny teknologi (fx Parasuraman, 2000; Rogers, 1995; Moore, 2002)
Parathed som typer N= 31 Innovators Innovators Visionære Tidlige tilpassede Pragmatikkerne Tidlige majoritet N= 167 Sene majoritet Konservative Skeptikerne Efternølerne
Formål & Spørgsmål At foretage en komparamv analyse af ansaoe med hhv. høj og lav grad af parathed Ml robooeknologi i sundhedsvæsenet Hvilke forskelle eksisterer der blandt grupper med høj og lav beredskab Ml robooeknologi i sundhedsvæsenet?
Udfordringer Typologi Parate Ikke-Parate Brugermodstand 13 % 9 % 10 % Personalemodstand 16 % 10 % 11 % Medejerskab 7 % 5 % 6 % Kultur/vaner 13 % 10 % 10 % Viden 32 % 44 % 42 % Utryghed 13 % 11 % 12 % Menneskelig kontakt/etik 10 % 22 % 20 % Serviceniveau 19 % 13 % 14 % Effektivitet 52 % 17 % 23 % Implementering 16 % 11 % 12 % Økonomi 26 % 31 % 30 % Ledelse 10 % 0,3 % 2 % Lovgivning - 2 % 2 % Tid 13 % 8 % 9 % Andet - 9 % 8 % Total! Kilde: Peronard, J-P. (forthcoming 2013) Readiness for Living Technology : A ComparaMve Study of Robot Technology in the Danish Healthcare Sector, Ar3ficial Life Journal, special issue.
Igangværende arbejde
I hænderne på robotterne Udvikling af motivationstypologi Præsented på the 20th InternaMonal Conference on Recent Advances in Retailing and Services Science, Philadelphia, USA.
Begyndelsen på en ny serviceindustri? Teknologi driver udviklingen af nye services Står på kanten af endnu et revolutionerende teknologisk spring i serviceudvikling 19
Social & Servicerobotter
Hvad ved vi? Litteratur mangler analyse af servicerobotter (Wyatt et al., 2008; Suzuki, 2012) - især kommercialisering til massemarkedet (Blackman, 2013) Motivation er en vigtig faktor i bestemmelsen af brugen af selvbetjening & service (Barczak, et al., 1997). Motivation for at bruge serviceteknologier har den største vækst og interesse fra det videnskabelige samfund (Kunz og Hogreve, 2011) 21
Formål & spørgsmål At udfylde hullet i servicelitteraturen ved at udforske, hvad forbrugerne forventer af robotter Hvordan kan forskellige brugerforventninger til robotteknologien klassificeres? 22
23
Fremtidige undersøgelser Empirisk testning af typologien, for eksempel vha. kvantitative teknikker Hvordan italesætter robotforskere behov, ønsker og muligheder? Tjek: http://conferences.au.dk/robophilosophy/ 24
TAK!