Strukturstatistik 2010

strukturstatistik 2010 Strukturstatistik 2010 StrukturStatistik 2010 er baseret på lønoplysninger for ca. 600.000 lønmodtagere på DA-området. Af disse udgør voksne lønmodtagere ca. 546.000, hvoraf 254.000 er funktionærer, mens 292.000 er arbejdere eller funktionærlignende arbejdere. Elever og unge under 18 år udgør de resterende ca. 54.000 lønmodtagere. Nyheder og særlige forhold StrukturStatistik 2010 følger samme metode som tidligere års StrukturStatistik. Lønniveauerne i StrukturStatistikken afspejler den underliggende populations sammensætning, og derfor skal sammenligning af lønniveauer mellem år foretages med forsigtighed. Særligt om statistikken for 2010 er der følgende forhold at bemærke: 1) statistikken omfatter nye koder for arbejdsfunktioner (DISCO-08), 2) personalegoder dækker nu også lønmodtagers værdi af multimedier, der stilles til rådighed af arbejdsgiver, 3) der er konstateret brug af udskudt løn, 4) navnene for udvalgte lønbegreber er ændret og 5) uddannelsesoplysninger baseres nu alene på oplysninger fra Danmarks Statistiks uddannelses- og kursusregistre. StrukturStatistik 2010 er den første baseret på de nye arbejdsfunktioner, DISCO-08, og vil samtidig være den sidste, hvor det vil være muligt at foretage opslag på den gamle nomenklatur for arbejdsfunktioner, DISCO-04. Introduktionen af nye arbejdsfunktioner har været forbundet med risiko for, at statistikkens dækning ville blive reduceret som følge af manglende indberetninger. Indførelsen af nye arbejdsfunktioner har imidlertid ikke medført et yderligere bortfald og statistikkens samlede dækning er intakt, lige som introduktionen af nye koder heller ikke har haft betydning for beregningen af stigningstakter. Stigningstakter beregnes alene for gamle arbejdsfunktioner, idet de nye arbejdsfunktioner endnu kun er indberettet for 2010. REGIONALE LØNFORSKELLE, ALLE LØNMODTAGERE Procentvis afvigelse fra landsgennemsnit, fortjeneste pr. time -9,0-2,7 9,9-3,3-8,3 LØNFORDELING, ALLE LØNMODTAGERE Andel af lønninger, procent 10 5 NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL 0 60 80 100 120 140 160 180 200 220 240 260 280 300 320 340 Fortjeneste, kroner pr. time

strukturstatistik Side 2 I StrukturStatistik 2010 indgår multimedier i personalegoder og dermed i alle lønbegreber, der omfatter personalegoder. Ved at medtage multimedier i værdisættelsen af personalegoder styrkes præcisionen i statistikken. grupper af uddannelser lige som skiftet også har betydning for fordelinger efter erhvervserfaring. Sidstnævnte anvendes særlig i NetStat/Løn. Multimedieskatten blev indført fra årsskiftet til 2010 i form af et tillæg til den skattepligtige indkomst på 3.000,- kr. årligt for lønmodtagere, der har multimedier stillet til rådighed af arbejdsgiveren. Eftersom arbejdsgiverbetalte multimedier er allerede erhvervede personalegoder, som blot beskattes anderledes fra og med 2010, indgår personalegoder ikke i grundlaget for beregning af stigningstakter. I forbindelse med produktionen af StrukturStatistik 2010 er der konstateret ansættelsesforhold, hvor lønudbetaling er udskudt fra 2009 til 2010, hvilket skal ses i sammenhæng med skattereformen. Indberetninger, hvor dette forhold er iagttaget, indgår ikke i statistikgrundlaget for hverken niveauer eller stigningstakter. Med udsendelsen af årets StrukturStatistik får flere af statistikkens lønbegreber nye navne. Navnene for lønbegreberne er ændret med henblik på at gøre navnene mere sigende, end de gamle navne var. Indholdet i lønbegreberne er dog uændret. De nye navne for statistikkens lønbegreber fremgår af figuren. Femte og sidste forhold vedrører uddannelsesoplysningerne i statistikken, der hidtil har været baseret på information fra uddannelses- og kursusregistre i Danmarks Statistik i kombination med oplysninger fra tidligere indberetninger til DA s lønstatistik. I StrukturStatistik 2010 baseres uddannelsesoplysningerne alene på oplysninger fra Danmarks Statistiks uddannelses- og kursusregistre, idet oplysningerne i disse både er mere aktuelle og af en højere kvalitet end de gamle indberetninger til lønstatistikken. Som uddannelsesoplysningerne hidtil er anvendt, har det været tilstrækkeligt, at en lønmodtager har påbegyndt en uddannelse for, at den enkelte lønmodtager er blevet tilskrevet en given uddannelse, ligesom arbejdsmarkedsuddannelser hidtil har været anvendt som meritterende for erhvervsuddannelser. Kriteriet for, hvornår en uddannelse er opnået, er nu ændret til, at uddannelsen også skal være afsluttet, og arbejdsmarkedsuddannelser opgøres desuden som en selvstændig uddannelsesgruppe for personer, der alene er registreret med grundskole eller gymnasialt niveau. Skiftet indebærer, at andelen af lønmodtagere, der alene har uddannelse på grundskole eller gymnasialt niveau, øges i StrukturStatistik 2010, og det samme gælder for andelen af lønmodtagere med uoplyst uddannelse. Skiftet har betydning for lønniveauer, der præsenteres for specifikke uddannelser og NYE NAVNE - TIMELØN SAMLEDE MEDARBEJDEROMKOSTNINGER Øvrige medarbejderomkostninger FORTJENESTE Genetillæg FORTJENESTE EKSKL. GENETILLÆG Løn under sygdom m.v. Ferie-, Fritvalg- og SH-betaling DIREKTE LØN INKL. PENSION M.V. Personalegoder Uregelmæssige betalinger Arbejdsgivers pensionsbidrag DIREKTE LØN Lønmodtagers pensionsbidrag Kvalifikationsbestemt Præstationsbestemt Funktionsbestemt Grundløn (inkl. bruttoløntræk) NYE NAVNE - MÅNEDSLØN SAMLET MÅNEDSLØN EKSKL. GENETILLÆG Ferietillæg DIREKTE MÅNEDSLØN INKL. PENSION M.V. Personalegoder Uregelmæssige betalinger Arbejdsgivers pensionsbidrag DIREKTE MÅNEDSLØN Lønmodtagers pensionsbidrag Kvalifikationsbestemt Præstationsbestemt Funktionsbestemt Grundløn (inkl. bruttoløntræk) NAVN ÆNDRET FRA Samlede arbejdsomkostninger Øvrige arbejdsomkostninger Smalfortjeneste Beregnet betaling NAVN ÆNDRET FRA Fortjeneste pr. måned Smalfortjeneste pr. måned Beregnet betaling pr. måned

strukturstatistik Side 3 Lønbegreber Betalingen for det udførte arbejde kan ses både fra lønmodtagerens og virksomhedens side. Virksomhedens samlede udgifter ved at få arbejdet udført kaldes medarbejderomkostninger. Lønmodtagerens samlede indtægter ved at udføre arbejdet kaldes fortjeneste. Resten af virksomhedens medarbejderomkostninger, som ikke kan henføres direkte til lønmodtageren, kaldes øvrige medarbejderomkostninger. Disse omfatter bl.a. bidrag til fonde og offent- lige kasser samt udgifter til forsikringer af medarbejdere. Fra og med 1998 indgår endvidere omkostninger til uddannelse samt andre personaleomkostninger. Øvrige medarbejderomkostninger kan være negative som følge af refusioner. Det gennemgående lønbegreb i statistikken er fortjeneste ekskl. genetillæg. For en nærmere beskrivelse af de enkelte lønbegreber og statistiske mål se sidste afsnit af publikationen. DA statistik StrukturStatistik udkommer en gang årligt og er gratis for virksomheder, der er medlem af en arbejdsgiverorganisation på DA-området. Der er adgang til statistikken og statistikkens abonnementservice via medlemsområdet på virksomhedens egen arbejdsgiverforenings hjemmeside. I medlemsområdet har alle virksomheder, der deltager i statistikken også mulighed for at få adgang til NetStat Løn med bl.a. egne statistikbearbejdede løntal og andre detaljerede udtræk fra StrukturStatistik 2010. Henvendelse herom kan ske til egen arbejdsgiverforening. Abonnement via DA Forlag - daforlag@da.dk: StrukturStatistik, 1 nummer: 325 kr. ekskl. moms. Konjunktur- og StrukturStatistik, 5 numre: 495 kr. ekskl. moms. Redaktion: Fini Beilin (ansv.), Michael Eliasen, Martin Jeppesen, Lars Knudsen og Fredrik Strohkirch. Grafisk produktion: Henriette A. R. Petersen

strukturstatistik 2010 Indhold Strukturstatistik 2010... 1 Statistikkens population... 5 Hovedresultater... 9 Udviklingen fra 2009 til 2010... 18 Læsevejledning til detaljerede tabelafsnit... 22 Almindelige lønmodtagere... 24 2. Højt kvalifikationsniveau... 24 3. Mellemhøjt kvalifikationsniveau... 40 4. Kontorarbejde... 54 5. Salgs- og servicearbejde... 62 6. Arbejde i landbrug, gartneri mv... 70 7. Håndværkspræget arbejde... 73 8. Proces- og maskinoperatørarbejde... 87 9. Andet arbejde... 99 a. Ikke-erhvervsrettede uddannelser... 109 b. Arbejdsmarkedsuddannelser... 111 C. Erhvervsuddannelser... 113 D. Korte videregående uddannelser... 156 E. Mellemlange videregående uddannelser... 173 F. Lange videregående uddannelser... 193 Ledere og medarbejdere med særligt ansvar... 210 I. Overordnet ledelse... 210 II. Ledelse i øvrigt... 218 III. Medarbejdere med særligt ansvar... 250 Elever og unge under 18 år... 272 a. Elever... 272 b. Unge under 18 år... 292 Lønbegreber... 304 Statistiske mål... 305 Bilag Almindelige lønmodtagere... 307 2. Højt kvalifikationsniveau... 307 3. Mellemhøjt kvalifikationsniveau... 318 4. Kontorarbejde... 334 5. Salgs- og servicearbejde... 341 6. Arbejde i landbrug, gartneri mv... 347 7. Håndværkspræget arbejde... 350 8. Proces- og maskinoperatørarbejde... 365 9. Andet arbejde... 382 Ledere og medarbejdere med særligt ansvar... 391 I. Overordnet ledelse... 391 II. Ledelse i øvrigt... 397 III. Medarbejdere med særligt ansvar... 426 Elever og unge under 18 år... 448 a. Elever... 448 b. Unge under 18 år... 468

strukturstatistik 2010 Statistikkens population StrukturStatistik 2010 er baseret på lønoplysninger for 600.152 lønmodtagere på DA-området. Virksomhederne på DA-området udgør halvdelen af beskæftigelsen inden for den private sektor i Danmark. I statistikken for 2009 indgik 610.469 lønmodtagere. Lønmodtagergrupper Lønmodtagerne er opdelt i tre grupper, nemlig 1) almindelige lønmodtagere, 2) ledere og medarbejdere med særligt ansvar og 3) elever og unge. Årsagen hertil er, at lønforholdene er grundlæggende forskellige for de tre grupper. I statistikken er der 477.391 almindelige lønmodtagere, jf. tabel nedenfor. Det svarer til 79,5 pct. af det samlede antal lønmodtagere i statistikken. Af de resterende 20,5 pct. udgør ledere og medarbejdere med særligt ansvar 11,6 pct. og elever og unge 8,9 pct. Lønmodtagergruppe og ansættelsesvilkår Lønmodtagerne opdeles efter ansættelsesvilkår i tre grupper, nemlig 1) funktionærer, 2) funktionærlignende arbejdere og 3) arbejdere i øvrigt. Opdelingen afhænger bl.a. af, om lønmodtagerne er omfattet af funktionærloven eller ej. Funktionærloven indeholder blandt andet bestemmelser om fuld løn under sygdom, ferie samt opsigelsesregler. Funktionærlignende vilkår kan være gældende for arbejdere via overenskomsternes bestemmelser samt i kraft af lokale eller individuelle aftaler på virksomheden. Typisk er det for funktionærlignende arbejdere aftalt at anvende udvalgte regler fra funktionærloven så som opsigelsesvarsler eller fuld løn under sygdom. Nogle arbejdere har tillige lokalt aftalt samme vilkår som funktionærer dog uden at være omfattet af funktionærloven. Hovedparten af arbejdere findes dog i gruppen arbejdere i øvrigt. lønmodtagergrupper Efter ansættelsesvilkår Efter aflønningsform I alt Funktionærer Arbejdere, funktionærlignende Arbejdere i øvrigt Tidløn* Akkordløn, bonus mv.* Provisionsløn* Fast løn uden overtidsbetaling Fast løn med overtidsbetaling... Antal ansættelsesforhold... Almindelige lønmodtagere Ledelse/særligt ansvar Ledelsesarbejde på højt niveau Ledelse i øvrigt Særligt ansvar Elever og unge Elever Unge I alt 477.391 191.048 51.720 234.623 238.192 24.875 2.351 63.719 148.254 69.142 63.340 2.421 3.381 3.594 120 876 47.759 16.793 30.075 29.298 674 103 115 2 525 22.618 6.815 26.316 23.700 994 1.622 1.741 38 199 18.128 6.210 12.751 10.342 753 1.656 1.738 80 152 7.013 3.768 53.619 20.144 7.536 25.939 43.262 733 42 1.764 7.818 19.982 6.495 4.900 8.587 10.213 428 42 1.725 7.574 33.637 13.649 2.636 17.352 33.049 305-39 244 600.152 274.532 61.677 263.943 285.048 25.728 3.269 113.242 172.865 *Mindst halvdelen af aflønningen sker efter denne aflønningsform Juni 2011

strukturstatistik Side 6 Det fremgår af tabellen på side 5, at 274.532 lønmodtagere er funktionærer svarende til 45,7 pct. af statistikkens population. Der er 10,3 pct., som er ansat på funktionærlignende vilkår, mens 44,0 pct. er arbejdere i øvrigt. Lønmodtagergruppe og aflønningsform Lønmodtagerne kan opdeles efter, hvordan hovedparten af aflønningen bestemmes. Der kan være tale om tidløn, akkordløn, akkord-/bonusløn, provisionsløn eller fast løn. Aflønningen af lønmodtagerne kan via aflønningsformen være knyttet til produktionsresultatet. I et akkordsystem afhænger lønnen således direkte af resultatet, eksempelvis antal producerede enheder eller færdiggørelsen af et nærmere defineret stykke arbejde. Aflønningen kan også være en bonus knyttet til resultater såsom kvalitet, leveringspræcision eller lignende. I et tidlønsystem afhænger aflønningen mere indirekte af resultatet og kun i den udstrækning, der er sammenhæng mellem arbejdet tid og resultat. Ved provisionsløn fastsættes aflønningen som en andel af omsætningen. I et system med fast løn er der ingen direkte sammenhæng mellem resultat og aflønning. Det fremgår af tabellen side 4, at aflønningsformen varierer fra lønmodtagergruppe til lønmodtagergruppe. I alt modtager 285.048 lønmodtagere (47,5 pct.) mere end halvdelen af deres løn i form af tidløn. Fastlønnede med eller uden overarbejdsbetaling udgør 47,7 pct., 4,3 pct. er akkord- eller bonuslønnede, mens blot 0,5 pct. er overvejende provisionslønnede. Uddannelse Statistikkens uddannelsesoplysninger er baseret på individuelle uddannelsesoplysninger indhentet fra Danmarks Statistiks uddannelsesregistre. Der foreligger uddannelsesoplysninger for 95 pct. af de voksne lønmodtagere i StrukturStatistik 2010. Lønmodtagernes uddannelser kategoriseres efter Dansk Uddannelses Nomenklatur (DUN). Inddeles de voksne lønmodtagere (almindelige lønmodtagere og ledelse/særligt ansvar) efter uddannelsesniveau, fremgår det, at 44,8 pct. af lønmodtagerne har en erhvervsuddannelse (f.eks. en håndværksuddannelse eller en kontoruddannelse), jf. tabellen nederst på siden. Der er 32,1 pct. uden en egentlig erhvervsrettet uddannelse, hvoraf 21,0 pct. af disse har deltaget på en arbejdsmarkedsuddannelse (AMU). Andelen med korte-, mellemlange- eller lange videregående uddannelser udgør i 2010 18,1 pct. af de voksne lønmodtagere. Arbejdsfunktion og uddannelse Der er en logisk sammenhæng mellem lønmodtagernes arbejdsfunktion og uddannelsesniveau. Således har 58,9 pct. af de lønmodtagere, som udfører arbejde på højt kvalifikationsniveau arbejdsfunktioner og uddannelse Voksne I alt Grundskole- og gymnasiael uddannelser Arbejdsmarkedsuddannelser Erhvervsuddannelser Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Lange videregående uddannelser Uoplyst... Antal ansættelsesforhold... Ledelsesarbejde på højt niveau Højt kvalifikationsniveau Mellemhøjt kvalifikationsniveau Kontorarbejde Salgs- og servicearbejde Arbejde i landbrug, gartneri mv. Håndværkspræget arbejde Proces- og maskinoperatørarbejde Andet arbejde I alt 30.075 981 3.163 12.957 2.818 5.793 3.909 454 52.745 2.113 2.056 11.293 4.340 17.247 13.822 1.874 67.778 3.399 6.461 33.040 10.766 8.781 4.158 1.173 62.096 7.075 14.760 28.759 3.757 4.021 1.762 1.962 86.537 26.820 16.216 34.661 2.393 3.113 622 2.712 1.355 96 348 759 62 31 9 50 80.259 2.673 10.178 61.301 2.226 929 169 2.783 79.722 3.930 33.716 33.611 1.656 1.472 381 4.956 85.966 13.885 27.674 28.381 1.857 2.202 712 11.255 546.533 60.972 114.572 244.762 29.875 43.589 25.544 27.219 Juni 2011

strukturstatistik Side 7 (f.eks. ingeniørarbejde) en mellemlang eller lang videregående uddannelse, jf. tabellen side 6. Af de lønmodtagere, som udfører håndværkspræget arbejde, har 76,4 pct. en erhvervsuddannelse. Blandt lønmodtagere med arbejdsfunktionen andet arbejde (f.eks. rengøring) har 48,3 pct. en grundskole eller gymnasial uddannelse. Arbejdsfunktioner Fra og med StrukturStatistik 2010 er der indført nye arbejdsfunktionskoder jf. afsnittet om Nyheder og særlige forhold. Forholdet mellem de nye (DISCO-08) og gamle (DISCO-04) arbejdsfunktionskoder er angivet i tabellen neden for. Heraf fremgår det, at indførslen af de nye arbejdsfunktionskoder primært påvirker hovedarbejdsfunktionerne på højt niveau. Såvel ledelsesarbejde som arbejde på højt kvalifikationsniveau stiger med lidt over 12.000 ansættelsesforhold når den nye arbejdsfuktion sammen- arbejdsfunktion Voksne Ledelsesarbejde på højt niveau Højt kvalifikationsniveau Mellemhøjt kvalifikationsniveau Kontorarbejde Salgs- og servicearbejde Arbejde i landbrug, gartneri mv. Håndværkspræget arbejde Proces- og maskinoperatørarbejde Andet arbejde Uoplyst DISCO-04 DISCO-08 17.868 30.075 39.882 52.745 90.481 67.778 61.275 62.096 81.292 86.537 1.248 1.355 78.824 80.259 83.870 79.722 82.753 85.966 9.040 - (typisk faglærte arbejdere) står for den tredje største andel blandt de voksne lønmodtagere. Arbejdsfunktion og branche Af de ansatte indenfor fremstillingsvirksomhed udfører en betydelig andel enten proces- og maskinoperatørarbejde (31,2 pct.), håndværkspræget arbejde (17,9 pct.) eller arbejde på mellemhøjt kvalifikationsniveau (14,7 pct.), jf. tabellen side 8. Inden for bygge- og anlægsvirksomhed er håndværkspræget arbejde med 54,6 pct. af de ansatte den dominerende arbejdsfunktion. Der er 22,3 pct. ansatte, som udfører andet arbejde (f.eks. murermedhjælpere). Lønmodtagere i serviceprægede erhverv udfører primært salgsog servicearbejde (27,5 pct. ) eller andet arbejde som f.eks. rengøring og køkkenmedhjælp (18,3 pct.) jf. tabellen side 8. Erhvervserfaring De voksne lønmodtageres erhvervserfaring beregnes ud fra oplysninger om datoen for afslutningen af lønmodtagerens højeste fuldførte uddannelse og vedkommendes alder. Fordelingen af lønmodtagere efter erhvervserfaring afspejler blandt andet lønmodtagernes aldersfordeling, uddannelsesmæssige forhold samt tilbagetrækningsmønstret på det danske arbejdsmarked. Det fremgår af figuren nedenfor, at antallet af lønmodtagere aftager i takt med erhvervserfaringen. 19,8 pct. har således en ERHVERVSERFARING Procent af voksne 20 lignes med den gamle. Samtidigt falder antallet af ansættelsesforhold på mellemhøjt kvalifikationsniveau med næsten 23.000 ansættelsesforhold. Den mest udbredte hovedarbejdsfunktion på DA-området er salgs- og servicearbejde blandt de nye arbejdsfunktionskoder jf. tabellen ovenfor. Gruppen andet arbejde, som især omhandler ufaglært arbejde, er den anden mest udbredte arbejdsfunktion blandt de voksne lønmodtagere, mens håndværkspræget arbejde 15 10 5 0 0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-40 40+ Erhvervserfaring, år Juni 2011

strukturstatistik Side 8 erhvervserfaring på 0-4 år, mens 5,9 pct. har mere end 40 års erfaring. Branche Af de voksne lønmodtagere inden for de tre hovedbrancher er 32,2 pct. beskæftiget inden for fremstillingsvirksomhed, 55,3 pct. er beskæftiget inden for serviceprægede erhverv, mens de resterende 11,9 pct. er beskæftiget inden for bygge- og anlægsvirksomhed, jf. figuren til højre. Inden for fremstillingsvirksomhed er der flest beskæftiget i maskin- og elektronikindustri, mens forretningsservice og transportvirksomhed er de dominerende delbrancher inden for serviceprægede erhverv. BRANCHE Procent af voksne Serviceprægede erhverv 55,3 - Forretningsservice 14,6 - Transportvirksomhed 13,0 - Detailhandel 11,0 - Engroshandel 6,6 Fremstillingsvirksomhed 32,2 - Maskin- og elektronik 8,6 - Nærings- og nydelsesmiddel 5,7 - Kemisk-, gummi- og plast 3,7 - Jern- og metal 3,3 Bygge- og anlægsvirksomhed 11,9 - Bygge- og anlæg øvrig 9,1 - Bygningsinstallation 2,8 Anm.: Omfatter ikke personer inden for råstofudvinding og med uoplyst erhverv Arbejdsfunktioner og branche Voksne I alt Fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Serviceprægede erhverv Øvrige*... Antal ansættelsesforhold... Ledelsesarbejde på højt niveau Højt kvalifikationsniveau Mellemhøjt kvalifikationsniveau Kontorarbejde Salgs- og servicearbejde Arbejde i landbrug, gartneri mv. Håndværkspræget arbejde Proces- og maskinoperatørarbejde Andet arbejde I alt 30.075 10.323 3.527 16.080 145 52.745 21.497 1.729 28.919 600 67.778 25.775 4.681 36.874 448 62.096 12.849 2.359 46.623 265 86.537 3.176 246 82.997 118 1.355 59 412 721 163 80.259 31.402 35.533 12.684 640 79.722 54.860 2.065 22.220 577 85.966 15.770 14.476 55.205 515 546.533 175.711 65.028 302.323 3.471 * Øvrige omfatter råstofudvinding og personer med uoplyst erhverv Juni 2011

LØN strukturstatistik 2010 Hovedresultater I dette afsnit beskrives lønfordelingen for hele DA-området samt for delingen på statistikkens tre gennemgående lønmodtagergrupper. Dernæst illustreres det, hvordan voksne lønmodtageres timefortjeneste varierer med branche, arbejdsfunktion, uddannelse, geografi og erhvervs erfaring. Endvidere er der foretaget beregninger af lønmodtagernes årsfortjeneste. Endelig beskrives medarbejdsomkostningernes sammensætning, herunder øvrige medarbejderomkostninger. Lønfordelingen I statistikken er det fordelingen af lønmodtagernes fortjeneste, der står i centrum. Herved får virksomheder, lønmodtagere og andre brugere af statistikken en mere detaljeret og brugbar beskrivelse af lønforholdene på arbejdsmarkedet end ved traditionelle summariske mål som median og gennemsnit, der overser mangfoldigheden af forskelle virksomhederne og lønmodtagerne imellem. Det fremgår af figuren på næste side, at mere end halvdelen af alle lønmodtagere har en fortjeneste pr. time, som ligger i intervallet mellem nedre kvartil på 180,32 kr. og øvre kvartil på 280,64 kr. Figuren viser en lille gruppe med lønninger fra 60 kr. pr. time til 100 kr. pr. time, som typisk er elever og unge. For alle lønmodtagere under ét findes den hyppigst forekommende timefortjeneste ved 210 kr. (6,2 pct. af lønningerne). Medianlønnen er 222,61 kr. pr. time (markeret med den røde streg), mens den gennemsnitlige timefortjeneste er 247,47 kr. (markeret med den gule trekant). Lønstrukturen Der kan være mange årsager til denne variation i lønningerne. I StrukturStatistikken er der mulighed for at sammenholde lønmodtagernes fortjeneste med en lang række oplysninger om lønmodtagerens, virksomhedens og jobbets karakteristika. Det er af pladsmæssige hensyn imidlertid ikke muligt her at belyse samspillet mellem alle disse forhold. Det er valgt først og fremmest at inddele efter lønmodtagergruppe og arbejdsfunktion. Herudover er der kastet lys over uddannelsesforhold, de regionale og branchevise lønforskelle samt erhvervserfaringens betydning. Lønfordeling Lønfordelingsfiguren illustrerer, at gennemsnittet kan være vildledende, hvis det opfattes som udtryk for det "normale niveau". Gennemsnittet er meget påvirkeligt af selv få ekstremt høje eller lave lønninger. Som det fremgår af StrukturStatistikkens lønfordelinger, forekommer der ikke ekstremt lave lønninger i materialet, sådan som det er tilfældet med høje lønninger. Gennemsnittet er derfor systematisk trukket op af ekstremt høje enkeltlønninger. Ved at anvende medianen undgår man noget af denne "forvridning", men kun ved at se på hele fordelingen, som i figuren, får man et udtryk for mangfoldigheden i lønforholdene. Trekanten i figuren viser gennemsnitslønnens placering, men symboliserer samtidig, at gennemsnitstallet angiver balanceeller tyngdepunktet i fordelingen. Hvis søjlerne i figuren opfattes som lodder på en vippe, så er gennemsnittet placeret netop dér, hvor vippen holdes i balance. Dette er imidlertid ikke et udtryk for det "normale" niveau i lønfordelinger, der systematisk er trukket mod højre.

LØN strukturstatistik Side 10 ALLE LØNMODTAGERE LEDELSE/SÆRLIGT ANSVAR Andel af lønninger, procent 10 NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL Andel af lønninger, procent 10 NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL 5 5 0 60 80 100 120 140 160 180 200 220 240 260 280 300 320 340 Fortjeneste, kroner pr. time 0 180 200 220 240 260 280 300 320 340 360 380 400 420 440 460 Fortjeneste, kroner pr. time Tre lønmodtagergrupper Lønnens fordeling for statistikkens tre gennemgående lønmodtagergrupper fremgår af figurerne på denne side. Det ses, at både lønniveauet (fortjeneste ) og lønstrukturen varierer ganske meget grupperne imellem. For almindelige lønmodtagere er den hyppigst forekommende fortjeneste 210 kr. (7,3 pct. af alle lønninger). Medianlønnen er 219,35 kr. og den gennemsnitlige timefortjeneste er 236,19 kr. Ledere og medarbejdere med særligt ansvar har en gennemsnitlig timefortjeneste på 384,27 kr. For denne gruppe ligger lønningerne meget spredt. Den hyppigst forekommende timefortjeneste ligger ved 280 kr. Imidlertid er det kun 3,7 pct. af lønningerne, som ligger på dette niveau. For elever og unge er den gennemsnitlige timefortjeneste 97,20 kr. pr. time, mens den hyppigst forekommende fortjeneste er på 80 kr. (29,3 pct. af lønningerne). Medarbejderomkostningernes sammensætning Medarbejderomkostningernes sammensætning er vist i tabellen på næste side for de tre gennemgående lønmodtagergrupper og for forskellige ansættelsesvilkår. Det fremgår af disse gennemsnitstal, at den altovervejende del af virksomhedernes medarbejderomkostninger består af fortjeneste til lønmodtageren. Sammensætningen af lønmodtagernes fortjeneste varierer meget fra lønmodtagergruppe til lønmodtagergruppe. ALMINDELIGE LØNMODTAGERE ELEVER OG UNGE Andel af lønninger, procent 10 NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL 35 30 25 Andel af lønninger, procent NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL 5 20 15 10 5 0 120 140 160 180 200 220 240 260 280 300 320 340 360 380 400 Fortjeneste, kroner pr. time 0 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 150 160 170 180 190 200 Fortjeneste, kroner pr. time Genebetalingerne blandt voksne varierer mellem 0,3 pct. af medarbejderomkostningerne for ledere samt medarbejdere med særligt ansvar og 3,8 pct. af medarbejderomkostningerne for arjuni 2011

LØN strukturstatistik Side 11 MedARBEJDeroMKOSTNINGERNES SAMMENSÆTNING Alle lønmodtagere Ansættelsesvilkår/jobstatus Medarbejderomkostninger Øvrige medarbejderomkostninger heraf Genetillæg Fortjeneste ekskl. genetillæg Løn under sygefravær mv. heraf Ferie-, fritvalgs og SHbetalinger Personalegoder Uregelmæssige betalinger Arbejdsgivers pen- Direkte løn sionsbidrag... heraf Lønmodtagers pensionsbidrag Almindelige lønmodtagere Ledere og medarbejdere med særligt ansvar Voksne i alt Funktionærer Arbejdere Funktionærlignende Øvrige Elever og unge under 18 år Elever Unge under 18 år Alle kr. pr. time 249,33 6,69 6,46 236,19 6,59 31,28 1,12 4,14 18,48 174,29 10,15 394,48 9,06 1,15 384,27 6,38 46,90 10,74 10,93 26,28 281,52 20,75 270,38 7,03 5,69 257,66 6,56 33,54 2,52 5,12 19,61 189,83 11,69 309,64 7,34 2,80 299,50 6,60 37,17 4,73 6,60 22,12 221,52 14,85 230,13 6,71 8,65 214,77 6,52 29,83 0,24 3,61 17,04 157,35 8,45 234,12 6,63 8,64 218,85 4,56 27,20 0,63 2,62 20,62 162,52 7,15 229,06 6,74 8,66 213,67 7,05 30,53 0,14 3,88 16,08 155,97 8,80 92,40-8,25 3,45 97,20 2,55 11,59 0,07 0,57 3,44 78,96 1,78 97,27-18,42 1,72 113,97 4,21 12,74 0,13 0,99 5,56 90,30 2,90 87,19 2,61 5,30 79,28 0,77 10,36 0,01 0,11 1,17 66,84 0,59 259,07 6,06 5,55 247,46 6,30 32,15 2,36 4,83 18,58 182,79 11,06 bejdere i øvrigt. Betalinger i forbindelse med sygefravær mv. varierer mellem 1,7 pct. af fortjenesten for ledere og medarbejdere med særligt ansvar og 3,3 pct. af fortjenesten for arbejdere i øvrigt. Målt i forhold til fortjenesten udgør ferie-, fritvalgs- og S/H-betalinger 14,3 pct. for arbejdere i øvrigt og 12,2 pct. for ledere og medarbejdere med særligt ansvar. Personalegoder (omfatter fri bil, kost og logi og multimedier) udgør 2,8 pct. for ledere og medarbejdere med særligt ansvar og 0,5 pct. for almindelige lønmodtagere målt i forhold til fortjenesten. Uregelmæssige betalinger udgør 2,8 pct. af fortjenesten for ledere og medarbejdere med særligt ansvar, mens de udgør 1,2 pct. for funktionærlignende arbejdere. Det arbejdsgiverbetalte pensionsbidrag for voksne varierer mellem 6,8 pct. af fortjenesten for ledere og medarbejdere med særligt ansvar og 9,4 pct. for funktionærlignende arbejdere. Lønmodtagernes eget bidrag varierer mellem 3,3 pct. af fortjenesten for funktionærlignende arbejdere og 5,4 pct. for ledere og medarbejdere med særligt ansvar. Branche Den gennemsnitlige timefortjeneste for voksne er 272,82 kr. inden for fremstillingsvirksomhed, 258,10 kr. inden for bygge- og anlægsvirksomhed og 246,30 kr. inden for serviceprægede erhverv, jf. tabellen side 12. Inden for hovedbranchen fremstillingsvirksomhed ligger medicinalindustri med 349,36 kr. en del over gennemsnittet, mens træ- og papirindustri med 243,02 kr. ligger under. Inden for hovedbranchen serviceprægede erhverv ligger detailhandel food m.v. lavest med 176,38 kr. pr. time, mens It-virksomhed ligger højest med 385,53 kr. pr. time. Hovedarbejdsfunktion Den gennemsnitlige timefortjeneste opgjort på nye hovedarbejdsfunktioner (DISCO-08) er størst for ledelsesarbejde på højt niveau med 450,97 kr. og mindst for salgs- og servicearbejde med 187,64 kr., jf. side 13. I DISCO-08 opgørelsen er fortjenesten for ledelsesarbejde på højt niveau og højt kvalifikationsniveau lavere end i DISCO-04 som følge af populationsforskydninger, jf. kapitlet om statistikkens population. Uddannelse Statistikkens uddannelsesafsnit er baseret på uddannelsesoplysninger indhentet fra Danmarks Statistiks uddannelsesregistre. Timefortjenesten stiger markant med uddannelsensniveauet, jf. side 14. Lønmodtagere med grundskole- og gymnasielle uddannelser har i gennemsnit en timefortjeneste på 193,03 kr., mens lønmodtagere med en lang videregående uddannelse i gennemsnit har en timefortjeneste på 419,45 kr. Regionale lønforskelle Den gennemsnitlige timefortjeneste ligger væsentligt over landsgennemsnittet i Region Hovedstaden og under gennemsnittet i resten af landet, jf. figuren side 14.

LØN strukturstatistik Side 12 Medarbejderomkostningernes SAMMENSÆTNING voksne Brancher Fremstillingsvirksomhed Nærings- og nydelsesmiddelindustri Slagterier Øvrig nærings- og nydelsesmiddelindustri Tekstil- og beklædningsindustri Træ- og papirindustri Grafisk industri og forlagsvirksomhed Kemisk, gummi- og plastindustri Kemisk industri Medicinalindustri Plast- og gummiindustri Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Maskin- og elektronikfremstilling Elektronikfremstilling Maskinfremstilling Transportmiddelindustri Anden fremstillingsvirksomhed Fremstilling af møbler, legetøj m.v. Forsyning m.v. Bygge- og anlægsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed eks. bygningsinst. Bygningsinstallation Serviceprægede erhverv Bilhandel og -værksteder m.v. Engroshandel Engroshandel med fødevarer m.v. Engroshandel med it m.v. Øvrig engroshandel Detailhandel Detailhandel food m.v. Detailhandel nonfood Hotel- og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed Godstransport Persontransport Telekommunikation Medarbejderomkostninger heraf Genetillæg Fortjeneste ekskl. genetillæg Løn under sygefravær mv. Ferie-, fritvalgs- og SHbetalinger Personalegoder heraf Øvrige medarbejderomkostninger Uregelmæssige betalinger Direkte løn... heraf Arbejdsgivers pensionsbidrag Lønmodtagers pensionsbidrag Kr. pr. time 288,23 8,44 6,98 272,82 8,19 36,03 2,51 5,58 20,70 199,40 13,74 275,88 9,63 11,38 254,87 8,79 35,66 2,34 2,99 20,36 184,51 12,05 274,22 9,48 8,37 256,38 8,32 38,60 1,31 2,21 19,19 186,54 11,38 277,11 9,75 13,61 253,76 9,13 33,48 3,10 3,57 21,23 183,02 12,55 257,94 7,16 2,43 248,35 7,51 32,31 3,97 3,98 15,66 184,97 13,59 258,07 7,05 8,00 243,02 8,34 32,60 2,01 2,04 18,59 179,32 11,56 312,50 8,93 3,50 300,06 7,32 38,51 4,12 4,65 21,40 223,74 15,80 316,00 8,56 6,72 300,72 8,05 38,37 2,95 8,56 24,64 217,49 15,43 327,40 9,57 7,06 310,77 7,53 39,02 3,50 11,26 25,38 222,84 14,95 360,57 9,28 1,94 349,36 7,94 42,33 2,88 5,19 31,10 260,01 18,67 288,70 7,39 8,30 273,01 8,54 36,26 2,50 7,56 21,48 196,23 14,57 269,17 9,11 10,19 249,86 6,57 34,26 2,60 3,43 19,60 183,31 12,90 268,07 7,49 7,13 253,45 7,84 34,26 2,39 3,78 18,81 186,09 12,30 293,22 8,17 4,92 280,14 8,04 36,03 2,11 6,69 19,96 206,83 14,82 295,59 7,92 2,79 284,88 7,80 36,27 2,47 5,53 18,74 213,80 15,84 292,05 8,29 5,98 277,78 8,16 35,91 1,93 7,26 20,56 203,36 14,31 281,64 9,95 6,16 265,53 11,47 35,46 1,48 4,23 20,08 192,56 12,49 299,34 7,93 6,95 284,46 8,28 37,54 2,74 9,28 22,80 203,11 13,85 283,07 5,64 7,18 270,26 8,34 35,93 2,94 11,27 19,84 191,30 13,71 338,53 13,43 6,41 318,69 8,16 41,40 2,26 4,52 29,95 231,57 14,20 270,11 7,99 4,01 258,10 6,40 35,85 2,41 8,07 19,31 185,84 12,02 266,45 8,29 3,32 254,84 6,22 35,25 2,21 8,49 18,95 183,51 11,78 281,33 7,08 6,14 268,11 6,94 37,69 3,01 6,78 20,41 193,01 12,78 257,27 5,79 5,17 246,30 5,46 31,19 2,55 4,09 18,85 183,59 10,15 268,01 7,93 1,79 258,29 6,75 33,40 4,45 2,48 18,21 192,91 11,86 296,16 6,97 2,57 286,62 6,08 35,68 6,50 5,93 21,05 210,37 14,27 283,81 4,63 2,21 276,97 5,69 34,23 5,82 5,77 20,16 204,23 13,24 328,80 9,12 2,90 316,78 6,84 39,12 6,19 10,58 23,60 228,49 16,16 283,49 7,48 2,65 273,36 5,88 34,49 7,32 2,74 20,00 202,71 13,80 196,23 2,94 5,00 188,29 4,84 23,28 1,28 2,31 12,49 143,92 7,11 185,32 2,41 6,52 176,38 4,48 21,51 1,18 1,79 11,42 135,92 6,57 210,31 3,63 3,03 203,65 5,31 25,56 1,41 2,99 13,87 154,25 7,82 201,52 3,54 4,35 193,63 3,11 23,79 0,85 1,07 12,10 152,64 6,94 263,22 6,54 8,31 248,36 4,37 31,20 1,80 4,55 25,01 180,55 7,42 248,47 5,71 8,43 234,32 3,22 29,62 1,57 3,58 23,34 172,23 7,12 272,72 7,89 11,35 253,49 5,64 30,99 0,93 2,57 26,59 186,34 8,75 313,25 8,13 3,12 302,00 7,47 38,43 4,14 11,86 29,89 208,12 6,74

LØN strukturstatistik Side 13 Medarbejderomkostningernes SAMMENSÆTNING voksne Brancher Forretningsservice It virksomhed Finansiel service m.v. Liberale erhverv Ingeniør virksomhed m.v. Vikarbureauer og arbejdsformidling Operationel service Andre serviceprægede erhverv Hele DA Medarbejderomkostninger heraf Genetillæg Fortjeneste ekskl. genetillæg Løn under sygefravær mv. Ferie-, fritvalgs- og SHbetalinger Personalegoder heraf Øvrige medarbejderomkostninger Uregelmæssige betalinger Direkte løn... heraf Arbejdsgivers pensionsbidrag Lønmodtagers pensionsbidrag Kr. pr. time 284,16 5,76 3,45 274,95 6,36 35,26 2,36 5,17 17,63 207,63 13,24 393,55 7,06 0,96 385,53 17,30 49,22 2,88 7,92 31,40 276,39 19,53 286,41 8,51 2,41 275,50 6,29 35,01 4,26 2,80 17,26 209,63 13,55 340,90 7,90 0,55 332,45 7,80 41,16 3,37 12,88 12,62 251,91 19,20 356,22 6,53 1,35 348,35 5,66 43,49 3,57 8,22 25,38 261,75 19,93 202,95 3,55 7,41 191,99 1,38 24,88 0,27 0,98 7,65 156,83 4,69 207,78 3,97 5,61 198,19 3,63 26,71 1,29 1,63 13,56 151,23 7,74 251,47 7,84 7,77 235,87 7,14 31,75 1,18 2,85 17,10 175,48 10,12 270,38 7,03 5,69 257,66 6,56 33,54 2,52 5,12 19,61 189,83 11,69 Hovedarbejdsfunktioner (DISco-08) Ledelsesarbejde på højt niveau Højt kvalifikationsniveau Mellemhøjt kvalifikationsniveau Kontorarbejde Salgs- og servicearbejde Arbejde i landbrug, gartneri mv. Håndværkspræget arbejde Proces- og maskinoperatørarbejde Andet arbejde 461,14 9,42 0,75 450,97 6,39 54,51 16,89 14,14 29,18 327,30 24,59 377,18 8,33 1,58 367,27 9,20 45,49 3,71 10,29 26,07 271,69 20,96 305,64 7,92 2,40 295,33 6,47 36,69 4,77 5,74 23,16 217,95 13,80 230,75 6,49 3,16 221,11 4,21 27,94 0,89 2,70 19,73 165,23 7,12 198,31 4,22 6,45 187,64 4,43 23,61 1,09 1,69 12,78 143,86 6,92 227,33 6,77 5,90 214,66 9,00 30,74 0,65 1,21 16,95 156,07 8,44 259,74 7,72 6,61 245,41 8,09 34,22 0,55 6,03 19,52 176,89 11,07 239,15 7,34 12,38 219,42 7,83 30,85 0,17 3,05 17,98 159,37 9,56 214,58 6,02 7,17 201,39 5,49 28,02 0,27 3,11 15,01 149,31 8,04 Hovedarbejdsfunktioner (disco-04) Ledelsesarbejde på højt niveau Højt kvalifikationsniveau Mellemhøjt kvalifikationsniveau Kontorarbejde Salgs- og servicearbejde Arbejde i landbrug, gartneri m.v. Håndværkspræget arbejde Process- og maskinoperatørarbejde Andet arbejde 474,11 9,68 0,71 463,73 6,56 55,98 17,98 15,22 29,82 335,49 25,01 393,01 8,63 1,17 383,21 9,33 47,32 4,00 11,42 26,14 283,86 22,69 312,34 7,98 2,34 302,02 6,57 37,48 5,19 6,13 23,60 222,45 14,37 230,61 6,27 3,08 221,27 4,15 27,93 0,96 2,67 19,66 165,47 7,13 190,35 3,92 7,03 179,39 4,32 22,66 0,37 1,41 12,02 138,47 6,42 228,23 6,70 5,56 215,98 9,03 31,00 0,66 1,28 17,00 156,98 8,45 260,43 7,73 6,58 246,11 8,01 34,39 0,58 6,16 19,57 177,28 11,08 239,47 7,43 12,19 219,84 8,03 30,76 0,17 2,97 18,02 159,72 9,61 212,58 5,90 7,03 199,65 5,33 27,88 0,26 2,99 14,82 148,20 7,90 regionalt Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 293,96 7,09 5,14 281,73 6,72 35,74 3,15 6,25 21,87 207,23 12,48 252,66 7,04 6,34 239,29 6,38 31,71 2,04 4,05 18,20 176,61 10,13 262,43 7,14 6,37 248,92 6,60 32,76 2,31 5,20 18,70 183,03 11,62 262,69 6,73 5,61 250,35 6,52 32,87 2,41 4,40 18,79 185,01 11,77 248,43 7,35 5,36 235,72 6,18 31,68 1,65 4,09 17,80 173,99 10,50

LØN strukturstatistik Side 14 voksne uddannelse Grundskole- og gymnasiale uddannelser Arbejdsmarkedsuddannelser Erhvervsuddannelser Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Lange videregående uddannelser Medarbej- heraf deromkost- ninger Øvrige med- Gene- Fortjeneste heraf arbejderom- kostninger genetillæg Løn under Ferie-, Personale Uregel- Arbejdsgi- Direkte løn... heraf tillæg ekskl. sygefravær fritvalgs- og goder mæssige vers pensionsbidrag Lønmodta- mv. SH- betalinger betalinger gers pensionsbidrag Kr. pr. time 204,52 4,83 6,66 193,03 4,48 24,83 1,04 2,10 12,12 148,19 6,27 235,84 6,84 8,26 220,73 6,48 29,68 0,93 3,57 18,38 161,43 8,92 261,50 7,14 5,48 248,89 6,76 32,82 2,26 4,47 19,49 182,80 11,09 300,57 7,69 2,91 289,97 6,49 36,42 4,35 5,88 22,19 214,22 14,12 370,20 8,27 2,85 359,08 7,11 44,23 6,36 9,41 24,99 265,80 20,20 429,00 8,39 1,16 419,45 8,43 51,68 6,96 15,51 28,78 305,87 23,81 REGIONALE LØNFORSKELLE, VOKSNE LØNMODTAGERE Procentvis afvigelse fra landsgennemsnit, fortjeneste pr. time -8,5 Lønforskellene varierer fra et niveau på 8,5 pct. under landsgennemsnittet i Region Nordjylland til et niveau på 9,3 pct. over landsgennemsnittet i Region Hovedstaden. De regionale lønforskelle dækker blandt andet over en uensartet erhvervsstruktur og en deraf følgende forskellig sammensætning af arbejdsstyrken. Betragtes lønforskellene inden for de enkelte hovedarbejdsfunktioner, er der imidlertid fortsat betydelige forskelle regionerne imellem. Erhvervserfaring Fortjenesten stiger i takt med, at lønmodtagerne opnår større viden, erfaring og produktivitet. Dette ses tydeligst, når fortjenesten til lønmodtagere med 0-4 års henholdsvis 5-9 og 10-14 års erhvervserfaring sammenlignes, jf. figuren nedenfor. Samtidig stiger lønnen mest markant for lønmodtagere med kort erhvervserfaring. Farverne i figuren illusterer lønspredningen. Den mørkegrå del af søjlerne illustrerer hvad halvdelen af lønmodtagernes fortjeneste er, hvor den røde streg angiver medianen, som er den maksimale fortjeneste for den halvdel, som har det laveste niveau. Den lyseglå del af søjlerne udvider fordelingen, så variationen i fortjenesten kan ses for 90 pct. af lønmodtagerne. ERHVERVSERFARING -2,8-3,4-7,1 9,3 Fortjeneste, kroner pr. time 550 505 460 415 370 325 280 235 190 145 100 0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40+ Erhvervserfaring, år

LØN strukturstatistik Side 15 Eksempelvis har lønmodtagere med 0-4 års erhvervserfaring en medianfortjeneste på 156,88 kr. og halvdelen har en fortjeneste mellem 131,84 kr. og 208,74 kr. Udvides intervallet til at dække 90 pct. af lønmodtagerne, så varierer fortjenesten mellem 120,57 kr. og 296,65 kr. Udover at medianfortjenesten stiger med de første 20 års erhvervserfaring, så øges variationen i fortjenesten indenfor erhvervserfaringsgrupperne også. Årsfortjeneste Med udgangspunkt i timefortjenesten kan lønmodtagernes helårsfortjeneste beregnes. Der beregnes to typer af helårsfortjeneste, fuldtids og faktisk. Fuldtids helårsfortjenesten er beregnet under forudsætning af, at alle lønmodtagere arbejder 37 timer om ugen i hele 2010 bortset fra ferie- og søgnehelligdage. Fuldtids helårsfortjenesten er derfor ikke påvirket af, at nogle har deltidsarbejde, mens andre har arbejde ud over 37 timer pr. uge. Der tages ligeledes ikke hensyn til dage, der er tabt som følge af sygefravær, arbejdskonflikter eller andet fravær. Helårsfortjenesten for forskellige lønmodtagergrupper og for forskellige arbejdsfunktioner fremgår af tabellerne nedenfor. Fordelingen for voksne fremgår af figurerne på side 16. Her ses det, at hver fjerde voksne lønmodtager har en fuldtids helårsfortjeneste over 465.347 kr., mens en anden fjerdedel tjener mindre end 307.990 kr. Medianen er 371.312 kr., og den gennemsnitlige fuldtids helårsfortjeneste er 420.226 kr. Tages der højde for deltidsarbejde, overarbejde, sygefravær mv. fås faktisk helårsfortjeneste. Fordelingen af faktisk helårsfortjeneste viser et noget andet billede end fordelingen af fuldtids helårsfortjenesten. Fordelingen synes ikke længere at være skåret af helårsfortjeneste fordelt på lønmodtagergrupper Alm. lønmodtagere Ledere og særligt ansvar Voksne i alt Funktionærer Arbejdere Funktionærlignende arbejdere Arbejdere i øvrigt Elever og unge Elever Unge Alle Fuldtids Faktisk Kr. pr. år 385.201 372.161 632.504 628.313 420.226 408.439 489.829 481.646 349.222 333.759 362.090 371.249 345.839 323.905 166.968 146.771 182.548 184.988 132.157 61.384 406.173 393.919 Helårsfortjeneste fordelt på hovedarbejdsfunktioner DISCO-08 DISCO-04 Voksne Fuldtids Faktisk Fuldtids Faktisk Kr. pr. år Ledelsesarbejde på højt niveau Højt kvalifikationsniveau Mellemhøjt kvalifikationsniveau Kontorarbejde Salgs- og servicearbejde Arbejde i landbrug, gartneri mv. Håndværkspræget arbejde Proces- og maskinoperatørarbejde Andet arbejde Anm.: Kun personer med mere end 10 timer pr. uge er med i beregningerne 739.059 601.642 485.418 366.010 310.326 344.748 397.159 353.359 329.131 735.077 594.300 482.670 353.610 272.092 328.080 389.699 358.350 303.484 761.612 627.828 496.378 365.833 297.146 346.862 398.335 353.839 369.250 758.065 622.832 491.678 351.742 256.621 327.854 390.796 358.565 345.925

LØN strukturstatistik Side 16 FULDTIDS HELÅRSFORTJENESTE FAKTISK HELÅRSFORTJENESTE Andel af voksne, procent 12 10 NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL Andel af voksne, procent 12 10 NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL 7 7 5 5 2 2 0 50 100 150 200 250 300 350 400 450 500 550 600 1.000 kr. 0 50 100 150 200 250 300 350 400 450 500 550 600 1.000 kr. forneden, da lønmodtagere med en ugentlig arbejdstid under 37 timer alt andet lige har lavere årsfortjeneste end heltidsbeskæftigede. Det afspejler sig blandt andet i nedre kvartil, der udgør 298.724 kr. mod som nævnt 307.990 kr. i fordelingen af fuldtids helårsfortjenesten for voksne. Der er desuden flere med en høj faktisk helårsfortjeneste, idet hver fjerde voksen har en faktisk helårsfortjeneste over 474.583 kr. Den gennemsnitlige faktiske helårsfortjeneste udgør 408.439 kr., og medianen er 373.513 kr. Øvrige medarbejderomkostninger Løndelen øvrige medarbejderomkostninger er sammensat af flere delelementer, jf. boksen til højre. I tabellen på side 17 er de øvrige medarbejderomkostninger for voksne opdelt på seks hovedelementer, nemlig beløb til og fra offentlige kasser, lovpligtige bidrag, aftalebestemte omkostninger, uddannelsesomkostninger, fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale samt andre personaleomkostninger (se beskrivelse i boksen). For voksne under ét udgør øvrige medarbejderomkostninger 7,03 kr. pr. præsteret arbejdstime. Det ses, at den største del af de øvrige medarbejderomkostninger stammer fra udgifter til andre personaleomkostninger samt lovpligtige udgifter. Offentlige kasser yder netto 2,95 kr. i tilskud pr. præsteret arbejdstime. Forskellene i branchernes bidrag til lovpligtige omkostninger afspejler bl.a. forskellene i bidragene til arbejdsulykke/arbejdsskadeforsikring og erhvervssygdomssikring bl.a. Arbejdsmarkedets erhvervssygdomssikring, AES. Det højere bidrag til offentlige kasser fra virksomheder inden for persontransport samt inden for andre serviceprægede erhverv vedrører fortrinsvis lønsumsafgift. Lovpligtige omkostninger og uddannelsesomkostninger er øget i 2010 i forhold til 2009. Dette afspejler bl.a., at ATP-finansieringsøvrige Medarbejderomkostninger Offentlige kasser Beløb til offentlige kasser dækker hovedsageligt over arbejdsgivernes bidrag til AER. Beløbet fra offentlige kasser dækker over kursusgodtgørelser, løntilskud og refusioner for udgifter til løn under sygdom, barsel mv. Lovpligtige omkostninger Lovpligtige omkostninger er arbejdsskadeforsikring og erhvervssygdomssikring, ATP-finansieringsbidrag samt bidrag til og refusioner fra barselsfonde. Aftalebestemte omkostninger De aftalebestemte omkostninger er bidrag til og refusioner fra sociale- og uddannelsesfonde samt eventuelle gruppelivsforsikringer, der indgår i de enkelte overenskomster. Uddannelsesomkostninger Uddannelsesomkostninger omfatter alene omkostninger til eksterne kurser, eksterne undervisere og materialeforbrug ved interne kurser, og således ikke løn til interne undervisere, intern oplæring mv. Fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale Fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale (tidligere en del af andre personaleomkostninger). Andre personaleomkostninger Andre personaleomkostninger dækker over omkostninger såsom arbejdstøj, sikkerhedsudstyr, firmaidræt, fester, gaver, kantinetilskud samt frivilligt tegnede medarbejderrelaterede forsikringer.

LØN strukturstatistik Side 17 bidraget og bidraget til barselsfonde steg, bl.a. som følge af at der var bidragsfrie perioder i 2009 i enkelte barselsfonde. Andre personaleomkostninger samt bidrag og refusioner fra offentlige kasser faldt, bl.a. som følge af, at refusioner i forbindelse med udgifter til løn under sygdom, barsel mv. faldt. De aftalebestemte bidrag og refusioner er stort set uændrede i forhold til 2009. sammensætning af øvrige medarbejdsomkostninger Voksne Offentlige kasser Aftalebestemte Uddannelse Fratrædelsesgodtgørelse- og ninger Andre omkost- Indbetalt Refusion Lovpligtige Indbetalt Refusion jubilæumsgratiale I alt kr. pr. time Slagterier Øvrig nærings- og nydelsesmiddelindustri Tekstil- og beklædningsindustri Træ- og papirindustri Grafisk industri og forlagsvirksomhed Kemisk industri Medicinalindustri Plast- og gummiindustri Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Elektronikfremstilling Maskinfremstilling Fremstilling af transportmidler Anden fremstillingsvirksomhed Forsyning m.v. Bygge- og anlægsvirksomhed eks. bygningsinst. Bygningsinstallation Bilhandel og -værksteder m.v. Engroshandel med fødevarer m.v. Engroshandel med it m.v. Øvrig engroshandel Deatilhandel food m.v. Detailhandel nonfood Hotel- og restaurationsvirksomhed Godstransport Persontransport Telekommunikation It virksomhed Finansiel service m.v. Liberale erhverv Ingeniør virksomhed m.v. Vikarbureauer og arbejdsformidling Operationel service Andre serviceprægede erhverv Alle 1,25 1,12 1,24 1,21 1,32 1,33 1,27 1,34 1,11 1,24 1,15 1,13 1,43 1,19 1,46 1,22 1,07 1,11 1,56 1,29 1,28 1,58 1,34 1,23 1,45 5,46 1,88 1,48 1,14 0,99 1,55 1,08 1,32 4,87 1,73 2,65 3,92 2,78 4,00 3,04 3,50 2,18 4,45 3,51 3,28 4,72 4,06 3,52 4,47 3,09 2,65 2,63 2,85 6,00 3,05 3,95 6,76 6,60 4,29 6,35 4,11 6,79 1,59 2,67 3,90 4,17 1,34 5,20 3,57 4,68 3,56 2,88 2,27 2,86 2,14 1,69 1,73 2,29 3,07 2,69 1,69 2,16 3,58 2,77 0,55 3,57 3,18 2,11 2,10 1,99 2,00 1,75 1,67 1,69 3,72 2,76 0,87 1,06 1,59 1,24 0,72 1,25 2,42 2,60 2,44 1,02 0,70 0,53 1,19 0,70 0,79 0,50 0,85 0,72 0,79 0,68 0,63 0,48 0,83 1,28 0,68 0,54 0,60 0,67 0,62 0,77 0,65 0,40 0,43 0,48 0,45 1,78 0,25 0,42 0,19 0,63 0,32 0,59 0,45 0,68 0,05 0,07 0,32 0,38 0,08 0,08 0,04 0,02 0,15 0,11 0,00 0,02 0,00 0,28 0,03 0,06 0,09 0,08 0,12 0,05 0,02 0,00 0,08 0,06 0,13 0,03 0,00 0,00 0,02 0,02 0,00 0,00 0,15 0,04 0,07 0,89 1,61 0,93 0,78 2,24 3,31 0,58 1,09 1,18 0,80 2,24 1,97 1,06 0,80 3,38 1,07 1,17 2,21 1,42 2,63 1,75 1,61 1,76 0,99 1,54 0,66 3,24 2,32 1,25 0,66 1,93 0,39 1,04 1,02 1,59 0,76 1,01 0,71 0,63 1,07 1,04 0,82 1,88 0,59 0,61 0,78 1,44 3,86 0,71 2,03 0,23 0,27 0,39 0,76 0,86 1,18 0,15 0,21 0,13 0,60 0,48 2,01 1,87 0,47 0,50 0,93 0,05 0,24 0,29 0,73 4,70 6,41 4,56 4,74 4,58 4,98 6,59 4,41 6,11 4,75 6,11 5,02 3,06 4,09 7,86 4,23 3,57 4,44 4,24 4,85 4,46 3,42 4,93 3,42 4,41 2,22 5,14 1,67 6,33 8,23 4,95 1,82 3,72 2,22 4,61 9,48 9,75 7,16 7,05 8,93 9,57 9,28 7,39 9,11 7,49 7,92 8,29 9,95 5,64 13,43 8,29 7,08 7,93 4,63 9,12 7,48 2,41 3,63 3,54 5,71 7,89 8,13 7,06 8,51 7,90 6,53 3,55 3,97 7,84 7,03

strukturstatistik 2010 Udviklingen fra 2009 til 2010 Alle voksne Den gennemsnitlige timefortjeneste steg fra 2009 til 2010 med 2,7 pct. for voksne, jf. figuren til højre samt tabellen på næste side. Lønudviklingen ifølge StrukturStatistikken afspejler dels er for de lønmodtagere, som indgår i statistikken i både 2009 og 2010 og dels populationsforskydninger, jf. afsnit om metode på side 22. Virksomhedernes samlede medarbejderomkostninger ekskl. genetillæg pr. time steg med 2,8 pct. fra 2009 til 2010. Stigningen i medarbejderomkostningerne var større end stigningen i fortjenesten. Dette afspejler bl.a., at ATP finansieringsbidraget og omkostningerne til uddannelse steg. Læs mere om øvrige medarbejderomkostninger i afsnittet på side 16. Individuelle stigningstakter Lønudviklingen varierer meget fra den ene lønmodtager til den anden, jf. figuren til højre med individuelle stigninger for identiske personer. En fjerdedel af lønmodtagerne havde således stigninger på -0,7 pct. eller derunder (nedre kvartil), mens en anden fjerdel havde stigninger på 6,6 pct. eller mere (øvre kvartil). Den hyppigste stigning i fortjenesten var 1 pct. Fire stigningstakter I de detaljerede tabeller (jf. tabelafsnittene) vises fire stigningstakter for gennemsnitslønnen for den enkelte arbejdsfunktion eller uddannelse, hvor antallet af ansættelsesforhold tillader det. Tilsvarende vises fire stigningstakter for medianlønnen. I tabellen på næste side er de fire stigningstakter i gennemsnitslønnen vist for alle voksne på DA-området. Der vises to stigningstakter pr. time for alle tid- og fastlønnede under ét. Ændringen i direkte løn inkl. pension m.v. var 3,1 pct. i 2010 og dermed højere end en i fortjenesten på 2,7 pct. I de detaljerede tabelafsnit er det normalt, at fortjenesten og den direkte løn inkl. pension m.v. ikke stiger lige meget. Eventuelle forskelle mellem de to stigningstakter beror på, at de er beregnet for to forskellige lønbegreber. Fortjeneste medregner alle betalinger til lønmodtageren, bortset fra genebetalinger. Direkte løn inkl. pension m.v. medregner derimod kun en del af betalingerne til lønmodtageren. Forskellen mellem de to 5,0 4,7 4,4 4,1 3,8 3,5 3,2 2,9 2,6 2,3 2,0 15 10 5 ALLE VOKSNE pr. time, procent 98 Fortjeneste 99 00 01 INDIVIDUELLE STIGNINGSTAKSTER Andel af voksne, procent NEDRE KVARTIL Medarbejderomkostninger 02 03 04 ØVRE KVARTIL 0-5 -4-3 -2-1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 i fortjenste ekskl. gene, pr. time, procent 05 06 07 08 09 10

strukturstatistik Side 19 stigninger kan henføres til enten løn under sygdom mv. og/eller ferie-, fritvalg- og søgnehelligdagsbetaling. Ud over de to nævnte stigningstakter vises endvidere udviklingen i fortjenesten pr. måned for alle tid- og fastlønnede samt for fastlønnede alene. Her medregnes ligesom i opgørelsen af fortjenesten pr. time alle betalinger til lønmodtageren, bortset fra genebetalinger. Modsat opgørelsen pr. time påvirkes stigningstakterne opgjort pr. måned ikke af er i fraværssamt ferie-, fritvalgs- og søgnehelligdagsbetalinger. I 2010 steg fortjenesten pr. måned i forhold til 2009 med gennemsnitligt 3,1 pct. for alle tid- og fastlønnede. Opgjort kun for fastlønnede udgør stigningen i fortjenesten ekskl. genetillæg pr. måned 3,4 pct. i 2010. Detaljerede opdelinger Af tabellen nedenfor fremgår det, at timefortjenesten steg fra 2009 til 2010 med 3,3 pct. for funktionærer og med 1,3 pct. for arbejdere. Virksomhedernes medarbejdsomkostninger ekskl. genetillæg steg fra 2009 til 2010 med hhv. 3,4 pct. og 1,3 pct. for funktionærer og arbejere, mens en i virksomhedernes medarbejdsomkostninger for arbejdere og funktionærer under ét var 2,8 pct., som det fremgår af tabellen nederst på siden. I tabellen på næste sider er lønudviklingen i fortjenesten ekskl. genetillæg pr. time fra 2009 til 2010 for voksne vist pr. branche, hovedarbejdsfunktion og region. I StrukturStatistikken steg den gennemsnitlige fortjeneste ekskl. genetillæg fra 2009 til 2010 med 2,7 pct. for voksne. Heraf de gennemgående stigningstakter, gennemsnit, voksne, pct. 2010, alle tid- og fastlønnede Fortjeneste 2,7 Direkte løn inkl. pension m.v. 3,1, tid- og fastlønnede, fortj. 3,1, fastlønnede, fortjeneste 3,4 udgjorde stigningen i uregelmæssige betalinger 0,2 pct. point af stigningstakten, mens stigningen i ferie-, fritvalg og SH-betalinger udgjorde 0,4 pct. point. Pensionsbetalinger faldt samlet i forhold til 2009 og bidrog på den måde til at reducere stigningen i fortjenesten med 0,2 pct. point. Betalinger under sygdom m.v. var uændret i forhold til 2009 og bidrog derfor ikke til stigningen i fortjenesten. Som følge af multimedieskatten indgår personalegoder ikke i beregningen af stigningstakten mellem 2009 og 2010 jf. afsnittet om nyheder og særlige forhold. Stigningen i den gennemsnitlige fortjeneste var 0,3 pct. point lavere i 2010 i forhold til 2009, jf. tabellen side 19. Stigningstakterne varierer betydeligt mellem brancher og mellem hovedarbejdsfunktioner. Som det er anført i metodebeskrivelsen på side 20, afspejles er i populationens sammensætning i stigningstakterne. I nogle tilfælde kan er i sammensætningen påvirke stigningstakterne så markant, at den målte årlig pr. time i lønmodtagernes fortjeneste, procent voksne Funktionærer Arbejdere Alle 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 3,7 2,8 4,0 3,9 4,8 3,8 4,0 4,1 3,5 2,9 3,8 3,7 3,6 4,2 2,3 3,3 3,7 3,9 3,7 3,9 4,2 3,4 4,0 4,0 3,3 2,8 3,4 3,5 4,4 4,2 2,9 1,3 3,7 3,7 4,0 4,0 4,8 3,6 4,2 4,2 3,7 2,8 3,6 3,6 4,1 4,6 3,0 2,7 pr. time i virksomhedernes medarbejderomkostninger, procent voksne Funktionærer Arbejdere Alle 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 3,7 2,6 4,2 4,1 4,6 3,8 4,1 4,3 3,7 2,8 3,9 3,6 3,6 4,2 2,2 3,4 3,6 3,7 4,0 3,9 4,1 3,9 4,2 4,4 3,5 2,6 3,5 3,4 4,5 4,2 2,2 1,3 3,6 3,5 4,2 4,1 4,7 3,9 4,3 4,5 3,9 2,6 3,7 3,6 4,1 4,5 2,7 2,8

strukturstatistik Side 20 Den årlige lønudvikling fortjeneste pr. time, voksne Brancher Fremstillingsvirksomhed Nærings- og nydelsesmiddelindustri Slagterier Øvrige nærings- og nydelsesmiddelindustri Tekstil- og beklædningsindustri Træ- og papirindustri Grafisk industri Kemisk-, gummi- og plastindustri Kemisk industri Medicinalindustri Plast- og gummiindustri Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Maskin- og elektronikindustri Elektronikfremstilling Maskinfremstilling Transportmiddelindustri Anden fremstillingsvirksomhed Fremstilling af møbler, legetøj m.v. Forsyning m.v. Bygge- og anlægsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed eks. bygningsinstallation Bygningsinstallation Serviceprægede erhverv Bilhandel og -værksteder m.v. Engroshandel Engroshandel med fødevarer m.v. Engroshandel med it m.v. Øvrig engroshandel Detailhandel Detailhandel food m.v. Detailhandel nonfood m.v. Hotel- og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed Godstransport Persontransport Telekommunikation Forretningsservice mv. It virksomhed Finansiel service m.v. Liberale erhverv Ingeniørvirksomhed m.v. Vikarbureauer og arbejdsformideling Operationel service Andre serviceprægede erhverv Hele DA 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Procent 4,2 2,9 3,5 3,5 4,6 4,6 3,8 3,2 3,4 3,6 3,3 2,5 4,6 4,1 3,3 1,2 4,2 3,4 0,5 4,0 3,3 1,8 3,7 2,2 4,3 3,6 5,4 5,7 4,4 3,7 3,6 1,7 3,0 3,2 5,1 3,9 3,0 1,9 3,3 2,3 2,7 3,5 3,3 2,6 3,1-0,2 5,7 3,8 4,7 3,6 4,2 4,9 3,9 4,5 5,1 4,1 2,8 3,6 1,8 7,8 4,9 3,1 1,7 3,8 3,2 3,5 4,2 4,0 3,7 3,9 2,8 3,5 2,8 2,8 3,7 4,3 4,3 4,0 2,5 5,2 2,6 3,5 3,6 4,8 5,3 3,6 5,2 5,0 3,2 6,0 5,4 3,8 4,8 2,8 3,0 2,8 3,1 3,6 3,5 3,1 1,5 3,7 3,8 3,6 5,2 6,7 5,5 4,2 4,2 5,9 4,2 4,1 2,1 3,5 5,7 3,3 2,3 3,8 4,7 4,6 4,0 1,8 1,1 3,8 1,4 0,8 4,7 2,6 1,8 3,2 2,7 3,7 3,3 3,2 4,7 2,6 2,9 4,3 2,9 2,1 3,2 3,1 3,5 3,0 2,5 4,7 2,6 4,0 4,3 2,3 5,7 4,5 2,0 2,5 4,9 3,2 4,1 2,5 2,9 3,9 3,4 4,4 4,1 2,8 2,8 4,3 2,8 2,8 3,2 3,0 2,5 2,9 3,8 4,0 3,3 3,0 3,0 4,3 0,8 3,3 2,4 3,7 2,9 3,3 4,6 2,4 3,2 5,9 2,7 4,0-1,2 0,8 2,4 3,5 2,6 1,9 5,1 2,7 3,9 3,7 3,0 5,2 2,6 4,0 7,9 1,5 3,3 4,5 1,7 1,1 4,7 2,9 2,9 3,3 2,5 2,6 4,3 2,3-0,1 3,9 2,6 2,0 4,2 2,8 2,7 3,7 2,8 3,6 3,6 4,1 4,6 3,0 2,7